Spring til indhold

Retsinformation

Skattefri ophørsspaltning efter forudgående fusion - skatteundgåelse

AFG nr 9188 af 21/03/2003AfgørelseSkatte- og Vækstministeriet24. april 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Skattefri

ophørsspaltning efter forudgående fusion - skatteundgåelse

Der ansøgtes i juni 2002 om skattefri

ophørsspaltning efter de fra 1. juli 2002 gældende regler. Spaltningen skulle

gennemføres efter forudgående fusion af to holdingselskaber, der var stiftet

ved en tidligere ophørsspaltning.

Ved denne spaltning pr. 1. januar 1999 fik de to

personaktionærer, der var brødre, pro rata ejerskab af to modtagende

selskaber,

jf. dagældende bestemmelse i fusionsskattelovens § 15a, stk. 2.

I den oprindelige tilladelse til skattefri

spaltning var det i overensstemmelse med praksis anført, at pro rata

ejerskabet

skulle bevares i mindst 3 år efter spaltningen. Da denne periode var gået,

var

det hensigten, at personaktionærerne efter reglerne i

aktieavancebeskatningslovens § 11 skulle overdrage aktier, således at begge

aktionærer blev ejere af hver sit 100% ejede holdingselskab.

Rådgiver rettede derfor henvendelse til den lokale

ligningsmyndighed for at få bekræftet, om en sådan overdragelse kunne

gennemføres efter aktieavancebeskatningslovens § 11.

Ligningsmyndigheden meddelte, at den påtænkte

aktieoverdragelse ikke kunne gennemføres som ønsket, idet man henviste til

lov

nr. 1285 af 20. december 2000, hvorefter visse holdingselskaber ved

afståelser

den 4. oktober 2000 eller senere var omfattet af aktieavancebeskatningslovens

§

11, stk. 1, nr. 4, jf. stk. 9.

De to holdingselskaber havde i 2001 frasolgt

Læs alt

koncernens hoveddriftsaktivitet, og der var på denne baggrund ikke tvivl om,

at

selskaberne var omfattet af lovens § 11, stk. 9, også efter, at denne

bestemmelse blev lempet ved lov nr. 394 af 6. juni 2002.

Efter vedtagelsen af lov nr. 313 af 21. maj 2002

blev det muligt at foretage spaltning uden det tidligere gældende krav om

selskabsdeltagernes pro rata ejerskab af aktierne i de modtagende selskaber.

På den baggrund ansøgte rådgiver om fornyet

skattefri ophørsspaltning pr. 1. januar 2003 med henblik på, at de to

personaktionærer kunne blive ejer af hver sit 100% ejede holdingselskab.

Spaltningen skulle gennemføres efter en forudgående fusion pr. 1. januar 2002

af de oprindelige to holdingselskaber. Fusionen ville kunne gennemføres uden

særskilt tilladelse efter fusionsskattelovens §§ 3 og 4, men inden fusionen

blev gennemført, ønskede man at få behandlet ansøgningen om den efterfølgende

skattefri spaltning.

Told- og Skattestyrelsen meddelte afslag på

ansøgningen om skattefri spaltning, idet man ikke fandt det afkræftet, at

hovedformålet eller et af hovedformålene med de påtænkte transaktioner var

skatteundgåelse.

Rådgiver udtalte bl.a., at ophævelsen af pro rata

kravet i de nye spaltningsregler i særdeleshed var begrundet i et ønske om at

lette mulighederne for generationsskifte, og at den forretningsmæssige

begrundelse for opdelingen af ejerskabet hele tiden havde været og fortsat

var

et ønske fra de to aktionærer om fremtidigt at kunne foretage individuelle

forretningsmæssige investeringer.

Rådgiver fremførte videre, at nægtelse af

tilladelse til spaltning ikke kunne begrundes i aktieavancebeskatningslovens

§

11 sammenholdt med ophævelsen af pro rata kravet. Der var efter rådgivers

opfattelse ikke grundlag for alene at tillade spaltning uden pro rata

fordeling

i de tilfælde, hvor pro rata fordelingen efterfølgende kunne elimineres ved

anvendelse af aktieavancebeskatningslovens § 11. Rådgiver anførte endelig, at

såfremt successionsbegrænsningen i § 11, stk. 1, nr. 4 skulle overføres til

spaltningsreglerne i fusionsskattelovens § 15a, ville det have været

naturligt

at indskrive denne begrænsning i loven, hvilket ikke var sket.

Told- og Skattestyrelsen havde henvist til

EU-fusionsdirektivets artikel 11, stk. 1, litra a. Efter denne bestemmelse

kunne en medlemsstat afslå helt eller delvis at anvende bestemmelserne i

direktivets artikel 4-10 (om skattemæssig succession) eller inddrage adgangen

til at anvende dem, såfremt en spaltning som hovedformål eller som et af

hovedformålene havde skatteunddragelse eller skatteundgåelse.

Det var Told- og Skattestyrelsens opfattelse, at

den ansøgte spaltning efter forudgående fusion alene skulle gennemføres med

henblik på en ophævelse af det eksisterende pro rata ejerskab, og at

aktionærerne således undgik værnsbestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens

§

11, stk. 1, nr. 4.

Det var således styrelsens opfattelse, at der var

klar formodning om, at hovedformålet eller et af hovedformålene ved den

påtænkte fusion af holdingselskaberne med efterfølgende spaltning efter de

nye

regler uden krav om pro rata var at undgå værnsbestemmelsen i

aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 1, nr. 4 og dermed undgå

afståelsesbeskatning efter samme lov.

Supplerende

kommentar fra Told- og Skattestyrelsen:

I en situation, hvor eksempelvis to

personaktionærer uden for familieforhold ejer hver 50% af to holdingselskaber

(pro rata) og ønsker at blive ejere af hver sit 100% ejede holdingselskab, og

hvor dette søges opnået ved en fusion af de to selskaber efterfulgt af en

ophørsspaltning uden pro rata vederlæggelse, vil man efter styrelsens

opfattelse tilsvarende kunne statuere skatteundgåelse, idet fusionen og

spaltningen må anses for gennemført for at undgå aktieavancebeskatning ved en

direkte afståelse af aktierne. Spørgsmålet om skatteundgåelse skal dog

afgøres

efter en konkret vurdering af sagens samlede omstændigheder.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter