Landsskatteretskendelse vedr. Lægevagtkørsel og lægevikariat i Norge
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Landsskatteretskendelse vedr. Lægevagtkørsel og lægevikariat
i Norge
Klagen skyldes, at klagerens indtægt fra
Norge ved virksomhed som praktiserende lægevikar er anset for omfattet af
artikel 14 i den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Landsskatterettens afgørelse
Personlig indkomst
Skatteankenævnet har anset indkomst på
158.995 kr. vedrørende virksomhed som praktiserende lægevikar for omfattet af
artikel 14 i den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Landsskatteretten anser 39.133 kr. af
indkomsten for omfattet af artikel 22, og den resterende del af indkomsten
for
omfattet af artikel 19 i den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Sagens oplysninger
Klageren var i indkomståret 2000 fuldt
skattepligtig til Danmark i medfør af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.
Klageren opholdt sig i Norge i 95 dage og arbejdede som praktiserende
lægevikar
for tre forskellige norske kommuner i i alt 79 dage. Arbejdsopgaverne
omfattede
også lægevagtkørsel.
Skattemyndighederne i Norge meddelte i
2001 de danske skattemyndigheder, at klageren i 2000 havde haft
lægevagtkørsel
for følgende tre opdragsgivere :
X Kommune
lønn
NOK 28 944
forskuddstrekk NOK 6478
Læs alt
Y Kommunekasse
lønn etc
NOK 17 550
forskuddstrekk NOK 3939
Z Kommunekasse
lønn
NOK 19 173
forskuddstrekk NOK 4931
De norske skattemyndigheder anså
klageren for at være skattepligtig af indtægterne herfra til Danmark, jf.
artikel 14 i den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Klageren selvangav indkomsten fra Norge
som lempelsesberettiget lønindkomst. Den samlede indkomst fra Norge er
selvangivet til 205.614 kr. og der er godkendt de selvangivne fradrag på
46.619
Dkr.
På baggrund af oplysningerne fra de
norske skattemyndigheder om at indtægten fra Norge blev anset for
skattepligtig
i Danmark, ændrede skatteforvaltningen klagerens skatteberegning således, at
der ikke skulle ske lempelse vedrørende indkomsten fra Norge, idet Danmark
har
beskatningsretten til indtægten.
Der er fremlagt kopi af aftalerne mellem
klageren og henholdsvis Vardø og Midtre Gauldal kommune.
Aftalen med X kommune har følgende
indhold :
”
§ 1 LEGENS PLIKTER
Legens plikter framgår av Overenskomst
om legers avtaler med kommunene om drift av privat allmennpraksis mellom
Kommunenes Sentralforbund og Den norske lægeforening. Jfr. også Lov om
helsetjeneste i kommunene om Lov om leger.
Ved legevakt tilkommer legene
godtgjøring som beskrevet i særavtale 2305 for kommuneleger pkt. 7.1 med
underpunkter. Vaktklasse 1 legges til grunn.
§ 2 ARBEIDSTID
Legepraksis (kontorpraksis, sykebesøk og
adminstrasjon av praksis) skal omfatte 37.5 timer pr. uke.
Åpningstid: Mandag – t.o.m. fredag kl
0800 – 1530 fra og med ons 02.02.00. t.o.m. 26/3-2000. Legevakt utføres
fra og
med 02.02.00 t.o.m. 26/3-2000.
§ 3 LOKALER/HJELPEPERSONELL
Det utbetales ikke driftstilskudd. X
kommune dekker utgifter til drift av legeseksjonen, jfr. avtale som inngått
med
øvrige leger.
§ 4 DEKNING AV REISEUTGIFTER FRA
HJEMSTED TIL X KOMMUNE OG BOUTGIFTER
X kommune dekker 1 stk reise tur/retur
bosted til Støren i avtaleperioden. Satser: Off. transportmidler.
X kommune deker videre boutgifter for
Dr. A ved Hotel, alt. hybel i avtaleperioden.
§ 5 AVTALENS VARIGHET
Denne avtale gjelder i tiden 02.02.00 –
26.03.00”
Aftalen med Y kommune har følgende
indhold :
”AVTALE OM PRIVAT ALMENPRAKSIS
AVTALE MELLOM Y KOMMUNE OG LEGE: A OM
DRIFT AV PRIVAT ALMENPRAKSIS
§ 1. LEGENS PLIKTER:
Legen skal utøve sin praksis som det
fremgår av overenskomst om legers avtaler med kommunene om drift av privat
allmennpraksis mellom Kommunenes Sentralforbund og Den norske Lægeforening.
Jfr. også Lov om helsetjenesten i kommunene og Lov om leger.
§ 2. ARBEJDSTID:
Legepraksis (kontorpraksis, sykebesøk og
administrasjon av praksis) skal omfatte 37,5 timer pr. uke i tiden 24.07.
–
03.08.2000.
Legepraksis drives fra kontoret på
helsecenter som er specielt innrettet for dette formål.
Avvikling av ferie og fravær skjer etter
nærmere samråd med kommunens helseadministrasjon og øvrige leger i kommunen.
§ 3 GRUNNLAG FOR BEREGNING AV
DRIFTSTILSKUDDSKLASSE:
Normal arbeidstid : Mandag – fredag kl.
08.00 – 15.30.
Kan fravikes etter avtale med
administrasjonen.
Antall stillinger helsepersonell: 1.1
Driftstilskuddklasse: 3
§ 4 SÆRSKILT BESTEMMELSER OM
DRIFTSFORHOLD:
Husleie for kontor på Helsecenter, bruk
av strøm, telefon, renhold, hjelpepersonelle og leie af utstyr fastsettes til
samme beløp som driftstilskuddet.
Utgifter til forbruksmaterielle dekkes
af Y kommune.
Inntekter av laboratorietjeneste og
røntgen tilfaller legen.
Kommunenen fungere som arbeidsgiver og
tilsetter nødvendig hjelpepersonell ved legekontoret.
Renhold utføres på dagtid av kommunens
personell.
Sentralbordtjenesten fungere i
tidsrommet 08.00 – 15.30 og eller i samsvar med de kommunale
åpningstider.
Utenom dette skal legen selv sørge for den telefontjeneste
som han måtte finne nødvendig.
Deltakelse i den kommunale
beredskapsvakt godtgjøres utenfor denne avtale.
§ 5. AVTALENS VARIGHET:
Denne avtalen gjelder for tidsrommet
24.07. – 03.08.2000
§ 6 ØVRIGE VILKÅR:
Den til enhver tid gjeldende
overenskomst mellom Kommunenes Sentralfrbund og Den norske Lægeforening om
legers avtale med kommunene om drift av privat allmennpraksis gjelder ved
siden
av denne avtale.
§ 7. KJØP AV OFFENTLIGE TJENESTER
I tiden 24.07. – 03.08.2000 kjøper Y
kommune 10 timer pr. uke
off. tjenester
- avlønning i l.tr. 53, kr. 179,23 pr. time.
DEKNING AV REISEUTGIFTER:
Reiseutgifter dekkes med egen bil –
km.godtgjørelse kr. 3,20 pr. km. : 2”
Vedrørende klagerens arbejde ved Z
Lægevagt, er der fremlagt et dokument dateret den 11. september 2000. Z
kommune
bekræfter her, at klageren skal arbejde for
kommunen som
lægevikar i ugerne
37 og 38. Der er også fremlagt et dokument fra kommunen, dateret den 16.
marts
2004, hvor det bekræftes, at klageren har arbejdet ved Z Lægevagt i
tidsrummet
11. september til 25. september 2000. Der er endvidere fremlagt en
”Timeliste
vikarer / ekstraarbeid” udfyldt af klageren vedrørende perioden fra den
11. til
den 25. september 2000 og en regning fra klageren til Z kommune for lægevagt
i
perioden fra den 11. til den 25. september 2000.
Skatteankenævnets afgørelse
Klagerens indtægt fra Norge ved
virksomhed som privat praktiserende lægevikar og hendes indtægter fra private
patienter
i Norge, er anset for omfattet af artikel 14 i den nordiske
dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Da klageren er fuldt skattepligtig til Danmark iht. kildeskattelovens § 1,
stk.
1, nr. 1, har Danmark beskatningsretten til indkomsterne.
Der er henset til, at klageren over en
relativ kort periode udfører arbejde for flere arbejdsgivere, ved
tidsbegrænsede og kortvarige kontrakter. Kontrakterne indeholder bestemmelser
om kommunernes adgang til køb af ydelser fra klageren, ligesom der sker
særskilt betaling for tolkning af svar på røntgenbilleder og
laboratorieanalyser. Klagerens indtægt fra de norske kommuner, bortset fra
indtægten
ved lægevagtkørsel, er udbetalt som honorar efter regning uden træk af
forskudsskatter. Honorarindtægterne fra de norske myndigheder betragtes
herefter som vederlag for arbejde udenfor ansættelsesforhold, jf. artikel 14
i
den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst. Også klagerens indtægter ved
lægevagtkørsel
betragtes som omfattet af artikel 14, idet klagerens øvrige indtægter anses
for
erhvervet for arbejde uden for ansættelsesforhold.
Klagerens påstand og argumenter
Klagerens repræsentant har fremsat
påstand om, at klagerens indkomst fra Norge anses for omfattet af artikel 19
i
den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst, da indkomsten er modtaget fra en
offentlig norsk myndighed for hverv udført for denne i Norge. Indkomsten kan
herefter kun beskattes i Norge, og klageren har krav på nedsættelse af den
danske
skat efter exemptionsmetoden.
Danske skatteansættelser skal ske med hjemmel
i dansk skattelovgivning, hvor dobbeltbeskatningsoverenskomsten er en del af,
endog med forrang for interne danske regler. Klageren kan derfor støtte
direkte
ret på dobbetbeskatningsoverenskomstens klare tekst. Administrativ og i
øvrigt
divergerende norsk retsanvendelse kan ikke tillægges betydning for klagerens
danske skatteansættelse. Der er fremlagt kopi af udtalelse fra Samnanger
likningskontor, hvoraf det fremgår, at en indkomst optjent i Norge er i
offentlig tjeneste og beskattes i Norge iht. artikel 19 i
dobbeltbeskatningsoverenskomsten.
Klageren har udført arbejde for flere
arbejdsgivere ved tidsbegrænset kontrakter. Der er tale om successive
ansættelsesforhold, hvor ansættelse hos én kommune udelukker samtidig arbejde
for andre kommuner.
For at være omfattet af artikel 14, skal
der være tale om indkomst fra selvstændig virksomhed ved frit hverv. Klageren
er ikke selvstændig praktiserende læge i Danmark, men ansat på et dansk
sygehus
som lønmodtager. Samtidig er det ikke et krav, at der er tale om et
traditionelt ansættelsesforhold, for at indkomsten er omfattet af artikel 19,
der nævner løn og andet lignende vederlag for udførelse af hverv for denne.
Der
er henvist til SKDM 1982, 80.
Hvorvidt der er tale om indkomst fra
selvstændig virksomhed eller fra et lønmodtagerlignende forhold, skal iht.
flere Højesteretsdomme afklares efter personskattecirkulærets vejledninger,
hvilket medfører at klageren må anses for at være i et ansættelseslignende
forhold,
jf. TfS 1997,473 HRD.
Der foreligger ikke yderligere
vedrørende ansættelsesforholdet hos Z kommune, men arbejdet og aflønningen
skete efter samme principper som hos de to andre kommuner. Som det fremgår af
brevet fra de norske skattemyndigheder i 2001, er der udbetalt løn fra alle
tre
kommuner. Der må derfor have bestået et ansættelsesforhold. Dertil kommer at
lægevagterne blev drevet af kommunerne fra lokaliteter, som kommunen selv
rådede over. Klagerens løn / vederlag må herefter anses for omfattet af den
klare tekst i dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 19.
Artikel 14 i OECD’s modeloverenskomst er
udgået i 2000, fordi den ikke var tiltænkt nogen selvstændig betydning ved
siden af artikel 7 om selvstændig erhvervsvirksomhed. I kommentaren til den
nordiske overenskomst artikel 19 er der henvist til modeloverenskomstens
tilsvarende bestemmelse. Det er herefter en forudsætning for at artikel 14
finder anvendelse, at klageren er selvstændig erhvervsdrivende, hvilket hun
ikke er, da kun danske regler finder anvendelse.
Der er fremlagt kopi af tilkendegivelse
fra Skatteforvaltningen i Danmark og kopi af afgørelse fra Skatteankenævnet,
hvoraf det fremgår af vederlag fra Trygdekontorer i Norge anses for omfattet
af
artikel 19 i den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Der er endvidere fremlagt et brev fra
lægevikarbureauet VikTeam af 5. november 1999 til Folketingets skatteudvalg
og
skatteministeriets svar. Der fremgår heraf, at lovgiver er bekendt med, at
der
opstod et ”hul” for så vidt angik læger og sygeplejersker, da
reglerne for
exemptionslempelse af dansk skat af indkomst, der var omfattet af artikel 15
blev strammet.
Told- og Skattestyrelsens indstilling
og begrundelse
Styrelsen har indstillet, at
skatteansættelsen foretages således, at indkomsten fra det faste vikariat som
kommunelæge omfattes af artikel 19 og indkomsten som vagtlæge omfattes af
artikel 14.
Ifølge de indgåede kontrakter mellem
klageren og de norske kommuner, skal klageren varetage stillingen som
kommunelægevikar
og derudover fungere som vagtlæge. Der er tilbudt en fast løn for
kommunelægevikariatet og en garantiindtægt for hvervet som vagtlæge. Det er
styrelsen opfattelse, at der er tale om to forskellige former for
beskæftigelse.
Kommunelægevikariatet er en direkte
ansættelse i en norsk kommune i en fast stilling med fast løn, formidlet
gennem
MedPro, og som sådan omfattet af artikel 19. Beskæftigelsen som vagtlæge
honoreres
med vagtgodtgørelse efter overenskomst mellem Den norske Lægeforening og
Kommunernes sentralforbund, anses (efter ordlyden) for omfattet af artikel 14
om frit erhverv i den nordiske skatteaftale.
Det fremgår af
standardformidlingsaftalen mellem MedPro og lægerne, at lægerne skal anses
for
selvstændigt erhvervsdrivende.
Spørgsmålet om beskatning af danske
læger, der arbejder i Norge, har været drøftet mellem de danske og norske
kompetente myndigheder ved flere embedsmandsmøder. Der er mellem
myndighederne
enighed om at karakterisere beskæftigelsen på følgende måde :
Læger der gennem danske vikarbureauer
formidles til job på norske sygehuse eller i kommunelægevikariater, anses for
arbejdsudleje, hvorfor lønnen er omfattet af artikel 15, stk. 2, litra d i
den
nordiske skatteaftale, jf. SKM2002.55.LSR.
Læger der selv finder ansættelse eller
ansættes via en formidlingsbureau på norske sygehuse eller i
kommunelægevikariater,
anses for at udføre egentlig offentlige hverv, hvorfor lønnen er omfattet af
artikel 19 i den nordiske skatteaftale, jf. SKM2004.64.LR.
Vedrørende indtægter i forbindelse med
lægevagtkørsel, er der enighed om at anse disse indtægter som omfattet af
artikel 14 om frit erhverv, hvilket endvidere fremgår af definitionen af
udtrykket ”frit erhverv”.
Det fremgår ligeledes af den norske
Lignings ABC 2000 s. 195, 2003 s. 1171 (Ligningsvejledning) at udenlandske
læger i Norge beskattes som ovenfor beskrevet.
Landsskatterettens bemærkninger og
begrundelse
Det fremgår af artikel 19, stk. 1, i den
nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst af 23. september 1996, at løn og
andet
lignende vederlag, der udbetales af en kontraherende stat, en af dens
politiske
underafdelinger, lokale myndigheder eller offentligretlige institutioner til
en
fysisk person for udførelsen af hverv for denne stat, underafdeling,
myndigheder eller institution, kun kan beskattes i denne stat.
Efter de foreliggende oplysninger finder
retten, at klageren må anses for at være lønmodtagere i forhold til det
udførte
arbejde for henholdsvis X, Y og Z kommuner, jf. pkt. 3.1 i cirkulære nr. 129
af
4. juli 1994 om personskatteloven og Ligningsvejledningen 2001, afsnit E.A.4.
Overordnet anses klageren ikke for at
have udøvet virksomhed for egen regning og risiko. I forhold til X kommune er
der desuden lagt vægt på, at kommunen har fastsat en bestemt arbejdstid og
afholdt
driftsudgifterne. I forhold til Y kommune er der lagt vægt på, at kommunen
har
fastsat arbejdstid og arbejdssted, at afvikling af ferie og fravær skete
efter
aftale, og at driftsudgifterne blev dækket via et driftstilskud. Der er
endvidere henset til, at kommunen dækkede udgifterne til forbrugsmateriale og
fungerede som arbejdsgiver. For så vidt angår arbejdet for Z kommune, anses
det
for tilstrækkeligt sandsynliggjort af den fremlagte dokumentation i form af
erklæringer, timelister og regning, at klageren også i forhold til denne
kommune har været lønmodtager.
Det er yderligere en betingelse for at
henføre klagerens vederlag til dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 19,
at
vederlaget udbetales af en kontraherende stat, en af dens politiske
underafdelinger,
lokale myndigheder eller offentligretlige institutioner.
Klagerens vederlag for arbejdet bestod
efter det oplyste i såvel løn fra kommunerne, honorarer fra Trygdekontorerne
og
egenbetaling fra tilsete patienter.
Retten anser den del af vederlaget der
blev udbetalt af kommunerne og Trygdekontorerne, for at opfylde betingelsen i
artikel 19, hvorefter denne del af vederlaget henføres hertil.
Den del af klagerens vederlag, der
består af egenbetaling, opfylder ikke betingelsen for at være omfattet af
artikel 19. Henset til at klageren anses for at være lønmodtager, og at hun
ikke
kan anses for at have udført personligt arbejde i tjenesteforhold i forhold
til
de patienter hun har behandlet, anses egenbetalingen for at være omfattet af
dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 22.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sagen om, hvorvidt Danmark har beskatningsretten i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Italien Domsdatabasen
- Landsrettens dom i sag om beskatning efter forskerskatteordningen stadfæstet Domsdatabasen · 2. februar 2024
- Højesteret stadfæster landsrettens dom i sag om forskerskatteordningen og ændrer landsrettens dom i sag om ekstraordinær genoptagelse, således at Skatteministeriet frifindes Domsdatabasen · 2. februar 2024
- Sag om, hvorvidt sagsøger har været forpligtet til at indeholde A-skat og AM-bidrag for 101 dykkere, der udførte arbejde for sagsøger i Danmark i indkomståret 2011. Spørgsmål om dykkerne har udført arbejde som lønmodtagere eller som selvstændigt erhvervsdrivende Domsdatabasen · 12. juli 2019
- Landsretten stadfæster byrettens afgørelse i sag om, hvorvidt Skatteministeriet skal anerkende, at sagsøger med virkning fra 4. oktober 2017 har krav på at blive beskattet efter bestemmelserne i kildeskattelovens § 48 E-F (Forskerskatteordningen), og tiltræder dermed, at appellant ikke opfylder betingelsen i kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 1 Domsdatabasen · 11. oktober 2022
- Sager om, hvorvidt skibe, der er indregistreret uden for Danmark, skal sidestilles med skibe med hjemsted i Danmark og har det betydning om skibene er solgt til befragtning med eller uden besætning Domsdatabasen · 3. september 2025
Lignende dokumenter
- Landsskatteretskendelse vedr. beskatning af indtægter fra Norge Retsinformation · 12. januar 2010
- Sag om hvorvidt sagsøgte er berettiget til fuld eller halv lempelse i den samlede indkomstskat efter ligningslovens § 33 A, stk. 1 eller 3, for den udenlandske lønindkomst, han oppebar ved arbejde på et norsk skib ud for Angolas kyst Domsdatabasen · 22. april 2024
- Retlig kvalifikation – Fradrag for omkostninger for engelsksproget uddannelsesforløb i Armenien for klagerens søn Landsskatteretten · 21. november 2022
- Domstolens dom (Store Afdeling) af 26. februar 2019. — N Luxembourg 1 m.fl. mod Skatteministeriet. EU-domme · 26. februar 2019
- Landsskatteretskendelse vedr. islændingefradrag - reservelæge Retsinformation · 3. august 2004
- Sag om betaling af kildeskat i Danmark af renter betalt af et dansk datterselskab til et svensk selskab og af dette via et svensk holdingselskab til et moderselskab på Cayman Island Domsdatabasen · 8. december 2023