Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse vedr. delvist momsfradrag. Sparekasses udlejning af bankbokse mv.

KEN nr 9452 af 11/05/2005Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet25. juli 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse vedr. delvist momsfradrag.

Sparekasses udlejning af bankbokse mv.

Klagen skyldes, at Sparekassen A (herefter benævnt sparekassen) ved

regionens afgørelse ikke er anset for berettiget til delvis momsfradrag efter

momslovens § 38, stk. 1, samtidig med, at sparekassen har foretaget

momsfradrag

efter reglerne om standardfradrag for udlejning af bankbokse samt deponering

og

forvaltning af værdipapirer m.v.

Landsskatterettens afgørelse

Regionens

afgørelse ændres.

Sagens oplysninger

Sparekassen

er etableret ved en sammenlægning af X Sparekasse og Y Sparekasse. Regionens

afgørelse omfatter perioden fra 1. januar til 31. december 1998, og vedrører

forhold, der ligger forud for denne sammenlægning.

Sparekasserne

har drevet finansieringsvirksomhed, som er fritaget for moms efter momslovens

§

13, stk. 1, nr. 11. Endvidere har de begge haft momspligtig omsætning

hidrørende fra udlejning af bankbokse, deponering og forvaltning af

værdipapirer m.v., udfærdigelse af kutterregnskaber for fiskere samt

boligbutik.

Y

Sparekasse har fratrukket moms efter standardsatser for udlejning af

bankbokse

samt deponering og forvaltning af værdipapirer m.v. X Sparekasse har ikke

foretaget standardfradrag for udfærdigelse af kutterregnskaber og

boligbutikken, idet der for disse ydelser ikke var mulighed for at fratrække

Læs alt

moms efter standardsatser.

Sparekassen

har i brev af 22. august 2003 til regionen fremsat krav om tilbagebetaling af

i

alt 28.021 kr. i moms for perioden fra 1. januar til 31. december 1998.

Beløbet

vedrører fradrag for moms af fællesomkostninger efter momslovens § 38, stk.

1,

fordelt på X Sparekasse og Y Sparekasse med henholdsvis 14.747 kr. og 13.274

kr. Kravet blev fremsat, fordi sparekasserne ikke tidligere havde opnået

delvis

momsfradrag efter momslovens § 38, stk. 1.

Fradraget

for moms af fællesomkostninger efter momslovens § 38, stk. 1, på 14.747 kr.

vedrørende X Sparekasse er opgjort således:

Fællesomkostninger:

5.898.937 kr.

Moms

af fællesomkostninger:

1.474.734 kr.

Momspligtig

omsætning (A):

233.508 kr.

Samlede

omsætning (B):

42.131.508 kr.

Fradragsprocent

(A/B x 100):

0,5542 %

Fradragsprocenten

er herefter oprundet til 1 %, jf. momsbekendtgørelsens § 16.

Fradrag

for moms af fællesomkostninger: 1 % af 1.474.734 kr. = 14.747 kr.

Der

er i denne opgørelse ikke reguleret for den momspligtige omsætning, som kan

henføres til fratrukne standardfradrag, eller reguleret for andel af

fællesomkostninger, som der allerede er givet fradrag for i forbindelse med

standardfradraget.

Regionens afgørelse

Regionen

har alene imødekommet sparekassens anmodning om tilbagebetaling af moms

delvist, idet regionen har nægtet momsfradrag for fællesomkostninger

vedrørende

Y Sparekasse på 14.747 kr.

Momslovens

§ 38, stk. 1, omhandler opgørelse af den delvise fradragsret ved indkøb m.v.

til blandet anvendelse, hvor de pågældende varer og ydelser anvendes både til

registreringspligtig virksomhed og til ikke-registreringspligtig virksomhed.

Fradraget opgøres forholdsmæssigt og udgør den del af momsen, der

forholdsmæssigt svarer til omsætningen i den registreringspligtige del af

virksomheden.

Standardfradrag

for boksudleje samt deponering og forvaltning af værdipapirer m.v. er en

undtagelse til de almindelige regler om delvis fradragsret, jf. momslovens §

38, stk. 1.

Fordeling

af omkostningerne skal ses som en helhed, hvor sparekassen kan vælge at

anvende

standardfradrag eller de almindelige regler for delvis fradrag efter § 38,

stk.

1, for samtlige momsbelagte indtægter. Sparekassen er således ikke berettiget

til momsfradrag for fællesomkostninger vedrørende Y Sparekasse, når der er

foretaget standardfradrag vedrørende nogle af de momspligtige indtægter.

