Spring til indhold

Retsinformation

Remonstrationsordningen for klager på inddrivelsesområdet

UDT nr 9189 af 06/03/2006UdtalelseSkatte- og Vækstministeriet10. april 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Remonstrationsordningen for klager på

inddrivelsesområdet

1. Indledning

I det følgende

beskrives remonstrationsordningen i forbindelse med klager over

restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelser om inddrivelse af fordringer m.v.

Der fastsættes

endvidere retningslinjer for restanceinddrivelsesmyndighedens behandling af

sager under remonstration samt retningslinjer for indholdet af udtalelsen til

Landsskatteretten.

2. Retsgrundlaget bag remonstrationsordningen

Af § 4, stk. 1,

1. og 2. pkt., i

lov

nr. 429 af 6. juni 2005 om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer

(OIL) fremgår, at klager over restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelser om

inddrivelse af fordringer m.v. kan indbringes for Landsskatteretten inden for

en klagefrist på 3 måneder regnet fra modtagelsen af afgørelsen. Klagen skal

dog indgives til restanceinddrivelsesmyndigheden.

I § 4, stk. 1,

4. pkt., er der indført en remonstrationsordning, hvorefter

restanceinddrivelsesmyndigheden, hvis der på baggrund af klagen findes

anledning dertil, skal kunne genoptage sagen.

Hvis

restanceinddrivelsesmyndigheden efter en genoptagelse ikke kan give klager

fuldt ud medhold i klagen, og klager fastholder klagen, videresendes klagen

til

Landsskatteretten sammen med en udtalelse om sagen.

Der er i § 37 i

bekendtgørelse

Læs alt

nr. 995 af 19. oktober 2005 om inddrivelse af gæld til det offentlige

(inddrivelsesbekendtgørelsen) fastsat nærmere regler om

remonstrationsordningen.

3. Hvilke sager er omfattet af

remonstrationsordningen?

Det følger af

OIL

§ 4, stk. 1, at remonstrationsordningen gælder klager, for hvilke

Landsskatteretten

er klageinstans, det vil sige klager over restanceinddrivelsesmyndighedens

afgørelser om inddrivelse af fordringer m.v.

Remonstrationsordningen

gælder således

ikke

for

indsigelser mod udlæg

foretaget af restanceinddrivelsesmyndigheden, idet disse behandles af

fogedretten, jf.

OIL

§ 4, stk. 3

indsigelser om kravets

eksistens eller størrelse, jf.

OIL

§ 2, stk. 2, 2. pkt.

afgørelser, der enten har

en anden klageinstans end Landsskatteretten eller slet ikke kan påklages i

det administrative klagesystem.

Afgørelser, der

har en anden klageinstans end Landsskatteretten, er i henhold til

inddrivelsesbekendtgørelsens

§ 38

sager, der er omfattet af

reglerne i kapitel 9 i bekendtgørelsen, hvilket vil sige sager vedrørende

inddrivelse af bøder, konfiskationsbeløb og sagsomkostninger

indsigelser mod pålæg om

lønindeholdelse eller iværksættelse af modregning efter

færdselslovens

§ 122 b, stk. 5,

radio- og fjernsynslovens

§ 71,

stk. 5,

HT-lovens

§ 6a, stk. 5,

lov om jernbane

§ 23, stk. 6,

lov om trafikselskaber

§ 29, stk. 5,

og

lov om buskørsel

§ 5, stk. 7.

Se i øvrigt

nærmere herom Inddrivelsesvejledningens afsnit

C.4.1

.

Endelig kan

afdragsordninger efter

inddrivelsesbekendtgørelsens

§ 5 ikke påklages til Landsskatteretten, da skyldner kan kræve en egentlig

betalingsevnevurdering efter bekendtgørelsens kapitel 6, hvorfor

fastsættelsen

af afdragsordningen i disse § 5-tilfælde antager karakteren af faktisk

forvaltningsvirksomhed.

Der henvises nærmere til Inddrivelsesvejledningens afsnit

C.3.1

.

4. Hvilke forhold er omfattet af remonstrationsordningen?

Det er vigtigt

at sondre mellem de på afgørelsestidspunktet foreliggende

oprindelige

faktiske forhold, der blev lagt til grund ved

afgørelsen, og

efterfølgende

ændringer i disse forhold.

Det følger

således af

inddrivelsesbekendtgørelsens

§ 5, stk. 4, og § 8,

stk. 9 og 10, at den af restanceinddrivelsesmyndigheden oprindeligt fastsatte

afdragsordning eller restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelse om

lønindeholdelse

kan ændres, hvis skyldners økonomiske forhold

ændrer

sig efterfølgende.

Sager, hvor en

skyldner med henvisning til sine

ændrede

økonomiske forhold ønsker en anden afgørelse, skal derfor ikke betragtes som

klagesager, selv om skyldneren evt. selv ser sin henvendelse til

restanceinddrivelsesmyndigheden som en sådan. I stedet skal

restanceinddrivelsesmyndigheden

vurdere, om afgørelsen skal ændres. I tilfælde af, at afgørelsen fastholdes

eller ikke ændres i det af skyldneren ønskede omfang, vil afgørelsen herom

kunne påklages til Landsskatteretten i overensstemmelse med

OIL

§ 4, stk. 1, dvs. med en frist på 3 måneder. Remonstrationsordningen skal

derfor

ikke anvendes i disse tilfælde.

Er der tale om,

at skyldneren er uenig i det faktum, der blev lagt til grund ved afgørelsen,

eller anfægter den juridiske behandling af dette faktum, hører sagen, hvis

skyldner klager over afgørelsen, under remonstrationsordningen i

OIL

§ 4, stk. 1.

5. Alle klager omfattet af OIL § 4, stk. 1, skal

remonstrationsbehandles

Remonstrationsordningen

er efter ordlyden i

OIL

§ 4, stk. 1, fakultativ, men som følge af formålet med ordningen har SKAT

besluttet, at samtlige klager, der efter

OIL

§ 4, stk. 1, har Landsskatteretten som klageinstans, skal

remonstrationsbehandles af restanceinddrivelsesmyndigheden, dvs. undergives

en

vurdering af, om klager skal have helt eller delvist medhold, eller om

afgørelsen skal fastholdes.

6. Inddrivelsesbekendtgørelsens § 37

6.1 Udfaldet af remonstrationen

Bestemmelsen i

inddrivelsesbekendtgørelsens

§ 37, stk. 1, udtaler, at restanceinddrivelsesmyndigheden efter en

genoptagelse

kan træffe en ny afgørelse i sagen, hvorefter klager gives helt eller delvist

medhold.

Remonstrationsbehandlingen

vil grundlæggende kunne resultere i tre forskellige beslutninger:

Afgørelsen fastholdes.

Klagen videresendes til Landsskatteretten, jf. nærmere nedenfor.

Klageren får fuldt ud

medhold. Dette meddeles klager.

Klageren får delvist

medhold. Klager meddeles dette og vejledes samtidig om adgangen til at

fastholde klagen, jf. nærmere nedenfor.

6.2 14-dages fristen

Bestemmelsen i

inddrivelsesbekendtgørelsens

§ 37, stk. 1, udtaler, at restanceinddrivelsesmyndighedens

remonstrationsafgørelse skal meddeles klager senest 14 dage efter, at sagen

er

"fuldt oplyst" for restanceinddrivelsesmyndigheden.

Det er ikke

nærmere fastlagt, hvad der forstås ved "fuldt oplyst", men i

overensstemmelse med bestemmelsen i § 25, stk. 2, i bekendtgørelsen af

forretningsorden for Landsskatteretten, jf.

bekendtgørelse

nr. 974 af 17. oktober 2005

, må sagen siges at være "fuldt

oplyst" efter indhentelse af eventuelle yderligere oplysninger til brug

for sagsbehandlingen og eventuel partshøring.

Fristen på de 14

dage må ikke af restanceinddrivelsesmyndigheden misbruges til kunstigt at

suspendere

fristen, hvis overholdelse måske konkret kan vise sig vanskelig.

Desuden skal

sagen på grund af officialmaksimen - hvorefter forvaltningsmyndigheden skal

drage omsorg for, at den nødvendige sagsforberedelse, herunder

tilvejebringelse

af nødvendige oplysninger, finder sted, inden en afgørelse træffes -

naturligvis skal være "fuldt oplyst" allerede på det tidspunkt,

hvor

den påklagede afgørelse træffes. Ordene "fuldt oplyst" i § 37, stk.

1,

har derfor alene selvstændig betydning, hvor der er grund til at tro, at

afgørelsen blev truffet på et ufuldstændigt grundlag.

6.3 Skyldners fastholdelsesfrist ved delvist medhold i

remonstrationsafgørelsen

Hvis skyldner

ønsker at fastholde klagen til Landsskatteretten, efter at

restanceinddrivelsesmyndigheden har meddelt skyldner, at man kun kan give

skyldner delvist medhold, skal skyldner meddele dette til

restanceinddrivelsesmyndigheden senest 1 måned efter, at skyldner har

modtaget

meddelelsen om det delvise medhold i klagen, jf.

inddrivelsesbekendtgørelsens

§ 37, stk. 4.

