Spring til indhold

Retsinformation

Skattepligt, tyrkiske selskabsregler og tyrkisk ejendom

AFG nr 9840 af 26/09/2006AfgørelseSkatte- og Vækstministeriet19. oktober 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Skattepligt, tyrkiske selskabsregler og

tyrkisk ejendom

Spørgsmål

Kan A A/S anses

for ejer i skattemæssig henseende af ejendomme i Tyrkiet?

Svar

Nej, se

indstilling og begrundelse.

Beskrivelse af de faktiske forhold

A A/S ønsker at

erhverve en gruppe af lejligheder i Tyrkiet med henblik på videresalg.

Repræsentanten

oplyser, at det imidlertid forholder sig sådan, at et udenlandsk selskab ikke

kan erhverve fast ejendom i Tyrkiet.

For at løse

dette praktiske problem i Tyrkiet, har A A/S påtænkt følgende konstruktion:

Der etableres et

datterselskab i Tyrkiet. Dette datterselskab er en art personligt selskab med

begrænset ansvar, da udlændinge ikke umiddelbart kan etablere andre

selskabstyper. Da der er tale om et personligt selskab, er dette stiftet af

tre

af A A/S bestyrelsesmedlemmer, nemlig B, C og D.

Det fremgår af

bilag om udkast til aftalen mellem A A/S og de tre medlemmer af bestyrelsen,

at

den tyrkiske selskabsform i det store og hele er sammenlignelig med et dansk

anpartsselskab.

Stiftelsesomkostningerne

afholdes af A A/S, der ligeledes ejer den fulde selskabskapital. A A/S

besidder

Læs alt

den fulde, reelle beslutningskompetence i datterselskabet.

De tre

bestyrelsesmedlemmer har således hverken noget reelt eller materielt ejerskab

til nogen del af datterselskabet eller nogen reel, selvstændig materiel

beslutningskompetence over for datterselskabet.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til

sagsfremstilling

Den i Tyrkiet

anvendte konstruktion er alene betinget af de tyrkiske selskabsretlige

forhold,

og er udelukkende af formel karakter. Reelt er det A A/S, der ejer

ejendommene

i Tyrkiet.

SKATs

indstilling og begrundelse

Indledningsvis

bemærkes, at Tyrkiet ikke er et EU-medlemsland.

Efter SKATs

opfattelse kan A A/S ikke betragtes som den retmæssige ejer af de tyrkiske

ejendomme.

Ejendomsoverdragelsen

sker efter det oplyste mellem to uafhængige parter, og har et

forretningsmæssigt

sigte. Overdragelsen findes således at være sket på markedsmæssige vilkår og

kan ikke tilsidesættes som proforma eller at være gennemført på skrømt.

Efter SKATs

opfattelse følger den skattemæssige vurdering af ejendomsretten i denne sag

de

civilretlige regler. Det vil med andre ord sige, at det formelle ejerforhold

også i skattemæssig henseende er afgørende, således at det er det tyrkiske

selskab, som skattemæssigt betragtes som den egentlige ejer af ejendommene.

Dette selskab et

såkaldt "Limited Sirkit" betragtes som en selvstændig juridisk

enhed

med en selvstændig skatteretsevne.

Selvstændigheden

ændres ikke af, at A A/S har den bestemmende indflydelse eller har stillet

kapital/sikkerhed

til rådighed for det tyrkiske selskab.

Vi anser på

dette grundlag A A/S, som ejer af det tyrkiske selskab.

SKAT kan i den

forbindelse henvise til

SKM2002.659.LR

,

hvor det daværende Ligningsråd blev spurgt, om det konkret skatteretligt

kunne

tillægges betydning, at nogle dispositioner skulle foregå efter udenlandske

selskabsretlige regler, der afveg fra de tilsvarende danske regler.

Sagen vedrørte et dansk selskab, der ville foretage

kapitalforhøjelser i to sambeskattede datterselskaber beliggende i

henholdsvis

Tyskland og USA. Kapitalforhøjelserne agtedes - i overensstemmelse med

selskabsretten og regnskabsreglerne i henholdsvis Tyskland og USA - foretaget

uden emission af aktier i datterselskaberne. Ligningsrådet fandt, at der ikke

bestod et krav om, at der skulle sluttes modsætningsvis fra

selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 1, hvorefter overkurs, som et selskab

opnår ved udstedelse af aktier eller udvidelse af sin egenkapital, er

skattefri. Ligningsrådet fandt endvidere efter en samlet konkret vurdering,

at

der ikke bestod det fornødne grundlag for at anse indbetalingerne til

datterselskaberne for skattepligtige for disse.

På baggrund af

denne afgørelse er det SKATs opfattelse, at udenlandske civilretlige regler

har

betydning for bedømmelsen af realiteten i en udenlandsk disposition.

De udenlandske

regler indgår således i fastlæggelsen af faktum. Om muligt identificeres et

udenlandsk

civilretligt begreb med et kendt dansk civilretligt begreb.

Herefter foretages

der en skatteretlig kvalifikation af det fastlagte faktum. Denne foretages på

baggrund af danske skatteregler.

Hertil kan også

nævnes Østre Landsrets afgørelse offentliggjort i TfS1997.277.ØLR, hvor

landsretten

fastslog, at

en hæftelse for gælden i et

italiensk selskab, hvor den pågældende skatteyder var eneaktionær, måtte

bedømmes efter dansk ret, og derfor måtte anses som en lovbestemt

kautionsforpligtelse,

og den skattemæssige kvalifikation af selskabet forblev uændret.

SKAT lægger i

sin vurdering afgørende vægt på, at der er tale om et selskab med begrænset

hæftelse. Der er alene tale om et personligt ansvar for betaling af skatter,

hvortil der kan henvises til den ovenfor nævnte Østre Landsretsdom.

Herudover lægger

SKAT vægt på, at selskabet skal registreres i et lokalt handelsregister, og

at

det i Tyrkiet betragtes som en selvstændig juridisk person. Endelig fremgår

det, at selskabsformen kan have mellem 2 til 50 anpartshavere.

Der henvises

ligeledes til det i sagen vedlagte bilag, side 100 - 102 fra

"Introduction

to Turkish Business Law" af T. Ansay og E. Schneider, 2002.

Skatterådets

afgørelse og begrundelse

Skatterådet

tiltrådte

indstillingen.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter