Landsskatteretskendelse vedr. godtgørelse af olie- og CO2-afgift. Rensning og læsning af kartofler med særskilt læsse/rensemateriel.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Landsskatteretskendelse vedr. godtgørelse af olie- og
CO2-afgift. Rensning og læsning af kartofler med særskilt
læsse/rensemateriel.
Klagen
skyldes, at klageren ikke er anset for berettiget til
godtgørelse af olie- og CO2-afgift af olie forbrugt som motorbrændstof i
særskilt læsse/rensemateriel i forbindelse med transport af kartofler.
Regionen
har derfor ikke imødekommet klagerens anmodning om tilbagebetaling for
perioden
1991/92 – 2002/03.
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten
ændrer regionens afgørelse.
Sagens oplysninger
Den
klagende virksomhed er en vognmandsforretning, som gennem en årrække har
forestået håndtering samt transport af store mængder kartofler fra en række
landmænd til en kartoffelmelsfabrik og chipsproducenter. Virksomheden har
tillige anvendt brændstof til rensning og læsning forud for transport af
afgrøder til kartoffelmelsfabrikken samt transport af hhv. læggekartofler og
majs til forskellige slutadresser.
Virksomheden
anvendte oprindeligt traktorer kombineret med en rensetromle. I de senere år
har man anvendt større materiel i form af forskellige former for
entreprenørmateriel (bl.a. gummiged) påmonteret specielle renseskovle, der
sikrer,
at jord, sten mv. i nødvendigt omfang frasorteres hos den enkelte landmand
forud for transporten. Til beskrivelse af det anvendte materiel er fremlagt
brochurer.
Læs alt
Virksomheden
har oplyst, at kartoffelmelsfabrikker, i lighed med sukkerfabrikker, opererer
med maksimalt tilladte smudsprocenter, hvorfor det – afhængig af
dyrkningsområde i landet – er nødvendigt med forskellige former for
materiel
til sikring af fornøden rensning i forbindelse med håndtering af kartofler
mv.
fra den enkelte ejendom til videre forarbejdning. Landmanden får afregning
fra
fabrikkerne afhængig af smudsprocenten i de enkelte læs, jf. en af
virksomheden
fremlagt vejledning. Modtageren af kartoflerne stiller krav om, at der skal
ske
anvendelse af den af klageren benyttede specielle skovl, idet renheden af
kartoflerne er væsentlig.
Virksomheden
har videre oplyst, at kartoflerne tages op med en kartoffeloptager.
Kartoflerne
kører på et transportbånd, hvor der sker en rensning og sortering. De fleste
kartofler bliver herefter lagt på marken, indtil vognmanden henter dem. Når
kartoflerne ligger på marken vil der ske en udtørring, hvorefter der kan
rystes
eventuelt yderligere overskydende jord af, ud over den overfladejord, der
naturligt medtages ved læsning med den specielle skovl.
Om den
omhandlede læsseskovl er det oplyst, at denne er indkøbt til at servicere
landmænd
med kartoffellæsning. Læsseskovlen ryster jorden af og anvendes alene på
uindregistrerede
køretøjer.
Processen
ved optagning og levering af kartofler og roer er identisk, og i begge
tilfælde
betinget af aftagerens produktionskapacitet. For kartofler sker optagningen i
august/september,
mens de seneste leverancer fra landmanden til fabrikken sker omkring
årsskiftet. Der er således i begge tilfælde behov for opbevaring hos
landmanden. Sådanne forhold ses også hos eksempelvis større kornproducenter,
hvor der sker oplagring af kornet, og i hvilket tilfælde læssefunktionen er
godtgørelsesberettiget.
ToldSkats afgørelse
Regionen
har ikke anset virksomheden for berettiget til tilbagebetaling af olie- og
CO2-afgift af olie anvendt i særskilt læsse/rensemateriel, bestående af en
gummiged påmonteret en speciel skovl, i forbindelse med transport af
kartofler,
jf. olieafgiftslovens § 11, stk. 3, og CO2-afgiftslovens § 9, stk. 1, og stk.
4. Virksomhedens anmodning om tilbagebetaling for perioden 1991/92 –
2002/03 er
derfor ikke imødekommet.
Ifølge
TSS-cirkulære nr. 2003-10 om ændring af praksis og genoptagelse af sager om
godtgørelse af olie- og CO2-afgift, er det selve aktiviteten, der er
afgørende
for, om afgiften kan godtgøres. Der skal ikke længere sondres mellem, hvem
der
udfører aktiviteten. Det er dog en betingelse, at virksomheden foretager
aktiviteten med særskilt materiel og opgør aktiviteten særskilt i forbindelse
med afregning. Det er ligeledes en betingelse, at virksomheden kan
dokumentere,
at den har været afskåret fra at overvælte afgiften på sine kunder, således
at
den har lidt et tab.
Den
af virksomheden udøvede aktivitet har bestået i læsning af kartofler med en
speciel
skovl, forsynet med afrundede kanter og riller, dels for ikke at beskadige
kartoflerne, dels for at ryste bl.a. medtaget overfladejord ved fyldning af
skovlen fra. Denne aktivitet er af regionen ikke anset for rensning af
kartofler med særskilt materiel. Afgiften på det til gummigeden anvendte
motorbrændstof er derfor ikke anset for godtgørelsesberettiget efter
olieafgiftslovens § 11, stk. 3, jf.
SKM2003.45.LSR /TfS 2003.189.
Da
regionen ikke har anset nogen del af det omhandlede forbrug for
godtgørelsesberettiget
er der ikke taget stilling til størrelsen af det af virksomheden opgjorte
afgiftskrav, ligesom der ikke er taget stilling til spørgsmål om forældelse,
forrentning samt overvæltning af afgiften.
Klagerens påstand og argumenter
Virksomhedens
repræsentant har fremsat påstand om, at virksomheden er berettiget til
godtgørelse
af olie- og CO2-afgift med 847.927 kr. vedrørende forbrug af dieselolie til
særskilt materiel anvendt i forbindelse med opsamling og rensning af
kartofler
mv.
Det
omhandlede forbrug er godtgørelsesberettiget i medfør af olieafgiftslovens §
11, stk. 3, henholdsvis CO2-afgiftslovens § 9, stk. 1, og stk. 4, nr. 1, samt
praksis, jf. Landsskatterettens kendelse af 6. december 2002 offentliggjort i
SKM2003.45.LSR /TfS 2003.189 vedrørende roerensning.
Den
proces, kartofler gennemløber fra optagning til levering, er teknisk set
fuldstændig identisk med den proces, som roer gennemløber, idet begge
afgrøder
”processes” i forbindelse med såvel optagning samt umiddelbart
forud for den
egentlige transport. Der er således ikke tale om, at roer blot optages for
senere at blive renset i forbindelse med læsningen. Roeoptagere er –
helt
tilsvarende kartoffeloptagere – forsynet med renseudstyr såsom
rensebånd, sideriste,
afpudsere eller børster i forskellige og til dels valgfri kombinationer. Roer
bliver i lighed med kartofler rengjort ved optagningen, inden de oplægges
midlertidigt, for siden at blive slutrenset forud for transporten bort fra
det
enkelte landbrug. En procesbetinget differentiering vil derfor være
ulovhjemlet. Rense- og læsseprocessen for såvel roer som kartofler sker såvel
aktuelt, som over tid, med en lang række forskellige såvel samlede som
adskilte
maskinkombinationer afhængig af jordbundsforhold, udstyrets alder, tekniske
landvindinger
mv., hvilket grundlæggende ikke ændrer karakteren af de aktiviteter, der
berettiger til refusion.
Da
den nærmere håndtering kan variere, kan det være vanskeligt og
uhensigtsmæssigt
at foretage en nærmere afgrænsning af, hvorvidt der hovedsageligt er tale om
en
læsse- eller rensefunktion. Ved afgrænsningen af, hvorvidt der er tale om
landbrugsvirksomhed eller bortkørsel fra ejendommen, synes det eneste
håndterbare kriterium derfor at være ved skellet af ejendommen.
Der
kan ikke som betingelse for godtgørelse stilles krav om en specifik
”særskilt”
afregning af det arbejde, der udføres for de enkelte landmænd, når det er
uomtvistet, at landmænd, der benytter sig af et samlet tilbud om opsamling,
rensning og transport ubetinget betaler for det udførte arbejde via en
direkte
clearing i afregningen for de solgte afgrøder.
Styrelsen
har tidligere søgt at udvide transportbegrebet til at omfatte arbejde udført
med ikke-registrerede motorredskaber hos den enkelte landmand, hvilket
imidlertid er i direkte modstrid med den afgrænsning af landbrugsområdet, og
herunder rækkevidden af, hvilke tjenesteydelser der normalt indgår som led i
landbrugsproduktion, som søges praktiseret fra EU’s side.
Af
bilag B til 6. momsdirektiv fremgår, at såvel markarbejde, høstning,
tærskning,
presning, opsamling og indkørsel, herunder tilsåning og tilpasning generelt
har
status som sædvanlige tjenesteydelser inden for landbrugsproduktion. Videre
og
helt uafhængigt af en eventuel opsamling nævnes behandling af afgrøder, såsom
bl.a. rensning. Enhver form for opsamling og rensning af landbrugsafgrøder
hos
den enkelte landmand, uanset om nævnte sker adskilt og uanset
materielanvendelse (bortset fra registrerede køretøjer) har status som en
godtgørelsesberettiget tjenesteydelse indenfor rammerne af sædvanlig
landbrugsvirksomhed.
Der
blev allerede i forbindelse med reglernes tilblivelse søgt en ligebehandling
for aktiviteter inden for landbrugsområdet, der sædvanligvis udøves i
konkurrence mellem landmanden selv, maskinstationer samt øvrige udbydere,
herunder vognmænd. Der skal således ved fortolkningen af bestemmelsen sikres
lige konkurrencevilkår ved udførelsen af aktiviteterne, som tager højde for
den
maskintekniske udvikling. Såfremt den i sagen omhandlede aktivitet ikke kan
anses
for godtgørelsesberettiget vil dette indebære, at landbruget vil skulle
nægtes
godtgørelse for forbrug til traktorer, gummigeder, teleskoplæssere mv., der
bruges i forbindelse med den afsluttende håndtering af afgrøder inden
maskinstationer,
vognmænd mv. transporterer disse bort fra den enkelte ejendom.
Den
aktivitetsbestemte godtgørelsesadgang bør ikke være styret af et eller flere
subjektive forhold, men alene af hvorvidt afgrødehåndteringen for det primære
landbrug har status som almindelige forekommende landbrugs- og markarbejde.
Dette bør gælde, uanset om arbejdet udføres med traktor, gummiged,
teleskoplæssere, bobcat m.v., og uanset kombinationerne af udstyr, herunder
om
der sker rensning eller blot håndtering/læsning, idet der er tale om
sædvanligt
forekommende landbrugsarbejde med tidens maskiner. Det kan således ikke være
afgørende
hvorvidt aktiviteten med håndtering af den enkelte afgrøde i tilstrækkelig
grad
opfylder en rensefunktion.
Det
er vigtigt, at der sikres en afbalanceret godtgørelsesadgang, der lever op
til
bestemmelsens mål om at være neutral i forhold til, hvem der udfører en given
aktivitet. Kun en fortolkning, der generelt sikrer godtgørelse for enhver
form
for arbejde med afgrøder, der foregår hos den enkelte landmand med
ikke-registrerede
køretøjer, kan sikre dette hensyn. Som kriterium for godtgørelsesberettiget
landbrugsarbejde bør sikres:
·
at arbejdet ikke foregår ”eksternt”, efter
at afgrøderne har forladt den enkelte landbrugsejendom,
·
at arbejdet ikke ligefrem har karakter af
entreprenørarbejde samt
·
at registrerede køretøjer generelt ikke
omfattes af bestemmelsen.
Henset
til, at selskabet som følge af den årelange antagelse om manglende
godtgørelsesadgang ikke har været hverken pligtig til eller haft anledning
til
at registrere eller på anden måde fordele forbruget af brændstof, har
repræsentanten videre redegjort nærmere for grundlaget for, hvorledes det
godtgørelsesberettiget beløb er opgjort.
Det er i forbindelse hermed fremhævet, at virksomhedens anmodning om
godtgørelse alene har karakter af en simpel opfyldelse af et direkte
lovhjemlet
krav på godtgørelse, som det ikke har været muligt at opfylde løbende,
grundet
en mangeårig forkert myndighedspraksis. Da kravet hverken er af erstatnings-
eller kompensationslignende karakter, men er et simpelt krav på opfyldelse i
henhold til gældende lovgivning, er betragtninger om eventuel overvæltning,
konkurrenceforhold mv. derfor uden relevans. Endvidere er godtgørelseskravet
omfattet
af den almindelige 20-årige forældelsesregel i Danske Lov, da kravet
ubetinget
ikke er omfattet af den særlige 5-årige forældelsesregel i 1908-loven, uanset
det af Told- og Skattestyrelsen i meddelelse af 14. februar 2003 anførte. Et
simpelt lovhjemlet refusionskrav har i forhold til 1908-loven ikke karakter
af
tilbagebetaling af beløb erlagt i urigtig formening om skyld, jf. dennes § 1,
stk. 1, nr. 6, idet virksomheden på intet tidspunkt har været hverken
registreret efter afgiftslovgivningen eller indbetalt de nævnte afgiftsbeløb
til ToldSkat. Told- og Skattestyrelsens betalingsbetragtninger – baseret
på et
synspunkt om, at virksomheden pligtmæssigt skulle have modregnet kravet i et
eventuelt momstilsvar – kan derfor ikke tiltrædes. For det første
anføres det
positivt på momsangivelsen, hvor stort et beløb i energiafgifter, der faktisk
modregnes med. For det andet kan en manglende udnyttelse af en
modregningsadgang ikke betegnes som betaling i urigtig formening om skyld,
hvilket blev fastslået ved UfR1982.1047Ø.
Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
I
henhold til mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 2, kan afgiften for varer,
der
anvendes som motorbrændstof, ikke tilbagebetales, medmindre motorbrændstoffet
anvendes som nævnt i lovens § 11, stk. 3. Endvidere kan der i henhold til
kuldioxidafgiftslovens § 9, stk. 1, jf. stk. 4, nr. 1, ske tilbagebetaling af
afgiften for det forbrug, der er fuldt ud tilbagebetalingsberettiget efter §
11, i mineralolieafgiftsloven.
Der
kan således alene ske tilbagebetaling, såfremt motorbrændstoffet udelukkende
anvendes til afgiftspligtig virksomhed efter merværdiafgiftsloven med
jordbrug,
husdyrbrug, gartneri, frugtavl, skovbrug, fiskeri, dambrug eller pelsdyravl,
jf. den nugældende bestemmelse i lovens § 11, stk. 3. Videre fremgår, at der
ligeledes ydes afgiftsgodtgørelse for transport fra ejendommens område af
egne
produkter hidrørende fra nævnte virksomhed, samt at brændstof anvendt i
registrerede motorkøretøjer ikke bliver refunderet.
Bestemmelsen
blev oprindeligt og med en anden formulering indsat ved lov nr. 1029 af 19.
december 1992. Af bemærkningerne til § 11, stk. 3, fremgår bl.a., at der
herved
er foretaget en præcisering af, at fritagelsen for landbrug, gartneri mv.
også
gælder for maskinstationer mv., der udfører markarbejder. Endvidere fremgår
af
betænkning afgivet af Skatteudvalget den 11. december 1992, at den foreslåede
ændring vedrørende afgiftsgodtgørelse for transport hovedsageligt har til
formål at præcisere, at landmænd afgiftsfrit kan transportere egne varer, der
er produceret i landbruget, bort fra ejendommen ved hjælp af virksomhedens
traktorer. Videre fremgår, at hvis andre end landmanden selv udfører
transporten, skal der betales afgift.
Ved
§ 3 i lov nr. 435 af 26. juni 1998 blev bestemmelsen i lovens § 11, stk. 3,
indsat med den nugældende formulering med virkning fra den 1. januar 1999. Af
bemærkningerne
fremgår bl.a., at som en
konsekvens af ophævelsen af bestemmelserne om det særlige momsregister for
landbrug og fiskeri mv. foreslås det at omformulere bestemmelsen, således at
de
aktiviteter, der giver mulighed for godtgørelse, nævnes direkte i
lovbestemmelsen. Det er ikke hensigten at ændre praksis vedrørende
afgrænsningen af de godtgørelsesberettigede aktiviteter.
Af
bilag B i 6. momsdirektiv fremgår følgende:
”Liste
over tjenesteydelser på landbrugsområdet.
Ved
tjenesteydelser på landbrugsområdet forstås de tjenesteydelser, der normalt
indgår som led i landbrugsproduktionen, især:
·
markarbejde, høstning, tærskning, presning,
opsamling og indkørsel, herunder tilsåning og tilpasning;
·
emballering og behandling såsom tørring,
rensning, knusning, desinficering og ensilering af landbrugsprodukter;
( )”
Landsskatteretten
bemærker, at den afgiftspligtige periode vedrører såvel den tidligere
formulering
af mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 3, samt den nugældende formulering,
der
blev indsat ved lov nr. nr. 435 af 26. juni 1998. Retten finder, at der ikke
ved vurderingen af det her omhandlede forbrug skal ske en adskilt bedømmelse
af
forbruget før og efter lovændringen, idet der ikke med den nævnte lovændring
har været tilsigtet nogen materiel ændring af bestemmelsen.
Landsskatteretten
har ved kendelse af 6. december 2002, offentliggjort i SKM2003.34.LSR,
fundet,
at roerensning, som i den pågældende sag omhandlede, måtte anses for omfattet
af § 11, stk. 3, 1. pkt., vedrørende såkaldte primæraktiviteter, samt at der
ikke forelå hjemmel til at foretage en sondring afhængig af, hvem der udfører
en given aktivitet, der i øvrigt kan henregnes til bestemmelsens 1. pkt. Da
virksomheden havde forestået roerensningen med særskilt materiel samt aftalt
særskilt afregning herfor, fandt retten, at det omhandlede forbrug var
godtgørelsesberettiget.
Som
følge af kendelsen har Told- og Skattestyrelsen den 7. maj 2003 udstedt
cirkulære om ændring af praksis og genoptagelse af sager om godtgørelse af
olie- og CO2-afgift af olie forbrugt som motorbrændstof i forbindelse med
rensning af roer mv., jf. TSS-cirk. 2003-10 samt TSS-cirk. 2003-37 med
rettelser til førstnævnte.
Nærværende
sag omhandler motorbrændstof forbrugt i forbindelse med læsning af kartofler
forinden
bortkørsel fra
landbrugsejendommen. Det bemærkes, at kartoflerne forinden er optaget med en
kartoffeloptager, på et transportbånd har gennemgået en rensnings- og
sorteringsproces,
og derefter været udlagt på jorden i en kortere eller længere periode. Videre
bemærkes,
at læsseskovlen ryster den overskydende jord af.
Det
omhandlede forbrug er medgået til en aktivitet, hvorved der både foregår
rensning og læsning. Henset til at læsseskovlen ryster jorden af, kan det
ikke
lægges til grund, at rensningen er sekundær i forhold til læsningen, idet der
herved foregår en yderligere, nødvendig rensning af kartoflerne. Under disse
omstændigheder finder retten, at klageren i overensstemmelse med
SKM2003.34LSR
er berettiget til godtgørelse vedrørende det omhandlede forbrug, jf.
olieafgiftslovens § 11, stk. 3, 1. pkt.
Herefter
bemærkes, at Landsskatteretten, ikke har kompetence til at tage stilling til,
hvorvidt et eventuelt tilbagebetalingskrav er forældet, ligesom retten i
øvrigt
ikke kan tage stilling til, om selskabets anmodning om tilbagebetaling vil
være
omfattet af TSS-cirkulære nr. 2003-10. Retten har således alene kompetence
til
at påkende regionens afgørelse for så vidt angår den del, der vedrører selve
afgiftsgrundlaget, herunder i hvilket omfang der kan ske ekstraordinær
fastsættelse af afgiftstilsvar og godtgørelse af afgift i henhold til
skattestyrelseslovens § 35 C.
Klagerens
anmodning om godtgørelse er indgivet efter den 12. marts 2003, hvorfor denne
er
omfattet af genoptagelsesreglerne i skattestyrelseslovens § 35 C, jf. herved
ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 6 i lov nr. 410 af 2. juni 2003. I henhold
til
skattestyrelseslovens § 35 C, stk. 1, nr. 1, er klageren herefter berettiget
til godtgørelse fra perioden fra 1. april 1996 til 30. juni 1996, hvilket var
den første godtgørelsesperiode, der var til påkendelse i SKM2003.34LSR.
Den
påklagede afgørelse vil være at ændre i overensstemmelse hermed, idet det
overlades told- og skatteregionen at foretage den talmæssige opgørelse.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Landsskatterettens afgørelse — Journalnr. 08-00025 Landsskatteretten · 18. oktober 2010
- SKAT har undladt at imødekomme indehaver A’s anmodning om genoptagelse af virksomhedens afgiftstilsvar for første, andet og tredje kvartal 2012, jf.… Landsskatteretten · 28. februar 2019
- Selskabet er ikke anset for berettiget til godtgørelse af olie-, el-, gas- og CO2-afgift. Endvidere spørgsmål om forældelse Landsskatteretten · 11. november 2008
Lignende dokumenter
- Landsskatteretskendelse vedr. godtgørelse af olie- og Co2-afgift – olie forbrugt til transport af særskilt materiel hen til landmanden ikke anset for godtgørelsesberettiget Retsinformation · 17. november 2009
- E.A.4.6.11.1 Regel og lovgrundlag Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- Landsskatteretskendelse af 6. december 2002 vedr. Mineralolieafgift primæraktivitet eller transport vognmand rensning af roer Retsinformation · 29. september 2003
- Landsskatteretskendelse vedr. godtgørelse af olie- og CO2-afgift. Vognmands aktivitet med indfangning og pakning af kyllinger. Retsinformation · 20. juli 2005
- Afgift - terrænregulering – landbrugsmæssig aktivitet – ikke godtgørelse Retsinformation · 20. maj 2026
- Virksomheden er ikke anset for berettiget til godtgørelse af mineralolie- og CO2-afgift af olie forbrugt i ikke stationære anlæg til fremstilling af el Landsskatteretten · 25. august 2011