Restanceinddrivelsesmyndigheden

skal i forbindelse med meddelelsen om, at skyldner kun kan gives delvist

medhold, give skyldner vejledning om denne fastholdelsesfrist.

6.4 Frister for restanceinddrivelsesmyndighedens

fremsendelse af klagen til Landsskatteretten

Der gælder ingen

lovbestemt frist for restanceinddrivelsesmyndighedens fremsendelse af

skyldners

klage til Landsskatteretten. Følgende kan dog lægges til grund:

Hvis

restanceinddrivelsesmyndigheden fastholder afgørelsen, skal klagen

videresendes til Landsskatteretten senest 14 dage efter, at sagen er fuldt

oplyst for restanceinddrivelsesmyndigheden.

Hvis skyldner får delvist

medhold, skal klagen fremsendes til Landsskatteretten senest 14 dage

efter, at restanceinddrivelsesmyndigheden har modtaget skyldners

meddelelse om, at klagen fastholdes.

6.5 Udtalelse til Landsskatteretten

Hvis

restanceinddrivelsesmyndigheden efter en fornyet vurdering ikke finder

grundlag

for at ændre afgørelsen eller kun kan give klager delvist medhold, og klager

herefter vælger at fastholde klagen, skal restanceinddrivelsesmyndigheden

sende

klagen til Landsskatteretten sammen med en udtalelse om sagen, jf. § 37, stk.

2.

Udtalelsen skal

ledsages af

1)

klagen,

2)

den afgørelse, der klages over, samt

3)

dokumenter, som klageren har ønsket at anvende som bevis.

Det skal

præciseres, at restanceinddrivelsesmyndigheden skal fremsende alt relevant

materiale til Landsskatteretten, herunder dokumenter og andet materiale, som

der er henvist til i klagers henvendelse til restanceinddrivelsesmyndigheden.

Har der f.eks. været ført korrespondance med skyldners advokat i forbindelse

med sagens behandling i 1. instans, skal denne korrespondance vedlægges det

materiale, der skal sendes til Landsskatteretten.

For så vidt

angår det nærmere indhold af udtalelsen henvises til meddelelsens pkt. 6.6.

Det er aftalt

med Landsskatteretten, at restanceinddrivelsesmyndigheden ikke skal

underrette

skyldner om klagens fremsendelse til Landsskatteretten, ligesom

restanceinddrivelsesmyndigheden ikke skal fremsende en kopi af udtalelsen til

Landsskatteretten til skyldner.

Landsskatteretten

vil, når den har modtaget klagen, orientere skyldner herom. Landsskatteretten

kan i henhold til

forretningsordenens

§ 25, stk. 3, indhente eventuelle yderligere oplysninger til brug for

sagsbehandlingen, ligesom Landsskatteretten kan foretage partshøring af

skyldner.

6.6. Indholdet af udtalelsen til Landsskatteretten

Ifølge

inddrivelsesbekendtgørelsens

§ 37, stk. 3, skal det fremgå af udtalelsen, hvis der i den påklagede

afgørelse

er punkter, der anses for urigtige, ligesom denne opfattelse skal begrundes.

Udtalelsen kan herudover indeholde restanceinddrivelsesmyndighedens

bemærkninger til skyldners klage eller dele af klagen.

Udtalelsen skal

derfor have følgende indhold og bør udarbejdes efter den angivne skabelon:

1. Identifikationsoplysninger

Journal nr.:

Klagers navn og adresse:

CPR-nr./CVR-/SE-nr.:

Klagers evt. repræsentant:

2. Oplysning om

restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelse(r)

Myndighed og sagsbehandler:

Dato for afgørelsen i 1. instans:

Dato for skyldners klage:

Dato for

restanceinddrivelsesmyndighedens meddelelse om udfaldet af remonstrationen:

Dato for skyldners fastholdelse af

klagen:

3. Hvad klages der over?

Kort angivelse af klagesagens indhold,

f.eks. "Klagen skyldes, at skattecentret ikke har imødekommet klagers

ansøgning om eftergivelse af en momsrestance."

4. Sagens faktiske forhold

Restanceinddrivelsesmyndigheden skal

oplyse, om der i den påklagede afgørelse er punkter, der anses for urigtige,

ligesom denne opfattelse skal begrundes. Restanceinddrivelsesmyndigheden skal

endvidere fremhæve de faktiske omstændigheder, der har haft væsentlig

betydning

for sagens afgørelse, samt kommentere de eventuelle faktiske oplysninger, som

måtte fremgå af skyldners klage.

5. Restanceinddrivelsesmyndighedens

afgørelse og begrundelse herfor

Restanceinddrivelsesmyndigheden skal

oplyse, om der i den påklagede afgørelse er punkter, der anses for urigtige,

ligesom denne opfattelse skal begrundes. Restanceinddrivelsesmyndigheden skal

endvidere fremhæve den væsentligste regelanvendelse, herunder fortolkningen

af

anvendte regler samt henvisning til praksis. Restanceinddrivelsesmyndigheden

skal endvidere kommentere eventuelle nye argumenter m.v., som måtte fremgå af

skyldners klage.

Bekendtgørelsen

af forretningsorden for Landsskatteretten

fastslår i § 25, stk. 1, at

retspræsidenten efter en konkret vurdering af den modtagne klage kan beslutte

at anmode restanceinddrivelsesmyndigheden om at udfærdige en

sagsfremstilling.

Anmodningen skal imødekommes inden for 1 måned efter anmodningens modtagelse.

6.7 Landsskatterettens behandling af klagesagen

I

forretningsordenen

for Landsskatteretten

, § 25, stk. 2, fastslås, at klager på

inddrivelsesområdet ikke har opsættende virkning. Landsskatteretten er derfor

pålagt en frist på 1 måned til klagens afgørelse. Fristen, der regnes fra det

tidspunkt, hvor sagen er fuldt oplyst, kan dog udvides, hvis særlige

omstændigheder gør det påkrævet.

Landsskatteretten

sender en kopi af afgørelsen til klageren og alle øvrige vedkommende, det vil

f.eks. sige klagers eventuelle repræsentant, samt til den myndighed, der har

behandlet sagen, og til Hovedcentret.

7. Hvem forestår remonstrationsbehandlingen?

Som nævnt i pkt.

6.2 har restanceinddrivelsesmyndigheden alene 14 dage fra sagens fulde

oplysning

til gennemførelsen af remonstrationsbehandlingen, hvorfor det er vigtigt, at

denne frist udnyttes effektivt.

SKAT har derfor

om den praktiske udmøntning af remonstrationsordningen besluttet følgende:

En sag, der i 1. instans

er afgjort af et skattecenter, remonstrationsbehandles af dette skattecenter.

Dette gælder også sager vedrørende modregning, som henhører under

betalingscentret,

men som laves i skattecentrene.

Da en korrekt

sagshåndtering i forbindelse med remonstrationen kan forebygge, at der

påklages

sager til Landsskatteretten, som ikke burde være påklaget, er det naturligt,

at

der ydes en ledelsesmæssig indsats i forbindelse med behandlingen af

remonstrationssager. Det er derfor besluttet, at den relevante afdelingsleder

har ansvaret for, at remonstrationsbehandlingen lever op til de fastlagte

kvalitetskrav, herunder en forpligtelse til at sikre, at sagen

afgøres/behandles efter gældende forskrifter såvel formelt som materielt.

En kopi af

skattecentrets svar på klagen (remonstrationen) skal sendes til samarbejdets

kompetencecenter med henblik på at sikre opfølgning på ensartethed og

kvalitet

i sagsbehandlingen. Dette gælder også i situationer, hvor skattecentret giver

skyldner fuldt ud medhold.

En sag, der i 1. instans

er afgjort af et kompetencecenter/juridisk service, inddrivelse,

remonstrationsbehandles

af dette kompetencecenter/juridisk service, inddrivelse.

Ud fra de samme

hensyn, som gør sig gældende for så vidt angår remonstration i et

skattecenter,

har retschefen ansvaret for, at remonstrationsbehandlingen lever op til de

fastlagte kvalitetskrav, herunder en forpligtelse til at sikre, at sagen

afgøres/behandles efter gældende forskrifter såvel formelt som materielt.

Retschefen skal

endvidere følge op på de indberetninger om remonstrationer, som vedkommende

modtager fra skattecentrene.

En sag, der i 1. instans

er afgjort af Inddrivelsescentret, remonstrationsbehandles af

Inddrivelsescentret.

Ud fra de samme

hensyn, som gør sig gældende for så vidt angår remonstration i et

skattecenter

og et kompetencecenter, har Inddrivelsescentret ansvaret for, at

remonstrationsbehandlingen lever op til de fastlagte kvalitetskrav, herunder

en

forpligtelse til at sikre, at sagen afgøres/behandles efter gældende

forskrifter såvel formelt som materielt.

8. Øvrige forhold

Der vil under

"Nøgleproces 5 Inddrivelse" i LISY blive oprettet ressource- og

antalsmålinger. Der henvises til Intern Meddelelse om

LISY

- Nye ressource- og resultatmålinger vedr. Nøgleproces 5 Inddrivelse

.

Lignende dokumenter