Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse vedr. Lægevagtkørsel og lægevikariat i Norge

KEN nr 9799 af 11/10/2004Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet27. april 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse vedr. Lægevagtkørsel og lægevikariat

i Norge

Klagen skyldes, at klagerens indtægt fra

Norge ved virksomhed som praktiserende lægevikar er anset for omfattet af

artikel 14 i den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Landsskatterettens afgørelse

Personlig indkomst

Skatteankenævnet har anset indkomst på

158.995 kr. vedrørende virksomhed som praktiserende lægevikar for omfattet af

artikel 14 i den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Landsskatteretten anser 39.133 kr. af

indkomsten for omfattet af artikel 22, og den resterende del af indkomsten

for

omfattet af artikel 19 i den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Sagens oplysninger

Klageren var i indkomståret 2000 fuldt

skattepligtig til Danmark i medfør af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Klageren opholdt sig i Norge i 95 dage og arbejdede som praktiserende

lægevikar

for tre forskellige norske kommuner i i alt 79 dage. Arbejdsopgaverne

omfattede

også lægevagtkørsel.

Skattemyndighederne i Norge meddelte i

2001 de danske skattemyndigheder, at klageren i 2000 havde haft

lægevagtkørsel

for følgende tre opdragsgivere :

X Kommune

lønn

NOK 28 944

forskuddstrekk NOK 6478

Læs alt

Y Kommunekasse

lønn etc

NOK 17 550

forskuddstrekk NOK 3939

Z Kommunekasse

lønn

NOK 19 173

forskuddstrekk NOK 4931

De norske skattemyndigheder anså

klageren for at være skattepligtig af indtægterne herfra til Danmark, jf.

artikel 14 i den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Klageren selvangav indkomsten fra Norge

som lempelsesberettiget lønindkomst. Den samlede indkomst fra Norge er

selvangivet til 205.614 kr. og der er godkendt de selvangivne fradrag på

46.619

Dkr.

På baggrund af oplysningerne fra de

norske skattemyndigheder om at indtægten fra Norge blev anset for

skattepligtig

i Danmark, ændrede skatteforvaltningen klagerens skatteberegning således, at

der ikke skulle ske lempelse vedrørende indkomsten fra Norge, idet Danmark

har

beskatningsretten til indtægten.

Der er fremlagt kopi af aftalerne mellem

klageren og henholdsvis Vardø og Midtre Gauldal kommune.

Aftalen med X kommune har følgende

indhold :

”

§ 1 LEGENS PLIKTER

Legens plikter framgår av Overenskomst

om legers avtaler med kommunene om drift av privat allmennpraksis mellom

Kommunenes Sentralforbund og Den norske lægeforening. Jfr. også Lov om

helsetjeneste i kommunene om Lov om leger.

Ved legevakt tilkommer legene

godtgjøring som beskrevet i særavtale 2305 for kommuneleger pkt. 7.1 med

underpunkter. Vaktklasse 1 legges til grunn.

§ 2 ARBEIDSTID

Legepraksis (kontorpraksis, sykebesøk og

adminstrasjon av praksis) skal omfatte 37.5 timer pr. uke.

Åpningstid: Mandag – t.o.m. fredag kl

0800 – 1530 fra og med ons 02.02.00. t.o.m. 26/3-2000. Legevakt utføres

fra og

med 02.02.00 t.o.m. 26/3-2000.

§ 3 LOKALER/HJELPEPERSONELL

Det utbetales ikke driftstilskudd. X

kommune dekker utgifter til drift av legeseksjonen, jfr. avtale som inngått

med

øvrige leger.

§ 4 DEKNING AV REISEUTGIFTER FRA

HJEMSTED TIL X KOMMUNE OG BOUTGIFTER

X kommune dekker 1 stk reise tur/retur

bosted til Støren i avtaleperioden. Satser: Off. transportmidler.

X kommune deker videre boutgifter for

Dr. A ved Hotel, alt. hybel i avtaleperioden.

§ 5 AVTALENS VARIGHET

Denne avtale gjelder i tiden 02.02.00 –

26.03.00”

Aftalen med Y kommune har følgende

indhold :

”AVTALE OM PRIVAT ALMENPRAKSIS

AVTALE MELLOM Y KOMMUNE OG LEGE: A OM

DRIFT AV PRIVAT ALMENPRAKSIS

§ 1. LEGENS PLIKTER:

Legen skal utøve sin praksis som det

fremgår av overenskomst om legers avtaler med kommunene om drift av privat

allmennpraksis mellom Kommunenes Sentralforbund og Den norske Lægeforening.

Jfr. også Lov om helsetjenesten i kommunene og Lov om leger.

§ 2. ARBEJDSTID:

Legepraksis (kontorpraksis, sykebesøk og

administrasjon av praksis) skal omfatte 37,5 timer pr. uke i tiden 24.07.

–

03.08.2000.

Legepraksis drives fra kontoret på

helsecenter som er specielt innrettet for dette formål.

Avvikling av ferie og fravær skjer etter

nærmere samråd med kommunens helseadministrasjon og øvrige leger i kommunen.

§ 3 GRUNNLAG FOR BEREGNING AV

DRIFTSTILSKUDDSKLASSE:

Normal arbeidstid : Mandag – fredag kl.

08.00 – 15.30.

Kan fravikes etter avtale med

administrasjonen.

Antall stillinger helsepersonell: 1.1

Driftstilskuddklasse: 3

§ 4 SÆRSKILT BESTEMMELSER OM

DRIFTSFORHOLD:

Husleie for kontor på Helsecenter, bruk

av strøm, telefon, renhold, hjelpepersonelle og leie af utstyr fastsettes til

samme beløp som driftstilskuddet.

Utgifter til forbruksmaterielle dekkes

af Y kommune.

Inntekter av laboratorietjeneste og

røntgen tilfaller legen.

Kommunenen fungere som arbeidsgiver og

tilsetter nødvendig hjelpepersonell ved legekontoret.

Renhold utføres på dagtid av kommunens

personell.

Sentralbordtjenesten fungere i

tidsrommet 08.00 – 15.30 og eller i samsvar med de kommunale

åpningstider.

Utenom dette skal legen selv sørge for den telefontjeneste

som han måtte finne nødvendig.

Deltakelse i den kommunale

beredskapsvakt godtgjøres utenfor denne avtale.

§ 5. AVTALENS VARIGHET:

Denne avtalen gjelder for tidsrommet

24.07. – 03.08.2000

§ 6 ØVRIGE VILKÅR:

Den til enhver tid gjeldende

overenskomst mellom Kommunenes Sentralfrbund og Den norske Lægeforening om

legers avtale med kommunene om drift av privat allmennpraksis gjelder ved

siden

av denne avtale.

§ 7. KJØP AV OFFENTLIGE TJENESTER

I tiden 24.07. – 03.08.2000 kjøper Y

kommune 10 timer pr. uke

off. tjenester

- avlønning i l.tr. 53, kr. 179,23 pr. time.

DEKNING AV REISEUTGIFTER:

Reiseutgifter dekkes med egen bil –

km.godtgjørelse kr. 3,20 pr. km. : 2”

Vedrørende klagerens arbejde ved Z

Lægevagt, er der fremlagt et dokument dateret den 11. september 2000. Z

kommune

bekræfter her, at klageren skal arbejde for

kommunen som

lægevikar i ugerne

37 og 38. Der er også fremlagt et dokument fra kommunen, dateret den 16.

marts

2004, hvor det bekræftes, at klageren har arbejdet ved Z Lægevagt i

tidsrummet

11. september til 25. september 2000. Der er endvidere fremlagt en

”Timeliste

vikarer / ekstraarbeid” udfyldt af klageren vedrørende perioden fra den

11. til

den 25. september 2000 og en regning fra klageren til Z kommune for lægevagt

i

perioden fra den 11. til den 25. september 2000.

Skatteankenævnets afgørelse

Klagerens indtægt fra Norge ved

virksomhed som privat praktiserende lægevikar og hendes indtægter fra private

patienter

i Norge, er anset for omfattet af artikel 14 i den nordiske

dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Da klageren er fuldt skattepligtig til Danmark iht. kildeskattelovens § 1,

stk.

1, nr. 1, har Danmark beskatningsretten til indkomsterne.

Der er henset til, at klageren over en

relativ kort periode udfører arbejde for flere arbejdsgivere, ved

tidsbegrænsede og kortvarige kontrakter. Kontrakterne indeholder bestemmelser

om kommunernes adgang til køb af ydelser fra klageren, ligesom der sker

særskilt betaling for tolkning af svar på røntgenbilleder og

laboratorieanalyser. Klagerens indtægt fra de norske kommuner, bortset fra

indtægten

ved lægevagtkørsel, er udbetalt som honorar efter regning uden træk af

forskudsskatter. Honorarindtægterne fra de norske myndigheder betragtes

herefter som vederlag for arbejde udenfor ansættelsesforhold, jf. artikel 14

i

den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst. Også klagerens indtægter ved

lægevagtkørsel

betragtes som omfattet af artikel 14, idet klagerens øvrige indtægter anses

for

erhvervet for arbejde uden for ansættelsesforhold.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har fremsat

påstand om, at klagerens indkomst fra Norge anses for omfattet af artikel 19

i

den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst, da indkomsten er modtaget fra en

offentlig norsk myndighed for hverv udført for denne i Norge. Indkomsten kan

herefter kun beskattes i Norge, og klageren har krav på nedsættelse af den

danske

skat efter exemptionsmetoden.

Danske skatteansættelser skal ske med hjemmel

i dansk skattelovgivning, hvor dobbeltbeskatningsoverenskomsten er en del af,

endog med forrang for interne danske regler. Klageren kan derfor støtte

direkte

ret på dobbetbeskatningsoverenskomstens klare tekst. Administrativ og i

øvrigt

divergerende norsk retsanvendelse kan ikke tillægges betydning for klagerens

danske skatteansættelse. Der er fremlagt kopi af udtalelse fra Samnanger

likningskontor, hvoraf det fremgår, at en indkomst optjent i Norge er i

offentlig tjeneste og beskattes i Norge iht. artikel 19 i

dobbeltbeskatningsoverenskomsten.

Klageren har udført arbejde for flere

arbejdsgivere ved tidsbegrænset kontrakter. Der er tale om successive

ansættelsesforhold, hvor ansættelse hos én kommune udelukker samtidig arbejde

for andre kommuner.

For at være omfattet af artikel 14, skal

der være tale om indkomst fra selvstændig virksomhed ved frit hverv. Klageren

er ikke selvstændig praktiserende læge i Danmark, men ansat på et dansk

sygehus

som lønmodtager. Samtidig er det ikke et krav, at der er tale om et

traditionelt ansættelsesforhold, for at indkomsten er omfattet af artikel 19,

der nævner løn og andet lignende vederlag for udførelse af hverv for denne.

Der

er henvist til SKDM 1982, 80.

Hvorvidt der er tale om indkomst fra

selvstændig virksomhed eller fra et lønmodtagerlignende forhold, skal iht.

flere Højesteretsdomme afklares efter personskattecirkulærets vejledninger,

hvilket medfører at klageren må anses for at være i et ansættelseslignende

forhold,

jf. TfS 1997,473 HRD.

Der foreligger ikke yderligere

vedrørende ansættelsesforholdet hos Z kommune, men arbejdet og aflønningen

skete efter samme principper som hos de to andre kommuner. Som det fremgår af

brevet fra de norske skattemyndigheder i 2001, er der udbetalt løn fra alle

tre

kommuner. Der må derfor have bestået et ansættelsesforhold. Dertil kommer at

lægevagterne blev drevet af kommunerne fra lokaliteter, som kommunen selv

rådede over. Klagerens løn / vederlag må herefter anses for omfattet af den

klare tekst i dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 19.

Artikel 14 i OECD’s modeloverenskomst er

udgået i 2000, fordi den ikke var tiltænkt nogen selvstændig betydning ved

siden af artikel 7 om selvstændig erhvervsvirksomhed. I kommentaren til den

nordiske overenskomst artikel 19 er der henvist til modeloverenskomstens

tilsvarende bestemmelse. Det er herefter en forudsætning for at artikel 14

finder anvendelse, at klageren er selvstændig erhvervsdrivende, hvilket hun

ikke er, da kun danske regler finder anvendelse.

Der er fremlagt kopi af tilkendegivelse

fra Skatteforvaltningen i Danmark og kopi af afgørelse fra Skatteankenævnet,

hvoraf det fremgår af vederlag fra Trygdekontorer i Norge anses for omfattet

af

artikel 19 i den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Der er endvidere fremlagt et brev fra

lægevikarbureauet VikTeam af 5. november 1999 til Folketingets skatteudvalg

og

skatteministeriets svar. Der fremgår heraf, at lovgiver er bekendt med, at

der

opstod et ”hul” for så vidt angik læger og sygeplejersker, da

reglerne for

exemptionslempelse af dansk skat af indkomst, der var omfattet af artikel 15

blev strammet.

Told- og Skattestyrelsens indstilling

og begrundelse

Styrelsen har indstillet, at

skatteansættelsen foretages således, at indkomsten fra det faste vikariat som

kommunelæge omfattes af artikel 19 og indkomsten som vagtlæge omfattes af

artikel 14.

Ifølge de indgåede kontrakter mellem

klageren og de norske kommuner, skal klageren varetage stillingen som

kommunelægevikar

og derudover fungere som vagtlæge. Der er tilbudt en fast løn for

kommunelægevikariatet og en garantiindtægt for hvervet som vagtlæge. Det er

styrelsen opfattelse, at der er tale om to forskellige former for

beskæftigelse.

Kommunelægevikariatet er en direkte

ansættelse i en norsk kommune i en fast stilling med fast løn, formidlet

gennem

MedPro, og som sådan omfattet af artikel 19. Beskæftigelsen som vagtlæge

honoreres

med vagtgodtgørelse efter overenskomst mellem Den norske Lægeforening og

Kommunernes sentralforbund, anses (efter ordlyden) for omfattet af artikel 14

om frit erhverv i den nordiske skatteaftale.

Det fremgår af

standardformidlingsaftalen mellem MedPro og lægerne, at lægerne skal anses

for

selvstændigt erhvervsdrivende.

Spørgsmålet om beskatning af danske

læger, der arbejder i Norge, har været drøftet mellem de danske og norske

kompetente myndigheder ved flere embedsmandsmøder. Der er mellem

myndighederne

enighed om at karakterisere beskæftigelsen på følgende måde :

Læger der gennem danske vikarbureauer

formidles til job på norske sygehuse eller i kommunelægevikariater, anses for

arbejdsudleje, hvorfor lønnen er omfattet af artikel 15, stk. 2, litra d i

den

nordiske skatteaftale, jf. SKM2002.55.LSR.

Læger der selv finder ansættelse eller

ansættes via en formidlingsbureau på norske sygehuse eller i

kommunelægevikariater,

anses for at udføre egentlig offentlige hverv, hvorfor lønnen er omfattet af

artikel 19 i den nordiske skatteaftale, jf. SKM2004.64.LR.

Vedrørende indtægter i forbindelse med

lægevagtkørsel, er der enighed om at anse disse indtægter som omfattet af

artikel 14 om frit erhverv, hvilket endvidere fremgår af definitionen af

udtrykket ”frit erhverv”.

Det fremgår ligeledes af den norske

Lignings ABC 2000 s. 195, 2003 s. 1171 (Ligningsvejledning) at udenlandske

læger i Norge beskattes som ovenfor beskrevet.

Landsskatterettens bemærkninger og

begrundelse

Det fremgår af artikel 19, stk. 1, i den

nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst af 23. september 1996, at løn og

andet

lignende vederlag, der udbetales af en kontraherende stat, en af dens

politiske

underafdelinger, lokale myndigheder eller offentligretlige institutioner til

en

fysisk person for udførelsen af hverv for denne stat, underafdeling,

myndigheder eller institution, kun kan beskattes i denne stat.

Efter de foreliggende oplysninger finder

retten, at klageren må anses for at være lønmodtagere i forhold til det

udførte

arbejde for henholdsvis X, Y og Z kommuner, jf. pkt. 3.1 i cirkulære nr. 129

af

4. juli 1994 om personskatteloven og Ligningsvejledningen 2001, afsnit E.A.4.

Overordnet anses klageren ikke for at

have udøvet virksomhed for egen regning og risiko. I forhold til X kommune er

der desuden lagt vægt på, at kommunen har fastsat en bestemt arbejdstid og

afholdt

driftsudgifterne. I forhold til Y kommune er der lagt vægt på, at kommunen

har

fastsat arbejdstid og arbejdssted, at afvikling af ferie og fravær skete

efter

aftale, og at driftsudgifterne blev dækket via et driftstilskud. Der er

endvidere henset til, at kommunen dækkede udgifterne til forbrugsmateriale og

fungerede som arbejdsgiver. For så vidt angår arbejdet for Z kommune, anses

det

for tilstrækkeligt sandsynliggjort af den fremlagte dokumentation i form af

erklæringer, timelister og regning, at klageren også i forhold til denne

kommune har været lønmodtager.

Det er yderligere en betingelse for at

henføre klagerens vederlag til dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 19,

at

vederlaget udbetales af en kontraherende stat, en af dens politiske

underafdelinger,

lokale myndigheder eller offentligretlige institutioner.

Klagerens vederlag for arbejdet bestod

efter det oplyste i såvel løn fra kommunerne, honorarer fra Trygdekontorerne

og

egenbetaling fra tilsete patienter.

Retten anser den del af vederlaget der

blev udbetalt af kommunerne og Trygdekontorerne, for at opfylde betingelsen i

artikel 19, hvorefter denne del af vederlaget henføres hertil.

Den del af klagerens vederlag, der

består af egenbetaling, opfylder ikke betingelsen for at være omfattet af

artikel 19. Henset til at klageren anses for at være lønmodtager, og at hun

ikke

kan anses for at have udført personligt arbejde i tjenesteforhold i forhold

til

de patienter hun har behandlet, anses egenbetalingen for at være omfattet af

dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 22.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter