Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse vedr. islændingefradrag - reservelæge

KEN nr 9424 af 18/05/2004Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet3. august 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Landsskatteretskendelse vedr. islændingefradrag - reservelæge

Klagen vedrører, om klageren er berettiget til fradrag gældende

for studerende og praktikanter fra Island.

Landsskatterettens

afgørelse

Skatteankenævnet har i den personlige indkomst for indkomstårene

1996, 1997 og 1998 ikke godkendt fradrag gældende for studerende og

praktikanter fra Island med henholdsvis 54.000 kr., 55.000 kr. og 56.000 kr.,

jf. artikel 20 i den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst af 12. september

1989, jf. protokollens afsnit XI, stk. 4 (gældende for 1996 og 1997), og

artikel 20 i den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst af 23. september

1996,

jf. protokollens afsnit IX, stk. 4 (gældende for 1998).

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Sagens

oplysninger

Klageren er islandsk statsborger. I 1991 blev klageren cand.med.

fra Universitet i Island. Efter afsluttet universitetsuddannelse arbejdede

hun

som ”begrænset læge” på hospital i Island. Autorisationen som

”begrænset læge”

svarer til ”reservelæge” i Danmark.

I marts 1995 flyttede klageren sammen med sin familie til

Danmark med det formål at uddanne sig til praktiserende læge i almen medicin

for at kunne virke som praktiserende læge i Island.

Klageren har fra den 1. april 1995 til den 28. februar 2002,

bortset fra 6 måneders barselsorlov, været ansat som reservelæge og

praksisreservelæge i turnus-, introduktions- og uddannelsesstillinger under X

Amts Sygehusvæsen. I disse stillinger har klageren været ansat og aflønnet i

henhold til overenskomsten mellem Amtsrådsforeningen i Danmark og Foreningen

Læs alt

af

Yngre Læger.

Der er under uddannelsen ikke modtaget SU eller anden form for

studiestøtte fra offentlige institutioner i Danmark.

Klageren blev i april 1998 optaget på et 2-årigt blokkursus,

teoretisk specialekursus i almen medicin, ved Y Universitet arrangeret af

Dansk

Selskab for Almen Medicin med første kursusuge i september 1999. Kurset havde

en varighed på i alt 200 timer. Kursusdeltagere, der var ansat i

reservelægestillinger eller universitetsstillinger, havde ifølge aftale

mellem

Foreningen af Yngre Læger og sygehusejerne ret til orlov med

anciennitetsbestemt grundløn, men uden vagthonorar eller kompensation for

tabt

vagtindtægt.

Klageren blev alment praktiserende læge ultimo februar 2002.

Ved købsaftale af 23. marts 2002 købte klageren og hendes

ægtefælle en ejendom i Z, med overtagelsesdato 1. maj 2002.

I en artikel i Ugeavisen for Z og omegn den 23. april 2002 har

klageren oplyst, at hun er blevet ansat i et lægehus i Z. Det er meningen, at

hun senere skal købe sig ind som kompagnon. Ifølge artiklen er klageren

uddannet som læge i 1991, og hun kom til Danmark i 1995 for at videreuddanne

sig med henblik på at blive praktiserende læge. Familien har købt hus i Z, og

det er hensigten at blive boende der.

Landsskatteretten pålagde ved kendelse af 14. marts 2002 den

kommunale skattemyndig at genoptage klagerens skatteansættelser for

indkomstårene 1996, 1997 og 1998 med bl.a. følgende begrundelse:

”Retten finder, at det af klageren anførte giver tilstrækkeligt

grundlag for at pålægge den kommunale skattemyndighed at genoptage klagerens

skatteansættelser for indkomstårene 1996, 1997 og 1998 med henblik på fornyet

prøvelse. Retten har herved henset til, at det ikke kan udelukkes, at

klageren

er berettiget til fradrag efter reglen om islændingfradrag i art. 20 i den

fællesnordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst, jf. afsnit IX, stk. 4 i

protokollen til art. 20 i den fællesnordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst,

idet bestemmelsen om, at personer, der efter en afsluttet uddannelse

påbegynder

en specialuddannelse ikke anses for studerende, vedrører bestemmelsen om

færingefradrag i afsnit IX, stk. 3 i protokollen til art. 20 i den

fællesnordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst, mens islændingfradrag

reguleres

efter stk. 4.

Det bemærkes, at retten ved afgørelsen af spørgsmålet ikke har

taget stilling til sagens realitet.”

Skatteankenævnets

afgørelse

Der er ikke godkendt fritagelse for beskatning af nødvendige

opholdsudgifter, jf. afsnit IX, stk. 4, i protokollen til den fællesnordiske

dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Reglerne i afsnit IX, stk. 4, i protokollen til

dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 20 omfatter alene personer, der

midlertidigt opholder sig i Danmark med henblik på at opnå en

grunduddannelse.

Klagerens ophold i Danmark er ikke midlertidigt.

Klagerens uddannelse i Island svarer til en reservelæge i

Danmark, og uddannelsen til praktiserende læge kan anses som en

videreuddannelse.

Der er således ikke grundlag for at indrømme fradrag for

opholdsudgifter i Danmark.

Klagerens

påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at klageren ved

opgørelsen af den personlige indkomst for indkomstårene 1996, 1997 og 1998

gives islændingfradrag med henholdsvis 54.000 kr., 55.000 kr. og 56.000 kr.

Til støtte for påstanden har repræsentanten bl.a. gjort

gældende, at klagerens mål var at blive praktiserende læge, men at hun ikke

kunne arbejde som sådan uden at gøre sin uddannelse færdig. Da klageren

begyndte uddannelsen til privat praktiserende læge, var første trin

universitetsuddannelsen i Island. Klageren fik i 1991 sin medicinuddannelse

fra

Universitetet i Island, og arbejdede herefter som læge i underordnede

stillinger på sygehus i Island. Den islandske universitetsuddannelse gav

hende

ret til at betegne sig som ”begrænset læge”. Hun kunne f.eks. virke

som læge i

et sygehus´s modtagelse, men universitetsuddannelsen gav hende bl.a. ikke ret

til at stille selvstændige diagnoser. Der var derfor ikke tale om en færdig

uddannelse til læge i Island. I marts 1995 tog klageren ophold i Danmark for

at

færdiggøre sin uddannelse til privat praktiserende læge, da der ikke var

yderligere

uddannelsesmuligheder i Island. Hun har siden 1. april 1995 haft

introduktions-og uddannelsesstillinger – en stilling med

uddannelsesprogram,

klinisk vejleder, supervision og ”bed-side” undervisning –

under X Amts

Sygehusvæsen, kun afbrudt af graviditet og barsel.

Universitetsuddannelsen gav hende ret til at betegne sig som

læge. Efter opnået autorisation som læge er der begrænset og kun midlertidig

erhvervstilladelse. For at opnå tilladelse til selvstændig virke som læge

skal

en læge have gennemgået en praktisk klinisk uddannelse på 18 måneder –

turnusuddannelsen, som er den obligatoriske supplerende grunduddannelse og

den

første del af den lægelige videreuddannelse til speciallæge. Tilladelse til

at

betegne sig som speciallæge i grundspeciale er betinget af 1) autorisation

som

læge, 2) tilladelse til selvstændig virke som læge, og 3) almen medicin:

Samlet

uddannelsestid udover turnus 3½ år. For almen medicin er den samlede

uddannelse

på 60 måneder. Den samlede funktionstid på afdelinger, der er

uddannelsesgodkendte,

må ikke overstige 12 år. Klageren har fra 1. april 1995 til 28. februar 1998,

kun afbrudt af graviditet og barsel, haft uddannelsesstilling på medicinsk

afdeling og fra 1. marts 1998 til 31. august 1998 stilling som

praksisreservelæge. Klageren har fra den 1. september 1998 været i

blokuddannelse til almen medicin, og afsluttede uddannelsen til alment

praktiserende læge ultimo februar 2002. Samtidig med den praktiske, kliniske

uddannelse gennemgik hun en af Sundhedsstyrelsen godkendt teoretisk

uddannelse

på i alt 200 timer. Uddannelsen må således betragtes som et integrerende hele

og er derfor først afsluttet den 28. februar 2002.

Repræsentanten har herefter bl.a. gjort gældende, at klageren er

omfattet af reglen om islændingfradrag i afsnit IX, stk. 4, i protokollen til

artikel 20 om studerende og praktikanter i den nordiske

dobbeltbeskatningsoverenskomst af 23. september 1996. I protokollens afsnit

IX,

stk. 1, er fastsat de generelle regler om fradrag for udenlandske studerendes

opholdsudgifter. Stk. 1 gælder dog ikke for islandske studerende i Danmark.

Betingelserne for islandske studerendes fradrag for nødvendige

opholdsudgifter

fremgår i stedet af stk. 4. Stk. 4 erstatter med ordene ”Uanset

bestemmelserne

i stk. 1 ” stk. 1. Det er ikke en betingelse for fradrag efter stk. 4,

at der

kan opnås studiestøtte af offentlige midler. Det er derfor uden betydning, at

klagerens uddannelse i Danmark ikke berettigede til studiestøtte. Da klageren

umiddelbart før opholdet i Danmark var hjemmehørende i Island, er den eneste

betingelse for at hun kan få islændingfradrag, at hun udelukkende har opholdt

sig midlertidigt i Danmark i studie- eller uddannelsesøjemed, jf. stk. 4.

Klageren har opholdt sig i Danmark med det formål at uddanne sig

til praktiserende læge i almen medicin for efter endt uddannelse at kunne

virke

som praktiserende læge i Island. Det uddannelsesforløb, som klageren har

gennemgået i Danmark, indgår i uddannelsen til praktiserende læge i almen

medicin. Klageren har ikke afsluttet en grunduddannelse i Island, idet

uddannelsen til praktiserende læge må anses som et integrerende hele, hvoraf

intet element kan udelades. Uddannelsen kan derfor først anses for afsluttet

den 28. februar 2002. Den første del af uddannelsen –

universitetsuddannelsen –

er en nødvendig del af hele uddannelsen. Klageren har siden den 1. april

1995,

bortset fra 6 måneders barselsorlov, været ansat i introduktions- og

uddannelsesstillinger under X Amts Sygehusvæsen, og hun har afsluttet

uddannelsen til praktiserende læge den 28. februar 2002. Klageren har derfor

udelukkende opholdt sig i Danmark i uddannelsesøjemed. Bestemmelsen i

protokollens afsnit IX, stk. 3, om, at som studerende anses ikke personer,

der

efter afsluttet uddannelse påbegynder en specialuddannelse, gælder i øvrigt

kun

færingefradrag, mens islændingfradrag reguleres efter stk. 4.

Landsskatteretten

har i kendelsen af 14. marts 2002 præciseret, at spørgsmålet om fradrag alene

skal bedømmes ud fra ordlyden af stk. 4 om islændingfradrag, og ikke ud fra

ordlyden

af stk. 3 om færingefradrag. Protokollens afsnit IX, stk. 4, omfatter derfor

ikke alene personer, der midlertidigt opholder sig i Danmark med henblik på

at

opnå en grunduddannelse. At klageren under uddannelsen blev aflønnet efter

overenskomsten mellem Amtsrådsforeningen i Danmark og Foreningen af Yngre

Læger, er uden betydning for bedømmelsen af fradrag.

Klagerens ophold i Danmark i uddannelsesperioden fra 1. april

1995 til 28. februar 2002 må anses for midlertidigt. Klageren kom i 1995 til

Danmark alene med det formål at færdiggøre sin uddannelse som praktiserende

læge. Hun har kun været ansat i introduktions- og uddannelsesstillinger under

X

Amts sygehusvæsen og har afsluttet uddannelsen den 28. februar 2002. Først i

marts 2002 blev klageren tilbudt en stilling som praktiserende læge med

henblik

på senere at indtræde som medindehaver. Klageren og hendes familie besluttede

derfor at tage fast ophold i Danmark. Det fremgår endvidere af

ligningsvejledningen afsnit A.F.1.2.2. om fradrag for dobbelthusførelse, at

lægers ophold udenfor hjemmet i deres turnusperiode betragtes som

midlertidigt.

At klageren efter uddannelsen har bosat sig i Danmark og købt sig ind i en

praksis ændrer ikke, at opholdet anses som midlertidigt. Da klageren startede

på uddannelsen i Danmark, var det hensigten, at opholdet skulle være

midlertidigt.

Klageren er derfor omfattet af protokollens afsnit IX, stk. 4.

For det første er hun en studerende, der umiddelbart før opholdet i Danmark

var

hjemmehørende i Island. For det andet har hun i uddannelsesperioden opholdt

sig

i Danmark udelukkende i studie- eller uddannelsesøjemed, og opholdet må anses

for midlertidigt.

Repræsentanten har henvist til breve af henholdsvis 17. oktober

2000 og 28. juni 2002 til skatteankenævnet, klagerens redegørelse af

september

2000 for sin uddannelse i almen medicin, klagerens supplerende redegørelse af

25. juni 2002, ansættelsesaftaler med X Amt, Masterplan over og

målbeskrivelse

for blokkursus, teoretisk specialekursus i almen medicin, ved Y Universitet

arrangeret af Dansk Selskab for Almen Medicin, eksempel på

stillingsbeskrivelse

for en uddannelsesstilling, og Landsskatterettens kendelse offentliggjort i

Meddelelser fra Landsskatteretten 1978.28.

Landsskatterettens

bemærkninger og begrundelse

Det fremgår af afsnit XI, stk. 1, jf. stk. 4, i protokollen til

den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst af 12. september 1989, (gældende

for 1996 og 1997), at studerende, lærlinge og lignende, der er eller som

umiddelbart før opholdet i Danmark var hjemmehørende i Island, og som

midlertidigt opholder sig i Danmark udelukkende i studie- eller

uddannelsesøjemed, ikke beskattes i Danmark af beløb, der udbetales som

vederlag for tjenesteydelser, forudsat at disse tjenesteydelser er nødvendige

for deres ophold.

Som studerende og praktikanter anses en person, der opholder sig

i en kontraherende stat udelukkende med henblik på a) studier ved et

universitet eller anden undervisningsanstalt i den kontraherende stat, eller

b)

forretnings-, fiskeri-, industri-, landbrugs- eller skovbrugspraktik i den

kontraherende stat, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 20, jf.

protokollens afsnit XI, stk. 1.

Af afsnit IX, stk. 1, jf. stk. 4, i protokollen til den nordiske

dobbeltbeskatningsoverenskomst af 23. september 1996, (gældende for 1998),

fremgår, at studerende, lærlinge og lignende, der er eller som umiddelbart

før

opholdet i Danmark var hjemmehørende i Island, og som midlertidigt opholder

sig

i Danmark udelukkende i studie- eller uddannelsesøjemed, ikke beskattes i

Danmark af beløb, der udbetales som vederlag for tjenesteydelser, forudsat at

disse tjenesteydelser er nødvendige for deres ophold.

Som studerende og praktikanter anses en person, der opholder sig

i en kontraherende stat udelukkende med henblik på a) studier ved en

læreanstalt i den kontraherende stat, hvis studierne er af en sådan karakter,

at der kan opnås studiestøtte af offentlige midler i denne stat,

eller b) forretnings-, fiskeri-, industri-,

landbrugs- eller skovbrugspraktik i den kontraherende stat, jf.

dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 20, jf. protokollens afsnit IX,

stk.

1.

Ligningsrådet fastsætter årligt størrelsen af det beløb, der

anses for nødvendigt for en studerendes ophold. For indkomstårene 1996, 1997

og

1998 er beløbet fastsat til henholdsvis 54.000 kr., 55.000 kr. og 56.000 kr.

Retten finder, at klagerens islandske medicin-uddannelse må

anses for en kompetencegivende grunduddannelse, og at den efterfølgende

praktiske, kliniske uddannelse i Danmark til alment praktiserende læge må

anses

for en videreuddannelse.

Klageren har under ansættelsen som reservelæge i turnus-,

introduktions- og uddannelsesstillingerne under X Amts Sygehusvæsen i

perioden

fra 1. april 1995 til 28. februar 2002 været ansat og aflønnet efter

overenskomsten mellem Amtsrådsforeningen i Danmark og Foreningen af Yngre

Læger, og har dermed været ansat som lønmodtager.

Retten finder herefter, at klageren ikke kan anses for

studerende i dobbeltbeskatningsoverenskomstens forstand, og at hun derfor ved

opgørelsen af den personlige indkomst for indkomstårene 1996, 1997 og 1998

ikke

er berettiget til islændingfradrag i henhold til artikel 20 i den nordiske

dobbeltbeskatningsoverenskomst af 12. september 1989, jf. protokollens afsnit

XI, stk. 1 og stk. 4 (gældende for 1996 og 1997), og artikel 20 i den

nordiske

dobbeltbeskatningsoverenskomst af 23. september 1996, jf. protokollens afsnit

IX, stk. 1 og

stk. 4 (gældende for

1998).

Afgørelsen for indkomstårene 1996, 1997 og 1998 stadfæstes

derfor.

Lignende dokumenter