Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse

KEN nr 9513 af 09/08/2000Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet22. december 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse

Travtræner

- løbsbøder

- fradrag

Reference:

SL § 6, stk. 1, litra a.

A klagede for indkomstårene 1996 og 1997 over, at

skatteankenævnet ikke havde godkendt fradrag for

løbsbøder.

Det var oplyst, at klageren drev virksomhed som

travtræner hjemmehørende ved en væddeløbsbane.

Virksomheden omfattede hestepension, træning af travheste samt

deltagelse i løb. Omsætningen havde for 1996 udgjort 984.000 kr.

og for 1997 981.000 kr.

Det var endvidere oplyst, at der indenfor travsporten var

udviklet et regelsæt, som deltagerne skulle overholde i forbindelse med

afvikling af travløb. Reglerne var fælles for samtlige landets

travbaner og var i praksis administreret af løbsdommerne på de

enkelte travbaner. Reglerne omhandlede forhold før, under og efter

løbene, samt forhold vedrørende såvel kusk som hest.

Overtrædelse af reglementet medførte sanktioner i form af

advarsel, bøde eller udelukkelse fra løb i kortere eller

længere tid. Bødernes størrelse var ydermere fastsat ud

fra et internt regelsæt, som administreredes af løbsdommerne ud

fra en konkret vurdering af begivenhederne. På en bødeseddel var

optegnet ca. 100 ansvarspådragende forhold, der strakte sig fra

ureglementeret påklædning til doping af hest og uforsvarlig

kørsel.

Klageren havde fradraget udgifter til bøder med

13.410 kr. i 1996 og med 11.830 kr. i 1997.

Læs alt

Skatteankenævnet havde ikke godkendt fradrag for de

omhandlede udgifter til løbsbøder, idet udgifterne ikke var

anset for at være udslag af en med driften af klagerens virksomhed

naturligt forbundet risiko, hvorfor der ikke kunne være tale om

fradragsberettigede driftsudgifter. Skatteankenævnet havde herved

henvist til de offentliggjorte afgørelser: LSR 1959.049, LSR 1961.044,

LSR 1971.051, LSR 1975.161 og LSR 1982.123.

Klagerens revisor havde over for Landsskatteretten nedlagt

påstand om, at der blev godkendt fradrag for de af klageren afholdte

udgifter til løbsbøder. Revisoren havde til støtte for

sin påstand anført, at der var tale om en type

bøde, der ofte blev idømt i forbindelse med opløb og

lignende, hvor der var kamp om placeringerne, og hvor der nemt kunne ske

uheld som følge af sammenkørsel m.v., at alle

kørte for at vinde for dermed at opnå så stor indtjening

som muligt, ligesom de professionelle trænere måtte kalkulere med

denne risiko for bøder, at der desuden var tale om en helt

uundgåelig udgift for en travtræner/kusk, idet en hest

opførsel ikke altid var forudberegnelig, at der var tale om en

udgift, der hidtil var blevet betragtet som en driftsudgift, hvilket tillige

støttedes af, at andre kommuner behandlede udgiften som sådan,

at ingen af de af skatteankenævnet påberåbte

afgørelser var fuldt ud sammenlignelige med nærværende

sag, at der herunder ikke var tale om en bøde pålignet af

det offentlige, samt at det ikke kunne være af afgørende

betydning, at udgiften var benævnt "bøde", idet der ligeså

kunne have været tale om en bod eller et gebyr m.v.

Landsskatteretten udtalte:

Udgifter, der i årets løb var medgået

til at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten, kunne fradrages i

medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skulle

således foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem

afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten Dette krævede,

dels at udgiftsafholdelsen lå inden for de naturlige rammer af

virksomheden, dels at udgiften ikke kunne karakteriseres som en privatudgift,

der var indkomstopgørelsen uvedkommende. Uafhængigt af

almindelige omkostningsbetragtninger var der dog efter praksis udgifter, der

efter deres art ikke kunne fradrages, uanset at disse var nært eller

direkte forbundet med indkomsterhvervelsen. Dette gjaldt for eksempel som

hovedregel i relation til udgifter til bøder.

Landsskatteretten fandt, at der ikke kunne godkendes

fradrag for de af klagerens afholdte udgifter til løbsbøder,

der vedrørte kategorierne D og E i travsportens interne reglement for

afvikling af travløb, idet udgifterne hertil måtte siges at have

haft en pønal karakter, hvorfor de havde savnet den fornødne,

naturlige tilknytning til klagerens virksomhed som travtræner. Retten

fandt imidlertid, at der kunne godkendes fradrag for den resterende andel af

udgifterne til løbsbøder, idet disse udgifter var udsprunget af

en for klagerens virksomhed normal driftsrisiko.

Den påklagede afgørelse blev nedsat i

overensstemmelse hermed, idet de stedlige skattemyndigheder skulle

foranledige den nærmere talmæssige opgørelse heraf

fastsat.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter