Skattefri ophørsspaltning af et holdingselskab efterfølgende tilbagesalg til udstedende selskab af det ene modtagende selskabs anparter i driftsselskabet
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Skattefri ophørsspaltning af et
holdingselskab – efterfølgende tilbagesalgtil udstedende selskab af det
ene modtagende selskabs anparter idriftsselskabet
Told- og Skattestyrelsen blev anmodet om
tilladelse til skattefri spaltning af Holding ApS i medfør af
fusionsskatteloven §§ 15 a og 15 b.
Det var nærmere oplyst, at A ejer samtlige
anparter i Holding ApS. Selskabet blev stiftet i 1998 ved en
anpartsombytning,
hvor A ombyttede sine anparter i Drift ApS med anparter i selskabet. Holding
ApS er således i dag moderselskab for Drift ApS. Drift ApS blev stiftet i
1977
af A, der siden da har stået for driften. Dette selskabs hovedaktivitet
består
af salg af hvidevarer og køkkener.
Som begrundelse for spaltningen blev det anført,
at A, der nu er 63 år, og hvis søn, B, der er ansat i Drift ApS, ønsker at
gennemføre et generationsskifte, således at B gradvis overtager ledelsen af
og
ejerskabet til Drift ApS.
Med henblik herpå planlægges foretaget en
omstrukturering ved ophørsspaltning af Holding ApS i to nystiftede selskaber
i
forholdet 80/20, og således at B efterfølgende overtager det ene af de
modtagende
selskaber, B Holding ApS (ejerandel 20 pct.) med succession. Det andet
modtagende selskab, A Holding ApS (ejerandel 80 pct.), vil efterfølgende
afvikle sin anpartsbesiddelse i Drift ApS ved tilbagesalg til det udstedende
selskab, hvorved generationsskiftet vil kunne gennemføres fuldt ud inden for
en
Læs alt
overskuelig tidshorisont.
Af udkastet til fælles regnskabsopstilling fremgik
det, at aktiverne og passiverne i det indskydende selskab fordeles med 87
pct.
til A Holding ApS og med 13 pct. til B Holding ApS, hvorved kapitalandelene i
Drift ApS kan fordeles med 80 pct. til A Holding ApS og med 20 pct. til B
Holding ApS.
I et supplerende brev til Told- og Skattestyrelsen
oplyste repræsentanten, at formålet med spaltningen er at gennemføre et
glidende generationsskifte til hovedaktionærens søn, B, som siden 1988 har
været ansat i Drift ApS og som gennem aktiv deltagelse i virksomheden har
erhvervet den fornødne erfaring for på sigt at overtage ledelsen heraf.
Faderen, A, har opnået en alder (63 år), hvor det
er naturligt at tænke på generationsskifte. Første trin vil blive iværksat
umiddelbart efter spaltningen og vil være overdragelse med succession af
anparterne i B Holding ApS, til B, som via dette selskab herefter vil besidde
20 pct. af anpartskapitalen i Drift ApS.
Efterfølgende vil generationsskiftet blive
gennemført ved successive tilbagesalg af A Holding ApS' anparter til det
udstedende selskab. Dette vil ske i takt med, at reserverne i Drift ApS
muliggør det, og vil således medføre, at B´s selskab, B Holding ApS, vil ende
op med at være helejer af Drift ApS.
Til spørgsmålet om, hvorvidt der vil blive
opstartet nye aktiviteter i A Holding ApS, blev det oplyst, at selskabet vil
være et holdingselskab og ikke have anden aktivitet end at eje anparterne i
Drift ApS.
I endnu et supplerende brev til Told- og
Skattestyrelsen anførte repræsentanten, at den ansøgte spaltning måtte anses
for at være klar forretningsmæssigt begrundet. A ønsker at optage sønnen, B,
som medejer af virksomheden. B har i en længere årrække været ansat i
virksomheden. Han opfylder derved den nuværende ejers naturlige ønske og krav
til en kommende medejer, der overlades indflydelse på virksomheden. Dette
svarer ganske til optagelse af enhver anden betroet medarbejder i
virksomheden.
I daglig tale kaldes dette generationsskifte, men
realiteten er, at det hidtidige ejerskab til virksomheden deles i et efter de
faktiske omstændigheder passende forhold. Formålet er at sikre virksomhedens
fremtidige beståen.
Det er også derfor, at det fremtidige ejerskab
påtænkes etableret gradvist, hvilket ligeledes er naturligt
forretningsmæssigt,
da på den ene side den nuværende eneejer ikke ønsker at trække sig ud straks,
idet hans arbejdsindsats fortsat har væsentlig betydning for virksomheden, og
da på den anden side den indtrædende økonomisk ikke magter en fuldstændig
overtagelse straks.
Hertil kan føjes, at en forskellig holdning til
den fremtidige udbyttepolitik og i sammenhæng hermed driftsselskabets
konsolidering kan forudses, hvilket den gradvise optagelse af medejeren -
uden
øjeblikkelig majoritetsskabelse - også tager hensyn til. Den valgte spaltning
af driftsselskabets ansvarlige indskudskapital i forholdet 80/20 varetager
således også dette hensyn.
Situationen kan efter repræsentantens opfattelse
sammenlignes med den 3-leddede generationsskiftemodel accepteret af
Ligningsrådets bindende forhåndsbesked (SKM2003.63.LR), hvori Ligningsrådet
blev forelagt en generationsskifteplan, hvor selskabet tilbagekøbte egne
aktier
(1. led) fra nogle udtrædende aktionærer, hvorefter selskabet oprettede en ny
aktieklasse (2. led) med forlods udbytteret for de blivende aktionærer fulgt
op
af den indtrædende aktionærs nytegning af B-aktier (3. led). Den indtrædende
aktionær var søn af den blivende aktionær. Generationsskiftemodellen udsprang
af, at sønnen manglede den nødvendige kapital til at købe sig ind i
selskabet.
Ligningsrådet accepterede modellen - såvel i dens enkeltdispositioner som i
sin
helhed - dog med den tilføjelse, at rente- og risikofaktoren forudsattes at
indgå i beregningen af a-aktionærernes forlods udbytteret.
Det var således finansieringselementet, som var
det centrale i denne model, hvilket dog ikke fik Ligningsrådet til at afvise
modellen skattemæssigt. At modellen indebar en finansiering af selskabets
indtræden via selskabets egne midler, jf. tilbagesalget af egne aktier i
kombination med A-aktiernes forlods udbytteret, var således ikke afgørende,
skønt det jo er åbenbart, at princippet i modellen var at udskyde den
indtrædende
aktionærs fulde betaling for aktieposten.
Efter repræsentantens opfattelse var det
vanskeligt at få øje på forskellen i forhold til nærværende sag.
Told- og Skattestyrelsen meddelte afslag på det
ansøgte.
Som begrundelse for afslaget blev der henvist til,
at reglerne i fusionsskatteloven kapitel 4 bemyndiger Told- og
Skattestyrelsen
til at meddele tilladelse til skattefri spaltning af selskaber.
Reglerne i fusionsskatteloven kapitel 4 blev
indsat ved lov nr. 219 af 3. april 1992 og havde til formål at implementere
direktiv 90/434/EØF (fusionsdirektivet). Endvidere blev der ved samme lov
indført regler, svarende til fusionsdirektivets regler, for spaltning af
selskaber der alle er hjemmehørende i Danmark.
Det fremgår af fusionsdirektivet artikel 11, stk. 1,
litra a, at en medlemsstat helt eller delvis kan afslå at anvende
fusionsdirektivets bestemmelser om skattemæssig succession eller inddrage
adgangen
til at anvende dem, såfremt en spaltning m.v. som hovedformål eller som et af
hovedformålene har skattesvig eller skatteunddragelse. Såfremt en af de i
artikel 1 omhandlede transaktioner (spaltning m.v.) ikke foretages ud fra
forsvarlige økonomiske betragtninger, såsom omstrukturering eller
rationalisering af aktiviteterne i de selskaber, der deltager i
transaktionen,
kan dette skabe formodning om, at hovedformålet eller et af hovedformålene
med
transaktionen er skattesvig eller skatteunddragelse.
Artikel 11 giver således Told- og Skattestyrelsen
hjemmel til under visse omstændigheder at inddrage adgangen til anvendelsen
af
successionsbestemmelserne i fusionsskatteloven kapitel 4. Det kan i den
anledning bemærkes, at den officielle danske oversættelse af artikel 11, stk.
1, hvor der står »skattesvig eller skatteunddragelse« er misvisende, jf.
svaret
på spørgsmål 30 og 31 i Skatteudvalgets henvendelse af 10. dec. 1991 (L 20 -
bilag 27). En korrekt oversættelse er skatteunddragelse eller
skatteundgåelse,
jf. også ligningsvejledningen S.D.1.12.1.
EF-Domstolen har i sag C-28/95, Leur-Bloem,
fremkommet med væsentlige fortolkningsbidrag til fusionsdirektivet.
Af præmis 40 i Domstolens afgørelse fremgår det,
at "det følger således af artikel 2, litra d) og h), samt af artikel 11,
stk. 1, litra a), at medlemsstaterne skal indrømme de i direktivet fastsatte
skattefordele for de transaktioner med ombytning af aktier, der omhandles i
artikel 2, litra d), medmindre transaktionerne som hovedformål eller et af
hovedformålene har skattesvig eller skatteunddragelse. I så fald kan
medlemsstaterne vedtage, at den omstændighed, at transaktionerne ikke er
foretaget ud fra forsvarlige økonomiske betragtninger, skaber en formodning
for
skattesvig eller skatteunddragelse."
Det er Told- og Skattestyrelsens opfattelse, at
der på baggrund af denne præmis må bestå et egentlig retskrav på at foretage
en
spaltning med skattemæssig succession, medmindre spaltningen som hovedformål
eller et af hovedformålene har skatteunddragelse eller skatteundgåelse.
Videre anfører Domstolen i præmis 41, at "ved
afgørelsen af, om en påtænkt transaktion har et sådant formål, kan de
kompetente nationale myndigheder ikke blot anvende forudfastsatte, generelle
kriterier, men skal foretage en samlet undersøgelse af den konkrete
transaktion. Det fremgår af fast retspraksis, at en sådan undersøgelse skal
kunne undergives en retslig prøvelse (jf. i denne retning dom af 31.3.1993,
sag
C-19/92, Kraus, Sml. I, s. 1663, præmis 40)."
Med denne præmis slås det fast, at det udøvede
skøn ikke må sættes under regel, samt at skønnet skal kunne undergives
retslig
prøvelse.
I præmis 42 bemærker Domstolen, at
"undersøgelsen kan eventuelt omfatte de omstændigheder, den forelæggende
ret har nævnt i sit andet spørgsmål, punkt a)-d). Ingen af disse
omstændigheder
kan imidlertid i sig selv anses for afgørende. En fusion eller en
omstrukturering
ved ombytning af aktier, hvori der deltager et nyoprettet holdingselskab, der
derfor ikke har nogen virksomhed, kan således anses for foretaget ud fra
forsvarlige økonomiske betragtninger. På lignende måde kan sådanne hensyn
nødvendiggøre en retlig omstrukturering af selskaber, der allerede i
økonomisk
og finansiel henseende udgør en enhed. Det er heller ikke udelukket, at en
fusion ved ombytning af aktier med henblik på for en begrænset periode og
ikke
varigt at skabe en bestemt struktur, kan være foretaget ud fra forsvarlige
økonomiske betragtninger, men det kan være et indicium for, at der foreligger
skattesvig eller skatteunddragelse."
I præmis 47 konstaterer Domstolen, at "det
fremgår af ordlyden af og formålet med artikel 11 og direktivet, at begrebet
"forsvarlige økonomiske betragtninger" er mere vidtgående end
hensigten
om blot at opnå en rent skattemæssig fordel. En fusion ved ombytning af
aktier,
der kun skal tjene et sådant formål, kan derfor ikke anses for en økonomisk
forsvarlig betragtning, jf. artikel 11."
Repræsentanten har som begrundelse for sin
anmodning anført, at baggrunden for at der ønskes tilladelse til spaltning
med
skattemæssig succession, er, at der ønskes gennemført et generationsskifte,
hvor A´s søn, B, skal indtræde som medejer af virksomheden. Første trin i
dette
generationsskifte er en ophørsspaltning af Holding ApS. Andet trin består i,
at
kapitalandelene i det ene modtagende selskab, B Holding ApS, skal overdrages
til B med succession efter aktieavancebeskatningsloven § 11. Derefter vil det
andet modtagende selskab, A Holding ApS, successivt afvikle sin
anpartsbesiddelse
i Drift ApS ved tilbagesalg til det udstedende selskab. På sigt vil B via sit
holdingselskab, B Holding ApS, ende med at være eneejer af Drift ApS. Det er
oplyst, at aktiviteten i A Holding ApS alene vil bestå i ejerskab af anparter
i
Drift ApS.
Det må herefter afgøres, om denne spaltning har
skatteunddragelse eller skatteundgåelse som hovedformålet eller et af
hovedformålene.
I den anledning skal Told- og Skattestyrelsen
indledningsvis bemærke, at der efter praksis, jf.
SKM2004.73.TSS
(TfS 2004,
206), ikke kan meddeles tilladelse til skattefri spaltning i en situation som
den i afgørelsen beskrevne, hvor spaltningen umiddelbart efterfølges af et
salg
af det ene modtagende selskabs datterselskabsaktier eller et tilbagesalg til
udstedende selskab. Det blev konkret vurderet i afgørelsen, at spaltningen
havde som hovedformål eller et af hovedformålene, at konvertere en
anpartshavers udtræden af koncernen fra en skattepligtig udtræden til en -
midlertidig - skattefri udtræden. Denne udtræden havde således
skatteundgåelse
som hovedformålet eller et af hovedformålene, hvorefter der ikke kunne
meddeles
tilladelse til skattefri spaltning efter fusionsskatteloven kapitel 4.
Som Told- og Skattestyrelsen ser det, må det
således vurderes, om det glidende generationsskifte som repræsentanten har
beskrevet i sin anmodning kan sidestilles med den situation, der var tale om
i
SKM2004.73.TSS
(TfS 2004,
206).
For en umiddelbar vurdering kan det anføres, at
ovennævnte generationsskiftemodel ikke indeholder et skatteundgåelseselement
for A. Dette kan begrundes med, at modellen indebærer, at A vil blive
udbyttebeskattet, når der på et tidspunkt sker udbytteudlodning fra A Holding
ApS. Udlodningen vil blive beskattet som aktieindkomst, jf. personskatteloven
§
4 a, stk. 1, nr. 1. Endvidere er der succession på anpartshaversiden, hvilket
har den virkning, at en fortjeneste ved en afståelse af de pågældende
anparter
i såvel A Holding ApS som B Holding ApS vil blive beskattet som
aktieindkomst,
idet disse har været ejet i over tre år, jf. personskatteloven § 4 a, stk. 1,
nr. 4.
Det er imidlertid Told- og Skattestyrelsens
opfattelse, at hovedformålet med spaltningen er skatteundgåelse, hvilket har
den virkning, at der må meddeles afslag på det ansøgte, jf. fusionsdirektivet
artikel 11, stk. 1, litra a.
Told- og Skattestyrelsen har herved særligt lagt
vægt på, at A´s glidende udtræden af koncernen konverteres fra en ellers
skattepligtig udtræden til en skattefri udtræden, idet Told- og
Skattestyrelsen
dog må medgive, at der er tale om en midlertidig skattefrihed, jf. det
ovenfor
beskrevne. Told- og Skattestyrelsen er imidlertid af den opfattelse, at denne
midlertidige skattefrihed er forbundet med endog særdeles store
likviditetsbesparende fordele for A, idet skattebetalingen kan udskydes til
et
tidspunkt i fremtiden, hvor det måtte være opportunt for A at træffe
beslutning
om udlodning af midler fra A Holding ApS eller likvidation af dette selskab.
Reglerne om skattefri spaltning er imidlertid ikke udformet med henblik på at
foretage sådanne skattebesparende transaktioner. Reglerne må forbeholdes
forsvarlige økonomiske betragtninger, jf. artikel 11, stk. 1, litra a. Disse
er
i bestemmelsen eksemplificeret som omstrukturering eller rationalisering af
aktiviteterne i det selskab der spaltes.
Det er Told- og Skattestyrelsens opfattelse, at en
ophørsspaltning, der hovedsageligt har til formål at give B ejerskab til
Drift
ApS gennem B Holding ApS uden at der umiddelbart udløses skat for A, ikke kan
betragtes som en omstrukturering eller rationalisering af aktiviteterne i
Holding
ApS. Dette skaber efter Told- og Skattestyrelsens opfattelse en formodning
for,
at spaltningen som hovedformål eller et af hovedformålene har
skatteundgåelse.
Herved er der også henset til præmis 47 i EF-Domstolens afgørelse i sag
C-28/95, hvorefter begrebet "forsvarlige økonomiske betragtninger"
er
mere vidtgående end hensigten om blot at opnå en rent skattemæssig fordel. Da
spaltningen efter Told- og Skattestyrelsens opfattelse alene skal tjene et
skattemæssigt formål - midlertidig undgåelse af beskatning af A - kan der
ikke
være tale om en økonomisk forsvarlig betragtning, jf. artikel 11.
På den baggrund meddelte Told- og Skattestyrelsen,
at det ansøgte ikke kunne imødekommes.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Skattefri spaltning i forlængelse af skattefri aktieombygning - tilladelse med vilkår for at imødegå omgåelse af aktieavancebeskatningslovens § 11 Retsinformation · 16. juni 2004
- Skattefri spaltning af et holdingselskab med efterfølgende successionsoverdragelse i medfør af aktieavancebeskatningslovens § 11 Tilladelse uden fastsættelse af særlige vilkår Retsinformation · 8. juni 2004
- Omkvalificering af skattepligtig udbytteudlodning til et likvidationsprovenu - anskaffelsessummen kunne fratrækkes ved opgørelse af gevinst på anparterne - omfattet af LL § 3 Retsinformation · 16. juli 2020
- Selskabet har ikke fået godkendt fradrag for diverse udgifter Landsskatteretten · 12. oktober 2010
- Skattefri ophørsspaltning efter forudgående fusion - skatteundgåelse Retsinformation · 24. april 2003
- Ophørsspaltning holdingselskab ikke skatteundgåelse eller skatteunddragelse Retsinformation · 10. september 2003
Lignende dokumenter
- Landsskatteretskendelse vedr. skattefri ophørsspaltning Retsinformation · 1. oktober 2009
- Vedtægtsændring, anpartsombytning, udbytteudlodning, spaltning, overdragelse af aktier med succession, erhvervsaktiv eller pengetankaktiv, aktiv udlejning af ejendomme, nyerhvervet ejendom Retsinformation · 28. juli 2026
- Anpartsombytning efter de objektive regler - stemmemajoritet Retsinformation · 22. juli 2008
- Skattefri omstrukturering uden tilladelse Retsinformation · 20. november 2025
- Landsskatteretskendelse vedr. skattefri ophørsspaltning - skattefri ombytning af anparter og aktier Retsinformation · 1. oktober 2009
- Bodeling - Skattefri anpartsombytning, udbytteudlodning og ophørsspaltning ikke i strid med LL § 3 Retsinformation · 14. oktober 2025