Landsskatteretskendelse vedr. tab ved udstedelse af medarbejderaktier
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Landsskatteretskendelse vedr. tab ved udstedelse af
medarbejderaktier
Klagen skyldes, at den kommunale skattemyndighed har henført
selskabets
fradrag for skattemæssigt tab
ved medarbejdernes tegning af aktier til favørkurs til det indkomstår, hvor
tegningsperioden udløb, og samtidig har opgjort fradraget på baggrund af
kursen
ved tegningsperiodens udløb.
Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 1998
Den kommunale skattemyndighed har ikke
godkendt fradrag for skattemæssigt tab ved tildeling af tegningsretter til
favørkurs til medarbejdere, da fradraget er henført til indkomstansættelsen
for
indkomståret 1999
Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Indkomståret 1999
Den kommunale skattemyndighed har
godkendt fradrag for selskabets skattemæssige tab ved tildeling af
tegningsretter til favørkurs til medarbejdere med 3.388.201 kr.
Som konsekvens heraf er skattemæssig
afskrivning på driftsmidler tilbageført med 3.388.201 kr.
Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Sagens oplysninger
Selskabet, der er børsnoteret, blev
etableret ved en fusion pr. 1.1.2001 mellem de to børsnoterede selskaber B
A/S
og C A/S med B A/S som det fortsættende selskab.
Ved et bestyrelsesmøde den 20.10.1998
Læs alt
vedtog bestyrelsen i BA/S i overensstemmelse med sin bemyndigelse i
selskabets
vedtægter at udvide selskabets aktiekapital med indtil 300.000 kr., dog
minimum
50.000 kr. (mellem 5.000 og 30.000 aktier á 10 kr.). Aktierne skulle tilbydes
til favørkurs til medarbejderne i B A/S’ datterselskaber i udlandet samt
D AB
inklusive datterselskaber. Der blev taget forbehold for overtegning, og
tegningskursen blev sat til 45 kr. pr. aktie á 10 kr. Tegningsperioden blev
ved
denne beslutning fastsat til den 26.10. – 11.11.1998 begge dage
inklusive. Børskursen
for selskabets aktier den 20.10.1998 var kurs 379,00.
Der blev efterfølgende den 11.11.1998
udstedt en allonge til tegningslisten af 20.10.1998, idet tegningsperioden
blev
ændret til 26.10.1998 – 26.2.1999 begge dage inklusive. I allongen
begrundes ændringen
med, at man havde modtaget et udkast til lovforslag til fremsættelse i
efteråret 1998 om ændring af båndlæggelseskravet vedrørende udenlandske
medarbejderes erhvervelse af medarbejderaktier. Ved allongen blev de
oprindelige betingelser om båndlæggelse tillige ændret.
Da lovforslaget ikke var blevet vedtaget
endnu, valgte selskabet ved udløbet af denne tegningsperiode igen at udskyde
tegningsperioden. Den nye tegningsperiode udløb den 5.7.1999.
Ved udløbet af tegningsperioden den
5.7.1999 havde medarbejderne tegnet i alt 29.789 stk. aktier, hvilket gav et
samlet provenu på 1.340.505 kr. Børskursen pr. 5.7.1999 var 158,74.
Den kommunale skattemyndigheds
afgørelse
Den kommunale skattemyndighed har
henført fradraget til indkomståret 1999, hvor tegningsperioden for
medarbejdernes aktiekøb udløb og har opgjort fradraget som differencen mellem
provenuet ved aktietegningen og børskursen ved udløbet af tegningsperioden
den
5.7.1999, således at der er godkendt fradrag for i alt 3.388.201 kr. ved
indkomstopgørelsen for 1999.
Begrundelsen for dette er, at der først
ved tegningsperiodens udløb er indgået en bindende aftale mellem selskab og
medarbejderne om aktietegning. Der er henvist til TS-cirkulære 2003-3 om
genoptagelse
i anledning af Højesterets dom af 13.11.2002 (Coloplast A/S). I cirkulærets
punkt 3 anføres, at aktiernes markedskurs opgøres på tidspunktet for
tegningsfristens ophør, såfremt kapitaludvidelsen sker med forbehold for
overtegning, hvilket er tilfældet her.
Der er endvidere henvist til, at TfS
2002.7, hvor Ligningsrådet udtalte, at udlodningstidspunktet for gratisaktier
er tidspunktet for bestyrelsens beslutning, ikke kan føre til andet resultat.
Udlodning af gratisaktier kan ikke sidestilles med medarbejdernes tegning af
aktier til favørkurs. Ved udlodning af gratisaktier er der tale om en ensidig
disposition fra selskabets side uden modydelse, mens der ved tildeling af
medarbejderaktier på den skete måde er tale om, at selskabet fremsætter et
tilbud,
som forudsætter medarbejdernes accept, ligesom medarbejderne forpligter sig
til
en modydelse i form af delvis betaling for aktiernes værdi. Det er yderligere
bemærket, at medarbejderaktierne ikke er tildelt på grundlag af tildelte
omsættelige tegningsretter.
Klagerens påstand og argumenter
Der er nedlagt principal påstand om, at
den skattepligtige indkomst for 1998 nedsættes med 9.949.526 kr. vedrørende
skattemæssigt tab som følge af tildeling af tegningsretter i forbindelse med
udstedelse af medarbejderaktier, samt at den skattepligtige indkomst for 1999
som konsekvens heraf forhøjes med 3.388.201 kr., samtidig med at der for
indkomståret 1999 indrømmes yderligere skattemæssige afskrivninger med
3.388.201 kr.
Der er nedlagt subsidiær påstand om, at
TS-cirkulære 2003-3, hvorefter markedskursen skal opgøres på tidspunktet for
tegningsfristens ophør, må betragtes som en praksisændring, som ikke med
skærpende virkning kan gennemføres med tilbagevirkende kraft.
Efter reglerne i ligningslovens § 7 A,
stk. 1, kan et selskabet give sine medarbejdere ret til at tegne aktier til
favørkurs uden, at dette udløser beskatning hos medarbejderen. Det var en
betingelse for godkendelse efter denne bestemmelse, at aktierne blev båndlagt
i
mindst 5 år i et dansk pengeinstitut. Båndlæggelseskravet efter de tidligere
gældende
regler gjaldt også for udenlandske medarbejdere, uanset om medarbejderne
efter
deres hjemlands skatteregler blev beskattet af favørelement ved tildelingen
af
tegningsretten. B A/S havde i denne sammenhæng over flere gange rettet
henvendelse til såvel Skatteministeriet som daværende skatteminister Ole
Stavad. Skatteministeren var indstillet på at ophæve båndlæggelseskravet for
udenlandske medarbejdere. På trods heraf besluttede B A/S ikke at afvente en
eventuel lovændring og udstedte således medarbejderaktier til alle de ansatte
i
de udenlandske datterselskaber i efteråret 1998, hvilket blev meddelt ved
brev
af 15.9.1998 til alle datterselskaber. Selskabet udstedte herefter den
20.10.1998 30.000 stk. medarbejderaktier til ansatte i selskabets udenlandske
datterselskaber og de ansatte i B A/S’ danske datterselskab, D Danmark.
Aktierne blev udbudt til kurs 45, således at kursen til medarbejderne svarede
til en rabat på 88 % i forhold til en tegning til aktuel børskurs 379,00.
Ændringen af ligningslovens § 7 A blev
imidlertid inddraget i finanslovsforhandlingerne, hvilket skabte en
forventning
hos B A/S om, at skatteministeren ville gennemføre den lovede lovændring. Som
følge heraf blev den oprindelige tegningsperiode forlænget til den 26.2.1999.
Efterfølgende blev tegningsperioden forlænget frem til 5.7.1999, idet den
forventede lovændring blev forsinket af politiske årsager. Selve udstedelsen
af
medarbejderaktierne blev opretholdt på trods af udsigten til en ophævelse af
båndlæggelseskravet. Det var således fortsat alene medarbejdere, der var i en
uopsagt stilling den 11.11.1998, der kunne deltage i ordningen.
Det er gjort gældende, at selskabets
fradragstidspunkt er den 20.10.1998, hvor bestyrelsen efter
generalforsamlingens
bemyndigelse traf beslutning om tildeling af tegningsretterne til
medarbejderne.
Fradraget skal således i 1998 opgøres som forskellen mellem medarbejdernes
tegningskurs og markedskursen på bestyrelsens beslutningstidspunkt.
Højesteret tog i TfS 2002.1036 stilling
til spørgsmålet om selskabers fradragsret for udgifter som følge af en
tildeling af tegningsretter til favørkurs til ansatte, hvor Højesteret kom
til
den konklusion, at selskabet var det retssubjekt, der blev forpligtet overfor
medarbejderne, og som følge heraf led et tab, der var fradragsberettiget
efter
statsskattelovens § 6 a, jf. de specielle bemærkninger i Betænkning afgivet
af
Skatteudvalget den 7.5.2003 vedrørende lov nr. 394 af 28.5.2003 fremsat som L
067 2002/03, hvor det i bemærkningerne til lovforslagets § 18, stk. 2 bl.a.
anføres:
”Ved tildelingstidspunktet forstås det
tidspunkt, hvor bestyrelsen træffer beslutning om, at der skal tildeles
aktier,
køberetter eller tegningsretter. Er bestyrelsen ikke bemyndiget til at træffe
sådanne
beslutninger, er tildelingstidspunktet det tidspunkt, hvor
generalforsamlingen
træffer beslutning om en tildeling.”
Det fremgår endvidere af pkt. 2.5.3 i
det nu ophævede cirkulære nr. 137 af 19.7.1994:
”Erhverves aktier ved udnyttelse af
aktieretter eller tegningsretter, som er knyttet til aktier, der er anskaffet
af en skattepligtig efter det tidspunkt, hvor der er truffet beslutning om
udvidelse af aktiekapitalen, anses aktierne for erhvervet samtidig med de
aktier, hvortil aktieretterne eller tegningsretterne er knyttet.”
B A/S er fra beslutningstidspunktet den
20.10.1998 bundet overfor medarbejderne. Retten til at tegne aktier til
favørkurs udspringer af medarbejdernes ansættelse i B-koncernen, og kan
derfor
sammenlignes med et krav, som medarbejderen kan rette mod selskabet på
samme
måde som et lønkrav. Medarbejderne
har i princippet en teoretisk mulighed for at afslå at modtage de udstedte
medarbejderaktier,
men det ændrer ikke ved det forhold, at selskabet er bundet overfor
medarbejderne
allerede fra den 20.10.1998. At tegningen først rent praktisk effektueres på
et
senere tidspunkt bør ikke tillægges betydning. Det afgørende må være, hvornår
der er truffet en endelig forpligtende beslutning om tildeling af
tegningsretterne
til medarbejderaktierne.
Tegningsretterne er tildelt medarbejderne
uden erlæggelse af nogen modydelse, således at tildelingen ikke har karakter
af
en gensidig bebyrdende aftale, jf. aktieselskabslovens § 30, stk. 3,
hvorefter
tegningsretten udstedes direkte til medarbejderen. Den vederlagsfri tildeling
af tegningsretter kan sammenlignes med en gaveoverdragelse, der er betinget
af
f.eks. Told- og Skatteregionens godkendelse af en anvendt aktiekurs. En sådan
gave anses i skattemæssig henseende ydet allerede på det tidspunkt, hvor
modtageren af gaven underrettes om gaven. Den vederlagsfri tildeling af
tegningsretter
kan ikke siges at have en suspensiv karakter, idet betingelserne for
deltagelse
i medarbejderaktieordningen var klarlagt på tidspunktet for bestyrelsens
beslutning den 20.10.1998.
Det forhold, at der er taget forbehold
for overtegning, kan ikke have nogen betydning for fradragstidspunktet.
Forbeholdet kan sammenlignes med ovennævnte forbehold ved gaveoverdragelser.
En
overtegning ville alene have den konsekvens, at der skulle foretages en
nærmere
på forhånd fastsat reduktion af de enkelte medarbejderes ret til at tegne
aktier, hvorimod selskabets forpligtelse vil være uændret. Ved registreringen
af kapitalforhøjelsen anses forhøjelsen foretaget fra beslutningstidspunktet
den 20.10.1998.
Fradragstidspunktet for udstedelse af
aktier til favørkurs og tildeling af gratisaktier bør være ens, jf. TfS
2001.906, hvor fradragstidspunktet og opgørelsestidspunktet blev anset for at
være børskursen på tidspunktet for de respektive bestyrelsers beslutninger.
Der
er ingen reelle grunde til at behandle tildeling af gratisaktier til
medarbejderne forskelligt fra tildeling af aktier til favørkurs, idet de to
situationer ikke adskiller sig fra hinanden, bortset fra at størrelsen af
selskabets omkostninger reduceres med indbetalinger fra de ansatte.
Til støtte for den subsidiære påstand er
der henvist til TfS 2002.7, hvor Ligningsrådet accepterede, at favørelementet
kunne opgøres på tidspunktet for gennemførelsen af medarbejderaktieordningen
–
også for de udenlandske medarbejdere. Endvidere er der henvist til
bemærkningerne til lov nr. 394 af 28.5.2003 fremsat som L 067 2002/03 samt
til
pkt. 2.5.3 i det nu ophævede cirkulære nr. 137 af 19.7.1994, hvor det
anføres,
at tildelingstidspunktet er det tidspunkt, hvor bestyrelsen træffer
beslutning
om, at der skal tildeles aktier eller tegningsretter.
Endelig er der nedlagt en mere subsidiær
påstand om, at fradragstidspunktet børe være den 11.11.1998, og fradraget
børe
opgøres på grundlag af forskellen mellem børskursen på denne dato, kurs 395,
og
medarbejdernes tegningskurs 45.
Landsskatterettens bemærkninger og
begrundelse
Ved den beslutning om kapitaludvidelse,
som blev taget af selskabets bestyrelse den 20.10.1998, blev det besluttet,
at
den skulle gennemføres på de vilkår, at medarbejderne i de omhandlede
udenlandske
datterselskaber skulle tilbydes at tegne aktier til 45 kr. pr. aktie a 10 kr.
Der var visse vilkår tilknyttet tilbuddet om ansættelsesforhold m.v., og
samtidig
var der taget forbehold om overtegning, idet fordelingen skulle nedsættes
forholdsmæssigt i tilfælde af overtegning.
Det fremgår således, at de enkelte
medarbejdere, der ønskede at benytte sig af dette tilbud, dels selv skulle
meddele dette ved at fremsende en tegningsblanket inden udløbet af
tegningsperioden,
dels ikke med sikkerhed kunne vide, om de fik ret til at tegne det ønskede
antal aktier forend udløbet af tegningsperioden, hvor det var endeligt
afklaret
om der var tale om overtegning. Tilsvarende kunne selskabet ikke med
sikkerhed
vide præcis hvor stor en kapitaludvidelse, der ville blive tale om, førend
udløbet af tegningsperioden. Det er derfor med rette, at der først kan anses
at
være indgået en endelig og bindende aftale mellem de enkelte medarbejdere og
selskabet om tegning af aktier til favørkurs ved udløbet af tegningsperioden,
dvs. den 5.7.1999.
Det bemærkes i denne forbindelse, at en
aftale om tegning af aktier – uanset om dette sker til favørkurs –
må anses for
en gensidigt bebyrdende aftale.
Det er derfor med rette, at den
kommunale skattemyndighed dels har henført selskabets skattemæssige fradrag
til
1999, dels i overensstemmelse med TS-cirkulære 2003 – 3, pkt. 3, har
opgjort
dette fradrag med udgangspunkt i aktiernes markedsværdi ved udløbet af
tegningsperioden.
Der ses ikke at have eksisteret nogen
fast praksis om beregning af selskabets skattemæssige tab ved sådanne
medarbejderaktieordninger, der kan anses for bindende for
skattemyndighederne.
Ansættelserne stadfæstes derfor.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sambeskatning af selskaber datterselskaber i Tyskland og USA kapitalforhøjelse uden aktieemission Retsinformation · 20. januar 2003
- Medarbejderaktieordning konsekvens i kraft af overskridelse af objektive krav udenlandske medarbejdere Retsinformation · 13. februar 2002
- Skattepligt og korresponderende fradrag Retsinformation · 16. december 2020
Lignende dokumenter
- Landsskatteretskendelse vedr. fradrag for udgifter ved medarbejderes udnyttelse af warrent-ordning Retsinformation · 6. november 2009
- Landsskatteretskendelse vedr. Fradrag for låneomkostninger Retsinformation · 13. august 2007
- Cirkulære om ændring af forskellige skatte- og afgiftslove, toldloven, lov om fonde og visse foreninger samt lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab mv. (Objektiveringer, justeringer af reglerne for beskatning ved død samt afgrænsning af told- og afgiftsområdet m.m.) ved lov nr. 166 af 24. marts 1999 Retsinformation · 14. januar 2000
- Landsskatteretskendelse vedr. fradrag for advokatudgifter vedrørende overvejelser om eller forsøg på investeringer i porteføljeselskaber Retsinformation · 13. august 2009
- Landsskatteretskendelse vedr. Medarbejderaktieordning - bindende svar SKM2006.23.SR Retsinformation · 10. april 2007
- Landsskatteretskendelse Retsinformation · 30. december 2000