Spring til indhold

Retsinformation

Skattefri ophørsspaltning af et holdingselskab efterfølgende tilbagesalg til udstedende selskab af det ene modtagende selskabs anparter i driftsselskabet

AFG nr 9045 af 30/12/2004AfgørelseSkatte- og Vækstministeriet19. januar 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Skattefri ophørsspaltning af et

holdingselskab – efterfølgende tilbagesalgtil udstedende selskab af det

ene modtagende selskabs anparter idriftsselskabet

Told- og Skattestyrelsen blev anmodet om

tilladelse til skattefri spaltning af Holding ApS i medfør af

fusionsskatteloven §§ 15 a og 15 b.

Det var nærmere oplyst, at A ejer samtlige

anparter i Holding ApS. Selskabet blev stiftet i 1998 ved en

anpartsombytning,

hvor A ombyttede sine anparter i Drift ApS med anparter i selskabet. Holding

ApS er således i dag moderselskab for Drift ApS. Drift ApS blev stiftet i

1977

af A, der siden da har stået for driften. Dette selskabs hovedaktivitet

består

af salg af hvidevarer og køkkener.

Som begrundelse for spaltningen blev det anført,

at A, der nu er 63 år, og hvis søn, B, der er ansat i Drift ApS, ønsker at

gennemføre et generationsskifte, således at B gradvis overtager ledelsen af

og

ejerskabet til Drift ApS.

Med henblik herpå planlægges foretaget en

omstrukturering ved ophørsspaltning af Holding ApS i to nystiftede selskaber

i

forholdet 80/20, og således at B efterfølgende overtager det ene af de

modtagende

selskaber, B Holding ApS (ejerandel 20 pct.) med succession. Det andet

modtagende selskab, A Holding ApS (ejerandel 80 pct.), vil efterfølgende

afvikle sin anpartsbesiddelse i Drift ApS ved tilbagesalg til det udstedende

selskab, hvorved generationsskiftet vil kunne gennemføres fuldt ud inden for

en

Læs alt

overskuelig tidshorisont.

Af udkastet til fælles regnskabsopstilling fremgik

det, at aktiverne og passiverne i det indskydende selskab fordeles med 87

pct.

til A Holding ApS og med 13 pct. til B Holding ApS, hvorved kapitalandelene i

Drift ApS kan fordeles med 80 pct. til A Holding ApS og med 20 pct. til B

Holding ApS.

I et supplerende brev til Told- og Skattestyrelsen

oplyste repræsentanten, at formålet med spaltningen er at gennemføre et

glidende generationsskifte til hovedaktionærens søn, B, som siden 1988 har

været ansat i Drift ApS og som gennem aktiv deltagelse i virksomheden har

erhvervet den fornødne erfaring for på sigt at overtage ledelsen heraf.

Faderen, A, har opnået en alder (63 år), hvor det

er naturligt at tænke på generationsskifte. Første trin vil blive iværksat

umiddelbart efter spaltningen og vil være overdragelse med succession af

anparterne i B Holding ApS, til B, som via dette selskab herefter vil besidde

20 pct. af anpartskapitalen i Drift ApS.

Efterfølgende vil generationsskiftet blive

gennemført ved successive tilbagesalg af A Holding ApS' anparter til det

udstedende selskab. Dette vil ske i takt med, at reserverne i Drift ApS

muliggør det, og vil således medføre, at B´s selskab, B Holding ApS, vil ende

op med at være helejer af Drift ApS.

Til spørgsmålet om, hvorvidt der vil blive

opstartet nye aktiviteter i A Holding ApS, blev det oplyst, at selskabet vil

være et holdingselskab og ikke have anden aktivitet end at eje anparterne i

Drift ApS.

I endnu et supplerende brev til Told- og

Skattestyrelsen anførte repræsentanten, at den ansøgte spaltning måtte anses

for at være klar forretningsmæssigt begrundet. A ønsker at optage sønnen, B,

som medejer af virksomheden. B har i en længere årrække været ansat i

virksomheden. Han opfylder derved den nuværende ejers naturlige ønske og krav

til en kommende medejer, der overlades indflydelse på virksomheden. Dette

svarer ganske til optagelse af enhver anden betroet medarbejder i

virksomheden.

I daglig tale kaldes dette generationsskifte, men

realiteten er, at det hidtidige ejerskab til virksomheden deles i et efter de

faktiske omstændigheder passende forhold. Formålet er at sikre virksomhedens

fremtidige beståen.

Det er også derfor, at det fremtidige ejerskab

påtænkes etableret gradvist, hvilket ligeledes er naturligt

forretningsmæssigt,

da på den ene side den nuværende eneejer ikke ønsker at trække sig ud straks,

idet hans arbejdsindsats fortsat har væsentlig betydning for virksomheden, og

da på den anden side den indtrædende økonomisk ikke magter en fuldstændig

overtagelse straks.

Hertil kan føjes, at en forskellig holdning til

den fremtidige udbyttepolitik og i sammenhæng hermed driftsselskabets

konsolidering kan forudses, hvilket den gradvise optagelse af medejeren -

uden

øjeblikkelig majoritetsskabelse - også tager hensyn til. Den valgte spaltning

af driftsselskabets ansvarlige indskudskapital i forholdet 80/20 varetager

således også dette hensyn.

Situationen kan efter repræsentantens opfattelse

sammenlignes med den 3-leddede generationsskiftemodel accepteret af

Ligningsrådets bindende forhåndsbesked (SKM2003.63.LR), hvori Ligningsrådet

blev forelagt en generationsskifteplan, hvor selskabet tilbagekøbte egne

aktier

(1. led) fra nogle udtrædende aktionærer, hvorefter selskabet oprettede en ny

aktieklasse (2. led) med forlods udbytteret for de blivende aktionærer fulgt

op

af den indtrædende aktionærs nytegning af B-aktier (3. led). Den indtrædende

aktionær var søn af den blivende aktionær. Generationsskiftemodellen udsprang

af, at sønnen manglede den nødvendige kapital til at købe sig ind i

selskabet.

Ligningsrådet accepterede modellen - såvel i dens enkeltdispositioner som i

sin

helhed - dog med den tilføjelse, at rente- og risikofaktoren forudsattes at

indgå i beregningen af a-aktionærernes forlods udbytteret.

Det var således finansieringselementet, som var

det centrale i denne model, hvilket dog ikke fik Ligningsrådet til at afvise

modellen skattemæssigt. At modellen indebar en finansiering af selskabets

indtræden via selskabets egne midler, jf. tilbagesalget af egne aktier i

kombination med A-aktiernes forlods udbytteret, var således ikke afgørende,

skønt det jo er åbenbart, at princippet i modellen var at udskyde den

indtrædende

aktionærs fulde betaling for aktieposten.

Efter repræsentantens opfattelse var det

vanskeligt at få øje på forskellen i forhold til nærværende sag.

Told- og Skattestyrelsen meddelte afslag på det

ansøgte.

Som begrundelse for afslaget blev der henvist til,

at reglerne i fusionsskatteloven kapitel 4 bemyndiger Told- og

Skattestyrelsen

til at meddele tilladelse til skattefri spaltning af selskaber.

Reglerne i fusionsskatteloven kapitel 4 blev

indsat ved lov nr. 219 af 3. april 1992 og havde til formål at implementere

direktiv 90/434/EØF (fusionsdirektivet). Endvidere blev der ved samme lov

indført regler, svarende til fusionsdirektivets regler, for spaltning af

selskaber der alle er hjemmehørende i Danmark.

Det fremgår af fusionsdirektivet artikel 11, stk. 1,

litra a, at en medlemsstat helt eller delvis kan afslå at anvende

fusionsdirektivets bestemmelser om skattemæssig succession eller inddrage

adgangen

til at anvende dem, såfremt en spaltning m.v. som hovedformål eller som et af

hovedformålene har skattesvig eller skatteunddragelse. Såfremt en af de i

artikel 1 omhandlede transaktioner (spaltning m.v.) ikke foretages ud fra

forsvarlige økonomiske betragtninger, såsom omstrukturering eller

rationalisering af aktiviteterne i de selskaber, der deltager i

transaktionen,

kan dette skabe formodning om, at hovedformålet eller et af hovedformålene

med

transaktionen er skattesvig eller skatteunddragelse.

Artikel 11 giver således Told- og Skattestyrelsen

hjemmel til under visse omstændigheder at inddrage adgangen til anvendelsen

af

successionsbestemmelserne i fusionsskatteloven kapitel 4. Det kan i den

anledning bemærkes, at den officielle danske oversættelse af artikel 11, stk.

1, hvor der står »skattesvig eller skatteunddragelse« er misvisende, jf.

svaret

på spørgsmål 30 og 31 i Skatteudvalgets henvendelse af 10. dec. 1991 (L 20 -

bilag 27). En korrekt oversættelse er skatteunddragelse eller

skatteundgåelse,

jf. også ligningsvejledningen S.D.1.12.1.

EF-Domstolen har i sag C-28/95, Leur-Bloem,

fremkommet med væsentlige fortolkningsbidrag til fusionsdirektivet.

Af præmis 40 i Domstolens afgørelse fremgår det,

at "det følger således af artikel 2, litra d) og h), samt af artikel 11,

stk. 1, litra a), at medlemsstaterne skal indrømme de i direktivet fastsatte

skattefordele for de transaktioner med ombytning af aktier, der omhandles i

artikel 2, litra d), medmindre transaktionerne som hovedformål eller et af

hovedformålene har skattesvig eller skatteunddragelse. I så fald kan

medlemsstaterne vedtage, at den omstændighed, at transaktionerne ikke er

foretaget ud fra forsvarlige økonomiske betragtninger, skaber en formodning

for

skattesvig eller skatteunddragelse."

Det er Told- og Skattestyrelsens opfattelse, at

der på baggrund af denne præmis må bestå et egentlig retskrav på at foretage

en

spaltning med skattemæssig succession, medmindre spaltningen som hovedformål

eller et af hovedformålene har skatteunddragelse eller skatteundgåelse.

Videre anfører Domstolen i præmis 41, at "ved

afgørelsen af, om en påtænkt transaktion har et sådant formål, kan de

kompetente nationale myndigheder ikke blot anvende forudfastsatte, generelle

kriterier, men skal foretage en samlet undersøgelse af den konkrete

transaktion. Det fremgår af fast retspraksis, at en sådan undersøgelse skal

kunne undergives en retslig prøvelse (jf. i denne retning dom af 31.3.1993,

sag

C-19/92, Kraus, Sml. I, s. 1663, præmis 40)."

Med denne præmis slås det fast, at det udøvede

skøn ikke må sættes under regel, samt at skønnet skal kunne undergives

retslig

prøvelse.

I præmis 42 bemærker Domstolen, at

"undersøgelsen kan eventuelt omfatte de omstændigheder, den forelæggende

ret har nævnt i sit andet spørgsmål, punkt a)-d). Ingen af disse

omstændigheder

kan imidlertid i sig selv anses for afgørende. En fusion eller en

omstrukturering

ved ombytning af aktier, hvori der deltager et nyoprettet holdingselskab, der

derfor ikke har nogen virksomhed, kan således anses for foretaget ud fra

forsvarlige økonomiske betragtninger. På lignende måde kan sådanne hensyn

nødvendiggøre en retlig omstrukturering af selskaber, der allerede i

økonomisk

og finansiel henseende udgør en enhed. Det er heller ikke udelukket, at en

fusion ved ombytning af aktier med henblik på for en begrænset periode og

ikke

varigt at skabe en bestemt struktur, kan være foretaget ud fra forsvarlige

økonomiske betragtninger, men det kan være et indicium for, at der foreligger

skattesvig eller skatteunddragelse."

I præmis 47 konstaterer Domstolen, at "det

fremgår af ordlyden af og formålet med artikel 11 og direktivet, at begrebet

"forsvarlige økonomiske betragtninger" er mere vidtgående end

hensigten

om blot at opnå en rent skattemæssig fordel. En fusion ved ombytning af

aktier,

der kun skal tjene et sådant formål, kan derfor ikke anses for en økonomisk

forsvarlig betragtning, jf. artikel 11."

Repræsentanten har som begrundelse for sin

anmodning anført, at baggrunden for at der ønskes tilladelse til spaltning

med

skattemæssig succession, er, at der ønskes gennemført et generationsskifte,

hvor A´s søn, B, skal indtræde som medejer af virksomheden. Første trin i

dette

generationsskifte er en ophørsspaltning af Holding ApS. Andet trin består i,

at

kapitalandelene i det ene modtagende selskab, B Holding ApS, skal overdrages

til B med succession efter aktieavancebeskatningsloven § 11. Derefter vil det

andet modtagende selskab, A Holding ApS, successivt afvikle sin

anpartsbesiddelse

i Drift ApS ved tilbagesalg til det udstedende selskab. På sigt vil B via sit

holdingselskab, B Holding ApS, ende med at være eneejer af Drift ApS. Det er

oplyst, at aktiviteten i A Holding ApS alene vil bestå i ejerskab af anparter

i

Drift ApS.

Det må herefter afgøres, om denne spaltning har

skatteunddragelse eller skatteundgåelse som hovedformålet eller et af

hovedformålene.

I den anledning skal Told- og Skattestyrelsen

indledningsvis bemærke, at der efter praksis, jf.

SKM2004.73.TSS

(TfS 2004,

206), ikke kan meddeles tilladelse til skattefri spaltning i en situation som

den i afgørelsen beskrevne, hvor spaltningen umiddelbart efterfølges af et

salg

af det ene modtagende selskabs datterselskabsaktier eller et tilbagesalg til

udstedende selskab. Det blev konkret vurderet i afgørelsen, at spaltningen

havde som hovedformål eller et af hovedformålene, at konvertere en

anpartshavers udtræden af koncernen fra en skattepligtig udtræden til en -

midlertidig - skattefri udtræden. Denne udtræden havde således

skatteundgåelse

som hovedformålet eller et af hovedformålene, hvorefter der ikke kunne

meddeles

tilladelse til skattefri spaltning efter fusionsskatteloven kapitel 4.

Som Told- og Skattestyrelsen ser det, må det

således vurderes, om det glidende generationsskifte som repræsentanten har

beskrevet i sin anmodning kan sidestilles med den situation, der var tale om

i

SKM2004.73.TSS

(TfS 2004,

206).

For en umiddelbar vurdering kan det anføres, at

ovennævnte generationsskiftemodel ikke indeholder et skatteundgåelseselement

for A. Dette kan begrundes med, at modellen indebærer, at A vil blive

udbyttebeskattet, når der på et tidspunkt sker udbytteudlodning fra A Holding

ApS. Udlodningen vil blive beskattet som aktieindkomst, jf. personskatteloven

§

4 a, stk. 1, nr. 1. Endvidere er der succession på anpartshaversiden, hvilket

har den virkning, at en fortjeneste ved en afståelse af de pågældende

anparter

i såvel A Holding ApS som B Holding ApS vil blive beskattet som

aktieindkomst,

idet disse har været ejet i over tre år, jf. personskatteloven § 4 a, stk. 1,

nr. 4.

Det er imidlertid Told- og Skattestyrelsens

opfattelse, at hovedformålet med spaltningen er skatteundgåelse, hvilket har

den virkning, at der må meddeles afslag på det ansøgte, jf. fusionsdirektivet

artikel 11, stk. 1, litra a.

Told- og Skattestyrelsen har herved særligt lagt

vægt på, at A´s glidende udtræden af koncernen konverteres fra en ellers

skattepligtig udtræden til en skattefri udtræden, idet Told- og

Skattestyrelsen

dog må medgive, at der er tale om en midlertidig skattefrihed, jf. det

ovenfor

beskrevne. Told- og Skattestyrelsen er imidlertid af den opfattelse, at denne

midlertidige skattefrihed er forbundet med endog særdeles store

likviditetsbesparende fordele for A, idet skattebetalingen kan udskydes til

et

tidspunkt i fremtiden, hvor det måtte være opportunt for A at træffe

beslutning

om udlodning af midler fra A Holding ApS eller likvidation af dette selskab.

Reglerne om skattefri spaltning er imidlertid ikke udformet med henblik på at

foretage sådanne skattebesparende transaktioner. Reglerne må forbeholdes

forsvarlige økonomiske betragtninger, jf. artikel 11, stk. 1, litra a. Disse

er

i bestemmelsen eksemplificeret som omstrukturering eller rationalisering af

aktiviteterne i det selskab der spaltes.

Det er Told- og Skattestyrelsens opfattelse, at en

ophørsspaltning, der hovedsageligt har til formål at give B ejerskab til

Drift

ApS gennem B Holding ApS uden at der umiddelbart udløses skat for A, ikke kan

betragtes som en omstrukturering eller rationalisering af aktiviteterne i

Holding

ApS. Dette skaber efter Told- og Skattestyrelsens opfattelse en formodning

for,

at spaltningen som hovedformål eller et af hovedformålene har

skatteundgåelse.

Herved er der også henset til præmis 47 i EF-Domstolens afgørelse i sag

C-28/95, hvorefter begrebet "forsvarlige økonomiske betragtninger"

er

mere vidtgående end hensigten om blot at opnå en rent skattemæssig fordel. Da

spaltningen efter Told- og Skattestyrelsens opfattelse alene skal tjene et

skattemæssigt formål - midlertidig undgåelse af beskatning af A - kan der

ikke

være tale om en økonomisk forsvarlig betragtning, jf. artikel 11.

På den baggrund meddelte Told- og Skattestyrelsen,

at det ansøgte ikke kunne imødekommes.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter