Forslag til Lov om ændring af afskrivningsloven, aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre skattelove (Leveringsrettigheder for sukkerroer og genetablering af overgangsregel)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 4. oktober 2006 af
skatteministeren (Kristian Jensen)
Forslag
til
Lov
om ændring af afskrivningsloven,
aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre skattelove
(Leveringsrettigheder
for sukkerroer og genetablering af overgangsregel)
§ 1
I lov om skattemæssige afskrivninger
(afskrivningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 856 af 8. august 2006,
foretages
følgende ændringer:
1.
Efter § 40 C, stk. 2, indsættes som
nyt stykke:
»
Stk. 3.
På saldoen som nævnt i stk. 1 skal også
indgå anskaffelsessummen for leveringsrettigheder for sukkerroer, som den
skattepligtige ejer eller erhverver den 4. oktober 2006 eller senere. Hvis
anskaffelsessummen ikke er opgjort særskilt for leveringsrettigheder, som den
skattepligtige ejer den 4. oktober 2006, benyttes i stedet enten en
anskaffelsessum,
som fastsættes skønsmæssigt på grundlag af den samlede anskaffelsessum for
leveringsrettigheden og jorden eller ejendommen, eller en værdi på 2.500 kr.
pr. ton polsukker. På saldoen som nævnt i stk. 1 skal også indgå
afståelsessummen
for leveringsrettigheder for sukkerroer, som den skattepligtige afstår den 4.
Læs alt
oktober 2006 eller senere.«
Stk. 3-11 bliver herefter stk. 4-12.
2.
§ 40 C, stk. 3,
der bliver
stk. 4, affattes således:
»
Stk. 4.
Anskaffelsessummen for en vederlagsfrit tildelt betalingsrettighed som nævnt
i
stk. 1, en vederlagsfrit tildelt mælkekvote som nævnt i stk. 2 og
en
vederlagsfrit tildelt leveringsrettighed for sukkerroer som nævnt i
stk. 3
indgår på saldoen med værdien nul. Hvis en forpagter overdrager en
betalingsrettighed
vederlagsfrit til bortforpagteren efter reglerne i ligningslovens § 7 Y,
stk. 2, indgår værdien heraf på forpagterens saldo med en afståelsessum
på
nul og på bortforpagterens saldo med en anskaffelsessum på nul.
Betalingsrettigheder, mælkekvoter og leveringsrettigheder for sukkerroer
omfattet af stk. 1-3, der er udløbet, indgår på saldoen med en
afståelsessum på nul.«
3.
I
§ 40 C, stk. 4,
der bliver
stk. 5, ændres i 2. pkt. »efter reglerne i stk. 1-3« til: »efter
reglerne i stk. 1-4«, og i 3. pkt. ændres »efter reglerne i
stk. 5-10«
til: »efter reglerne i stk. 6-11«.
4.
I
§ 40 C, stk. 7,
der bliver
stk. 8, ændres i 1. pkt. »som nævnt i stk. 6« til: »som nævnt i
stk. 7«, og i 2. pkt. ændres »jf. stk. 8 og 9« til: »jf.
stk. 9
og 10«.
5.
I
§ 40 C, stk. 8,
der bliver
stk. 9, ændres i 1. pkt. »efter stk. 7« til: »efter stk. 8«,
og
i 2. pkt. ændres »jf. dog stk. 9« til: »jf. dog stk. 10«.
6.
I
§ 40 C, stk. 9,
der bliver
stk. 10, ændres i 1. pkt. »efter stk. 7« til: »efter stk. 8«.
7.
I
§ 40 C, stk. 10,
der bliver
stk. 11, udgår i 1. pkt. », jf. personskattelovens § 4,
stk. 1,
nr. 18«.
§ 2
I lov nr. 1413 af 21. december 2005 om den
skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v.
(aktieavancebeskatningsloven), som ændret ved § 2 i lov nr. 308 af 19.
april 2006 og § 1 i lov nr. 406 af 8. maj 2006, foretages følgende
ændringer:
1.
Efter § 46, stk. 9, indsættes som
nyt stykke:
»
Stk. 10
.
Ved opgørelsen af gevinst og tab på
investeringsforeningsbeviser omfattet af § 22, der er erhvervet før den
19. maj 1993, kan personer, der ved en eventuel afståelse den 18. maj 1993
ikke
skulle have opgjort gevinst efter § 6 i lovbekendtgørelse nr. 865 af 22.
oktober 1992, som ændret ved lov nr. 1030 af 19. december 1992, eller som
alene
skulle have gjort det i kraft af § 6, stk. 6, i lovbekendtgørelse
nr.
865 af 22. oktober 1992, dvs. personer, der ikke er omfattet af
hovedaktionærbegrebet,
anvende investeringsforeningsbevisernes handelsværdi den 19. maj 1993 i
stedet
for anskaffelsessummen, jf. dog tillige stk. 11. Dette gælder dog ikke,
hvis en eventuel afståelse af investeringsforeningsbeviserne den 18. maj 1993
ville have været omfattet af § 2 a, § 2 c eller § 3 i
lovbekendtgørelse nr. 865 af 22. oktober 1992, som ændret ved lov nr. 1030 af
19. december 1992. Valget skal træffes samlet for alle
investeringsforeningsbeviser i hver investeringsforening. Et
fradragsberettiget
eller modregningsberettiget tab kan dog ikke overstige forskellen mellem
afståelsessummen og investeringsforeningsbevisernes handelsværdi den 19. maj
1993. «
Stk. 10-13 bliver herefter stk. 11-14.
2.
I
§ 46, stk. 10, 1. pkt.,
der bliver
stk. 11, 1. pkt., indsættes efter »opgørelsen af den skattepligtige
indkomst«: », jf. dog tillige stk. 10«.
§ 3
I lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og
amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat), jf.
lovbekendtgørelse nr. 1086 af 14. november 2005, som ændret senest ved
§ 3
i lov nr. 560 af 7. juni 2006, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 60, stk. 1, litra i,
ændres »afskrivningslovens
§ 40 C, stk. 7-9« til: »afskrivningslovens § 40 C,
stk. 8-10«.
§ 4
I lov om indkomstskat for personer m.v.
(personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 959 af 19. september 2006,
foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 4, stk. 1, nr. 15,
ændres »regler
og« til: »regler,«.
2.
I
§ 4, stk. 1, nr. 16,
ændres »stk. 9.«
til: »stk. 9,«.
3.
§ 4, stk. 1, nr. 17,
affattes
således:
»17)
beløb, der
er skattepligtige eller fradragsberettigede efter afskrivningslovens
§ 40
C, og«
4.
§ 14, stk. 2, 4. pkt.,
affattes
således:
»Valget skal træffes ved indgivelse af selvangivelse for det år,
hvor skattepligten ophører.«
§ 5
I lov om kommunal indkomstskat, jf. lovbekendtgørelse
nr. 199 af 24. marts 2003, som ændret bl.a. ved § 6 i lov nr. 1386 af
20.
december 2004 og senest ved lov nr. 495 af 7. juni 2006, foretages følgende
ændring:
1.
I
§ 16 b, stk. 4, 5. pkt.,
ændres »afskrivningslovens
§ 40 C, stk. 7-9« til: »afskrivningslovens § 40 C,
stk. 8-10«.
2.
I
§ 16, stk. 4, 5. pkt.,
ændres »afskrivningslovens
§ 40 C, stk. 7-9« til: »afskrivningslovens § 40 C,
stk. 8-10«.
§ 6
Stk. 1.
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk.
2.
Loven har virkning fra og med den 4. oktober 2006, jf. dog stk. 3.
Stk. 2.
§ 5,
nr. 2, træder i kraft den 1. januar 2007.
Stk. 3.
§ 2
har virkning for afståelser, der finder sted den 1. januar 2006 eller senere.
Bemærkninger til lovforslaget
1. Formål
Formålet med lovforslaget er for det første at ændre
reglerne om beskatning af leveringsrettigheder for sukkerroer, så de kommer
til
at svare til reglerne om beskatning af betalingsrettigheder (ret til
landbrugsstøtte) og mælkekvoter.
Formålet med lovforslaget er for det andet at genindføre
personers mulighed for at anvende handelsværdien den 19. maj 1993 som
anskaffelsessum
ved opgørelsen af gevinst og tab på investeringsforeningsbeviser i
udloddende,
obligationsbaserede eller blandede investeringsforeninger.
Forslaget om investeringsforeningsbeviser har ingen
sammenhæng med forslaget om leveringsrettigheder for sukkerroer.
Sammenkædningen er foretaget ud fra en vurdering af, at forslaget om
investeringsforeningsbeviser er for lille til at blive fremsat som et
særskilt
lovforslag, idet der samtidig er henset til, at forslaget om
investeringsforeningsbeviser helst skal være på plads inden årsskiftet.
2. Baggrund for lovforslaget
En leveringsrettighed for sukkerroer giver en
sukkerroedyrker ret til at aflevere en årlig mængde sukkerroer til
forarbejdning.
Tidligere har sukkerroedyrkere i det store og hele alene
kunnet sælge deres leveringsrettigheder for sukkerroer sammen med jorden.
I februar 2006 blev der åbnet for individuel handel med
leveringsrettigheder for sukkerroer. Der blev handlet til den 1. april 2006,
som i praksis var deadline for såning af roer. Den 1. juni 2006 blev der igen
åbnet for handel, som kan ske frem til den 15. januar 2007. Det forventes, at
handel i de følgende år alene vil ske i perioden 1. juni – 15. januar.
Spørgsmålet om beskatning af leveringsrettigheder for
sukkerroer rejste Kommissionen i forbindelse med notifikation af regler om
beskatning af kvoter og betalingsrettigheder som vedtaget af Folketinget ved
lov nr. 1386 af 20. december 2004 om ændring af afskrivningsloven,
ligningsloven og andre skattelove (Kvoter og betalingsrettigheder).
Denne lov notificerede de danske myndigheder over for
Kommissionen ved brev af 22. december 2004.
I loven findes almindelige skatteregler om kvoter og
skatteregler om landbrugets betalingsrettigheder og mælkekvoter.
Leveringsrettigheder for sukkerroer er undtaget fra loven.
Det skyldes, at det i visse situationer ville kunne stride imod regeringens
skattestop, hvis disse leveringsrettigheder blev omfattet af loven.
Efter ønske fra Kommissionen gav de danske myndigheder
yderligere oplysninger om støttesagen ved breve af 21. marts 2005 og 20. juni
2005.
Den 23. august 2005 delte Kommissionen statsstøttesagen i
to dele, nemlig nr. N 604/a/04 (almindelige kvoteregler) og nr. N 604/b/04
(skattemæssig behandling af mælkekvoter, leveringsrettigheder for sukkerroer,
betalingsrettigheder og overgangsregler for forpagtningsaftaler mellem
landbrugere og jordejere).
Den 6. september 2005 godkendte Kommissionen støttesag nr.
604/a/04 (almindelige kvoteregler). Disse regler blev herefter sat i kraft
den
6. oktober 2005 ved bekendtgørelse nr. 913 af 30. september 2005. I
overensstemmelse
med loven blev de sat i kraft med virkning fra og med den 1. januar 2005.
Efter ønske fra Kommissionen gav de danske myndigheder
yderligere oplysninger om støttesag nr. 604/b/04 (skattemæssig behandling af
mælkekvoter, leveringsrettigheder for sukkerroer, betalingsrettigheder og
overgangsregler for forpagtningsaftaler mellem landbrugere og jordejere).
Disse
oplysninger blev givet ved breve af 19. september 2005, 23. december 2005 og
16. marts 2006.
Ved brev af 8. juni 2006 godkendte Kommissionen støttesag
nr. 604/b/04. Kommissionen forudsatte i den forbindelse, at
leveringsrettigheder for sukkerroer skattemæssigt bliver behandlet som
betalingsrettigheder og mælkekvoter med virkning fra oktober 2006.
Skattereglerne om betalingsrettigheder og mælkekvoter blev
sat i kraft den 15. juni 2006 ved bekendtgørelse nr. 589 af 12. juni 2006. I
overensstemmelse med loven blev de sat i kraft med virkning fra og med den 1.
januar 2005.
Når Folketinget har vedtaget lovforslaget, har de danske
myndigheder opfyldt et krav fra Kommissionen om, at de danske skatteregler om
leveringsrettigheder for sukkerroer skal svare til de danske skatteregler om
betalingsrettigheder og mælkekvoter.
Det er hensigtsmæssigt at behandle leveringsrettigheder for
sukkerroer efter de skatteregler, som i dag gælder for betalingsrettigheder
og
mælkekvoter.
Det skyldes
dels
, at der er tale om et
landbrugsaktiv, der ligesom betalingsrettigheder og mælkekvoter har en
historisk tilknytning til landbrugsejendommen,
dels
at en del af den
tidligere værdi af leveringsrettigheder for sukkerroer som følge af den
generelle reform af EU’s landbrugsordning og reformen af EU’s
markedsordning
for sukker er overgået til betalingsrettighederne efter EU’s
landbrugsstøtteordning, som automatisk er omfattet af skattereglerne om
betalingsrettigheder.
De foreslåede regler skal ikke notificeres over for
Kommissionen. Det skyldes, at Kommissionen i brev af 8. juni 2006 allerede
har
godkendt de foreslåede skatteregler om leveringsrettigheder for sukkerroer
sammen med de skatteregler om betalingsrettigheder og mælkekvoter, som
Folketinget vedtog ved lov nr. 1386 af 20. december 2006 om ændring af
afskrivningsloven, ligningsloven og andre skattelove (Kvoter og
betalingsrettigheder).
I Kommissionens godkendelse forudsættes det, at skattereglerne om
leveringsrettigheder for sukkerroer med virkning fra oktober 2006 svarer til
skattereglerne om betalingsrettigheder og mælkekvoter.
For at opfylde Kommissionens forudsætning for godkendelse
af skattereglerne om betalingsrettigheder og mælkekvoter foreslås det, at de
foreslåede regler om leveringsrettigheder for sukkerroer har virkning
allerede
fra den 4. oktober 2006, hvor lovforslaget fremsættes. Det er hermed
udelukket,
at skattereglerne om betalingsrettigheder, mælkekvoter og
leveringsrettigheder
for sukkerroer kan indeholde elementer af ulovlig statsstøtte.
De foreslåede regler kan i visse situationer være
bebyrdende for sukkerroedyrkerne, fordi der foreslås beskatning af
fortjenester
ved salg af leveringsrettigheder for sukkerroer. Sådanne fortjenester er i
dag
skattefri. Denne del af forslaget er dog ikke i strid med skattestoppet, idet
der er tale om et EU-krav.
Desuden minimeres den foreslåede beskatning af fortjenester
ved salg ved, at der foreslås modregning af anskaffelsessummer for
leveringsrettigheder for sukkerroer, som ejes den 4. oktober 2006. Dette er
en
fordel for sukkerroedyrkerne.
Med hensyn til fradrag er de foreslåede regler lempeligere
end de gældende regler. I dag kan sukkerroedyrkere hverken fradrage udgifter
til køb af leveringsrettigheder for sukkerroer eller tab ved salg af disse.
Efter de foreslåede regler kan sukkerroedyrkerne opnå sådanne fradrag på det
tidspunkt, hvor de ikke længere ejer nogen betalingsrettigheder, mælkekvoter
eller leveringsrettigheder for sukkerroer.
Om baggrunden for ændringen af aktieavancebeskatningsloven
henvises til punkt 1.
3. De gældende regler
3.1. Leveringsrettigheder for sukkerroer
De nuværende leveringsrettigheder for sukkerroer er blevet
tildelt en gang for alle. I dag kan en landbruger alene købe dem af en anden
landbruger.
De gældende regler om skattefrihed for værdien af gratis
tildelte kvoter og betalingsrettigheder har således ikke betydning for
leveringsrettigheder for sukkerroer.
Leveringsrettigheder for sukkerroer er hverken omfattet af
de almindelige skatteregler om kvoter eller af skattereglerne om
betalingsrettigheder og mælkekvoter.
I dag anses en leveringsrettighed for sukkerroer
skattemæssigt som en indtægtskilde, der er omfattet af statsskattelovens
§ 5.
Derfor kan udgifter til køb af en leveringsrettighed for
sukkerroer hverken fradrages eller afskrives.
Fortjeneste ved salg af en leveringsrettighed for
sukkerroer er skattefri. Til gengæld kan tab ved salg af en sådan rettighed
ikke fradrages.
3.2. Overgangsregel i
aktieavancebeskatningsloven
Ved salg af investeringsforeningsbeviser i udloddende,
obligationsbaserede eller blandede investeringsforeninger opgøres gevinst/tab
som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen.
For investeringsforeningsbeviser, der er købt før den 19.
januar 1994, er der i visse tilfælde adgang til at anvende bevisets
handelsværdi den 19. januar 1994 i stedet for anskaffelsessummen. Der er
derimod ikke mulighed for at anvende handelsværdien den 19. maj 1993 i stedet
som anskaffelsessum, uagtet at der indtil 1. januar 2006 under visse
betingelser
har været adgang til at anvende denne værdi som anskaffelsessum.
4. Lovforslaget
4.1. Leveringsrettigheder for sukkerroer
Værdien af en leveringsrettighed for sukkerroer, der måtte
blive tildelt gratis, vil være skattefri.
Køb og salg af leveringsrettigheder for sukkerroer foreslås
med virkning fra og med den 4. oktober 2006 behandlet efter følgende
saldomodel, som i dag gælder for betalingsrettigheder og mælkekvoter:
a.
Overstiger årets
afståelsessummer ved salg af betalingsrettigheder, mælkekvoter og
leveringsrettigheder for sukkerroer under ét årets anskaffelsessummer til køb
af sådanne aktiver – tillagt primosaldoen – så der netto er tale om
en
fortjeneste, indgår nettobeløbet ved opgørelsen af årets skattepligtige
indkomst.
b.
Overstiger årets
anskaffelsessummer til køb af de tre ovennævnte aktiver årets
afståelsessummer
ved salg af sådanne aktiver, så der netto er tale om en udgift, kan
nettobeløbet som udgangspunkt hverken fradrages eller afskrives. Beløbet
–
tillagt primosaldoen – overføres til næste år og kan dermed reducere en
nettofortjeneste som nævnt i punkt a ovenfor.
c.
Der er fradrag for
et tab, som opstår et år, hvor landbrugeren sælger den sidste af de tre
nævnte
aktiver, eller hvor den sidste af disse aktiver udløber. Hvis der er en
fortjeneste i dette år, medregnes den ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst.
d.
Nettofortjenester
fra tidligere år kan modregnes i et tab ved et senere salg af
landbrugsejendommen. Skatteværdien af modregningen, der beregnes med 28 pct.
svarende til virksomhedsskattesatsen og selskabsskattesatsen, anses som
indbetalt a conto skat. Hvis der er tab ved salget af en landbrugsejendom,
betales således en beregnet del af en tidligere betalt skat helt eller delvis
tilbage.
Set i forhold til de gældende regler giver de foreslåede
regler sukkerroedyrkerne fordele. I dag kan sukkerroedyrkere hverken fradrage
udgifter til køb af leveringsrettigheder for sukkerroer eller tab ved salg af
disse. Efter de foreslåede regler kan sukkerroedyrkerne opnå sådanne fradrag,
når deres sidste betalingsrettighed, mælkekvote eller leveringsrettighed for
sukkerroer er solgt eller udløbet.
Lovforslaget kan dog medføre en skatteforhøjelse for de
sukkerroedyrkere, der sælger deres leveringsrettigheder for sukkerroer med
fortjeneste. En fortjeneste ved salg er skattefri efter de gældende regler.
Der
er tale om en forhøjelse af skatten af fortjeneste ved salg, som Kommissionen
har stillet krav om, se herom i punkt 2 ovenfor.
Hvis Folketinget ikke vedtager de foreslåede regler om
beskatning af leveringsrettigheder for sukkerroer med virkning fra dagen for
fremsættelse af lovforslaget, dvs. den 4. oktober 2006, vil Kommissionen anse
de hidtil gældende skatteregler om leveringsrettigheder for sukkerroer som
ulovlig statsstøtte. Det vil sige, at disse regler i så fald vil være
EU-stridige. Den foreslåede forhøjelse af skatten af fortjeneste ved salg af
leveringsrettigheder for sukkerroer er på den baggrund ikke i strid med
regeringens skattestop.
For sukkerroedyrkerne er der også fordele forbundet med, at
tilpasningen af reglerne om leveringsrettigheder for sukkerroer til reglerne
om
betalingsrettigheder og mælkekvoter skal have virkning fra den 4. oktober
2006,
hvor lovforslaget fremsættes.
Efter forslaget skal anskaffelsessummen for en
leveringsrettighed for sukkerroer, som en sukkerroedyrker ejer den 4. oktober
2006, indgå som en udgift på den fælles saldo for betalingsrettigheder,
mælkekvoter og leveringsrettigheder for sukkerroer.
Det er en fordel for sukkerroedyrkerne, at værdien af disse
anskaffelsessummer indgår på saldoens udgiftsside allerede med virkning fra
og
med den 4. oktober 2006, hvor lovforslaget fremsættes. Dermed kan de
sukkerroedyrkere, der fra og med denne dag sælger deres leveringsrettigheder
med tab, opnå fradrag for dette tab, når de hverken ejer
betalingsrettigheder,
mælkekvoter eller leveringsrettigheder for sukkerroer, hvis saldoens status
på det
tidspunkt i øvrigt viser en nettoudgift. Hvis status til den tid er en
nettoindtægt, som skal beskattes, vil et tab ved salg af en
leveringsrettighed
for sukkerroer mindske en sådan skattepligtig nettoindtægt, som i princippet
kan stamme fra både betalingsrettigheder, mælkekvoter og leveringsrettigheder
for sukkerroer.
På samme måde vil den landbruger, der køber en
leveringsrettighed for sukkerroer den 4. oktober 2006 eller senere med
virkning
allerede fra nævnte dato få fordel af udgiften hertil ved, at
anskaffelsessummen indgår på udgiftssiden på den fælles saldo for indtægter
fra
og udgifter til betalingsrettigheder, mælkekvoter og leveringsrettigheder for
sukkerroer.
Hovedparten af de nuværende ejere kan ikke fremvise en
særskilt anskaffelsessum for de leveringsrettigheder for sukkerroer, som de
ejer den 4. oktober 2006. Indtil for nylig indgik disse leveringsrettigheder
med en værdi i den samlede pris ved handel med jord. Det skyldes, at direkte
handel – med en enkelt begrænset undtagelse – først har været mulig
fra februar
2006. Tidligere var leveringsrettighederne knyttet til jorden. Overdragelse
af
leveringsrettighederne kunne alene ske i sammenhæng med handel med jord.
På den baggrund foreslås det, at der lovfæstes regler om,
at ejerne af leveringsrettigheder for sukkerroer kan vælge at anvende en
skematisk værdi på 2.500 kr. pr. ton polsukker for de anskaffelsessummer for
leveringsrettigheder for sukkerroer, som ejes pr. 4. oktober 2006, og for
hvilke der ikke findes en særskilt anskaffelsessum. Uden en sådan regel kunne
værdien af disse anskaffelsessummer alene blive fastsat skønsmæssigt. Dette
ville være problematisk, da der tidligere ikke var en særskilt pris for
leveringsrettigheder for sukkerroer.
Værdien på 2.500 kr. pr. ton polsukker for leveringsrettigheder
for sukkerroer, der ejes pr. 4. oktober 2006, er fastsat på grundlag af en
skønnet typisk pris i den periode, hvor leveringsrettigheder for sukkerroer
alene kunne handles sammen med jorden.
På baggrund af saldoprincippets mekanismer, som er
beskrevet ovenfor, er det en fordel for sukkerroedyrkerne, at der lovgives om
muligheden for at vælge en realistisk skematisk værdi for de
leveringsrettigheder for sukkerroer, som ejes den 4. oktober 2006, hvor
lovforslaget fremsættes.
Under hensyntagen til, at reglerne om leveringsrettigheder
for sukkerroer er ændret, således at der nu kan handles individuelt med
disse,
er det vigtigt, at der på lovniveau bliver fastsat klare og entydige regler
for
den skattemæssige behandling af køber og sælger ved sådanne handler.
Dette vil alt andet lige mindske antallet af konkrete
sager, som måtte kunne give anledning til tvivl. Alt i alt vurderes det
således, at lovforslaget vil styrke sukkerroedyrkernes retssikkerhed.
4.2. Overgangsregel i
aktieavancebeskatningsloven
Ved lovforslaget genoprettes personers adgang til at
anvende handelsværdien den 19. maj 1993 som anskaffelsessum ved salg af
investeringsforeningsbeviser i udloddende, obligationsbaserede eller blandede
investeringsforeninger, der er købt før den 19. maj 1993.
Før vedtagelsen af den gældende aktieavancebeskatningslov,
jf. lov nr. 1413 af 21. december 2005, havde personer under visse betingelser
adgang til at anvende handelsværdien den 19. maj 1993 i stedet for
anskaffelsessummen
ved salg af investeringsforeningsbeviser i udloddende, obligationsbaserede
eller blandede investeringsforeninger, hvis de var købt før den 19. maj 1993.
I 1994 blev der ved lov nr. 299 af 27. april 1994 indført
en særregel (§ 2 d) for beskatning af gevinst og tab på
investeringsforeningsbeviser
i udloddende, obligationsbaserede eller blandede investeringsforeninger. Med
særreglen indførtes en stramning. Før var denne kategori omfattet af de
almindelige regler. Med særreglen gennemførtes den ændring, at gevinst
fremover
altid er kapitalindkomst og adgangen til fradrag for tab blev begrænset.
Denne
bestemmelse er indholdsmæssigt videreført som § 22 i den gældende
aktieavancebeskatningslov.
Indtil lovændringen i 1994 var de pågældende
investeringsforeningsbeviser som nævnt omfattet af
aktieavancebeskatningslovens
almindelige regler. Dette betød, at investeringsforeningsbeviser købt før den
19. maj 1993 uanset lovændringen i 1994 var omfattet af en overgangsregel i
§ 19, stk. 3, 1.-3. pkt., i lov nr. 421 af 25. juni 1993 om adgang
for personer til at anvende handelsværdien den 19. maj 1993 i stedet for
anskaffelsessummen
ved opgørelsen af gevinst og tab.
Ved den gældende aktieavancebeskatningslov blev
overgangsreglen i § 19, stk. 3, 1.-3. pkt., i lov nr. 421 af 25.
juni
1993 videreført for aktier og de investeringsforeningsbeviser, der beskattes
efter de almindelige regler, jf. aktieavancebeskatningslovens § 46,
stk. 4. Men ved en forglemmelse blev overgangsreglen ikke videreført for
investeringsforeningsbeviser i udloddende, obligationsbaserede eller blandede
investeringsforeninger, dvs. investeringsforeningsbeviser omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 22. Det foreslås på denne baggrund, at
genetablere personers adgang til at anvende handelsværdien den 19. maj 1993
som
anskaffelsessum under de samme betingelser, som er indeholdt i § 19,
stk. 3, 1.-3. pkt., i lov nr. 421 af 25. juni 1993 med efterfølgende
ændring.
Med forslaget sikres, at ejere af
investeringsforeningsbeviser i udloddende, obligationsbaserede eller blandede
investeringsforeninger fortsat får mulighed for at anvende handelsværdien den
19. maj 1993 i stedet for anskaffelsessummen ved opgørelse af gevinst/tab på
beviser, der er købt før den 19. maj 1993.
5. Økonomiske konsekvenser for stat og
kommuner
5.1. Leveringsrettigheder for sukkerroer
Efter den foreslåede saldomodel vil sælger som udgangspunkt
blive beskattet i det år, hvori salget finder sted. Køber vil som
udgangspunkt
først kunne opnå fradrag for sine udgifter flere år senere.
På den baggrund anslås provenuvirkningen rent skønsmæssigt
til en gevinst på ca. 5 mio. kr. om året i de to første år under de
foreslåede
regler, idet der ikke er holdepunkter for at skønne nærmere over
provenuvirkningen.
Finansårsvirkningen i 2006 anslås til en provenugevinst på
ca. 5 mio. kr., idet stort set hele salget i den første periode, hvor der kan
sælges under de foreslåede skatteregler, finder sted i 2006. Som følge af, at
efterreguleringen vedrørende 2006 er bortfaldet i forbindelse med
finansieringsreformen, tilfalder hele beløbet staten.
Finansårsvirkningen i 2007 anslås også til en
provenugevinst på ca. 5 mio. kr. Heraf vedrører ca. 3 mio. kr. de kommunale
skatter.
Det skønnes, at de foreslåede regler ikke vil have
nævneværdige provenumæssige konsekvenser fra og med finansåret 2008.
5.2. Overgangsregel i
aktieavancebeskatningsloven
Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser for stat og
kommuner.
6. Administrative konsekvenser for staten
6.1. Leveringsrettigheder for sukkerroer
Forslaget medfører et ubetydeligt merforbrug i ligningen.
6.2. Overgangsregel i
aktieavancebeskatningsloven
Forslaget har ingen administrative konsekvenser for staten.
7. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
7.1. Leveringsrettigheder for sukkerroer
Forslaget vil kunne medføre en øget beskatning for de
sukkerroedyrkere, der sælger deres leveringsrettigheder for sukkerroer med
fortjeneste.
På lidt længere sigt vil de sukkerroedyrkere, der sælger
deres rettigheder med tab, imidlertid som udgangspunkt kunne fradrage dette.
Som udgangspunkt vil sukkerroedyrkerne også på lidt længere sigt opnå fradrag
for udgifter til køb af leveringsrettigheder for sukkerroer. I dag kan
sukkerroedyrkerne hverken fradrage udgifter til køb eller tab ved salg af
leveringsrettigheder for sukkeroer.
For en uddybning af virkningerne af det saldoprincip, som
leveringsrettigheder for sukkerroer foreslås omfattet af, henvises til punkt
4.1 ovenfor.
7.2. Overgangsregel i
aktieavancebeskatningsloven
Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet.
8. Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
8.1. Leveringsrettigheder for sukkerroer
Der er tale om at udvide nogle regler om beskatning af
betalingsrettigheder og mælkekvoter, som efterhånden er velkendte for
landbruget. Med indførelsen af disse regler blev landbruget ikke pålagt nye
krav om oplysningspligt.
De foreslåede regler om beskatning af leveringsrettigheder
for sukkerroer indeholder heller ingen nye krav om oplysningspligt for
landbruget. På den baggrund skønnes lovforslaget ikke at have administrative
konsekvenser for landbruget.
Forslaget har været sendt til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering med henblik på en
vurdering af, om forslaget skal forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets
virksomhedspanel. Styrelsen vurderer ikke, at forslaget indeholder
administrative konsekvenser i et omfang, der berettiger, at lovforslaget
bliver
forelagt et virksomhedspanel. Forslaget bør derfor ikke forelægges et af
Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.
8.2. Overgangsregel i aktieavancebeskatningsloven
Forslaget har ingen administrative konsekvenser for
erhvervslivet.
9. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgerne.
10. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget skønnes ikke at have miljømæssige
konsekvenser.
11. Forholdet til EU-retten
11.1. Leveringsrettigheder for sukkerroer
Forslaget om beskatningen af leveringsrettigheder for
sukkerroer er en forudsætning for, at Kommissionen kunne godkende
skatteregler
om betalingsrettigheder og mælkekvoter, se nærmere herom i punkt 2 og 4.1
ovenfor.
De foreslåede regler skal ikke notificeres over for
Kommissionen. Det skyldes, at Kommissionen i brev af 8. juni 2006 allerede
har
godkendt de foreslåede skatteregler om leveringsrettigheder for sukkerroer
sammen med de skatteregler om betalingsrettigheder og mælkekvoter, som
Folketinget vedtog ved lov nr. 1386 af 20. december 2004 om ændring af
afskrivningsloven, ligningsloven og andre skattelove (Kvoter og
betalingsrettigheder).
Det er således udelukket, at de foreslåede regler kan
indeholde elementer af ulovlig statsstøtte. Det vil dog være naturligt at
orientere Kommissionen, når Folketinget har vedtaget lovforslaget om
beskatning
af leveringsrettigheder for sukkerroer.
11.2. Overgangsregel i
aktieavancebeskatningsloven
Forslaget indeholder ikke EU-retlige konsekvenser.
12. Høring
12.1. Leveringsrettigheder for sukkerroer
Den 11. juli 2006 blev et udkast til lovforslag om, at
leveringsrettigheder for sukkerroer skal beskattes på samme måde som
betalingsrettigheder og mælkekvoter, sendt i høring hos følgende
organisationer
og myndigheder med svarfrist den 24. august 2006:
Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Center for
Kvalitet i Reguleringen, CEPOS – Center for Politiske Studier, Danske
Sukkerroedyrkere, Dansk Industri, Dansk Landbrug, Dansk Landbrugsrådgivning
Landscentret, Den Danske Landinspektørforening, Den Danske
Skatteborgerforening, Finansministeriet, Foreningen af Statsautoriserede
Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer,
Justitsministeriet, Landbrugsraadet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og
Fiskeri, Realkreditrådet, SKAT, Skatterevisorforeningen og Statsministeriet.
I oversigten i
bilag 1
er i kort form gengivet
indholdet af de høringssvar, hvori der er blevet foreslået ændringer i
forslaget
om leveringsrettigheder for sukkerroer. Desuden er disse høringssvar
kommenteret i kort form.
12.2. Overgangsregel i
aktieavancebeskatningsloven
Lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt til høring
hos Advokatrådet, Finansrådet, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,
Foreningen Danske Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer,
InvesteringsForeningsRådet,
Justitsministeriet og SKAT. Ingen af disse har haft indholdsmæssige
bemærkninger til lovforslaget.
13. Samlet vurdering af konsekvenser af
lovforslaget
Positive konsekvenser
Negative konsekvenser
Økonomiske konsekvenser for stat og kommuner
Leveringsrettigheder
for sukkerroer:
Provenugevinst på ca. 5 mio. kr. om året fra
leveringsrettigheder for sukkerroer, der sælges med fortjeneste i de to
første år under de foreslåede regler.
Ingen.
Overgangsregel i
aktieavancebeskatningsloven:
Ingen.
Administrative konsekvenser for staten
Leveringsrettigheder
for sukkeroer:
Forslaget medfører et ubetydeligt merforbrug i
ligningen.
Ingen.
Overgangsregel i
aktieavancebeskatningsloven:
Ingen.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Leveringsrettigheder
for sukkerroer:
Fradrag for udgifter til køb og fradrag for tab ved salg
kommer til udtryk i det år, hvor sidste betalingsrettighed, mælkekvote eller
leveringsrettighed for sukkerroer sælges eller udløber. I dag er der ikke
sådanne fradrag.
Leveringsrettigheder
for sukkerroer:
Der kan ske beskatning af leveringsrettigheder for sukkerroer,
der sælges med fortjeneste. Det kan der ikke i dag
Overgangsregel i
aktieavancebeskatningsloven:
Ingen.
Overgangsregel i
aktieavancebeskatningsloven:
Ingen.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen.
Ingen.
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen.
Ingen.
Miljømæssige konsekvenser
Ingen.
Ingen.
Forholdet til EU-retten
Leveringsrettigheder
for sukkerroer:
Kommissionen har i brev af 8. juni 2006 godkendt de
foreslåede skatteregler om leveringsrettigheder for sukkerroer sammen med de
skatteregler om betalingsrettigheder og mælkekvoter, som Folketinget vedtog
ved lov nr. 1386 af 20. december 2004 om ændring af afskrivningsloven,
ligningsloven og andre skattelove (Kvoter og betalingsrettigheder). Det er
således udelukket, at de foreslåede regler kan indeholde elementer af ulovlig
statsstøtte. Derfor skal lovforslaget ikke notificeres over for Kommissionen.
Overgangsregel i
aktieavancebeskatningsloven:
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige konsekvenser.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Der foreslås indsat et nyt stk. 3 i afskrivningslovens
§ 40 C. Efter forslaget skal på udgiftssiden på den fælles saldo for
betalingsrettigheder, mælkekvoter og leveringsrettigheder for sukkerroer
indgå
anskaffelsessummen for leveringsrettigheder for sukkerroer, som den
skattepligtige ejer eller erhverver den 4. oktober 2006 eller senere.
Hvis anskaffelsessummen er opgjort særskilt for
leveringsrettigheder for sukkerroer, som den skattepligtige ejer den 4.
oktober
2006, skal denne anskaffelsessum anvendes.
Hvis anskaffelsessummen ikke er opgjort særskilt for
leveringsrettigheder, som den skattepligtige ejer den 4. oktober 2006,
benyttes
enten en anskaffelsessum, som fastsættes skønsmæssigt på grundlag af den
samlede
anskaffelsessum for leveringsrettigheden og jorden eller ejendommen, eller en
værdi på 2.500 kr. pr. ton polsukker.
»Polsukker« er udtryk for den faktiske mængde sukker, som
en given mængde roer indeholder. Polsukkermængden beregnes som mængden af
leverede rene roer multipliceret med sukkerprocenten. Sukkerprocenten i
roerne
bestemmes med et såkaldt polarimeter, heraf udtrykket polsukker.
På sukkerfabrikken er det teknisk muligt at udvinde ca. 96
pct. af det faktiske sukkerindhold til hvidtsukker, som er det almindelige
velkendte sukker. Den resterende del af sukkeret forbliver i restprodukterne
roepulpen
og melassen, som hovedsagligt benyttes til dyrefoder.
Leveringsrettighederne opgøres i ton polsukker, som således
er bestemmende for, hvor stor en mængde sukker en sukkerroedyrker kan levere.
Hvis den skattepligtige anvender reglen om en skønsmæssig
fastsættelse eller reglen om en værdi på 2.500 kr. pr. ton polsukker for
anskaffelsessummer for leveringsrettigheder for sukkerroer, som ejes pr. 4.
oktober 2006, betyder det ikke, at anskaffelsessummer efter
ejendomsavancebeskatningsloven og afskrivningsloven skal ændres. Baggrunden
herfor er forenklingshensyn til sukkerroedyrkerne og deres rådgivere og til
skatteforvaltningen.
Efter det foreslåede nye stk. 3 i afskrivningslovens
§ 40 C skal på saldoens indtægtsside indgå afståelsessummen for
leveringsrettigheder for sukkerroer, som den skattepligtige afstår den 4.
oktober 2006 eller senere.
Med virkning fra 1. januar 2005 har leveringsrettigheder
for sukkerroer været omfattet af afskrivningslovens § 45, stk. 2.
Efter denne bestemmelse skal sælger og køber i købsaftale, skøde eller på
anden
skriftlig måde foretage en fordeling af den samlede kontantomregnede salgssum
på de aktiver, der er omfattet af overdragelsen, jf. § 1, nr. 3, og
§ 8, stk. 2, i lov nr. 1386 af 20. december 2004 om ændring af
afskrivningsloven, ligningsloven og andre skattelove (Kvoter og
betalingsrettigheder).
Om baggrunden for, at det er bedst at lovfæste regler om
fastsættelse af værdien af anskaffelsessummerne for leveringsrettigheder for
sukkerroer, som ejes den 4. oktober 2006, henvises til de almindelige
bemærkninger,
punkt 4.1. Her gives også et overblik over reglerne om den fælles saldo, som
det foreslås, at udgifter til og indtægter fra leveringsrettigheder for
sukkerroer skal indgå på.
Til nr. 2
Afskrivningslovens § 40 C, stk. 3, der efter
dette lovforslag bliver stk. 4, foreslås nyaffattet således, at
anskaffelsessummen
for en gratis tildelt leveringsrettighed for sukkerroer indgår med værdien
nul
på den fælles saldo for betalingsrettigheder, mælkekvoter og
leveringsrettigheder for sukkerroer. Samme regel gælder for
betalingsrettigheder og mælkekvoter i dag. Med forslaget tages der højde for
den situation, hvor leveringsrettigheder for sukkerroer måtte blive tildelt
gratis. De nuværende er blevet tildelt en gang for alle. I dag kan en
landbruger derfor alene købe dem af en anden landbruger.
Forslaget skal ses på baggrund af den gældende regel i
ligningslovens § 7 Y, stk. 1, hvorefter værdien af kvoter og
betalingsrettigheder,
som er omfattet af afskrivningslovens §§ 40 A- 40 C, og som er tildelt
gratis, ikke medregnes ved opgørelsen af modtagerens skattepligtige indkomst.
I
dag omfatter denne regel ikke leveringsrettigheder for sukkerroer, idet disse
rettigheder
hverken er omfattet af de generelle skatteregler om kvoter i
afskrivningslovens
§§ 40 A og B eller af skattereglerne om betalingsrettigheder og
mælkekvoter i afskrivningslovens § 40 C.
Med dette forslag om, at leveringsrettigheder for
sukkerroer skal behandles efter reglerne i afskrivningslovens § 40 C,
vil
disse rettigheder, som er kvoter, blive omfattet af skattefriheden for
værdien
af kvoter, der tildeles gratis. Skattefriheden efter ligningslovens § 7
Y,
stk. 1, gælder udtrykkeligt for kvoter og betalingsrettigheder, som er
omfattet af afskrivningslovens § 40 C.
Efter den foreslåede nyaffattelse af afskrivningslovens
§ 40 C, stk. 3, der bliver stk. 4, indgår afståelsessummen for
en leveringsrettighed for sukkerroer, der er udløbet, også med værdien nul på
den fælles saldo for betalingsrettigheder, mælkekvoter og
leveringsrettigheder
for sukkerroer. Dette gælder allerede i dag for betalingsrettigheder og
mælkekvoter.
For et overblik over reglerne om den fælles saldo, som det
foreslås, at udgifter til og indtægter fra leveringsrettigheder for
sukkerroer
skal indgå på, henvises til de almindelige bemærkninger, punkt 4.1.
Til nr. 3-6
Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at der
indsættes et nyt stk. 3 i afskrivningslovens § 40 C, jf. nr. 1
ovenfor.
Til nr. 7
Der er tale om en redaktionel ændring, som knytter sig til
lovforslagets § 4, nr. 3. Der henvises til bemærkningerne hertil.
Til § 2
Til nr. 1
Efter forslaget genindføres adgangen til at anvende
handelsværdien den 19. maj 1993 som anskaffelsessum ved personers opgørelse
af
gevinst og tab på investeringsforeningsbeviser i udloddende,
obligationsbaserede eller blandede investeringsforeninger.
Det vil sige, at der for investeringsforeningsbeviser
omfattet af særreglen i aktieavancebeskatningslovens § 22 – der
indebærer
beskatning som kapitalindkomst og begrænset adgang til fradrag for tab -
sikres
en fortsat mulighed for at anvende handelsværdien 19. maj 1993 som
anskaffelsessum ved en avanceopgørelse.
Der er tale om en videreførelse af overgangsreglerne i
§ 19, stk. 3, 1.-3. pkt. i lov nr. 421 af 25. juni 1993, som ændret
ved § 4, stk. 1, i lov nr. 412 af 14. juni 1995, for så vidt angår
investeringsforeningsbeviser omfattet af aktieavancebeskatningslovens
§ 22. Den foreslåede bestemmelse svarer indholdsmæssigt til bestemmelsen
i
aktieavancebeskatningslovens § 46, stk. 4. Denne bestemmelse
medfører, at der for aktier og de investeringsforeningsbeviser, der er
omfattet
af de almindelige regler, er adgang til at anvende handelsværdien den 19. maj
1993 som anskaffelsessum. Ejere af investeringsforeningsbeviser omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 22 vil således med forslaget igen få
adgang
til at vælge handelsværdien den 19. maj 1993 i stedet for den faktiske
anskaffelsessum ved opgørelse af gevinst og tab ved salg af sådanne
investeringsforeningsbeviser købt før den 19. maj 1993. Det er fortsat en
betingelse, som det også er en betingelse efter aktieavancebeskatningslovens
§ 46, stk. 4, at ejeren af investeringsforeningsbeviset ikke var
omfattet
af hovedaktionærdefinitionen – ikke var at betragte som hovedaktionær
den 18.
maj 1993.
Genetableringen indebærer den fordel, at der fortsat bliver
adgang til at vælge den højeste sum af henholdsvis den faktiske
anskaffelsessum
og handelsværdien den 19. maj 1993. Hvor handelsværdien den 19. maj 1993 er
højest, betyder genetableringen, at ejeren af investeringsforeningsbeviset
får
en lavere beskatning end uden genetableringen.
Overgangsreglen skal sammenholdes med overgangsreglen i det
nuværende stk. 10 (bliver til stk. 11) i
aktieavancebeskatningslovens
§ 46. Genetableringen af adgangen til at anvende handelsværdien den 19.
maj 1993 som anskaffelsessum ændrer ikke ved den eksisterende adgang efter
det
nuværende stk. 10 til at anvende handelsværdien den 19. januar 1994 som
anskaffelsessum. Med henvisningen til stk. 11 henledes opmærksomheden
på,
at der for investeringsforeningsbeviser i udloddende obligationsbaserede
eller
blandede investeringsforeninger, der er købt før den 19. maj 1993, kan vælges
mellem den faktiske anskaffelsessum, handelsværdien den 19. maj 1993 og
handelsværdien den 19. januar 1994 – for de to handelsværdier forudsat,
at
betingelserne er opfyldt.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,
punkt 4.2, og til bemærkningerne til ikrafttrædelsesbestemmelsen i
lovforslagets § 6, stk. 3.
Til nr. 2
Der er tale om en konsekvensændring som følge af
lovforslagets § 2, nr. 1.
Til § 3
Til nr. 1
Der er tale om en konsekvensændring i kildeskatteloven som
følge af, at der indsættes et nyt stk. 3 om leveringsrettigheder for
sukkerroer i afskrivningslovens § 40 C, jf. lovforslagets § 1, nr.
1.
Baggrunden er, at der efter kildeskattelovens § 60,
stk. 1, litra i, modregnes beløb, der er a conto skat efter
afskrivningslovens § 40 C, stk. 7-9, der efter dette lovforslag
bliver stk. 8-10, i den slutskat, der for det pågældende år udskrives
for
den skattepligtige, med tillæg af eventuel overført restskat m.v. efter
kildeskattelovens § 61, stk. 3, og efter fradrag af eventuelt
overført beløb efter kildeskattelovens § 62 C, stk. 2, 2. pkt.
Til § 4
Til nr. 1 og 2
Der er tale om redaktionelle ændringer.
Til nr. 3
Der er tale om redaktionelle ændringer og
konsekvensændringer i personskatteloven som følge af, at der indsættes et nyt
stk. 3 om leveringsrettigheder for sukkerroer i afskrivningslovens
§ 40 C, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.
Efter de gældende regler i personskattelovens § 4,
stk. 1, nr. 17, medregnes beløb, der er skattepligtige eller
fradragsberettigede
efter afskrivningslovens § 40 C, stk. 6-9, som efter dette
lovforslag
bliver stk. 7-10, som kapitalindkomst ved opgørelsen af den
skattepligtige
indkomst.
Efter de gældende regler i afskrivningslovens § 40 C,
stk. 10, som efter dette lovforslag bliver stk. 11, medregnes
beløb,
der er skattepligtige eller fradragsberettigede efter denne bestemmelse, også
som kapitalindkomst ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Det foreslås, at definitionen af, hvad der er
kapitalindkomst i afskrivningslovens § 40 C, samles i personskattelovens
§ 4, stk. 1, nr. 17.
Som en konsekvens heraf foreslås, at henvisningen i
afskrivningslovens § 40 C, stk. 10, som efter dette lovforslag
bliver
stk. 11, til personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 18, som er
ændret til nr. 17, udgår, jf. lovforslagets § 1, nr. 7.
Til nr. 4
Personskattelovens § 14, stk. 2, 4. pkt., som
affattet i lovbekendtgørelse nr. 1087 af 14. november 2005, og som ændret ved
§ 3, nr. 1, i lov nr. 405 af 8. maj 2006, er ved en fejl blevet ophævet
ved § 17, nr. 2, i lov nr. 515 af 7. juni 2006. Bestemmelsen foreslås
derfor genindsat.
Der er tale om en redaktionel ændring.
Til § 5
Til nr. 1
Der er tale om en konsekvensændring i kommuneskattelovens
§ 16 b, stk. 4, som følge af, at der efter dette lovforslag
indsættes
et nyt stk. 3 om leveringsrettigheder for sukkerroer i
afskrivningslovens
§ 40 C, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.
Baggrunden er, at det beløb, der anses for a conto skat
efter afskrivningslovens § 40 C, stk. 7-9, der efter dette
lovforslag
bliver stk. 8-10, i forbindelse med modregning i tab ved salg af en
landbrugs- eller skovbrugsejendom, fordeles mellem stat og kommune efter
reglerne i kommuneskattelovens § 16 b, stk. 4.
Til nr. 2
Der er tale om en konsekvensændring i kommuneskatteloven,
der indholdsmæssigt svarer til den , der er nævnt i nr. 1 ovenfor.
Kommuneskattelovens § 16 b, stk. 4, som nævnt i
bemærkningerne til nr. 1 ovenfor er ophævet med virkning fra og med den 1.
januar 2007, jf. § 1, nr. 18, og § 2, stk. 1, i lov nr. 495 af
7. juni 2006 om ændring af lov om kommunal indkomstskat (Omlægning og
forenklinger i indkomstskattereglerne som led i udmøntning af aftalen om en
kommunal finansieringsreform).
Den samme regel er med virkning fra og med den 1. januar
2007 videreført i kommuneskattelovens § 16, stk. 4, med virkning
fra
og med den 1. januar 2007, jf. § 1, nr. 17, i den ændringslov til
kommuneskatteloven, som er nævnt ovenfor.
Derfor foreslås det, at konsekvensændringen som nævnt i nr.
1 ovenfor videreføres i kommuneskattelovens § 16, stk. 4, med
virkning fra og med den 1. januar 2007, jf. dette lovforslags § 6,
stk. 2.
Til § 6
Til stk. 1
Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra og med den 4. oktober 2006,
hvor lovforslaget fremsættes, jf. dog stk. 2 og 3.
Kommissionen har i brev af 8. juni 2006 godkendt de
foreslåede skatteregler om leveringsrettigheder for sukkerroer sammen med de
skatteregler om betalingsrettigheder og mælkekvoter, som Folketinget vedtog
ved
lov nr. 1386 af 20. december 2006 om ændring af afskrivningsloven,
ligningsloven
og andre skattelove (Kvoter og betalingsrettigheder). I Kommissionens
godkendelse forudsættes det, at skattereglerne om leveringsrettigheder for
sukkerroer med virkning fra oktober 2006 svarer til skattereglerne for
betalingsrettigheder og mælkekvoter.
For at opfylde Kommissionens forudsætning for godkendelse
af skattereglerne om betalingsrettigheder og mælkekvoter foreslås det, at de
foreslåede regler om leveringsrettigheder for sukkerroer har virkning
allerede
fra den 4. oktober 2006, hvor lovforslaget fremsættes.
Forslaget om, at de foreslåede regler skal have virkning
fra tidspunktet for lovforslagets fremsættelse er et centralt led i
lovforslaget, der fremsættes for at opfylde Kommissionens forudsætning for at
godkende de danske skatteregler om betalingsrettigheder og mælkekvoter.
Forslaget sikrer desuden, at Kommissionen ikke erklærer de hidtidige
skatteregler om leveringsrettigheder for sukkerroer for ulovlig statsstøtte.
Om
forholdet til EU-retten henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,
punkt 2, 4.1 og 11.1.
De foreslåede regler kan i visse situationer være
bebyrdende for sukkerroedyrkerne, fordi der foreslås beskatning af
fortjenester
ved salg af leveringsrettigheder for sukkerroer. Sådanne fortjenester er i
dag
skattefri. Den foreslåede beskatning af fortjenester ved salg minimeres dog
ved, at der foreslås modregning af anskaffelsessummer for
leveringsrettigheder
for sukkerroer, som ejes den 4. oktober 2006. Dette er en fordel for
sukkerroedyrkerne.
Med hensyn til fradrag er de foreslåede regler lempeligere
end de gældende regler. I dag kan sukkerroedyrkere hverken fradrage udgifter
til køb af leveringsrettigheder for sukkerroer eller tab ved salg af disse.
Efter de foreslåede regler kan sukkerroedyrkerne opnå sådanne fradrag på det
tidspunkt, hvor de ikke længere ejer nogen betalingsrettigheder, mælkekvoter
eller leveringsrettigheder for sukkerroer.
Til stk. 2
Det foreslås, at konsekvensændringen i kommuneskattelovens
§ 16 b, stk. 4, som foreslået i lovforslagets § 5, nr. 1, med
virkning fra og med den 1. januar 2007 videreføres som § 16,
stk. 4,
i samme lov. Om baggrunden herfor henvises til bemærkningerne til
lovforslagets
§ 5, nr. 2.
Til stk. 3
Det foreslås, at ændringen af aktieavancebeskatningsloven
skal have virkning for afståelser, der finder sted den 1. januar 2006 eller
senere. Der er tale om en begunstigende regel, idet der fortsat gives
mulighed
for ved avanceopgørelsen at anvende handelsværdien den 19. maj 1993 i stedet
for den faktiske anskaffelsessum, hvor handelsværdien er højere. Med det
foreslåede virkningstidspunkt får reglen samme virkningstidspunkt som den
gældende aktieavancebeskatningslov, jf. § 42 i lov nr. 1413 af 21.
december 2005. Det var ved denne lov, at hjemlen til at anvende
handelsværdien
den 19. maj 1993 som anskaffelsessum ved en forglemmelse ikke blev
videreført.
Bilag 1
Oversigt over høringssvar med kommentarer til
forslaget om beskatning
af leveringsrettigheder for sukkerroer
Organisationer
Høringssvar
Kommentarer
Danske Sukkerroedyrkere
Foreslår, at der lovfæstes nærmere regler om fastsættelse
af indgangsværdier for anskaffelsessummer for leveringsrettigheder for
sukkerroer,
der ejes den dag, hvorfra de nye regler skal have virkning.
Forslaget er imødekommet.
Dansk Landbrugsrådgivning
Landscentret
Som forslaget ovenfor fra Danske Sukkerroedyrkere.
Forslaget er imødekommet.
Centret foreslår desuden, at anvendelsen af indgangsværdier
for anskaffelsessummer for leveringsrettigheder for sukkerroer ikke reducerer
de faktiske anskaffelsessummer efter ejendomsavancebeskatningsloven eller
afskrivningsloven.
Hvis den skattepligtige anvender reglen om en skønsmæssig
fastsættelse eller reglen om en værdi på 2.500 kr. pr. ton polsukker for
anskaffelsessummer for leveringsrettigheder for sukkerroer, som ejes pr. 4.
oktober 2006, betyder det ikke, at anskaffelsessummer efter
ejendomsavancebeskatningsloven og afskrivningsloven skal ændres. Som følge af
centrets forslag fremgår dette af bemærkningerne til bestemmelsen om
indgangsværdier.
Ifølge centret bør der tages stilling til, om de foreslåede
skatteregler om leveringsrettigheder for sukkerroer og de nye regler om
handel med disse rettigheder uafhængigt af handel med jord har betydning for
vurderingen af landbrugsejendomme.
Ejendomsvurderingerne bygger på konstaterede salgspriser
for ejendomme i givne områder omkring vurderingstidspunktet.
Leveringsrettigheder for sukkerroer indgår ikke i værdien af den faste
ejendom
og indgår derfor heller ikke i de salgspriser, som danner grundlag for
salgsstatistikken,
og som er udgangspunktet ved fastlæggelsen af vurderingsniveauet for
landbrugsejendomme.
Det er på nuværende tidspunkt usikkert, hvorledes salgspriserne påvirkes af,
at leveringsrettigheder for sukkerroer holdes ude fra værdien af den faste
ejendom.
Landbrugsraadet
I det store og hele som Danske Sukkerroedyrkere og Dansk
Landbrugsrådgivning Landscentret.
Se ovenfor.
Dansk Landbrug
I det store og hele som Danske Sukkerroedyrkere og Dansk
Landbrugsrådgivning Landscentret.
Se ovenfor.
Bilag 2
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 1
I lov om skattemæssige afskrivninger (afskrivningsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 856 af 8. august 2006, foretages følgende ændringer:
§ 40 C.
Anskaffelsessummen ved erhvervelse
og afståelsessummen ved afståelse af en betalingsrettighed efter
EU-landbrugsstøtteordningen skal indgå på en samlet saldo, som føres af den
skattepligtige.
Stk. 2.
På saldoen som nævnt i stk. 1 skal
tillige indgå anskaffelsessummen og afståelsessummen for en mælkekvote, der
erhverves den 1. januar 2005 eller senere. Hvis der ved afståelse af en
mælkekvote, der er erhvervet eller tildelt inden den 1. januar 2005, ikke
efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven skal ske regulering af
anskaffelsessummen
for en fast ejendom med henholdsvis anskaffelses- og afståelsessummen for
mælkekvoten, skal mælkekvotens anskaffelses- og afståelsessum i stedet indgå
på den i stk. 1 nævnte saldo i det indkomstår, hvori den pågældende
mælkekvote
afstås. Hvis den skattepligtige er blevet beskattet af mælkekvotens værdi ved
tildelingen, kan det beskattede beløb tillægges. Reglerne i 2. og 3. pkt.
finder kun anvendelse for mælkekvoter, hvis mælkekvoten er købt eller tildelt
den 19. maj 1993 eller senere.
1.
Efter
§ 40 C, stk. 2,
indsættes som nyt stykke:
»
Stk. 3.
På saldoen som nævnt i stk. 1 skal
også indgå anskaffelsessummen for leveringsrettigheder for sukkerroer, som
den skattepligtige ejer eller erhverver den 4. oktober 2006 eller senere.
Hvis anskaffelsessummen ikke er opgjort særskilt for leveringsrettigheder,
som den skattepligtige ejer den 4. oktober 2006, benyttes i stedet enten en
anskaffelsessum, som fastsættes skønsmæssigt på grundlag af den samlede
anskaffelsessum for leveringsrettigheden og jorden eller ejendommen, eller en
værdi på 2.500 kr. pr. ton polsukker. På saldoen som nævnt i stk. 1 skal
også indgå afståelsessummen for leveringsrettigheder for sukkerroer, som den
skattepligtige afstår den 4. oktober 2006 eller senere.«
Stk. 3-11 bliver herefter stk. 4-12.
Stk. 3.
Anskaffelsessummen for en vederlagsfrit
tildelt betalingsrettighed som nævnt i stk. 1 og en vederlagsfrit
tildelt mælkekvote som nævnt i stk. 2 indgår på saldoen med værdien nul.
Hvis en forpagter overdrager en betalingsrettighed vederlagsfrit til
bortforpagteren
efter reglerne i ligningslovens § 7 Y, stk. 2, indgår værdien heraf
på forpagterens saldo med en afståelsessum på nul og på bortforpagterens
saldo
med en anskaffelsessum på nul. Betalingsrettigheder og mælkekvoter omfattet
af stk. 1 og 2, der er udløbet, indgår på saldoen med en afståelsessum
på nul.
2.
§ 40 C, stk. 3,
der bliver
stk. 4, affattes således:
»
Stk. 4.
Anskaffelsessummen for en vederlagsfrit
tildelt betalingsrettighed som nævnt i stk. 1, en vederlagsfrit tildelt
mælkekvote som nævnt i stk. 2 og en vederlagsfrit tildelt
leveringsrettighed
for sukkerroer som nævnt i stk. 3 indgår på saldoen med værdien nul.
Hvis en forpagter overdrager en betalingsrettighed vederlagsfrit til
bortforpagteren
efter reglerne i ligningslovens § 7 Y, stk. 2, indgår værdien heraf
på forpagterens saldo med en afståelsessum på nul og på bortforpagterens
saldo
med en anskaffelsessum på nul. Betalingsrettigheder og mælkekvoter omfattet
af stk. 1-3, der er udløbet, indgår på saldoen med en afståelsessum på
nul.
Stk. 4.
Saldoværdien opgøres ved udgangen af
indkomståret. Denne værdi opgøres som saldoværdien ved indkomstårets
begyndelse med tillæg af anskaffelsessummer og fradrag af afståelsessummer,
der i indkomstårets løb er indgået på saldoen efter reglerne i stk. 1-3.
Saldoværdien ved indkomstårets begyndelse udgør tidligere indkomstårs
anskaffelsessummer med fradrag af tidligere indkomstårs anskaffelsessummer
reguleret i tidligere indkomstår efter reglerne i stk. 5-10.
3.
I
§ 40 C, stk. 4,
der
bliver stk. 5, ændres i
2. pkt.
»efter reglerne i stk. 1-3«
til: »efter reglerne i stk. 1-4«, og i
3. pkt.
ændres »efter
reglerne i stk. 5-10« til: »efter reglerne i stk. 6-11«.
Stk. 5.
Er saldoværdien positiv ved
indkomstårets udgang, kan beløbet hverken fradrages eller afskrives ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Stk. 6.
Er saldoværdien negativ ved
indkomstårets udgang, indtægtsføres et positivt beløb lig den negative saldo,
hvorpå saldoen sættes til nul. Det indtægtsførte beløb som nævnt i 1. pkt.
medregnes ved opgørelsen af indkomstårets skattepligtige indkomst.
Stk. 7.
Hvis der opgjort efter reglerne i
ejendomsavancebeskatningsloven fremkommer et fradragsberettiget tab ved
afståelse af en ejendom, der på afståelsestidspunktet helt eller delvis
benyttes
til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage, jf. vurderingslovens
§ 33, stk. 1, eller ved afståelse af en skovbrugsejendom, jf.
vurderingslovens § 33, stk. 7, modregnes summen af et indtægtsført
beløb for det indkomstår, hvori ejendommen sælges, og de foregående
indkomstårs indtægtsførte beløb som nævnt i stk. 6 i tabet på
ejendommen,
i det omfang summen kan rummes i tabet på ejendommen. Skatteværdien, der
beregnes med 28 pct. af det beløb, som modregnes i tabet på ejendommen efter
reglerne i 1. pkt., anses for indbetalt acontoskat vedrørende det indkomstår,
hvori tabet på ejendommen realiseres, jf. stk. 8 og 9.
4.
I
§ 40 C, stk. 7,
der
bliver stk. 8, ændres i
1. pkt.
»som nævnt i stk. 6« til:
»som nævnt i stk. 7«, og i
2. pkt.
ændres »jf. stk. 8 og 9«
til »jf. stk. 9 og 10«.
Stk. 8.
Ved skatteberegningen for det
indkomstår, hvori tabet på ejendommen realiseres, fradrages beløb, der anses
for indbetalt acontoskat efter stk. 7, i den skattepligtiges slutskat
med tillæg af eventuel restskat m.v. Et herefter resterende beløb, som ikke
kan rummes i årets slutskat m.v., udbetales kontant, jf. dog stk. 9.
5.
I
§ 40 C, stk. 8,
der
bliver stk. 9, ændres i
1. pkt.
»efter stk. 7« til: »efter
stk. 8«, og i
2. pkt.
ændres »jf. dog stk. 9« til: »jf. dog
stk. 10«.
Stk. 9.
Overdrages ejendommen efter
reglerne i kildeskattelovens § 33 C eller dødsboskattelovens § 39,
skal et resterende beløb, der anses for indbetalt acontoskat efter
stk. 7, fradrages i en ægtefælles slutskat m.v., hvis den skattepligtige
var gift og samlevende med ægtefællen ved udgangen af indkomståret forud for
overdragelsen. Beløb, der anses for indbetalt acontoskat, og som herefter
resterer, fremføres til fradrag i den beregnede slutskat m.v. i de følgende
indkomstår.
6.
I
§ 40 C, stk. 9,
der
bliver stk. 10, ændres i
1. pkt.
»efter stk. 7« til: »efter
stk. 8«.
Stk. 10.
I det indkomstår, hvori det sidste af
saldoens underliggende aktiver afstås eller udløber (afståelsesåret),
medregnes fortjeneste eller tab ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
for afståelsesåret, jf. personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 18.
Fortjeneste eller tab opgøres som forskellen mellem på den ene side
afståelsessummen for de aktiver, der er afstået i afståelsesåret, og på den
anden side saldoværdien ved afståelsesårets begyndelse med tillæg af beløb,
der i afståelsesåret er anvendt til nyanskaffelser af betalingsrettigheder og
mælkekvoter.
7.
I
§ 40 C, stk. 10,
der
bliver stk. 11, udgår i
1. pkt.
», jf. personskattelovens
§ 4, stk. 1, nr. 18«.
Stk. 11.
Hvis en skattepligtig ejer mælkekvoter
eller andele af mælkekvoter anskaffet inden den 1. januar 2005 og mælkekvoter
eller andele af mælkekvoter anskaffet den 1. januar 2005 eller senere, anses
de først erhvervede kvoter eller andele af kvoter for de først afståede.
§ 2
I lov nr. 1413 af 21. december 2005 om den skattemæssige
behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v.
(aktieavancebeskatningsloven), som ændret ved § 2 i lov nr. 308 af 19.
april 2006 og § 1 i lov nr. 406 af 8. maj 2006, foretages følgende
ændringer:
§ 46.
- - -
Stk. 10.
Ved opgørelsen af gevinst og tab på
investeringsforeningsbeviser omfattet af § 22, der er erhvervet før den
19. januar 1994, kan personer anvende investeringsforeningsbevisets
handelsværdi den 19. januar 1994 i stedet for anskaffelsessummen, såfremt
personen ved en afståelse af investeringsforeningsbeviset den 18. januar 1994
ikke havde skullet medregne en eventuel gevinst henholdsvis ikke havde kunnet
fradrage et eventuelt tab ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Anskaffelsessummen til brug for opgørelsen af gevinst og tab ved en afståelse
den 19. januar 1994 eller senere kan dog ikke udgøre et højere beløb end
investeringsforeningsbevisets handelsværdi den 19. januar 1994 eller bevisets
handelsværdi på afståelsestidspunktet.
- - -
1.
I
§ 46
indsættes efter
stk. 9 som nyt stykke:
»Stk. 10.
Ved opgørelsen af gevinst og tab på
investeringsforeningsbeviser omfattet af § 22, der er erhvervet før den
19. maj 1993, kan personer, der ved en eventuel afståelse den 18. maj 1993
ikke skulle have opgjort gevinst efter § 6 i lovbekendtgørelse nr. 865
af 22. oktober 1992, som ændret ved lov nr. 1030 af 19. december 1992, eller
som alene skulle have gjort det i kraft af § 6, stk. 6, i
lovbekendtgørelse nr. 865 af 22. oktober 1992, dvs. personer, der ikke er
omfattet af hovedaktionærbegrebet, anvende investeringsforeningsbevisernes
handelsværdi den 19. maj 1993 i stedet for anskaffelsessummen, jf. dog
tillige stk. 11. Dette gælder dog ikke, hvis en eventuel afståelse af
investeringsforeningsbeviserne den 18. maj 1993 ville have været omfattet af
§ 2 a, § 2 c eller § 3 i lovbekendtgørelse nr. 865 af 22.
oktober 1992, som ændret ved lov nr. 1030 af 19. december 1992. Valget skal
træffes samlet for alle investeringsforeningsbeviser i hver
investeringsforening.
Et fradragsberettiget eller modregningsberettiget tab kan dog ikke overstige
forskellen mellem afståelsessummen og investeringsforeningsbevisernes
handelsværdi den 19. maj 1993. «
Stk. 10-13 bliver herefter stk. 11-14.
2.
I
§ 46, stk. 10, 1. pkt.,
der bliver stk. 11, 1. pkt., indsættes efter »opgørelsen af den
skattepligtige indkomst«: », jf. dog tillige stk. 10«.
§ 3
I lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og
amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat), jf.
lovbekendtgørelse nr. 1086 af 14. november 2005, som ændret senest ved
§ 3 i lov nr. 560 af 7. juni 2006, foretages følgende ændring:
§ 60.
I den slutskat, der for et år udskrives
for den skattepligtige, med tillæg af eventuel overført restskat m.v. efter
§ 61, stk. 3, og efter fradrag af eventuelt overført beløb efter
§ 62 C, stk. 2, 2. pkt., modregnes nedennævnte beløb vedrørende
samme år:
a)-h) - - -
i)
Beløb, der er
indbetalt som acontoskat efter afskrivningslovens § 40 C, stk. 7-9.
Stk. 2
. - - -
Stk. 3
. - - -
Stk. 4
. - - -
1.
I
§ 60, stk. 1, litra i,
ændres »afskrivningslovens § 40 C, stk. 7-9« til:
»afskrivningslovens
§ 40 C, stk. 8-10«.
§ 4
I lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 959 af 19. september 2006, foretages følgende
ændringer:
§ 4.
Kapitalindkomst omfatter det samlede
nettobeløb af
1)-14) - - -
15)
fortjeneste opgjort
efter ejendomsavancebeskatningslovens regler og
1.
I
§ 4, stk. 1, nr. 15,
ændres »regler og« til: »regler,«.
16)
beløb, der er
skattepligtige eller fradragsberettigede efter ligningslovens § 12 B,
stk. 4-7 eller stk. 9.
2.
I
§ 4, stk. 1, nr. 16,
ændres »stk. 9.« til: »stk. 9,«.
17)
indtægtsførte beløb
efter afskrivningslovens § 40 C, stk. 6, og fortjeneste og tab
efter afskrivningslovens § 40 C, stk. 7-9.
3.
§ 4, stk. 1, nr. 17,
affattes således:
»17)
beløb, der
er skattepligtige eller fradragsberettigede efter afskrivningslovens
§ 40 C, og«
18)
udbytte efter
ligningslovens § 16 C, stk. 15.
Stk. 2
. - - -
Stk. 3
. - - -
Stk. 4
. - - -
Stk. 5
. - - -
Stk. 6
. - - -
Stk. 7
. - - -
§ 14.
- - -
Stk. 2.
En person, kan vælge, at der ikke skal ske
helårsomregning efter stk. 1. I så fald skal personen opgøre sin
skattepligtige indkomst, personlige indkomst og kapitalindkomst for det
pågældende
år, som om vedkommende var skattepligtig efter kildeskattelovens § 1 for
hele året. Den samlede indkomstskat nedsættes med det beløb, som
forholdsmæssigt falder på den del af indkomsten, som vedrører den periode,
hvor personen ikke er skattepligtig. Valget kan omgøres senest den 30. juni i
det andet kalenderår efter indkomstårets udløb. Valget kan omgøres, hvis
tilkendegivelse herom sker til told- og skatteforvaltningen senest den 30.
juni i det andet kalenderår efter udløbet af det pågældende indkomstår.
4.
§ 14, stk. 2
,
4. pkt.,
affattes således:
»Valget skal træffes ved indgivelse af selvangivelse for det år,
hvor skattepligten ophører.«
§ 5
I lov om kommunal indkomstskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 199 af
24. marts 2003, som ændret bl.a. ved § 6 i lov nr. 1386 af 20. december
2004 og senest ved lov nr. 495 af 7. juni 2006, foretages følgende ændring:
§ 16 b.
- - -
Stk. 2.
- - -
Stk. 3
.
- - -
Stk. 4.
Staten afregner som led i afregningen efter
§§ 15, 16 og 16 a over for kommunen en andel af virksomhedsskatten efter
virksomhedsskattelovens § 10, stk. 2, der beregnes med
udskrivningsprocenten
for kommunal indkomstskat, kommunal ejendomsværdiskat og kirkelige afgifter
af den del af virksomhedernes overskud, hvoraf der skal betales
virksomhedsskat. Dette gælder, uanset at virksomhedsskatteprocenten er lavere
end udskrivningsprocenten for kommunal indkomstskat og kirkelige afgifter.
Ved afregningen af slutskatten skal kommunen betale staten et beløb, der
beregnes med udskrivningsprocenten for kommunal indkomstskat, kommunal
ejendomsværdiskat og kirkelige afgifter af beregningsgrundlaget for den
virksomhedsskat, der efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 3, og
§ 13, stk. 1, fradrages i de skattepligtiges slutskatter. 1. og 3.
pkt. finder tilsvarende anvendelse på konjunkturudligningsskat efter
virksomhedsskattelovens
§ 22 b og indkomstudligning efter virksomhedsskattelovens § 22 d.
Reglerne i 3. pkt. finder tilsvarende anvendelse på beløb, der anses for
indbetalt acontoskat efter afskrivningslovens § 40 C, stk. 7-9
1.
I
§ 16 b, stk. 4, 5. pkt.,
ændres »afskrivningslovens § 40 C, stk. 7-9« til:
»afskrivningslovens § 40 C, stk. 8-10«.
2.
I
§ 16, stk. 4, 5. pkt.,
ændres »afskrivningslovens § 40 C, stk. 7-9« til:
»afskrivningslovens § 40 C, stk. 8-10«.
Stk. 5.
- - -
Stk. 6
.
- - -
Stk. 7
.
- - -
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af afskrivningsloven, aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre skattelove (Leveringsrettigheder for sukkerroer og genetablering af overgangsregel) Retsinformation · 23. november 2006
- Skriftlig fremsættelse (4. oktober 2006) - L 33 Retsinformation · 4. oktober 2006
- Ændringsforslag til 2. behandling af Forslag til lov om ændring af afskrivningsloven, aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre skattelove (Leveringsrettigheder for sukkerroer og genetablering af overgangsregel) Retsinformation · 24. november 2006
- Forslag til Lov om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven og andre skattelove (Kvoter og betalingsrettigheder) Retsinformation · 7. oktober 2004
- Forslag til Lov om ændring af forskellige skattelove (Diverse EU-tilpasninger af skattelovgivningen m.v.) Retsinformation · 30. april 2008
- Godkendt fradrag for tab omfattet af AL § 40 C Retsinformation · 16. marts 2017