Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af afskrivningsloven, aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre skattelove (Leveringsrettigheder for sukkerroer og genetablering af overgangsregel)

2006/1 LSF 33Lovforslag som fremsatSkatteministeriet4. oktober 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 4. oktober 2006 af

skatteministeren (Kristian Jensen)

Forslag

til

Lov

om ændring af afskrivningsloven,

aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre skattelove

(Leveringsrettigheder

for sukkerroer og genetablering af overgangsregel)

§ 1

I lov om skattemæssige afskrivninger

(afskrivningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 856 af 8. august 2006,

foretages

følgende ændringer:

1.

Efter § 40 C, stk. 2, indsættes som

nyt stykke:

»

Stk. 3.

På saldoen som nævnt i stk. 1 skal også

indgå anskaffelsessummen for leveringsrettigheder for sukkerroer, som den

skattepligtige ejer eller erhverver den 4. oktober 2006 eller senere. Hvis

anskaffelsessummen ikke er opgjort særskilt for leveringsrettigheder, som den

skattepligtige ejer den 4. oktober 2006, benyttes i stedet enten en

anskaffelsessum,

som fastsættes skønsmæssigt på grundlag af den samlede anskaffelsessum for

leveringsrettigheden og jorden eller ejendommen, eller en værdi på 2.500 kr.

pr. ton polsukker. På saldoen som nævnt i stk. 1 skal også indgå

afståelsessummen

for leveringsrettigheder for sukkerroer, som den skattepligtige afstår den 4.

Læs alt

oktober 2006 eller senere.«

Stk. 3-11 bliver herefter stk. 4-12.

2.

§ 40 C, stk. 3,

der bliver

stk. 4, affattes således:

»

Stk. 4.

Anskaffelsessummen for en vederlagsfrit tildelt betalingsrettighed som nævnt

i

stk. 1, en vederlagsfrit tildelt mælkekvote som nævnt i stk. 2 og

en

vederlagsfrit tildelt leveringsrettighed for sukkerroer som nævnt i

stk. 3

indgår på saldoen med værdien nul. Hvis en forpagter overdrager en

betalingsrettighed

vederlagsfrit til bortforpagteren efter reglerne i ligningslovens § 7 Y,

stk. 2, indgår værdien heraf på forpagterens saldo med en afståelsessum

på

nul og på bortforpagterens saldo med en anskaffelsessum på nul.

Betalingsrettigheder, mælkekvoter og leveringsrettigheder for sukkerroer

omfattet af stk. 1-3, der er udløbet, indgår på saldoen med en

afståelsessum på nul.«

3.

I

§ 40 C, stk. 4,

der bliver

stk. 5, ændres i 2. pkt. »efter reglerne i stk. 1-3« til: »efter

reglerne i stk. 1-4«, og i 3. pkt. ændres »efter reglerne i

stk. 5-10«

til: »efter reglerne i stk. 6-11«.

4.

I

§ 40 C, stk. 7,

der bliver

stk. 8, ændres i 1. pkt. »som nævnt i stk. 6« til: »som nævnt i

stk. 7«, og i 2. pkt. ændres »jf. stk. 8 og 9« til: »jf.

stk. 9

og 10«.

5.

I

§ 40 C, stk. 8,

der bliver

stk. 9, ændres i 1. pkt. »efter stk. 7« til: »efter stk. 8«,

og

i 2. pkt. ændres »jf. dog stk. 9« til: »jf. dog stk. 10«.

6.

I

§ 40 C, stk. 9,

der bliver

stk. 10, ændres i 1. pkt. »efter stk. 7« til: »efter stk. 8«.

7.

I

§ 40 C, stk. 10,

der bliver

stk. 11, udgår i 1. pkt. », jf. personskattelovens § 4,

stk. 1,

nr. 18«.

§ 2

I lov nr. 1413 af 21. december 2005 om den

skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v.

(aktieavancebeskatningsloven), som ændret ved § 2 i lov nr. 308 af 19.

april 2006 og § 1 i lov nr. 406 af 8. maj 2006, foretages følgende

ændringer:

1.

Efter § 46, stk. 9, indsættes som

nyt stykke:

»

Stk. 10

.

Ved opgørelsen af gevinst og tab på

investeringsforeningsbeviser omfattet af § 22, der er erhvervet før den

19. maj 1993, kan personer, der ved en eventuel afståelse den 18. maj 1993

ikke

skulle have opgjort gevinst efter § 6 i lovbekendtgørelse nr. 865 af 22.

oktober 1992, som ændret ved lov nr. 1030 af 19. december 1992, eller som

alene

skulle have gjort det i kraft af § 6, stk. 6, i lovbekendtgørelse

nr.

865 af 22. oktober 1992, dvs. personer, der ikke er omfattet af

hovedaktionærbegrebet,

anvende investeringsforeningsbevisernes handelsværdi den 19. maj 1993 i

stedet

for anskaffelsessummen, jf. dog tillige stk. 11. Dette gælder dog ikke,

hvis en eventuel afståelse af investeringsforeningsbeviserne den 18. maj 1993

ville have været omfattet af § 2 a, § 2 c eller § 3 i

lovbekendtgørelse nr. 865 af 22. oktober 1992, som ændret ved lov nr. 1030 af

19. december 1992. Valget skal træffes samlet for alle

investeringsforeningsbeviser i hver investeringsforening. Et

fradragsberettiget

eller modregningsberettiget tab kan dog ikke overstige forskellen mellem

afståelsessummen og investeringsforeningsbevisernes handelsværdi den 19. maj

1993. «

Stk. 10-13 bliver herefter stk. 11-14.

2.

I

§ 46, stk. 10, 1. pkt.,

der bliver

stk. 11, 1. pkt., indsættes efter »opgørelsen af den skattepligtige

indkomst«: », jf. dog tillige stk. 10«.

§ 3

I lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og

amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat), jf.

lovbekendtgørelse nr. 1086 af 14. november 2005, som ændret senest ved

§ 3

i lov nr. 560 af 7. juni 2006, foretages følgende ændring:

1.

I

§ 60, stk. 1, litra i,

ændres »afskrivningslovens

§ 40 C, stk. 7-9« til: »afskrivningslovens § 40 C,

stk. 8-10«.

§ 4

I lov om indkomstskat for personer m.v.

(personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 959 af 19. september 2006,

foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 4, stk. 1, nr. 15,

ændres »regler

og« til: »regler,«.

2.

I

§ 4, stk. 1, nr. 16,

ændres »stk. 9.«

til: »stk. 9,«.

3.

§ 4, stk. 1, nr. 17,

affattes

således:

»17)

beløb, der

er skattepligtige eller fradragsberettigede efter afskrivningslovens

§ 40

C, og«

4.

§ 14, stk. 2, 4. pkt.,

affattes

således:

»Valget skal træffes ved indgivelse af selvangivelse for det år,

hvor skattepligten ophører.«

§ 5

I lov om kommunal indkomstskat, jf. lovbekendtgørelse

nr. 199 af 24. marts 2003, som ændret bl.a. ved § 6 i lov nr. 1386 af

20.

december 2004 og senest ved lov nr. 495 af 7. juni 2006, foretages følgende

ændring:

1.

I

§ 16 b, stk. 4, 5. pkt.,

ændres »afskrivningslovens

§ 40 C, stk. 7-9« til: »afskrivningslovens § 40 C,

stk. 8-10«.

2.

I

§ 16, stk. 4, 5. pkt.,

ændres »afskrivningslovens

§ 40 C, stk. 7-9« til: »afskrivningslovens § 40 C,

stk. 8-10«.

§ 6

Stk. 1.

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk.

2.

Loven har virkning fra og med den 4. oktober 2006, jf. dog stk. 3.

Stk. 2.

§ 5,

nr. 2, træder i kraft den 1. januar 2007.

Stk. 3.

§ 2

har virkning for afståelser, der finder sted den 1. januar 2006 eller senere.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Formål

Formålet med lovforslaget er for det første at ændre

reglerne om beskatning af leveringsrettigheder for sukkerroer, så de kommer

til

at svare til reglerne om beskatning af betalingsrettigheder (ret til

landbrugsstøtte) og mælkekvoter.

Formålet med lovforslaget er for det andet at genindføre

personers mulighed for at anvende handelsværdien den 19. maj 1993 som

anskaffelsessum

ved opgørelsen af gevinst og tab på investeringsforeningsbeviser i

udloddende,

obligationsbaserede eller blandede investeringsforeninger.

Forslaget om investeringsforeningsbeviser har ingen

sammenhæng med forslaget om leveringsrettigheder for sukkerroer.

Sammenkædningen er foretaget ud fra en vurdering af, at forslaget om

investeringsforeningsbeviser er for lille til at blive fremsat som et

særskilt

lovforslag, idet der samtidig er henset til, at forslaget om

investeringsforeningsbeviser helst skal være på plads inden årsskiftet.

2. Baggrund for lovforslaget

En leveringsrettighed for sukkerroer giver en

sukkerroedyrker ret til at aflevere en årlig mængde sukkerroer til

forarbejdning.

Tidligere har sukkerroedyrkere i det store og hele alene

kunnet sælge deres leveringsrettigheder for sukkerroer sammen med jorden.

I februar 2006 blev der åbnet for individuel handel med

leveringsrettigheder for sukkerroer. Der blev handlet til den 1. april 2006,

som i praksis var deadline for såning af roer. Den 1. juni 2006 blev der igen

åbnet for handel, som kan ske frem til den 15. januar 2007. Det forventes, at

handel i de følgende år alene vil ske i perioden 1. juni – 15. januar.

Spørgsmålet om beskatning af leveringsrettigheder for

sukkerroer rejste Kommissionen i forbindelse med notifikation af regler om

beskatning af kvoter og betalingsrettigheder som vedtaget af Folketinget ved

lov nr. 1386 af 20. december 2004 om ændring af afskrivningsloven,

ligningsloven og andre skattelove (Kvoter og betalingsrettigheder).

Denne lov notificerede de danske myndigheder over for

Kommissionen ved brev af 22. december 2004.

I loven findes almindelige skatteregler om kvoter og

skatteregler om landbrugets betalingsrettigheder og mælkekvoter.

Leveringsrettigheder for sukkerroer er undtaget fra loven.

Det skyldes, at det i visse situationer ville kunne stride imod regeringens

skattestop, hvis disse leveringsrettigheder blev omfattet af loven.

Efter ønske fra Kommissionen gav de danske myndigheder

yderligere oplysninger om støttesagen ved breve af 21. marts 2005 og 20. juni

2005.

Den 23. august 2005 delte Kommissionen statsstøttesagen i

to dele, nemlig nr. N 604/a/04 (almindelige kvoteregler) og nr. N 604/b/04

(skattemæssig behandling af mælkekvoter, leveringsrettigheder for sukkerroer,

betalingsrettigheder og overgangsregler for forpagtningsaftaler mellem

landbrugere og jordejere).

Den 6. september 2005 godkendte Kommissionen støttesag nr.

604/a/04 (almindelige kvoteregler). Disse regler blev herefter sat i kraft

den

6. oktober 2005 ved bekendtgørelse nr. 913 af 30. september 2005. I

overensstemmelse

med loven blev de sat i kraft med virkning fra og med den 1. januar 2005.

Efter ønske fra Kommissionen gav de danske myndigheder

yderligere oplysninger om støttesag nr. 604/b/04 (skattemæssig behandling af

mælkekvoter, leveringsrettigheder for sukkerroer, betalingsrettigheder og

overgangsregler for forpagtningsaftaler mellem landbrugere og jordejere).

Disse

oplysninger blev givet ved breve af 19. september 2005, 23. december 2005 og

16. marts 2006.

Ved brev af 8. juni 2006 godkendte Kommissionen støttesag

nr. 604/b/04. Kommissionen forudsatte i den forbindelse, at

leveringsrettigheder for sukkerroer skattemæssigt bliver behandlet som

betalingsrettigheder og mælkekvoter med virkning fra oktober 2006.

Skattereglerne om betalingsrettigheder og mælkekvoter blev

sat i kraft den 15. juni 2006 ved bekendtgørelse nr. 589 af 12. juni 2006. I

overensstemmelse med loven blev de sat i kraft med virkning fra og med den 1.

januar 2005.

Når Folketinget har vedtaget lovforslaget, har de danske

myndigheder opfyldt et krav fra Kommissionen om, at de danske skatteregler om

leveringsrettigheder for sukkerroer skal svare til de danske skatteregler om

betalingsrettigheder og mælkekvoter.

Det er hensigtsmæssigt at behandle leveringsrettigheder for

sukkerroer efter de skatteregler, som i dag gælder for betalingsrettigheder

og

mælkekvoter.

Det skyldes

dels

, at der er tale om et

landbrugsaktiv, der ligesom betalingsrettigheder og mælkekvoter har en

historisk tilknytning til landbrugsejendommen,

dels

at en del af den

tidligere værdi af leveringsrettigheder for sukkerroer som følge af den

generelle reform af EU’s landbrugsordning og reformen af EU’s

markedsordning

for sukker er overgået til betalingsrettighederne efter EU’s

landbrugsstøtteordning, som automatisk er omfattet af skattereglerne om

betalingsrettigheder.

De foreslåede regler skal ikke notificeres over for

Kommissionen. Det skyldes, at Kommissionen i brev af 8. juni 2006 allerede

har

godkendt de foreslåede skatteregler om leveringsrettigheder for sukkerroer

sammen med de skatteregler om betalingsrettigheder og mælkekvoter, som

Folketinget vedtog ved lov nr. 1386 af 20. december 2006 om ændring af

afskrivningsloven, ligningsloven og andre skattelove (Kvoter og

betalingsrettigheder).

I Kommissionens godkendelse forudsættes det, at skattereglerne om

leveringsrettigheder for sukkerroer med virkning fra oktober 2006 svarer til

skattereglerne om betalingsrettigheder og mælkekvoter.

For at opfylde Kommissionens forudsætning for godkendelse

af skattereglerne om betalingsrettigheder og mælkekvoter foreslås det, at de

foreslåede regler om leveringsrettigheder for sukkerroer har virkning

allerede

fra den 4. oktober 2006, hvor lovforslaget fremsættes. Det er hermed

udelukket,

at skattereglerne om betalingsrettigheder, mælkekvoter og

leveringsrettigheder

for sukkerroer kan indeholde elementer af ulovlig statsstøtte.

De foreslåede regler kan i visse situationer være

bebyrdende for sukkerroedyrkerne, fordi der foreslås beskatning af

fortjenester

ved salg af leveringsrettigheder for sukkerroer. Sådanne fortjenester er i

dag

skattefri. Denne del af forslaget er dog ikke i strid med skattestoppet, idet

der er tale om et EU-krav.

Desuden minimeres den foreslåede beskatning af fortjenester

ved salg ved, at der foreslås modregning af anskaffelsessummer for

leveringsrettigheder for sukkerroer, som ejes den 4. oktober 2006. Dette er

en

fordel for sukkerroedyrkerne.

Med hensyn til fradrag er de foreslåede regler lempeligere

end de gældende regler. I dag kan sukkerroedyrkere hverken fradrage udgifter

til køb af leveringsrettigheder for sukkerroer eller tab ved salg af disse.

Efter de foreslåede regler kan sukkerroedyrkerne opnå sådanne fradrag på det

tidspunkt, hvor de ikke længere ejer nogen betalingsrettigheder, mælkekvoter

eller leveringsrettigheder for sukkerroer.

Om baggrunden for ændringen af aktieavancebeskatningsloven

henvises til punkt 1.

3. De gældende regler

3.1. Leveringsrettigheder for sukkerroer

De nuværende leveringsrettigheder for sukkerroer er blevet

tildelt en gang for alle. I dag kan en landbruger alene købe dem af en anden

landbruger.

De gældende regler om skattefrihed for værdien af gratis

tildelte kvoter og betalingsrettigheder har således ikke betydning for

leveringsrettigheder for sukkerroer.

Leveringsrettigheder for sukkerroer er hverken omfattet af

de almindelige skatteregler om kvoter eller af skattereglerne om

betalingsrettigheder og mælkekvoter.

I dag anses en leveringsrettighed for sukkerroer

skattemæssigt som en indtægtskilde, der er omfattet af statsskattelovens

§ 5.

Derfor kan udgifter til køb af en leveringsrettighed for

sukkerroer hverken fradrages eller afskrives.

Fortjeneste ved salg af en leveringsrettighed for

sukkerroer er skattefri. Til gengæld kan tab ved salg af en sådan rettighed

ikke fradrages.

3.2. Overgangsregel i

aktieavancebeskatningsloven

Ved salg af investeringsforeningsbeviser i udloddende,

obligationsbaserede eller blandede investeringsforeninger opgøres gevinst/tab

som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen.

For investeringsforeningsbeviser, der er købt før den 19.

januar 1994, er der i visse tilfælde adgang til at anvende bevisets

handelsværdi den 19. januar 1994 i stedet for anskaffelsessummen. Der er

derimod ikke mulighed for at anvende handelsværdien den 19. maj 1993 i stedet

som anskaffelsessum, uagtet at der indtil 1. januar 2006 under visse

betingelser

har været adgang til at anvende denne værdi som anskaffelsessum.

4. Lovforslaget

4.1. Leveringsrettigheder for sukkerroer

Værdien af en leveringsrettighed for sukkerroer, der måtte

blive tildelt gratis, vil være skattefri.

Køb og salg af leveringsrettigheder for sukkerroer foreslås

med virkning fra og med den 4. oktober 2006 behandlet efter følgende

saldomodel, som i dag gælder for betalingsrettigheder og mælkekvoter:

a.

Overstiger årets

afståelsessummer ved salg af betalingsrettigheder, mælkekvoter og

leveringsrettigheder for sukkerroer under ét årets anskaffelsessummer til køb

af sådanne aktiver – tillagt primosaldoen – så der netto er tale om

en

fortjeneste, indgår nettobeløbet ved opgørelsen af årets skattepligtige

indkomst.

b.

Overstiger årets

anskaffelsessummer til køb af de tre ovennævnte aktiver årets

afståelsessummer

ved salg af sådanne aktiver, så der netto er tale om en udgift, kan

nettobeløbet som udgangspunkt hverken fradrages eller afskrives. Beløbet

–

tillagt primosaldoen – overføres til næste år og kan dermed reducere en

nettofortjeneste som nævnt i punkt a ovenfor.

c.

Der er fradrag for

et tab, som opstår et år, hvor landbrugeren sælger den sidste af de tre

nævnte

aktiver, eller hvor den sidste af disse aktiver udløber. Hvis der er en

fortjeneste i dette år, medregnes den ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst.

d.

Nettofortjenester

fra tidligere år kan modregnes i et tab ved et senere salg af

landbrugsejendommen. Skatteværdien af modregningen, der beregnes med 28 pct.

svarende til virksomhedsskattesatsen og selskabsskattesatsen, anses som

indbetalt a conto skat. Hvis der er tab ved salget af en landbrugsejendom,

betales således en beregnet del af en tidligere betalt skat helt eller delvis

tilbage.

Set i forhold til de gældende regler giver de foreslåede

regler sukkerroedyrkerne fordele. I dag kan sukkerroedyrkere hverken fradrage

udgifter til køb af leveringsrettigheder for sukkerroer eller tab ved salg af

disse. Efter de foreslåede regler kan sukkerroedyrkerne opnå sådanne fradrag,

når deres sidste betalingsrettighed, mælkekvote eller leveringsrettighed for

sukkerroer er solgt eller udløbet.

Lovforslaget kan dog medføre en skatteforhøjelse for de

sukkerroedyrkere, der sælger deres leveringsrettigheder for sukkerroer med

fortjeneste. En fortjeneste ved salg er skattefri efter de gældende regler.

Der

er tale om en forhøjelse af skatten af fortjeneste ved salg, som Kommissionen

har stillet krav om, se herom i punkt 2 ovenfor.

Hvis Folketinget ikke vedtager de foreslåede regler om

beskatning af leveringsrettigheder for sukkerroer med virkning fra dagen for

fremsættelse af lovforslaget, dvs. den 4. oktober 2006, vil Kommissionen anse

de hidtil gældende skatteregler om leveringsrettigheder for sukkerroer som

ulovlig statsstøtte. Det vil sige, at disse regler i så fald vil være

EU-stridige. Den foreslåede forhøjelse af skatten af fortjeneste ved salg af

leveringsrettigheder for sukkerroer er på den baggrund ikke i strid med

regeringens skattestop.

For sukkerroedyrkerne er der også fordele forbundet med, at

tilpasningen af reglerne om leveringsrettigheder for sukkerroer til reglerne

om

betalingsrettigheder og mælkekvoter skal have virkning fra den 4. oktober

2006,

hvor lovforslaget fremsættes.

Efter forslaget skal anskaffelsessummen for en

leveringsrettighed for sukkerroer, som en sukkerroedyrker ejer den 4. oktober

2006, indgå som en udgift på den fælles saldo for betalingsrettigheder,

mælkekvoter og leveringsrettigheder for sukkerroer.

Det er en fordel for sukkerroedyrkerne, at værdien af disse

anskaffelsessummer indgår på saldoens udgiftsside allerede med virkning fra

og

med den 4. oktober 2006, hvor lovforslaget fremsættes. Dermed kan de

sukkerroedyrkere, der fra og med denne dag sælger deres leveringsrettigheder

med tab, opnå fradrag for dette tab, når de hverken ejer

betalingsrettigheder,

mælkekvoter eller leveringsrettigheder for sukkerroer, hvis saldoens status

på det

tidspunkt i øvrigt viser en nettoudgift. Hvis status til den tid er en

nettoindtægt, som skal beskattes, vil et tab ved salg af en

leveringsrettighed

for sukkerroer mindske en sådan skattepligtig nettoindtægt, som i princippet

kan stamme fra både betalingsrettigheder, mælkekvoter og leveringsrettigheder

for sukkerroer.

På samme måde vil den landbruger, der køber en

leveringsrettighed for sukkerroer den 4. oktober 2006 eller senere med

virkning

allerede fra nævnte dato få fordel af udgiften hertil ved, at

anskaffelsessummen indgår på udgiftssiden på den fælles saldo for indtægter

fra

og udgifter til betalingsrettigheder, mælkekvoter og leveringsrettigheder for

sukkerroer.

Hovedparten af de nuværende ejere kan ikke fremvise en

særskilt anskaffelsessum for de leveringsrettigheder for sukkerroer, som de

ejer den 4. oktober 2006. Indtil for nylig indgik disse leveringsrettigheder

med en værdi i den samlede pris ved handel med jord. Det skyldes, at direkte

handel – med en enkelt begrænset undtagelse – først har været mulig

fra februar

2006. Tidligere var leveringsrettighederne knyttet til jorden. Overdragelse

af

leveringsrettighederne kunne alene ske i sammenhæng med handel med jord.

På den baggrund foreslås det, at der lovfæstes regler om,

at ejerne af leveringsrettigheder for sukkerroer kan vælge at anvende en

skematisk værdi på 2.500 kr. pr. ton polsukker for de anskaffelsessummer for

leveringsrettigheder for sukkerroer, som ejes pr. 4. oktober 2006, og for

hvilke der ikke findes en særskilt anskaffelsessum. Uden en sådan regel kunne

værdien af disse anskaffelsessummer alene blive fastsat skønsmæssigt. Dette

ville være problematisk, da der tidligere ikke var en særskilt pris for

leveringsrettigheder for sukkerroer.

Værdien på 2.500 kr. pr. ton polsukker for leveringsrettigheder

for sukkerroer, der ejes pr. 4. oktober 2006, er fastsat på grundlag af en

skønnet typisk pris i den periode, hvor leveringsrettigheder for sukkerroer

alene kunne handles sammen med jorden.

På baggrund af saldoprincippets mekanismer, som er

beskrevet ovenfor, er det en fordel for sukkerroedyrkerne, at der lovgives om

muligheden for at vælge en realistisk skematisk værdi for de

leveringsrettigheder for sukkerroer, som ejes den 4. oktober 2006, hvor

lovforslaget fremsættes.

Under hensyntagen til, at reglerne om leveringsrettigheder

for sukkerroer er ændret, således at der nu kan handles individuelt med

disse,

er det vigtigt, at der på lovniveau bliver fastsat klare og entydige regler

for

den skattemæssige behandling af køber og sælger ved sådanne handler.

Dette vil alt andet lige mindske antallet af konkrete

sager, som måtte kunne give anledning til tvivl. Alt i alt vurderes det

således, at lovforslaget vil styrke sukkerroedyrkernes retssikkerhed.

4.2. Overgangsregel i

aktieavancebeskatningsloven

Ved lovforslaget genoprettes personers adgang til at

anvende handelsværdien den 19. maj 1993 som anskaffelsessum ved salg af

investeringsforeningsbeviser i udloddende, obligationsbaserede eller blandede

investeringsforeninger, der er købt før den 19. maj 1993.

Før vedtagelsen af den gældende aktieavancebeskatningslov,

jf. lov nr. 1413 af 21. december 2005, havde personer under visse betingelser

adgang til at anvende handelsværdien den 19. maj 1993 i stedet for

anskaffelsessummen

ved salg af investeringsforeningsbeviser i udloddende, obligationsbaserede

eller blandede investeringsforeninger, hvis de var købt før den 19. maj 1993.

I 1994 blev der ved lov nr. 299 af 27. april 1994 indført

en særregel (§ 2 d) for beskatning af gevinst og tab på

investeringsforeningsbeviser

i udloddende, obligationsbaserede eller blandede investeringsforeninger. Med

særreglen indførtes en stramning. Før var denne kategori omfattet af de

almindelige regler. Med særreglen gennemførtes den ændring, at gevinst

fremover

altid er kapitalindkomst og adgangen til fradrag for tab blev begrænset.

Denne

bestemmelse er indholdsmæssigt videreført som § 22 i den gældende

aktieavancebeskatningslov.

Indtil lovændringen i 1994 var de pågældende

investeringsforeningsbeviser som nævnt omfattet af

aktieavancebeskatningslovens

almindelige regler. Dette betød, at investeringsforeningsbeviser købt før den

19. maj 1993 uanset lovændringen i 1994 var omfattet af en overgangsregel i

§ 19, stk. 3, 1.-3. pkt., i lov nr. 421 af 25. juni 1993 om adgang

for personer til at anvende handelsværdien den 19. maj 1993 i stedet for

anskaffelsessummen

ved opgørelsen af gevinst og tab.

Ved den gældende aktieavancebeskatningslov blev

overgangsreglen i § 19, stk. 3, 1.-3. pkt., i lov nr. 421 af 25.

juni

1993 videreført for aktier og de investeringsforeningsbeviser, der beskattes

efter de almindelige regler, jf. aktieavancebeskatningslovens § 46,

stk. 4. Men ved en forglemmelse blev overgangsreglen ikke videreført for

investeringsforeningsbeviser i udloddende, obligationsbaserede eller blandede

investeringsforeninger, dvs. investeringsforeningsbeviser omfattet af

aktieavancebeskatningslovens § 22. Det foreslås på denne baggrund, at

genetablere personers adgang til at anvende handelsværdien den 19. maj 1993

som

anskaffelsessum under de samme betingelser, som er indeholdt i § 19,

stk. 3, 1.-3. pkt., i lov nr. 421 af 25. juni 1993 med efterfølgende

ændring.

Med forslaget sikres, at ejere af

investeringsforeningsbeviser i udloddende, obligationsbaserede eller blandede

investeringsforeninger fortsat får mulighed for at anvende handelsværdien den

19. maj 1993 i stedet for anskaffelsessummen ved opgørelse af gevinst/tab på

beviser, der er købt før den 19. maj 1993.

5. Økonomiske konsekvenser for stat og

kommuner

5.1. Leveringsrettigheder for sukkerroer

Efter den foreslåede saldomodel vil sælger som udgangspunkt

blive beskattet i det år, hvori salget finder sted. Køber vil som

udgangspunkt

først kunne opnå fradrag for sine udgifter flere år senere.

På den baggrund anslås provenuvirkningen rent skønsmæssigt

til en gevinst på ca. 5 mio. kr. om året i de to første år under de

foreslåede

regler, idet der ikke er holdepunkter for at skønne nærmere over

provenuvirkningen.

Finansårsvirkningen i 2006 anslås til en provenugevinst på

ca. 5 mio. kr., idet stort set hele salget i den første periode, hvor der kan

sælges under de foreslåede skatteregler, finder sted i 2006. Som følge af, at

efterreguleringen vedrørende 2006 er bortfaldet i forbindelse med

finansieringsreformen, tilfalder hele beløbet staten.

Finansårsvirkningen i 2007 anslås også til en

provenugevinst på ca. 5 mio. kr. Heraf vedrører ca. 3 mio. kr. de kommunale

skatter.

Det skønnes, at de foreslåede regler ikke vil have

nævneværdige provenumæssige konsekvenser fra og med finansåret 2008.

5.2. Overgangsregel i

aktieavancebeskatningsloven

Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser for stat og

kommuner.

6. Administrative konsekvenser for staten

6.1. Leveringsrettigheder for sukkerroer

Forslaget medfører et ubetydeligt merforbrug i ligningen.

6.2. Overgangsregel i

aktieavancebeskatningsloven

Forslaget har ingen administrative konsekvenser for staten.

7. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

7.1. Leveringsrettigheder for sukkerroer

Forslaget vil kunne medføre en øget beskatning for de

sukkerroedyrkere, der sælger deres leveringsrettigheder for sukkerroer med

fortjeneste.

På lidt længere sigt vil de sukkerroedyrkere, der sælger

deres rettigheder med tab, imidlertid som udgangspunkt kunne fradrage dette.

Som udgangspunkt vil sukkerroedyrkerne også på lidt længere sigt opnå fradrag

for udgifter til køb af leveringsrettigheder for sukkerroer. I dag kan

sukkerroedyrkerne hverken fradrage udgifter til køb eller tab ved salg af

leveringsrettigheder for sukkeroer.

For en uddybning af virkningerne af det saldoprincip, som

leveringsrettigheder for sukkerroer foreslås omfattet af, henvises til punkt

4.1 ovenfor.

7.2. Overgangsregel i

aktieavancebeskatningsloven

Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet.

8. Administrative konsekvenser for

erhvervslivet

8.1. Leveringsrettigheder for sukkerroer

Der er tale om at udvide nogle regler om beskatning af

betalingsrettigheder og mælkekvoter, som efterhånden er velkendte for

landbruget. Med indførelsen af disse regler blev landbruget ikke pålagt nye

krav om oplysningspligt.

De foreslåede regler om beskatning af leveringsrettigheder

for sukkerroer indeholder heller ingen nye krav om oplysningspligt for

landbruget. På den baggrund skønnes lovforslaget ikke at have administrative

konsekvenser for landbruget.

Forslaget har været sendt til Erhvervs- og

Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering med henblik på en

vurdering af, om forslaget skal forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets

virksomhedspanel. Styrelsen vurderer ikke, at forslaget indeholder

administrative konsekvenser i et omfang, der berettiger, at lovforslaget

bliver

forelagt et virksomhedspanel. Forslaget bør derfor ikke forelægges et af

Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.

8.2. Overgangsregel i aktieavancebeskatningsloven

Forslaget har ingen administrative konsekvenser for

erhvervslivet.

9. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for

borgerne.

10. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget skønnes ikke at have miljømæssige

konsekvenser.

11. Forholdet til EU-retten

11.1. Leveringsrettigheder for sukkerroer

Forslaget om beskatningen af leveringsrettigheder for

sukkerroer er en forudsætning for, at Kommissionen kunne godkende

skatteregler

om betalingsrettigheder og mælkekvoter, se nærmere herom i punkt 2 og 4.1

ovenfor.

De foreslåede regler skal ikke notificeres over for

Kommissionen. Det skyldes, at Kommissionen i brev af 8. juni 2006 allerede

har

godkendt de foreslåede skatteregler om leveringsrettigheder for sukkerroer

sammen med de skatteregler om betalingsrettigheder og mælkekvoter, som

Folketinget vedtog ved lov nr. 1386 af 20. december 2004 om ændring af

afskrivningsloven, ligningsloven og andre skattelove (Kvoter og

betalingsrettigheder).

Det er således udelukket, at de foreslåede regler kan

indeholde elementer af ulovlig statsstøtte. Det vil dog være naturligt at

orientere Kommissionen, når Folketinget har vedtaget lovforslaget om

beskatning

af leveringsrettigheder for sukkerroer.

11.2. Overgangsregel i

aktieavancebeskatningsloven

Forslaget indeholder ikke EU-retlige konsekvenser.

12. Høring

12.1. Leveringsrettigheder for sukkerroer

Den 11. juli 2006 blev et udkast til lovforslag om, at

leveringsrettigheder for sukkerroer skal beskattes på samme måde som

betalingsrettigheder og mælkekvoter, sendt i høring hos følgende

organisationer

og myndigheder med svarfrist den 24. august 2006:

Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Center for

Kvalitet i Reguleringen, CEPOS – Center for Politiske Studier, Danske

Sukkerroedyrkere, Dansk Industri, Dansk Landbrug, Dansk Landbrugsrådgivning

Landscentret, Den Danske Landinspektørforening, Den Danske

Skatteborgerforening, Finansministeriet, Foreningen af Statsautoriserede

Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer,

Justitsministeriet, Landbrugsraadet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og

Fiskeri, Realkreditrådet, SKAT, Skatterevisorforeningen og Statsministeriet.

I oversigten i

bilag 1

er i kort form gengivet

indholdet af de høringssvar, hvori der er blevet foreslået ændringer i

forslaget

om leveringsrettigheder for sukkerroer. Desuden er disse høringssvar

kommenteret i kort form.

12.2. Overgangsregel i

aktieavancebeskatningsloven

Lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt til høring

hos Advokatrådet, Finansrådet, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,

Foreningen Danske Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer,

InvesteringsForeningsRådet,

Justitsministeriet og SKAT. Ingen af disse har haft indholdsmæssige

bemærkninger til lovforslaget.

13. Samlet vurdering af konsekvenser af

lovforslaget

Positive konsekvenser

Negative konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for stat og kommuner

Leveringsrettigheder

for sukkerroer:

Provenugevinst på ca. 5 mio. kr. om året fra

leveringsrettigheder for sukkerroer, der sælges med fortjeneste i de to

første år under de foreslåede regler.

Ingen.

Overgangsregel i

aktieavancebeskatningsloven:

Ingen.

Administrative konsekvenser for staten

Leveringsrettigheder

for sukkeroer:

Forslaget medfører et ubetydeligt merforbrug i

ligningen.

Ingen.

Overgangsregel i

aktieavancebeskatningsloven:

Ingen.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Leveringsrettigheder

for sukkerroer:

Fradrag for udgifter til køb og fradrag for tab ved salg

kommer til udtryk i det år, hvor sidste betalingsrettighed, mælkekvote eller

leveringsrettighed for sukkerroer sælges eller udløber. I dag er der ikke

sådanne fradrag.

Leveringsrettigheder

for sukkerroer:

Der kan ske beskatning af leveringsrettigheder for sukkerroer,

der sælges med fortjeneste. Det kan der ikke i dag

Overgangsregel i

aktieavancebeskatningsloven:

Ingen.

Overgangsregel i

aktieavancebeskatningsloven:

Ingen.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen.

Ingen.

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen.

Ingen.

Miljømæssige konsekvenser

Ingen.

Ingen.

Forholdet til EU-retten

Leveringsrettigheder

for sukkerroer:

Kommissionen har i brev af 8. juni 2006 godkendt de

foreslåede skatteregler om leveringsrettigheder for sukkerroer sammen med de

skatteregler om betalingsrettigheder og mælkekvoter, som Folketinget vedtog

ved lov nr. 1386 af 20. december 2004 om ændring af afskrivningsloven,

ligningsloven og andre skattelove (Kvoter og betalingsrettigheder). Det er

således udelukket, at de foreslåede regler kan indeholde elementer af ulovlig

statsstøtte. Derfor skal lovforslaget ikke notificeres over for Kommissionen.

Overgangsregel i

aktieavancebeskatningsloven:

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige konsekvenser.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Der foreslås indsat et nyt stk. 3 i afskrivningslovens

§ 40 C. Efter forslaget skal på udgiftssiden på den fælles saldo for

betalingsrettigheder, mælkekvoter og leveringsrettigheder for sukkerroer

indgå

anskaffelsessummen for leveringsrettigheder for sukkerroer, som den

skattepligtige ejer eller erhverver den 4. oktober 2006 eller senere.

Hvis anskaffelsessummen er opgjort særskilt for

leveringsrettigheder for sukkerroer, som den skattepligtige ejer den 4.

oktober

2006, skal denne anskaffelsessum anvendes.

Hvis anskaffelsessummen ikke er opgjort særskilt for

leveringsrettigheder, som den skattepligtige ejer den 4. oktober 2006,

benyttes

enten en anskaffelsessum, som fastsættes skønsmæssigt på grundlag af den

samlede

anskaffelsessum for leveringsrettigheden og jorden eller ejendommen, eller en

værdi på 2.500 kr. pr. ton polsukker.

»Polsukker« er udtryk for den faktiske mængde sukker, som

en given mængde roer indeholder. Polsukkermængden beregnes som mængden af

leverede rene roer multipliceret med sukkerprocenten. Sukkerprocenten i

roerne

bestemmes med et såkaldt polarimeter, heraf udtrykket polsukker.

På sukkerfabrikken er det teknisk muligt at udvinde ca. 96

pct. af det faktiske sukkerindhold til hvidtsukker, som er det almindelige

velkendte sukker. Den resterende del af sukkeret forbliver i restprodukterne

roepulpen

og melassen, som hovedsagligt benyttes til dyrefoder.

Leveringsrettighederne opgøres i ton polsukker, som således

er bestemmende for, hvor stor en mængde sukker en sukkerroedyrker kan levere.

Hvis den skattepligtige anvender reglen om en skønsmæssig

fastsættelse eller reglen om en værdi på 2.500 kr. pr. ton polsukker for

anskaffelsessummer for leveringsrettigheder for sukkerroer, som ejes pr. 4.

oktober 2006, betyder det ikke, at anskaffelsessummer efter

ejendomsavancebeskatningsloven og afskrivningsloven skal ændres. Baggrunden

herfor er forenklingshensyn til sukkerroedyrkerne og deres rådgivere og til

skatteforvaltningen.

Efter det foreslåede nye stk. 3 i afskrivningslovens

§ 40 C skal på saldoens indtægtsside indgå afståelsessummen for

leveringsrettigheder for sukkerroer, som den skattepligtige afstår den 4.

oktober 2006 eller senere.

Med virkning fra 1. januar 2005 har leveringsrettigheder

for sukkerroer været omfattet af afskrivningslovens § 45, stk. 2.

Efter denne bestemmelse skal sælger og køber i købsaftale, skøde eller på

anden

skriftlig måde foretage en fordeling af den samlede kontantomregnede salgssum

på de aktiver, der er omfattet af overdragelsen, jf. § 1, nr. 3, og

§ 8, stk. 2, i lov nr. 1386 af 20. december 2004 om ændring af

afskrivningsloven, ligningsloven og andre skattelove (Kvoter og

betalingsrettigheder).

Om baggrunden for, at det er bedst at lovfæste regler om

fastsættelse af værdien af anskaffelsessummerne for leveringsrettigheder for

sukkerroer, som ejes den 4. oktober 2006, henvises til de almindelige

bemærkninger,

punkt 4.1. Her gives også et overblik over reglerne om den fælles saldo, som

det foreslås, at udgifter til og indtægter fra leveringsrettigheder for

sukkerroer skal indgå på.

Til nr. 2

Afskrivningslovens § 40 C, stk. 3, der efter

dette lovforslag bliver stk. 4, foreslås nyaffattet således, at

anskaffelsessummen

for en gratis tildelt leveringsrettighed for sukkerroer indgår med værdien

nul

på den fælles saldo for betalingsrettigheder, mælkekvoter og

leveringsrettigheder for sukkerroer. Samme regel gælder for

betalingsrettigheder og mælkekvoter i dag. Med forslaget tages der højde for

den situation, hvor leveringsrettigheder for sukkerroer måtte blive tildelt

gratis. De nuværende er blevet tildelt en gang for alle. I dag kan en

landbruger derfor alene købe dem af en anden landbruger.

Forslaget skal ses på baggrund af den gældende regel i

ligningslovens § 7 Y, stk. 1, hvorefter værdien af kvoter og

betalingsrettigheder,

som er omfattet af afskrivningslovens §§ 40 A- 40 C, og som er tildelt

gratis, ikke medregnes ved opgørelsen af modtagerens skattepligtige indkomst.

I

dag omfatter denne regel ikke leveringsrettigheder for sukkerroer, idet disse

rettigheder

hverken er omfattet af de generelle skatteregler om kvoter i

afskrivningslovens

§§ 40 A og B eller af skattereglerne om betalingsrettigheder og

mælkekvoter i afskrivningslovens § 40 C.

Med dette forslag om, at leveringsrettigheder for

sukkerroer skal behandles efter reglerne i afskrivningslovens § 40 C,

vil

disse rettigheder, som er kvoter, blive omfattet af skattefriheden for

værdien

af kvoter, der tildeles gratis. Skattefriheden efter ligningslovens § 7

Y,

stk. 1, gælder udtrykkeligt for kvoter og betalingsrettigheder, som er

omfattet af afskrivningslovens § 40 C.

Efter den foreslåede nyaffattelse af afskrivningslovens

§ 40 C, stk. 3, der bliver stk. 4, indgår afståelsessummen for

en leveringsrettighed for sukkerroer, der er udløbet, også med værdien nul på

den fælles saldo for betalingsrettigheder, mælkekvoter og

leveringsrettigheder

for sukkerroer. Dette gælder allerede i dag for betalingsrettigheder og

mælkekvoter.

For et overblik over reglerne om den fælles saldo, som det

foreslås, at udgifter til og indtægter fra leveringsrettigheder for

sukkerroer

skal indgå på, henvises til de almindelige bemærkninger, punkt 4.1.

Til nr. 3-6

Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at der

indsættes et nyt stk. 3 i afskrivningslovens § 40 C, jf. nr. 1

ovenfor.

Til nr. 7

Der er tale om en redaktionel ændring, som knytter sig til

lovforslagets § 4, nr. 3. Der henvises til bemærkningerne hertil.

Til § 2

Til nr. 1

Efter forslaget genindføres adgangen til at anvende

handelsværdien den 19. maj 1993 som anskaffelsessum ved personers opgørelse

af

gevinst og tab på investeringsforeningsbeviser i udloddende,

obligationsbaserede eller blandede investeringsforeninger.

Det vil sige, at der for investeringsforeningsbeviser

omfattet af særreglen i aktieavancebeskatningslovens § 22 – der

indebærer

beskatning som kapitalindkomst og begrænset adgang til fradrag for tab -

sikres

en fortsat mulighed for at anvende handelsværdien 19. maj 1993 som

anskaffelsessum ved en avanceopgørelse.

Der er tale om en videreførelse af overgangsreglerne i

§ 19, stk. 3, 1.-3. pkt. i lov nr. 421 af 25. juni 1993, som ændret

ved § 4, stk. 1, i lov nr. 412 af 14. juni 1995, for så vidt angår

investeringsforeningsbeviser omfattet af aktieavancebeskatningslovens

§ 22. Den foreslåede bestemmelse svarer indholdsmæssigt til bestemmelsen

i

aktieavancebeskatningslovens § 46, stk. 4. Denne bestemmelse

medfører, at der for aktier og de investeringsforeningsbeviser, der er

omfattet

af de almindelige regler, er adgang til at anvende handelsværdien den 19. maj

1993 som anskaffelsessum. Ejere af investeringsforeningsbeviser omfattet af

aktieavancebeskatningslovens § 22 vil således med forslaget igen få

adgang

til at vælge handelsværdien den 19. maj 1993 i stedet for den faktiske

anskaffelsessum ved opgørelse af gevinst og tab ved salg af sådanne

investeringsforeningsbeviser købt før den 19. maj 1993. Det er fortsat en

betingelse, som det også er en betingelse efter aktieavancebeskatningslovens

§ 46, stk. 4, at ejeren af investeringsforeningsbeviset ikke var

omfattet

af hovedaktionærdefinitionen – ikke var at betragte som hovedaktionær

den 18.

maj 1993.

Genetableringen indebærer den fordel, at der fortsat bliver

adgang til at vælge den højeste sum af henholdsvis den faktiske

anskaffelsessum

og handelsværdien den 19. maj 1993. Hvor handelsværdien den 19. maj 1993 er

højest, betyder genetableringen, at ejeren af investeringsforeningsbeviset

får

en lavere beskatning end uden genetableringen.

Overgangsreglen skal sammenholdes med overgangsreglen i det

nuværende stk. 10 (bliver til stk. 11) i

aktieavancebeskatningslovens

§ 46. Genetableringen af adgangen til at anvende handelsværdien den 19.

maj 1993 som anskaffelsessum ændrer ikke ved den eksisterende adgang efter

det

nuværende stk. 10 til at anvende handelsværdien den 19. januar 1994 som

anskaffelsessum. Med henvisningen til stk. 11 henledes opmærksomheden

på,

at der for investeringsforeningsbeviser i udloddende obligationsbaserede

eller

blandede investeringsforeninger, der er købt før den 19. maj 1993, kan vælges

mellem den faktiske anskaffelsessum, handelsværdien den 19. maj 1993 og

handelsværdien den 19. januar 1994 – for de to handelsværdier forudsat,

at

betingelserne er opfyldt.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,

punkt 4.2, og til bemærkningerne til ikrafttrædelsesbestemmelsen i

lovforslagets § 6, stk. 3.

Til nr. 2

Der er tale om en konsekvensændring som følge af

lovforslagets § 2, nr. 1.

Til § 3

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensændring i kildeskatteloven som

følge af, at der indsættes et nyt stk. 3 om leveringsrettigheder for

sukkerroer i afskrivningslovens § 40 C, jf. lovforslagets § 1, nr.

1.

Baggrunden er, at der efter kildeskattelovens § 60,

stk. 1, litra i, modregnes beløb, der er a conto skat efter

afskrivningslovens § 40 C, stk. 7-9, der efter dette lovforslag

bliver stk. 8-10, i den slutskat, der for det pågældende år udskrives

for

den skattepligtige, med tillæg af eventuel overført restskat m.v. efter

kildeskattelovens § 61, stk. 3, og efter fradrag af eventuelt

overført beløb efter kildeskattelovens § 62 C, stk. 2, 2. pkt.

Til § 4

Til nr. 1 og 2

Der er tale om redaktionelle ændringer.

Til nr. 3

Der er tale om redaktionelle ændringer og

konsekvensændringer i personskatteloven som følge af, at der indsættes et nyt

stk. 3 om leveringsrettigheder for sukkerroer i afskrivningslovens

§ 40 C, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.

Efter de gældende regler i personskattelovens § 4,

stk. 1, nr. 17, medregnes beløb, der er skattepligtige eller

fradragsberettigede

efter afskrivningslovens § 40 C, stk. 6-9, som efter dette

lovforslag

bliver stk. 7-10, som kapitalindkomst ved opgørelsen af den

skattepligtige

indkomst.

Efter de gældende regler i afskrivningslovens § 40 C,

stk. 10, som efter dette lovforslag bliver stk. 11, medregnes

beløb,

der er skattepligtige eller fradragsberettigede efter denne bestemmelse, også

som kapitalindkomst ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Det foreslås, at definitionen af, hvad der er

kapitalindkomst i afskrivningslovens § 40 C, samles i personskattelovens

§ 4, stk. 1, nr. 17.

Som en konsekvens heraf foreslås, at henvisningen i

afskrivningslovens § 40 C, stk. 10, som efter dette lovforslag

bliver

stk. 11, til personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 18, som er

ændret til nr. 17, udgår, jf. lovforslagets § 1, nr. 7.

Til nr. 4

Personskattelovens § 14, stk. 2, 4. pkt., som

affattet i lovbekendtgørelse nr. 1087 af 14. november 2005, og som ændret ved

§ 3, nr. 1, i lov nr. 405 af 8. maj 2006, er ved en fejl blevet ophævet

ved § 17, nr. 2, i lov nr. 515 af 7. juni 2006. Bestemmelsen foreslås

derfor genindsat.

Der er tale om en redaktionel ændring.

Til § 5

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensændring i kommuneskattelovens

§ 16 b, stk. 4, som følge af, at der efter dette lovforslag

indsættes

et nyt stk. 3 om leveringsrettigheder for sukkerroer i

afskrivningslovens

§ 40 C, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.

Baggrunden er, at det beløb, der anses for a conto skat

efter afskrivningslovens § 40 C, stk. 7-9, der efter dette

lovforslag

bliver stk. 8-10, i forbindelse med modregning i tab ved salg af en

landbrugs- eller skovbrugsejendom, fordeles mellem stat og kommune efter

reglerne i kommuneskattelovens § 16 b, stk. 4.

Til nr. 2

Der er tale om en konsekvensændring i kommuneskatteloven,

der indholdsmæssigt svarer til den , der er nævnt i nr. 1 ovenfor.

Kommuneskattelovens § 16 b, stk. 4, som nævnt i

bemærkningerne til nr. 1 ovenfor er ophævet med virkning fra og med den 1.

januar 2007, jf. § 1, nr. 18, og § 2, stk. 1, i lov nr. 495 af

7. juni 2006 om ændring af lov om kommunal indkomstskat (Omlægning og

forenklinger i indkomstskattereglerne som led i udmøntning af aftalen om en

kommunal finansieringsreform).

Den samme regel er med virkning fra og med den 1. januar

2007 videreført i kommuneskattelovens § 16, stk. 4, med virkning

fra

og med den 1. januar 2007, jf. § 1, nr. 17, i den ændringslov til

kommuneskatteloven, som er nævnt ovenfor.

Derfor foreslås det, at konsekvensændringen som nævnt i nr.

1 ovenfor videreføres i kommuneskattelovens § 16, stk. 4, med

virkning fra og med den 1. januar 2007, jf. dette lovforslags § 6,

stk. 2.

Til § 6

Til stk. 1

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra og med den 4. oktober 2006,

hvor lovforslaget fremsættes, jf. dog stk. 2 og 3.

Kommissionen har i brev af 8. juni 2006 godkendt de

foreslåede skatteregler om leveringsrettigheder for sukkerroer sammen med de

skatteregler om betalingsrettigheder og mælkekvoter, som Folketinget vedtog

ved

lov nr. 1386 af 20. december 2006 om ændring af afskrivningsloven,

ligningsloven

og andre skattelove (Kvoter og betalingsrettigheder). I Kommissionens

godkendelse forudsættes det, at skattereglerne om leveringsrettigheder for

sukkerroer med virkning fra oktober 2006 svarer til skattereglerne for

betalingsrettigheder og mælkekvoter.

For at opfylde Kommissionens forudsætning for godkendelse

af skattereglerne om betalingsrettigheder og mælkekvoter foreslås det, at de

foreslåede regler om leveringsrettigheder for sukkerroer har virkning

allerede

fra den 4. oktober 2006, hvor lovforslaget fremsættes.

Forslaget om, at de foreslåede regler skal have virkning

fra tidspunktet for lovforslagets fremsættelse er et centralt led i

lovforslaget, der fremsættes for at opfylde Kommissionens forudsætning for at

godkende de danske skatteregler om betalingsrettigheder og mælkekvoter.

Forslaget sikrer desuden, at Kommissionen ikke erklærer de hidtidige

skatteregler om leveringsrettigheder for sukkerroer for ulovlig statsstøtte.

Om

forholdet til EU-retten henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,

punkt 2, 4.1 og 11.1.

De foreslåede regler kan i visse situationer være

bebyrdende for sukkerroedyrkerne, fordi der foreslås beskatning af

fortjenester

ved salg af leveringsrettigheder for sukkerroer. Sådanne fortjenester er i

dag

skattefri. Den foreslåede beskatning af fortjenester ved salg minimeres dog

ved, at der foreslås modregning af anskaffelsessummer for

leveringsrettigheder

for sukkerroer, som ejes den 4. oktober 2006. Dette er en fordel for

sukkerroedyrkerne.

Med hensyn til fradrag er de foreslåede regler lempeligere

end de gældende regler. I dag kan sukkerroedyrkere hverken fradrage udgifter

til køb af leveringsrettigheder for sukkerroer eller tab ved salg af disse.

Efter de foreslåede regler kan sukkerroedyrkerne opnå sådanne fradrag på det

tidspunkt, hvor de ikke længere ejer nogen betalingsrettigheder, mælkekvoter

eller leveringsrettigheder for sukkerroer.

Til stk. 2

Det foreslås, at konsekvensændringen i kommuneskattelovens

§ 16 b, stk. 4, som foreslået i lovforslagets § 5, nr. 1, med

virkning fra og med den 1. januar 2007 videreføres som § 16,

stk. 4,

i samme lov. Om baggrunden herfor henvises til bemærkningerne til

lovforslagets

§ 5, nr. 2.

Til stk. 3

Det foreslås, at ændringen af aktieavancebeskatningsloven

skal have virkning for afståelser, der finder sted den 1. januar 2006 eller

senere. Der er tale om en begunstigende regel, idet der fortsat gives

mulighed

for ved avanceopgørelsen at anvende handelsværdien den 19. maj 1993 i stedet

for den faktiske anskaffelsessum, hvor handelsværdien er højere. Med det

foreslåede virkningstidspunkt får reglen samme virkningstidspunkt som den

gældende aktieavancebeskatningslov, jf. § 42 i lov nr. 1413 af 21.

december 2005. Det var ved denne lov, at hjemlen til at anvende

handelsværdien

den 19. maj 1993 som anskaffelsessum ved en forglemmelse ikke blev

videreført.

Bilag 1

Oversigt over høringssvar med kommentarer til

forslaget om beskatning

af leveringsrettigheder for sukkerroer

Organisationer

Høringssvar

Kommentarer

Danske Sukkerroedyrkere

Foreslår, at der lovfæstes nærmere regler om fastsættelse

af indgangsværdier for anskaffelsessummer for leveringsrettigheder for

sukkerroer,

der ejes den dag, hvorfra de nye regler skal have virkning.

Forslaget er imødekommet.

Dansk Landbrugsrådgivning

Landscentret

Som forslaget ovenfor fra Danske Sukkerroedyrkere.

Forslaget er imødekommet.

Centret foreslår desuden, at anvendelsen af indgangsværdier

for anskaffelsessummer for leveringsrettigheder for sukkerroer ikke reducerer

de faktiske anskaffelsessummer efter ejendomsavancebeskatningsloven eller

afskrivningsloven.

Hvis den skattepligtige anvender reglen om en skønsmæssig

fastsættelse eller reglen om en værdi på 2.500 kr. pr. ton polsukker for

anskaffelsessummer for leveringsrettigheder for sukkerroer, som ejes pr. 4.

oktober 2006, betyder det ikke, at anskaffelsessummer efter

ejendomsavancebeskatningsloven og afskrivningsloven skal ændres. Som følge af

centrets forslag fremgår dette af bemærkningerne til bestemmelsen om

indgangsværdier.

Ifølge centret bør der tages stilling til, om de foreslåede

skatteregler om leveringsrettigheder for sukkerroer og de nye regler om

handel med disse rettigheder uafhængigt af handel med jord har betydning for

vurderingen af landbrugsejendomme.

Ejendomsvurderingerne bygger på konstaterede salgspriser

for ejendomme i givne områder omkring vurderingstidspunktet.

Leveringsrettigheder for sukkerroer indgår ikke i værdien af den faste

ejendom

og indgår derfor heller ikke i de salgspriser, som danner grundlag for

salgsstatistikken,

og som er udgangspunktet ved fastlæggelsen af vurderingsniveauet for

landbrugsejendomme.

Det er på nuværende tidspunkt usikkert, hvorledes salgspriserne påvirkes af,

at leveringsrettigheder for sukkerroer holdes ude fra værdien af den faste

ejendom.

Landbrugsraadet

I det store og hele som Danske Sukkerroedyrkere og Dansk

Landbrugsrådgivning Landscentret.

Se ovenfor.

Dansk Landbrug

I det store og hele som Danske Sukkerroedyrkere og Dansk

Landbrugsrådgivning Landscentret.

Se ovenfor.

Bilag 2

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov om skattemæssige afskrivninger (afskrivningsloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 856 af 8. august 2006, foretages følgende ændringer:

§ 40 C.

Anskaffelsessummen ved erhvervelse

og afståelsessummen ved afståelse af en betalingsrettighed efter

EU-landbrugsstøtteordningen skal indgå på en samlet saldo, som føres af den

skattepligtige.

Stk. 2.

På saldoen som nævnt i stk. 1 skal

tillige indgå anskaffelsessummen og afståelsessummen for en mælkekvote, der

erhverves den 1. januar 2005 eller senere. Hvis der ved afståelse af en

mælkekvote, der er erhvervet eller tildelt inden den 1. januar 2005, ikke

efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven skal ske regulering af

anskaffelsessummen

for en fast ejendom med henholdsvis anskaffelses- og afståelsessummen for

mælkekvoten, skal mælkekvotens anskaffelses- og afståelsessum i stedet indgå

på den i stk. 1 nævnte saldo i det indkomstår, hvori den pågældende

mælkekvote

afstås. Hvis den skattepligtige er blevet beskattet af mælkekvotens værdi ved

tildelingen, kan det beskattede beløb tillægges. Reglerne i 2. og 3. pkt.

finder kun anvendelse for mælkekvoter, hvis mælkekvoten er købt eller tildelt

den 19. maj 1993 eller senere.

1.

Efter

§ 40 C, stk. 2,

indsættes som nyt stykke:

»

Stk. 3.

På saldoen som nævnt i stk. 1 skal

også indgå anskaffelsessummen for leveringsrettigheder for sukkerroer, som

den skattepligtige ejer eller erhverver den 4. oktober 2006 eller senere.

Hvis anskaffelsessummen ikke er opgjort særskilt for leveringsrettigheder,

som den skattepligtige ejer den 4. oktober 2006, benyttes i stedet enten en

anskaffelsessum, som fastsættes skønsmæssigt på grundlag af den samlede

anskaffelsessum for leveringsrettigheden og jorden eller ejendommen, eller en

værdi på 2.500 kr. pr. ton polsukker. På saldoen som nævnt i stk. 1 skal

også indgå afståelsessummen for leveringsrettigheder for sukkerroer, som den

skattepligtige afstår den 4. oktober 2006 eller senere.«

Stk. 3-11 bliver herefter stk. 4-12.

Stk. 3.

Anskaffelsessummen for en vederlagsfrit

tildelt betalingsrettighed som nævnt i stk. 1 og en vederlagsfrit

tildelt mælkekvote som nævnt i stk. 2 indgår på saldoen med værdien nul.

Hvis en forpagter overdrager en betalingsrettighed vederlagsfrit til

bortforpagteren

efter reglerne i ligningslovens § 7 Y, stk. 2, indgår værdien heraf

på forpagterens saldo med en afståelsessum på nul og på bortforpagterens

saldo

med en anskaffelsessum på nul. Betalingsrettigheder og mælkekvoter omfattet

af stk. 1 og 2, der er udløbet, indgår på saldoen med en afståelsessum

på nul.

2.

§ 40 C, stk. 3,

der bliver

stk. 4, affattes således:

»

Stk. 4.

Anskaffelsessummen for en vederlagsfrit

tildelt betalingsrettighed som nævnt i stk. 1, en vederlagsfrit tildelt

mælkekvote som nævnt i stk. 2 og en vederlagsfrit tildelt

leveringsrettighed

for sukkerroer som nævnt i stk. 3 indgår på saldoen med værdien nul.

Hvis en forpagter overdrager en betalingsrettighed vederlagsfrit til

bortforpagteren

efter reglerne i ligningslovens § 7 Y, stk. 2, indgår værdien heraf

på forpagterens saldo med en afståelsessum på nul og på bortforpagterens

saldo

med en anskaffelsessum på nul. Betalingsrettigheder og mælkekvoter omfattet

af stk. 1-3, der er udløbet, indgår på saldoen med en afståelsessum på

nul.

Stk. 4.

Saldoværdien opgøres ved udgangen af

indkomståret. Denne værdi opgøres som saldoværdien ved indkomstårets

begyndelse med tillæg af anskaffelsessummer og fradrag af afståelsessummer,

der i indkomstårets løb er indgået på saldoen efter reglerne i stk. 1-3.

Saldoværdien ved indkomstårets begyndelse udgør tidligere indkomstårs

anskaffelsessummer med fradrag af tidligere indkomstårs anskaffelsessummer

reguleret i tidligere indkomstår efter reglerne i stk. 5-10.

3.

I

§ 40 C, stk. 4,

der

bliver stk. 5, ændres i

2. pkt.

»efter reglerne i stk. 1-3«

til: »efter reglerne i stk. 1-4«, og i

3. pkt.

ændres »efter

reglerne i stk. 5-10« til: »efter reglerne i stk. 6-11«.

Stk. 5.

Er saldoværdien positiv ved

indkomstårets udgang, kan beløbet hverken fradrages eller afskrives ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Stk. 6.

Er saldoværdien negativ ved

indkomstårets udgang, indtægtsføres et positivt beløb lig den negative saldo,

hvorpå saldoen sættes til nul. Det indtægtsførte beløb som nævnt i 1. pkt.

medregnes ved opgørelsen af indkomstårets skattepligtige indkomst.

Stk. 7.

Hvis der opgjort efter reglerne i

ejendomsavancebeskatningsloven fremkommer et fradragsberettiget tab ved

afståelse af en ejendom, der på afståelsestidspunktet helt eller delvis

benyttes

til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage, jf. vurderingslovens

§ 33, stk. 1, eller ved afståelse af en skovbrugsejendom, jf.

vurderingslovens § 33, stk. 7, modregnes summen af et indtægtsført

beløb for det indkomstår, hvori ejendommen sælges, og de foregående

indkomstårs indtægtsførte beløb som nævnt i stk. 6 i tabet på

ejendommen,

i det omfang summen kan rummes i tabet på ejendommen. Skatteværdien, der

beregnes med 28 pct. af det beløb, som modregnes i tabet på ejendommen efter

reglerne i 1. pkt., anses for indbetalt acontoskat vedrørende det indkomstår,

hvori tabet på ejendommen realiseres, jf. stk. 8 og 9.

4.

I

§ 40 C, stk. 7,

der

bliver stk. 8, ændres i

1. pkt.

»som nævnt i stk. 6« til:

»som nævnt i stk. 7«, og i

2. pkt.

ændres »jf. stk. 8 og 9«

til »jf. stk. 9 og 10«.

Stk. 8.

Ved skatteberegningen for det

indkomstår, hvori tabet på ejendommen realiseres, fradrages beløb, der anses

for indbetalt acontoskat efter stk. 7, i den skattepligtiges slutskat

med tillæg af eventuel restskat m.v. Et herefter resterende beløb, som ikke

kan rummes i årets slutskat m.v., udbetales kontant, jf. dog stk. 9.

5.

I

§ 40 C, stk. 8,

der

bliver stk. 9, ændres i

1. pkt.

»efter stk. 7« til: »efter

stk. 8«, og i

2. pkt.

ændres »jf. dog stk. 9« til: »jf. dog

stk. 10«.

Stk. 9.

Overdrages ejendommen efter

reglerne i kildeskattelovens § 33 C eller dødsboskattelovens § 39,

skal et resterende beløb, der anses for indbetalt acontoskat efter

stk. 7, fradrages i en ægtefælles slutskat m.v., hvis den skattepligtige

var gift og samlevende med ægtefællen ved udgangen af indkomståret forud for

overdragelsen. Beløb, der anses for indbetalt acontoskat, og som herefter

resterer, fremføres til fradrag i den beregnede slutskat m.v. i de følgende

indkomstår.

6.

I

§ 40 C, stk. 9,

der

bliver stk. 10, ændres i

1. pkt.

»efter stk. 7« til: »efter

stk. 8«.

Stk. 10.

I det indkomstår, hvori det sidste af

saldoens underliggende aktiver afstås eller udløber (afståelsesåret),

medregnes fortjeneste eller tab ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst

for afståelsesåret, jf. personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 18.

Fortjeneste eller tab opgøres som forskellen mellem på den ene side

afståelsessummen for de aktiver, der er afstået i afståelsesåret, og på den

anden side saldoværdien ved afståelsesårets begyndelse med tillæg af beløb,

der i afståelsesåret er anvendt til nyanskaffelser af betalingsrettigheder og

mælkekvoter.

7.

I

§ 40 C, stk. 10,

der

bliver stk. 11, udgår i

1. pkt.

», jf. personskattelovens

§ 4, stk. 1, nr. 18«.

Stk. 11.

Hvis en skattepligtig ejer mælkekvoter

eller andele af mælkekvoter anskaffet inden den 1. januar 2005 og mælkekvoter

eller andele af mælkekvoter anskaffet den 1. januar 2005 eller senere, anses

de først erhvervede kvoter eller andele af kvoter for de først afståede.

§ 2

I lov nr. 1413 af 21. december 2005 om den skattemæssige

behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v.

(aktieavancebeskatningsloven), som ændret ved § 2 i lov nr. 308 af 19.

april 2006 og § 1 i lov nr. 406 af 8. maj 2006, foretages følgende

ændringer:

§ 46.

- - -

Stk. 10.

Ved opgørelsen af gevinst og tab på

investeringsforeningsbeviser omfattet af § 22, der er erhvervet før den

19. januar 1994, kan personer anvende investeringsforeningsbevisets

handelsværdi den 19. januar 1994 i stedet for anskaffelsessummen, såfremt

personen ved en afståelse af investeringsforeningsbeviset den 18. januar 1994

ikke havde skullet medregne en eventuel gevinst henholdsvis ikke havde kunnet

fradrage et eventuelt tab ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Anskaffelsessummen til brug for opgørelsen af gevinst og tab ved en afståelse

den 19. januar 1994 eller senere kan dog ikke udgøre et højere beløb end

investeringsforeningsbevisets handelsværdi den 19. januar 1994 eller bevisets

handelsværdi på afståelsestidspunktet.

- - -

1.

I

§ 46

indsættes efter

stk. 9 som nyt stykke:

»Stk. 10.

Ved opgørelsen af gevinst og tab på

investeringsforeningsbeviser omfattet af § 22, der er erhvervet før den

19. maj 1993, kan personer, der ved en eventuel afståelse den 18. maj 1993

ikke skulle have opgjort gevinst efter § 6 i lovbekendtgørelse nr. 865

af 22. oktober 1992, som ændret ved lov nr. 1030 af 19. december 1992, eller

som alene skulle have gjort det i kraft af § 6, stk. 6, i

lovbekendtgørelse nr. 865 af 22. oktober 1992, dvs. personer, der ikke er

omfattet af hovedaktionærbegrebet, anvende investeringsforeningsbevisernes

handelsværdi den 19. maj 1993 i stedet for anskaffelsessummen, jf. dog

tillige stk. 11. Dette gælder dog ikke, hvis en eventuel afståelse af

investeringsforeningsbeviserne den 18. maj 1993 ville have været omfattet af

§ 2 a, § 2 c eller § 3 i lovbekendtgørelse nr. 865 af 22.

oktober 1992, som ændret ved lov nr. 1030 af 19. december 1992. Valget skal

træffes samlet for alle investeringsforeningsbeviser i hver

investeringsforening.

Et fradragsberettiget eller modregningsberettiget tab kan dog ikke overstige

forskellen mellem afståelsessummen og investeringsforeningsbevisernes

handelsværdi den 19. maj 1993. «

Stk. 10-13 bliver herefter stk. 11-14.

2.

I

§ 46, stk. 10, 1. pkt.,

der bliver stk. 11, 1. pkt., indsættes efter »opgørelsen af den

skattepligtige indkomst«: », jf. dog tillige stk. 10«.

§ 3

I lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og

amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat), jf.

lovbekendtgørelse nr. 1086 af 14. november 2005, som ændret senest ved

§ 3 i lov nr. 560 af 7. juni 2006, foretages følgende ændring:

§ 60.

I den slutskat, der for et år udskrives

for den skattepligtige, med tillæg af eventuel overført restskat m.v. efter

§ 61, stk. 3, og efter fradrag af eventuelt overført beløb efter

§ 62 C, stk. 2, 2. pkt., modregnes nedennævnte beløb vedrørende

samme år:

a)-h) - - -

i)

Beløb, der er

indbetalt som acontoskat efter afskrivningslovens § 40 C, stk. 7-9.

Stk. 2

. - - -

Stk. 3

. - - -

Stk. 4

. - - -

1.

I

§ 60, stk. 1, litra i,

ændres »afskrivningslovens § 40 C, stk. 7-9« til:

»afskrivningslovens

§ 40 C, stk. 8-10«.

§ 4

I lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 959 af 19. september 2006, foretages følgende

ændringer:

§ 4.

Kapitalindkomst omfatter det samlede

nettobeløb af

1)-14) - - -

15)

fortjeneste opgjort

efter ejendomsavancebeskatningslovens regler og

1.

I

§ 4, stk. 1, nr. 15,

ændres »regler og« til: »regler,«.

16)

beløb, der er

skattepligtige eller fradragsberettigede efter ligningslovens § 12 B,

stk. 4-7 eller stk. 9.

2.

I

§ 4, stk. 1, nr. 16,

ændres »stk. 9.« til: »stk. 9,«.

17)

indtægtsførte beløb

efter afskrivningslovens § 40 C, stk. 6, og fortjeneste og tab

efter afskrivningslovens § 40 C, stk. 7-9.

3.

§ 4, stk. 1, nr. 17,

affattes således:

»17)

beløb, der

er skattepligtige eller fradragsberettigede efter afskrivningslovens

§ 40 C, og«

18)

udbytte efter

ligningslovens § 16 C, stk. 15.

Stk. 2

. - - -

Stk. 3

. - - -

Stk. 4

. - - -

Stk. 5

. - - -

Stk. 6

. - - -

Stk. 7

. - - -

§ 14.

- - -

Stk. 2.

En person, kan vælge, at der ikke skal ske

helårsomregning efter stk. 1. I så fald skal personen opgøre sin

skattepligtige indkomst, personlige indkomst og kapitalindkomst for det

pågældende

år, som om vedkommende var skattepligtig efter kildeskattelovens § 1 for

hele året. Den samlede indkomstskat nedsættes med det beløb, som

forholdsmæssigt falder på den del af indkomsten, som vedrører den periode,

hvor personen ikke er skattepligtig. Valget kan omgøres senest den 30. juni i

det andet kalenderår efter indkomstårets udløb. Valget kan omgøres, hvis

tilkendegivelse herom sker til told- og skatteforvaltningen senest den 30.

juni i det andet kalenderår efter udløbet af det pågældende indkomstår.

4.

§ 14, stk. 2

,

4. pkt.,

affattes således:

»Valget skal træffes ved indgivelse af selvangivelse for det år,

hvor skattepligten ophører.«

§ 5

I lov om kommunal indkomstskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 199 af

24. marts 2003, som ændret bl.a. ved § 6 i lov nr. 1386 af 20. december

2004 og senest ved lov nr. 495 af 7. juni 2006, foretages følgende ændring:

§ 16 b.

- - -

Stk. 2.

- - -

Stk. 3

.

- - -

Stk. 4.

Staten afregner som led i afregningen efter

§§ 15, 16 og 16 a over for kommunen en andel af virksomhedsskatten efter

virksomhedsskattelovens § 10, stk. 2, der beregnes med

udskrivningsprocenten

for kommunal indkomstskat, kommunal ejendomsværdiskat og kirkelige afgifter

af den del af virksomhedernes overskud, hvoraf der skal betales

virksomhedsskat. Dette gælder, uanset at virksomhedsskatteprocenten er lavere

end udskrivningsprocenten for kommunal indkomstskat og kirkelige afgifter.

Ved afregningen af slutskatten skal kommunen betale staten et beløb, der

beregnes med udskrivningsprocenten for kommunal indkomstskat, kommunal

ejendomsværdiskat og kirkelige afgifter af beregningsgrundlaget for den

virksomhedsskat, der efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 3, og

§ 13, stk. 1, fradrages i de skattepligtiges slutskatter. 1. og 3.

pkt. finder tilsvarende anvendelse på konjunkturudligningsskat efter

virksomhedsskattelovens

§ 22 b og indkomstudligning efter virksomhedsskattelovens § 22 d.

Reglerne i 3. pkt. finder tilsvarende anvendelse på beløb, der anses for

indbetalt acontoskat efter afskrivningslovens § 40 C, stk. 7-9

1.

I

§ 16 b, stk. 4, 5. pkt.,

ændres »afskrivningslovens § 40 C, stk. 7-9« til:

»afskrivningslovens § 40 C, stk. 8-10«.

2.

I

§ 16, stk. 4, 5. pkt.,

ændres »afskrivningslovens § 40 C, stk. 7-9« til:

»afskrivningslovens § 40 C, stk. 8-10«.

Stk. 5.

- - -

Stk. 6

.

- - -

Stk. 7

.

- - -

Lignende dokumenter