Spring til indhold

Retsinformation

Aftale mellem told- og skatteforvaltningens direktør og formanden for Skatterådet om sager, som forvaltningen skal forelægge for Skatterådet

SKR nr 10894 af 01/11/2005SkrivelseSkatte- og Vækstministeriet31. juli 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Aftale mellem told- og skatteforvaltningens

direktør og formanden forSkatterådet om sager, som forvaltningen skal

forelægge for Skatterådet

1. Baggrund

katterådet oprettes ved Lov nr. 427 af 31/5 2005

om skatte- og ejendomsvurderingsforvaltning (skatteforvaltningsloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 758 af 2. august 2005. I henhold til forarbejderne til

loven skal formanden for Skatterådet og direktøren for told- og

skatteforvaltningen aftale retningslinier for hvilke sager, der skal

forelægges

rådet[1].

Denne aftale indeholder sådanne retningslinier

for dels forvaltningens udvælgelse af anmodninger om bindende svar, som er af

principiel karakter efter lovens kriterier i § 21, stk. 4, dels

forvaltningens

mulighed for i øvrigt at forelægge sager for rådet til afgørelse efter § 2,

stk. 2. Der er tale om en rammeaftale, som løbende vil blive opdateret på

baggrund af samarbejdet mellem rådet og told- og skatteforvaltningen.

I medfør af § 2, stk. 2 og § 21, stk. 4 i

skatteforvaltningsloven aftales følgende:

[1] Jf. L 110 fremsat den 24. februar 2005,

bemærkningerne til § 2, stk. 2 og § 21, stk. 4.

2. Bindende

svar, som skal forelægges Skatterådet, jf. Skatteforvaltningslovens § 21,

stk.

4.

Det er told- og

skatteforvaltningen, der udvælger de principielle sager til forelæggelse for

Skatterådet.

Formanden for

Læs alt

Skatterådet og direktøren for told- og skatteforvaltningen er herefter enige

om:

Told- og

skatteforvaltningen drøfter i tvivlstilfælde spørgsmålet med formanden for

Skatterådet.

Anmodninger om bindende

svar som indeholder spørgsmål af principiel karakter, som er omfattet af

skatteforvaltningslovens § 21, stk. 4, nr. 1-5, men som også indeholder

andre spørgsmål, der falder udenfor denne bestemmelse, skal i sin helhed

forelægges for rådet.

2.1 Svar, som vil kunne få konsekvenser

for et større antal skattepligtige, jf. § 21, stk. 4, nr. 1

Der er tale om

et relativt begreb, hvor grænsedragningen afhænger af, hvilket retsområde der

er tale om. En sag om indkomstbeskatning af lønmodtagere skal vedrøre et

større

antal skattepligtige end en sag om en punktafgift, der kun betales af et

mindre

antal virksomheder, for at skulle forelægges for Skatterådet til

afgørelse[2].

Endvidere skal

der foreligge et vist element af fortolkningstvivl[3].

Formanden for

Skatterådet og direktøren for told- og skatteforvaltningen er herefter enige

om:

En sag, der vil være

egnet til at danne praksis for behandlingen af andre skattepligtige med

lignende forhold, skal forelægges for rådet.

Sager, der vil påvirke en

eksisterende praksis, skal forelægges for rådet.

Sager, der i sit indhold

supplerer den juridiske teori eller giver vejledning på et juridisk

tvivlsomt område, forelægger told- og skatteforvaltningen for rådet.

2.2 Svaret vedrører større økonomiske værdier, jf. § 21, stk. 4, nr. 2

Der er her tale

om et relativt begreb, hvor grænsedragningen afhænger af, hvilket retsområde

der er tale om[4].

Endvidere skal

der foreligge et vist element af fortolkningstvivl[5].

Formanden for

Skatterådet og direktøren for told- og skatteforvaltningen er herefter enige

om:

Vedrører svaret så store

beløb, at det kan få væsentlige økonomiske konsekvenser for staten,

kommuner eller det europæiske fællesskab, skal sagen forelægges for rådet

til afgørelse.

Det vil typisk være

relevant at forelægge sager for Skatterådet, hvis sagen vedrører et

betydeligt

skattemæssigt provenu

og

sagen i øvrigt har en principiel karakter

eller der i øvrigt er særlige grunde, der taler for en behandling i rådet.

Det gælder således også for den gruppe af særligt store selskaber og

finansielle selskaber, hvor ligningen foretages af enheden for store

selskaber.

Hvorvidt en sag skal

forelægges, kan afhænge af svarets økonomiske betydning for spørgeren

eller andre, som spørgerens disposition får virkning for. I denne

vurdering skal medtages et skønnet provenu for fremtidige år i det omfang

et svar er tillagt fremtidig virkning. Endvidere skal der foreligge et

vist element af fortolkningstvivl.

2.3 Fortolkning af ny lovgivning, jf. §

21, stk. 4, nr. 3

Skatterådet skal

i en periode medvirke ved fastlæggelsen af en administrativ praksis, som

herefter

skal videreføres af told- og skatteforvaltningen[6].

Formanden for

Skatterådet og direktøren for told- og skatteforvaltningen er herefter enige

om:

Sager vedrørende ny

lovgivning, der indeholder skønsmæssige vurderinger eller giver anledning

til fortolkningstvivl, skal forelægges for rådet.

Sager, der vedrører ny

lovgivning, men som efter en konkret vurdering ikke giver anledning til

fortolkningstvivl, skal ikke forelægges. Det kan fx være tilfældet, hvis

den konkrete sag klart er omfattet eller klart ikke er omfattet af en

bestemmelse, eller Skatterådet allerede har truffet afgørelse om et

identisk forhold i en anden sag. Det kan desuden være tilfældet, hvis det

af forarbejderne til en bestemmelse eller af omstændighederne i øvrigt

klart fremgår, at forholdet i den konkrete sag falder uden- eller indenfor

en bestemmelse.

Ny lovgivning, som ikke

giver anledning til fortolkningstvivl, skal som udgangspunkt ikke

forelægges for rådet, medmindre den konkrete sag indeholder

tvivlsspørgsmål.

At Skatterådet ved ny

lovgivning, der kræver fortolkning, i en periode skal medvirke ved

fastlæggelsen af en administrativ praksis, som herefter skal videreføres

af told- og skatteforvaltningen. Det vil typisk være relevant umiddelbart

efter vedtagelsen af loven fx i forbindelse med den første

ligningsperiode. Rådet og told- og skatteforvaltningen aftaler løbende om,

der på et område findes at være oparbejdet en så tilstrækkelig fast

praksis, at bindende svar om dette fremover skal besvares af

forvaltningen.

Forvaltningen vil

herudover drøfte ny lovgivning med Skatterådet, som Skatterådet tilkendegiver

at have en særlig interesse i at følge nærmere.

I tilknytning til

Folketingets vedtagelse af en skattelov vil told- og skatteforvaltningen

forelægge en liste for rådet for de dele af loven, hvor der formentlig vil

blive forelagt sager.

2.4 EU-retlige spørgsmål af væsentlig

rækkevidde, jf. § 21, stk. 4, nr. 4

Sager, der

vedrører EU-retlige spørgsmål af væsentlig rækkevidde skal altid forelægges

for

Skatterådet.

Formanden for

Skatterådet og direktøren for told- og skatteforvaltningen er enige om:

Et spørgsmål om mulig

uoverensstemmelse mellem EU-retten og national ret skal forelægges rådet

til afgørelse. Det kan være nationale regler eller praksis, der

umiddelbart er i konflikt med EU-retten.

Såfremt

uoverensstemmelsen mellem EU-ret og national ret er åbenbar, og der i

øvrigt ikke foreligger særlige grunde, som beskrevet i denne aftale, der

taler for en forelæggelse for Skatterådet, kan told- og

skatteforvaltningen dog træffe afgørelse uden forelæggelse for rådet.

Sager, hvor rådet i

tidligere sager har truffet afgørelse om spørgsmålet, eller hvor der i

forbindelse

med ny lovgivning direkte er taget stilling til det EU-retlige kan

forvaltningen træffe afgørelse i sagen.

Sager, hvor der verserer

tilsvarende sager for domstolene eller EF-domstolen om samme

problemstilling, skal ikke forelægges for rådet.

Øvrige

fortolkningsproblemer vedrørende EU-retten, som sager om bindende svar

giver anledning til, og som er af væsentlig rækkevidde, skal forelægges

for rådet.

Finder told- og

skatteforvaltningen, at et fortolkningsproblem kan løses ved en

fællesskabskonformfortolkning

eller i øvrigt er uden væsentlig rækkevidde, skal sagen ikke forelægges

rådet.

2.5

Sager af større offentlig interesse,

jf. § 21, stk. 4, nr. 5

Sager, som fx

har påkaldt sig eller er egnet til at påkalde sig betydelig offentlig

interesse, fordi den skattepligtige er en offentligt kendt virksomhed, eller

at

der tidligere har været offentlig debat om det emne, som sagen vedrører, skal

forelægges for Skatterådet[7].

Formanden for

Skatterådet og direktøren for told- og skatteforvaltningen er enige om:

Sager, som har været

omtalt i medierne eller sager, som på anden vis har tiltrukket sig betydelig

opmærksomhed, skal forelægges for rådet.

Kontroversielle sager af

politisk interesse, skal forelægges rådet, fx sager, som påviser

regelsammenstød,

uhensigtsmæssige regler eller i øvrigt påviser et behov for lovgivning og

som i øvrigt er af væsentlig rækkevidde.

[2] Jf. L 110

fremsat den 24. februar 2005, bemærkningerne til § 21, stk. 4.

[3] Jf. L 110 fremsat den 24. februar 2005, bemærkningerne til § 21, stk. 4.

[4] Jf. L 110 fremsat den 24. februar 2005, bemærkningerne til § 21, stk. 4.

[5] Jf. L 110 fremsat den 24. februar 2005, bemærkningerne til § 21, stk. 4.

[6] Jf. L 110 fremsat den 24. februar 2005, bemærkningerne til § 21, stk. 4.

[7] Jf. L 110 fremsat den 24. februar 2005, bemærkningerne til § 21,

stk.

4.

3. Andre sager,

jf. Skatteforvaltningslovens § 2, stk. 2

Told- og

skatteforvaltningen kan udover de principielle bindende svar, som skal

forelægges for Skatterådet efter § 21, stk. 4, efter en konkret vurdering

forelægge alle andre sager for rådet, som told- og skatteforvaltningen har

kompetence til at afgøre efter § 1, bortset fra toldområdet og områder,

hvor told- og skatteforvaltningen er tillagt kompetencer uden for skatte- og

ejendomsvurderingsområdet.

Der skal tages

hensyn til, hvor mange sager Skatterådet kan overkomme at behandle inden for

rimelige sagsbehandlingstider[8].

Formanden for

Skatterådet og direktøren for told- og skatteforvaltningen er enige om:

Såfremt der allerede

verserer en retssag eller en sag ved Landsskatteretten om det pågældende

spørgsmål, skal sagen ikke forelægges for rådet.

Sager og anmodninger om

bindende svar (udover bindende svar omfattet af skatteforvaltningslovens §

21, stk. 4), der indeholder spørgsmål, som told- og skatteforvaltningen

ønsker at forelægge for Skatterådet efter skatteforvaltningslovens § 2,

stk. 2, men som også indeholder andre spørgsmål, skal forelægges for rådet

i sin helhed.

3.1 Andre principielle sager

Ikke alle sager

af principiel karakter skal forelægges for rådet, medmindre der er tale om

bindende

svar, jf. ovenfor kapitel 2[9].

Formanden for

Skatterådet og direktøren for told- og skatteforvaltningen er enige om:

For så vidt angår andre

principielle sager end sager om bindende svar, som vedrører principielle

spørgsmål, finder samme retningslinier, som beskrevet ovenfor under

kapitel 3 om udvælgelse af sager, tilsvarende anvendelse. Told- og

skatteforvaltningen skal herudover anse en forelæggelse for

hensigtsmæssig.

3.1.1 Forelæggelse er hensigtsmæssigt i

øvrigt

Formanden for

Skatterådet og direktøren for told- og skatteforvaltningen er enige om:

En sag vil i øvrigt kunne

forelægges for Skatterådet, hvis told- og skatteforvaltningen ud fra en

konkret vurdering anser det for hensigtsmæssigt at inddrage den viden, som

rådet har, i en afgørelse, herunder at en politisk stillingtagen er

ønskelig.

Der kan være sager, som

indeholder særligt komplicerede skattemæssige spørgsmål, og som derfor kan

være hensigtsmæssigt at forelægge for rådet.

Sager, hvor told- og

skatteforvaltningen vurderer, at det kan være en fordel, at de behandles i

et lægmandsorgan som Skatterådet, der som uafhængigt organ kan øge

respekten og anerkendelsen af afgørelser i vanskelige sager, herunder føre

til færre klagesager, kan forelægges for rådet.

Det kan desuden være

relevant at forelægge sager, hvor en drøftelse af sagen i Skatterådet må

antages at kunne repræsentere en lignende debat i samfundet på grund af

den særlige sammensætning som rådet har.

Det kan i tvivlstilfælde,

om hvorvidt en sag skal forelægges for Skatterådet, tillægges betydning,

om borgeren eller virksomheden har udtrykt ønske om en behandling i rådet.

Det kan fx være tilfælde, hvor borgeren eller virksomheden tillægger det

særlig vægt, at vedkommendes sag bliver behandlet af lægmænd uden

tilknytning til forvaltningen.

Sager, hvor forvaltningen

i øvrigt anser det for hensigtsmæssigt at forelægge sagen for Skatterådet,

kan forelægges for rådet.

I tvivlstilfælde drøfter

told- og skatteforvaltningen spørgsmålet om en eventuel forelæggelse for

Skatterådet med formanden for rådet.

3.1.2 Syn og skøn

Efter

skatteforvaltningslovens § 4, stk. 3 kan Skatterådet tillade, at der

indhentes

syn og skøn til brug for rådets afgørelse af en sag, der er forelagt rådet

til

afgørelse.

Formanden for

Skatterådet og direktøren for told- og skatteforvaltningen er enige om;

Told- og

skatteforvaltningen vil tillægge det betydning, hvis borgeren eller

virksomheden fremsat ønske om, at der udmeldes syn og skøn i sagen, og

skatteforvaltningen i øvrigt finder det hensigtsmæssigt dels at forelægge

sagen for rådet, dels at indhente syn og skøn.

Det forudsættes i

forarbejderne til bestemmelsen om, at Skatterådet kan udmelde syn og skøn,

at bestemmelsen kun skal anvendes rent undtagelsesvist[10]. Forelæggelse

af sager for rådet med henblik på syn og skøn vil derfor alene udgøre et

fåtal af sager.

I tvivlstilfælde drøfter

told- og skatteforvaltningen spørgsmålet om en eventuel forelæggelse for

Skatterådet med formanden for rådet.

3.1.3 Hensyn, der taler imod en

forelæggelse

Formanden for Skatterådet

og direktøren for told- og skatteforvaltningen er enige om:

Det skal tillægges

betydning, hvis en borger eller virksomhed har tilkendegivet, at der ikke

ønskes en forelæggelse for rådet.

Hensynet til en hurtig

afgørelse af den konkrete sag, kan desuden tale imod en forelæggelse for

Skatterådet, såfremt sagsbehandlingstiden må forventes øget væsentligt ved

forelæggelsen.

Det kan af andre grunde

forekomme uhensigtsmæssigt at forelægge sagen for Skatterådet. I

tvivlstilfælde drøfter told- og skatteforvaltningen en eventuel

forelæggelse med formanden for rådet.

3.2 Sager, som ikke er principielle

For så vidt

angår andre sager, som ikke er principielle herunder ikke-principielle

bindende

svar, er formanden for Skatterådet og direktøren for told- og

skatteforvaltningen

enige om:

Sager, som ikke er af

principiel karakter skal som udgangspunkt afgøres af told- og

skatteforvaltningen.

Forelæggelse af sådanne sager for Skatterådet vil således kun ske

undtagelsesvist.

Kriterierne, som er nævnt

under afsnit 3.1, finder tilsvarende anvendelse for udvælgelsen af

bindende svar og andre sager, som ikke er af principiel karakter.

Sager, som ikke er

principielle, men involverer en del skattepligtige, dvs. sager, hvor

afgørelsen

får direkte virkning for en del skattepligtige fx store sagskomplekser,

kan forelægges rådet.

For så vidt angår

bindende svar har hensynet til, at borgeren eller virksomheden kan få et

hurtigt svar, en særlig vægt i vurderingen af, om en sag skal forelægges

rådet.

I tvivlstilfælde drøfter

told- og skatteforvaltningen spørgsmålet om en eventuel forelæggelse for

Skatterådet med formanden for rådet.

3.2.1 Borgeren har anmodet om en

afgørelse fra Skatterådet

Ved vurderingen

af, om en anmodning om et bindende svar, som ikke er af principiel karakter,

bør forelægges, kan det ifølge forarbejder bl.a. tillægges betydning, om

spørgeren har udtrykt ønske om at få svar fra Skatterådet[11].

Formanden for

Skatterådet og direktøren for told- og skatteforvaltningen er enige om:

Af hensyn til at begrænse

den samlede sagsmængde i Skatterådet kan borgerens eller virksomhedens

ønske om forelæggelse for rådet af bindende svar, der ikke er

principielle, samt andre sager, der ikke er principielle ikke i sig selv,

begrunde en forelæggelse.

Herudover skal told- og

skatteforvaltningen i øvrigt finde det hensigtsmæssigt efter kapitel

3.1.1, at forelægge sagen for rådet.

[8] Jf. L 110 fremsat den 24. februar 2005, bemærkningerne til § 2, stk. 2

[9] Jf. L 110 fremsat den 24. februar 2005, bemærkningerne til § 2, stk. 2.

[10] Jf. L 110 fremsat den 24. februar 2005, bemærkningerne til § 4, stk. 3

[11] Jf. forslag til lov nr. 110 fremsat den 24. februar 2005, bemærkningerne

til § 21, stk. 4.

4. Planer og anvisninger for ligningen

Told- og

skatteforvaltningen udøver forvaltningen af lovgivningen om skatter, jf.

skatteforvaltningslovens § 2, stk. 1, og har således også ansvaret for

planlægningen af ligningen.

Formanden for

Skatterådet og direktøren for told- og skatteforvaltningen er enige om:

Skatterådet orienteres løbende

om gennemførelse af service- og kontrolstrategier. Dette sker med henblik

på, at Skatterådet kan kommentere ligningsplanerne og komme med anbefalinger

til told- og skatteforvaltningen.

Udover ved lovbestemte

kompetencer til at udstede retningslinier for ligningen får Skatterådet

anvisninger til høring, medmindre det af tidsmæssige årsager ikke er

muligt eller det i øvrigt ikke er hensigtsmæssigt.

5.

Ejendomsvurderinger

Skatterådet kan

foretage eller ændre en ejendomsvurdering efter udløbet af fristerne i § 33,

stk. 1 og 2, efter indstilling fra told- og skatteforvaltningen og kan

bestemme, fra hvilket tidspunkt ændringen skal følges ved beregning af

indkomstskat,

ejendomsværdiskat og kommunal ejendomsskat, jf. skatteforvaltningslovens §

33,

stk. 4.

Skatterådet er

bemyndiget til, på grundlag af en vurdering af en fast ejendom, at bemyndige

told- og skatteforvaltningen til at ændre vurderingerne af andre ejendomme

med

helt tilsvarende forhold, jf. skatteforvaltningslovens § 33, stk. 4.

Formanden for Skatterådet

og direktøren for told- og skatteforvaltningen er enige om:

At denne adgang til at

bemyndige told- og skatteforvaltningen skal benyttes i videst muligt

omfang, således at den samlede sagsmængde i rådet holdes på et rimeligt

niveau.

Udover ved lovbestemte

kompetencer til at fastsætte retningslinier for vurderingen, får rådet

forslag til fastsættelse af vejledende landbrugsmæssige grundværdier til

brug for den almindelige vurdering til høring.

6.

Offentliggørelse af afgørelser

Formanden for

Skatterådet og direktøren for told- og skatteforvaltningen er enige om:

Alle afgørelser truffet

af Skatterådet skal som udgangspunkt offentliggøres. Der gælder dog

følgende undtagelser:

afgørelser i sager, som

ikke er principielle

flere ensartede sager om

samme spørgsmål

værdiansættelsessager,

som vedrører store beløb men i øvrigt ikke er principielle, idet de typisk

er konkret begrundet og uden præjudikat for andre skattepligtige

sager, hvor det ikke er

muligt at anonymisere i tilstrækkelig grad for at overholde den særlige

tavshedspligt i skatteforvaltningslovens § 17 eller forbuddet mod misbrug

af insideroplysninger i §§ 34-39 i lov om værdipapirhandel

det i øvrigt ikke findes

hensigtsmæssigt, herunder af kontrolhensyn.

I tvivlstilfælde drøfter

told- og skatteforvaltningen spørgsmålet om offentliggørelse med formanden

for rådet.

7.

Positiv-/negativliste over sager der skal/ikke skal forelægges Skatterådet.

Formanden for

Skatterådet og direktøren for told- og skatteforvaltningen er enige om:

Sagsgrupper, som fremgår

af vedlagte positivlister (bilag 1 og 3), skal som udgangspunkt forelægges

Skatterådet. Opfylder en sag, som er opregnet på en af positivlisterne,

efter en konkret vurdering imidlertid ikke kriterierne for forelæggelse,

som beskrevet i denne aftale, skal forvaltningen træffe afgørelse uden

forelæggelse for rådet.

Sagsgrupper, som fremgår

af vedlagte negativlister (bilag 2 og 4), skal som udgangspunkt ikke

forelægges for rådet, men kan afgøres af forvaltningen. Opfylder en sag,

som er opregnet på en af negativlisterne, efter en konkret vurdering

kriterierne for forelæggelse, som beskrevet i denne aftale, skal

forvaltningen alligevel forelægge sagen for rådet.

Positiv- og

negativlisterne er eksempler på sagstyper, der som udgangspunkt skal

henholdsvis

forelægges/ikke forelægges, og er således ikke udtømmende.

8. Revision af aftalen

Formanden for Skatterådet og direktøren for

told- og skatteforvaltningen er enige om:

Denne aftale tages

op til revision senest november 2006.

9. Offentliggørelse af denne aftale

Formanden for Skatterådet og direktøren for

told- og skatteforvaltningen er enige om:

Denne aftale

offentliggøres på Skatterådets hjemmeside.

10.

Overgangsbestemmelse

De per 31.

oktober 2005 igangværende sager i Ligningsrådet overgår per 1. november 2005

til behandling i henholdsvis Skatterådet, Landsskatteretten og told- og

skatteforvaltningen[12].

Formanden for

Skatterådet og direktøren for told- og skatteforvaltningen er enige om:

Anmodninger om bindende

forhåndsbesked indsendt til Ligningsrådet inden 1. november 2005 overgår

til behandling i Skatterådet, som bindende svar, uanset om det bindende

svar opfylder de i skatteforvaltningslovens § 21, stk. 4 og i denne aftale

fastsatte kriterier for behandling i Skatterådet.

Anmodninger om bindende ligningssvar,

som ikke er færdigbehandlet inden 1. november 2005, overgår til behandling

som bindende svar og forelægges for Skatterådet, såfremt betingelserne i

skatteforvaltningslovens § 21, stk. 4, er opfyldt.

[12] Jf

skatteforvaltningslovens § 62, stk. 4.

11.

Underskrifter

Skatteministeriet, den 1. november 2005

Skatterådet, den 1. november 2005

Ole Kjær

Lida Hulgaard

Direktør for told- og skatteforvaltningen

Formand for Skatterådet

Bilag 1.

Bindende svar, der som udgangspunkt skal forelægges for Skatterådet, jf.

Skatteforvaltningslovens § 21, stk. 4

Skat:

Afskrivningslovens

§

40 C

- spørgsmål vedr.

betalingsrettigheder

Aktielønsordninger

(- § 7A ordninger)

Spørgsmål

vedr. andelsboligforeningers og ejerlejlighedsforeningers skatteforhold

Fortolkningsproblemer

i relation til CFC-skat

Sager

om fortolkning af dødsbobeskatningsloven

Dødsbobeskatning

- successionsregler

EBL §

8 - salg af dyre ejerlejligheder uden bopælspligt

Anpartsprojekter

vedrørende fast ejendom - f.eks. hotelejerlejlighedssager

Kvalifikation

af finansielle produkter (KGL)

LL § 8

S - fradrag for gaver til kulturdonationer

Personalegoder

- ulovbestemt, men eventuelt LL §§ 16, 30 og 31

Personalegoder

med lønfradrag - ulovbestemt, men eventuelt LL §§ 16, 30 og 31

Direktørgoder

(begrebet direktør i relation til lovgivning herom) - ulovbestemt, men

eventuelt LL §§ 16, 30 og 31

Uafdækkede

direktørpensionsordninger - ulovbestemt, men eventuelt LL § 7 O og PBL §

53

A

og C

Afgrænsning

mellem indkomst i personligt tjenesteforhold/selskabsindkomst

Skattepligtssager

- KSL §§ 1 og 2

Spørgsmål,

der vedrører tonnageskatteloven

Moms:

Momslovens

kap. 2 - spørgsmål om afgrænsning af afgiftspligtige personer

Momslovens

kap. 3 - spørgsmål om, hvorvidt der foreligger afgiftspligtige

transaktioner

Momslovens

kap 4 - spørgsmål om hvorvidt stedet for afgiftspligtige transaktioner er

her i landet

Momslovens

kap. 6 - spørgsmål om tab på uerholdelige fordringer

Momslovens

kap. 8 - spørgsmål om omfanget af 0-momssats leverancer, herunder

levering af aviser

Momslovens

kap. 9 - spørgsmål om fradrag og spørgsmål om regulering for

investeringsgoder

Momslovens

kap. 17 - spørgsmål om hvorvidt forudsætningerne for at anvende de

særlige bestemmelser for brugte varer, kunstgenstande, samlerobjekter og

antikviteter kan anvendes

Lønsumsafgift:

Lønsumsafgiftsloven -

spørgsmål om afgrænsningen af afgiftspligtige virksomheder

Lønsumsafgiftsloven -

spørgsmål om afgiftsgrundlaget

Punktafgifter:

Punktafgiftssager

om EU-harmoniserede afgifter, som har en vis kompleksitet

Punktafgiftssager

med nye produkter/nye afgiftsforhold, som der ikke tidligere er taget

stilling

til

Sager,

der vedrører registrering for punktafgifter

Punktafgiftssager

med samspil med andre ministerieområder - f.eks. på

miljøafgiftsområdet/energiafgifter.

Bilag 2. Bindende svar, der som udgangspunkt ikke skal forelægges

Skatterådet, jf. Skatteforvaltningslovens § 21, stk. 4

Skat:

Befordringssager

- LL § 9 B-C

Sager

om fri bil - LL § 16, stk. 3 og 4

Sager

om fri bolig - LL § 16, stk. 3 og 4

Ejendomsværdiskattespørgsmål

EBL §

8 generelt

Forældrekøbslejligheder

- værdiansættelse +/- 15% - 1982-cirkulæret

Genanbringelsessager

efter EBL § 6 A-C

Avanceopgørelsessager

efter EBL

Mælkekvotesager

ved ejendomsafståelse (EBL § 5, stk. 3)

Sager

om næring ved køb og salg af fast ejendom

Næring

i relation til ejendomsavance

Værdiansættelse

af fast ejendom

Beskatning

i forbindelse med stiftelse af fonde

Gaveafgiftssager

Goodwill-sager,

der vedrører beregning af goodwill-værdien

Klassificering

af investeringsforeninger

Beregning

af ombytningskurs ved selskabsretlige omstruktureringer

Sager

vedrørende repræsentation og reklame (LL § 8, stk. 1 og 4)

Sager

vedrørende pensionsbeskatningsloven

Omdannelse

af pensionskasser

Godkendelse

af engangsindskud på pensionsordninger (PBL § 19 og 23)

Opgørelser

efter SEL § 5 - § 5E

Spørgsmål

om juridiske personer er omfattet af SEL §§ 2 og 3

Underskudsfremførelse

iflg. LL § 15

Sager

om værdiansættelse og værdiskøn

Moms:

Momslovens

kap. 5 - spørgsmål om afgiftspligtens indtræden og fastlæggelse af

leveringstidspunktet for leverancer, erhvervelser og indførsel

Momslovens

kap. 6 - spørgsmål om opgørelse af afgiftsgrundlaget, med undtagelse

af spørgsmål om tab på uerholdelige fordringer

Momslovens

kap. 7 - spørgsmål om momssatsens størrelse

Momslovens

kap. 10 - spørgsmål om afgiftsgodtgørelse til udenlandske

virksomheder mv.

Momslovens

kap. 11 - spørgsmål om betalingspligtige personer, herunder hvem der

hæfter for betaling af afgiften

Momslovens

kap. 12 - spørgsmål om registrering af virksomheder

(Registreringsopgaven udføres i dag af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen)

Momslovens

kap. 13 - regnskabsbestemmelser og bestemmelser om udstedelse af en

momsfaktura

Momslovens

kap. 14 - spørgsmål om at registrerede virksomheder efter hver

afgiftsperiode skal opgøre momstilsvaret

Momslovens

kap. 15 - spørgsmål om fastlæggelse af afregningsperioder for

virksomheder og afregningstidspunktet for betaling af afgiften

Momslovens

kap. 16 - spørgsmål vedrørende særodninger for

tredjelandsvirksomheder. Der levere elektroniske tjenesteydelser til

ikke-afgiftspligtige personer indenfor EU - identifikationslandet

Momslovens

kap. 18 - spørgsmål om afgift på salg af modermælkserstatning, sats

for udenlandske bussers kørsel og spørgsmål om hvornår noget er

investeringsguld i momsmæssig forstand (satser og kriterier er fastlagt i

loven)

Lønsumsafgift:

Lønsumsafgiftsloven

- spørgsmål om registrering af virksomheder

Lønsumsafgiftsloven

- spørgsmål om afgiftssatser (satserne er fastlagt i loven)

Lønsumsafgiftsloven -

spørgsmål om opgørelse og betaling af afgiften

Punktafgifter:

Tilbagebetalings-/godtgørelsessager

på området for punktafgifter

Punktafgiftssager

vedrørende beregning/opgørelse/måling mv. af den afgiftspligtige mængde.

Bilag 3. Andre sager, der som udgangspunkt skal forelægges Skatterådet

efter Skatteforvaltningslovens § 2, stk. 2

.

Skat:

Anpartsprojekter

vedrørende fast ejendom - f.eks. hotelejerlejlighedssager

Fortolkningsproblemer

i relation til CFC-skat og LL § 16 H

Dødsbobeskatning-

successionsregler

EBL §

8 - salg af dyre ejerlejligheder uden bopælspligt

LL § 8

S - fradrag for gaver til kulturdonationer

Sager

om principskifte for opgørelse af igangværende arbejde

Personalegoder

- ulovbestemt, men LL §§ 16, 30 og 31

Personalegoder

med lønfradrag - ulovbestemt, men eventuelt LL §§ 16, 30 og 31

Direktørgoder

(begrebet direktør i relation til lovgivning herom) - ulovbestemt, men

eventuelt LL §§ 16, 30 og 31

Uafdækkede

direktørpensionsordninger - ulovbestemt, men eventuelt LL § 7 O og PBL §

53

A

og C

Moms:

Momslovens

§ 13, stk. 1, nr. 18 - Tilladelse til afholdelse af velgørende arrangement

momsfrit

Momslovens

§ 38, stk. 3 - tilladelse til sektoropdeling i forbindelse med anvendelse

af fradragsreglerne

Momslovens

§ 47, stk. 3 - tilladelse til fællesregistrering af virksomheder

Momslovens

§ 51 - tilladelse til frivillig registrering af erhvervsmæssig udlejning

af fast ejendom

Lønsumsafgift:

Lønsumsafgiftslovens

§ 2, stk. 2 og § 3, stk. 4 - tilladelse til fællesregistrering af

virksomheder

Punkafgifter:

Punktafgiftssager

om EU-harmoniserede afgifter, som har en vis kompleksitet

Punktafgiftssager

med nye produkter/nye afgiftsforhold, som der ikke tidligere er taget

stilling

til

Sager,

der vedrører registrering for punktafgifter

Punktafgiftssager

med samspil med andre ministerieområder - f.eks. på

miljøafgiftsområdet/energiafgifter

Sager,

hvor der træffes afgørelse på basis af "realitetsgrundsætningen”.

Bilag 4. Andre sager, der som udgangspunkt ikke forelægges Skatterådet, jf.

Skatteforvaltningslovens § 2, stk. 2

Skat:

Befordringssager -

LL § 9 B-C

Sager

om fri bil - LL § 16, stk. 3 og 4

Sager

om fri bolig - LL § 16, stk. 3 og 4

Sager

om fortolkning af dødsbobeskatningsloven

EBL §

8 generelt

Ejendomsværdiskattespørgsmål

Næring

i relation til ejendomsavance

Forældrekøbslejligheder

- værdiansættelse +/- 15% - 1982-cirkulæret

Genanbringelsessager

efter EBL § 6 A-C

Avanceopgørelsessager

efter EBL

Værdiansættelse

af fast ejendom

Mælkekvotesager

ved ejendomsafståelse (EBL § 5, stk. 3)

Spørgsmål

om fristreglerne i skatteforvaltningsloven

Gaveafgiftssager

Sager

vedrørende pensionsbeskatningsloven

Sager

vedrørende repræsentation og reklame (LL § 8, stk. 1 og 4)

Skattepligtssager

- KSL §§ 1 og 2

Moms:

Momslovens

kap. 5 - spørgsmål om afgiftspligtens indtræden og fastlæggelse af

leveringstidspunktet for leverancer, erhvervelser og indførsel

Momslovens

kap. 6 - spørgsmål om opgørelse af afgiftsgrundlaget, med undtagelse

af spørgsmål om tab på uerholdelige fordringer

Momslovens

kap. 7 - spørgsmål om momssatsens størrelse

Momslovens

kap. 10 - spørgsmål om afgiftsgodtgørelse til udenlandske virksomheder mv.

Momslovens

kap. 11 - spørgsmål om betalingspligtige personer, herunder hvem der

hæfter for betaling af afgiften

Momslovens

kap. 12 - spørgsmål om registrering af virksomheder

(Registreringsopgaven udføres i dag af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen)

Momslovens

kap. 13 - regnskabsbestemmelser og bestemmelser om udstedelse af en

momsfaktura

Momslovens

kap. 14 - spørgsmål om at registrerede virksomheder efter hver

afgiftsperiode skal opgøre momstilsvaret

Momslovens

kap. 15 - spørgsmål om fastlæggelse af afregningsperioder for

virksomheder og afregningstidspunktet for betaling af afgiften

Momslovens

kap. 16 - spørgsmål vedrørende særodninger for

tredjelandsvirksomheder. Der levere elektroniske tjenesteydelser til

ikke-afgiftspligtige personer indenfor EU - identifikationslandet

Momslovens

kap. 18 - spørgsmål om afgift på salg af modermælkserstatning, sats for

udenlandske bussers kørsel og spørgsmål om hvornår noget er

investeringsguld i momsmæssig forstand (satser og kriterier er fastlagt i

loven)

Momslovens

kap. 19 - kontrolbestemmelser

Momslovens

kap. 21 - straffebestemmelser

Overvæltningssager

på afgiftsområdet

Lønsumsafgift:

Lønsumsafgiftsloven

- spørgsmål om registrering af virksomheder

Lønsumsafgiftsloven -

spørgsmål om afgiftssatser (satserne er fastlagt i loven)

Lønsumsafgiftsloven -

spørgsmål om opgørelse og betaling af afgiften

Lønsumsafgiftsloven -

kontrolbestemmelser

Lønsumsafgiftsloven -

straffebestemmelser

Punktafgifter:

Overvæltningssager

på afgiftsområdet

Tilbagebetalings-/godtgørelsessager

på området for punktafgifter

Punktafgiftssager

vedrørende beregning/opgørelse/måling mv. af den afgiftspligtige mængde.

Lignende dokumenter