Spring til indhold

Retsinformation

PROCESSUELLE REGLER PÅ TOLD SKATS OMRÅDE 2007 A. SKATTE- OG AFGIFTSMYNDIGHEDERNES ORGANISATION, OPGAVER OG KOMPETENCEFORDELING

STV nr 20053 af 01/01/2007Stor vejledningSkatte- og Vækstministeriet5. februar 2008

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Processuelle regler på SKATs område 2007-3

A.

Skatte- og afgiftsmyndighedernes organisation, opgaver og

kompetencefordeling

Lovreglerne om myndighedernes organisation på told-, skatte- og

afgiftsområdet findes i

skatteforvaltningsloven (SFL) , jf. bekendtgørelse nr. 758 af 2. august

2005 af lov nr. 427 af

6. juni 2005 med den ændring, der følger af § 4 i lov nr. 544 af 24. juni

2005.

SFL har med enkelte undtagelser haft virkning fra den 1. november

2005.

Terminologi

Med SFL, der har skabt en enhedsforvaltning på skatte- og

vurderingsområdet, er der grundlag for at foretage en justering

af den hidtidige terminologi i skattelovgivningen. Nedenfor følger en

præcisering af nogle af de begreber, der anvendes i SFL.

Skat

Begrebet skat anvendes i samme betydning som i grundlovens § 43.

Begrebet omfatter herefter enhver form for skat, dvs. indkomstskat, told,

arbejdsmarkedsbidrag, moms, punktafgifter, lønsumsafgift, boafgift,

ejendomsværdiskat, kirkeskat, afgift efter pensionsbeskatningsloven og

andre retlige ydelser til det offentlige.

Skattepligt

Begrebet skattepligt anvendes om en fysisk eller juridisk person, som

har pligt til at betale skat her til landet. Begrebet anvendes også om

sådanne personer, der har krav på at få refunderet skat her fra landet

(godtgørelse).

Ansættelse

Begrebet ansættelse anvendes om en beløbsmæssig opgørelse, uanset om

Læs alt

opgørelsen vedrører en enkeltstående disposition eller en periode.

Skatteansættelse

Begrebet skatteansættelse (ansættelse af skat) anvendes såvel om

opgørelse af grundlaget for skatteansættelsen som om beregningen af den

skat, som dette grundlag fører til, herunder fastsættelse af

afgiftstilsvar.

Skattemyndighederne

Begrebet skattemyndighederne anvendes som en samlebetegnelse for told-

og skatteforvaltningen (SKAT), Skatterådet, skatteankenævn,

Spillemyndigheden, Spilleankenævnet og vurderingsmænd efter lov om

registeringsafgift af motorkøretøjer og Landsskatteretten.

SKAT

Begrebet told- og skatteforvaltningen (SKAT) anvendes om den del af

forvaltningen af lovgivning om skat og ejendomsvurdering, der ikke er

særligt lovreguleret. Begrebet omfatter således ikke Skatterådet,

skatteankenævn, vurderingsankenævn, Spillemyndigheden, Spilleankenævnet,

vurderingsmænd efter lov om registreringsafgift af motorkøretøjer og

Landsskatteretten.

Ansættelse af

indkomstskat

Begrebet ansættelse af indkomstskat anvendes som udgangspunkt om

opgørelse af enhver form for skat, der opgøres på grundlag af en indkomst.

Begrebet anvendes således bl.a. om pensionsafkastbeskatning,

arbejdsmarkedsbidrag, kirkeskat og gaveafgift, men ikke om bl.a. boafgift,

ejedomsværdiskat og afgift efter pensionsbeskatningsloven. Men der kan

være fastsat fravigende regler i den enkelte skattelov.

Afgørelse

Begrebet afgørelse anvendes om en retsakt, dvs. en udtalelse, der går

ud på at fastsætte, hvad der er eller skal være ret i det foreliggende

tilfælde.

A.1.1 Skatteministeriet,

Departementet

Departementet foretager det lovforberedende arbejde og den direkte

ministerbetjening.

Departementet fungerer ikke som klageinstans. Eventuelle klager over

skattemyndighedernes ansatte, dvs. klager, der alene vedrører de ansattes

personlige adfærd, herunder klager over brud på tavshedspligten, kan dog i

sidste instans indbringes for skatteministeren som øverste

forvaltningschef.

A.1.2 Told- og skatteforvaltningen

(SKAT)

Skatteministeren har i bekendtgørelse nr. 976 af 17. oktober 2005

fastsat, at SKAT, der blev oprettet den 1. november 2005, varetager de

opgaver, der ved SFL § 1 er tillagt told- og skatteforvaltningen.

Organisation

SKAT er organiseret som en landsdækkende enhedsforvaltning, der består

af følgende enheder: Hovedcentret, incl. projektenheden - 30 skattecentre

opdelt på 5 skattesamarbejder - Store selskaber, kontrol - Store

selskaber, service - Betalingscenter - Kundecenter - Inddrivelsescenter -

IT Services.

Endvidere er følgende særligt udskilte enheder en del af SKAT med

direkte reference til SKATs direktør: Intern Revision -

Ankenævnsekretariater - Spillemyndigheden - Retssikkerhedschefen.

Derimod er Skatteministeriets departement, Skatterådet,

Landsskatteretten, skatteankenævnene, vurderingsankenævnene og

Spillenævnet ikke en del af SKAT.

Opgaver

SKAT varetager forvaltningen af lovgivning om skatter og lov

om vurdering af landets faste ejendomme, jf. SFL § 1, hvilket især

vil sige foretagelse af ansættelser, opkrævning, kontrol og besvarelse af

forespørgsler, herunder bindende svar.

SFL § 1 omfatter ikke kun indkomstskat, herunder dødsboskat og

ejendomsværdiskat, men også gaveafgift, moms, punktafgifter, told,

arbejdsmarkedsbidrag, kirkeskat, afgift efter pensionsbeskatningsloven og

lignende retlige ydelser til det offentlige. På specielle områder

forvaltes skattelove dog af andre myndigheder, f.eks. hører

retsafgiftloven under justitsministeren.

Forvaltningen af lovgivningen om enhver form for skat til det

offentlige, jf. anvendelsen af begrebet skat i grundlovens § 43, er

således samlet hos SKAT.

SKAT vurderer tillige landets faste ejendomme efter reglerne i

vurderingsloven. SKAT kan foretage fornøden besigtigelse af en ejendom i

forbindelse med vurderingen af ejendommen.

Særligt om tilsyn

Det tidligere tilsyn med de kommunale skatteforvaltninger er bortfaldet

i og med, at SKAT nu er en enhedsorganisation. Der vil stadig blive udøvet

et generelt tilsyn i form af udarbejdelse af lignings- og kontrolplaner

samt meddelelser om fortolkninger m.v. Det tidligere tilsyn med skatte- og

vurderingsankenævnenes afgørelser er opretholdt, idet SKAT i henhold til

SFL § 2, stk. 3, kan indstille til Skatterådet, at en åbenbart ulovlig

afgørelse bliver ændret. Tidligere var kriteriet, at en urigtig afgørelse

kunne ændres.

Der er endvidere med etableringen af SKAT sket den ændring, at det

hidtidige tilsyn med skatte- og vurderingsankenævnenes virksomhed

reduceret til et rent passivt tilsyn. Dette indebærer, at SKAT alene

skal reagere, hvis SKAT eller Skatterådet bliver opmærksom på, at et

skatteankenævn eller vurderingsankenævn har truffet en åbenbart ulovlig

afgørelse, fx ved at et nævnsmedlem henleder SKATs eller Skatterådets

opmærksomhed herpå, eller ved at en medarbejder i nævnssekretariatet gør

opmærksom herpå.

En betingelse for at ændre en skatteankenævnsafgørelse er, at der

senest 3 måneder efter ankenævnets afgørelse er sket underretning til den

skattepligtige om, at afgørelsen er udtaget til ændring. Denne betingelse

fremgår af SFL § 27, stk. 1, nr. 6, der ganske vist omhandler ændringer

efter udløbet af den ordinære ansættelsesfrist i SFL § 26, men det fremgår

af forarbejderne, at nævnte 3-måneders frist også gælder ved ændringer

indenfor den ordinære ansættelsesfrist. Hvis initiativet til at foreslå en

ankenævnsafgørelse ændret kommer fra forvaltningen, bør nævnte

underretning til den skattepligtige foretages samtidig med, at den lokale

enhed sender sagen til behandling i Skatterådet. Hvis

Skatterådet har modtaget sagen fra et nævnsmedlem i henhold til SFL § 7,

stk. 5, skal nævnte underretning til den skattepligtige foretages af

Skatterådets sekretariat. Endvidere bemærkes, at hvis der ikke er udsendt

agterskrivelse om ændring inden udløbet af den ordinære ansættelsesfrist,

gælder fristreglerne om ekstraordinær ansættelse, herunder 6-måneders

reaktionsfristen i SFL § 27, stk. 2, jf. nærmere herom under

G.1.1.2 .

Sekretariatsbistand til

Skatterådet

I henhold til SFL § 3, stk. 5, stiller SKAT

sekretariatsbistand til rådighed for Skatterådet. Som udgangspunkt er

Skatterådet ikke tillagt egne beføjelser, jf. SFL § 2, hvorefter

Skatterådet bistår SKAT ved forvaltningen af ejendomsvurdering

og skat, bortset fra told. I Aftale mellem SKATs direktør og

formanden for Skatterådet, som er offentliggjort som

SKM2005.449.SKAT ,

er nærmere fastsat, i hvilke tilfælde SKAT skal inddrage Skatterådet. Der

henvises nærmere til aftalen.I 2 situationer er Skatterådet i

skatteforvaltningsloven tillagt egne beføjelser, nemlig dels

vedrørende bindende svar, når betingelserne i SFL § 21, stk. 4, er

opfyldt, og dels når en åbenbart ulovlig afgørelse fra et ankenævn

skal ændres, jf. SFL § 2, stk. 3. Herudover er Skatterådet tillagt en

række beføjelser i den øvrige skattelovgivning.

Sekretariatsbistand til

skatte-, vurderings- og motorankenævnene

Efter SFL § 7, stk. 8, og § 10, stk. 6, samt lov om

registreringsafgift af motorkøretøjer § 12, stk. 9, stiller SKAT

sekretariatsbistand til rådighed for henholdsvis skatte- og

vurderingsankenævnene. Sekretariatet skal være organisatorisk adskilt fra

SKATs øvrige forvaltning. Dette krav er opfyldt ved etablering af en

ankenævnsenhed, hvor lederen refererer direkte til SKATs direktør.

A.1.3 Skatterådet

Skatterådet bistår told- og skatteforvaltningen ved forvaltningen af

lov om vurdering af landets faste ejendomme og lovgivningen om skatter,

bortset fra lovgivningen om told, jf. SFL § 2, stk. 1.

Skatterådet har således ingen kompetence på toldområdet. Skatterådet

har heller ikke kompetence på områder, hvor SKAT er tillagt

kompetencer uden for skatte- og ejendomsvurderingsområdet.

SFL og Skatterådets forretningsorden (

bekendtgørelse nr. 1035 af 25. oktober 2005 ) indeholder reglerne om

rådets

sammensætning, tilforordnede, udvalg, rådets virksomhedsområde,

repræsentation, rådets møder og afgørelser, protokol og bestemmelser om

offentliggørelse af rådets afgørelser.

Sammensætning

Skatterådet består af 19 medlemmer. Heraf vælger Folketinget 6

medlemmer, mens 13 medlemmer, herunder formanden og næstformanden,

udnævnes af skatteministeren. Blandt de medlemmer, som skatteministeren

udnævner, skal der være repræsentanter for en række

interesseorganisationer og for kommunerne.

Den ordinære funktionsperiode er på 6 år. Der gælder dog ingen fast

funktionsperiode for formanden og næstformanden.

Skatterådets medlemmer skal opfylde de almindelige

habilitetsregler.

Hvis et medlem er fraværende fra Skatterådets møder i en sammenhængende

periode på mere end 6 måneder, ophører den pågældende med at være medlem

af Skatterådet, og der vælges eller udnævnes i så fald et nyt medlem af

rådet for den resterende del af funktionsperioden i overensstemmelse med

reglerne i SFL § 3, stk. 1. Det samme gælder, hvis et medlem i øvrigt

udtræder af Skatterådet, jf. SFL § 3, stk.3.

Herudover deltager en repræsentant fra Skatteministeriets departement

som tilforordnet i rådets forhandlinger. Den pågældende har dog ingen

stemmeret, jf. forretningsordenens § 1, stk. 3. Den tilforordnedes opgave

er primært at melde tilbage til skatteministeren, hvis der fx under mødet

konstateres lovgivningsmæssige uhensigtsmæssigheder.

Endelig deltager repræsentanter fra SKAT som sekretariat for

Skatterådet for at forelægge de sager, som efter dagsordenen skal

behandles på mødet. De pågældende medarbejdere har adgang til at deltage i

rådets drøftelser, men har ingen stemmeret. Der henvises herom til

forretningsordenens § 1, stk. 4.

Skatterådet har mulighed for at nedsætte udvalg til at foretage

undersøgelser og afgive indstilling til rådet, jf. forretningsordenens §

2.

Møder

Skatterådet afholder sine møder i SKATs lokaler. Møderne afholdes i

praksis ca. hver 4. tirsdag. Skatterådet kan beslutte, at nogle af møderne

skal være skriftlige. Skatterådets møder er ikke offentlige.

5 medlemmer af rådet kan kræve, at formanden inden 14 dage indkalder

til rådsmøde.

Til hvert møde skal medlemmerne indkaldes skriftligt og med mindst 7

dages varsel, jf. forretningsordenens § 4, stk. 1. Særlige forhold

kan dog tilsige en kortere frist.

Formanden fastsætter mødets dagsorden, der så vidt muligt skal udsendes

til medlemmerne samtidig med mødeindkaldelsen. Dagsordenen indeholder en

fortegnelse over de sager, der skal behandles på mødet, jf.

forretningsordenens § 4, stk. 3. Ethvert medlem kan anmode formanden

om at få en sag drøftet på mødet. Kommer sagen - uanset anmodningen - ikke

på dagsordenen, afgør Skatterådet, om sagen alligevel skal behandles på

mødet.

Når en sag er optaget på dagsordenen, kan medlemmerne kræve sagen

fremlagt til gennemsyn i SKAT. Materialet skal være tilgængeligt for

medlemmerne i SKATs lokaler fra og med den 2. hverdag inden mødet. Ethvert

medlem kan desuden kræve, at alt materiale, der vedrører en sag, der skal

behandles af Skatterådet, forelægges på selve rådsmødet, jf.

forretningsordenens § 5, stk. 3.

Skatterådets medlemmer får tilsendt sagsmaterialet 12 dage før

mødet.

Afstemning

Skatterådets afgørelser træffes ved afstemning. Afstemningen afgøres

ved stemmeflerhed. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende.

Skatteministeren kan ikke give rådets medlemmer tjenestebefaling med

hensyn til, hvordan de skal stemme i sagerne.

Protokol

Over forhandlingerne i rådets møder føres en protokol, der skal

indeholde følgende:

Dato for mødets afholdelse

Klokkeslet for mødets begyndelse og slutning

Fortegnelse over mødedeltagerne

Referat af forelæggelserne. Sagerne angives med fornøden

identifikation og emne

Hovedpunkterne i sagerne, rådets bemærkninger til disse samt

afgørelserne

Har en borger/virksomhed eller en skattemyndighed haft foretræde for

rådet ved mødet, skal de pågældendes indlæg refereres

Såfremt rådets afgørelse afviger fra SKATs indstilling, skal

begrundelsen herfor fremgå af protokollen

Bemærkninger, som et medlem har krævet tilført protokollen

Oplysning om, hvorvidt en sag er afgjort ved afstemning, og i så

fald de enkelte medlemmers stemmeafgivelse

Oplysning om, hvorvidt et medlem har erklæret sig inhabil og

derefter ikke deltaget i behandlingen af den pågældende sag

Eventuelle bemærkninger, som et medlem, der er blevet udelukket fra

at deltage i en forhandling på grund af mulig inhabilitet, kræver

tilført til protokollen.

I praksis betegnes Skatterådets protokol som "rådsreferatet", idet

protokollen dannes af de før mødet udsendte forreferater, hvorpå der

tilføjes de af medlemmerne under mødet fremførte bemærkninger samt

oplysning om, hvorvidt SKATs indstilling til sagens afgørelse er tiltrådt

af Skatterådet.

Referatet af mødet udsendes normalt til rådsmedlemmerne samtidig med

materialet til det følgende møde. En beslutningsdygtig del af de

medlemmer, der deltog i mødet, skal herefter godkende referatet på det

efterfølgende møde.

Skatterådets

opgaver

Som det fremgår af SFL § 2, stk. 1, er udgangspunktet,

at Skatterådet bistår SKAT ved forvaltningen af ejendomsvurdering og

skat. Endvidere afgør Skatterådet de sager, som SKAT forelægger

for Skatterådet til afgørelse, jf. SFL § 2, stk. 2, herunder de

bindende svar, der obligatorisk skal godkendes af Skatterådet, jf. SFL §

21, stk. 4. Der er mellem Skatterådets formand og SKATs direktør aftalt

nærmere retningslinjer for, i hvilket omfang SKAT skal inddrage

Skatterådet både ved den generelle forvaltning og vedrørende konkrete

afgørelser. Aftalen er offentliggjort som

SKM2005.449.SKAT .Efter SFL

§ 2, stk. 3 kan Skatterådet efter indstilling fra SKAT ændre en åbenbart

ulovlig afgørelse, der er truffet af et skatteankenævn eller et

vurderingsankenævn, jf. nærmere herom under

A.1.2 .

Som det også fremgår af

A.1.2

skal SKAT føre et såkaldt passivt tilsyn med skatteankenævnene, forstået

på den måde, at anledningen til at forelægge en nævnskendelse for

Skatterådet typisk vil være, at et nævnsmedlem eller en

sekretariatsmedarbejder gør opmærksom på, at en nævnskendelse må anses for

at have et åbenbart ulovligt indhold. Skatterådet har i den

forbindelse mulighed for at indkalde materialet fra et skatte- eller

vurderingsankenævn, jf. SFL § 2, stk. 3. Skatterådet kan dog ikke ændre en

ansættelse, som Landsskatteretten har taget stilling til.

Skatterådet kan foretage eller ændre en vurdering af en fast ejendom

efter udløbet af de almindelige frister, jf. SFL § 33, stk. 3. Skatterådet

kan desuden bemyndige SKAT til at ændre vurderinger vedrørende andre

ejendomme med tilsvarende forhold.

Efter SFL § 29, stk. 2 kan Skatterådet fastsætte nærmere regler for

SKATs udøvelse af kompetencen vedrørende omgørelse af privatretlige

dispositioner. Der er tale om en videreførelse af den tidligere

tilsvarende beføjelse for Ligningsrådet, hvis udmøntning af beføjelsen

uændret er videreført og indarbejdet i teksten i

O.1 .Skatterådet

behandler opgaver, som er tillagt Skatterådet ved lov i øvrigt,

eksempelvis fastsættelse af skønssatser og forskellige dispensations-

og bevillingssager i 1. instans.

Efter SFL § 4, stk. 3 kan Skatterådet tillade, at der indhentes syn og

skøn til brug for rådets afgørelse af en sag, som er forelagt Skatterådet

efter SFL § 2, stk. 2. Nærmere retningslinjer herom er fastsat i punkt

3.1.2 i aftalen mellem Skatterådets formand og SKATs direktør,

offentliggjort som

SKM2005.449.SKAT ,

hvoraf fremgår, at bestemmelsen kun anvendes undtagelsesvist. Skatterådet

kan i den forbindelse bestemme, at der skal være fuld omkostningsdækning i

syns- og skønssager for Skatterådet, jf. SFL § 52, stk.3, 2. pkt.

De

særlige regler om adgangen til at få et bindende svar er omtalt nærmere

under afsnit

C.1.

Anmodninger om bindende svar med principielt indhold efter de kriterier,

der er fastlagt i SFL § 21, stk. 4, skal altid forelægges Skatterådet til

afgørelse. Disse kriterier er nærmere beskrevet i punkt 2 i aftalen mellem

Skatterådets formand og SKATs direktør, offentliggjort som

SKM2005.449.SKAT

Skatterådet sekretariatsbetjenes af SKAT, jf. SFL § 4, stk. 5.

Forhandling med

Skatterådet

Forinden Skatterådet foretager en ansættelsesændring mv., får

skatteyderen fremsendt et udkast til sagsfremstilling med henblik på at

kommentere denne. Skatteyderen skal også underrettes om, at vedkommende

har ret til at ytre sig skriftligt eller mundtligt over for SKAT, ligesom

vedkommende kan anmode om lejlighed til at fremføre sine kommentarer

direkte over for rådet.

Det er Skatterådet, der beslutter, om den pågældende skal have adgang

til at forelægge sagen for Skatterådet. Rådet træffer dog kun beslutning,

hvis der bliver tale om at nægte foretræde. Formanden vurderer, om en

anmodning om personligt fremmøde bør imødekommes, og formanden kan selv

beslutte, om en anmodning skal imødekommes.

Skatterådet kan opfordre skatteyderen mv. til at give møde.

Skatterådets afgørelse træffes ved kendelse, der skal indeholde en

begrundelse for afgørelsen. Hvis der er givet afslag på en anmodning om

foretræde for Skatterådet, skal kendelsen tillige indeholde en begrundelse

for afslaget. Kendelsen skal være dateret, og den skal give vejledning om

klageadgang til Landsskatteretten.

Skatterådets kendelse skal sendes til den private part og til

vedkommendes eventuelle repræsentant.

A.1.4 Skatteankenævnet

Reglerne om skatteankenævnenes sammensætning, udnævnelse af

medlemmerne, beslutningsdygtighed mv. findes i SFL §§ 5-7 og i

forretningsordenen for skatteankenævn, jf. bekendtgørelse nr. 1107 af 12.

december 2003.

Antal skatteankenævn og

medlemmer

Skatteministeren bestemmer landets inddeling i skatteankenævnskredse og

antallet af medlemmer af det enkelte skatteankenævn, jf. SFL § 6, stk. 1.

Kredsinddelingen er fastsat i § 1 i bekendtgørelse nr. 256 af 28.

marts 2006 om landets inddeling i skatte-, vurderings- og

motorankenævnskredse. Landet er opdelt i 30 skatteankenævnskredse.

Stedlig

kompetence

Den stedlige kompetence for det enkelte skatteankenævn er som

hovedregel fastsat således, at klage skal indgives til det nævn, i hvis

kreds klageren havde bopæl ved udløbet af det klagebehandlede

indkomstår, henholdsvis på dødstidspunktet, hvis klageren er afgået ved

døden forinden. Der gælder dog en række undtagelser fra denne hovedregel.

Der henvises nærmere herom til § 1, stk. 2-4, i forretningsordenen for

skatteankenævnene, bekendtgørelse nr. 607 af 14. juni 2006.

Sammensætning

Skatteankenævn er kollegiale organer, hvis medlemmer er udnævnt af

skatteministeren, der tillige vælger en suppleant for hvert af disse

medlemmer. Nævnets medlemmer udnævnes efter indstilling fra

kommunalbestyrelserne i de kommuner, som skatteankenævnet omfatter, jf.

SFL § 6, stk. 2. Det er kun personer, der er valgbare til

kommunalbestyrelsen, der kan indstilles.

Et skatteankenævn vælger selv en formand og en eller to næstformænd

blandt medlemmerne, jf. SFL § 7, stk. 1.

Vederlag

Der udbetales vederlag for at varetage hvervet som

skatteankenævnsmedlem, jf. SFL § 7.

Møder

Det er formanden, der udarbejder dagsorden for, hvad der behandles på

det konkrete møde, og dagsordenen skal udsendes til medlemmerne sammen med

indkaldelsen til mødet. Dagsordenen skal angive, hvilke sager, der skal

behandles, og om der er skatteydere, der har ønsket at give møde for

nævnet. Formanden sørger for at udsende det nødvendige materiale.

Det er formanden, der indkalder til møde. Når et medlem af et

skatteankenævn er forhindret i at give møde, skal formanden underrettes,

og han/hun afgør, om der skal indkaldes en stedfortræder, jf.

forretningsordenens § 3.

Beslutningsdygtighed

Reglerne om skatteankenævnenes beslutningsdygtighed findes i SFL § 7,

stk. 2 og 3. Skatteankenævnet kan ikke træffe en afgørelse, uden at

formanden eller næstformanden deltager i afgørelsen. Samtidig skal mindst

halvdelen af nævnets medlemmer eller deres stedfortrædere deltage i

afgørelsen.

Skatteankenævnene kan vedtage at dele sig op i besluttende led

bestående af mindst 3 medlemmer, deriblandt formanden eller næstformanden,

jf. SFL § 10, stk. 4. For at et besluttende led er beslutningsdygtigt,

skal mindst 3 medlemmer eller deres stedfortrædere deltage i afgørelsen.

Uanset opdelingen i besluttende led har ethvert af nævnets medlemmer ret

til at kræve en sag forelagt til afgørelse for det samlede

skatteankenævn.

Afstemningen afgøres ved stemmeflerhed. Ved stemmelighed er formandens

eller næstformandens stemme afgørende, og undlader et medlem at stemme,

anses dette for at have stemt for forslaget, jf. forretningsordenens § 8,

stk. 2.

Protokol

Der skal føres protokol over møder i skatteankenævnene. Kravene til

protokollens indhold er nærmere uddybet i § 9 i forretningsordenen

for skatteankenævnene. Hvis et medlem af et skatteankenævn er uenig i en

ansættelse, der er foretaget af skatteankenævnet, kan medlemmet kræve sine

indvendinger imod afgørelsen tilført beslutningsprotokollen, og at en kopi

heraf sendes til Skatterådet, jf. SFL § 7, stk 5.

Skatteankenævnets

opgaver

Skatteankenævnets hovedopgaver er angivet i SFL § 5 og består i at

afgøre klager over SKATs afgørelser vedrørende fysiske personer og

dødsboer om

1) Forskudsregistrering af indkomst.

2) Ansættelse af indkomstskat.

3) Bindende svar for så vidt angår spørgsmål som nævnt i nr. 1, 2 og

4-7.

4) Ansættelse af underskud eller tab, der kun kan modregnes i

skattepligtig indkomst fra kilder af samme art, som underskuddet eller

tabet vedrører.

5) Ansættelse af ejendomsværdiskat.

6) Beregning af passivposter efter boafgiftslovens § 13 a, der ikke

vedrører værdiansættelse efter boafgiftslovens § 12.

7) Beregning af passivposter efter KSL § 33 D.

8) Ansættelse af anskaffelsessummer mv. opgjort efter SKL § 3 C, stk.

8, 11 og 13 for fysiske personer og dødsboer.

9) Behandling af anmodninger efter SKL § 3 C, stk.3, 4. pkt., stk. 5,

stk. 11, 5. pkt. og stk. 13, 4. pkt. for fysiske personer og dødsboer.

Om sagsbehandlingen i skatteankenævn, se afsnit

H.3.2 .

SKAT stiller sekretariatsbistand til rådighed for skatteankenævnet.

Sekretariatet er organisatorisk adskilt fra den øvrige del af

SKAT, jf. SFL § 7, stk. 8.

Overspringelsesreglen

Efter SFL § 5, stk. 2 kan en klager vælge at springe

skatteankenævnsbehandlingen over og klage direkte til Landsskatteretten.

Dette gælder dog ikke afgørelser om forskudsregistrering, jf. SFL § 5,

stk. 1, nr. 1, hvor det er skatteankenævnet, der er første og eneste

klageinstans.

Hvis en klager

vælger ikke at benytte

overspringelsesreglen og hvis skatteankenævnet ikke har truffet afgørelse

inden 3 måneder efter at klagen er modtaget, har klageren ret til

at vælge klagen behandlet i Landsskatteretten, jf. SFL § 5, stk.

3.

Påkendelseskompetence

Skatteankenævnet kan kun behandle det punkt, der er klaget over, eller

som er en følge af klagen. Skatteankenævnene er ikke bundet af

ansættelsesfristerne i SFL §§ 26 og 27. Ønsker skattemyndighederne andre

forhold i skatteansættelsen ændret, må spørgsmålet tages op af SKAT under

iagttagelse af fristreglerne i SFL § 26 og § 27.

Hvis en klage bliver tilbagekaldt, har et skatteankenævn ikke

kompetence til at fortsætte klagebehandlingen, jf. TfS 1995, 641 LSR.

Genoptagelseskompetence

Reglerne om skatteankenævnenes genoptagelse af egne klagesager findes i

SFL § 37, stk. 1 og 2.

Efter SFL § 37, stk. 1 kan skatteankenævnet genoptage egne afgørelser

efter anmodning fra klageren, når nævnet forelægges nye oplysninger, som

ikke tidligere har været fremme under sagen, og nævnet skønner, at de nye

oplysninger ville have medført et væsentligt ændret udfald af sagen, hvis

de havde foreligget tidligere.

De nye oplysninger skal forelægges skatteankenævnet inden for en af

følgende frister:

1) Fristen efter SFL § 26, stk. 2, jf. § 27, for fremsættelse af en

anmodning om genoptagelse.

2) Fristen efter SFL § 42, stk. 1 for indgivelse af klage over

skatteankenævnets afgørelse til Landsskatteretten, eller inden

Landsskatterettens behandling af klagesagen er afsluttet.

3) Fristen efter SFL § 48, stk. 3 for indbringelse af sagen for

landsretten, eller inden landsrettens behandling af sagen er

afsluttet.

4) Fristen for indbringelse af landsrettens dom for Højesteret, eller

inden Højesterets behandling af sagen er afsluttet.

Skatteankenævnets adgang til at genoptage egne afgørelser efter SFL §

37, stk. 1 er således tidsmæssigt begrænset af ansættelsesfristerne i SFL

§§ 26 og 27, og af fristerne for at påklage afgørelsen i det

administrative klagesystem eller for at indbringe afgørelsen for

domstolene.

Baggrunden herfor er, at det som udgangspunkt ikke skal være lettere at

få genoptaget en skatteansættelse, der har været påklaget, end en

skatteansættelse, der ikke har været påklaget. Fristerne indebærer

tillige, at en skattepligtig ikke skal afskæres fra at tilbagekalde en sag

i Landsskatteretten eller ved domstolene for at få sagen færdigbehandlet i

skatteankenævnet.

Efter SFL § 37, stk. 1 skal en anmodning om genoptagelse af

en skatteankenævnskendelse som nævnt fremsættes inden for samme frister

som dem, der gælder for fremsættelse af en anmodning om genoptagelse i

første instans af en skatteansættelse. Det vil sige inden 1. maj i det

fjerde år efter indkomstårets udløb, medmindre der foreligger sådanne

særlige omstændigheder som nævnt i SFL § 27, jf. afsnit

G.3.2.1. Påberåbes SFL § 27 som grundlag for en genoptagelse,

skal betingelsen om, at der skal reageres inden 6 måneder efter, at den

skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder

fravigelse af fristerne i SFL § 26, være opfyldt, jf. SFL § 27, stk.

2. SKAT kan dog dispensere fra fristen.

Efter SFL § 37, stk. 2 kan skatteankenævnet efter anmodning fra

klageren genoptage egne afgørelser, selv om betingelserne efter SFL § 37,

stk. 1 ikke er opfyldt, hvis nævnet skønner, at særlige omstændigheder

taler derfor.

Som eksempel på et tilfælde, hvor der hverken var grundlag for

genoptagelse af en ankenævnsafgørelse efter SFL § 37, stk. 1, eller 2, kan

nævnes

SKM2006.619.VLR .

I 10-mandsprojektsagerne, andre tilsvarende massesager og i øvrigt i

sager med identiske forhold, kan et skatteankenævn efter anmodning give

klageren et tilsagn om genoptagelse af skatteankenævnets afgørelse med

henvisning til, at en ganske tilsvarende sag er indbragt for

Landsskatteretten eller domstolene (pilotsagen). Tilsagnet indebærer, at

skatteankenævnet - når der foreligger en endelig dom eller kendelse i

pilotsagen - vil vurdere sagen på ny, hvis pilotsagen falder ud til den

skattepligtiges fordel, og klageren uden ugrundet ophold efter at være

kommet til kundskab om denne afgørelse retter henvendelse til

skatteankenævnet herom. Genoptagelsestilsagnet forudsætter, at

skatteankenævnet i hvert enkelt tilfælde vurderer, om betingelserne for et

genoptagelsestilsagn er opfyldt, herunder om der foreligger den fornødne

sammenlignelighed mellem klagesagen og pilotsagen. Skatteankenævnet skal

desuden påse, at tilbagesøgningskravet ikke allerede er forældet efter

1908-loven på tilsagnstidspunktet, jf. afsnit

N . Skatteankenævnet skal orientere SKAT om

genoptagelsestilsagnet, jf. også TfS 1997, 230 DEP.

Et skatteankenævn kan kun genoptage en tidligere afsagt kendelse efter

anmodning fra den skattepligtige, jf. TfS 1995, 238 LSR. Hvis et

skatteankenævn bliver opmærksom på, at en ændring vil være til gunst for

klageren, bør skatteankenævnet opfordre klageren til selv at anmode om

genoptagelse.

Kompetencekonflikt ved

genoptagelse

Det fremgår af SFL § 14, stk. 1, nr. 3, at et skatteankenævn ikke kan

træffe afgørelse i en sag i det omfang Skatterådet eller Landsskatteretten

har taget stilling til sagen. Af

SKM2006.39.ØLR

fremgår, at nævnte bestemmelse ikke var til hinder for, at et

skatteankenævn kunne tage stilling til en genoptagelsesanmodning,

selv om Landsskatteretten havde taget stilling til samme sag

vedrørende et rent formelt spørgsmål. Landsskatterettens stillingtagen

bestod alene i at afvise, fordi klagefristen var overskredet. Det kan

dog tilføjes, at hvis der i en sådan situation ikke kan fremlægges nye

faktiske eller retlige oplysninger for skatteankenævnet, således at der er

tale om et helt identisk afgørelsesgrundlag, vil

skatteankenævnet umiddelbart kunne afvise anmodningen ved at henholde

sig til den tidligere afgørelse, der blev påklaget for sent til

Landsskatteretten, med den konsekvens, at der ikke udløses en ny frist

for klage til Landsskatteretten.

A.1.5 Vurderingsankenævnet

Vurderingsankenævnene afgør klager over SKATs afgørelser vedrørende

vurdering af landets faste ejendomme og afgørelser om

værdiforringelseserklæringer efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8,

stk. 1, nr. 3, jf. SFL § 8.

Skatteministeren bestemmer efter SFL § 9, stk. 1, landets

inddeling i vurderingsankenævnskredse og antallet af medlemmer i det

enkelte vurderingsankenævn. Kredsinddelingen er fastsat i § 2 i

bekendtgørelse om landets inddeling i skatte-, vurderings- og

motorankenævnskredse. Landet er opdelt i 15 vurderingsankenævnskredse.

Skatteministeren udnævner efter SFL § 9, stk. 2, nævnsmedlemmerne

tillige med en suppleant for hvert af medlemmerne efter indstilling fra

kommunalbestyrelserne i de kommuner, som vurderingsankekredsen

omfatter.

De vurderingsankenævn, der er udnævnt efter § 16 c i den nu ophævede

skattestyrelseslov, jf. lovbekendtgørelse nr. 868 af 12. august 2004,

fortsætter dog deres virke i en vis periode under den ny

skatteforvaltningslov, dvs. i perioden 1. november 2005 til og med den 30.

juni 2006.

Vurderingsankenævnet vælger en formand og én eller to næstformænd

blandt nævnets medlemmer, jf. SFL § 10, stk. 1.

Forretningsordenen for

vurderingsankenævnene

I henhold til SFL § 10, stk. 4, kan skatteministeren fastsætte

regler for vurderingsankenævnenes virksomhed. Der er nu udsendt en

udsendt en endelig forretningsorden, der er trådt i kraft d. 1. juli 2006,

bekendtgørelse nr. 608 af 14. juni 2006, og har ophævet den

midlertidige forretningsorden for vurderingsankenævn , der

gjaldt i perioden 1.

november 2005-30. juni 2006, jf. bekendtgørelse nr. 961 af 12.

oktober 2005.

Vurderingsankenævnets

møder

Vurderingsankenævnet udøver sin virksomhed ved møder.

Formanden for vurderingsankenævnet indkalder nævnet og fastsætter

dagsorden for møderne, der ikke er offentlige.

Beslutningsdygtighed

For at vurderingsankenævnet kan træffe en afgørelse, skal mindst

halvdelen af nævnets medlemmer eller deres stedfortrædere deltage i

afgørelsen, jf. SFL § 10, stk. 2. Formanden eller en næstformand skal

deltage i alle afgørelser. Et vurderingsankenævn kan ikke som et

skatteankenævn opdele sig i mindre, besluttende led.

Vurderingsankenævnet træffer afgørelse ved afstemning, medmindre

formanden (eller næstformanden) skønner, at nævnets stilling er så

entydig, at en afstemning er overflødig, jf. forretningsordens § 8, stk. 2

og 3. I tilfælde af stemmelighed er formandens eller næstformandens

stemme afgørende.

Mødeprotokol

Vurderingsankenævnets sekretær skal føre en mødeprotokol, hvori nævnets

beslutninger skal indføres, jf. forretningsordenens § 9, stk. 1. Et

medlem, der er uenig i en afgørelse, der er truffet af

vurderingsankenævnet, kan kræve sine indvendinger imod afgørelsen tilført

protokollen og en kopi af protokollatet indsendt til Skatterådet. Dette

fremgår af SFL § 10, stk. 3, og forretningsordenens § 9, stk. 4 og

5.

Habilitet

Hvis et medlem af et vurderingsankenævn på grund af inhabilitet er

udelukket fra at deltage i forhandlingen og afgørelsen af en sag, skal

mødeprotokollen indeholde oplysning herom, jf. forretningsordenens § 9,

stk. 3. Det er forudsat, at nævnet selv træffer beslutning om,

hvorvidt et medlems interesse i en sags udfald er af en sådan

beskaffenhed, at medlemmet er udelukket fra at deltage i nævnets

behandling af sagen. Det medlem, som er blevet anset for inhabil, kan

kræve sine indvendinger mod nævnets beslutning tilført

mødeprotokollen.

Besigtigelse

Vurderingsankenævnet kan foretage fornøden besigtigelse af en ejendom,

jf. SFL § 38, stk. 9.

Påkendelseskompetence

Vurderingsankenævnet kan foruden at tage stilling til det direkte

påklagede forhold foretage afledte ændringer, jf. SFL § 38, stk. 6.

Nævnet kan kun påkende ansættelserne i den vurdering, der er påklaget.

Nævnet kan ikke tage stilling til vurderinger, der er ældre eller yngre

end den påklagede, selv om de vedrører den samme ejendom.

Genoptagelse

Et vurderingsankenævn kan efter anmodning fra en part genoptage en sag,

der er påkendt eller afvist af vurderingsankenævnet, hvis der forelægges

nævnet oplysninger, som ikke tidligere har været fremme under sagen, og

det skønnes, at de nye oplysninger ville have medført et væsentligt ændret

udfald af afgørelsen, hvis de havde foreligget tidligere. De nye

oplysninger skal forelægges nævnet inden en bestemt frist, jf. nærmere

herom i SFL § 39.

Sekretariatsbistand

SKAT stiller sekretariatsbistand til rådighed for

vurderingsankenævnene, jf. SFL § 10, stk.

6.

A.1.6 Motorankenævn

Kompetence

Motorankenævnene behandler klager over SKATs afgørelser om:

1) fastsættelse af den afgiftspligtige værdi af nye køretøjer efter §

9, stk. 4, i lov om registreringsafgift af motorkøretøjer

2) fastsættelse af den afgiftspligtige værdi af brugte køretøjer efter

samme lovs § 10

3) fastsættelse af godtgørelse efter samme lovs § 7 b

4) afslag på anmodning om genoptagelse af en afgørelse som nævnt i

førnævnte nr. 1-3.

Alle andre afgørelser om registreringsafgift, der er truffet af SKAT,

skal påklages direkte til Landsskatteretten.

Udnævnelse af medlemmer og

kredsinddeling

Skatteministeren udpeger medlemmer i motorankenævnene og bestemmer

landets inddeling i motorankenævnskredse, jf. lov om registreringsafgift

af motorkøretøjer § 12. Hvert motorankenævn består af 3 medlemmer, hvoraf

de 2 skal være henholdsvis teknisk og handelsmæssigt sagkyndige. Disse 2

sagkyndige skal udnævnes efter indstilling fra hovedorganisationerne

af bilejere.

En ansat i SKAT kan ikke være medlem af eller stedfortræder i et

motorankenævn. Ingen kan samtidig være medlem af eller stedfortræder i et

motorankenævn og Landsskatteretten.

Kredsinddelingen er fastsat i § 3 i bekendtgørelse herom nr.

256 af 28. marts 2006, hvoraf fremgår, at der på landsplan findes 4

motorankenævn, nemlig Motorankenævn Nordjyland, Motorankenævn Midtjylland,

Motorankenævn Sydjylland-Fyn og Motorankenævn Sjælland-København.

Stedlig

kompetence

Den stedlige kompetence for motorankenævn er fastsat i

forretningsordenen for motorankenævn, der er udsendt som bekendtgørelse

nr. 257 af 28. marts 2006. Det er i § 1, stk. 2, fastsat, at en klage

behandles af motorankenævnet i den kreds, hvor den pågældende del af SKAT,

der har truffet afgørelsen, er beliggende. Dette fraviges, hvis et

motorankenævn skal tage stilling til et spørgsmål, der tidligere er

behandlet ved en domstol eller Landsskatteretten, idet det i givet fald

er fastsat, at afgørelsen skal træffes af et andet motorankenævn end

det, der oprindelig traf afgørelse.

Sekretariatsbistand

Det fremgår af lov om registreringsafgift af motorkøretøjer § 12,

stk. 9, at SKAT stiller sekretariatsbistand til rådighed for

motorankenævnene. Den nærmere regulering af sekretariatsvirksomheden er

foretaget i forretningsordenen for motorankenævn § 5.

A.1.7 Landskatteretten

Landsskatteretten er den endelige administrative klageinstans

vedrørende afgørelser om skat mv. Landsskatteretten er organisatorisk

placeret som en del af Skatteministeriet, men er uafhængig i sin

sagsbehandling. Landsskatteretten kan således ikke ved tjenestebefaling

pålægges at træffe en bestemt afgørelse i en konkret sag.

Landsskatteretten er et nævn, og altså ikke en domstol.

Landsskatterettens forretningsorden, jf.

bekendtgørelse nr. 974 af 17. oktober 2005 , indeholder regler om

Landsskatterettens

organisation, afvisning af klager, sagsforberedelsen, rettens afgørelser,

retsmøder, udfærdigelse af kendelser, tilbagekaldelse, genoptagelsessager,

repræsentation, klageafgifter og offentliggørelse af rettens afgørelser.

Om klagesagsbehandlingen i Landsskatteretten henvises til afsnit

H.3.4.

Sammensætning

Retten er et kollegialt organ, der består af en retspræsident, et antal

retsformænd, et antal retsmedlemmer samt 30 ordinære medlemmer, hvoraf

Folketinget vælger 11 og skatteministeren udnævner 19 medlemmer. Blandt de

medlemmer, som skatteministeren udnævner, skal der mindst være én

repræsentant for henholdsvis erhvervslivet og lønmodtagerne. Mindst 11 af

de medlemmer, som skatteministeren udnævner, skal være dommere,

jf. SFL § 12, stk. 3. Herudover udnævner skatteministeren 2 særligt

sagkyndige retsmedlemmer, hvoraf den ene repræsenterer bilbranchen og den

anden Færdselsstyrelsen. Skatteministeren udnævner på samme måde

suppleanter for disse medlemmer, jf. SFL § 12, stk. 4.

Landsskatterettens medlemmer skal herudover opfylde de almindelige

habilitetsregler i FVL § 3.

Ifølge SFL § 13, stk. 2 kan retspræsidenten bestemme, at en kontorchef

eller en fuldmægtig i Landsskatteretten kan deltage i afgørelsen af en

klage.

Retspræsidenten kan i medfør af SFL § 13, stk. 3 desuden bestemme, at

klager over visse nærmere angivne typer afgørelser, der er truffet af

SKAT, kan afgøres uden medvirken af ordinære retsmedlemmer. Denne

bemyndigelse til ud fra en konkret vurdering at henlægge klagesager til

afgørelse af en af Landsskatterettens embedsmænd er primært tænkt anvendt

på de klagesagstyper, der tidligere blev afgjort af told- og

skatteforvaltningen. Der henvises til bekendtgørelse nr. 1025 af 24.

oktober 2005.

Møder og

afstemning

Landsskatterettens afgørelse træffes på grundlag af en skriftlig

votering eller på grundlag af en mundtlig votering i et retsmøde. I en

afgørelse skal normalt deltage mindst 3 retsmedlemmer, heraf skal mindst

én være retspræsidenten eller en retsformand, og mindst 2 skal være valgt

af Folketinget eller udnævnt af skatteministeren. I tilfælde af

stemmelighed er retspræsidentens stemme afgørende, jf. SFL § 13,

stk.1. Afvisning af en indkommet klage eller afgørelse om genoptagelse

efter SFL § 46 af en påkendt klage træffes dog af retspræsidenten, en

retsformand eller en kontorchef i Landsskatteretten, jf. SFL § 13,

stk. 4.

Protokol

Der føres protokol over retsmøder i Landsskatteretten, jf.

forretningsordenens § 16. Protokollen skal indeholde følgende:

dato og klokkeslet for mødets begyndelse og afslutning

identifikation af sagen

afgørelsen af sagen

oplysning om hvem der var til stede under behandlingen af sagen

evt. mindretalsvota og begrundelserne herfor

evt. afgørelser vedrørende et retsmedlems inhabilitet

Landsskatterettens

opgaver

Landsskatterettens virksomhed er opregnet i SFL § 11, stk. 1.

Landsskatteretten behandler klager over SKATs afgørelser, bortset fra

afgørelser om forskudsregistrering som nævnt i SFL § 5, stk. 1, nr. 1.

Endvidere behandler Landsskatteretten klager over Skatterådets afgørelser,

skatteankenævnenes afgørelser efter SFL § 5, stk. 2 - 7 samt

vurderingsankenævnenes afgørelser. Landsskatteretten afgør også sager, som

skatteministeren har indbragt for Landsskatteretten efter SFL § 40,

stk. 2 , dvs. afgørelser, som er truffet af Skatterådet, og som indeholder

en stillingtagen til et EU-retligt spørgsmål. Endelig afgør

Landsskatteretten klager, der efter anden lovgivning er henlagt til

Landsskatteren, jf. SFL § 11, stk. 3.

Både klager og Skatteministeriet har adgang til at få prøvet

Landsskatterettens afgørelse ved domstolene, jf. SFL §§ 48 - 50 og

afsnit

I . Om klagevejene henvises i øvrigt til afsnit

H .

Genoptagelseskompetence

Landsskatteretten kan genoptage sin egen afgørelse efter anmodning fra

klageren, jf. SFL § 46, stk. 1. Dette kræver dog, at der forelægges

oplysninger for Landsskatteretten, som ikke tidligere har været fremme

under sagen, uden at dette kan lægges klageren til last, og det skønnes,

at de nye oplysninger kunne have medført et væsentligt andet udfald af

sagen, hvis de havde foreligget tidligere. Efter SFL § 46, stk.

2 kan Landsskatteretten, når ganske særlige omstændigheder taler derfor,

se bort fra genoptagelseskriterierne i § 46, stk. 1. Se herom

SKM2004.17.VLR

og

SKM2004.27.ØLR .

Som eksempel kan også nævnes, at Landsskatteretten har afsagt en kendelse,

der vedrører et spørgsmål, som samtidig verserer for domstolene, og hvor

domstolsafgørelsen tilsidesætter hidtidig landsskatteretspraksis. Det

forudsættes, at bestemmelsen administreres restriktivt, idet retsmidlet

mod Landsskatterettens kendelser fortsat må være indbringelse for

domstolene. Se f.eks.

SKM2007.100.LSR ,

hvor det under den tidligere behandling i Landsskatteretten ikke var

oplyst af klagerens repræsentant, at klageren på selvangivelsestidspunktet

havde været ude for en ulykke. Da klagerens repræsentant havde været

vidende om klientens ulykkestilfælde, var der ikke i forbindelse med

anmodningen om genoptagelse i Landsskatteretten tale om ganske

særlige omstændigheder. Forfølger en klager ikke sin opfattelse

gennem indbringelse for domstolene, skal der foreligge særlige

omstændigheder, der taler afgørende for at tillade genoptagelse, se fx TfS

2000, 816 LSR.

Det antages, at SFL § 46, stk. 2 giver hjemmel til, at

Landskatteretten i et meget begrænset omfang kan give forhåndstilsagn om

genoptagelse af afsagte landsskatteretskendelser, nemlig i tilfælde hvor

klageren kan påvise, at der verserer en helt identisk sag for domstolene,

således at udfaldet af dommen må antages at ville kunne lægges direkte til

grund for den sag, der har været forelagt Landsskatteretten.

SKM2004.266.ØLR

drejede sig om, hvorvidt sagsøgeren havde ret til genoptagelse af en sag

for Landsskatteretten i henhold til et genoptagelsestilsagn. Da den

retssag, som genoptagelsestilsagnet var betinget af, blev hævet af

skatteyderen inden sagen blev domsforhandlet, fandt landsretten, at

betingelsen for at genoptage sagssøgerens sag ikke var opfyldt.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Påkendelseskompetence

Ifølge SFL § 11 er Landsskatteretten 1. klageinstans vedrørende klager

over SKATs og Skatterådets afgørelser. SKATs afgørelser om

forskudsregistrering af indkomst kan dog ikke påklages til

Landsskatteretten, jf. herom SFL § 5, stk. 1, nr. 1.

Landsskatteretten er desuden 1. klageinstans i skatteankenævnenes

afgørelser efter SFL § 5, stk. 2 - 7 og i vurderingsankenævnenes

afgørelser.

Endelig afgør Landsskatteretten klagesager, som er henlagt til

Landsskatteretten efter anden lovgivning. Som et eksempel herpå kan

nævnes, at Landsskatteretten efter vægtafgiftslovens § 20 er klageinstans

for visse afgørelser truffet af Centralregisteret for Motorkøretøjer.

Landsskatteretten afgør endvidere sager, som er afgjort af Skatterådet,

og som skatteministeren indbringer for Landsskatteretten, fordi sagen

indeholder EU-retlige spørgsmål, som skatteministeren ønsker efterprøvet,

jf. SFL § § 11, stk. 2 og § § 40, stk. 2.

En ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdi kan ifølge SFL § 41

påklages, når den klageberettigede mener, at der foreligger et eller flere

af følgende forhold:

spørgsmål om skattepligt efter lovgivningens regler om indkomstskat

til staten,

spørgsmålet om en skatteansættelse er ugyldig som følge af formelle

fejl,

spørgsmål om indkomsten eller ejendomsværdien er ansat forkert,

spørgsmål om skatten er beregnet forkert, eller et til

skatteberegningen knyttet tillæg, gebyr e.lign. er beregnet forkert

eller pålagt med urette,

spørgsmål om at skatteansættelsen er uvirksom, fordi det afledte

skattekrav var forældet på tidspunktet for skatteansættelsens

foretagelse og

spørgsmål om underskud eller tab, der kun kan modregnes i

skattepligtig indkomst fra kilder af samme art, som underskuddet eller

tabet vedrører, er ansat forkert.

Ejendomsvurdering

Landsskatteretten afgør klager over vurderingsankenævnenes og

Skatterådets afgørelser, jf. SFL § 11, stk. 1, nr. 2 og 4. Det drejer

sig om spørgsmål, som vurderingsankenævnene har behandlet i medfør

af SFL §§ 38 og 39, og om spørgsmål, som Skatterådet har behandlet i

medfør af SFL § 2, stk. 2 eller 3, eller SFL § 33, stk. 3.

Landsskatteretten anses for kompetent til at behandle ethvert

spørgsmål, som efter sin art kan indbringes for vurderingsankenævnene,

herunder spørgsmål om, hvorvidt der skal ses bort fra klagefristen

i SFL § 38, stk. 2.

Klage til Landsskatteretten kan indgives af den, der har en væsentlig,

direkte og individuel retlig interesse i den påklagede afgørelse, jf. SFL

§ 40, stk. 1. For så vidt angår retten til at klage over en afgørelse, der

kan påklages til vurderingsankenævn efter SFL § 8, nr. 1, dvs.

afgørelser efter vurderingsloven, afgrænses kredsen af klageberettigede

dog på samme måde som kredsen af klageberettigede til

vurderingsankenævnene, jf. SFL § 38, stk. 1.

Er der klaget over en afgørelse som nævnt i SFL § 8, nr. 1, dvs.

afgørelser efter vurderingsloven, kan SKAT indbringe andre

afgørelser efter vurderingsloven vedrørende ejendommen, der er en følge af

klagen, for Landsskatteretten, der påkender disse afgørelser i forbindelse

med klagen. Det følger af SFL § 40, stk. 3.

A.1.8 Spillemyndigheden

Spillemyndigheden er en myndighed direkte under SKATs direktør.

Skattemyndigheden varetager de opgaver, der følger af lov om

gevinstgivende spilleautomater, jf. lov nr. 462 af 31. maj 2000.

Spillemyndighedens opgave er at behandle ansøgninger om tilladelse til

opstilling og drift af spilleautomater. Herudover skal spillemyndigheden

bl.a. påse, at spil på spilleautomater udbydes i overensstemmelse med

loven, og at eventuelle vilkår for tilladelsen, som spillemyndigheden har

udstedt, overholdes.

A.1.9 Spilleankenævnet

Spilleankenævnet behandler klager over spillemyndighedens

afgørelser.

Nævnet er sammensat af en repræsentant med kendskab til branchen, en

repræsentant for SKAT og en repræsentant for Skatteministeriets

departement.

A.1.10 Retsikkerhedschefen

Ansvar og opgaver

Retssikkerhedschefen vil primært få til opgave at hjælpe borgerne i

deres kontakt med SKAT og at bistå SKATs direktion i at sikre og

udvikle god forvaltning.

Det vil være retssikkerhedschefens ansvar at besvare henvendelser fra

borgere og virksomheder, idet henvendelserne til retssikkerhedschefen

ikke nødvendigvis skal have samme formelle præg som klager, og idet

argumentationen kan være på friere basis end ved henvendelser til SKAT.

Der kan også være tale om henvendelser om medarbejdernes håndtering af

sager i forhold til borgere/virksomheder. Der er ikke tale om en formel

klageinstans.

Retssikkerhedschefen vil have mulighed for at "samle op" på SKATs

afgørelser med indstilling om, at SKATs afgørelser genovervejes i

forvaltningen.

Retssikkerhedschefen vil endvidere få til opgave at vurdere, om SKATs

strategier efterleves, og således ikke alene se bagud og konstatere, hvad

der måtte være gået galt.

Styringsrelationer

Retssikkerhedschefen vil være en selvstændig enhed med reference til

SKATs direktør og til et udvalg med deltagelse bl.a. af SKATs

direktør.

A.1.11Kommunale servicecentre

Ifølge SFL § 16, stk. 2 kan skatteministeren fastsætte regler om,

at kommunalbestyrelsen i landets kommuner skal løse opgaver, der har

karakter af borgervejledning og lignende faktisk forvaltningsvirksomhed,

og som efter SFL § 1 henhører under SKATs opgaver.

Denne bemyndigelse er udnyttet i bekendtgørelse nr. 1007 af 20. oktober

2005 om kommunernes borgerbetjening på skatteområdet. Bekendtgørelsen

suppleres af en vejledning af 13. marts 2006 om kommunernes

borgerbetjening på skatteområdet(ISBN nr. 87-7552-865-7).

Generel

vejledning

Kommunerne er altså ikke bemyndiget til at træffe nogen form for

forvaltningsafgørelser. Af bekendtgørelsens §§ 2-3 fremgår, at kommunernes

beføjelser er beskrevet som generel vejledning og information, herunder

udlevering af informationsmateriale m.v. og bistand til søgning af

relevante oplysninger på SKATs hjemmeside, samt i øvrigt vejledning i

brugen af digitale tjenester.

Øvrig faktisk

forvaltningsvirksomhed

Hvad angår øvrig faktisk forvaltningsvirksomhed fremgår det af

bekendtgørelsens §§ 4-5, at bemyndigelsen omfatter dels en række

ekspeditioner i tilknytning til administrationen af forskud - eksl.

forskudsændringer, som forudsætter, at der træffes afgørelse - dels

modtagelse af selvangivelser, forskudsskemaer og øvrigt materiale fra

borgere og virksomheder på vegne af SKAT. Denne modtagelsesfunktion

indebærer, at i henseende til frister anses sådant materiale for modtaget

hos SKAT den dato, hvor materialet er modtaget i kommunen, som desuden

skal vejlede om betydningen af formkrav og frister.

Grænserne for den saglige

kompetence

Af bekendtgørelsens § 6 fremgår, at i det omfang behandlingen af

en borgerhenvendelse vil gå uden for rammerne af bemyndigelsen i

bekendtgørelsen, skal kommunen straks foretage den fornødne

videreformidling til SKAT. Omvendt er det fastsat, at SKAT ikke kan

henvise borgerhenvendelser om skat til en kommune. Hvad angår spørgsmålet

i hvilket omfang borgere og virksomheder kan støtte ret på vejledning fra

et kommunalt borgerservicecenter henvises til

C.2.1 .

A.2 Saglig og stedlig kompetence og

kompetenceafgrænsning

En forvaltningsmyndigheds kompetenceområde afgrænses ud fra reglerne om

den saglige og stedlige kompetencefordeling.

Saglig kompetence

Reglerne om saglig kompetencefordeling bygger på den forudsætning, at

visse forvaltningsmyndigheder er særligt velegnede til at tage sig af

bestemte forvaltningsopgaver i kraft af deres særlige sagkundskab og

opsamlede erfaring, herunder at træffe bestemte typer af afgørelser. Den

saglige kompetencefordeling indeholder derfor en fordeling af opgaver

mellem forskellige myndigheder efter opgavernes art.

Saglig

inkompetence

Saglig inkompetence foreligger, hvis en forvaltningsmyndighed træffer

afgørelse vedrørende et forhold, der efter sin art hører under en anden

forvaltningsmyndighed.

Stedlig

kompetence

Reglerne om stedlig kompetence fordeler ensartede forvaltningsopgaver

mellem flere sideordnede forvaltningsmyndigheder, således at hver

myndighed får tildelt sit stedlige forretningsområde.

En stedlig kompetenceregel kan være begrundet i, at et vist

stedkendskab vil være nødvendigt ved varetagelsen af en bestemt opgave. En

stedlig kompetenceregel kan også være begrundet i en rent praktisk

arbejdsdeling mellem sideordnede myndigheder.

Stedlig

inkompetence

Der er tale om stedlig inkompetence, hvis et skatteankenævn

klagebehandler en skatteansættelse, som hører under en anden kommune. Der

vil være tale om stedlig inkompetence, selv om den stedlige

kompetenceregel ikke kan opfattes som en garanti for afgørelsens lovlighed

og rigtighed.

Om konsekvenserne af inkompetence, se afsnit

F .

Kompetenceafgrænsning

Skatteministeren kan ikke træffe afgørelse om en skatteansættelse eller

om en vurdering af en fast ejendom, herunder om de med ansættelsen

forbundne bevillinger og dispensationer, jf. skatteforvaltningslovens §

14, stk. 1, nr. 1.

SKAT kan ikke træffe afgørelse i en sag, i det omfang Skatterådet,

Landsskatteretten, et skatteankenævn, et vurderingsankenævn har taget

stilling til sagen. Uanset dette kan told- og skatteforvaltningen dog

ændre et forhold i en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat af

de grunde, der er nævnt i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, hvis den

skattepligtige ikke udtaler sig imod ansættelsen. På tilsvarende vis kan

SKAT ændre et forhold i et afgiftstilsvar eller i godtgørelse af en afgift

af de grunde, der er nævnt i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, hvis

den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede ikke udtaler

sig imod ændringen, jf. skatteforvaltningslovens § 14, stk. 1, nr.

2.

Af

SKM2006.497.VLR

fremgår, at det følger af almindelige forvaltningsretlige principper, at

en lovbestemt overførsel af kompetence fra det daværende Ligningsråd til

Told- og Skattestyrelsen vedrørende tilladelse til skattefri tilførsel af

aktiver, var ensbetydende med, at Told- og Skattestyrelsen også var

tillagt kompetencen til at tilbagekalde en tilladelse, der tidligere var

givet af Ligningsrådet.

Et skatteankenævn eller et vurderingsankenævn kan ikke træffe afgørelse

i en sag, i det omfang Skatterådet eller Landsskatteretten har taget

stilling til sagen, jf. skatteforvaltningslovens § 14, stk. 1, nr. 3.

Skatterådet kan ikke træffe afgørelse i en sag, i det omfang

Landsskatteretten har taget stilling til sagen.

Formuleringen "i det omfang" er ensbetydende med, at den underordnede

myndigheds kompetence kun er afskåret, hvis den overordnede myndighed har

taget stilling til det samme spørgsmål. Som det fremgår af

SKM2006.39.ØLR

var et skatteankenævn ikke afskåret fra at prøve en anmodning om

genoptagelse af skatteankenævnets tidligere afgørelse, selv om denne havde

været behandlet i Landsskatteretten. Imidlertid bestod Landsskatterettens

afgørelse alene i tage stilling til, at klagen blev afvist som følge af

overskridelse af klagefristen. Skatteankenævnet kunne derfor behandle

genoptagelsesanmodningen uden at komme i kompetencekonflikt med

Landsskatterettens afgørelse. Tilsvarende vil gælde i andre situationer,

hvor den overordnede myndighed alene har taget stilling til et rent

formelt spørgsmål. Det skal dog tilføjes, at hvis der i en sådan

situation ikke kan fremlægges nye faktiske eller retlige oplysninger til

støtte for genoptagelse, således at der er tale om et helt identisk

afgørelsesgrundlag, vil den underordnede myndighed kunne afvise

anmodningen og henholde sig til den tidligere trufne afgørelse, der

blev påklaget for sent, med den konsekvens, at der ikke løber en ny

klagefrist til næste instans. Skatteankenævnet har ikke kompetence

til at tage ligningsmæssig stilling til det efterfølgende år, når dette

ikke er omfattet af klagen. Hvis skatteankenævnet som led i sin

begrundelse har anført, hvad konsekvenserne af skatteankenævnets afgørelse

vil blive for den skattepligtiges ansættelse det efterfølgende år, er

told- og skatteforvaltningen ikke bundet af skatteankenævnets opfattelse

ved ligningen af det efterfølgende år, jf. TfS 1998, 115 VLD. Heller ikke

den skattepligtige kan i denne situation støtte ret på skatteankenævnets

tilkendegivelse.

SKAT kan som nævnt ikke ændre afgørelser truffet af skatteankenævnet.

SKAT kan heller ikke udstede direktiver for skatteankenævnets arbejde.

SKAT kan tilkendegive sin mening overfor skatteankenævnet efter anmodning

eller af egen drift.

SKAT kan forelægge skatteankenævnets afgørelse for Skatterådet til evt.

ændring, jf. afsnit

A.1.3 .

Skatterådet eller

Landsskatteretten har taget stilling

Skatteankenævnet eller SKAT kan som nævnt ikke ændre en

skatteansættelse for et indkomstår, i det omfang Skatterådet eller

Landsskatteretten har taget ligningsmæssig stilling til det pågældende

punkt i ansættelsen. SKAT kan dog ændre andre forhold i ansættelsen end

dem, som Skatterådet eller Landsskatteretten har taget stilling til. For

sager, der forelægges Skatterådet med indstilling om en egentlig

ansættelsesændring, er der tale om, at der træffes en lovfæstet afgørelse

af et uafhængigt råd. Det vil sige, at skatteministeren henholdsvis SKAT

ikke kan ændre afgørelsen. Skatterådet kan ikke træffe afgørelse om

forhold, som Landsskatteretten har afgjort.

Lignende dokumenter