Landsskatteretskendelse vedr. Begrænset skattepligt svensk AB medicinalselskab
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Landsskatteretskendelse vedr.
Begrænset skattepligt – svensk AB
medicinalselskab
Klagen vedrører, om selskabet
har fast driftssted i og derfor er begrænset skattepligtig til Danmark.
Skattemyndighedens
afgørelse
Skattemyndigheden har anset
selskabet for begrænset skattepligtig til Danmark i indkomståret 1999, jf.
selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, jf. artikel 5 i den nordiske
dobbeltbeskatningsoverenskomst af 23. september 1996.
Landsskatterettens afgørelse
Selskabet er ikke begrænset
skattepligtig til Danmark i indkomståret 1999 i henhold til
selskabsskattelovens
§ 2, stk. 1, litra a, jf. artikel 5 i den nordiske
dobbeltbeskatningsoverenskomst af 23. september 1996.
Sagens oplysninger
A, der er et svensk
indregistreret selskab, er et 100 % ejet datterselskab af B i Holland, der er
100 % ejet af C i Schweiz. A blev stiftet i 1978 og er en del af en
international koncern med base i Genéve.
A´s erhvervsvirksomhed består
i handel med medicinprodukter i de nordiske lande og administration af
patenter
og varemærker med tilknytning til disse produkter. Der er ingen produktion af
medicin i de nordiske lande, og A importerer alle medicinprodukter fra
koncernens fabrikker i Schweiz og Italien. A forhandler kun receptpligtig
medicin og er derfor underlagt dansk særlovgivning. Selskabets
produktsortiment
Læs alt
består både af ”hårde” produkter, f.eks. i form af tabletter og
ampuller/kanyler
og af ”bløde” produkter, f.eks. sygdoms-, behandlings-, produkt- og
anvendelseskendskab.
A har af forretningsmæssige
årsager etableret repræsentationskontorer i Norge, Finland og Danmark. Det
danske kontor blev oprettet i 1984 med en ansat. Lejekontrakten blev indgået
af
A. Medarbejderne på kontoret i Danmark er ansat direkte af A. Moderselskabet
C
i Schweiz har fastsat medarbejdernes stillingsbetegnelser og har udarbejdet
standard jobbeskrivelser for koncernens ansatte. A har anvendt disse standard
jobbeskrivelser ved indgåelsen af ansættelsesaftalerne med de ansatte på
kontoret i Danmark. Flere af medarbejderne på kontoret i Danmark har derfor
en
jobbeskrivelse, der ikke svarer til det faktisk udførte arbejde. Lønnen
udbetales af A via selskabets danske bankkonto. Nogle af de ansatte på
kontoret
i Danmark modtager fra A en bonus beregnet på baggrund af det danske
overskud,
dog maksimeret til et forud bestemt beløb. Kontoret i Danmark havde i 1998,
1999, 2000 og 2001 henholdsvis 7, 8, 9 og 10 ansatte. I 2002 var 14 personer
med følgende stillingsbetegnelser ansat: 1 Area Business Manager (ABM), 2
Product Managers (PM), 5 Key Account Managers (KAM), 1 Clinical Research
Specialist (CRS), 1 Senior Medical Advisor (SMA), 1 Office Manager (OM), 1
Regulatory Affairs Associate (RAA) og 2 Secretaries.
A havde i 1998, 1999, 2000 og
2001 følgende antal ansatte:
1998
1999
2000
2001
Sverige
17
29
32
31
Danmark
7
8
9
10
Finland
7
9
10
11
Norge
7
8
12
13
I alt
39
54
63
65
Lønudgifterne til de ansatte
på kontoret i Danmark udgjorde i 1998, 1999, 2000 og 2001 henholdsvis
3.509.000
SEK, 3.341.000 SEK, 5.206.000 SEK og 6.106.000 SEK ekskl. sociale bidrag m.v.
ud af selskabets samlede lønudgifter på henholdsvis i alt 18.124.000 SEK,
20.847.000 SEK, 27.664.000 SEK og 30.904.000 SEK ekskl. sociale bidrag m.v.
Alt salg af koncernens
medicinalprodukter i Danmark varetages af A i Sverige. Medicinalprodukterne
sælges direkte til en uafhængig dansk medicinalgrossist - D, som har
eneforhandlingsretten til koncernens produkter på det danske marked. D
videresælger og distribuerer produkterne til apoteker og sygehuse. Ordrer,
ordrebekræftelser, fakturaer, betalinger og leveringer m.v. foregår direkte
mellem A og D. Hvis D sender en ordre til det danske kontor, videresender
kontoret ordren til hovedkontoret i Sverige. Moderselskabet i Schweiz
fastsætter priser m.v. på produkterne. Priserne overfor patienterne
fastsættes
ved lov i Danmark. Der er ingen mulighed for rabatter.
De ansatte på kontoret i
Danmark informerer og rådgiver danske klinikker, læger, sygeplejersker og
andre
fagspecialister om koncernens produkter og indsamler data om det danske
medicinalmarked. Dansk speciallovgivning tillader ikke, at koncernen har
kontakt med patienter. Medarbejderne i Danmark har ikke kompetence til at
indgå
bindende salgsaftaler på A’s vegne.
Repræsentationskontoret i
Danmark assisterer ifølge det oplyste hovedkontoret i Stockholm med f.eks.:
indsamle og videreformidle
informationer (f.eks. ordrer der modtages af A’s eneste danske kunde -
distributøren D),
yde rådgivning/information
til læger og andre fagspecialister om koncernens eksisterende og nye
produkter
(f.eks. på en konference afholdt i Danmark med assistance fra det danske
kontor)
afhjælpe medicinske spørgsmål
(spørgsmålet videresendes til hovedkontoret og nogle gange til moderselskabet
i
Schweiz alt efter karakteren af spørgsmålene. Svar formidles af
repræsentationskontoret
til spørgeren),
indsamle og videregive
markedsdata (hovedkontoret eller et af de øvrige koncernselskaber analyserer
informationen og udarbejder strategier på baggrund heraf),
identificere potentielle
læger, der kunne have interesse i koncernens produkter (lægerne er ikke
koncernens kunder, da disse ikke køber medicin),
oversætte dokumenter til/fra
dansk på vegne af hovedkontoret, bl.a. på grund af lovmæssige hensyn.
Det svenske hovedkontor
varetager ifølge det oplyste bl.a. følgende funktioner:
Afgive tilbud
Modtage og afgive
ordrebekræftelser
Fakturering
Bestilling, modtagelse og
levering af varer
Varetage alle pengestrømme
Besvare medicinske spørgsmål
Indgå, forhandle og
underskrive alle typer aftaler (f.eks. lokale lejeaftaler)
Planlægge salgsstrategier
Salg af varer
Bogføring
Aftale priser og
tilskudsordninger med Sundhedsstyrelsen.
Skattemyndighedens afgørelse
A er fra og med indkomståret
1999, omfattende selskabets regnskabsår 1. januar 1999 til 31. december 1999,
subjektiv begrænset skattepligtig til Danmark, jf. selskabsskattelovens § 2,
stk. 1, litra a, jf. artikel 5, stk. 1, og artikel 7 i den nordiske
dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Skattepligt i henhold til
selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, påhviler selskaber m.v., som nævnt
i
§ 1, stk. 1, der har hjemsted i udlandet, for så vidt de udøver et erhverv
med
fast driftssted her i landet.
Artikel 5, stk. 1, 2 og 5, i
den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst er sålydende:
”1. Ved anvendelsen af denne
overenskomst betyder udtrykket ”fast driftssted” et fast
forretningssted,
gennem hvilket et foretagendes virksomhed helt eller delvis udøves.
2. Udtrykket ”fast
driftssted” omfatter navnlig:
a) et sted, hvorfra et
foretagende ledes;
b)
en filial;
c)
et kontor;
d)
en fabrik;
e)
et værksted; og
f)
en grube, en olie- eller gaskilde, et stenbrud eller ethvert andet sted, hvor
naturforekomster udvindes.”
5. Uanset de foranstående
bestemmelser i denne artikel anses udtrykket ”fast driftssted” for
ikke at
omfatte:
a) anvendelsen
af indretninger udelukkende til oplagring, udstilling eller udlevering af
varer
tilhørende foretagendet;
b) opretholdelsen
af et varelager tilhørende foretagendet udelukkende til oplagring, udstilling
eller udlevering;
c) opretholdelsen
af et varelager, tilhørende foretagendet, udelukkende til bearbejdelse hos et
andet foretagende;
d) opretholdelsen
af et fast forretningssted udelukkende for at foretage indkøb af varer eller
indsamle
oplysninger til foretagendet;
e) opretholdelsen
af et fast forretningssted udelukkende for at udøve enhver anden virksomhed
for
foretagendet, der er af forberedende eller hjælpende karakter;
f) opretholdelsen
af et fast forretningssted udelukkende til samtidig udøvelse af flere af de i
litra a) – e) nævnte aktiviteter, forudsat at det faste forretningssteds
samlede virksomhed, der er et resultat heraf, er af forberedende eller
hjælpende karakter.”
Vurderingen af, om der er
tale om forberedende og hjælpende arbejde, skal ske ud fra selskabets
virksomhedsområde: salg af receptpligtig medicin, idet det afgørende er, om
aktiviteten udøvet for selskabet fra kontoret i København i sig selv udgør en
væsentlig og betydningsfuld del af selskabets virksomhed set i sin helhed,
jf.
punkt 24 i OECD´s kommentarer til artikel 5, stk. 4.
Selskabet har et kontor i
Danmark beliggende i København, hvor der i 2002 var 14 medarbejdere ansat. Af
ansættelsesaftalen mellem en på kontoret i København ansat og selskabet
fremgår
følgende:
at personen ansættes som
”Area Business Manager” og er ansvarlig for, at hele selskabets
virksomhed i
Danmark foregår i overensstemmelse med gældende regler og bestemmelser, samt
at
den ansatte er selskabets repræsentant i brancheforening og overfor danske
myndigheder m.v.,
at den ansatte rapporterer til
”E” og er medlem af managementgruppen for den regionale virksomhed,
hvorved der
henvises til den aftalen vedlagte arbejdsbeskrivelse.
Af den til ansættelsesaftalen
bilagte arbejdsbeskrivelse for ”Area Business Manager” fremgår:
at den ansatte er den
ansvarlige overfor brancheorganisationer, for tilpasning af nye regler m.v.,
at den ansatte er ansvarlig
for gennemførelse af salgsmålene, som defineret af Area Business Unit,
at den ansatte skal hjælpe
med at identificere konti for nøglekunder i området og i samarbejde med
”Key
Account Managers, Product Specialist” og ”Medical Liaison
Officer” udvikle en
strategi og individuel kunde handlingsplan,
at den ansatte skal
samarbejde med ”Area Business Unit” for at udvikle og tilpasse
planer, bistå
implementeringen af unikke kundeprogrammer, vurdere yderligere service m.v.,
repræsentere ”Area Business
Unit” perspektivisk ved at deltage i regionale og virksomheds møder m.v.
Ifølge ansættelsesaftalen er
den ansatte ansat som ”Area Business Manager”, og selskabet har
oplyst, at en
”Area Business Manager” normalt har 3-4 personer under sig, som
normalt vil
bestå af en ”Product Manager”, en ”Medical Specialist” og
nogle ”Pharmaceutical
Consultants”. Den ansatte rapporterer til ”E” og er medlem af
Management gruppen
for den regionale virksomhed m.v.
Selskabet sælger
receptpligtig medicin i de nordiske lande. Selskabets køb af receptpligtig
medicin sker udelukkende fra koncernforbundne selskaber. Selskabet producerer
ikke selv den receptpligtige medicin, men forestår alene salg heraf.
Salg af receptpligtig medicin
sker ved, at sælgere/producenter heraf gør læger m.v. opmærksomme på
selskabets
produkter. Brugere af receptpligtig medicin har ikke kendskab til de på
markedet eksisterende produkter, men er afhængige af lægers kendskab hertil.
Grundlaget for salg af receptpligtig medicin er derfor, at de, der forestår
ordineringen heraf, har kendskab til de på markedet eksisterende produkter.
Afsætningen af selskabets produkter på det danske marked er således afhængig
af
de receptudstedendes kendskab hertil. Valget af mærke af receptpligtig
medicin
træffes af en læge og ikke af den enkelte bruger.
Kontoret i København har
kontakt til klinikker, læger og sygeplejersker. Kontorets målgruppe er læger
og
andre specialister, der kan påvirke patienter til at anvende koncernens
produkter. En læge på kontoret koordinerer sammen med andre læger projekter i
Norden, England og Holland. Nogle af de ansatte modtager en bonus beregnet på
baggrund af det danske overskud. Personalet på kontoret i København udgør ca.
1/3 af personalet i Sverige. Kontoret i København arrangerer kurser for
speciallæger,
der sponsoreres af A.
Herefter og på baggrund af
ansættelsesaftalen og jobbeskrivelsen må kontoret i København anses for at
varetage forudsætningerne for, at salg til Danmark af de af selskabet
forhandlede pharmaceutiske produkter kan finde sted.
Aktiviteten udøvet fra
kontoret i København findes herefter at udgøre en væsentlig og betydningsfuld
del af selskabets virksomhed: salg af receptpligtig medicin, set i sin
helhed,
idet faktureringen fra Sverige til apoteksgrossisten findes at være afhængig
af
det arbejde, der udføres fra kontoret i København. Faktureringen til
apoteksgrossisten er afhængig af sygehuses, apotekers m.v. bestillinger, som
er
afhængig af lægers receptudstedelse. Den rådgivning/information, der fra
kontoret i København ydes til læger og andre fagspecialister om koncernens
produkter, er således afgørende for lægers m.v. valg af medicin ved
receptudstedelse. Aktiviteten udøvet fra kontoret i København kan derfor ikke
anses for forberedende og hjælpende i forhold til selskabets virksomhed: salg
af receptpligtig medicin.
Det svenske selskab A har
herefter et fast driftssted i Danmark, hvorfra foretagendets virksomhed
delvis
udøves, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, jf. artikel 5, stk. 1,
i
den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Selskabets skattepligtige
indkomst for indkomståret 1999 er skønsmæssigt ansat til 890.000 kr.
Klagerens påstand og argumenter
Selskabets repræsentant har
nedlagt påstand om, at A ikke har et fast driftssted i Danmark og derfor ikke
er begrænset skattepligtig til Danmark, idet aktiviteterne må anses for at
være
af forberedende og hjælpende karakter. Den ansatte indkomst for indkomståret
1999 skal derfor ansættes til 0 kr.
Til støtte for påstanden har
repræsentanten bl.a. gjort gældende, at fast driftssted defineres efter den
nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomsts artikel 5 og hjemles i
selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a. Efter dansk skatteret suppleres
principperne i den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomsts artikel 5 med
kommentarerne til OECD’s Model Konventions artikel 5. A har et kontor i
København, hvorfra de ansatte i Danmark arbejder. Der vil derfor som
udgangspunkt
være et fast driftssted i Danmark i henhold til den nordiske
dobbeltbeskatningsoverenskomsts artikel 5, stk. 2, litra c. Dog vil A ikke
have
et fast driftssted i Danmark, hvis de funktioner, der udføres af kontoret i
Danmark, alene har karakter af forberedende og hjælpende arbejder, jf. den
nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomsts artikel 5, stk. 5, litra e. A vil i
dette tilfælde kun have et repræsentationskontor i Danmark og derved ikke
være
begrænset skattepligtig i henhold til selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra
a.
Skattemyndigheden har ikke
anset A’s danske aktivitet for at være af forberedende eller hjælpende
karakter. Dette vurderes især på baggrund af den formelle jobbeskrivelse,
funktionerne i Danmark og antallet af ansatte i Danmark. Ud fra en
helhedsvurdering er skattemyndighedens opfattelse, at den danske aktivitet
udgør en væsentlig del af A’s
kernevirksomhed, som er salg af receptpligtig medicin. Dette skal ses i
lyset af A’s danske kontors kontakt til danske læger og andet personale,
der
kan påvirke danske patienters valg af receptpligtig medicin.
Skattemyndigheden
har på denne baggrund fundet en nær tilknytning mellem det danske kontors
funktioner og salget foretaget fra A i Sverige til distributøren D i Danmark.
Distributøren sælger ikke medicin direkte til danske patienter.
Det danske
repræsentationskontor udfører imidlertid kun forberedende og hjælpende
arbejder
for det svenske hovedkontor. Repræsentationskontorets arbejder kan delvist
bære
præg af en koordinering af hovedkontorets salgsindsats.
Repræsentationskontoret
i Danmark er dog ikke direkte involveret i salget af A’s produkter.
Salgskoordinerede arbejder medfører ifølge praksis ikke fast driftssted, jf.
Landskatterettens kendelse af 7. oktober 1997 i LSRM 1978.93, hvor
Landsskatteretten
fandt, at et amerikansk firma ikke havde fast driftssted i Danmark, da det
danske repræsentationskontor alene forestod salgskoordinerende arbejder. Der
er
ingen sælgere knyttet til det danske repræsentationskontor, og de
hjælpefunktioner, som er salgsrelaterede eller salgskoordinerende for
hovedkontoret, er primært at formidle informationer mellem hovedkontoret og
distributøren, når dette er nødvendigt. Dette sker dog sjældent, da kontakten
til distributøren er hos hovedkontoret. Indsamlede informationer til
belysning
af det danske marked behandles og analyseres i Sverige af hovedkontoret. Det
danske repræsentationskontor formidler de indsamlede informationer.
Repræsentationskontorets
arbejder kan endvidere delvist bære præg af reklame og rådgivning om
produkternes anvendelse overfor læger m.fl., der kan påvirke potentielle
slutbrugere (patienter). Rådgivning om produkternes anvendelse medfører
ifølge
praksis ikke fast driftssted, jf. Landsskatterettens kendelse af 15. marts
1991
i TfS 1991.309, hvor Landsskatteretten fandt, at et udenlandsk selskab, der
etablerede et kontor i Danmark, hvorfra der ydes reklame og rådgivning om
produkternes anvendelse overfor potentielle kunder, ikke havde fast
driftssted
i Danmark. Endvidere kan henvises til Landsskatterettens kendelse af 19. juni
2002 i TfS 2002.730, hvor Landsskatteretten fandt, at en daglig leder af et
dansk repræsentationskontor ikke var AM- bidragspligtig, da den udenlandske
arbejdsgiver ikke havde fast driftssted i Danmark. I afgørelsen tages der
stilling til repræsentationskontorets faktiske funktioner, hvor det efter en
samlet konkret vurdering ikke kan anses for at være begrænset skattepligtig
efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a. Det danske
repræsentationskontor
ydede teknisk vejledning vedrørende selskabets produkter. De
hjælpefunktioner,
som er salgsrelaterede for det danske repræsentationskontor, er primært at
videreformidle information mellem hovedkontoret og potentielle læger m.fl.,
der
kan have interesse i A’s produkter. Afholdelse af kurser og lignende er
for at
reklamere for A’s produkter og at yde rådgivning til læger m.fl., der
kan
påvirke potentielle patienter, om produkternes anvendelse. Det danske
repræsentationskontor er reelt uden beslutningskompetance.
Det danske repræsentationskontor
besidder ingen ledelsesmæssige kompetencer, ud over at der af sagens natur
vil
bestå en hierarkisk opbygning af kontoret, og derfor er der en lokal ansat
med
det daglige ansvar for medarbejderne på det danske repræsentationskontor.
Denne
person har dog ikke reelle ledelsesmæssige beføjelser, da f.eks. ansættelse
af
personale til det danske repræsentationskontor foretages af direktøren i
Sverige. De reelle instruktionsbeføjelser ligger implicit i Sverige og kun
formelt i Danmark, f.eks. når en dansk ABM instruerer en dansk sekretær. Når
der ingen reelle instruktionsbeføjelser er i Danmark, medfører det i praksis,
at der ikke foreligger fast driftssted, jf. modsætningsvist
Landsskatterettens
kendelse af 22. november 2000 i TfS 2001.275, hvor Landsskatteretten fandt,
at
en supervisor, der udførte ledelsesmæssigt arbejde i Hong Kong ikke skulle
betale AM-bidrag i Danmark, da der som følge af hans beslutningskompetance
konstateredes fast driftssted i Hong Kong. Det danske repræsentationskontor
kan
på ingen måde binde det svenske hovedkontor, hvilket understreger
indskrænkningerne i kontorets kompetence. Der henvises til Landsskatterettens
kendelse af 15. november 1988 i TfS 1989.165), hvor Landsskatteretten fandt,
at
et tysk selskab ikke fik fast driftssted i Danmark ved at etablere et lokalt
varelager og lade ansatte administrere driften deraf på trods af, at
Ligningsrådet mente, at lagerfunktionen også omfattede hovedparten af de
funktioner, der er knyttet til salgsvirksomheden.
Antallet af ansatte i det
danske repræsentationskontor fastsættes efter A’s forretningsmæssige
behov for
repræsentation i Danmark. Antallet af ansatte i det danske
repræsentationskontor kan næppe i sig selv begrunde fast driftssted for A i
Danmark, hvilket der heller ikke findes praksis for. Forholdet kan alene
antyde
graden af det ”faste” sted, hvorfra virksomheden drives. Dette er
ej heller bestridt,
men da funktionerne udført af det danske repræsentationskontor kvalificerer
som
forberedende og hjælpende arbejder, fritages selskabet for den begrænsede
skattepligt i henhold til selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a.
I praksis har dansk skatteret
fundet støtte i en opfattelse af substans frem for formalitet. Derfor ses der
skattemæssigt på de faktiske forhold, og kvalifikationen sker på baggrund af
disse faktiske forhold og ikke ud fra sagens formaliteter. Koncernen har
standardiseret jobbeskrivelserne, og derfor vil disse i praksis ikke beskrive
de faktiske forhold, når der f.eks. er tale om et repræsentationskontor, da
denne juridiske struktur naturligvis kræver indskrænkninger i funktionerne
udført af repræsentationskontoret. Koncernen har efterfølgende ændret politik
vedrørende standardiseringen af jobbeskrivelserne i erkendelse af, at der er
behov for landespecifikke ændringer. Standard jobbeskrivelserne er således
alene en formel beskrivelse, mens de faktiske forhold på
repræsentationskontoret
i realiteten afviger væsentligt fra standarden. Da der skatteretligt bør ses
på
de faktiske forhold, er det uden betydning, at jobbeskrivelserne formelt er
misvisende med hensyn til dens beskrivelse.
A er derfor ikke begrænset
skattepligtig til Danmark i henhold til selskabsskattelovens § 2, stk. 1,
litra
a, da det danske repræsentationskontor alene udfører forberedende og
hjælpende
arbejder for det svenske hovedkontor, jf. den nordiske
dobbeltbeskatningsoverenskomsts artikel 5, stk. 4, litra e.
Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
Det fremgår af
selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, at selskaber og foreninger m.v.
som
nævnt i § 1, stk. 1, der har hjemsted i udlandet, er begrænset skattepligtige
til Danmark, såfremt de udøver et erhverv med fast driftssted her i landet
eller deltager i en erhvervsvirksomhed med fast driftssted her.
Med hensyn til afgrænsningen
af begrebet ”fast driftssted” lægges der vægt på formuleringen af
OECD
Modeloverenskomstens artikel 5 og de hertil knyttede kommentarer, jf. punkt
15
i cirkulære nr. 136 af 7. november 1988 til selskabsskatteloven.
A´s
erhvervsvirksomhed består i salg af receptpligtige medicinprodukter i de
nordiske lande, herunder Danmark, og administration af patenter og varemærker
med tilknytning til disse produkter.
Ordrer, ordrebekræftelser,
fakturaer, betalinger og leveringer m.v. foregår direkte mellem A, Sverige,
og
D, Danmark. Bindende salgsaftaler indgås af A i udlandet. Moderselskabet C i
Schweiz fastsætter priser m.v. på produkterne.
Det
arbejde, som de ansatte på kontoret i København har udført i Danmark i form
af
dels at informere og rådgive danske klinikker, læger, sygeplejersker og andre
fagspecialister om koncernens produkter dels at indsamle data om det danske
medicinalmarked, må anses for at være af hjælpende og (salgs)forberedende
karakter og ikke en del af selskabets almindelige forretningsvirksomhed.
Selv
om det svenske selskab i 1984 oprettede et kontor i Danmark, finder retten
herefter, at selskabets almindelige forretningsvirksomhed ikke udøves gennem
kontoret i Danmark, og at selskabet derfor ikke har fast driftssted i Danmark
i
indkomståret 1999 i henhold til selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a,
jf.
artikel 5 i den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst af 23. september
1996.
Selskabet er derfor ikke
begrænset skattepligtig til Danmark i indkomståret 1999 i henhold til
kildeskattelovens
§ 2, stk. 1, litra a.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Landsretten stadfæster byrettens afgørelse i sag om, hvorvidt Skatteministeriet skal anerkende, at sagsøger med virkning fra 4. oktober 2017 har krav på at blive beskattet efter bestemmelserne i kildeskattelovens § 48 E-F (Forskerskatteordningen), og tiltræder dermed, at appellant ikke opfylder betingelsen i kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 1 Domsdatabasen · 11. oktober 2022
- Prøvelse af to sager, der angår Landsskatterettens afgørelser og udspringer af den transfer pricing-korrektion, som skattemyndighederne har foretaget vedrørende skattepligtig indkomst Domsdatabasen · 12. maj 2021
- Sag om, hvorvidt sagsøgtes eventuelle krav om tilbagebetaling af royalty- og udbytteskat er forældet, herunder om kravene er omfattet af den 3-årige forældelsesfrist i forældelseslovens § 3, stk. 1, eller af den 5-årige forældelsesfrist i kildeskattelovens § 67 A Domsdatabasen · 2. juli 2025
- Sagen angår, om sagsøgte 1's, sagsøgte 2's og sagsøgte SNCs eventuelle krav om tilbagebetaling af royalty- og udbytteskat er forældet. Det afgørende herfor er, om kravene er omfattet af den 3-årige forældelsesfrist i forældelseslovens § 3, stk. 1, eller af den 5-årige forældelsesfrist i kildeskattelovens § 67 A Domsdatabasen · 2. juli 2025
- Sagerne, der er behandlet i forbindelse med hinanden, jf. retsplejelovens § 254, stk. 1, vedrører kendelse afsagt af Landsskatteretten i sag om, hvorvidt sagsøgerne har haft pligt til at indeholde kildeskat af rentetilskrivninger på lån ydet til sagsøgerne af deres moderselskaber, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d, jf. kildeskattelovens § 65 D, jf. § 69 Domsdatabasen · 19. maj 2022
- Sagerne vedrører indeholdelse af kildeskat af renter betalt til udenlandsk moderselskab ("beneficial owner") Domsdatabasen · 25. november 2021
Lignende dokumenter
- Sag om betaling af kildeskat i Danmark af renter betalt af et dansk datterselskab til et svensk selskab og af dette via et svensk holdingselskab til et moderselskab på Cayman Island Domsdatabasen · 8. december 2023
- Domstolens dom (Store Afdeling) af 26. februar 2019. — N Luxembourg 1 m.fl. mod Skatteministeriet. EU-domme · 26. februar 2019
- Sagerne vedrører indeholdelse af kildeskat af renter betalt til udenlandsk moderselskab ("beneficial owner") Domsdatabasen · 25. november 2021
- generaladvokat Kokotts forslag til afgørelse X Denmark EU-domme · 1. marts 2018
- generaladvokat Kokotts forslag til afgørelse C Danmark EU-domme · 1. marts 2018
- Sagerne, der er behandlet i forbindelse med hinanden, jf. retsplejelovens § 254, stk. 1, vedrører kendelse afsagt af Landsskatteretten i sag om, hvorvidt sagsøgerne har haft pligt til at indeholde kildeskat af rentetilskrivninger på lån ydet til sagsøgerne af deres moderselskaber, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d, jf. kildeskattelovens § 65 D, jf. § 69 Domsdatabasen · 19. maj 2022