Spring til indhold

Retsinformation

Fond fradrag for hensættelser skattemæssig anskaffelsesum på fast ejendom ved brug af hensættelse tilbageførsel af uddeling

AFG nr 9683 af 22/08/2006AfgørelseSkatte- og Vækstministeriet25. august 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Fond – fradrag for hensættelser –

skattemæssig anskaffelsesum på fastejendom ved brug af hensættelse –

tilbageførsel af uddeling

Spørgsmål

1. Kan

Skatterådet bekræfte, at fondet A, for det indkomstår hvori fondets ejendom

sælges, med skattemæssig fradragsret, jf. FBL § 4, stk. 4, kan foretage

hensættelse af et beløb svarende til den skattepligtige avance opgjort efter

ejendomsavancebeskatningsloven og afskrivningsloven?

2. Kan

Skatterådet bekræfte, at en tidligere foretagen hensættelse, efter reglen i

FBL

§ 4, stk. 4 (herunder den i spørgsmål 1 nævnte hensættelse), kan anvendes af

fondet A i forbindelse med anskaffelse - køb eller nybyggeri - af en ny

ejendom

inden 5 år fra udløbet af hensættelsesåret?

3. Kan

Skatterådet bekræfte, at fondet A's skattemæssige anskaffelsessum, i relation

til ejendomsavancebeskatningsloven, for en ejendom, hvortil en tidligere

hensættelse er anvendt i forbindelse med anskaffelsen, vil være den faktiske

anskaffelsessum?

Svar

Spørgsmål 1

besvares med "ja, jf. begrundelse nedenfor".

Spørgsmål 2

besvares med "ja, jf. begrundelse nedenfor".

Spørgsmål 3

besvares med "ja, men uddelingen vil i forbindelse med et senere salg

kunne anses som tilbageført, jf. begrundelse nedenfor".

Beskrivelse af de faktiske forhold

Læs alt

Fondet A er

stiftet i 1926, og har til formål at støtte koret B's aktiviteter, herunder

at

erhverve og drive bygninger, der kan stilles til rådighed for koret B jf.

Fondets vedtægter § 3.

Repræsentanten

har oplyst, at fondet er registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som en

erhvervsdrivende

fond, og beskattes efter reglerne i fondsbeskatningsloven.

Koret B er et

kor bestående af ca. 50 personer. Aktiviteten i koret består ud over en

ugentlig øvelsesdag i at holde koncerter bl.a. i kirker, sygehuse og lignende

institutioner. Der holdes koncerter såvel med offentlig som ikke

offentlig adgang.

Der er i

princippet fri adgang til koret for folk, der ønsker at deltage, forudsat at

den pågældende i øvrigt opfylder betingelserne for at synge i kor på det

givne

niveau. Der skal ved optagelse aflægges prøve.

Fondet ejer i

øjeblikket en ejendom, der anvendes til at opfylde fondets formål, således

som

det fremgår af vedtægterne.

Fondet er blevet

kontaktet af en tredjemand, der er interesseret i at erhverve fondets

ejendom,

idet den potentielle køber har planer om et konkret projekt på grunden (og de

omliggende grunde). Fondet overvejer derfor at sælge ejendommen, såfremt der

kan opnås enighed om pris og øvrige vilkår.

Det forventes,

at der ved et salg vil realiseres dels - og i beskedent omfang - genvundne

afskrivninger og dels en ikke ubetydelig skattepligtig ejendomsavance.

Da fondets

formål er at støtte koret B, herunder at stille bygning til rådighed for

dette,

vil fondet, efter et salg af den eksisterende ejendom, skulle erhverve en

anden

ejendom/bygning til brug for opfyldelse af formålet. Det er pt. uafklaret, om

denne genanskaffelse af ejendom/bygning vil ske i form af køb af en

eksisterende ejendom eller køb af en grund og byggeri af en bygning på denne.

Der forventes

realiseret en ikke ubetydelig avance ved et eventuelt kommende salg, hvorfor

det er af afgørende betydning for fondets bestyrelse, at få klarhed over de

skattemæssige konsekvenser heraf, samt over fondets muligheder for

genanskaffelse af fast ejendom.

Repræsentanten

har efter at have haft SKATs indstilling til Skatterådet i høring yderligere

tilføjet, at fondets bestyrelse siden indsendelse af anmodning om bindende

svar

har arbejdet videre med og fået konkretiseret, hvilken ny bygning der agtes

erhvervet efter salg af den eksisterende ejendom.

Bestyrelsen for

fondet har således fået en byggegrund "på hånden", hvorpå der agtes

bygget en bygning på minimum

400 m2

til brug for

koret. Der planlægges bygget en sal, eller minikoncertsal, med plads til op

til

150 tilhørere samt dertil hørende toilet- og køkkenfaciliteter.

Det er således

tanken at skabe basis for fremtidigt at kunne afholde koncerter i egne

lokaler

med åben adgang for publikum.

Fondet har

hidtil udlejet lokaler i den eksisterende ejendom til blandt andet en loge.

Denne loge - og måske 1 eller 2 andre/yderligere loger - er interesseret i at

"flytte med" og leje lokaler i fondets nye bygning. Såfremt der

træffes aftale herom, vil byggeriet blive udvidet med op til

140 m2

yderligere i 1 eller 2 særskilte

lokaler til brug for udleje til logerne.

Fondet vil være

interesseret i en sådan begrænset udlejning for derved at opnå indtægter til

finansiering af ejendommens drift i øvrigt.

Spørgers opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sags-fremstilling

Det er

repræsentantens opfattelse, at det at støtte et kor er et kulturelt formål,

der

kan karakteriseres som værende almennyttigt/almenvelgørende. Repræsentanten

er

derfor også af den opfattelse, at fondet med skattemæssig virkning kan

foretage

hensættelser, jf. FBL § 4, stk. 4, til senere anskaffelse af en ny bygning

til

brug for opfyldelse af fondets formål. Der vil konkret være tale om

hensættelse

til en såkaldt intern uddeling, for hvilke der vil være fradragsret, da

uddelingen

som anført vil ske til et almennyttigt/almenvelgørende formål.

Det er

repræsentantens opfattelse, at fondet, ved at foretage den beskrevne

hensættelse, skattemæssigt kan "neutralisere" de ved salget af den

eksisterende ejendom realiserede avancer.

Det er ligeledes

repræsentantens opfattelse, at denne hensættelse kan anvendes til

efterfølgende

anskaffelse af en ny ejendom til brug for koret. Formålet med

hensættelsesreglerne er principielt at "spare sammen" til en senere

uddeling, således at fradragsretten for uddelingen i realiteten foretages i

"opsparingsåret" i stedet for i uddelingsåret. Det er netop denne

konsekvens hensættelsen, og den efterfølgende interne uddeling vil få i den

foreliggende situation.

Repræsentanten

har anført, at afgørelsen refereret i TfS 1988,554 (SD) efter repræsentantens

opfattelse er sammenlignelig med den foreliggende situation.

I den sag blev

Ligningsrådet spurgt, om en fond kunne fradrage et beløb svarende til

anskaffelsessummen for et slot, som fondet efter sine vedtægter havde til

formål at erhverve. Ligningsrådet fandt, at selv om fondet ikke generelt

kunne

anses for almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt, kunne den

konkrete

anskaffelse af slottet dog fradrages som en intern uddeling efter FBL § 4

stk.

1. Der blev herved henset til, at fondet havde til formål at erhverve slottet

samt til, at erhvervelsen/bevarelsen heraf som kulturværdi måtte anses for

almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt. Afgørelsen indeholder ingen

oplysninger om fondets anvendelse af slottet og ej heller om eventuel

offentlig

adgang dertil.

Repræsentanten

har henvist til i SpO 1988 side

310f, hvor

afgørelsen er kommenteret, og hvor det blandt andet anføres, at der

foreligger

en intern uddeling, såfremt dispositionen på en eller anden måde kommer

"modtagere" uden for fondet til gode, f.eks. i form af adgang til

slotte, museer, koncerter og lign. Er modtagerkredsen "almenheden"

vil uddelingen kunne fratrækkes efter FBL § 4 stk. 1.

I den foreliggende

situation indgår det - i lighed med afgørelsen - som en del af fondets formål

at erhverve og drive den omhandlede bygning. Henset til det ovenfor oplyste

om

fondets bestyrelses aktuelle planer for byggeriet, er det repræsentantens

opfattelse, at anskaffelsen af ejendommen vil komme "almenheden"

til

gode i form af offentlig adgang til korets kommende koncerter i den nye

bygning, således at brugen af ejendommen reelt vil tilgodese en ubestemt

kreds.

Repræsentanten

har påpeget, at der i sagen fra 1988 ikke forelå oplysninger om

"offentlig

adgang" til slottet eller andre oplysninger om, at en bredere kreds blev

tilgodeset ved fondets erhvervelse heraf. I fondet A's situation tilgodeses

således

en "ubestemt kreds" i (mindst) samme omfang som i den i TfS

1988.554

refererede sag.

Det er således

repræsentantens opfattelse at spørgsmål 1 og 2 kan besvares med

"ja".

For så vidt

angår spørgsmål 3, er det repræsentantens opfattelse, at

ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 4 udtømmende angiver de

situationer, hvor

den faktiske anskaffelsessum skal reduceres ved opgørelse af avance/tab efter

denne lov.

Der ses ikke

heri at være hjemmel til at fravige den faktiske anskaffelsessum som grundlag

for avanceopgørelsen. Repræsentanten har for god ordens skyld nævnt, at

fondet

naturligvis ikke kan foretage skattemæssige afskrivninger, i det omfang

anskaffelsen af bygningen er sket ved anvendelse af henlæggelser.

Repræsentanten

har uddybende anført, at Fondet A vil på tidspunktet for anskaffelse af en ny

bygning, anvende den tidligere foretagne hensættelse. Fondet vælger derfor

forudsætningsvist på anskaffelsestidspunktet at karakterisere

anskaffelsessummen

som en uddeling.

Da udgiften til

anskaffelse af ejendommen anses for en uddeling, er det selvsagt ikke muligt

også at fradrage udgiften som driftsomkostning, hvorfor der ikke kan opgøres

et

skattemæssigt afskrivningsgrundlag. Betragtningen er her, at afskrivninger

dybest set er en periodisering af en driftsomkostning, jf. SL § 6

"...

herunder ordinære afskrivninger

".

Anskaffelsessummen for bygningen kan således ikke fradrages både som en

uddeling og som driftsomkostning via afskrivninger.

Spørgsmålet om

fradrag efter reglerne om uddelinger eller driftsomkostninger er imidlertid

en

selvstændig problemstilling, og har efter repræsentantens opfattelse ikke

umiddelbart noget med eventuel beskatning af kapitalgevinst (eller -tab) at

gøre.

Ved et eventuelt

senere salg af ejendommen skal avancen (eller tab) beskattes efter

ejendomsavancebeskatningslovens

regler. Denne lov gør efter repræsentantens opfattelse udtømmende op med

beskatningen af (kapital)gevinst på fast ejendom udenfor næringstilfælde.

Anskaffelsessummen opgøres efter EBL §4 reguleret efter § 5. Sidstnævnte

bestemmelse indeholder en udtømmende opregning af forhold, der betyder

reduktion af den faktiske anskaffelsessum.

Der er ikke i §

5 henvist til fondsbeskatningslovens regler om uddelinger. Det er derfor

repræsentantens opfattelse, at der ikke i ejendomsavancebeskatningsloven er

hjemmel til at nedsætte fondets faktiske anskaffelsessum for den omhandlede

ejendom. Fondet vil forudsætningsvist faktisk betale x kr. for ejendommen og

dette beløb må fastholdes som den skattemæssige anskaffelsessum.

Der ses heller

ikke at være hjemmel i nogen lov til at "genbeskatte" en uddeling,

hvilket ville være konsekvensen af at anse fondets skattemæssige

anskaffelsessum for ejendommen for nedsat med uddelingen (anvendelsen af

hensættelsen ved anskaffelsen) ved senere salg af denne.

På ovenstående

baggrund mener repræsentanten ikke, at der er hjemmel til at reducere fondets

faktiske anskaffelsessum ved en eventuel kommende avanceopgørelse efter EBL.

Repræsentanten mener derfor, at spørgsmål 3 kan besvares med "ja".

SKATs

indstilling og begrundelse

Ad spørgsmål 1.

Fondet A er

registreret som en erhvervsdrivende fond hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Fondet er omfattet af lov om erhvervsdrivende fonde og dermed skattepligtig

efter reglerne i fondsbeskatningsloven.

Ifølge

fondsbeskatningslovens § 3, stk. 1 opgøres den skattepligtige indkomst for

fonde og foreninger omfattet af loven efter skattelovgivningens almindelige

regler for indregistrerede aktieselskaber, med visse undtagelser angivet i

fondsbeskatningsloven.

Efter

fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1 kan fonde i den skattepligtige indkomst

foretage fradrag for uddelinger til almennyttige formål. Fonde kan tillige

foretage hensættelse til almennyttige formål efter § 4, stk. 4, der dog som

udgangspunkt skal være benyttet inden 5 år fra udgangen af hensættelsesåret,

jf. § 4, stk. 5.

Hensættelser kan

fradrages i den efter fondsbeskatningslovens § 3 opgjorte indkomst. Adgangen

til at fradrage hensættelser er således ikke beløbsbegrænset, men kun

begrænset

til fondets indkomst.

Spørgsmål 1 kan

derfor besvares bekræftende.

Ad spørgsmål 2.

Såfremt Fondet A

sælger den nuværende bygning overvejer fondet at erhverve en ny ejendom ved

brug af de hensatte midler.

Ved en uddeling

forstås en vedtægtsbestemt anvendelse af overskuddet. Uddelinger kan såvel

være

eksterne som interne. De interne uddelinger er kendetegnet ved, at fondet får

en modydelse. Erhvervelse af et anlægsaktivt i overensstemmelse med fondets

vedtægter kan i visse konkrete tilfælde udgøre en intern uddeling.

Om fondet kan

anvende de hensatte midler efter § 4, stk. 4 til erhvervelsen beror derfor i

første omgang på, om erhvervelsen er sket i overensstemmelse med vedtægterne,

dernæst om formålet i vedtægterne er almennyttigt.

§ 3 i fondets

vedtægter lyder således: "Fondet har til formål at støtte koret B's

aktiviteter, herunder at erhverve og drive bygninger der kan stilles til

rådighed for koret B".

Af de forelagte

oplysninger følger, at fondet A ønsker at erhverve en ejendom til brug for

koret.

Erhvervelsen må derfor anses at være i overensstemmelse med fondets

vedtægter.

Brugen af

hensættelsen efter § 4, stk. 4 forudsætter et almennyttigt formål jf. stk. 1.

Aktiviteten i

koret må karakteriseres som udøvelse af et kunstnerisk og kulturel virke, der

efter fondsbeskatningslovens formål kan være almennyttigt jf. bemærkningerne

til lovudkastet (lovforslag nr. 108 1985/86).

Endvidere er der

til begrebet almennyttigt forbundet et krav om, at formålet skal tilgodese en

ubestemt kreds.

Koret er

principielt åbent for alle dog forudsat, at den pågældende i øvrigt opfylder

betingelserne for at synge i kor på det givne niveau. Der skal ved optagelse

aflægges prøve. Derudover består en stor del af aktiviteten i koret af at

afholde koncerter, hvor offentligheden har adgang.

Aktiviteten i

koret må ud fra ovenstående siges at være almennyttig. Afgørende er herefter,

i

hvilken grad støtten er almennyttig.

Bestemmelsen i

vedtægterne kan opdeles i to formål. At erhverve/drive en bygning og stille

bygningen

til rådighed for koret.

I en sag

offentliggjort i TfS 1990,278 LR blev Ligningsrådet forespurgt om erhvervelse

af en ejerlejlighed, der skulle stilles til rådighed for udenlandske

gæsteprofessorer, kunne anses som en uddeling i henhold til

fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1. Fondet havde til formål at yde støtte til

forskning og uddannelsesaktivitet. Ligningsrådet udtalte, at købet af

ejerlejligheden ikke kunne anses som en uddeling, hvorimod udgifterne

vedrørende ejerlejligheden i rådighedsperioden kunne anses som en uddeling.

SKAT finder i

overensstemmelse med ovenstående afgørelse, at fondet As erhvervelse af en

ejendom

udelukkende tilgodeser fondet og ikke en ubestemt kreds. Når ejendommen

stilles

til rådighed for koret tilgodeser

anvendelsen

af ejendommen en ubestemt kreds.

Repræsentanten

har henvist til afgørelsen offentliggjort TfS 1988,554. Af afgørelsen

fremgår,

at slottet i overensstemmelse med fondets fundats blev erhvervet som

kulturværdi for fondet. Der forelå ikke oplysninger om, at der skulle være

offentlig adgang til slottet.

Fondet A anses

ikke at erhverve ejendommen som en kulturværdi for fondet. Derimod erhverves

ejendommen med henblik på anvendelse i overensstemmelse med fondets

vedtægter.

Afgørelsen

ændrer således ikke SKATs opfattelse af, at kun anvendelsen af ejendommen

tilgodeser

et almennyttigt formål og ikke selve erhvervelsen. Afgørelsen ses derimod at

tydeliggøre den af SKAT foretagne sondring mellem erhvervelse og anvendelse

af

ejendommen. I afgørelsen forelå blot den omvendte situation, idet

erhvervelsen

som kulturværdi ansås at være det almennyttige formål og ikke selve

anvendelsen.

SKAT finder

således, at fondet A's erhvervelse af en ny ejendom som beskrevet ikke kan

ske

ved brug af hensatte midler efter fondsbeskatningsloven § 4, stk. 4, idet

formålet ikke anses at være af almennyttigt karakter jf. § 4, stk. 1.

SKAT indstiller

derfor, at spørgsmål 2 besvares med et "nej".

Ad spørgsmål 3.

Fortjeneste ved

afståelse af fast ejendom, der ikke er erhvervet som led i den

skattepligtiges

næring ved handel med fast ejendom, medregnes ved opgørelsen af den

skattepligtige

indkomst efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven.

Udgangspunktet

for opgørelsen af anskaffelsessummen for en fast ejendom er det beløb, der er

anført

i skødet eller i købsaftalen, jf. LV 2006-1, afsnit

E.J.2.2.2

.

Hvis der

efterfølgende er afholdt udgifter til erhvervelse af f. eks. yderligere

jordarealer til ejendommen eller udgifter til opførelse af nye bygninger på

ejendommen eller til ombygning mv. af bestående bygninger, anses sådanne

udgifter for forbedringer ved anvendelse af reglerne i

ejendomsavancebeskatningsloven.

Efter

ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 1, opgøres fortjenesten som

forskellen mellem den kontantomregnede afståelsessum og den kontantomregnede,

regulerede anskaffelsessum.

Anskaffelsessummen

opgøres efter § 4, stk. 2, jf. stk. 10, og reguleres efter § 5 i

ejendomsavancebeskatningsloven.

I

ejendomsavancebeskatningslovens § 5 er fastsat regler for, hvorledes den

regulerede anskaffelsessum nærmere skal opgøres.

Som udgangspunkt

skal anskaffelsessummen for en ejendom bl.a. forhøjes med afholdte udgifter i

ejerperioden til vedligeholdelse og forbedringer af ejendommen.

I forbindelse

hermed gælder dog, at der ikke kan opnås dobbelt fradrag for den samme

vedligeholdelsesudgift eller forbedringsudgift ved, at udgiften eksempelvis

dels kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, dels kan

tillægges ved opgørelsen af den skattemæssige anskaffelsessum for ejendommen.

Det betyder

bl.a., at anskaffelsessummen kun kan tillægges afholdte udgifter til

vedligeholdelse og forbedring, som ikke har kunnet fratrækkes/er fratrukket

ved

indkomstopgørelsen.

Udgifter, der er

straksfradraget eller straksafskrevet, og som ikke er omfattet af

afskrivningslovens

§ 21, stk. 2, kan heller ikke medregnes. På samme måde kan udgifter, der er

dækket af skattefrie tilskud mv., tilsvarende ikke tillægges ejendommens

anskaffelsessum.

Herudover

gælder, at der ikke kan opnås fradrag for den samme udgift eller

værdiforringelse to gange. Den skattemæssige anskaffelsessum skal

derfor

nedsættes i takt med, at en del af anskaffelsessummen allerede er fratrukket

ved opgørelsen af den almindelige indkomst. Det kan f.eks. være i form af

ikke-genvundne afskrivninger, tabsfradrag, nedrivningsfradrag samt fradrag

for

værdiforringelse ved udnyttelse af jordforekomster mv.

Efter

ejendomsavancebeskatningsloven er der derimod ikke hjemmel til at korrigere

den

skattemæssige anskaffelsessum for en ejendom som følge af, at

anskaffelsessummen er blevet finansieret af hensættelser, der har været

fradragsberettigede ved indkomstopgørelsen efter § 4, stk. 4, eller

fratrukket

som en uddeling efter § 4, stk. 1 i fondsbeskatningsloven.

Et salg af

ejendommen vil således skulle beskattes efter de almindelige regler i

ejendomsavancebeskatningsloven, hvorfor anskaffelsessummen må anses som den

faktiske anskaffelsessum.

SKAT finder dog

anledning til at fremhæve, at såfremt ejendommens benyttelse ændres til andet

end det almennyttige formål, må ejendommen anses at være tilbageført til

fondets frie benyttelse.

SKAT skal i

denne sammenhæng henvise til Ligningsrådets afgørelse offentliggjort i TfS

1988,253 LR, hvor Ligningsrådet blev forespurgt om en tilbageførelse af

overskydende midler fra en maksimeret bevilling kunne foretages i det

efterfølgende års uddelinger på normal ligningsmæssig vis, eller om der

skulle

analogiseres ud fra efterbeskatningsreglen i fondsbeskatningslovens § 4, stk.

5, jf. spørgsmål 5.

Ligningsrådet

udtalte, at "i tilfælde hvor en klausuleret uddeling tilbageføres til

fondet, skal det ved en konkret bedømmelse afgøres, om fondets

skatteansættelse

for udbetalings- eller fradragsåret bør genoptages.

Ved denne

afgørelse bør henses til, om fondet som følge af tilbageførelsen under

forkerte

forudsætninger har foretaget fradrag efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1

og 2, eller efter § 5, stk. 1. Der bør endvidere henses til, om uddelingen er

foretaget af en hensættelse, således at der ved en tilførsel bør foretages en

efterbeskatning i henhold til fondsbeskatningslovens § 4, stk. 5, for

genoptagelsesåret.

Ved en flerårig

uddeling må en tilbageførsel af uddeling fortrinsvis anses for at vedrøre det

eller de seneste uddelingsår.

Medfører disse

hensyn ikke, at en genoptagelse er påkrævet, kan tilbageførslen indtægtsføres

i

fondet i tilbageførelsesåret, medmindre andet taler imod".

På linie hermed

medfører en ændret anvendelse af ejendommen, at fondet A's skatteansættelse

for

udbetalingsåret eller fradragsåret efter en konkret bedømmelse kan

genoptages.

Disse

betragtninger gør sig endvidere gældende ved et eventuelt salg af ejendommen.

Ved salget kan den almennyttige aktivitet anses for ophørt og uddelingen

tilbageført.

Dette synspunkt

støttes af Landsskatterettens kendelse offentliggjort i

SKM2006.177.LSR

.

Sagen drejede som om uddeling af studie- og rejselegater, som var betinget

af,

at modtageren forpligtede sig til at donere en vis procentdel - ca.

1,5% - af sin indkomst til fondet de første 5 år efter endt uddannelse.

Landsskatteretten fandt, at fondet havde fradragsret for uddelingerne, men at

konsekvensen af fradraget var, at de efterfølgende donationer blev

kvalificeret

som skattepligtige.

Hvis en ejendom

benyttes til andre formål, vil ovenstående alene finde anvendelse på den

andel,

der benyttes til almennyttige formål.

SKAT indstiller

derfor, at spørgsmål 3 besvares med et "ja", men at uddelingen i

forbindelse med et senere salg vil kunne anses som tilbageført.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet

tiltræder

SKATs indstilling vedrørende spørgsmål 1.

Skatterådet

ændrer

SKATs indstilling på spørgsmål 2 til et "ja", idet anskaffelsen

skal indgå i den vedtægtsmæssige almennyttige aktivitet. Dette vil dog ikke

gælde for udgifter, der afholdes for at etablere arealer til erhvervsmæssig

udlejning.

Skatterådet

tiltræder

SKATs indstilling vedrørende spørgsmål 3.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter