Landsskatteretskendelse vedr. selskabs pensionsindbetalinger for hovedaktionær og direktør.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Landsskatteretskendelse vedr. selskabs pensionsindbetalinger
for hovedaktionær og direktør.
Klagen skyldes
, at pensionsindbetalinger på selskabets
hovedanpartshaver og direktørs pensionskonti er anset at overstige, hvad en
uafhængig tredjemand ville opnå for en lignende indsats i selskabet.
Landsskatterettens
afgørelse
Indkomstårenr 1998, 1999 og 2000 - Skattepligtig indkomst
Regionen har godkendt fradrag for indbetalinger på
hovedanpartshaverens pensionsopsparing med hhv. 1.500.000 kr., 1.600.000 kr.
og
1.700.000 kr.
Der er selvangivet fradrag med hhv. 2.600.000 kr., 2.600.000 kr.
og 5.200.000 kr.
Landsskatteretten godkender fradrag med hhv. 2.600.000 kr.,
2.600.000 kr. og 5.200.000 kr.
Sagens
oplysninger
B er hovedanpartshaver, direktør og eneste ansatte i A ApS. A
ApS var fra stiftelsen i 1995 og frem til 1999 ejet af C ApS, hvori B ejede
alle anparter.
B har forklaret, at han er uddannet skibsingeniør fra 1971 og
frem til 1986 blandt andet arbejdede hos et skibsværft og i en koncern, hvor
han beskæftigede sig med cementcarriers – skibe, der anvendes til
transport af
tør cement i pulverform. Han arbejdede derefter i forskellige virksomheder
med
tilknytning til skibsbranchen.
Han startede som selvstændig i 1990, hvor han besluttede at
Læs alt
udnytte sin viden om køb, salg og design af cementcarriers. De første 3 år
gik
med at opnå markedskendskab og knytte kontakter til rederier og
cementvirksomheder. Resultaterne af virksomheden var derfor begrænsede i
denne
periode. I perioden 1995-1997 fungerede han efter anbefaling som konsulent
for
en række cementfabrikker, samtidig med at han var direktør i A ApS. Dette gav
et kendskab til branchen og dens aktører. I alt eksisterer der ca. 600
nøglepersoner hos potentielle kunder – rederier, operatører og
cementvirksomheder.
B har videre forklaret, at virksomheden i A ApS består i at
hjælpe kunderne med at finde de cementcarriers, der egner sig til den
konkrete
opgave, og at knytte kontakten til rederiet og forhandle kontrakterne på
plads.
B udnytter i virksomheden, at han har teknisk viden og viden om markedet og
logistik. Markedet for cementcarriers udgør ca. 0,4 % af den samlede globale
handelsflåde og er for lille til, at de store aktører satser på det. B har
anslået, at der på verdensplan er 1-2 personer, der driver samme type
virksomhed som ham. Han er dog den eneste, der er alene koncentrerer sig om
skibsmæglervirksomhed med cementcarriers.
I en ansættelseskontrakt af 25. december 1995 blev det mellem
selskabet og B aftalt, at B skulle tiltræde som direktør pr. 1. januar 1996,
og
at hans løn foreløbig skulle udgøre 360.000 kr. Der skulle ikke ydes vederlag
for overarbejde. I et tillæg af 7. september 1997 til ansættelseskontrakten
forpligtede selskabet sig til at etablere en løbende ratepensionsordning for
B.
Præmieindbetalingen skulle foreløbig udgøre 2.600.000 kr., men med mulighed
for
justering. Selskabets egenkapital skulle dog som minimum forrentes med 15 %
set
over en årrække før præmieindbetaling fandt sted.
I indkomståret 1997 indbetalte selskabet 1.600.000 kr. på B’s
ratepension. Pensionen blev tegnet som to policer. I indkomstårene 1998, 1999
og 2000 indbetalte selskabet 2.600.000 kr., 2.600.000 kr. og 5.200.000 kr.
Udbytte og resultater har i perioden 1995 – 2001 udgjort
følgende:
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
Omsætning i kr.
1.425.394
2.459.660
4.421.223
6.693.875
8.627.591
13.867.445
11.367.182
Årets resultat før løn og pensionsindbetaling i kr.
1.232.263
1.163.352
3.088.641
3.948.452
4.868.922
7.376.656
6.583.791
Løn i kr.
90.000
360.000
360.000
360.000
360.000
360.000
360.000
Indbetaling til pension i kr.
0
0
2.600.000
2.600.000
2.600.000
5.200.000
5.200.000
Årets resultat efter løn, pensionsindbetaling og skat i kr.
1.142.263
803.352
128.641
988.452
1.908.922
1.816.656
1.223.791
Udbytte til C ApS fra A ApS i kr.
700.000
800.000
100.000
1.360.000
-
-
-
Udbytte til B fra A ApS i kr.
-
-
-
-
0
77.000
1.000.000
Udbytte til B fra C ApS i kr.
0
0
0
1.000.000
-
-
-
Egenkapital i kr.
582.710
610.154
614.703
243.155
4.497.266
6.236.922
6.460.713
1. januar 1999 fusionerede de to selskaber. Egenkapitalen pr. 1.
januar 1999 udgjorde derfor 2.588.344 kr. I en fax af 19. september 2002 har
det engelske selskab D Ltd. blandt andet oplyst, at en enkeltmands
skibsmæglervirksomhed, der omsætter for 400.000 – 700.000 engelske pund,
må
forventes at aflønne sin direktør med 50 – 80 % af den indtjente
kommission. D
Ltd. beskæftiger sig blandt andet med personalerekruttering inden for
skibsbranchen.
I hvert af indkomstårene har B modtaget 10.000 kr. i honorar som
menigt bestyrelsesmedlem i K/S E. Selskabets repræsentant har oplyst, at
B’s
arbejde som bestyrelsesmedlem har bestået i deltagelse i to årlige møder på
1-1½ times varighed.
Frem til 2000 har B været hovedanpartshaver og direktør i F ApS.
Der er ikke udbetalt løn fra selskabet.
Regionens
afgørelse
Der er godkendt fradrag for pensionsindbetalingerne i 1998, 1999
og 2000 med henholdsvis 1.500.000 kr., 1.600.000 kr. og 1.700.00 kr. De dele
af
indbetalingerne, der overstiger de godkendte beløb, er anset for udbytte.
B’s løn under et er antaget at overstige, hvad der ville være
godkendt som indbetaling til en pensionsordning i et
pensionsforsikringsselskab. Det er usandsynligt, at en uafhængig tredjemand
ville kunne opnå samme pensionsordning. Aflønningen overstiger en rimelig
aflønning for hans indsats i selskabet.
Klagerens
påstand og argumenter
Der er fremsat påstand om, at der godkendes fradrag for
pensionsindbetalingerne.
Til støtte for påstanden er det anført, at aftalen om betaling
af løn og pension mellem A ApS og B er civilretligt bindende og må accepteres
af skattemyndighederne. Skattemyndighederne har bevisbyrden for, at en
uafhængig tredjemand ikke kunne have opnået en tilsvarende indbetaling til en
pensionsordning. Denne bevisbyrde er ikke løftet.
Aftalen er alene begrundet i forretningsmæssige forhold, og der
ligger på ingen måde skattemæssige spekulationer bag.
Den eksplosive udvikling i A ApS er alene affødt af B’s meget
store arbejdsindsats og evne til at skabe kontakter inden for markedet for
cementtankskibe. Der er ikke og har ikke været andre ansatte, ligesom der
ikke
er eller har været et kapitalapparat af betydning. Hvis B i stedet havde
fortsat med at drive virksomheden i personligt regi efter 1994, ville
overskuddet tilfalde ham direkte. En armslængdevurdering af lønnens størrelse
må tage udgangspunkt i netop dette faktum.
Der er henvist til Eskofot-dommen, UfR 1975.215 H, som er
kommenteret i UfR 1975 B 382, hvor det anføres, at der må være vide rammer
for
lønfastsættelsen, når ”virksomheden er manden”. I dommen havde
direktørens
personlige indsats bevirket en ekstraordinær stigning i selskabets omsætning
og
overskud, og selskabets kapitalinteresser var tilstrækkeligt varetaget.
Af overskuddet i 1998 blev 988.452 kr. overladt til
kapitalinteresserne, hvilket rigeligt tillader en forrentning og risikopræmie
til selskabets egenkapital. I 1998 blev der udloddet 1.360.000 kr. Der er
ikke
grundlag for at antage at en uafhængig aktionærkreds ville have fastsat et
endnu højere udbytte. Egenkapitalen er vokset fra 582.710 kr. i 1995 til
6.460.713 kr. i 2001.
A ApS har alene begrænsede udgifter og forpligtelser, hvorfor
der må regnes med en relativt lav risikopræmie. Selskabets indtægter består
hovedsagligt af formidlingsprovisioner, og de kontrakter selskabet indgår,
udsætter derfor ikke selskabets egenkapital for risiko for et eventuelt
ansvar,
således som f.eks. en entreprenørvirksomhed ofte vil gøre det. Det er derfor
ikke nødvendigt med en høj egenkapital. Alligevel har egenkapitalen været
støt
stigende. Den kraftige stigning i 1999 skyldes fusionen med C ApS.
B startede virksomheden alene på grundlag af iværksætterydelse
og opsparet kapital. Først fra 1995, hvor A ApS blev stiftet, oppebar han en
beskeden løn for sit arbejde. Den beskedne løn skyldes ønsket om, at
virksomheden skulle konsolideres og udbygges. Af samme årsag blev der ikke
udbetalt udbytte fra C ApS. B’s samlede vederlag har i en årrække været
beskedent trods en meget stor arbejdsindsats.
En uafhængig direktør kan også tænkes at udvise
løntilbageholdenhed i en virksomheds opstartsfase under den forudsætning, at
lønnen tilsvarende forøges, når virksomheden har konsolideret sig. At der kan
indrømmes fradrag i dette tilfælde, fremgår af Højesterets dom i UfR 1963.954
og Landsskatterettens kendelse i TfS 1988.250. Princippet fremgår endvidere
af
Ligningsrådets bindende forhåndsbesked i TfS 1994.188 og af to ikke
offentliggjorte afgørelser fra Ligningsrådet af 18. november 2003 og af 16.
december 2003.
D Ltd. er en af shippingbranchens mest anerkendte
headhuntervirksomheder. Deres udtalelse giver en korrekt beskrivelse af
lønningerne i skibsbranchen generelt. Det fremgår af D Ltd.’s fax, at
selskabets aflønning af B ligger inden for rammerne af, hvad en uafhængig
tredjemand kunne have fået udbetalt for den samme arbejdsindsats.
Af Eskofot-dommen fremgår det, at skattemyndighederne har
bevisbyrden for, at en aftale ikke svarer til, hvad en uafhængig tredjemand
kunne have opnået. Dette er ikke ændret efter indførelsen af ligningslovens §
2. Skattemyndighedernes skøn over en rimelig aflønning er tilfældig og er
ikke
understøttet af nogen form for undersøgelser. Skønnet forekommer usagligt og
ubegrundet.
Udgangspunkt for aflønningen af en direktør i en virksomhed som
A ApS er ikke tidsforbruget, men de resultater, som direktøren kan skabe.
I TfS 1988.250 slår Landsskatteretten fast, at det er afgørende,
at kapitalinteresserne har opnået en rimelig del af det indtjente overskud,
og at
det naturligvis er ligegyldigt, om kapitalinteresserne har valgt at lade
afkastet blive udbetalt som udbytte eller har ladet afkastet indestå i
selskabet og således udløse en egenkapitalstigning. Der skal ikke
nødvendigvis
foreligge en stigning i egenkapitalen for at kapitalinteresserne tilgodeses.
Imidlertid foreligger der faktisk en væsentlig stigning i egenkapitalen i
1998
– 2000. Afkastet til kapitalinteresserne udgør i disse år 1.597.473 kr.,
2.923.577 kr. og 2.790.224 kr., svarende til 260 %, 113 % og 62 % af
primokapitalen.
Hvis der ses på afkastet efter skat, opgjort til 160 %, 73 % og
40 %, er der stadig også for 2000 tale om et særdeles fornuftigt afkast.
Landsskatterettens
bemærkninger og begrundelse
Et selskab og dets hovedanpartshaver, der er ansat som direktør
i selskabet, kan som udgangspunkt med skattemæssig virkning aftale det
vederlag, de finder passende. Der kan således ikke statueres maskeret
udbytte,
blot fordi en direktørs løn er meget høj. Der må bl.a. henses til, hvad andre
virksomheders direktører, der ikke er aktionærer, oppebærer i løn i lignende
stillinger.
Ved bedømmelsen af, om der foreligger maskeret udbytte, må der
lægges væsentlig vægt på, om selskabets kapitalinteresser er blevet
tilstrækkeligt tilgodeset, dvs. om det deklarerede udbytte og de
henlæggelser,
der er foretaget i selskabet, giver en rimelig forrentning af selskabets
egenkapital. Hvis egenkapitalens forrentning må bedømmes som rimelig, er der
en
formodning imod, at der foreligger maskeret udbytte. Overstiger det samlede
beløb efter en konkret vurdering et beløb, som en ikke-aktionær kunne have
opnået for en tilsvarende indsats i samme selskab, må det overskydende beløb
efter omstændighederne anses som udbytte.
Der er ikke grundlag for at tilsidesætte A ApS’ og B’s aftale om
størrelsen af løn og pensionsindbetalinger. Der lægges afgørende vægt på, at
selskabets kapitalinteresser er blevet tilstrækkeligt tilgodeset, idet der i
hvert af de påklagede indkomstår enten er udloddet væsentlige beløb i udbytte
eller er sket en væsentlig vækst i egenkapitalen. Ved denne vurdering har
retten henset til, at selskabets indtjening er resultatet af B’s
kontakter
inden for branchen og hans personlige kompetencer i form af hans viden om
cementcarriers. Det er endvidere ud fra oplysningerne om virksomhedens
karakter
lagt til grund, at kapitalbehovet i selskabet er meget begrænset. Det må
derfor
lægges til grund, at en uafhængig tredjemand ville kunne opnå lignende løn-
og
pensionsforhold.
Landsskatteretten godkender derfor fradrag med 2.600.000 kr.,
2.600.000 kr. og 5.200.000 kr. i indkomstårene 1998, 1999 og 2000.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sag om værdiansættelse i forbindelse med salg af en ejerlejlighed Domsdatabasen · 27. november 2013
- Landsrettens afgørelser om transfer pricing-korrektion, som skattemyndighederne har foretaget vedrørende skattepligtig indkomst, ændret, således at Skatteministeriet frifindes Domsdatabasen · 7. november 2022
- Landsrettens dom stadfæstes med den ændring, at Skatteministeriet skal anerkende at Indkæredes skattepligtige indkomst for 2011-2012 nedsættes, i en sag om transfer pricing Domsdatabasen · 21. maj 2025
- Sagen angår spørgsmålet om, hvorvidt sagsøger har fradragsret for udgifter til "termination fee", som selskabet har betalt til en udenlandsk virksomhed som erstatning for ekstraordinær opsigelse af en licens- og distributionsaftale Domsdatabasen · 16. januar 2015
- Sagen drejer sig om opgørelse af lønsumsafgiftstilsvar for 2008-2010. Prøvelse af Landsskatteretskendelser Domsdatabasen · 20. januar 2021
- Sag om prøvelse af Landsskatterettens afgørelse, hvorefter der ikke kan ske rådighedsbeskatning, samtidig med at der foretages beskatning af driftsunderskud som maskeret udlodning i forbindelse med ikke-erhvervsmæssigt drevet virksomhed Domsdatabasen · 17. maj 2024
Lignende dokumenter
- Domstolens dom (Femte Afdeling) af 13. marts 2014. — ATP Pension Service A/S mod Skatteministeriet. EU-domme · 13. marts 2014
- Landsskatteretskendelse vedr. fikseret leje af ejerlejlighed udlejet til søn af hovedaktionær Retsinformation · 25. marts 2004
- Landsskatteretskendelse vedr. tilsidesættelse af aftalt overdragelsessum ved salg af ejerlejlighed fra selskab til eneanpartshaver og fastsættelse af handelsværdi Retsinformation · 29. juli 2010
- Landsskatteretskendelse vedr. Konsulenthonorar til hovedaktionær Retsinformation · 15. marts 2007
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat P. Cruz Villalón fremsat den 12. december 2013. — ATP Pension Service A/S mod Skatteministeriet. EU-domme · 12. december 2013
- Landsskatteretskendelse vedr. Overdragelse af ejerlejlighed til hovedanpartshavers datter - handelsværdi - bindende svar Retsinformation · 10. april 2007