Spring til indhold

Retsinformation

Medarbejderobligationer udenlandske datterselskaber garanti mindsterente - kontantlønsnedgang

AFG nr 9682 af 22/08/2006AfgørelseSkatte- og Vækstministeriet25. august 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Medarbejderobligationer – udenlandske

datterselskaber – garanti –mindsterente - kontantlønsnedgang

Spørgsmål

1. Kan

Skatterådet svare bekræftende på, at den under pkt. 1-8 i afsnittet

"Oplysninger om den planlagte disposition" beskrevne

medarbejderobligationsordning, er omfattet af LL § 7 stk. 1 nr. 3 således, at

værdien af de modtagne obligationer samt den af arbejdsgiveren betalte afgift

ikke skal beskattes som del af den løbende løn?

2. Vil det gøre

nogen forskel for Skatterådets besvarelse af spørgsmål 1, såfremt følgende

vilkår

i "Oplysninger om den planlagte disposition", pkt. 6:

"Endvidere

vil obligationerne have som vilkår, at de forrentes med den til enhver tid

gældende mindsterente, pt. 3 % p.a." ændres til følgende - "

Endvidere vil obligationerne have som

vilkår, at de forrentes med

mindst

den til enhver tid gældende mindsterente,

pt. 3 % p.a.. En generel rentesats

mindst

svarende til mindsterentesatsen, vil for

det efterfølgende års obligationer hvert år blive fastlagt af A (selskabet)

forud for de medarbejdersamtaler, hvor medarbejderen tilslutter sig/fravælger

medarbejderobligationsordningen for det kommende år".

3. Der ses at

foreligge godkendelser fra Ligningsrådet, hvor Ligningsrådet har godkendt

ordninger,

hvor medarbejderne har ret til at få udbetalt de for året akkumulerede

Læs alt

lønreduktioner i en situation, hvor medarbejderen forlader virksomheden som

følge af forhold fra virksomhedens side. Med herværende spørgsmål 3 ønskes

således godkendelse for en ordning, hvor der opnås ret til for medarbejderen

tillige

at få de for året akkumulerede

lønreduktioner udbetalt i tilfældet, hvor medarbejderen selv har opsagt eller

givet anledning til ophævelse af ansættelsen.

Vil det gøre

nogen forskel for Skatterådets besvarelse af spørgsmål 1 såfremt følgende

vilkår i "Oplysninger om den planlagte disposition", pkt. 7 :

"Såfremt medarbejderen som deltager i medarbejderobligationsordningen

opsiges af A uden at medarbejderen har givet anledning til opsigelse,

udbetales

de opsummerede lønreduktioner for det indeværende år som en

fratrædelsesgodtgørelse ved fratrædelsen og beskattes efter de ved

udbetalingen

gældende skatteregler. Vælger medarbejderen at opsige ansættelsen eller har

medarbejderen gennem misligholdelse givet anledning til

afskedigelse/ophævelse

af ansættelsen udbetales de pågældende lønreduktioner ikke for det

indeværende

år".

- ændres til:

"Såfremt medarbejderen som deltager i medarbejderobligationsordningen

fratræder ansættelsen hos A enten grundet opsigelse fra en af parternes side

eller ophævelse grundet misligholdelse fra en parts side, udbetales de

opsummerede lønreduktioner for det indeværende år som en

fratrædelsesgodtgørelse

ved fratrædelsen og beskattes efter de ved udbetalingen gældende

skatteregler".

4. Vil det gøre

nogen forskel for Skatterådets besvarelse af spørgsmål 1 såfremt de

udenlandske

datterselskabers medarbejdere holdes uden for ordningen?

5. Vil det gøre

nogen forskel for Skatterådets besvarelse af spørgsmål 1, såfremt der i

tilknytning til den under "Oplysninger om den planlagte

disposition"

pkt. 1-8 beskrevne medarbejderobligationsordning, fra selskabets amerikanske

ejers side, udstedes garanti overfor den medarbejder, der tilslutter sig

ordningen, for betaling af obligationernes pålydende ved obligationernes

forfald og bindingsperiodens udløb?

Svar

Ad spørgsmål 1.

Ja

Ad spørgsmål 2.

Se sagsfremstilling og begrundelse

Ad spørgsmål 3.

Nej

Ad spørgsmål 4.

Se besvarelsen af spørgsmål 1

Ad spørgsmål 5.

Nej

Beskrivelse af

de faktiske forhold

Selskabet A, er

et 100% ejet datterselskab af det amerikanske selskab B. A fungerer som

europæisk

hovedkontor for alle koncernens aktiviteter i Europa. Således ejer A

datterselskaber i Tyskland, Frankrig, England, Holland og Polen.

Der produceres

til ordre, hvorfor større udsving i aktivitetsniveauet forekommer. Dette

betyder at 14 dages lønningerne svinger. I A ApS, er der generelt ikke

personalegoder. Udvalgte medarbejdere har som følge af den stilling de

bestrider fri bil, telefon, internetopkobling og avis. A er medlem af Dansk

Industri og underlagt overenskomsten mellem Dansk Industri og CO Industri,

Handels- og Kontorfunktionærernes (HK) samt Teknisk Landsforbund.

Oplysninger om den planlagte disposition

Nedenstående medarbejderobligationsordning ønskes oprettet og tilbudt

medarbejderne såfremt Skatterådet kan give Rådets bindende Ligningssvar.

De enkelte

elementer, således som den ønskes etableret af A, er beskrevet nedenfor under

punkterne 1-8:

1) Medarbejderobligationsordningen

iværksættes primo 2006 såfremt Skatterådet kan godkende ordningen som

beskrevet

i punkterne 1-8. Efter modtagelse af Skatterådets bindende ligningssvar, vil

A's bestyrelse endeligt godkende indførelse af ordningen, hvorefter det

umiddelbart

herefter vil blive tilbudt den enkelte medarbejder at indtræde i ordningen.

2) Medarbejderobligationsordningen

tilbydes de medarbejdere, der ved ikrafttrædelsesdatoen (bestyrelsens

vedtagelse om indførelsen) havde en anciennitet på mindst et år og som sidder

i

uopsagt stilling. Kravet om uopsagt stilling gælder dog ikke de medarbejdere,

der måtte være opsagt til pension. Lærlinge tilbydes ikke deltagelse i

ordningen. I denne for skatterådet under herværende punkter 1-8 beskrevne

ordning, er ordningen åben for medarbejdere i selskabets udenlandske

datterselskaber.

Det må imidlertid forudses, at være forbundet med store administrative

problemstillinger og ulemper tillige at tilbyde ordningen til ansatte i de

udenlandske datterselskaber ligesom det må forventes, at kunne kollidere med

lokale lovgivninger i de pågældende lande, hvor selskabet har eller påtænker

etableret datterselskaber. Det er derfor selskabets meget store ønske, at der

gennem supplerende spørgsmål kan opnås godkendelse for, at ordningen også er

fritaget for beskatning efter LL § 7A stk. 1 nr. 3 selvom det måtte sættes

som

vilkår af A, at ordningen ikke skal omfatte medarbejderne i de udenlandske

selskaber.

3) Den

enkelte medarbejder, der således tilslutter sig primo 2006, deltager i

ordningen fra og med opstarten primo 2006 og det efterfølgende kalenderår

2007.

Først kommende tilmelding vil være bindende i hele den ovenfor nævnte

periode,

dvs. fra primo 2006 samt hele 2007. Fra og med kalenderåret 2007, vil der

hvert

år blive afholdt medarbejdersamtaler, hvor den enkelte medarbejder kan

meddele,

om vedkommende ønsker at deltage i ordningen det kommende kalenderår.

Medarbejderne

kan ikke udtræde med virkning for et igangværende kalenderår. Såfremt en

medarbejder beslutter sig for med virkning for det kommende kalenderår at

udtræde

af obligationsordningen, falder den udtrædende medarbejder fra og med det

kommende kalenderår tilbage på den løn den pågældende ville have oppebåret

såfremt medarbejderen ikke havde været tilmeldt ordningen.

4) Medarbejdere

der ved de årlige medarbejdersamtaler opfylder betingelserne under pkt. 2,

vil

blive tilbudt deltagelse i medarbejderobligationsordningen med virkning for

det

kommende kalenderår.

5) Ordningen

der vil blive etableret, er udgiftsneutral for A således, at den samlede

værdi

af de tildelte obligationer og den af A erlagte afgift vil modsvares af den

kontante og fremadrettede lønnedgang hos medarbejderen, der tilslutter sig

ordningen. Rentefordelen af de akkumulerede lønreduktioner tilfalder A som

kompensation for de ekstra administrationsomkostninger der er i forbindelse

med

gennemførelse og opretholdelse af medarbejderobligationsordningen. Med de

funktionærer og medlemmer af direktionen, der tilslutter sig ordningen indgås

aftale om, at der sker nedsættelse af den kontante månedsløn med 9 %. Den

kontante lønnedgang beregnes på baggrund af den faste del af månedslønnen i

den

måned, hvor A's bestyrelse træffer afgørelse om oprettelse af ordningen. Den

procentvise nedgang beregnes på basis af nævnte månedsløn inklusive alle

personalegoder, der ikke har karakter af engangsydelser såsom bonus eller

lignende ekstraordinære ydelser. For A's timelønnede, sker reduktionen i den

pågældende medarbejders timesats med 9 %. For alle ovennævnte

personalegrupper

sikres således, at alle lønafhængige ydelser og beregninger såsom

ferieoptjening, ferietillæg, pensionsbidrag mm sker på basis af lønnen, der

fremkommer efter den aftalte lønnedgang i forbindelse med ordningen.

6) Pr.

31/12 hver år opsummeres den enkelte medarbejders lønreduktioner for året og

konverteres til en medarbejderobligation, der som vilkår har, at den

båndlægges

i de efterfølgende 5 kalenderår i samme pengeinstitut for alle tilsluttende

medarbejders vedkommende. Den oprettede og båndlagte medarbejderobligation

vil

som vilkår ej heller kunne overdrages, være genstand for pantsætning eller på

anden måde rådes over af medarbejderen. Endvidere vil obligationerne have som

vilkår, at de forrentes med den til enhver tid gældende mindsterente, pt. 3 %

p.a.. De på obligationerne påløbne renter udbetales til medarbejderen årligt

pr. 31.12. Endeligt har obligationerne som vilkår, at de henstår uopsigeligt

fra både A's og medarbejderens side i løbetiden/båndlæggelsesperioden og

obligationer indfries af A uden opsigelse den 1.1 det 6. kalenderår efter

udstedelsen.

7) Såfremt

medarbejderen som deltager i medarbejderobligationsordningen opsiges af A

uden

at medarbejderen har givet anledning til opsigelse, udbetales de opsummerede

lønreduktioner for det indeværende år som en fratrædelsesgodtgørelse ved

fratrædelsen og beskattes efter de ved udbetalingen gældende skatteregler.

Vælger medarbejderen at opsige ansættelsen eller har medarbejderen gennem

misligholdelse givet anledning til afskedigelsen/ophævelse af ansættelsen

udbetales de pågældende lønreduktioner ikke for det indeværende år.

8) Beregningen

af kursværdien af de tildelte obligationer vil ske ved en tilbagediskontering

med den gennemsnitlige rente for enhedsobligationer som beskrevet i Cirkulære

Nr. 181 af 1. dec. 1995.

Forespørgers

eventuelle opfattelse iflg. anmodning og høringssvar

Det er A's og dennes rådgivers opfattelse, at Skatterådet kan besvare

bekræftende på spørgsmål 1., idet ordningen lever op til

generelitetsprincippet

i LL § 7 stk. 2, da ordningen er generel for alle ansatte i A samt

supplerende

nedenfor pkt. 1-5:

1) Kravet om

anciennitet på 1 år at regne fra vedtagelsen af ordningen/indmeldelse i

ordningen

er en væsentligt kortere anciennitetsgrænse end Ligningsvejledningen sætter

som

vejledende.

2) At lærlinge

ikke kan deltage, er ligeledes nævnt i Ligningsvejledningen som en acceptabel

begrænsning.

3) Ordningen er

gjort så ens som praktisk mulig for de forskellige medarbejdergrupper alene

med

de forskelle, der nødvendigvis følger af, at funktionærerne aflønnes ved

månedsløn og de timelønnede ud fra en timesats.

4) For alle

grupper ansatte, er der tale om en reel og fremadrettet lønnedgang og den

kontante fremtidige kontantløn for alle grupper udgør beregningsgrundlaget

for

alle fremtidige lønafhængige ydelser såsom feriegodtgørelse, ferietillæg,

pensionsbidrag mm. Herværende ordning er da på linie med bl.a.

SKM2004.200.LR

.

5) Herværende

ordnings bestemmelser om ret til at udtræde/genindtræde jf. beskrivelsens

pkt.

3 er i overensstemmelse med bl.a.

SKM2005.105.LR

.

6) At det

særligt omkring det supplerende spørgsmål 2 skal anføres: Vedrørende

forrentning af obligationerne ses Kursgevinstloven som betingelse for

skattefrihed alene at kræve, at obligationens forrentning på

udstedelsestidspunktet er større eller lig med mindsterenten. Der ses således

ikke at være noget til hinder for bevarelse af skattefriheden, at A som

vilkår

for ordningen fastsætter obligationsrenten for det kommende års obligationer

som beskrevet i pkt. 6 i beskrivelsen af ordningen.

7) At det

særligt omkring det supplerende spørgsmål 3 skal anføres

:

I den bindende forhåndsbesked SKM224.200.LR spm. 2, har

Ligningsrådet godkendt en ordning, hvorefter medarbejderen kompenseres, hvis

virksomheden opsiger medarbejderen og opsigelsen ikke er begrundet i, at

medarbejderen har misligholdt ansættelsesforholdet. Fratrædelsesgodtgørelsen

reguleres efter ligningslovens § 7 U. På baggrund af SKM 2004.200 LR anses en

lønnedgang for reel uanset, at der er en aftale om kompensation for

lønnedgangen. På baggrund heraf er det A's og dennes rådgivers opfattelse, at

udbetaling af kompensation vil kunne ske som fratrædelsesgodtgørelse uden at

dette bringer ordningen ud af skattefriheden under Ligningsloven § 7 stk.1 og

2, idet lønnedgangen stadig må anses for reel således som den er beskrevet

under pkt. 5 i beskrivelsen.

8) At der

særligt omkrig det supplerende spørgsmål 4 skal anføres

:

at Ligningsrådet i

SKM2001.3.LR

var af følgende opfattelse: "Det var Ligningsrådets opfattelse, at man

godt kan tilbyde et datterselskab deltagelse i en medarbejderaktieordning,

uden

at andre datterselskaber får mulighed herfor. Man kan derimod ikke i

overensstemmelse med LL § 7A tilbyde fire medarbejdere i et selskab

medarbejderaktier uden at give resten af datterselskabets medarbejdere samme

mulighed."

- Forudsætningsvis må Ligningsrådet hermed anses for at have fastslået og

godkendt den praksis, at det ikke er brud på generelitetsprincippet, at holde

et enkelt eller alle udenlandske datterselskaber ude af en ordning efter LL §

7A. Dette bestyrkes da også ved, at en praksis der på modsat vis medførte og

krævede, at en virksomhed kun ville kunne udelade de datterselskaber i de

lande, hvor man i forbindelse med etableringen af ordningen kan påvise, at

ordningen i det pågældende land ville være direkte ulovlig at gennemføre

eller

forbundet med meget store byrder og problemer at gennemføre, ville utidigt og

utilsigtet favorisere meget store koncerner med omfattende ressourcer til

sådanne undersøgelser og dokumentationer. Tillige ville en sådan praksis

utidigt og utilsigtet også favorisere selskaber uden udenlandske

datterselskaber. Ej heller kan

SKM2001.525.LR

anses for at have ændret på den praksis, der er etableret ved

SKM2001.3.LR

.,

idet

SKM2001.525.LR

alene fastslår, at det ikke er brud på noget generelitetsprincip, at fritage

udvalgte

datterselskaber, såfremt det vil være forbundet med store problemer at

inkludere et de problematiske datterselskaber i ordningen. Rækkevidden af

SKM2001.525.LR

kan derfor ikke fortolkes sådan, at der alene kan fritages de udenlandske

datterselskaber, der kan påvises at rumme særlige vanskeligheder. Det er

derfor

rådgivers opfattelse, at det stadig er gældende praksis, at en generel

undladelse

af at medtage udenlandske datterselskaber i ordningen ikke bringer ordningen

ud

af skattefritagelsen. Alt andet ville da også medføre en ikke med loven

tilsigtet begunstigelse af virksomheder, der ikke har udenlandske

datterselskaber eller som nævnt utilsigtet favorisere meget ressourcestærke

koncerner.

9) At der

særligt omkring det supplerende spørgsmål 5 skal anføres:

Der ses ikke i LL §

7 A

eller

forarbejderne hertil, at foreligge hensyn, der kan begrunde, at ordningen

bringes ud af skattefritagelsen, såfremt der fra selskabets ejers side

udstedes

garanti for obligationernes betaling overfor den aktuelle medarbejder, der

har

tilsluttet sig ordningen. Tvæt imod vil en garanti fremme den enkelte

medarbejders incitament til deltagelse i ordningen, hvilket hermed fremmer

lovgivers intentioner med indførelsen af disse skattebegunstigede

incitamentsordninger.

Det kan således

sammenfattes, at ordningen som beskrevet under pkt. 1-8 er efter A's og

dennes

rådgivers opfattelse er i overensstemmelse med LL §

7 A

stk. 1 og 2 samt praksis på området i alle dens

enkeltelementer, hvorfor Skatterådet efter A's opfattelse, bør kunne besvare

spørgsmål 1 med et bekræftende - JA samt svare benægtende på spørgsmål 2, 3,

4

og 5.

SKATs

indstilling og begrundelse

Ad spørgsmål 1)

Nedgang i medarbejderens kontante løn

Ligningsrådet og

Landsskatteretten har i en række afgørelser taget stilling til, om aftaler om

en kontantlønsnedgang i forbindelse med arbejdsgiverens tildeling af ydelser

i

naturalier (kontantlønsnedgangsordninger) kunne anses som omgåelse af

reglerne

i statsskattelovens § 6 om, at der ikke er fradrag for private udgifter.

Således har

Ligningsrådet i

SKM2003.182.LR

(TfS 2003, 416, medarbejderbredbånd) og SKM2004.28 (TfS 2004, 141,

medarbejderbredbånd og telefonordning) samt Landsskatteretten i

SKM2004.45.LSR

(TfS2004, 219, MBA-uddannelse) godkendt sådanne ordninger.

Det har ved

afgørelserne været lagt til grund at lønnedgangen skal være

reel

, dvs. at den fremtidige kontantløn

skal udgøre beregningsgrundlaget for alle ydelser, der afhænger af den

løbende

(kontante) lønudbetaling, f.eks. pension og feriepenge, jf. også

SKM2004.200.LR

(TfS 2004, 401), hvor en aftalt kontantlønnedgang blev kombineret med en

medarbejderobligationsordning omfattet af ligningslovens § 7A. Se også

SKM2005.287.LR

(TfS 2005, 630) og

SKM2005.382.LR

(TfS 2005, 761).

Den beskrevne

lønnedgang i den foreliggende sag må anses for reel, idet alle lønafhængige

ydelser, såsom f.eks. pensionsbidrag, feriegodtgørelse og overtidsbetaling

vil

blive påvirket af lønnedgangen.

Det er endvidere

et krav, at arbejdstagerens kontantlønnedgang skal være et på forhånd fastsat

beløb,

der ikke er afhængig af arbejdstagerens forbrug af naturalgodet eller

udviklingen i omkostningerne for arbejdsgiveren.

Efter SKATs

opfattelse opfylder den beskrevne ordning kravet om økonomisk risiko for

arbejdsgiveren, idet lønnedgangen aftales for en periode svarende til

kalenderåret.

Betingelserne i ligningslovens §

7 A

Anciennitet

Adgangen til at

erhverve medarbejderaktier m.v. skal stå åben for alle ansatte i selskabet,

således at ingen gruppe af ansatte bliver særligt favoriseret. Begrænsninger,

der er fastsat efter almene kriterier kan dog efter en konkret vurdering

anerkendes under forudsætning af, at ordningen ikke mister sin almene

karakter,

og at de øvrige medarbejdere ikke i særlig grad favoriseres. Således kan

adgangen

til at erhverve aktier m.v. være betinget af, at medarbejderen har været

ansat

i virksomheden eller koncernforbundne virksomheder i en vis kortere tid - op

til 3 år er godkendt af de regionale told- og skattemyndigheder, jf.

Ligningsvejledningen, afsnit

A.B.1.10

.

Kravet om, at

medarbejderen har mindst 1 års anciennitet må derfor anses for at være i

overensstemmelse

med praksis.

Lærlinge

Medarbejdere i

uddannelsesstillinger, såsom praktikanter og lærlinge, kan holdes uden for

ordningen, jf. Ligningsvejledningen, afsnit

A.B.1.10

.

Det må derfor anses at være i overensstemmelse med praksis, at lærlinge ikke

tilbydes at deltage i ordningen.

Værdier

Rettens omfang

kan variere for forskellige grupper af ansatte. Grupperne kan være opdelt

efter

tilknytningen til virksomheden (moderselskab-datterselskab), efter arbejdets

varighed (heltid-deltid), efter anciennitet, efter aflønning eller efter en

kombination af disse kriterier, jf. Ligningsvejledningen, afsnit

A.B.1.10

.

Det fremgår, at

alle medarbejdere (direktion, funktionærer og timelønnede) tilbydes aktier

til

en værdi, der svarer til 9 pct. af den pågældendes løn. Der varieres således

ikke mellem medarbejdergrupperne, og programmet må derfor også på dette punkt

anses for at være i overensstemmelse med betingelsen om, at ingen grupper af

ansatte

må blive særligt favoriseret.

Sø- og Handelsrettens dom af 22. december 2005 -

"Uopsagt stilling"

Det er ifølge §

7 A, stk. 2, en betingelse for skattefritagelse, at de

ansatte på erhvervelsestidspunktet er ansat i uopsagt stilling i

virksomheden. Dette

er desuden et udtrykkeligt krav i A's obligationsordning.

Den 22. december

2005 afsagde Sø- og Handelsretten dom, der bl.a. vedrørte forholdet mellem

funktionærlovens §

17 a

og

ligningslovens §

7 A. Retten

fastslog, at et vilkår om, at de ansatte skulle være i uopsagt stilling på

tidspunktet for den årlige fastsættelse tildelingen af medarbejderaktier, var

ugyldigt. De ansatte, der ikke havde fået tildelt medarbejderaktier, fordi de

var i opsagt stilling på tildelingstidspunktet, var således berettiget til en

forholdsmæssig andel af aktierne for det år, hvor de var fratrådt.

Det kan ikke

udelukkes, at dommen kan finde anvendelse for obligationer omfattet af LL §

7 A, stk. 1, nr. 3.

SKAT finder, at

konsekvenserne af dommen er, at medarbejdere, der er i opsagt stilling, ikke

kan omfattes af skattefriheden i §

7 A. Skattefriheden

kan dog opretholdes for de resterende medarbejdere, der fortsat er i uopsagt

stilling.

Det forhold, at

der ydes aktieløn (obligationer) til medarbejdere i opsagt stilling medfører

således ikke, at betingelserne i §

7 A

ikke kan anses

for opfyldt.

Udenlandske datterselskaber

Selskabet ønsker

ikke at tilbyde de ansatte i udenlandske datterselskaber at deltage i

ordningen.

Det fremgår af §

7 A, stk. 1, nr. 3,

jf. stk. 1, 1. pkt., at værdien af udbytteandele eller lignende, som udloddes

til "de ansatte" i form af obligationer udstedt af virksomheden,

ikke

skal medregnes til den skattepligtige indkomst. Det er ifølge stk. 2 en

betingelse for skattefritagelse, at adgangen til at erhverve aktier eller

obligationer står åben for alle ansatte i virksomheden.

Spørgsmålet er,

om ansatte i udenlandske datterselskaber skal medregnes til selskabets

ansatte.

Før

objektiveringen af bestemmelsen i 1999 var der i praksis valgfrihed mht. om

datter- og datterdatterselskaber skulle være omfattet af en

obligationsordning

i henhold til §

7 A. Til trods for,

at man ved objektiveringen tilsyneladende havde haft til hensigt at lovfæste

praksis, indførte man imidlertid en definition af selskabets ansatte, som

også

gjaldt for obligationsordninger. Bestemmelsen måtte herefter ifølge sin

ordlyd

opfattes derhen, at der ikke længere var valgfrihed. Ansatte i datter- og

datterselskaber skulle omfattes af en ordning efter §

7 A, stk. 1, nr. 3.

SKM2001.3.LR

,

SKM2001.4.LR

og

SKM2001.525.LR

omhandlede alle spørgsmålet om, hvorvidt ansatte i datterselskaber mv. skal

anses for ansatte i selskabet. Afgørelserne gav imidlertid udtryk for

forskellige opfattelser af, hvorvidt der var valgfrihed mht. at tilbyde de

ansatte i datterselskaber at deltage i

7 A

ordninger.

Ved lovændringen

i 2003 blev definitionen af selskabets ansatte ophævet. Efter SKATs

opfattelse

åbner ordlyden efter ændringen mulighed for, at begrebet "ansatte"

kan fortolkes på flere måder.

Hensynet til, at

virksomheder kan tilpasse aflønningsformen efter de regler, der gælder i den

nationalstat, hvor arbejdsgiverselskabet er beliggende, taler på afgørende

måde

for at fortolke begrebet "ansatte" lempeligt. De danske

skatteregler

bør således som udgangspunkt være de ansatte uvedkommende, som ikke er

skattepligtige til Danmark.

SKAT indstiller

herefter, at Skatterådet på dette punkt foretager en ændring af praksis,

således at der er valgfrihed mht. om et selskabet tilbyder

obligationsordningen

til ansatte i datterselskaber i udlandet.

Det indstilles,

at spørgsmålet besvares med ja.

Ad spørgsmål 2)

Det skal

indledningsvis bemærkes, at spørgsmålet om, hvorvidt mindsterentekravet er

opfyldt, ikke har betydning for, om betingelserne i §

7 A

er opfyldt.

Renten har dog

betydning for beregning af obligationens værdi samt for beskatning af

medarbejderen

ved indfrielsen.

SKAT har

følgende bemærkninger til spørgsmålet:

Følgende fremgår

af programmets nuværende ordlyd:

"Endvidere

vil obligationerne have som vilkår, at de forrentes med den til enhver tid

gældende mindsterente, pt. 3 % p.a."

SKAT opfatter

formuleringen derhen, at obligationen vil forrentes med en rente, der svarer

til den mindsterente, der gælder på det daværende tidspunkt. Det vil sige, at

renten varierer i takt med mindsterenten.

Det i KGL

fastsatte mindstekrav til pålydende rente på udstedelsestidspunktet gælder

også

for medarbejderobligationer. Opfylder obligationen ikke mindsterenten på

stiftelsestidspunktet, skal en eventuel kursgevinst beskattes efter reglerne

i

KGL, jf. Ligningsvejledningen, afsnit

A.B.1.10.3

.

Det fremgår af

KGL § 14, stk. 2, at fordringen mindst skal forrentes med en pålydende rente,

der er lig med eller højere end mindsterenten på tidspunktet for debitors

påtagelse af forpligtelsen. Efter KGL § 14, stk. 2, er det således et krav,

at

fordringer mindst skal forrentes med en pålydende rente lig mindsterenten

for,

at kursgevinsten på fordringen er skattefri for kreditor, jf.

Ligningsvejledningen,

afsnit

A.D.2.3.1

.

Efter SKATs

opfattelse, skal obligationerne anses for at være variabelt forrentet, jf.

KGL

§ 14, stk. 4, og

SKM2003.341.LR

.

Da der imidlertid ikke er fastsat en "bundrente" (som fx i

SKM2003.341.LR

)

kan der allerede på udstedelsestidspunktet forudses en mulighed for, at rente

på et senere tidspunkt kan falde til et lavere niveau end mindsterenten på

udstedelsestidspunktet.

Allerede derfor

opfylder obligationen derfor ikke med sin nuværende ordlyd mindsterentekravet

i

KGL § 14.

Programmets

nuværende ordlyd (se ovenfor) ønskes ændret til:

"Endvidere

vil obligationerne have som vilkår, at de forrentes med

mindst

den til

enhver tid gældende mindsterente, pt. 3 % p.a.. En generel rentesats mindst

svarende til mindsterenten, vil for det efterfølgende års obligationer hvert

år

blive fastlagt af A ApS forud for de medarbejdersamtaler, hvor medarbejderen

tilslutter sig/fravælger medarbejderobligationsordningen for det kommende

år."

SKAT opfatter

ændringen derhen, at der spørges, om det vil gøre en forskel for besvarelsen

af

spørgsmål 1, at det i aftalen er fastslået, at renten fastlægges hvert år,

men

dog udgør

mindst

den til enhver tid gældende mindsterente

frem for

, at obligationerne forrentes

med den til enhver tid gældende mindsterente.

Af det foran

anførte om den nugældende ordlyd følger, at obligationen heller ikke med den

ændrede ordlyd opfylder mindsterentekravet i KGL § 14. Det skyldes, at der

også

med den ændrede ordlyd er mulighed for, at renten på et senere tidspunkt kan

falde til et lavere niveau end mindsterenten på udstedelsestidspunktet.

Allerede derfor

opfylder ordningens vilkår om, at renten fastlægges hvert år, men dog udgør

mindst

den til enhver tid gældende mindsterente ikke mindsterentekravet i KGL.

Ad spørgsmål 3)

Det følger af

aftalens pkt. 7 i sin nuværende form, at alle afbrydelser af

ansættelsesforholdet - hvad enten det er medarbejderen eller arbejdsgiveren

der

har givet anledning hertil - indebærer, at opsummerede lønreduktioner kommer

til udbetaling som fratrædelsesgodtgørelse.

Den ændring af

aftalens pkt. 7, der omtales i spørgsmål 3, går efter SKATs opfattelse ud på,

at den medarbejder, der selv siger op eller har givet anledning til

opsigelse,

ikke får udbetalt de opsummerede lønreduktioner som fratrædelsesgodtgørelse.

SKAT har ikke

foretaget en vurdering af, om en sådan ordning vil være forenelig med

ansættelsesretlige regler, herunder funktionærlovens § 17a.

Der ses ikke

skattemæssigt at være noget til hinder for, at aftalen udformes således, at

opsummerede lønreduktioner i visse tilfælde ikke kommer til udbetaling som

fratrædelsesgodtgørelse. Dette gælder både ved vurderingen af, om

betingelserne

i ligningslovens §

7 A

og betingelsen

om, at nedgangen i den kontante løn skal være reel, er opfyldt.

Det indstilles,

at spørgsmålet besvares med nej.

Ad spørgsmål 4)

Se besvarelsen

af spørgsmål 1

Ad spørgsmål 5)

Det ses ikke at

have betydning for skattefriheden i henhold til ligningslovens §

7 A, at det amerikanske datterselskab udsteder garanti

overfor medarbejderen, for betaling af obligationernes pålydende ved

obligationernes forfald og bindingsperiodens udløb.

Det indstilles,

at spørgsmålet besvares med nej.

Skatterådet

tiltræder indstillingen

Svaret er

bindende for skattemyndighederne i 5 år.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter