Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse vedr. selskabs pensionsindbetalinger for hovedaktionær og direktør.

KEN nr 9462 af 08/06/2004Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet12. august 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse vedr. selskabs pensionsindbetalinger

for hovedaktionær og direktør.

Klagen skyldes

, at pensionsindbetalinger på selskabets

hovedanpartshaver og direktørs pensionskonti er anset at overstige, hvad en

uafhængig tredjemand ville opnå for en lignende indsats i selskabet.

Landsskatterettens

afgørelse

Indkomstårenr 1998, 1999 og 2000 - Skattepligtig indkomst

Regionen har godkendt fradrag for indbetalinger på

hovedanpartshaverens pensionsopsparing med hhv. 1.500.000 kr., 1.600.000 kr.

og

1.700.000 kr.

Der er selvangivet fradrag med hhv. 2.600.000 kr., 2.600.000 kr.

og 5.200.000 kr.

Landsskatteretten godkender fradrag med hhv. 2.600.000 kr.,

2.600.000 kr. og 5.200.000 kr.

Sagens

oplysninger

B er hovedanpartshaver, direktør og eneste ansatte i A ApS. A

ApS var fra stiftelsen i 1995 og frem til 1999 ejet af C ApS, hvori B ejede

alle anparter.

B har forklaret, at han er uddannet skibsingeniør fra 1971 og

frem til 1986 blandt andet arbejdede hos et skibsværft og i en koncern, hvor

han beskæftigede sig med cementcarriers – skibe, der anvendes til

transport af

tør cement i pulverform. Han arbejdede derefter i forskellige virksomheder

med

tilknytning til skibsbranchen.

Han startede som selvstændig i 1990, hvor han besluttede at

Læs alt

udnytte sin viden om køb, salg og design af cementcarriers. De første 3 år

gik

med at opnå markedskendskab og knytte kontakter til rederier og

cementvirksomheder. Resultaterne af virksomheden var derfor begrænsede i

denne

periode. I perioden 1995-1997 fungerede han efter anbefaling som konsulent

for

en række cementfabrikker, samtidig med at han var direktør i A ApS. Dette gav

et kendskab til branchen og dens aktører. I alt eksisterer der ca. 600

nøglepersoner hos potentielle kunder – rederier, operatører og

cementvirksomheder.

B har videre forklaret, at virksomheden i A ApS består i at

hjælpe kunderne med at finde de cementcarriers, der egner sig til den

konkrete

opgave, og at knytte kontakten til rederiet og forhandle kontrakterne på

plads.

B udnytter i virksomheden, at han har teknisk viden og viden om markedet og

logistik. Markedet for cementcarriers udgør ca. 0,4 % af den samlede globale

handelsflåde og er for lille til, at de store aktører satser på det. B har

anslået, at der på verdensplan er 1-2 personer, der driver samme type

virksomhed som ham. Han er dog den eneste, der er alene koncentrerer sig om

skibsmæglervirksomhed med cementcarriers.

I en ansættelseskontrakt af 25. december 1995 blev det mellem

selskabet og B aftalt, at B skulle tiltræde som direktør pr. 1. januar 1996,

og

at hans løn foreløbig skulle udgøre 360.000 kr. Der skulle ikke ydes vederlag

for overarbejde. I et tillæg af 7. september 1997 til ansættelseskontrakten

forpligtede selskabet sig til at etablere en løbende ratepensionsordning for

B.

Præmieindbetalingen skulle foreløbig udgøre 2.600.000 kr., men med mulighed

for

justering. Selskabets egenkapital skulle dog som minimum forrentes med 15 %

set

over en årrække før præmieindbetaling fandt sted.

I indkomståret 1997 indbetalte selskabet 1.600.000 kr. på B’s

ratepension. Pensionen blev tegnet som to policer. I indkomstårene 1998, 1999

og 2000 indbetalte selskabet 2.600.000 kr., 2.600.000 kr. og 5.200.000 kr.

Udbytte og resultater har i perioden 1995 – 2001 udgjort

følgende:

1995

1996

1997

1998

1999

2000

2001

Omsætning i kr.

1.425.394

2.459.660

4.421.223

6.693.875

8.627.591

13.867.445

11.367.182

Årets resultat før løn og pensionsindbetaling i kr.

1.232.263

1.163.352

3.088.641

3.948.452

4.868.922

7.376.656

6.583.791

Løn i kr.

90.000

360.000

360.000

360.000

360.000

360.000

360.000

Indbetaling til pension i kr.

0

0

2.600.000

2.600.000

2.600.000

5.200.000

5.200.000

Årets resultat efter løn, pensionsindbetaling og skat i kr.

1.142.263

803.352

128.641

988.452

1.908.922

1.816.656

1.223.791

Udbytte til C ApS fra A ApS i kr.

700.000

800.000

100.000

1.360.000

-

-

-

Udbytte til B fra A ApS i kr.

-

-

-

-

0

77.000

1.000.000

Udbytte til B fra C ApS i kr.

0

0

0

1.000.000

-

-

-

Egenkapital i kr.

582.710

610.154

614.703

243.155

4.497.266

6.236.922

6.460.713

1. januar 1999 fusionerede de to selskaber. Egenkapitalen pr. 1.

januar 1999 udgjorde derfor 2.588.344 kr. I en fax af 19. september 2002 har

det engelske selskab D Ltd. blandt andet oplyst, at en enkeltmands

skibsmæglervirksomhed, der omsætter for 400.000 – 700.000 engelske pund,

må

forventes at aflønne sin direktør med 50 – 80 % af den indtjente

kommission. D

Ltd. beskæftiger sig blandt andet med personalerekruttering inden for

skibsbranchen.

I hvert af indkomstårene har B modtaget 10.000 kr. i honorar som

menigt bestyrelsesmedlem i K/S E. Selskabets repræsentant har oplyst, at

B’s

arbejde som bestyrelsesmedlem har bestået i deltagelse i to årlige møder på

1-1½ times varighed.

Frem til 2000 har B været hovedanpartshaver og direktør i F ApS.

Der er ikke udbetalt løn fra selskabet.

Regionens

afgørelse

Der er godkendt fradrag for pensionsindbetalingerne i 1998, 1999

og 2000 med henholdsvis 1.500.000 kr., 1.600.000 kr. og 1.700.00 kr. De dele

af

indbetalingerne, der overstiger de godkendte beløb, er anset for udbytte.

B’s løn under et er antaget at overstige, hvad der ville være

godkendt som indbetaling til en pensionsordning i et

pensionsforsikringsselskab. Det er usandsynligt, at en uafhængig tredjemand

ville kunne opnå samme pensionsordning. Aflønningen overstiger en rimelig

aflønning for hans indsats i selskabet.

Klagerens

påstand og argumenter

Der er fremsat påstand om, at der godkendes fradrag for

pensionsindbetalingerne.

Til støtte for påstanden er det anført, at aftalen om betaling

af løn og pension mellem A ApS og B er civilretligt bindende og må accepteres

af skattemyndighederne. Skattemyndighederne har bevisbyrden for, at en

uafhængig tredjemand ikke kunne have opnået en tilsvarende indbetaling til en

pensionsordning. Denne bevisbyrde er ikke løftet.

Aftalen er alene begrundet i forretningsmæssige forhold, og der

ligger på ingen måde skattemæssige spekulationer bag.

Den eksplosive udvikling i A ApS er alene affødt af B’s meget

store arbejdsindsats og evne til at skabe kontakter inden for markedet for

cementtankskibe. Der er ikke og har ikke været andre ansatte, ligesom der

ikke

er eller har været et kapitalapparat af betydning. Hvis B i stedet havde

fortsat med at drive virksomheden i personligt regi efter 1994, ville

overskuddet tilfalde ham direkte. En armslængdevurdering af lønnens størrelse

må tage udgangspunkt i netop dette faktum.

Der er henvist til Eskofot-dommen, UfR 1975.215 H, som er

kommenteret i UfR 1975 B 382, hvor det anføres, at der må være vide rammer

for

lønfastsættelsen, når ”virksomheden er manden”. I dommen havde

direktørens

personlige indsats bevirket en ekstraordinær stigning i selskabets omsætning

og

overskud, og selskabets kapitalinteresser var tilstrækkeligt varetaget.

Af overskuddet i 1998 blev 988.452 kr. overladt til

kapitalinteresserne, hvilket rigeligt tillader en forrentning og risikopræmie

til selskabets egenkapital. I 1998 blev der udloddet 1.360.000 kr. Der er

ikke

grundlag for at antage at en uafhængig aktionærkreds ville have fastsat et

endnu højere udbytte. Egenkapitalen er vokset fra 582.710 kr. i 1995 til

6.460.713 kr. i 2001.

A ApS har alene begrænsede udgifter og forpligtelser, hvorfor

der må regnes med en relativt lav risikopræmie. Selskabets indtægter består

hovedsagligt af formidlingsprovisioner, og de kontrakter selskabet indgår,

udsætter derfor ikke selskabets egenkapital for risiko for et eventuelt

ansvar,

således som f.eks. en entreprenørvirksomhed ofte vil gøre det. Det er derfor

ikke nødvendigt med en høj egenkapital. Alligevel har egenkapitalen været

støt

stigende. Den kraftige stigning i 1999 skyldes fusionen med C ApS.

B startede virksomheden alene på grundlag af iværksætterydelse

og opsparet kapital. Først fra 1995, hvor A ApS blev stiftet, oppebar han en

beskeden løn for sit arbejde. Den beskedne løn skyldes ønsket om, at

virksomheden skulle konsolideres og udbygges. Af samme årsag blev der ikke

udbetalt udbytte fra C ApS. B’s samlede vederlag har i en årrække været

beskedent trods en meget stor arbejdsindsats.

En uafhængig direktør kan også tænkes at udvise

løntilbageholdenhed i en virksomheds opstartsfase under den forudsætning, at

lønnen tilsvarende forøges, når virksomheden har konsolideret sig. At der kan

indrømmes fradrag i dette tilfælde, fremgår af Højesterets dom i UfR 1963.954

og Landsskatterettens kendelse i TfS 1988.250. Princippet fremgår endvidere

af

Ligningsrådets bindende forhåndsbesked i TfS 1994.188 og af to ikke

offentliggjorte afgørelser fra Ligningsrådet af 18. november 2003 og af 16.

december 2003.

D Ltd. er en af shippingbranchens mest anerkendte

headhuntervirksomheder. Deres udtalelse giver en korrekt beskrivelse af

lønningerne i skibsbranchen generelt. Det fremgår af D Ltd.’s fax, at

selskabets aflønning af B ligger inden for rammerne af, hvad en uafhængig

tredjemand kunne have fået udbetalt for den samme arbejdsindsats.

Af Eskofot-dommen fremgår det, at skattemyndighederne har

bevisbyrden for, at en aftale ikke svarer til, hvad en uafhængig tredjemand

kunne have opnået. Dette er ikke ændret efter indførelsen af ligningslovens §

2. Skattemyndighedernes skøn over en rimelig aflønning er tilfældig og er

ikke

understøttet af nogen form for undersøgelser. Skønnet forekommer usagligt og

ubegrundet.

Udgangspunkt for aflønningen af en direktør i en virksomhed som

A ApS er ikke tidsforbruget, men de resultater, som direktøren kan skabe.

I TfS 1988.250 slår Landsskatteretten fast, at det er afgørende,

at kapitalinteresserne har opnået en rimelig del af det indtjente overskud,

og at

det naturligvis er ligegyldigt, om kapitalinteresserne har valgt at lade

afkastet blive udbetalt som udbytte eller har ladet afkastet indestå i

selskabet og således udløse en egenkapitalstigning. Der skal ikke

nødvendigvis

foreligge en stigning i egenkapitalen for at kapitalinteresserne tilgodeses.

Imidlertid foreligger der faktisk en væsentlig stigning i egenkapitalen i

1998

– 2000. Afkastet til kapitalinteresserne udgør i disse år 1.597.473 kr.,

2.923.577 kr. og 2.790.224 kr., svarende til 260 %, 113 % og 62 % af

primokapitalen.

Hvis der ses på afkastet efter skat, opgjort til 160 %, 73 % og

40 %, er der stadig også for 2000 tale om et særdeles fornuftigt afkast.

Landsskatterettens

bemærkninger og begrundelse

Et selskab og dets hovedanpartshaver, der er ansat som direktør

i selskabet, kan som udgangspunkt med skattemæssig virkning aftale det

vederlag, de finder passende. Der kan således ikke statueres maskeret

udbytte,

blot fordi en direktørs løn er meget høj. Der må bl.a. henses til, hvad andre

virksomheders direktører, der ikke er aktionærer, oppebærer i løn i lignende

stillinger.

Ved bedømmelsen af, om der foreligger maskeret udbytte, må der

lægges væsentlig vægt på, om selskabets kapitalinteresser er blevet

tilstrækkeligt tilgodeset, dvs. om det deklarerede udbytte og de

henlæggelser,

der er foretaget i selskabet, giver en rimelig forrentning af selskabets

egenkapital. Hvis egenkapitalens forrentning må bedømmes som rimelig, er der

en

formodning imod, at der foreligger maskeret udbytte. Overstiger det samlede

beløb efter en konkret vurdering et beløb, som en ikke-aktionær kunne have

opnået for en tilsvarende indsats i samme selskab, må det overskydende beløb

efter omstændighederne anses som udbytte.

Der er ikke grundlag for at tilsidesætte A ApS’ og B’s aftale om

størrelsen af løn og pensionsindbetalinger. Der lægges afgørende vægt på, at

selskabets kapitalinteresser er blevet tilstrækkeligt tilgodeset, idet der i

hvert af de påklagede indkomstår enten er udloddet væsentlige beløb i udbytte

eller er sket en væsentlig vækst i egenkapitalen. Ved denne vurdering har

retten henset til, at selskabets indtjening er resultatet af B’s

kontakter

inden for branchen og hans personlige kompetencer i form af hans viden om

cementcarriers. Det er endvidere ud fra oplysningerne om virksomhedens

karakter

lagt til grund, at kapitalbehovet i selskabet er meget begrænset. Det må

derfor

lægges til grund, at en uafhængig tredjemand ville kunne opnå lignende løn-

og

pensionsforhold.

Landsskatteretten godkender derfor fradrag med 2.600.000 kr.,

2.600.000 kr. og 5.200.000 kr. i indkomstårene 1998, 1999 og 2000.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter