Landsskatteretskendelse vedr. Konsulenthonorar til hovedaktionær
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Landsskatteretskendelse vedr. Konsulenthonorar til
hovedaktionær
Klagen vedrører spørgsmålet
om hvorvidt selskabet A A/S eller hovedaktionæren er rette indkomstmodtager
af
konsulenthonorar.
Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2002
Skattepligtig indkomst
Skattemyndigheden har nedsat
selskabets indkomst med 50.000 kr., idet indtægt i form af honorarer fra D
A/S
anses for erhvervet af selskabets hovedanpartshaver.
Landsskatteretten stadfæster
skattemyndighedens afgørelse.
Indbetaling fra D A/S er af
den kommunale skattemyndighed anset som skattepligtigt tilskud
til selskabet, hvorfor
indkomsten er forhøjet med 50.000 kr., idet selskabets hovedanpartshaver har
ladet indtægten for sit personlige arbejde tilgå selskabet.
Landsskatteretten ansætter
det skattepligtige tilskud til 62.500 kr.
Den kommunale skattemyndighed
har endvidere ikke godkendt betalingsomgørelse i henhold til ligningslovens §
2, stk. 4, for så vidt angår indtægtsførte honorarer fra henholdsvis E A/S og
D
A/S.
Landsskatteretten stadfæster
skattemyndighedens afgørelse.
Indkomståret 2003
Læs alt
Skattemyndigheden har nedsat
selskabets indkomst med 415.000 kr., idet indtægt i form af honorarer fra D
A/S
anses for erhvervet af selskabets hovedanpartshaver.
Landsskatteretten stadfæster
skattemyndighedens afgørelse.
Indbetaling fra D A/S er af
den
kommunale skattemyndighed
anset som skattepligtigt tilskud til selskabet, hvorfor indkomsten er
forhøjet
med 415.000 kr., idet selskabets hovedanpartshaver har ladet indtægten for
sit
personlige arbejde tilgå selskabet.
Landsskatteretten ansætter
det skattepligtige tilskud til 565.000 kr.
Den kommunale skattemyndighed
har endvidere ikke godkendt betalingsomgørelse i henhold til ligningslovens §
2, stk. 4, for så vidt angår indtægtsførte honorarer fra D A/S.
Landsskatteretten stadfæster
skattemyndighedens afgørelse.
Sagens oplysninger
A A/S (herefter selskabet)
har bagud forskudt indkomstår. Indkomståret 2002 vedrører således perioden
fra
1. juli 2001 til 30. juni 2002, mens indkomståret 2003 vedrører perioden fra
1.
juli 2002 til 30. juni 2003.
Selskabets aktiekapital på
nominelt 500.000 kr. ejes i de omhandlede indkomstår af B med 299.500 kr. og
med 200.500 kr. af C.
Selskabet har første gang for
indkomståret 2002 indtægtsført 100.000 kr. som honorarindtægt. Indkomsten
vedrører honorar for bestyrelsesarbejde 2001-2002 fra E A/S, herunder
udarbejdelse af strategioplæg samt diverse interne møder med 50.000 kr., jf.
faktura af 31. maj 2002, og fra D A/S management fee for juni 2002 for B med
50.000 kr., jf. faktura nr. 002 af 1. juni 2002.
For indkomståret 2003 har
selskabet indtægtsført honorar fra D A/S med 415.000 kr.
Det fremgår af faktura nr.
002 af 1. juni 2002, at D A/S er faktureret et beløb på 62.500 kr., idet
honoraret er tillagt moms.
Selskabet har 30. maj 2002
indgået en managementaftale med D A/S vedrørende den daglige ledelse og
management af D A/S' investeringer, herunder at selskabet stiller direktør B
til rådighed som anmeldt direktør i D A/S fra 1. juni 2002 for et månedligt
honorar på 50.000 kr. Herudover afholder D A/S udgifter til rejser og
omkostninger i øvrigt. Aftalen er ikke tidsbegrænset og kan opsiges med 12
måneders
varsel.
Kontrakten har bl.a. følgende
ordlyd:
"( )
1. A A/S stiller, pr.
01.06.2002 direktør B til rådighed som anmeldt direktør i D.
2. A varetager den daglige
kontakt til D's datterselskaber herunder sikring af
·
Løbende rapportering fra selskaberne.
·
udarbejdelse af kvartalsrapporter.
·
Udarbejdelse af budget grundlag.
·
Deltagelse i selskabernes bestyrelse.
·
Sikring og gennemførelse af
udviklingsplaner.
3. A A/S/B rapporterer
direkte til bestyrelsen i D.
( )"
B er formand for bestyrelsen i
E A/S og eneste medlem af direktionen i D A/S. B har via sin nærmeste familie
(forældre og søskende) bestemmende indflydelse i såvel E A/S og D A/S.
B er desuden
bestyrelsesmedlem I 18 øvrige selskaber.
B har oppebåret et honorar
fra D A/S i personligt regi med 205.000 kr. i 2002, mens han i 2003 ikke
modtager honorar fra D A/S.
B har været ansat som
direktør i D A/S siden 2. oktober 1986.
Selskabet har udbetalt
honorar som B-indkomst til B med 185.000 kr. i 2003.
Selskabet har ingen ansatte i
de omhandlede indkomstår.
Den kommunale skattemyndigheds afgørelse
Selskabet anses ikke for
rette indkomstmodtager af de omhandlede honorarer, hvorfor selskabets
indkomst
nedsættes med henholdsvis 50.000 kr. i indkomståret 2002 og med 415.000 kr. i
indkomståret 2003, svarende til honorarer med 600.000 med fradrag af det til
aktionæren udbetalte honorar med 185.000 kr. Derimod skal selskabets
tilskudsbeskattes af de modtagne betalinger fra hovedaktionæren B med
henholdsvis 50.000 kr. for indkomståret 2002 og med 415.000 kr. for
indkomståret
2003. Endvidere er betalingskorrektion efter ligningslovens § 2 ikke
godkendt.
Den kommunale skattemyndighed
har ud over den påklagede ansættelse nedsat indkomsten med bestyrelseshonorar
modtaget fra E A/S, og tilskudsbeskattet selskabet af et tilsvarende beløb.
B er eneste medlem af
direktionen i D A/S. Arbejdsopgaverne skal udføres af B personligt i henhold
til den indgåede aftale, og der er ikke nogen forretningsmæssigt begrundelse
for at lade selskabet indgå som kontraktpart, hvorfor de omhandlede beløb fra
D
A/S skal beskattes hos B personligt.
Da selskabet ikke anses for
rette indkomstmodtager af de indtægtsførte honorarer, men imidlertid har
modtaget indtægterne, anses beløbene for at være et tilskud til selskabet
ydet
af B, som er skattepligtig for selskabet, jf. statsskattelovens § 4.
Ændringerne er ikke omfattet
af anvendelsesområdet for ligningslovens § 2, stk. 1, da ændringerne ikke kan
karakteriseres som korrektion af priser og vilkår for handelsmæssige eller
økonomiske
transaktioner mellem interesseforbundne parter. Mellem B og selskabet består
der ikke et egentlig erhvervsforhold, da der udelukkende er tale om rene
pengeoverførsler. Der henvises til afgørelsen offentliggjort som
SKM2001.138.LSR.
Klagerens påstand og argumenter
Repræsentanten har principalt
nedlagt påstand om, at selskabet anses at være rette indkomstmodtager for de
omhandlede beløb fra D A/S, og at indbetalingerne følgelig ikke betragtes som
tilskud til selskabet. Repræsentanten har subsidiært nedlagt påstand om
betalingskorrektion i henhold til ligningslovens § 2, stk. 4, for så vidt
angår
de omhandlede betalinger fra D A/S og fra E A/S.
Til støtte for den principalt
nedlagte påstand har repræsentanten bl.a. henvist til Højesterets dom af 16.
juli 1998, offentliggjort i TfS 1998.485, og anført, at Højesteret med denne
dom har tilsidesat hidtidig praksis, således at aktivitet, der indebærer
ydelser, som udelukkende kan udføres af skatteyderen personligt og hvor
substitution ikke er mulig, kan udføres i selskabsform. Der henvises
endvidere
til ligningsvejledningen for 2004, afsnit S.C. 1.1.1. og Højesterets dom
offentliggjort i TfS 1999.376.
En række konkrete
omstændigheder godtgør klart, at konsulentbistanden er udført gennem
selskabet.
For så vidt angår
ejerforholdet i selskabet, bemærkes, at B ejer kun 60 % af aktierne i
selskabet, de resterende aktier ejes af C. Selvom B har den afgørende
indflydelse i selskabet, ejer han ikke dette 100 %. 40 % af resultatet i
selskabet kan direkte henføres til C. B vil således ikke have nogen økonomisk
fordel ved at lade personlige honorarer indgå i selskabet, da dette ud fra en
isoleret betragtning vil medføre, at C får 40 % af honoraret. På samme måde
vil
anvendelse af tidligere års oparbejdede skattemæssige underskud komme C til
gode med 40 %. Det er så vidt ses et gennemgående faktum i samtlige de
offentliggjorte
afgørelser vedrørende indkomstfordelingen mellem et selskab og dets
hovedaktionær, at selskabet har været 100 % ejet af personen eller dennes
nærtstående. Dette må da også være et afgørende kriterium for, om en indkomst
kan anses for ikke rettelig at tilkomme et selskab, da der kun ved 100 %
ejerskab opnås en økonomisk fordel ved at lade et selskab modtage en indkomst
i
stedet for en person. Når der som her endda er en stor ejerandel på
tredjemands
hænder, må det som udgangspunkt ikke kunne tilsidesættes, at indkomsten
tilkommer selskabet, og at der er en forretningsmæssig begrundelse for dette.
Tilsidesættelsen af selskabet som rette indkomstmodtager medfører endvidere
en
vilkårlig indkomstoverførsel fra C til B, som ikke har været parternes
intention. Det skal i den forbindelse bemærkes, at der ikke er personlige
relationer mellem C og B, og de kan således ikke betragtes som
interesseforbundne parter.
For så vidt angår de
aftalemæssige forhold omkring honorarerne bemærkes, at der er indgået en
skriftlig aftale 30. maj 2002 om ydelse af den ønskede bistand. Aftalen
beskriver omfanget af bistanden og prisen herfor, og indeholder endvidere
opsigelsesbestemmelser.
Desuden har D A/S modtaget
fakturaer i overensstemmelse med den indgåede aftale om bistand. Fakturaerne
er
blevet betalt. De fakturerede beløb, 50.000 kr. pr. måned, må anses for
normale
indenfor konsulentvirksomhed.
Endvidere er det en del af
den formålsbestemte aktivitet i selskabet at beskæftige sig med
konsulentydelser.
Det forhold, at der i 2002 og 2003 ikke har været ydet konsulentbistand til
andre klienter, kan ikke medføre, at konsulentbistanden anses for ydet af
andre
end selskabet. At der i 2002 og 2003 kun var et begrænset antal klienter
hænger
sammen med, at B arbejder som konsulent for D A/S i den væsentligste del af
sin
tid, og selskabet har derfor ikke haft behov for at opsøge yderligere
konsulentopgaver.
Til støtte for den subsidiært
nedlagte påstand har repræsentanten bl.a. anført, at eftersom B har
bestemmende
indflydelse i både selskabet og i D A/S, vil der kunne ske
betalingskorrektion,
da indkomstændringen udelukkende vedrører priser og vilkår for transaktioner
mellem interesseforbundne parter. Ved betalingskorrektionen vil
dobbeltbeskatningen af indkomsten kunne undgås. Da indkomsten reelt tilkommer
C med 40 %, må der ved betalingskorrektionen tillige tages højde herfor.
Landsskatteretten anmodes i givet fald om at redegøre for, hvorledes dette
kan
gøres.
For så vidt angår den
talmæssige opgørelse har repræsentanten bl.a. anført, at der ikke skal ske
regulering
af selskabets skatteansættelse med momsbeløbene tillagt de fakturerede
honorarer, hhv. 12.500 kr. for indkomståret 2002 og 150.000 kr. for
indkomståret 2003, da momstillægget alene skyldes, at der er tale om
fakturering mellem to momspligtige selskaber, og momsen er afregnet af
selskaberne i forhold til de relevante skattemyndigheder.
SKATs indstilling
SKAT (tidligere Told- og
Skattestyrelsen) har indstillet, at den påklagede ansættelse forhøjes med
beløb
svarende til momsen på honorarerne, henholdsvis 12.500 kr. for indkomståret
2002 og 150.000 kr. for indkomståret 2003, idet B er rette indkomstmodtager
af
de omhandlede honorarer, at honorarerne de facto er indbetalt til selskabet
og
at de de facto oppebårne beløb dermed er 62.500 kr. for indkomståret 2002 og
750.000 kr. for indkomståret 2003.
Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
Indkomst, som opgjort efter
statsskattelovens § 4, skal henføres til beskatning hos den, som har
oppebåret
indkomsten.
Indkomst, der fremtræder som
selskabsindkomst og som er indtægtsført i selskabet, må som udgangspunkt også
i
skattemæssig henseende anerkendes som selskabets indkomst, med mindre
indkomsterhvervelsen
er så nært knyttet til en bestemt fysisk person, at man må anse indkomsten
for
erhvervet af personen og ikke selskabet.
Selskabet
kan ikke på grundlag af den fremlagte aftale mellem selskabet og D A/S anses
for
berettiget til at oppebære honorarerne. Der er herved henset til, at B
uafbrudt
siden 1986 har været ansat som direktør i D A/S, og at det må lægges til
grund,
at han i kraft heraf har oppebåret løn som direktør fra D A/S, at
managementaftalen må anses at være en fortsættelse af dette
ansættelsesforhold, og at B har haft bestemmende indflydelse i såvel
selskabet
som i D A/S i de omhandlede indkomstår. Der er endvidere henset til, at B
ikke
er ansat i selskabet, hvorfor dette ikke kan indgå aftaler vedrørende
anvendelsen af hans arbejdskraft med den følge, at selskabet skulle opnå
retten
til vederlaget herfor. Desuden er der henset til, at selskabet ikke har andre
kunder end D A/S i de omhandlede indkomstår.
Selskabet kan herefter ikke
anses for rette indkomstmodtager af de omhandlede honorarer, der i stedet må
anses for oppebåret af hovedaktionæren B.
På grundlag af den fremlagte
faktura af 1. juni 2002 lægges det ved afgørelsen til grund, at B i
selskabets
indkomstår 2002 har oppebåret 62.500 kr. fra D A/S, og at han i indkomståret
2003 har oppebåret 750.000 kr. fra D A/S. Da selskabet imidlertid alene har
indtægtsført 50.000 kr. i indkomståret 2002 og 600.000 kr., med fradrag af
det
til B udbetalte honorar på 185.000 kr., lig med 415.000 kr., i indkomståret
2003, kan retten tiltræde, at selskabets indkomst nedsættes med dette beløb.
Den påklagede ansættelse stadfæstes derfor på dette punkt.
På grundlag af de fremlagte
regnskaber lægger retten ved afgørelsen til grund, at de omhandlede honorarer
de facto er indbetalt til selskabet uden nogen modydelse, hvorfor honorarerne
med fradrag af det til B udbetalte honorar med 185.000 kr. skal medregnes som
skattepligtigt tilskud ved opgørelsen af selskabets indkomst for de
omhandlede
indkomstår. Den påklagede ansættelse ændres herefter, således at selskabet
skal
indtægtsføre 62.500 kr. i indkomståret 2002 og 565.000 kr. i indkomståret
2003
som skattepligtigt indskud.
For så vidt angår anmodningen
om betalingskorrektion i henhold til ligningslovens § 2, stk. 4, af såvel
betalingen fra E A/S som betalingen fra D A/S bemærkes, at såfremt
skattepligtige omfattet af ligningslovens § 2, stk. 1, nr. 1-5, ikke handler
med hinanden på armslængdevilkår, kan de skattemæssige værdiansættelser af
deres transaktioner korrigeres efter § 2, stk. 1. Såfremt skattemyndighederne
korrigerer værdiansættelser i henhold til § 2, stk. 1, kan den skattepligtige
undgå yderligere følgeændringer, sekundære justeringer, ved at forpligte sig
til betaling i overensstemmelse med de i stk. 1 anvendte priser og vilkår,
jf.
§ 2, stk. 4.
I nærværende sag er der ikke
tale om korrektion af skatteansættelsen som følge af, at parterne ikke har
opgjort deres skattepligtige indkomst i overensstemmelse med, hvad der kunne
være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter. Den
ændring af skatteansættelsen, som er foretaget ved den påklagede ansættelse,
er
da heller ikke foretaget med hjemmel i ligningslovens § 2, stk. 1, men med
hjemmel i statsskattelovens § 4, hvorefter indkomst henføres til den, der er
berettiget til at oppebære indkomsten.
Eftersom der ikke foreligger
en korrektion efter ligningslovens § 2, stk. 1, kan der ikke foretages
betalingskorrektion i henhold til ligningslovens § 2, stk. 4, hvorfor den
påklagede afgørelse herom stadfæstes.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sag om prøvelse af Landsskatterettens afgørelse, hvorefter der ikke kan ske rådighedsbeskatning, samtidig med at der foretages beskatning af driftsunderskud som maskeret udlodning i forbindelse med ikke-erhvervsmæssigt drevet virksomhed Domsdatabasen · 17. maj 2024
- Sag om, hvorvidt der er grundlag for at beskatte sagsøger af indsætninger på bankkonto i indkomstårene 2015 og 2016, maskeret udlodning i indkomståret 2016 og gavebeskatning i indkomståret 2017 Domsdatabasen · 2. marts 2023
- Sagen angår spørgsmålet om, hvorvidt en række ændringer i skatteansættelserne for de sagsøgende selskaber i relation til lempelsesansættelsen angående en række transaktioner er omfattet af den forlængede ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5 Domsdatabasen · 10. juni 2024
- Sagen angår, om den forlængede ligningsfrist i den dagældende skatteforvaltningslovs § 26, stk. 5, finder anvendelse på skattemyndighedernes ændring af sagsøgernes virksomhedsomdannelse fra en skattefri virksomhedsomdannelse til en skattepligtig, og om betingelserne for skattefri virksomhedsomdannelse efter virksomhedsomdannelseslovens § 1 er opfyldt Domsdatabasen · 17. august 2022
- Prøvelse af to sager, der angår Landsskatterettens afgørelser og udspringer af den transfer pricing-korrektion, som skattemyndighederne har foretaget vedrørende skattepligtig indkomst Domsdatabasen · 12. maj 2021
- Sag om, hvorvidt sagsøgte, i indkomstårene 2013-2017, skal beskattes af maskeret udlodning fra selskaber Domsdatabasen · 14. november 2025
Lignende dokumenter
- Landsskatteretskendelse vedr. hovedanpartshaver rette indkomstmodtager af konsulenthonorar – selvangivet som indkomst i selskab Retsinformation · 23. juli 2009
- Sager om, hvorvidt selskab i indkomstårene 2012-2016 skal beskattes for at have stillet heste til rådighed for selskabets eneaktionær, jf. statsskattelovens § 4, og om eneaktionæren skal beskattes af den værdi, han har haft ved, at selskabet i samme periode har stillet heste til rådighed for ham, jf. ligningslovens § 16 A Domsdatabasen · 14. november 2025
- Anpartsselskab Retsinformation · 3. maj 2001
- Sag om, hvorvidt sagsøgte, i indkomstårene 2013-2017, skal beskattes af maskeret udlodning fra selskaber Domsdatabasen · 14. november 2025
- Landsskatteretskendelse vedr. maskeret udlodning – rentefiksering Retsinformation · 6. januar 2010
- Sagen drejer sig drejer sig helt grundlæggende om, hvorvidt sagsøgeren er skattepligtig af renter og udbytte samt maskeret udbytte fra selskabet i indkomstårene 2008 og 2009. Domsdatabasen · 4. september 2023