Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse vedr. fonds udgifter til forbedring af fast ejendom.

KEN nr 9440 af 29/04/2005Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet20. juli 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse vedr. fonds udgifter til forbedring

af fast ejendom.

Klagen vedrører

Spørgsmål

1: Vil fonden efter en evt. vedtægtsændring, som nærmere beskrevet nedenfor,

med fradragsvirkning efter reglerne i fondsbeskatningslovens § 4, stk. 2,

kunne

fradrage udgifter til forbedring af de af fonden ejede ejendomme?

Ligningsrådet

har svaret ”nej” til spørgsmålet.

Spørgsmål

2: For det tilfælde, at spørgsmål nr. 1 besvares benægtende, vil fonden da

kunne

fradrage udgifter til forbedring af ejendommene efter reglerne i

fondsbeskatningslovens

§ 3?

Ligningsrådet

har svaret ”nej” til spørgsmålet.

Landsskatterettens afgørelse

Spørgsmål

1: Landsskatteretten stadfæster svaret.

Spørgsmål

2: Landsskatteretten stadfæster svaret.

Sagens oplysninger

A

Fonden er stiftet i 1975 ved indskud af to ejendomme samt likvide midler.

Fonden er en familiefond, der ifølge fundatsens § 10 A har til hovedformål

at:

Eje

og værne om ejendommen X, bestående af hovedejendommen og tilstødende

Læs alt

ejendomme, således at den landskabsmæssige skønhed såvel som den

traditionelle

kulturværdi på stedet bevares.

At

eje og værne om ejendommen Y, således at de traditionelle kulturværdier, der

er

knyttet til det gamle købmandshus bevares.

Der

er fremlagt beskrivelse og billeder af ejendommene.

Det

har gennem fondens levetid været fondsbestyrelsens opfattelse, at fundatsens

bestemmelse om, at ”værne om” ejendommene skulle fortolkes bredt,

således at

fonden i hvert fald havde pligt til at bevare de to ejendomme i deres

oprindelige tilstand, samt i et eller andet omfang at holde dem tidssvarende.

Udfra denne forudsætning har fonden løbende vedligeholdt, restaureret og

forbedret ejendommene, og med udgangspunkt i formålsbestemmelsen, fratrukket

alle dermed forbundne udgifter i den skattepligtige indkomst.

For

indkomstårene 1987, 1988 og 1989 afviste skattemyndighederne imidlertid at

godkende

fradrag for den del af udgifterne, der havde karakter af forbedring af

ejendommen X, idet betingelserne for fradrag i medfør af

fondsbeskatningslovens

§ 4, stk. 1 og 2, ikke ansås for opfyldt.

Afgørelsen

blev påklaget til Landsskatteretten, som ved kendelse af 26. februar 1993

stadfæstede

de lokale skattemyndigheders synspunkt. Af præmisserne i Landsskatterettens

kendelse fremgik det, at fradrag ud fra synspunktet om vedtægtsmæssige

uddelinger kun kan anerkendes i det omfang, der er tale om rene

vedligeholdelsesudgifter, hvilket også er lagt til grund af skatteankenævnet,

idet forbedring af ejendommen ikke er omfattet af vedtægtens formålsparagraf.

Som

følge af afgørelsen har fonden ikke siden fratrukket forbedringsudgifter på

ejendommene

i den skattepligtige indkomst.

Med

henblik på at sikre ejendommene bedst muligt i fremtiden overvejer

fondsbestyrelsen at søge fondsmyndighedens godkendelse af, at fondens

formålsbestemmelse i § 10 A ændres/præciseres således, at fondens formål

fremover skal være følgende:

At

eje og værne om ejendommen X, bestående af hovedejendommen og tilstødende

ejendomme,, således at landskabsmæssig skønhed såvel som den traditionelle

kulturværdi på

stedet bevares.

Herved

forstås, at ejendommen i videst mulig omfang såvel i ydre fremtræden som i

indvendig indretning nænsomt skal søges bevaret/tilbageført til den

oprindelige

byggestil. Alle forbedringer, restaureringer og vedligeholdelser skal så vidt

muligt både i materialevalg og håndværksmæssig udførelse gennemføres med

respekt af den oprindelige byggestil, således at ejendommen kan videregives

til

eftertiden i en stand, der bedst mulig afspejler dens oprindelige særegenhed

og

skønhed. Der skal foretages sådanne løbende forbedringer af ejendommen, at

den

til enhver tid vil kunne anvendes som en tidssvarende beboelsesejendom i

overensstemmelse med intentionerne ved ejendommens opførelse.

At

eje og værne om ejendommen Y, således at de traditionelle kulturværdier, der

er

knyttet til det gamle købmandshus bevares.

Herved

forstås, at ejendommen i videst mulig omfang såvel i ydre fremtræden som i

indvendig indretning nænsomt skal søges bevaret/tilbageført til den

oprindelige

byggestil. Alle forbedringer, restaureringer og vedligeholdelser skal så vidt

muligt både i materialevalg og håndværksmæssig udførelse gennemføres med

respekt af den oprindelige byggestil, således at ejendommen kan videregives

til

eftertiden i en stand, der bedst muligt afspejler dens oprindelige

udformning.

Fondens

repræsentant har oplyst, at ejendommen X er en særpræget slotslignende

ejendom,

der er opført i 1910 ved fjorden. Ejendommen har store arkitektoniske

kvaliteter, og dens bevarelse som et tidsbillede fra begyndelsen af forrige

århundrede,

må – efter repræsentantens vurdering – anses som en væsentlig

kulturværdi.

Ejendommen er udlejet til en i Hong Kong bosiddende dansker, der dog kun ved

ganske få lejligheder gør brug af den.

Ejendommen

Y er en gammel – men meget velholdt - købmandsgård, der er af

kulturhistorisk

interesse i det lokale bybillede.

Begge

ejendomme er i kommunes register over ejendomme klassificeret som ejendomme

med

høj bevaringsværdi. Ejendommene i kommunen er klassificeret i tre klasser

–

lav, middel og høj bevaringsværdi.

Udover

de nævnte ejendomme ejer fonden en række øvrige ejendomme, ligesom fonden i

mindre omfang uddeler donationer m.v. til enkeltpersoner og institutioner.

Fonden

ejer i alt aktiver for 76.175.725 kr., hvoraf 30.326.171 kr. kan henføres til

faste ejendomme og 2.965.746 kr. til et ubebygget areal, der blev fredet af

Naturklagenævnet i 2002.

Ligningsrådet og Told- og Skattestyrelsens

afgørelse

Ligningsrådet

og Styrelsen har svaret

”nej” til begge

fondens spørgsmål om fradragsret efter fondsbeskatningslovens § 3 eller § 4,

stk. 2.

Myndighederne

er af den opfattelse, at selvom forbedringsudgifter afholdes i

overensstemmelse

med den påtænkte vedtægtsændring – kvalificeret som ”interne

uddelinger” eller

ej – kan de pågældende udgifter ikke fradrages i fondens skattepligtige

indkomst i medfør af fondsbeskatningslovens § 4 stk. 2 – eller stk. 1.

Myndighederne

har lagt vægt på, at fradrag i medfør af fondsbeskatningslovens § 4, stk. 2,

er

betinget af, at modtager er skattepligtig af uddelingen, hvilket i realiteten

bevirker, at en fonds fradragsret for en såkaldt ”intern uddeling”

modsvares af

en tilsvarende skattepligt for selv samme fond. Fradragsretten er alene af

teoretisk betydning. Da udgifterne ikke kan anses som almenvelgørende eller

almennyttige

kan de heller ikke fradrages i medfør af fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1.

Vedrørende

spørgsmål 2 har myndighederne udtalt, at det, for at opnå fradrag i medfør af

fondsbeskatningslovens § 3, er en forudsætning, at der er tale om en udgift,

der

på en eller anden måde er nødvendig for, at fonden kan varetage sit

erhvervsmæssige formål. I den henseende kan forbedringsudgifter ikke –

hverken

i traditionel forstand, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, eller i

relation

til det for fonde udvidede driftsomkostningsbegreb – anses som en

fradragsberettiget driftsomkostning i medfør af fondsbeskatningslovens § 3.

Klagerens påstand og argumenter

Fondens

repræsentant har fremsat principal påstand om, at der efter en

vedtægtsændring

vil være fradrag for forbedringsudgifter, jf. fondsbeskatningslovens § 4,

stk.

2, da der er tale om interne uddelinger.

Der

er fremsat subsidiær påstand om, at der vil være fradrag for udgifterne efter

fondsbeskatningslovens § 3, idet fradragsretten her har støtte i det for

fonde

gældende udvidede driftsomkostningsbegreb.

Til

støtte for den principale påstand, har repræsentanten gjort gældende, at der

er

fradragsret for en vedtægtsbestemt uddeling fra en fond, når modtager af

uddelingen er (subjektiv) skattepligtig i Danmark.

Fradrag

kan i praksis foretages, uanset om modtagere rent faktisk beskattes af

uddelingen. Det afgørende er, at den pågældende principielt er skattepligtig,

jf. bl.a. TfS 1995.14. Det er i praksis almindelig anerkendt, at også

”interne

uddelinger” til opfyldelse af det vedtægtsmæssige formål kan fradrages,

jf.

reglen i fondsbeskatningslovens § 4, stk. 2.

Til

støtte for den subsidiære påstand har repræsentanten anført, at det udvidede

driftsomkostningsbegreb omfatter udgifter, der er nødvendige at afholde, for

at

kunne opfylde sit formål. Fonden vil netop være nødsaget til at afholde

udgifter til forbedring af de to ejendomme, for at kunne opfylde formålet.

Landsskatterettens bemærkninger og

begrundelse

Ad

spørgsmål 1:

I

henhold til fondsbeskatningslovens § 4, stk. 2, kan visse fonde og foreninger

foretage fradrag for uddelinger, der sker til fyldestgørelse af

vedtægtsmæssige

formål, der ikke er almenvelgørende eller på anden måde almennyttige, når

modtageren af uddelingerne er skattepligtige heraf.

Såfremt

fonden afholder udgifter til forbedring af de i Fundatsens § 10 A omtalte

ejendomme,

vil de begunstigede efter fondens fundats ikke være skattepligtige af

uddelingen, der indirekte må anses at komme dem til gode.

Der

kan dermed ikke indrømmes fradrag for uddelingen efter fondsbeskatningslovens

§

4, stk. 2.

Spørgsmål

1 besvares derfor således: Nej.

Ad

spørgsmål 2:

Driftsomkostninger

er fradragsberettigede for fonde og foreninger i samme omfang som de

tilsvarende

udgifter er fradragsberettigede for aktieselskaber, jf.

fondsbeskatningslovens

§ 3. Det betyder, at der er fradrag for en driftsudgift, såfremt den er

afholdt

for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Der skal således foreligge

en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og

erhvervelsen af indkomsten.

I

praksis gælder der et udvidet driftsomkostningsbegreb for fonde og

foreninger,

idet der kan godkendes fradrag for omkostninger, der knytter sig direkte til

fondens eller foreningens virksomhed og som er nødvendig af hensyn til

driften

af denne.

Udgifter,

afholdt til at imødekomme fondens formålsbestemmelse sådan som den er

forelagt

Landsskatteretten, vil ikke være omfattet af fondsbeskatningslovens § 3, idet

udgifterne ikke er afholdt for at sikre driften af fonden, men til direkte

varetagelse af fondens formål og derfor har karakter af udlodning.

Spørgsmål

2 besvares derfor således: Nej.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter