Fond fradrag for hensættelser skattemæssig anskaffelsesum på fast ejendom ved brug af hensættelse tilbageførsel af uddeling
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Fond – fradrag for hensættelser –
skattemæssig anskaffelsesum på fastejendom ved brug af hensættelse –
tilbageførsel af uddeling
Spørgsmål
1. Kan
Skatterådet bekræfte, at fondet A, for det indkomstår hvori fondets ejendom
sælges, med skattemæssig fradragsret, jf. FBL § 4, stk. 4, kan foretage
hensættelse af et beløb svarende til den skattepligtige avance opgjort efter
ejendomsavancebeskatningsloven og afskrivningsloven?
2. Kan
Skatterådet bekræfte, at en tidligere foretagen hensættelse, efter reglen i
FBL
§ 4, stk. 4 (herunder den i spørgsmål 1 nævnte hensættelse), kan anvendes af
fondet A i forbindelse med anskaffelse - køb eller nybyggeri - af en ny
ejendom
inden 5 år fra udløbet af hensættelsesåret?
3. Kan
Skatterådet bekræfte, at fondet A's skattemæssige anskaffelsessum, i relation
til ejendomsavancebeskatningsloven, for en ejendom, hvortil en tidligere
hensættelse er anvendt i forbindelse med anskaffelsen, vil være den faktiske
anskaffelsessum?
Svar
Spørgsmål 1
besvares med "ja, jf. begrundelse nedenfor".
Spørgsmål 2
besvares med "ja, jf. begrundelse nedenfor".
Spørgsmål 3
besvares med "ja, men uddelingen vil i forbindelse med et senere salg
kunne anses som tilbageført, jf. begrundelse nedenfor".
Beskrivelse af de faktiske forhold
Læs alt
Fondet A er
stiftet i 1926, og har til formål at støtte koret B's aktiviteter, herunder
at
erhverve og drive bygninger, der kan stilles til rådighed for koret B jf.
Fondets vedtægter § 3.
Repræsentanten
har oplyst, at fondet er registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som en
erhvervsdrivende
fond, og beskattes efter reglerne i fondsbeskatningsloven.
Koret B er et
kor bestående af ca. 50 personer. Aktiviteten i koret består ud over en
ugentlig øvelsesdag i at holde koncerter bl.a. i kirker, sygehuse og lignende
institutioner. Der holdes koncerter såvel med offentlig som ikke
offentlig adgang.
Der er i
princippet fri adgang til koret for folk, der ønsker at deltage, forudsat at
den pågældende i øvrigt opfylder betingelserne for at synge i kor på det
givne
niveau. Der skal ved optagelse aflægges prøve.
Fondet ejer i
øjeblikket en ejendom, der anvendes til at opfylde fondets formål, således
som
det fremgår af vedtægterne.
Fondet er blevet
kontaktet af en tredjemand, der er interesseret i at erhverve fondets
ejendom,
idet den potentielle køber har planer om et konkret projekt på grunden (og de
omliggende grunde). Fondet overvejer derfor at sælge ejendommen, såfremt der
kan opnås enighed om pris og øvrige vilkår.
Det forventes,
at der ved et salg vil realiseres dels - og i beskedent omfang - genvundne
afskrivninger og dels en ikke ubetydelig skattepligtig ejendomsavance.
Da fondets
formål er at støtte koret B, herunder at stille bygning til rådighed for
dette,
vil fondet, efter et salg af den eksisterende ejendom, skulle erhverve en
anden
ejendom/bygning til brug for opfyldelse af formålet. Det er pt. uafklaret, om
denne genanskaffelse af ejendom/bygning vil ske i form af køb af en
eksisterende ejendom eller køb af en grund og byggeri af en bygning på denne.
Der forventes
realiseret en ikke ubetydelig avance ved et eventuelt kommende salg, hvorfor
det er af afgørende betydning for fondets bestyrelse, at få klarhed over de
skattemæssige konsekvenser heraf, samt over fondets muligheder for
genanskaffelse af fast ejendom.
Repræsentanten
har efter at have haft SKATs indstilling til Skatterådet i høring yderligere
tilføjet, at fondets bestyrelse siden indsendelse af anmodning om bindende
svar
har arbejdet videre med og fået konkretiseret, hvilken ny bygning der agtes
erhvervet efter salg af den eksisterende ejendom.
Bestyrelsen for
fondet har således fået en byggegrund "på hånden", hvorpå der agtes
bygget en bygning på minimum
400 m2
til brug for
koret. Der planlægges bygget en sal, eller minikoncertsal, med plads til op
til
150 tilhørere samt dertil hørende toilet- og køkkenfaciliteter.
Det er således
tanken at skabe basis for fremtidigt at kunne afholde koncerter i egne
lokaler
med åben adgang for publikum.
Fondet har
hidtil udlejet lokaler i den eksisterende ejendom til blandt andet en loge.
Denne loge - og måske 1 eller 2 andre/yderligere loger - er interesseret i at
"flytte med" og leje lokaler i fondets nye bygning. Såfremt der
træffes aftale herom, vil byggeriet blive udvidet med op til
140 m2
yderligere i 1 eller 2 særskilte
lokaler til brug for udleje til logerne.
Fondet vil være
interesseret i en sådan begrænset udlejning for derved at opnå indtægter til
finansiering af ejendommens drift i øvrigt.
Spørgers opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sags-fremstilling
Det er
repræsentantens opfattelse, at det at støtte et kor er et kulturelt formål,
der
kan karakteriseres som værende almennyttigt/almenvelgørende. Repræsentanten
er
derfor også af den opfattelse, at fondet med skattemæssig virkning kan
foretage
hensættelser, jf. FBL § 4, stk. 4, til senere anskaffelse af en ny bygning
til
brug for opfyldelse af fondets formål. Der vil konkret være tale om
hensættelse
til en såkaldt intern uddeling, for hvilke der vil være fradragsret, da
uddelingen
som anført vil ske til et almennyttigt/almenvelgørende formål.
Det er
repræsentantens opfattelse, at fondet, ved at foretage den beskrevne
hensættelse, skattemæssigt kan "neutralisere" de ved salget af den
eksisterende ejendom realiserede avancer.
Det er ligeledes
repræsentantens opfattelse, at denne hensættelse kan anvendes til
efterfølgende
anskaffelse af en ny ejendom til brug for koret. Formålet med
hensættelsesreglerne er principielt at "spare sammen" til en senere
uddeling, således at fradragsretten for uddelingen i realiteten foretages i
"opsparingsåret" i stedet for i uddelingsåret. Det er netop denne
konsekvens hensættelsen, og den efterfølgende interne uddeling vil få i den
foreliggende situation.
Repræsentanten
har anført, at afgørelsen refereret i TfS 1988,554 (SD) efter repræsentantens
opfattelse er sammenlignelig med den foreliggende situation.
I den sag blev
Ligningsrådet spurgt, om en fond kunne fradrage et beløb svarende til
anskaffelsessummen for et slot, som fondet efter sine vedtægter havde til
formål at erhverve. Ligningsrådet fandt, at selv om fondet ikke generelt
kunne
anses for almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt, kunne den
konkrete
anskaffelse af slottet dog fradrages som en intern uddeling efter FBL § 4
stk.
1. Der blev herved henset til, at fondet havde til formål at erhverve slottet
samt til, at erhvervelsen/bevarelsen heraf som kulturværdi måtte anses for
almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt. Afgørelsen indeholder ingen
oplysninger om fondets anvendelse af slottet og ej heller om eventuel
offentlig
adgang dertil.
Repræsentanten
har henvist til i SpO 1988 side
310f, hvor
afgørelsen er kommenteret, og hvor det blandt andet anføres, at der
foreligger
en intern uddeling, såfremt dispositionen på en eller anden måde kommer
"modtagere" uden for fondet til gode, f.eks. i form af adgang til
slotte, museer, koncerter og lign. Er modtagerkredsen "almenheden"
vil uddelingen kunne fratrækkes efter FBL § 4 stk. 1.
I den foreliggende
situation indgår det - i lighed med afgørelsen - som en del af fondets formål
at erhverve og drive den omhandlede bygning. Henset til det ovenfor oplyste
om
fondets bestyrelses aktuelle planer for byggeriet, er det repræsentantens
opfattelse, at anskaffelsen af ejendommen vil komme "almenheden"
til
gode i form af offentlig adgang til korets kommende koncerter i den nye
bygning, således at brugen af ejendommen reelt vil tilgodese en ubestemt
kreds.
Repræsentanten
har påpeget, at der i sagen fra 1988 ikke forelå oplysninger om
"offentlig
adgang" til slottet eller andre oplysninger om, at en bredere kreds blev
tilgodeset ved fondets erhvervelse heraf. I fondet A's situation tilgodeses
således
en "ubestemt kreds" i (mindst) samme omfang som i den i TfS
1988.554
refererede sag.
Det er således
repræsentantens opfattelse at spørgsmål 1 og 2 kan besvares med
"ja".
For så vidt
angår spørgsmål 3, er det repræsentantens opfattelse, at
ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 4 udtømmende angiver de
situationer, hvor
den faktiske anskaffelsessum skal reduceres ved opgørelse af avance/tab efter
denne lov.
Der ses ikke
heri at være hjemmel til at fravige den faktiske anskaffelsessum som grundlag
for avanceopgørelsen. Repræsentanten har for god ordens skyld nævnt, at
fondet
naturligvis ikke kan foretage skattemæssige afskrivninger, i det omfang
anskaffelsen af bygningen er sket ved anvendelse af henlæggelser.
Repræsentanten
har uddybende anført, at Fondet A vil på tidspunktet for anskaffelse af en ny
bygning, anvende den tidligere foretagne hensættelse. Fondet vælger derfor
forudsætningsvist på anskaffelsestidspunktet at karakterisere
anskaffelsessummen
som en uddeling.
Da udgiften til
anskaffelse af ejendommen anses for en uddeling, er det selvsagt ikke muligt
også at fradrage udgiften som driftsomkostning, hvorfor der ikke kan opgøres
et
skattemæssigt afskrivningsgrundlag. Betragtningen er her, at afskrivninger
dybest set er en periodisering af en driftsomkostning, jf. SL § 6
"...
herunder ordinære afskrivninger
".
Anskaffelsessummen for bygningen kan således ikke fradrages både som en
uddeling og som driftsomkostning via afskrivninger.
Spørgsmålet om
fradrag efter reglerne om uddelinger eller driftsomkostninger er imidlertid
en
selvstændig problemstilling, og har efter repræsentantens opfattelse ikke
umiddelbart noget med eventuel beskatning af kapitalgevinst (eller -tab) at
gøre.
Ved et eventuelt
senere salg af ejendommen skal avancen (eller tab) beskattes efter
ejendomsavancebeskatningslovens
regler. Denne lov gør efter repræsentantens opfattelse udtømmende op med
beskatningen af (kapital)gevinst på fast ejendom udenfor næringstilfælde.
Anskaffelsessummen opgøres efter EBL §4 reguleret efter § 5. Sidstnævnte
bestemmelse indeholder en udtømmende opregning af forhold, der betyder
reduktion af den faktiske anskaffelsessum.
Der er ikke i §
5 henvist til fondsbeskatningslovens regler om uddelinger. Det er derfor
repræsentantens opfattelse, at der ikke i ejendomsavancebeskatningsloven er
hjemmel til at nedsætte fondets faktiske anskaffelsessum for den omhandlede
ejendom. Fondet vil forudsætningsvist faktisk betale x kr. for ejendommen og
dette beløb må fastholdes som den skattemæssige anskaffelsessum.
Der ses heller
ikke at være hjemmel i nogen lov til at "genbeskatte" en uddeling,
hvilket ville være konsekvensen af at anse fondets skattemæssige
anskaffelsessum for ejendommen for nedsat med uddelingen (anvendelsen af
hensættelsen ved anskaffelsen) ved senere salg af denne.
På ovenstående
baggrund mener repræsentanten ikke, at der er hjemmel til at reducere fondets
faktiske anskaffelsessum ved en eventuel kommende avanceopgørelse efter EBL.
Repræsentanten mener derfor, at spørgsmål 3 kan besvares med "ja".
SKATs
indstilling og begrundelse
Ad spørgsmål 1.
Fondet A er
registreret som en erhvervsdrivende fond hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Fondet er omfattet af lov om erhvervsdrivende fonde og dermed skattepligtig
efter reglerne i fondsbeskatningsloven.
Ifølge
fondsbeskatningslovens § 3, stk. 1 opgøres den skattepligtige indkomst for
fonde og foreninger omfattet af loven efter skattelovgivningens almindelige
regler for indregistrerede aktieselskaber, med visse undtagelser angivet i
fondsbeskatningsloven.
Efter
fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1 kan fonde i den skattepligtige indkomst
foretage fradrag for uddelinger til almennyttige formål. Fonde kan tillige
foretage hensættelse til almennyttige formål efter § 4, stk. 4, der dog som
udgangspunkt skal være benyttet inden 5 år fra udgangen af hensættelsesåret,
jf. § 4, stk. 5.
Hensættelser kan
fradrages i den efter fondsbeskatningslovens § 3 opgjorte indkomst. Adgangen
til at fradrage hensættelser er således ikke beløbsbegrænset, men kun
begrænset
til fondets indkomst.
Spørgsmål 1 kan
derfor besvares bekræftende.
Ad spørgsmål 2.
Såfremt Fondet A
sælger den nuværende bygning overvejer fondet at erhverve en ny ejendom ved
brug af de hensatte midler.
Ved en uddeling
forstås en vedtægtsbestemt anvendelse af overskuddet. Uddelinger kan såvel
være
eksterne som interne. De interne uddelinger er kendetegnet ved, at fondet får
en modydelse. Erhvervelse af et anlægsaktivt i overensstemmelse med fondets
vedtægter kan i visse konkrete tilfælde udgøre en intern uddeling.
Om fondet kan
anvende de hensatte midler efter § 4, stk. 4 til erhvervelsen beror derfor i
første omgang på, om erhvervelsen er sket i overensstemmelse med vedtægterne,
dernæst om formålet i vedtægterne er almennyttigt.
§ 3 i fondets
vedtægter lyder således: "Fondet har til formål at støtte koret B's
aktiviteter, herunder at erhverve og drive bygninger der kan stilles til
rådighed for koret B".
Af de forelagte
oplysninger følger, at fondet A ønsker at erhverve en ejendom til brug for
koret.
Erhvervelsen må derfor anses at være i overensstemmelse med fondets
vedtægter.
Brugen af
hensættelsen efter § 4, stk. 4 forudsætter et almennyttigt formål jf. stk. 1.
Aktiviteten i
koret må karakteriseres som udøvelse af et kunstnerisk og kulturel virke, der
efter fondsbeskatningslovens formål kan være almennyttigt jf. bemærkningerne
til lovudkastet (lovforslag nr. 108 1985/86).
Endvidere er der
til begrebet almennyttigt forbundet et krav om, at formålet skal tilgodese en
ubestemt kreds.
Koret er
principielt åbent for alle dog forudsat, at den pågældende i øvrigt opfylder
betingelserne for at synge i kor på det givne niveau. Der skal ved optagelse
aflægges prøve. Derudover består en stor del af aktiviteten i koret af at
afholde koncerter, hvor offentligheden har adgang.
Aktiviteten i
koret må ud fra ovenstående siges at være almennyttig. Afgørende er herefter,
i
hvilken grad støtten er almennyttig.
Bestemmelsen i
vedtægterne kan opdeles i to formål. At erhverve/drive en bygning og stille
bygningen
til rådighed for koret.
I en sag
offentliggjort i TfS 1990,278 LR blev Ligningsrådet forespurgt om erhvervelse
af en ejerlejlighed, der skulle stilles til rådighed for udenlandske
gæsteprofessorer, kunne anses som en uddeling i henhold til
fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1. Fondet havde til formål at yde støtte til
forskning og uddannelsesaktivitet. Ligningsrådet udtalte, at købet af
ejerlejligheden ikke kunne anses som en uddeling, hvorimod udgifterne
vedrørende ejerlejligheden i rådighedsperioden kunne anses som en uddeling.
SKAT finder i
overensstemmelse med ovenstående afgørelse, at fondet As erhvervelse af en
ejendom
udelukkende tilgodeser fondet og ikke en ubestemt kreds. Når ejendommen
stilles
til rådighed for koret tilgodeser
anvendelsen
af ejendommen en ubestemt kreds.
Repræsentanten
har henvist til afgørelsen offentliggjort TfS 1988,554. Af afgørelsen
fremgår,
at slottet i overensstemmelse med fondets fundats blev erhvervet som
kulturværdi for fondet. Der forelå ikke oplysninger om, at der skulle være
offentlig adgang til slottet.
Fondet A anses
ikke at erhverve ejendommen som en kulturværdi for fondet. Derimod erhverves
ejendommen med henblik på anvendelse i overensstemmelse med fondets
vedtægter.
Afgørelsen
ændrer således ikke SKATs opfattelse af, at kun anvendelsen af ejendommen
tilgodeser
et almennyttigt formål og ikke selve erhvervelsen. Afgørelsen ses derimod at
tydeliggøre den af SKAT foretagne sondring mellem erhvervelse og anvendelse
af
ejendommen. I afgørelsen forelå blot den omvendte situation, idet
erhvervelsen
som kulturværdi ansås at være det almennyttige formål og ikke selve
anvendelsen.
SKAT finder
således, at fondet A's erhvervelse af en ny ejendom som beskrevet ikke kan
ske
ved brug af hensatte midler efter fondsbeskatningsloven § 4, stk. 4, idet
formålet ikke anses at være af almennyttigt karakter jf. § 4, stk. 1.
SKAT indstiller
derfor, at spørgsmål 2 besvares med et "nej".
Ad spørgsmål 3.
Fortjeneste ved
afståelse af fast ejendom, der ikke er erhvervet som led i den
skattepligtiges
næring ved handel med fast ejendom, medregnes ved opgørelsen af den
skattepligtige
indkomst efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven.
Udgangspunktet
for opgørelsen af anskaffelsessummen for en fast ejendom er det beløb, der er
anført
i skødet eller i købsaftalen, jf. LV 2006-1, afsnit
E.J.2.2.2
.
Hvis der
efterfølgende er afholdt udgifter til erhvervelse af f. eks. yderligere
jordarealer til ejendommen eller udgifter til opførelse af nye bygninger på
ejendommen eller til ombygning mv. af bestående bygninger, anses sådanne
udgifter for forbedringer ved anvendelse af reglerne i
ejendomsavancebeskatningsloven.
Efter
ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 1, opgøres fortjenesten som
forskellen mellem den kontantomregnede afståelsessum og den kontantomregnede,
regulerede anskaffelsessum.
Anskaffelsessummen
opgøres efter § 4, stk. 2, jf. stk. 10, og reguleres efter § 5 i
ejendomsavancebeskatningsloven.
I
ejendomsavancebeskatningslovens § 5 er fastsat regler for, hvorledes den
regulerede anskaffelsessum nærmere skal opgøres.
Som udgangspunkt
skal anskaffelsessummen for en ejendom bl.a. forhøjes med afholdte udgifter i
ejerperioden til vedligeholdelse og forbedringer af ejendommen.
I forbindelse
hermed gælder dog, at der ikke kan opnås dobbelt fradrag for den samme
vedligeholdelsesudgift eller forbedringsudgift ved, at udgiften eksempelvis
dels kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, dels kan
tillægges ved opgørelsen af den skattemæssige anskaffelsessum for ejendommen.
Det betyder
bl.a., at anskaffelsessummen kun kan tillægges afholdte udgifter til
vedligeholdelse og forbedring, som ikke har kunnet fratrækkes/er fratrukket
ved
indkomstopgørelsen.
Udgifter, der er
straksfradraget eller straksafskrevet, og som ikke er omfattet af
afskrivningslovens
§ 21, stk. 2, kan heller ikke medregnes. På samme måde kan udgifter, der er
dækket af skattefrie tilskud mv., tilsvarende ikke tillægges ejendommens
anskaffelsessum.
Herudover
gælder, at der ikke kan opnås fradrag for den samme udgift eller
værdiforringelse to gange. Den skattemæssige anskaffelsessum skal
derfor
nedsættes i takt med, at en del af anskaffelsessummen allerede er fratrukket
ved opgørelsen af den almindelige indkomst. Det kan f.eks. være i form af
ikke-genvundne afskrivninger, tabsfradrag, nedrivningsfradrag samt fradrag
for
værdiforringelse ved udnyttelse af jordforekomster mv.
Efter
ejendomsavancebeskatningsloven er der derimod ikke hjemmel til at korrigere
den
skattemæssige anskaffelsessum for en ejendom som følge af, at
anskaffelsessummen er blevet finansieret af hensættelser, der har været
fradragsberettigede ved indkomstopgørelsen efter § 4, stk. 4, eller
fratrukket
som en uddeling efter § 4, stk. 1 i fondsbeskatningsloven.
Et salg af
ejendommen vil således skulle beskattes efter de almindelige regler i
ejendomsavancebeskatningsloven, hvorfor anskaffelsessummen må anses som den
faktiske anskaffelsessum.
SKAT finder dog
anledning til at fremhæve, at såfremt ejendommens benyttelse ændres til andet
end det almennyttige formål, må ejendommen anses at være tilbageført til
fondets frie benyttelse.
SKAT skal i
denne sammenhæng henvise til Ligningsrådets afgørelse offentliggjort i TfS
1988,253 LR, hvor Ligningsrådet blev forespurgt om en tilbageførelse af
overskydende midler fra en maksimeret bevilling kunne foretages i det
efterfølgende års uddelinger på normal ligningsmæssig vis, eller om der
skulle
analogiseres ud fra efterbeskatningsreglen i fondsbeskatningslovens § 4, stk.
5, jf. spørgsmål 5.
Ligningsrådet
udtalte, at "i tilfælde hvor en klausuleret uddeling tilbageføres til
fondet, skal det ved en konkret bedømmelse afgøres, om fondets
skatteansættelse
for udbetalings- eller fradragsåret bør genoptages.
Ved denne
afgørelse bør henses til, om fondet som følge af tilbageførelsen under
forkerte
forudsætninger har foretaget fradrag efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1
og 2, eller efter § 5, stk. 1. Der bør endvidere henses til, om uddelingen er
foretaget af en hensættelse, således at der ved en tilførsel bør foretages en
efterbeskatning i henhold til fondsbeskatningslovens § 4, stk. 5, for
genoptagelsesåret.
Ved en flerårig
uddeling må en tilbageførsel af uddeling fortrinsvis anses for at vedrøre det
eller de seneste uddelingsår.
Medfører disse
hensyn ikke, at en genoptagelse er påkrævet, kan tilbageførslen indtægtsføres
i
fondet i tilbageførelsesåret, medmindre andet taler imod".
På linie hermed
medfører en ændret anvendelse af ejendommen, at fondet A's skatteansættelse
for
udbetalingsåret eller fradragsåret efter en konkret bedømmelse kan
genoptages.
Disse
betragtninger gør sig endvidere gældende ved et eventuelt salg af ejendommen.
Ved salget kan den almennyttige aktivitet anses for ophørt og uddelingen
tilbageført.
Dette synspunkt
støttes af Landsskatterettens kendelse offentliggjort i
SKM2006.177.LSR
.
Sagen drejede som om uddeling af studie- og rejselegater, som var betinget
af,
at modtageren forpligtede sig til at donere en vis procentdel - ca.
1,5% - af sin indkomst til fondet de første 5 år efter endt uddannelse.
Landsskatteretten fandt, at fondet havde fradragsret for uddelingerne, men at
konsekvensen af fradraget var, at de efterfølgende donationer blev
kvalificeret
som skattepligtige.
Hvis en ejendom
benyttes til andre formål, vil ovenstående alene finde anvendelse på den
andel,
der benyttes til almennyttige formål.
SKAT indstiller
derfor, at spørgsmål 3 besvares med et "ja", men at uddelingen i
forbindelse med et senere salg vil kunne anses som tilbageført.
Skatterådets afgørelse og begrundelse
Skatterådet
tiltræder
SKATs indstilling vedrørende spørgsmål 1.
Skatterådet
ændrer
SKATs indstilling på spørgsmål 2 til et "ja", idet anskaffelsen
skal indgå i den vedtægtsmæssige almennyttige aktivitet. Dette vil dog ikke
gælde for udgifter, der afholdes for at etablere arealer til erhvervsmæssig
udlejning.
Skatterådet
tiltræder
SKATs indstilling vedrørende spørgsmål 3.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Uddeling til selvejende institution Retsinformation · 9. juni 2018
- Bindende svar - Almennyttig fond anses for momspligtig person Retsinformation · 14. januar 2016
- Skattestyrelsen har genoptaget selskabets skatteansættelse for indkomståret 2015 og forhøjet selskabets ejendomsavance og genvundne afskrivninger ved salg af… Landsskatteretten · 23. juni 2025
- Landsskatteretskendelse af 14. februar 2003 vedr. Fortjeneste ved salg af ejendom anskaffelsessum uafskrevne saldi og forbedringsudgifter Retsinformation · 22. oktober 2003
- Fredede ejendomme og istandsættelsesudgifter efter forfald pr. år-reglen (BYFO-fradrag) Retsinformation · 10. juni 2005
- Landsskatteretskendelse vedr. ugyldighed – formelle fejl Retsinformation · 20. juli 2011
Lignende dokumenter
- Uddeling af grundkapital ved opløsning af en ikke-erhvervsdrivende fond Retsinformation · 28. oktober 2021
- Fondsmidler modtaget til indretning af ny tilbygning til teater var fradragsberettigede som en intern uddeling Retsinformation · 26. juni 2020
- Fond – efterbeskatning – ubenyttede hensættelser – overgang til lagerprincip for porteføljeaktier Retsinformation · 10. juni 2021
- Almennyttig fond - opførelse og udleje af bygning til anden fond - visse omkostninger fradragsberettigede som almennyttig intern uddeling Retsinformation · 1. november 2023
- Gaver til påtænkt almennyttig fond Retsinformation · 2. december 2025
- Daginstitution for børn varetog et socialt og uddannelsesmæssigt formål - køb af lejlighed var almennyttigt - fradragsberettiget intern uddeling Retsinformation · 9. juli 2020