Sparekassens påstand og

argumenter

Sparekassens

repræsentant har fremsat påstand om, at sparekassen, foruden standardfradrag

for udlejning af bankbokse samt deponering og forvaltning af værdipapirer

m.v.,

er berettiget til delvis momsfradrag efter momslovens § 38, stk. 1,

vedrørende

fællesomkostninger, der knytter sig til såvel sparekassens momsfri

finansieringsvirksomhed som til sparekassens øvrige momspligtige aktiviteter.

Told-

og Skattestyrelsen har ved TSS-cirkulære af 9. juli 2003 ophævet reglerne om

standardfradrag for den finansielle sektor med virkning pr. 31. december

2003.

Samtidig er meddelelse nr. 245 af 26. oktober 1994 om standardfradrag ved

udlejning af bankbokse og afgørelse TSS 1331/91 om standardfradrag ved

fakturering af depotgebyrer ophævet.

De

nævnte bestemmelser har hidtil sammen med cirkulære af 28. november 1990

fastsat fradragsretten for nærmere specificerede ydelser leveret af

pengeinstitutterne, mens de ikke har taget højde for momspligtige ydelser,

som

senere er inddraget under pengeinstitutternes forretningsområde, f.eks.

udfærdigelse af kutterregnskaber og boligbutik.

Det

fremgår af de nævnte bestemmelser samt ovennævnte TSS-cirkulære, at

virksomhedernes ret til at anvende reglerne om standardfradrag uændret har

været gældende fra iværksættelsestidspunktet og frem til udgangen af 2003.

Hensynet

til momsens neutralitet, som blandt andet kommer til udtryk i EF-domstolens

dom

i sag nr. C-333/91 (Sofitam), præmis 10 og 11, tilsiger dog, at anvendelsen

af

standardfradragene for dele af pengeinstitutternes momspligtige omsætning

ikke

kan afskære virksomhederne fra at opnå momsfradrag for virksomhedens

leverancer

af momspligtige ydelser, der ikke er omfattet af adgangen til

standardfradrag,

f.eks. udfærdigelse af kutterregnskaber og boligbutik.

Spørgsmålet

om den kombinerede anvendelse af de omhandlede fradragsregler er alene

opstået

som en konsekvens af, at fradragsreglerne for pengeinstitutter ikke er blevet

ajourført i takt med udviklingen af pengeinstitutternes udbud af ydelser. Den

manglende opdatering af reglerne kan ikke legalisere en tilsidesættelse af

momslovgivningens grundlæggende principper om momsfradrag.

Under

sagens behandling for Landsskatteretten har repræsentanten anført, at der

foretages en korrektion af momsfradraget for så vidt angår de ydelser, som

der

er taget standardfradrag for, således at sparekassen ikke opnår dobbelt

fradrag

for momsen vedrørende disse ydelser. Korrektionen foretages på den måde, at

et

beløb svarende til de foretagne standardfradrag anses for udgifter, der ikke

skal medregnes til fællesomkostningerne, og som der således ikke vil blive

givet delvist momsfradrag for.

Repræsentanten

har om Told- og Skattestyrelsens udtalelse anført, at standardfradragenes

sammensætning

og momslovens oprundingsregler ved beregning af delvis fradragsret ikke kan

være til hinder for at bringe momslovens regler om delvis fradragsret efter

momslovens § 38, stk. 1, i anvendelse.

Endvidere

sammenblander Told- og Skattestyrelsen 2 regelsæt i sin beregningsmodel, som

hver for sig har baggrund i momslovens bestemmelser eller i cirkulære udstedt

i

henhold til disse. Der ses ikke at være lovmæssig dækning for denne

sammenblanding af reglerne alene med det formål at begrænse sparekassens

lovfæstede fradragsret.

Hertil

kommer, at beregningsmodellen er udtryk for en sammenstilling af

taleksempler,

som giver et stærkt fortegnet billede af de faktiske forhold blandt

finansielle

virksomheder. Beregningsmodellen er derfor uanvendelig og stridende mod

momslovens grundlæggende regler om delvis fradragsret.

Endelig

vil reglerne om oprunding af fradragsprocenten til nærmeste hele tal, jf.

momsbekendtgørelsens § 16, i alle tilfælde føre til, at virksomhederne opnår

et

større momsfradrag end den rent matematiske omsætningsfordeling med decimaler

tilsiger. Denne konsekvens af beregningsreglerne kan derfor ikke danne

grundlag

for en tilsidesættelse af momslovens generelle regler om delvis fradragsret

med

den begrundelse, at virksomheden ellers opnår et for stort momsfradrag.

Told- og Skattestyrelsens

udtalelse

Told-

og Skattestyrelsen har indstillet den påklagede afgørelse stadfæstet, idet en

finansiel virksomhed ikke kan opnå såvel standardfradrag som delvis

fradragsret, fordi den finansielle virksomhed ved beregning af den delvise

fradragsret i givet fald reelt vil få fradrag to gange for momspligtige

aktiviteter, for hvilke der er taget standardfradrag.

Det

skyldes den måde, standardfradragene er fastsat på, samt det forhold, at den

delvise fradragsprocent i momslovens § 38, stk. 1, kan rundes op til nærmeste

hele procent.

Det

har aldrig været hensigten, at en finansiel virksomhed skulle kunne vælge

såvel

standardfradrag som delvis fradragsret, og formålet med standardfradrag er

ikke

til stede, når virksomheden beregner delvis fradrag efter momslovens § 38,

stk.

1.

Endvidere

ligger det implicit i ordlyden af punkt 3 i cirkulære nr. nr. 224 af 28.

november 1990 om momspligt for deponering og forvaltning af værdipapirer,

kreditter m.v., at en finansiel virksomhed ikke vil kunne anvende såvel

standardfradrag som delvis fradragsret. Der er endvidere henvist til

forarbejderne til lov nr. 822 af 19. december 1989, hvorved der blev indført

momspligt for deponering og forvaltning af aktier, obligationer og andre

værdipapirer samt forvaltning af kreditter og kreditgarantier af en anden end

den, der har ydet kreditterne, hvoraf fremgår, at de momspligtige aktiviteter

i

den finansielle sektor var begrænset til det område, inden for hvilket der

blev

fastsat standardfradrag.

Såfremt

Landsskatteretten måtte komme frem til, at det er muligt at opnå såvel

standardfradrag som delvis fradragsret, skal der ske en korrektion for

standardfradrag ved beregning af den delvise fradragsret på den i nedennævnte

eksempel angivne måde:

Tænkt

eksempel til illustration af problemstillingen

Momspligtig

omsætning (§ 4) udgående moms heraf 250.000 kr.

1.000.000 kr.

Momsfri

omsætning (§ 13) inden for EU

10.000.000 kr.

Momsfri

omsætning (§ 13), hvortil godtgørelse, jf. § 45, stk. 4

60.000 kr.

I

alt

11.060.000 kr.

Omsætningen

svarer til en procentvis fordeling:

§

4:

9,04

% = 10 % (oprunding til nærmeste hele procent)

§

13:

90,42

%

§

13 (§ 45, stk. 4):

0,54

%

Købsmomsen

af fællesomkostninger, dvs. omkostninger, der ikke entydigt og direkte kan

henføres til én af de tre ovenfor anførte kategorier, udgør 1.500.000 kr. Den

delvise fradragsret i henhold til § 38, stk. 1, er 10 %, hvilket betyder, at

der kan fratrækkes 150.000 kr. (1.500.000 kr. x 10 %) i delvis fradrag.

Hvis

procenten for det delvise fradrag ikke skulle have været rundet op, ville det

svare til et fradrag på 135.600 kr. (9,04 % x 1.500.000 kr.).

Virksomheden

har 1.000 bankbokse, som giver et standardfradrag pr. boks på 4,65 kr. pr.

år,

hvilket er 4.650 kr. i fradrag for bankbokse.

For

depotgebyrer er standardfradragssatsen for den indgående moms, der knytter

sig

til de omhandlede momspligtige pengeinstitutydelser, 25 % af den udgående

moms

af disse ydelser.

Salgsmomsen

i eksemplet for sådanne ydelser er 200.000 kr., hvilket giver et fradrag for

depotgebyrer på 50.000 kr. (200.000 kr. x 25 %).

Virksomhedens

samlede fradrag i eksemplet ser således ud:

Delvis

fradragsret:

150.000 kr.

Bankbokse:

4.650 kr.

Depotgebyrer:

50.000 kr.

I

alt

204.650 kr.

Korrektionen

skal foregå således, at de 54.650 kr., som er standardfradraget i

virksomheden,

skal fratrækkes de 150.000 kr., som er det delvise fradrag. Det betyder, at

virksomheden i stedet for 150.000 kr. i delvis fradrag kan få 95.350 kr.

Den

angivne korrektion er den eneste måde, hvorpå det fuldt ud undgås, at

virksomheden opnår dobbelt fradrag.

Landsskatterettens

bemærkninger og begrundelse

Ved

lov nr. 822 af 19. december 1989 om ændring af momsloven blev der indført

momspligt for deponering og forvaltning af aktier, obligationer og andre

værdipapirer samt forvaltning af kreditter og kreditgarantier af en anden end

den, der har ydet kreditterne. Hidtil havde kun udlejning af bankbokse samt

inkassovirksomhed været momspligtigt på dette område, jf. punkt 1 i cirkulære

nr. 224 af 28. november 1990 om momspligt for deponering og forvaltning af

værdipapirer,

kreditter m.v.

Af

cirkulærets punkt 3 vedrørende fradrag for indgående moms fremgår det, at den

indgående moms af indkøb vedrørende de momspligtige aktiviteter skulle

opgøres

efter reglerne i momslovens §§ 15 og 16 samt Skatteministeriets

bekendtgørelse

nr. 645 af 20. oktober 1988 om delvis fradragsret for moms. Told- og

Skattevæsenet kunne dog fastsætte standardfradrag for moms af varer og

momspligtige ydelser, der blev indkøbt til anvendelse såvel i den

momsregistrerede del af virksomheden som i den ikke-momsregistrerede del af

virksomheden.

På

baggrund af denne bemyndigelse fastsatte Told- og Skattevæsenet

standardfradrag

for udlejning af bankbokse, deponering og forvaltning af aktier, obligationer

og andre værdipapirer samt forvaltning af kreditter og kreditgarantier af en

anden end den, der har ydet kreditterne, jf. TfS 1991, 197 TSS, TfS 1992, 102

TSS og meddelelse nr. 245 af 26. oktober 1994 om standardfradrag ved

udlejning

af bankbokse.

Disse

standardfradrag blev ophævet med virkning pr. 31. december 2003, jf.

TSS-cirkulære 2003-20. Af cirkulærets punkt 3 fremgår, at ophævelsen af

standardfradrag betyder, at den finansielle sektors adgang til at fradrage

købsmoms af varer og ydelser, der indkøbes til brug i såvel den

ikke-momsregistrerede del, som den momsregistrerede del af virksomheden,

herefter skal beregnes efter momslovens almindelige regler om delvis

fradragsret, jf. momslovens § 38, stk. 1.

De

nu ophævede standardfradrag trådte således i stedet for delvis fradragsret

efter momslovens § 38, stk. 1, og der er således ikke mulighed for at opnå

delvis fradragsret efter momslovens § 38, stk. 1, vedrørende de leverancer,

som

cirkulæret omfattede, samtidig med, at der foretages standardfradrag. Dette

gælder tillige, såfremt der foretages en korrektion med henblik på at sikre,

at

der ikke både opnås standardfradrag og delvist fradrag efter momslovens § 38,

stk. 1, idet der for så vidt angår disse leverancer er tale om et valg mellem

momslovens almindelige regler om fradragsret og de fastsatte standardfradrag.

For

så vidt angår sparekassens ydelser i form af udfærdigelse af kutterregnskaber

og boligbutik, som er momspligtige, og som sparekassen ikke har foretaget

standardfradrag for, er sparekassen berettiget til delvist fradrag efter

momslovens § 38, stk. 1.

Dette

gælder, uanset om sparekassen vælger at foretage standardfradrag eller

delvist

fradrag for de leverancer, for hvilke der efter cirkulæret kunne foretages

standardfradrag.

Såfremt

sparekassen vælger at foretage standardfradrag for disse ydelser, skal

indtægterne ved disse ydelser imidlertid ikke medregnes til den momspligtige

omsætning ved opgørelsen af den delvise fradragsret for de øvrige

momspligtige

ydelser, som der ikke kunne foretages standardfradrag for.

Det

bemærkes herved, at det er muligt at opgøre indtægterne ved de ydelser, som

der

er taget standardfradrag for, selvom standardfradraget for visse af ydelserne

er fastsat til 25 % af den udgående moms af disse ydelser.

Vælger sparekassen omvendt at foretage delvist fradrag efter

momslovens § 38, stk. 1, for de leverancer, for hvilke der efter cirkulæret

kunne foretages standardfradrag, skal indtægterne ved disse leverancer

derimod

medregnes til den momspligtige omsætning ved opgørelsen af den delvise

fradragsret

for disse ydelser og de øvrige momspligtige ydelser, som der ikke er

foretaget

standardfradrag for.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter