Landsskatteretskendelse vedr. islændingefradrag - reservelæge
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Landsskatteretskendelse vedr. islændingefradrag - reservelæge
Klagen vedrører, om klageren er berettiget til fradrag gældende
for studerende og praktikanter fra Island.
Landsskatterettens
afgørelse
Skatteankenævnet har i den personlige indkomst for indkomstårene
1996, 1997 og 1998 ikke godkendt fradrag gældende for studerende og
praktikanter fra Island med henholdsvis 54.000 kr., 55.000 kr. og 56.000 kr.,
jf. artikel 20 i den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst af 12. september
1989, jf. protokollens afsnit XI, stk. 4 (gældende for 1996 og 1997), og
artikel 20 i den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst af 23. september
1996,
jf. protokollens afsnit IX, stk. 4 (gældende for 1998).
Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.
Sagens
oplysninger
Klageren er islandsk statsborger. I 1991 blev klageren cand.med.
fra Universitet i Island. Efter afsluttet universitetsuddannelse arbejdede
hun
som ”begrænset læge” på hospital i Island. Autorisationen som
”begrænset læge”
svarer til ”reservelæge” i Danmark.
I marts 1995 flyttede klageren sammen med sin familie til
Danmark med det formål at uddanne sig til praktiserende læge i almen medicin
for at kunne virke som praktiserende læge i Island.
Klageren har fra den 1. april 1995 til den 28. februar 2002,
bortset fra 6 måneders barselsorlov, været ansat som reservelæge og
praksisreservelæge i turnus-, introduktions- og uddannelsesstillinger under X
Amts Sygehusvæsen. I disse stillinger har klageren været ansat og aflønnet i
henhold til overenskomsten mellem Amtsrådsforeningen i Danmark og Foreningen
Læs alt
af
Yngre Læger.
Der er under uddannelsen ikke modtaget SU eller anden form for
studiestøtte fra offentlige institutioner i Danmark.
Klageren blev i april 1998 optaget på et 2-årigt blokkursus,
teoretisk specialekursus i almen medicin, ved Y Universitet arrangeret af
Dansk
Selskab for Almen Medicin med første kursusuge i september 1999. Kurset havde
en varighed på i alt 200 timer. Kursusdeltagere, der var ansat i
reservelægestillinger eller universitetsstillinger, havde ifølge aftale
mellem
Foreningen af Yngre Læger og sygehusejerne ret til orlov med
anciennitetsbestemt grundløn, men uden vagthonorar eller kompensation for
tabt
vagtindtægt.
Klageren blev alment praktiserende læge ultimo februar 2002.
Ved købsaftale af 23. marts 2002 købte klageren og hendes
ægtefælle en ejendom i Z, med overtagelsesdato 1. maj 2002.
I en artikel i Ugeavisen for Z og omegn den 23. april 2002 har
klageren oplyst, at hun er blevet ansat i et lægehus i Z. Det er meningen, at
hun senere skal købe sig ind som kompagnon. Ifølge artiklen er klageren
uddannet som læge i 1991, og hun kom til Danmark i 1995 for at videreuddanne
sig med henblik på at blive praktiserende læge. Familien har købt hus i Z, og
det er hensigten at blive boende der.
Landsskatteretten pålagde ved kendelse af 14. marts 2002 den
kommunale skattemyndig at genoptage klagerens skatteansættelser for
indkomstårene 1996, 1997 og 1998 med bl.a. følgende begrundelse:
”Retten finder, at det af klageren anførte giver tilstrækkeligt
grundlag for at pålægge den kommunale skattemyndighed at genoptage klagerens
skatteansættelser for indkomstårene 1996, 1997 og 1998 med henblik på fornyet
prøvelse. Retten har herved henset til, at det ikke kan udelukkes, at
klageren
er berettiget til fradrag efter reglen om islændingfradrag i art. 20 i den
fællesnordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst, jf. afsnit IX, stk. 4 i
protokollen til art. 20 i den fællesnordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst,
idet bestemmelsen om, at personer, der efter en afsluttet uddannelse
påbegynder
en specialuddannelse ikke anses for studerende, vedrører bestemmelsen om
færingefradrag i afsnit IX, stk. 3 i protokollen til art. 20 i den
fællesnordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst, mens islændingfradrag
reguleres
efter stk. 4.
Det bemærkes, at retten ved afgørelsen af spørgsmålet ikke har
taget stilling til sagens realitet.”
Skatteankenævnets
afgørelse
Der er ikke godkendt fritagelse for beskatning af nødvendige
opholdsudgifter, jf. afsnit IX, stk. 4, i protokollen til den fællesnordiske
dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Reglerne i afsnit IX, stk. 4, i protokollen til
dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 20 omfatter alene personer, der
midlertidigt opholder sig i Danmark med henblik på at opnå en
grunduddannelse.
Klagerens ophold i Danmark er ikke midlertidigt.
Klagerens uddannelse i Island svarer til en reservelæge i
Danmark, og uddannelsen til praktiserende læge kan anses som en
videreuddannelse.
Der er således ikke grundlag for at indrømme fradrag for
opholdsudgifter i Danmark.
Klagerens
påstand og argumenter
Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at klageren ved
opgørelsen af den personlige indkomst for indkomstårene 1996, 1997 og 1998
gives islændingfradrag med henholdsvis 54.000 kr., 55.000 kr. og 56.000 kr.
Til støtte for påstanden har repræsentanten bl.a. gjort
gældende, at klagerens mål var at blive praktiserende læge, men at hun ikke
kunne arbejde som sådan uden at gøre sin uddannelse færdig. Da klageren
begyndte uddannelsen til privat praktiserende læge, var første trin
universitetsuddannelsen i Island. Klageren fik i 1991 sin medicinuddannelse
fra
Universitetet i Island, og arbejdede herefter som læge i underordnede
stillinger på sygehus i Island. Den islandske universitetsuddannelse gav
hende
ret til at betegne sig som ”begrænset læge”. Hun kunne f.eks. virke
som læge i
et sygehus´s modtagelse, men universitetsuddannelsen gav hende bl.a. ikke ret
til at stille selvstændige diagnoser. Der var derfor ikke tale om en færdig
uddannelse til læge i Island. I marts 1995 tog klageren ophold i Danmark for
at
færdiggøre sin uddannelse til privat praktiserende læge, da der ikke var
yderligere
uddannelsesmuligheder i Island. Hun har siden 1. april 1995 haft
introduktions-og uddannelsesstillinger – en stilling med
uddannelsesprogram,
klinisk vejleder, supervision og ”bed-side” undervisning –
under X Amts
Sygehusvæsen, kun afbrudt af graviditet og barsel.
Universitetsuddannelsen gav hende ret til at betegne sig som
læge. Efter opnået autorisation som læge er der begrænset og kun midlertidig
erhvervstilladelse. For at opnå tilladelse til selvstændig virke som læge
skal
en læge have gennemgået en praktisk klinisk uddannelse på 18 måneder –
turnusuddannelsen, som er den obligatoriske supplerende grunduddannelse og
den
første del af den lægelige videreuddannelse til speciallæge. Tilladelse til
at
betegne sig som speciallæge i grundspeciale er betinget af 1) autorisation
som
læge, 2) tilladelse til selvstændig virke som læge, og 3) almen medicin:
Samlet
uddannelsestid udover turnus 3½ år. For almen medicin er den samlede
uddannelse
på 60 måneder. Den samlede funktionstid på afdelinger, der er
uddannelsesgodkendte,
må ikke overstige 12 år. Klageren har fra 1. april 1995 til 28. februar 1998,
kun afbrudt af graviditet og barsel, haft uddannelsesstilling på medicinsk
afdeling og fra 1. marts 1998 til 31. august 1998 stilling som
praksisreservelæge. Klageren har fra den 1. september 1998 været i
blokuddannelse til almen medicin, og afsluttede uddannelsen til alment
praktiserende læge ultimo februar 2002. Samtidig med den praktiske, kliniske
uddannelse gennemgik hun en af Sundhedsstyrelsen godkendt teoretisk
uddannelse
på i alt 200 timer. Uddannelsen må således betragtes som et integrerende hele
og er derfor først afsluttet den 28. februar 2002.
Repræsentanten har herefter bl.a. gjort gældende, at klageren er
omfattet af reglen om islændingfradrag i afsnit IX, stk. 4, i protokollen til
artikel 20 om studerende og praktikanter i den nordiske
dobbeltbeskatningsoverenskomst af 23. september 1996. I protokollens afsnit
IX,
stk. 1, er fastsat de generelle regler om fradrag for udenlandske studerendes
opholdsudgifter. Stk. 1 gælder dog ikke for islandske studerende i Danmark.
Betingelserne for islandske studerendes fradrag for nødvendige
opholdsudgifter
fremgår i stedet af stk. 4. Stk. 4 erstatter med ordene ”Uanset
bestemmelserne
i stk. 1 ” stk. 1. Det er ikke en betingelse for fradrag efter stk. 4,
at der
kan opnås studiestøtte af offentlige midler. Det er derfor uden betydning, at
klagerens uddannelse i Danmark ikke berettigede til studiestøtte. Da klageren
umiddelbart før opholdet i Danmark var hjemmehørende i Island, er den eneste
betingelse for at hun kan få islændingfradrag, at hun udelukkende har opholdt
sig midlertidigt i Danmark i studie- eller uddannelsesøjemed, jf. stk. 4.
Klageren har opholdt sig i Danmark med det formål at uddanne sig
til praktiserende læge i almen medicin for efter endt uddannelse at kunne
virke
som praktiserende læge i Island. Det uddannelsesforløb, som klageren har
gennemgået i Danmark, indgår i uddannelsen til praktiserende læge i almen
medicin. Klageren har ikke afsluttet en grunduddannelse i Island, idet
uddannelsen til praktiserende læge må anses som et integrerende hele, hvoraf
intet element kan udelades. Uddannelsen kan derfor først anses for afsluttet
den 28. februar 2002. Den første del af uddannelsen –
universitetsuddannelsen –
er en nødvendig del af hele uddannelsen. Klageren har siden den 1. april
1995,
bortset fra 6 måneders barselsorlov, været ansat i introduktions- og
uddannelsesstillinger under X Amts Sygehusvæsen, og hun har afsluttet
uddannelsen til praktiserende læge den 28. februar 2002. Klageren har derfor
udelukkende opholdt sig i Danmark i uddannelsesøjemed. Bestemmelsen i
protokollens afsnit IX, stk. 3, om, at som studerende anses ikke personer,
der
efter afsluttet uddannelse påbegynder en specialuddannelse, gælder i øvrigt
kun
færingefradrag, mens islændingfradrag reguleres efter stk. 4.
Landsskatteretten
har i kendelsen af 14. marts 2002 præciseret, at spørgsmålet om fradrag alene
skal bedømmes ud fra ordlyden af stk. 4 om islændingfradrag, og ikke ud fra
ordlyden
af stk. 3 om færingefradrag. Protokollens afsnit IX, stk. 4, omfatter derfor
ikke alene personer, der midlertidigt opholder sig i Danmark med henblik på
at
opnå en grunduddannelse. At klageren under uddannelsen blev aflønnet efter
overenskomsten mellem Amtsrådsforeningen i Danmark og Foreningen af Yngre
Læger, er uden betydning for bedømmelsen af fradrag.
Klagerens ophold i Danmark i uddannelsesperioden fra 1. april
1995 til 28. februar 2002 må anses for midlertidigt. Klageren kom i 1995 til
Danmark alene med det formål at færdiggøre sin uddannelse som praktiserende
læge. Hun har kun været ansat i introduktions- og uddannelsesstillinger under
X
Amts sygehusvæsen og har afsluttet uddannelsen den 28. februar 2002. Først i
marts 2002 blev klageren tilbudt en stilling som praktiserende læge med
henblik
på senere at indtræde som medindehaver. Klageren og hendes familie besluttede
derfor at tage fast ophold i Danmark. Det fremgår endvidere af
ligningsvejledningen afsnit A.F.1.2.2. om fradrag for dobbelthusførelse, at
lægers ophold udenfor hjemmet i deres turnusperiode betragtes som
midlertidigt.
At klageren efter uddannelsen har bosat sig i Danmark og købt sig ind i en
praksis ændrer ikke, at opholdet anses som midlertidigt. Da klageren startede
på uddannelsen i Danmark, var det hensigten, at opholdet skulle være
midlertidigt.
Klageren er derfor omfattet af protokollens afsnit IX, stk. 4.
For det første er hun en studerende, der umiddelbart før opholdet i Danmark
var
hjemmehørende i Island. For det andet har hun i uddannelsesperioden opholdt
sig
i Danmark udelukkende i studie- eller uddannelsesøjemed, og opholdet må anses
for midlertidigt.
Repræsentanten har henvist til breve af henholdsvis 17. oktober
2000 og 28. juni 2002 til skatteankenævnet, klagerens redegørelse af
september
2000 for sin uddannelse i almen medicin, klagerens supplerende redegørelse af
25. juni 2002, ansættelsesaftaler med X Amt, Masterplan over og
målbeskrivelse
for blokkursus, teoretisk specialekursus i almen medicin, ved Y Universitet
arrangeret af Dansk Selskab for Almen Medicin, eksempel på
stillingsbeskrivelse
for en uddannelsesstilling, og Landsskatterettens kendelse offentliggjort i
Meddelelser fra Landsskatteretten 1978.28.
Landsskatterettens
bemærkninger og begrundelse
Det fremgår af afsnit XI, stk. 1, jf. stk. 4, i protokollen til
den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst af 12. september 1989, (gældende
for 1996 og 1997), at studerende, lærlinge og lignende, der er eller som
umiddelbart før opholdet i Danmark var hjemmehørende i Island, og som
midlertidigt opholder sig i Danmark udelukkende i studie- eller
uddannelsesøjemed, ikke beskattes i Danmark af beløb, der udbetales som
vederlag for tjenesteydelser, forudsat at disse tjenesteydelser er nødvendige
for deres ophold.
Som studerende og praktikanter anses en person, der opholder sig
i en kontraherende stat udelukkende med henblik på a) studier ved et
universitet eller anden undervisningsanstalt i den kontraherende stat, eller
b)
forretnings-, fiskeri-, industri-, landbrugs- eller skovbrugspraktik i den
kontraherende stat, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 20, jf.
protokollens afsnit XI, stk. 1.
Af afsnit IX, stk. 1, jf. stk. 4, i protokollen til den nordiske
dobbeltbeskatningsoverenskomst af 23. september 1996, (gældende for 1998),
fremgår, at studerende, lærlinge og lignende, der er eller som umiddelbart
før
opholdet i Danmark var hjemmehørende i Island, og som midlertidigt opholder
sig
i Danmark udelukkende i studie- eller uddannelsesøjemed, ikke beskattes i
Danmark af beløb, der udbetales som vederlag for tjenesteydelser, forudsat at
disse tjenesteydelser er nødvendige for deres ophold.
Som studerende og praktikanter anses en person, der opholder sig
i en kontraherende stat udelukkende med henblik på a) studier ved en
læreanstalt i den kontraherende stat, hvis studierne er af en sådan karakter,
at der kan opnås studiestøtte af offentlige midler i denne stat,
eller b) forretnings-, fiskeri-, industri-,
landbrugs- eller skovbrugspraktik i den kontraherende stat, jf.
dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 20, jf. protokollens afsnit IX,
stk.
1.
Ligningsrådet fastsætter årligt størrelsen af det beløb, der
anses for nødvendigt for en studerendes ophold. For indkomstårene 1996, 1997
og
1998 er beløbet fastsat til henholdsvis 54.000 kr., 55.000 kr. og 56.000 kr.
Retten finder, at klagerens islandske medicin-uddannelse må
anses for en kompetencegivende grunduddannelse, og at den efterfølgende
praktiske, kliniske uddannelse i Danmark til alment praktiserende læge må
anses
for en videreuddannelse.
Klageren har under ansættelsen som reservelæge i turnus-,
introduktions- og uddannelsesstillingerne under X Amts Sygehusvæsen i
perioden
fra 1. april 1995 til 28. februar 2002 været ansat og aflønnet efter
overenskomsten mellem Amtsrådsforeningen i Danmark og Foreningen af Yngre
Læger, og har dermed været ansat som lønmodtager.
Retten finder herefter, at klageren ikke kan anses for
studerende i dobbeltbeskatningsoverenskomstens forstand, og at hun derfor ved
opgørelsen af den personlige indkomst for indkomstårene 1996, 1997 og 1998
ikke
er berettiget til islændingfradrag i henhold til artikel 20 i den nordiske
dobbeltbeskatningsoverenskomst af 12. september 1989, jf. protokollens afsnit
XI, stk. 1 og stk. 4 (gældende for 1996 og 1997), og artikel 20 i den
nordiske
dobbeltbeskatningsoverenskomst af 23. september 1996, jf. protokollens afsnit
IX, stk. 1 og
stk. 4 (gældende for
1998).
Afgørelsen for indkomstårene 1996, 1997 og 1998 stadfæstes
derfor.
Lignende dokumenter
- Landsskatteretskendelse Retsinformation · 22. marts 2002
- Landsskatteretskendelse vedr. Færøfradrag Retsinformation · 22. november 2004
- Skattestyrelsen har givet afslag på gæstestuderendefradrag efter Den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst Landsskatteretten · 2. oktober 2023
- Sag om hvorvidt sagsøgte er berettiget til fuld eller halv lempelse i den samlede indkomstskat efter ligningslovens § 33 A, stk. 1 eller 3, for den udenlandske lønindkomst, han oppebar ved arbejde på et norsk skib ud for Angolas kyst Domsdatabasen · 22. april 2024
- Domstolens dom (Store Afdeling) af 26. februar 2019. — N Luxembourg 1 m.fl. mod Skatteministeriet. EU-domme · 26. februar 2019
- Landsskatteretskendelse vedr. Midtpunkt for livsinteresser nordisk dobbeltbeskatningsoverenskomst Retsinformation · 16. marts 2007