PROCESSUELLE REGLER PÅ TOLD SKATS OMRÅDE 2007 A. SKATTE- OG AFGIFTSMYNDIGHEDERNES ORGANISATION, OPGAVER OG KOMPETENCEFORDELING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Processuelle regler på SKATs område 2007-3
A.
Skatte- og afgiftsmyndighedernes organisation, opgaver og
kompetencefordeling
Lovreglerne om myndighedernes organisation på told-, skatte- og
afgiftsområdet findes i
skatteforvaltningsloven (SFL) , jf. bekendtgørelse nr. 758 af 2. august
2005 af lov nr. 427 af
6. juni 2005 med den ændring, der følger af § 4 i lov nr. 544 af 24. juni
2005.
SFL har med enkelte undtagelser haft virkning fra den 1. november
2005.
Terminologi
Med SFL, der har skabt en enhedsforvaltning på skatte- og
vurderingsområdet, er der grundlag for at foretage en justering
af den hidtidige terminologi i skattelovgivningen. Nedenfor følger en
præcisering af nogle af de begreber, der anvendes i SFL.
Skat
Begrebet skat anvendes i samme betydning som i grundlovens § 43.
Begrebet omfatter herefter enhver form for skat, dvs. indkomstskat, told,
arbejdsmarkedsbidrag, moms, punktafgifter, lønsumsafgift, boafgift,
ejendomsværdiskat, kirkeskat, afgift efter pensionsbeskatningsloven og
andre retlige ydelser til det offentlige.
Skattepligt
Begrebet skattepligt anvendes om en fysisk eller juridisk person, som
har pligt til at betale skat her til landet. Begrebet anvendes også om
sådanne personer, der har krav på at få refunderet skat her fra landet
(godtgørelse).
Ansættelse
Begrebet ansættelse anvendes om en beløbsmæssig opgørelse, uanset om
Læs alt
opgørelsen vedrører en enkeltstående disposition eller en periode.
Skatteansættelse
Begrebet skatteansættelse (ansættelse af skat) anvendes såvel om
opgørelse af grundlaget for skatteansættelsen som om beregningen af den
skat, som dette grundlag fører til, herunder fastsættelse af
afgiftstilsvar.
Skattemyndighederne
Begrebet skattemyndighederne anvendes som en samlebetegnelse for told-
og skatteforvaltningen (SKAT), Skatterådet, skatteankenævn,
Spillemyndigheden, Spilleankenævnet og vurderingsmænd efter lov om
registeringsafgift af motorkøretøjer og Landsskatteretten.
SKAT
Begrebet told- og skatteforvaltningen (SKAT) anvendes om den del af
forvaltningen af lovgivning om skat og ejendomsvurdering, der ikke er
særligt lovreguleret. Begrebet omfatter således ikke Skatterådet,
skatteankenævn, vurderingsankenævn, Spillemyndigheden, Spilleankenævnet,
vurderingsmænd efter lov om registreringsafgift af motorkøretøjer og
Landsskatteretten.
Ansættelse af
indkomstskat
Begrebet ansættelse af indkomstskat anvendes som udgangspunkt om
opgørelse af enhver form for skat, der opgøres på grundlag af en indkomst.
Begrebet anvendes således bl.a. om pensionsafkastbeskatning,
arbejdsmarkedsbidrag, kirkeskat og gaveafgift, men ikke om bl.a. boafgift,
ejedomsværdiskat og afgift efter pensionsbeskatningsloven. Men der kan
være fastsat fravigende regler i den enkelte skattelov.
Afgørelse
Begrebet afgørelse anvendes om en retsakt, dvs. en udtalelse, der går
ud på at fastsætte, hvad der er eller skal være ret i det foreliggende
tilfælde.
A.1.1 Skatteministeriet,
Departementet
Departementet foretager det lovforberedende arbejde og den direkte
ministerbetjening.
Departementet fungerer ikke som klageinstans. Eventuelle klager over
skattemyndighedernes ansatte, dvs. klager, der alene vedrører de ansattes
personlige adfærd, herunder klager over brud på tavshedspligten, kan dog i
sidste instans indbringes for skatteministeren som øverste
forvaltningschef.
A.1.2 Told- og skatteforvaltningen
(SKAT)
Skatteministeren har i bekendtgørelse nr. 976 af 17. oktober 2005
fastsat, at SKAT, der blev oprettet den 1. november 2005, varetager de
opgaver, der ved SFL § 1 er tillagt told- og skatteforvaltningen.
Organisation
SKAT er organiseret som en landsdækkende enhedsforvaltning, der består
af følgende enheder: Hovedcentret, incl. projektenheden - 30 skattecentre
opdelt på 5 skattesamarbejder - Store selskaber, kontrol - Store
selskaber, service - Betalingscenter - Kundecenter - Inddrivelsescenter -
IT Services.
Endvidere er følgende særligt udskilte enheder en del af SKAT med
direkte reference til SKATs direktør: Intern Revision -
Ankenævnsekretariater - Spillemyndigheden - Retssikkerhedschefen.
Derimod er Skatteministeriets departement, Skatterådet,
Landsskatteretten, skatteankenævnene, vurderingsankenævnene og
Spillenævnet ikke en del af SKAT.
Opgaver
SKAT varetager forvaltningen af lovgivning om skatter og lov
om vurdering af landets faste ejendomme, jf. SFL § 1, hvilket især
vil sige foretagelse af ansættelser, opkrævning, kontrol og besvarelse af
forespørgsler, herunder bindende svar.
SFL § 1 omfatter ikke kun indkomstskat, herunder dødsboskat og
ejendomsværdiskat, men også gaveafgift, moms, punktafgifter, told,
arbejdsmarkedsbidrag, kirkeskat, afgift efter pensionsbeskatningsloven og
lignende retlige ydelser til det offentlige. På specielle områder
forvaltes skattelove dog af andre myndigheder, f.eks. hører
retsafgiftloven under justitsministeren.
Forvaltningen af lovgivningen om enhver form for skat til det
offentlige, jf. anvendelsen af begrebet skat i grundlovens § 43, er
således samlet hos SKAT.
SKAT vurderer tillige landets faste ejendomme efter reglerne i
vurderingsloven. SKAT kan foretage fornøden besigtigelse af en ejendom i
forbindelse med vurderingen af ejendommen.
Særligt om tilsyn
Det tidligere tilsyn med de kommunale skatteforvaltninger er bortfaldet
i og med, at SKAT nu er en enhedsorganisation. Der vil stadig blive udøvet
et generelt tilsyn i form af udarbejdelse af lignings- og kontrolplaner
samt meddelelser om fortolkninger m.v. Det tidligere tilsyn med skatte- og
vurderingsankenævnenes afgørelser er opretholdt, idet SKAT i henhold til
SFL § 2, stk. 3, kan indstille til Skatterådet, at en åbenbart ulovlig
afgørelse bliver ændret. Tidligere var kriteriet, at en urigtig afgørelse
kunne ændres.
Der er endvidere med etableringen af SKAT sket den ændring, at det
hidtidige tilsyn med skatte- og vurderingsankenævnenes virksomhed
reduceret til et rent passivt tilsyn. Dette indebærer, at SKAT alene
skal reagere, hvis SKAT eller Skatterådet bliver opmærksom på, at et
skatteankenævn eller vurderingsankenævn har truffet en åbenbart ulovlig
afgørelse, fx ved at et nævnsmedlem henleder SKATs eller Skatterådets
opmærksomhed herpå, eller ved at en medarbejder i nævnssekretariatet gør
opmærksom herpå.
En betingelse for at ændre en skatteankenævnsafgørelse er, at der
senest 3 måneder efter ankenævnets afgørelse er sket underretning til den
skattepligtige om, at afgørelsen er udtaget til ændring. Denne betingelse
fremgår af SFL § 27, stk. 1, nr. 6, der ganske vist omhandler ændringer
efter udløbet af den ordinære ansættelsesfrist i SFL § 26, men det fremgår
af forarbejderne, at nævnte 3-måneders frist også gælder ved ændringer
indenfor den ordinære ansættelsesfrist. Hvis initiativet til at foreslå en
ankenævnsafgørelse ændret kommer fra forvaltningen, bør nævnte
underretning til den skattepligtige foretages samtidig med, at den lokale
enhed sender sagen til behandling i Skatterådet. Hvis
Skatterådet har modtaget sagen fra et nævnsmedlem i henhold til SFL § 7,
stk. 5, skal nævnte underretning til den skattepligtige foretages af
Skatterådets sekretariat. Endvidere bemærkes, at hvis der ikke er udsendt
agterskrivelse om ændring inden udløbet af den ordinære ansættelsesfrist,
gælder fristreglerne om ekstraordinær ansættelse, herunder 6-måneders
reaktionsfristen i SFL § 27, stk. 2, jf. nærmere herom under
G.1.1.2 .
Sekretariatsbistand til
Skatterådet
I henhold til SFL § 3, stk. 5, stiller SKAT
sekretariatsbistand til rådighed for Skatterådet. Som udgangspunkt er
Skatterådet ikke tillagt egne beføjelser, jf. SFL § 2, hvorefter
Skatterådet bistår SKAT ved forvaltningen af ejendomsvurdering
og skat, bortset fra told. I Aftale mellem SKATs direktør og
formanden for Skatterådet, som er offentliggjort som
SKM2005.449.SKAT ,
er nærmere fastsat, i hvilke tilfælde SKAT skal inddrage Skatterådet. Der
henvises nærmere til aftalen.I 2 situationer er Skatterådet i
skatteforvaltningsloven tillagt egne beføjelser, nemlig dels
vedrørende bindende svar, når betingelserne i SFL § 21, stk. 4, er
opfyldt, og dels når en åbenbart ulovlig afgørelse fra et ankenævn
skal ændres, jf. SFL § 2, stk. 3. Herudover er Skatterådet tillagt en
række beføjelser i den øvrige skattelovgivning.
Sekretariatsbistand til
skatte-, vurderings- og motorankenævnene
Efter SFL § 7, stk. 8, og § 10, stk. 6, samt lov om
registreringsafgift af motorkøretøjer § 12, stk. 9, stiller SKAT
sekretariatsbistand til rådighed for henholdsvis skatte- og
vurderingsankenævnene. Sekretariatet skal være organisatorisk adskilt fra
SKATs øvrige forvaltning. Dette krav er opfyldt ved etablering af en
ankenævnsenhed, hvor lederen refererer direkte til SKATs direktør.
A.1.3 Skatterådet
Skatterådet bistår told- og skatteforvaltningen ved forvaltningen af
lov om vurdering af landets faste ejendomme og lovgivningen om skatter,
bortset fra lovgivningen om told, jf. SFL § 2, stk. 1.
Skatterådet har således ingen kompetence på toldområdet. Skatterådet
har heller ikke kompetence på områder, hvor SKAT er tillagt
kompetencer uden for skatte- og ejendomsvurderingsområdet.
SFL og Skatterådets forretningsorden (
bekendtgørelse nr. 1035 af 25. oktober 2005 ) indeholder reglerne om
rådets
sammensætning, tilforordnede, udvalg, rådets virksomhedsområde,
repræsentation, rådets møder og afgørelser, protokol og bestemmelser om
offentliggørelse af rådets afgørelser.
Sammensætning
Skatterådet består af 19 medlemmer. Heraf vælger Folketinget 6
medlemmer, mens 13 medlemmer, herunder formanden og næstformanden,
udnævnes af skatteministeren. Blandt de medlemmer, som skatteministeren
udnævner, skal der være repræsentanter for en række
interesseorganisationer og for kommunerne.
Den ordinære funktionsperiode er på 6 år. Der gælder dog ingen fast
funktionsperiode for formanden og næstformanden.
Skatterådets medlemmer skal opfylde de almindelige
habilitetsregler.
Hvis et medlem er fraværende fra Skatterådets møder i en sammenhængende
periode på mere end 6 måneder, ophører den pågældende med at være medlem
af Skatterådet, og der vælges eller udnævnes i så fald et nyt medlem af
rådet for den resterende del af funktionsperioden i overensstemmelse med
reglerne i SFL § 3, stk. 1. Det samme gælder, hvis et medlem i øvrigt
udtræder af Skatterådet, jf. SFL § 3, stk.3.
Herudover deltager en repræsentant fra Skatteministeriets departement
som tilforordnet i rådets forhandlinger. Den pågældende har dog ingen
stemmeret, jf. forretningsordenens § 1, stk. 3. Den tilforordnedes opgave
er primært at melde tilbage til skatteministeren, hvis der fx under mødet
konstateres lovgivningsmæssige uhensigtsmæssigheder.
Endelig deltager repræsentanter fra SKAT som sekretariat for
Skatterådet for at forelægge de sager, som efter dagsordenen skal
behandles på mødet. De pågældende medarbejdere har adgang til at deltage i
rådets drøftelser, men har ingen stemmeret. Der henvises herom til
forretningsordenens § 1, stk. 4.
Skatterådet har mulighed for at nedsætte udvalg til at foretage
undersøgelser og afgive indstilling til rådet, jf. forretningsordenens §
2.
Møder
Skatterådet afholder sine møder i SKATs lokaler. Møderne afholdes i
praksis ca. hver 4. tirsdag. Skatterådet kan beslutte, at nogle af møderne
skal være skriftlige. Skatterådets møder er ikke offentlige.
5 medlemmer af rådet kan kræve, at formanden inden 14 dage indkalder
til rådsmøde.
Til hvert møde skal medlemmerne indkaldes skriftligt og med mindst 7
dages varsel, jf. forretningsordenens § 4, stk. 1. Særlige forhold
kan dog tilsige en kortere frist.
Formanden fastsætter mødets dagsorden, der så vidt muligt skal udsendes
til medlemmerne samtidig med mødeindkaldelsen. Dagsordenen indeholder en
fortegnelse over de sager, der skal behandles på mødet, jf.
forretningsordenens § 4, stk. 3. Ethvert medlem kan anmode formanden
om at få en sag drøftet på mødet. Kommer sagen - uanset anmodningen - ikke
på dagsordenen, afgør Skatterådet, om sagen alligevel skal behandles på
mødet.
Når en sag er optaget på dagsordenen, kan medlemmerne kræve sagen
fremlagt til gennemsyn i SKAT. Materialet skal være tilgængeligt for
medlemmerne i SKATs lokaler fra og med den 2. hverdag inden mødet. Ethvert
medlem kan desuden kræve, at alt materiale, der vedrører en sag, der skal
behandles af Skatterådet, forelægges på selve rådsmødet, jf.
forretningsordenens § 5, stk. 3.
Skatterådets medlemmer får tilsendt sagsmaterialet 12 dage før
mødet.
Afstemning
Skatterådets afgørelser træffes ved afstemning. Afstemningen afgøres
ved stemmeflerhed. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende.
Skatteministeren kan ikke give rådets medlemmer tjenestebefaling med
hensyn til, hvordan de skal stemme i sagerne.
Protokol
Over forhandlingerne i rådets møder føres en protokol, der skal
indeholde følgende:
Dato for mødets afholdelse
Klokkeslet for mødets begyndelse og slutning
Fortegnelse over mødedeltagerne
Referat af forelæggelserne. Sagerne angives med fornøden
identifikation og emne
Hovedpunkterne i sagerne, rådets bemærkninger til disse samt
afgørelserne
Har en borger/virksomhed eller en skattemyndighed haft foretræde for
rådet ved mødet, skal de pågældendes indlæg refereres
Såfremt rådets afgørelse afviger fra SKATs indstilling, skal
begrundelsen herfor fremgå af protokollen
Bemærkninger, som et medlem har krævet tilført protokollen
Oplysning om, hvorvidt en sag er afgjort ved afstemning, og i så
fald de enkelte medlemmers stemmeafgivelse
Oplysning om, hvorvidt et medlem har erklæret sig inhabil og
derefter ikke deltaget i behandlingen af den pågældende sag
Eventuelle bemærkninger, som et medlem, der er blevet udelukket fra
at deltage i en forhandling på grund af mulig inhabilitet, kræver
tilført til protokollen.
I praksis betegnes Skatterådets protokol som "rådsreferatet", idet
protokollen dannes af de før mødet udsendte forreferater, hvorpå der
tilføjes de af medlemmerne under mødet fremførte bemærkninger samt
oplysning om, hvorvidt SKATs indstilling til sagens afgørelse er tiltrådt
af Skatterådet.
Referatet af mødet udsendes normalt til rådsmedlemmerne samtidig med
materialet til det følgende møde. En beslutningsdygtig del af de
medlemmer, der deltog i mødet, skal herefter godkende referatet på det
efterfølgende møde.
Skatterådets
opgaver
Som det fremgår af SFL § 2, stk. 1, er udgangspunktet,
at Skatterådet bistår SKAT ved forvaltningen af ejendomsvurdering og
skat. Endvidere afgør Skatterådet de sager, som SKAT forelægger
for Skatterådet til afgørelse, jf. SFL § 2, stk. 2, herunder de
bindende svar, der obligatorisk skal godkendes af Skatterådet, jf. SFL §
21, stk. 4. Der er mellem Skatterådets formand og SKATs direktør aftalt
nærmere retningslinjer for, i hvilket omfang SKAT skal inddrage
Skatterådet både ved den generelle forvaltning og vedrørende konkrete
afgørelser. Aftalen er offentliggjort som
SKM2005.449.SKAT .Efter SFL
§ 2, stk. 3 kan Skatterådet efter indstilling fra SKAT ændre en åbenbart
ulovlig afgørelse, der er truffet af et skatteankenævn eller et
vurderingsankenævn, jf. nærmere herom under
A.1.2 .
Som det også fremgår af
A.1.2
skal SKAT føre et såkaldt passivt tilsyn med skatteankenævnene, forstået
på den måde, at anledningen til at forelægge en nævnskendelse for
Skatterådet typisk vil være, at et nævnsmedlem eller en
sekretariatsmedarbejder gør opmærksom på, at en nævnskendelse må anses for
at have et åbenbart ulovligt indhold. Skatterådet har i den
forbindelse mulighed for at indkalde materialet fra et skatte- eller
vurderingsankenævn, jf. SFL § 2, stk. 3. Skatterådet kan dog ikke ændre en
ansættelse, som Landsskatteretten har taget stilling til.
Skatterådet kan foretage eller ændre en vurdering af en fast ejendom
efter udløbet af de almindelige frister, jf. SFL § 33, stk. 3. Skatterådet
kan desuden bemyndige SKAT til at ændre vurderinger vedrørende andre
ejendomme med tilsvarende forhold.
Efter SFL § 29, stk. 2 kan Skatterådet fastsætte nærmere regler for
SKATs udøvelse af kompetencen vedrørende omgørelse af privatretlige
dispositioner. Der er tale om en videreførelse af den tidligere
tilsvarende beføjelse for Ligningsrådet, hvis udmøntning af beføjelsen
uændret er videreført og indarbejdet i teksten i
O.1 .Skatterådet
behandler opgaver, som er tillagt Skatterådet ved lov i øvrigt,
eksempelvis fastsættelse af skønssatser og forskellige dispensations-
og bevillingssager i 1. instans.
Efter SFL § 4, stk. 3 kan Skatterådet tillade, at der indhentes syn og
skøn til brug for rådets afgørelse af en sag, som er forelagt Skatterådet
efter SFL § 2, stk. 2. Nærmere retningslinjer herom er fastsat i punkt
3.1.2 i aftalen mellem Skatterådets formand og SKATs direktør,
offentliggjort som
SKM2005.449.SKAT ,
hvoraf fremgår, at bestemmelsen kun anvendes undtagelsesvist. Skatterådet
kan i den forbindelse bestemme, at der skal være fuld omkostningsdækning i
syns- og skønssager for Skatterådet, jf. SFL § 52, stk.3, 2. pkt.
De
særlige regler om adgangen til at få et bindende svar er omtalt nærmere
under afsnit
C.1.
Anmodninger om bindende svar med principielt indhold efter de kriterier,
der er fastlagt i SFL § 21, stk. 4, skal altid forelægges Skatterådet til
afgørelse. Disse kriterier er nærmere beskrevet i punkt 2 i aftalen mellem
Skatterådets formand og SKATs direktør, offentliggjort som
SKM2005.449.SKAT
Skatterådet sekretariatsbetjenes af SKAT, jf. SFL § 4, stk. 5.
Forhandling med
Skatterådet
Forinden Skatterådet foretager en ansættelsesændring mv., får
skatteyderen fremsendt et udkast til sagsfremstilling med henblik på at
kommentere denne. Skatteyderen skal også underrettes om, at vedkommende
har ret til at ytre sig skriftligt eller mundtligt over for SKAT, ligesom
vedkommende kan anmode om lejlighed til at fremføre sine kommentarer
direkte over for rådet.
Det er Skatterådet, der beslutter, om den pågældende skal have adgang
til at forelægge sagen for Skatterådet. Rådet træffer dog kun beslutning,
hvis der bliver tale om at nægte foretræde. Formanden vurderer, om en
anmodning om personligt fremmøde bør imødekommes, og formanden kan selv
beslutte, om en anmodning skal imødekommes.
Skatterådet kan opfordre skatteyderen mv. til at give møde.
Skatterådets afgørelse træffes ved kendelse, der skal indeholde en
begrundelse for afgørelsen. Hvis der er givet afslag på en anmodning om
foretræde for Skatterådet, skal kendelsen tillige indeholde en begrundelse
for afslaget. Kendelsen skal være dateret, og den skal give vejledning om
klageadgang til Landsskatteretten.
Skatterådets kendelse skal sendes til den private part og til
vedkommendes eventuelle repræsentant.
A.1.4 Skatteankenævnet
Reglerne om skatteankenævnenes sammensætning, udnævnelse af
medlemmerne, beslutningsdygtighed mv. findes i SFL §§ 5-7 og i
forretningsordenen for skatteankenævn, jf. bekendtgørelse nr. 1107 af 12.
december 2003.
Antal skatteankenævn og
medlemmer
Skatteministeren bestemmer landets inddeling i skatteankenævnskredse og
antallet af medlemmer af det enkelte skatteankenævn, jf. SFL § 6, stk. 1.
Kredsinddelingen er fastsat i § 1 i bekendtgørelse nr. 256 af 28.
marts 2006 om landets inddeling i skatte-, vurderings- og
motorankenævnskredse. Landet er opdelt i 30 skatteankenævnskredse.
Stedlig
kompetence
Den stedlige kompetence for det enkelte skatteankenævn er som
hovedregel fastsat således, at klage skal indgives til det nævn, i hvis
kreds klageren havde bopæl ved udløbet af det klagebehandlede
indkomstår, henholdsvis på dødstidspunktet, hvis klageren er afgået ved
døden forinden. Der gælder dog en række undtagelser fra denne hovedregel.
Der henvises nærmere herom til § 1, stk. 2-4, i forretningsordenen for
skatteankenævnene, bekendtgørelse nr. 607 af 14. juni 2006.
Sammensætning
Skatteankenævn er kollegiale organer, hvis medlemmer er udnævnt af
skatteministeren, der tillige vælger en suppleant for hvert af disse
medlemmer. Nævnets medlemmer udnævnes efter indstilling fra
kommunalbestyrelserne i de kommuner, som skatteankenævnet omfatter, jf.
SFL § 6, stk. 2. Det er kun personer, der er valgbare til
kommunalbestyrelsen, der kan indstilles.
Et skatteankenævn vælger selv en formand og en eller to næstformænd
blandt medlemmerne, jf. SFL § 7, stk. 1.
Vederlag
Der udbetales vederlag for at varetage hvervet som
skatteankenævnsmedlem, jf. SFL § 7.
Møder
Det er formanden, der udarbejder dagsorden for, hvad der behandles på
det konkrete møde, og dagsordenen skal udsendes til medlemmerne sammen med
indkaldelsen til mødet. Dagsordenen skal angive, hvilke sager, der skal
behandles, og om der er skatteydere, der har ønsket at give møde for
nævnet. Formanden sørger for at udsende det nødvendige materiale.
Det er formanden, der indkalder til møde. Når et medlem af et
skatteankenævn er forhindret i at give møde, skal formanden underrettes,
og han/hun afgør, om der skal indkaldes en stedfortræder, jf.
forretningsordenens § 3.
Beslutningsdygtighed
Reglerne om skatteankenævnenes beslutningsdygtighed findes i SFL § 7,
stk. 2 og 3. Skatteankenævnet kan ikke træffe en afgørelse, uden at
formanden eller næstformanden deltager i afgørelsen. Samtidig skal mindst
halvdelen af nævnets medlemmer eller deres stedfortrædere deltage i
afgørelsen.
Skatteankenævnene kan vedtage at dele sig op i besluttende led
bestående af mindst 3 medlemmer, deriblandt formanden eller næstformanden,
jf. SFL § 10, stk. 4. For at et besluttende led er beslutningsdygtigt,
skal mindst 3 medlemmer eller deres stedfortrædere deltage i afgørelsen.
Uanset opdelingen i besluttende led har ethvert af nævnets medlemmer ret
til at kræve en sag forelagt til afgørelse for det samlede
skatteankenævn.
Afstemningen afgøres ved stemmeflerhed. Ved stemmelighed er formandens
eller næstformandens stemme afgørende, og undlader et medlem at stemme,
anses dette for at have stemt for forslaget, jf. forretningsordenens § 8,
stk. 2.
Protokol
Der skal føres protokol over møder i skatteankenævnene. Kravene til
protokollens indhold er nærmere uddybet i § 9 i forretningsordenen
for skatteankenævnene. Hvis et medlem af et skatteankenævn er uenig i en
ansættelse, der er foretaget af skatteankenævnet, kan medlemmet kræve sine
indvendinger imod afgørelsen tilført beslutningsprotokollen, og at en kopi
heraf sendes til Skatterådet, jf. SFL § 7, stk 5.
Skatteankenævnets
opgaver
Skatteankenævnets hovedopgaver er angivet i SFL § 5 og består i at
afgøre klager over SKATs afgørelser vedrørende fysiske personer og
dødsboer om
1) Forskudsregistrering af indkomst.
2) Ansættelse af indkomstskat.
3) Bindende svar for så vidt angår spørgsmål som nævnt i nr. 1, 2 og
4-7.
4) Ansættelse af underskud eller tab, der kun kan modregnes i
skattepligtig indkomst fra kilder af samme art, som underskuddet eller
tabet vedrører.
5) Ansættelse af ejendomsværdiskat.
6) Beregning af passivposter efter boafgiftslovens § 13 a, der ikke
vedrører værdiansættelse efter boafgiftslovens § 12.
7) Beregning af passivposter efter KSL § 33 D.
8) Ansættelse af anskaffelsessummer mv. opgjort efter SKL § 3 C, stk.
8, 11 og 13 for fysiske personer og dødsboer.
9) Behandling af anmodninger efter SKL § 3 C, stk.3, 4. pkt., stk. 5,
stk. 11, 5. pkt. og stk. 13, 4. pkt. for fysiske personer og dødsboer.
Om sagsbehandlingen i skatteankenævn, se afsnit
H.3.2 .
SKAT stiller sekretariatsbistand til rådighed for skatteankenævnet.
Sekretariatet er organisatorisk adskilt fra den øvrige del af
SKAT, jf. SFL § 7, stk. 8.
Overspringelsesreglen
Efter SFL § 5, stk. 2 kan en klager vælge at springe
skatteankenævnsbehandlingen over og klage direkte til Landsskatteretten.
Dette gælder dog ikke afgørelser om forskudsregistrering, jf. SFL § 5,
stk. 1, nr. 1, hvor det er skatteankenævnet, der er første og eneste
klageinstans.
Hvis en klager
vælger ikke at benytte
overspringelsesreglen og hvis skatteankenævnet ikke har truffet afgørelse
inden 3 måneder efter at klagen er modtaget, har klageren ret til
at vælge klagen behandlet i Landsskatteretten, jf. SFL § 5, stk.
3.
Påkendelseskompetence
Skatteankenævnet kan kun behandle det punkt, der er klaget over, eller
som er en følge af klagen. Skatteankenævnene er ikke bundet af
ansættelsesfristerne i SFL §§ 26 og 27. Ønsker skattemyndighederne andre
forhold i skatteansættelsen ændret, må spørgsmålet tages op af SKAT under
iagttagelse af fristreglerne i SFL § 26 og § 27.
Hvis en klage bliver tilbagekaldt, har et skatteankenævn ikke
kompetence til at fortsætte klagebehandlingen, jf. TfS 1995, 641 LSR.
Genoptagelseskompetence
Reglerne om skatteankenævnenes genoptagelse af egne klagesager findes i
SFL § 37, stk. 1 og 2.
Efter SFL § 37, stk. 1 kan skatteankenævnet genoptage egne afgørelser
efter anmodning fra klageren, når nævnet forelægges nye oplysninger, som
ikke tidligere har været fremme under sagen, og nævnet skønner, at de nye
oplysninger ville have medført et væsentligt ændret udfald af sagen, hvis
de havde foreligget tidligere.
De nye oplysninger skal forelægges skatteankenævnet inden for en af
følgende frister:
1) Fristen efter SFL § 26, stk. 2, jf. § 27, for fremsættelse af en
anmodning om genoptagelse.
2) Fristen efter SFL § 42, stk. 1 for indgivelse af klage over
skatteankenævnets afgørelse til Landsskatteretten, eller inden
Landsskatterettens behandling af klagesagen er afsluttet.
3) Fristen efter SFL § 48, stk. 3 for indbringelse af sagen for
landsretten, eller inden landsrettens behandling af sagen er
afsluttet.
4) Fristen for indbringelse af landsrettens dom for Højesteret, eller
inden Højesterets behandling af sagen er afsluttet.
Skatteankenævnets adgang til at genoptage egne afgørelser efter SFL §
37, stk. 1 er således tidsmæssigt begrænset af ansættelsesfristerne i SFL
§§ 26 og 27, og af fristerne for at påklage afgørelsen i det
administrative klagesystem eller for at indbringe afgørelsen for
domstolene.
Baggrunden herfor er, at det som udgangspunkt ikke skal være lettere at
få genoptaget en skatteansættelse, der har været påklaget, end en
skatteansættelse, der ikke har været påklaget. Fristerne indebærer
tillige, at en skattepligtig ikke skal afskæres fra at tilbagekalde en sag
i Landsskatteretten eller ved domstolene for at få sagen færdigbehandlet i
skatteankenævnet.
Efter SFL § 37, stk. 1 skal en anmodning om genoptagelse af
en skatteankenævnskendelse som nævnt fremsættes inden for samme frister
som dem, der gælder for fremsættelse af en anmodning om genoptagelse i
første instans af en skatteansættelse. Det vil sige inden 1. maj i det
fjerde år efter indkomstårets udløb, medmindre der foreligger sådanne
særlige omstændigheder som nævnt i SFL § 27, jf. afsnit
G.3.2.1. Påberåbes SFL § 27 som grundlag for en genoptagelse,
skal betingelsen om, at der skal reageres inden 6 måneder efter, at den
skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder
fravigelse af fristerne i SFL § 26, være opfyldt, jf. SFL § 27, stk.
2. SKAT kan dog dispensere fra fristen.
Efter SFL § 37, stk. 2 kan skatteankenævnet efter anmodning fra
klageren genoptage egne afgørelser, selv om betingelserne efter SFL § 37,
stk. 1 ikke er opfyldt, hvis nævnet skønner, at særlige omstændigheder
taler derfor.
Som eksempel på et tilfælde, hvor der hverken var grundlag for
genoptagelse af en ankenævnsafgørelse efter SFL § 37, stk. 1, eller 2, kan
nævnes
SKM2006.619.VLR .
I 10-mandsprojektsagerne, andre tilsvarende massesager og i øvrigt i
sager med identiske forhold, kan et skatteankenævn efter anmodning give
klageren et tilsagn om genoptagelse af skatteankenævnets afgørelse med
henvisning til, at en ganske tilsvarende sag er indbragt for
Landsskatteretten eller domstolene (pilotsagen). Tilsagnet indebærer, at
skatteankenævnet - når der foreligger en endelig dom eller kendelse i
pilotsagen - vil vurdere sagen på ny, hvis pilotsagen falder ud til den
skattepligtiges fordel, og klageren uden ugrundet ophold efter at være
kommet til kundskab om denne afgørelse retter henvendelse til
skatteankenævnet herom. Genoptagelsestilsagnet forudsætter, at
skatteankenævnet i hvert enkelt tilfælde vurderer, om betingelserne for et
genoptagelsestilsagn er opfyldt, herunder om der foreligger den fornødne
sammenlignelighed mellem klagesagen og pilotsagen. Skatteankenævnet skal
desuden påse, at tilbagesøgningskravet ikke allerede er forældet efter
1908-loven på tilsagnstidspunktet, jf. afsnit
N . Skatteankenævnet skal orientere SKAT om
genoptagelsestilsagnet, jf. også TfS 1997, 230 DEP.
Et skatteankenævn kan kun genoptage en tidligere afsagt kendelse efter
anmodning fra den skattepligtige, jf. TfS 1995, 238 LSR. Hvis et
skatteankenævn bliver opmærksom på, at en ændring vil være til gunst for
klageren, bør skatteankenævnet opfordre klageren til selv at anmode om
genoptagelse.
Kompetencekonflikt ved
genoptagelse
Det fremgår af SFL § 14, stk. 1, nr. 3, at et skatteankenævn ikke kan
træffe afgørelse i en sag i det omfang Skatterådet eller Landsskatteretten
har taget stilling til sagen. Af
SKM2006.39.ØLR
fremgår, at nævnte bestemmelse ikke var til hinder for, at et
skatteankenævn kunne tage stilling til en genoptagelsesanmodning,
selv om Landsskatteretten havde taget stilling til samme sag
vedrørende et rent formelt spørgsmål. Landsskatterettens stillingtagen
bestod alene i at afvise, fordi klagefristen var overskredet. Det kan
dog tilføjes, at hvis der i en sådan situation ikke kan fremlægges nye
faktiske eller retlige oplysninger for skatteankenævnet, således at der er
tale om et helt identisk afgørelsesgrundlag, vil
skatteankenævnet umiddelbart kunne afvise anmodningen ved at henholde
sig til den tidligere afgørelse, der blev påklaget for sent til
Landsskatteretten, med den konsekvens, at der ikke udløses en ny frist
for klage til Landsskatteretten.
A.1.5 Vurderingsankenævnet
Vurderingsankenævnene afgør klager over SKATs afgørelser vedrørende
vurdering af landets faste ejendomme og afgørelser om
værdiforringelseserklæringer efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8,
stk. 1, nr. 3, jf. SFL § 8.
Skatteministeren bestemmer efter SFL § 9, stk. 1, landets
inddeling i vurderingsankenævnskredse og antallet af medlemmer i det
enkelte vurderingsankenævn. Kredsinddelingen er fastsat i § 2 i
bekendtgørelse om landets inddeling i skatte-, vurderings- og
motorankenævnskredse. Landet er opdelt i 15 vurderingsankenævnskredse.
Skatteministeren udnævner efter SFL § 9, stk. 2, nævnsmedlemmerne
tillige med en suppleant for hvert af medlemmerne efter indstilling fra
kommunalbestyrelserne i de kommuner, som vurderingsankekredsen
omfatter.
De vurderingsankenævn, der er udnævnt efter § 16 c i den nu ophævede
skattestyrelseslov, jf. lovbekendtgørelse nr. 868 af 12. august 2004,
fortsætter dog deres virke i en vis periode under den ny
skatteforvaltningslov, dvs. i perioden 1. november 2005 til og med den 30.
juni 2006.
Vurderingsankenævnet vælger en formand og én eller to næstformænd
blandt nævnets medlemmer, jf. SFL § 10, stk. 1.
Forretningsordenen for
vurderingsankenævnene
I henhold til SFL § 10, stk. 4, kan skatteministeren fastsætte
regler for vurderingsankenævnenes virksomhed. Der er nu udsendt en
udsendt en endelig forretningsorden, der er trådt i kraft d. 1. juli 2006,
bekendtgørelse nr. 608 af 14. juni 2006, og har ophævet den
midlertidige forretningsorden for vurderingsankenævn , der
gjaldt i perioden 1.
november 2005-30. juni 2006, jf. bekendtgørelse nr. 961 af 12.
oktober 2005.
Vurderingsankenævnets
møder
Vurderingsankenævnet udøver sin virksomhed ved møder.
Formanden for vurderingsankenævnet indkalder nævnet og fastsætter
dagsorden for møderne, der ikke er offentlige.
Beslutningsdygtighed
For at vurderingsankenævnet kan træffe en afgørelse, skal mindst
halvdelen af nævnets medlemmer eller deres stedfortrædere deltage i
afgørelsen, jf. SFL § 10, stk. 2. Formanden eller en næstformand skal
deltage i alle afgørelser. Et vurderingsankenævn kan ikke som et
skatteankenævn opdele sig i mindre, besluttende led.
Vurderingsankenævnet træffer afgørelse ved afstemning, medmindre
formanden (eller næstformanden) skønner, at nævnets stilling er så
entydig, at en afstemning er overflødig, jf. forretningsordens § 8, stk. 2
og 3. I tilfælde af stemmelighed er formandens eller næstformandens
stemme afgørende.
Mødeprotokol
Vurderingsankenævnets sekretær skal føre en mødeprotokol, hvori nævnets
beslutninger skal indføres, jf. forretningsordenens § 9, stk. 1. Et
medlem, der er uenig i en afgørelse, der er truffet af
vurderingsankenævnet, kan kræve sine indvendinger imod afgørelsen tilført
protokollen og en kopi af protokollatet indsendt til Skatterådet. Dette
fremgår af SFL § 10, stk. 3, og forretningsordenens § 9, stk. 4 og
5.
Habilitet
Hvis et medlem af et vurderingsankenævn på grund af inhabilitet er
udelukket fra at deltage i forhandlingen og afgørelsen af en sag, skal
mødeprotokollen indeholde oplysning herom, jf. forretningsordenens § 9,
stk. 3. Det er forudsat, at nævnet selv træffer beslutning om,
hvorvidt et medlems interesse i en sags udfald er af en sådan
beskaffenhed, at medlemmet er udelukket fra at deltage i nævnets
behandling af sagen. Det medlem, som er blevet anset for inhabil, kan
kræve sine indvendinger mod nævnets beslutning tilført
mødeprotokollen.
Besigtigelse
Vurderingsankenævnet kan foretage fornøden besigtigelse af en ejendom,
jf. SFL § 38, stk. 9.
Påkendelseskompetence
Vurderingsankenævnet kan foruden at tage stilling til det direkte
påklagede forhold foretage afledte ændringer, jf. SFL § 38, stk. 6.
Nævnet kan kun påkende ansættelserne i den vurdering, der er påklaget.
Nævnet kan ikke tage stilling til vurderinger, der er ældre eller yngre
end den påklagede, selv om de vedrører den samme ejendom.
Genoptagelse
Et vurderingsankenævn kan efter anmodning fra en part genoptage en sag,
der er påkendt eller afvist af vurderingsankenævnet, hvis der forelægges
nævnet oplysninger, som ikke tidligere har været fremme under sagen, og
det skønnes, at de nye oplysninger ville have medført et væsentligt ændret
udfald af afgørelsen, hvis de havde foreligget tidligere. De nye
oplysninger skal forelægges nævnet inden en bestemt frist, jf. nærmere
herom i SFL § 39.
Sekretariatsbistand
SKAT stiller sekretariatsbistand til rådighed for
vurderingsankenævnene, jf. SFL § 10, stk.
6.
A.1.6 Motorankenævn
Kompetence
Motorankenævnene behandler klager over SKATs afgørelser om:
1) fastsættelse af den afgiftspligtige værdi af nye køretøjer efter §
9, stk. 4, i lov om registreringsafgift af motorkøretøjer
2) fastsættelse af den afgiftspligtige værdi af brugte køretøjer efter
samme lovs § 10
3) fastsættelse af godtgørelse efter samme lovs § 7 b
4) afslag på anmodning om genoptagelse af en afgørelse som nævnt i
førnævnte nr. 1-3.
Alle andre afgørelser om registreringsafgift, der er truffet af SKAT,
skal påklages direkte til Landsskatteretten.
Udnævnelse af medlemmer og
kredsinddeling
Skatteministeren udpeger medlemmer i motorankenævnene og bestemmer
landets inddeling i motorankenævnskredse, jf. lov om registreringsafgift
af motorkøretøjer § 12. Hvert motorankenævn består af 3 medlemmer, hvoraf
de 2 skal være henholdsvis teknisk og handelsmæssigt sagkyndige. Disse 2
sagkyndige skal udnævnes efter indstilling fra hovedorganisationerne
af bilejere.
En ansat i SKAT kan ikke være medlem af eller stedfortræder i et
motorankenævn. Ingen kan samtidig være medlem af eller stedfortræder i et
motorankenævn og Landsskatteretten.
Kredsinddelingen er fastsat i § 3 i bekendtgørelse herom nr.
256 af 28. marts 2006, hvoraf fremgår, at der på landsplan findes 4
motorankenævn, nemlig Motorankenævn Nordjyland, Motorankenævn Midtjylland,
Motorankenævn Sydjylland-Fyn og Motorankenævn Sjælland-København.
Stedlig
kompetence
Den stedlige kompetence for motorankenævn er fastsat i
forretningsordenen for motorankenævn, der er udsendt som bekendtgørelse
nr. 257 af 28. marts 2006. Det er i § 1, stk. 2, fastsat, at en klage
behandles af motorankenævnet i den kreds, hvor den pågældende del af SKAT,
der har truffet afgørelsen, er beliggende. Dette fraviges, hvis et
motorankenævn skal tage stilling til et spørgsmål, der tidligere er
behandlet ved en domstol eller Landsskatteretten, idet det i givet fald
er fastsat, at afgørelsen skal træffes af et andet motorankenævn end
det, der oprindelig traf afgørelse.
Sekretariatsbistand
Det fremgår af lov om registreringsafgift af motorkøretøjer § 12,
stk. 9, at SKAT stiller sekretariatsbistand til rådighed for
motorankenævnene. Den nærmere regulering af sekretariatsvirksomheden er
foretaget i forretningsordenen for motorankenævn § 5.
A.1.7 Landskatteretten
Landsskatteretten er den endelige administrative klageinstans
vedrørende afgørelser om skat mv. Landsskatteretten er organisatorisk
placeret som en del af Skatteministeriet, men er uafhængig i sin
sagsbehandling. Landsskatteretten kan således ikke ved tjenestebefaling
pålægges at træffe en bestemt afgørelse i en konkret sag.
Landsskatteretten er et nævn, og altså ikke en domstol.
Landsskatterettens forretningsorden, jf.
bekendtgørelse nr. 974 af 17. oktober 2005 , indeholder regler om
Landsskatterettens
organisation, afvisning af klager, sagsforberedelsen, rettens afgørelser,
retsmøder, udfærdigelse af kendelser, tilbagekaldelse, genoptagelsessager,
repræsentation, klageafgifter og offentliggørelse af rettens afgørelser.
Om klagesagsbehandlingen i Landsskatteretten henvises til afsnit
H.3.4.
Sammensætning
Retten er et kollegialt organ, der består af en retspræsident, et antal
retsformænd, et antal retsmedlemmer samt 30 ordinære medlemmer, hvoraf
Folketinget vælger 11 og skatteministeren udnævner 19 medlemmer. Blandt de
medlemmer, som skatteministeren udnævner, skal der mindst være én
repræsentant for henholdsvis erhvervslivet og lønmodtagerne. Mindst 11 af
de medlemmer, som skatteministeren udnævner, skal være dommere,
jf. SFL § 12, stk. 3. Herudover udnævner skatteministeren 2 særligt
sagkyndige retsmedlemmer, hvoraf den ene repræsenterer bilbranchen og den
anden Færdselsstyrelsen. Skatteministeren udnævner på samme måde
suppleanter for disse medlemmer, jf. SFL § 12, stk. 4.
Landsskatterettens medlemmer skal herudover opfylde de almindelige
habilitetsregler i FVL § 3.
Ifølge SFL § 13, stk. 2 kan retspræsidenten bestemme, at en kontorchef
eller en fuldmægtig i Landsskatteretten kan deltage i afgørelsen af en
klage.
Retspræsidenten kan i medfør af SFL § 13, stk. 3 desuden bestemme, at
klager over visse nærmere angivne typer afgørelser, der er truffet af
SKAT, kan afgøres uden medvirken af ordinære retsmedlemmer. Denne
bemyndigelse til ud fra en konkret vurdering at henlægge klagesager til
afgørelse af en af Landsskatterettens embedsmænd er primært tænkt anvendt
på de klagesagstyper, der tidligere blev afgjort af told- og
skatteforvaltningen. Der henvises til bekendtgørelse nr. 1025 af 24.
oktober 2005.
Møder og
afstemning
Landsskatterettens afgørelse træffes på grundlag af en skriftlig
votering eller på grundlag af en mundtlig votering i et retsmøde. I en
afgørelse skal normalt deltage mindst 3 retsmedlemmer, heraf skal mindst
én være retspræsidenten eller en retsformand, og mindst 2 skal være valgt
af Folketinget eller udnævnt af skatteministeren. I tilfælde af
stemmelighed er retspræsidentens stemme afgørende, jf. SFL § 13,
stk.1. Afvisning af en indkommet klage eller afgørelse om genoptagelse
efter SFL § 46 af en påkendt klage træffes dog af retspræsidenten, en
retsformand eller en kontorchef i Landsskatteretten, jf. SFL § 13,
stk. 4.
Protokol
Der føres protokol over retsmøder i Landsskatteretten, jf.
forretningsordenens § 16. Protokollen skal indeholde følgende:
dato og klokkeslet for mødets begyndelse og afslutning
identifikation af sagen
afgørelsen af sagen
oplysning om hvem der var til stede under behandlingen af sagen
evt. mindretalsvota og begrundelserne herfor
evt. afgørelser vedrørende et retsmedlems inhabilitet
Landsskatterettens
opgaver
Landsskatterettens virksomhed er opregnet i SFL § 11, stk. 1.
Landsskatteretten behandler klager over SKATs afgørelser, bortset fra
afgørelser om forskudsregistrering som nævnt i SFL § 5, stk. 1, nr. 1.
Endvidere behandler Landsskatteretten klager over Skatterådets afgørelser,
skatteankenævnenes afgørelser efter SFL § 5, stk. 2 - 7 samt
vurderingsankenævnenes afgørelser. Landsskatteretten afgør også sager, som
skatteministeren har indbragt for Landsskatteretten efter SFL § 40,
stk. 2 , dvs. afgørelser, som er truffet af Skatterådet, og som indeholder
en stillingtagen til et EU-retligt spørgsmål. Endelig afgør
Landsskatteretten klager, der efter anden lovgivning er henlagt til
Landsskatteren, jf. SFL § 11, stk. 3.
Både klager og Skatteministeriet har adgang til at få prøvet
Landsskatterettens afgørelse ved domstolene, jf. SFL §§ 48 - 50 og
afsnit
I . Om klagevejene henvises i øvrigt til afsnit
H .
Genoptagelseskompetence
Landsskatteretten kan genoptage sin egen afgørelse efter anmodning fra
klageren, jf. SFL § 46, stk. 1. Dette kræver dog, at der forelægges
oplysninger for Landsskatteretten, som ikke tidligere har været fremme
under sagen, uden at dette kan lægges klageren til last, og det skønnes,
at de nye oplysninger kunne have medført et væsentligt andet udfald af
sagen, hvis de havde foreligget tidligere. Efter SFL § 46, stk.
2 kan Landsskatteretten, når ganske særlige omstændigheder taler derfor,
se bort fra genoptagelseskriterierne i § 46, stk. 1. Se herom
SKM2004.17.VLR
og
SKM2004.27.ØLR .
Som eksempel kan også nævnes, at Landsskatteretten har afsagt en kendelse,
der vedrører et spørgsmål, som samtidig verserer for domstolene, og hvor
domstolsafgørelsen tilsidesætter hidtidig landsskatteretspraksis. Det
forudsættes, at bestemmelsen administreres restriktivt, idet retsmidlet
mod Landsskatterettens kendelser fortsat må være indbringelse for
domstolene. Se f.eks.
SKM2007.100.LSR ,
hvor det under den tidligere behandling i Landsskatteretten ikke var
oplyst af klagerens repræsentant, at klageren på selvangivelsestidspunktet
havde været ude for en ulykke. Da klagerens repræsentant havde været
vidende om klientens ulykkestilfælde, var der ikke i forbindelse med
anmodningen om genoptagelse i Landsskatteretten tale om ganske
særlige omstændigheder. Forfølger en klager ikke sin opfattelse
gennem indbringelse for domstolene, skal der foreligge særlige
omstændigheder, der taler afgørende for at tillade genoptagelse, se fx TfS
2000, 816 LSR.
Det antages, at SFL § 46, stk. 2 giver hjemmel til, at
Landskatteretten i et meget begrænset omfang kan give forhåndstilsagn om
genoptagelse af afsagte landsskatteretskendelser, nemlig i tilfælde hvor
klageren kan påvise, at der verserer en helt identisk sag for domstolene,
således at udfaldet af dommen må antages at ville kunne lægges direkte til
grund for den sag, der har været forelagt Landsskatteretten.
SKM2004.266.ØLR
drejede sig om, hvorvidt sagsøgeren havde ret til genoptagelse af en sag
for Landsskatteretten i henhold til et genoptagelsestilsagn. Da den
retssag, som genoptagelsestilsagnet var betinget af, blev hævet af
skatteyderen inden sagen blev domsforhandlet, fandt landsretten, at
betingelsen for at genoptage sagssøgerens sag ikke var opfyldt.
Skatteministeriet blev derfor frifundet.
Påkendelseskompetence
Ifølge SFL § 11 er Landsskatteretten 1. klageinstans vedrørende klager
over SKATs og Skatterådets afgørelser. SKATs afgørelser om
forskudsregistrering af indkomst kan dog ikke påklages til
Landsskatteretten, jf. herom SFL § 5, stk. 1, nr. 1.
Landsskatteretten er desuden 1. klageinstans i skatteankenævnenes
afgørelser efter SFL § 5, stk. 2 - 7 og i vurderingsankenævnenes
afgørelser.
Endelig afgør Landsskatteretten klagesager, som er henlagt til
Landsskatteretten efter anden lovgivning. Som et eksempel herpå kan
nævnes, at Landsskatteretten efter vægtafgiftslovens § 20 er klageinstans
for visse afgørelser truffet af Centralregisteret for Motorkøretøjer.
Landsskatteretten afgør endvidere sager, som er afgjort af Skatterådet,
og som skatteministeren indbringer for Landsskatteretten, fordi sagen
indeholder EU-retlige spørgsmål, som skatteministeren ønsker efterprøvet,
jf. SFL § § 11, stk. 2 og § § 40, stk. 2.
En ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdi kan ifølge SFL § 41
påklages, når den klageberettigede mener, at der foreligger et eller flere
af følgende forhold:
spørgsmål om skattepligt efter lovgivningens regler om indkomstskat
til staten,
spørgsmålet om en skatteansættelse er ugyldig som følge af formelle
fejl,
spørgsmål om indkomsten eller ejendomsværdien er ansat forkert,
spørgsmål om skatten er beregnet forkert, eller et til
skatteberegningen knyttet tillæg, gebyr e.lign. er beregnet forkert
eller pålagt med urette,
spørgsmål om at skatteansættelsen er uvirksom, fordi det afledte
skattekrav var forældet på tidspunktet for skatteansættelsens
foretagelse og
spørgsmål om underskud eller tab, der kun kan modregnes i
skattepligtig indkomst fra kilder af samme art, som underskuddet eller
tabet vedrører, er ansat forkert.
Ejendomsvurdering
Landsskatteretten afgør klager over vurderingsankenævnenes og
Skatterådets afgørelser, jf. SFL § 11, stk. 1, nr. 2 og 4. Det drejer
sig om spørgsmål, som vurderingsankenævnene har behandlet i medfør
af SFL §§ 38 og 39, og om spørgsmål, som Skatterådet har behandlet i
medfør af SFL § 2, stk. 2 eller 3, eller SFL § 33, stk. 3.
Landsskatteretten anses for kompetent til at behandle ethvert
spørgsmål, som efter sin art kan indbringes for vurderingsankenævnene,
herunder spørgsmål om, hvorvidt der skal ses bort fra klagefristen
i SFL § 38, stk. 2.
Klage til Landsskatteretten kan indgives af den, der har en væsentlig,
direkte og individuel retlig interesse i den påklagede afgørelse, jf. SFL
§ 40, stk. 1. For så vidt angår retten til at klage over en afgørelse, der
kan påklages til vurderingsankenævn efter SFL § 8, nr. 1, dvs.
afgørelser efter vurderingsloven, afgrænses kredsen af klageberettigede
dog på samme måde som kredsen af klageberettigede til
vurderingsankenævnene, jf. SFL § 38, stk. 1.
Er der klaget over en afgørelse som nævnt i SFL § 8, nr. 1, dvs.
afgørelser efter vurderingsloven, kan SKAT indbringe andre
afgørelser efter vurderingsloven vedrørende ejendommen, der er en følge af
klagen, for Landsskatteretten, der påkender disse afgørelser i forbindelse
med klagen. Det følger af SFL § 40, stk. 3.
A.1.8 Spillemyndigheden
Spillemyndigheden er en myndighed direkte under SKATs direktør.
Skattemyndigheden varetager de opgaver, der følger af lov om
gevinstgivende spilleautomater, jf. lov nr. 462 af 31. maj 2000.
Spillemyndighedens opgave er at behandle ansøgninger om tilladelse til
opstilling og drift af spilleautomater. Herudover skal spillemyndigheden
bl.a. påse, at spil på spilleautomater udbydes i overensstemmelse med
loven, og at eventuelle vilkår for tilladelsen, som spillemyndigheden har
udstedt, overholdes.
A.1.9 Spilleankenævnet
Spilleankenævnet behandler klager over spillemyndighedens
afgørelser.
Nævnet er sammensat af en repræsentant med kendskab til branchen, en
repræsentant for SKAT og en repræsentant for Skatteministeriets
departement.
A.1.10 Retsikkerhedschefen
Ansvar og opgaver
Retssikkerhedschefen vil primært få til opgave at hjælpe borgerne i
deres kontakt med SKAT og at bistå SKATs direktion i at sikre og
udvikle god forvaltning.
Det vil være retssikkerhedschefens ansvar at besvare henvendelser fra
borgere og virksomheder, idet henvendelserne til retssikkerhedschefen
ikke nødvendigvis skal have samme formelle præg som klager, og idet
argumentationen kan være på friere basis end ved henvendelser til SKAT.
Der kan også være tale om henvendelser om medarbejdernes håndtering af
sager i forhold til borgere/virksomheder. Der er ikke tale om en formel
klageinstans.
Retssikkerhedschefen vil have mulighed for at "samle op" på SKATs
afgørelser med indstilling om, at SKATs afgørelser genovervejes i
forvaltningen.
Retssikkerhedschefen vil endvidere få til opgave at vurdere, om SKATs
strategier efterleves, og således ikke alene se bagud og konstatere, hvad
der måtte være gået galt.
Styringsrelationer
Retssikkerhedschefen vil være en selvstændig enhed med reference til
SKATs direktør og til et udvalg med deltagelse bl.a. af SKATs
direktør.
A.1.11Kommunale servicecentre
Ifølge SFL § 16, stk. 2 kan skatteministeren fastsætte regler om,
at kommunalbestyrelsen i landets kommuner skal løse opgaver, der har
karakter af borgervejledning og lignende faktisk forvaltningsvirksomhed,
og som efter SFL § 1 henhører under SKATs opgaver.
Denne bemyndigelse er udnyttet i bekendtgørelse nr. 1007 af 20. oktober
2005 om kommunernes borgerbetjening på skatteområdet. Bekendtgørelsen
suppleres af en vejledning af 13. marts 2006 om kommunernes
borgerbetjening på skatteområdet(ISBN nr. 87-7552-865-7).
Generel
vejledning
Kommunerne er altså ikke bemyndiget til at træffe nogen form for
forvaltningsafgørelser. Af bekendtgørelsens §§ 2-3 fremgår, at kommunernes
beføjelser er beskrevet som generel vejledning og information, herunder
udlevering af informationsmateriale m.v. og bistand til søgning af
relevante oplysninger på SKATs hjemmeside, samt i øvrigt vejledning i
brugen af digitale tjenester.
Øvrig faktisk
forvaltningsvirksomhed
Hvad angår øvrig faktisk forvaltningsvirksomhed fremgår det af
bekendtgørelsens §§ 4-5, at bemyndigelsen omfatter dels en række
ekspeditioner i tilknytning til administrationen af forskud - eksl.
forskudsændringer, som forudsætter, at der træffes afgørelse - dels
modtagelse af selvangivelser, forskudsskemaer og øvrigt materiale fra
borgere og virksomheder på vegne af SKAT. Denne modtagelsesfunktion
indebærer, at i henseende til frister anses sådant materiale for modtaget
hos SKAT den dato, hvor materialet er modtaget i kommunen, som desuden
skal vejlede om betydningen af formkrav og frister.
Grænserne for den saglige
kompetence
Af bekendtgørelsens § 6 fremgår, at i det omfang behandlingen af
en borgerhenvendelse vil gå uden for rammerne af bemyndigelsen i
bekendtgørelsen, skal kommunen straks foretage den fornødne
videreformidling til SKAT. Omvendt er det fastsat, at SKAT ikke kan
henvise borgerhenvendelser om skat til en kommune. Hvad angår spørgsmålet
i hvilket omfang borgere og virksomheder kan støtte ret på vejledning fra
et kommunalt borgerservicecenter henvises til
C.2.1 .
A.2 Saglig og stedlig kompetence og
kompetenceafgrænsning
En forvaltningsmyndigheds kompetenceområde afgrænses ud fra reglerne om
den saglige og stedlige kompetencefordeling.
Saglig kompetence
Reglerne om saglig kompetencefordeling bygger på den forudsætning, at
visse forvaltningsmyndigheder er særligt velegnede til at tage sig af
bestemte forvaltningsopgaver i kraft af deres særlige sagkundskab og
opsamlede erfaring, herunder at træffe bestemte typer af afgørelser. Den
saglige kompetencefordeling indeholder derfor en fordeling af opgaver
mellem forskellige myndigheder efter opgavernes art.
Saglig
inkompetence
Saglig inkompetence foreligger, hvis en forvaltningsmyndighed træffer
afgørelse vedrørende et forhold, der efter sin art hører under en anden
forvaltningsmyndighed.
Stedlig
kompetence
Reglerne om stedlig kompetence fordeler ensartede forvaltningsopgaver
mellem flere sideordnede forvaltningsmyndigheder, således at hver
myndighed får tildelt sit stedlige forretningsområde.
En stedlig kompetenceregel kan være begrundet i, at et vist
stedkendskab vil være nødvendigt ved varetagelsen af en bestemt opgave. En
stedlig kompetenceregel kan også være begrundet i en rent praktisk
arbejdsdeling mellem sideordnede myndigheder.
Stedlig
inkompetence
Der er tale om stedlig inkompetence, hvis et skatteankenævn
klagebehandler en skatteansættelse, som hører under en anden kommune. Der
vil være tale om stedlig inkompetence, selv om den stedlige
kompetenceregel ikke kan opfattes som en garanti for afgørelsens lovlighed
og rigtighed.
Om konsekvenserne af inkompetence, se afsnit
F .
Kompetenceafgrænsning
Skatteministeren kan ikke træffe afgørelse om en skatteansættelse eller
om en vurdering af en fast ejendom, herunder om de med ansættelsen
forbundne bevillinger og dispensationer, jf. skatteforvaltningslovens §
14, stk. 1, nr. 1.
SKAT kan ikke træffe afgørelse i en sag, i det omfang Skatterådet,
Landsskatteretten, et skatteankenævn, et vurderingsankenævn har taget
stilling til sagen. Uanset dette kan told- og skatteforvaltningen dog
ændre et forhold i en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat af
de grunde, der er nævnt i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, hvis den
skattepligtige ikke udtaler sig imod ansættelsen. På tilsvarende vis kan
SKAT ændre et forhold i et afgiftstilsvar eller i godtgørelse af en afgift
af de grunde, der er nævnt i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, hvis
den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede ikke udtaler
sig imod ændringen, jf. skatteforvaltningslovens § 14, stk. 1, nr.
2.
Af
SKM2006.497.VLR
fremgår, at det følger af almindelige forvaltningsretlige principper, at
en lovbestemt overførsel af kompetence fra det daværende Ligningsråd til
Told- og Skattestyrelsen vedrørende tilladelse til skattefri tilførsel af
aktiver, var ensbetydende med, at Told- og Skattestyrelsen også var
tillagt kompetencen til at tilbagekalde en tilladelse, der tidligere var
givet af Ligningsrådet.
Et skatteankenævn eller et vurderingsankenævn kan ikke træffe afgørelse
i en sag, i det omfang Skatterådet eller Landsskatteretten har taget
stilling til sagen, jf. skatteforvaltningslovens § 14, stk. 1, nr. 3.
Skatterådet kan ikke træffe afgørelse i en sag, i det omfang
Landsskatteretten har taget stilling til sagen.
Formuleringen "i det omfang" er ensbetydende med, at den underordnede
myndigheds kompetence kun er afskåret, hvis den overordnede myndighed har
taget stilling til det samme spørgsmål. Som det fremgår af
SKM2006.39.ØLR
var et skatteankenævn ikke afskåret fra at prøve en anmodning om
genoptagelse af skatteankenævnets tidligere afgørelse, selv om denne havde
været behandlet i Landsskatteretten. Imidlertid bestod Landsskatterettens
afgørelse alene i tage stilling til, at klagen blev afvist som følge af
overskridelse af klagefristen. Skatteankenævnet kunne derfor behandle
genoptagelsesanmodningen uden at komme i kompetencekonflikt med
Landsskatterettens afgørelse. Tilsvarende vil gælde i andre situationer,
hvor den overordnede myndighed alene har taget stilling til et rent
formelt spørgsmål. Det skal dog tilføjes, at hvis der i en sådan
situation ikke kan fremlægges nye faktiske eller retlige oplysninger til
støtte for genoptagelse, således at der er tale om et helt identisk
afgørelsesgrundlag, vil den underordnede myndighed kunne afvise
anmodningen og henholde sig til den tidligere trufne afgørelse, der
blev påklaget for sent, med den konsekvens, at der ikke løber en ny
klagefrist til næste instans. Skatteankenævnet har ikke kompetence
til at tage ligningsmæssig stilling til det efterfølgende år, når dette
ikke er omfattet af klagen. Hvis skatteankenævnet som led i sin
begrundelse har anført, hvad konsekvenserne af skatteankenævnets afgørelse
vil blive for den skattepligtiges ansættelse det efterfølgende år, er
told- og skatteforvaltningen ikke bundet af skatteankenævnets opfattelse
ved ligningen af det efterfølgende år, jf. TfS 1998, 115 VLD. Heller ikke
den skattepligtige kan i denne situation støtte ret på skatteankenævnets
tilkendegivelse.
SKAT kan som nævnt ikke ændre afgørelser truffet af skatteankenævnet.
SKAT kan heller ikke udstede direktiver for skatteankenævnets arbejde.
SKAT kan tilkendegive sin mening overfor skatteankenævnet efter anmodning
eller af egen drift.
SKAT kan forelægge skatteankenævnets afgørelse for Skatterådet til evt.
ændring, jf. afsnit
A.1.3 .
Skatterådet eller
Landsskatteretten har taget stilling
Skatteankenævnet eller SKAT kan som nævnt ikke ændre en
skatteansættelse for et indkomstår, i det omfang Skatterådet eller
Landsskatteretten har taget ligningsmæssig stilling til det pågældende
punkt i ansættelsen. SKAT kan dog ændre andre forhold i ansættelsen end
dem, som Skatterådet eller Landsskatteretten har taget stilling til. For
sager, der forelægges Skatterådet med indstilling om en egentlig
ansættelsesændring, er der tale om, at der træffes en lovfæstet afgørelse
af et uafhængigt råd. Det vil sige, at skatteministeren henholdsvis SKAT
ikke kan ændre afgørelsen. Skatterådet kan ikke træffe afgørelse om
forhold, som Landsskatteretten har afgjort.
Lignende dokumenter
- PROCESSUELLE REGLER PÅ TOLD SKATS OMRÅDE 2006 A. SKATTE- OG AFGIFTSMYNDIGHEDERNES ORGANISATION, OPGAVER OG KOMPETENCEFORDELING Retsinformation · 5. februar 2008
- PROCESSUELLE REGLER PÅ TOLD SKATS OMRÅDE 2007 J. HENSTAND OG TILBAGEBETALING SOM FØLGE AF KLAGE SAMT FORRENTNING VED TILBAGEBETALING Retsinformation · 5. februar 2008
- PROCESSUELLE REGLER PÅ TOLD SKATS OMRÅDE 2007 M. OFFENTLIGHED OG TAVSHEDSPLIGT Retsinformation · 5. februar 2008
- PROCESSUELLE REGLER PÅ TOLD SKATS OMRÅDE 2006 M. OFFENTLIGHED OG TAVSHEDSPLIGT Retsinformation · 5. februar 2008
- PROCESSUELLE REGLER PÅ TOLD SKATS OMRÅDE 2006 J. HENSTAND OG TILBAGEBETALING SOM FØLGE AF KLAGE SAMT FORRENTNING VED TILBAGEBETALING Retsinformation · 5. februar 2008
- PROCESSUELLE REGLER PÅ TOLD SKATS OMRÅDE 2007 OVERSIGTER Retsinformation · 5. februar 2008