Landsskatteretskendelse vedr. fikseret leje af ejerlejlighed udlejet til søn af hovedaktionær
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Landsskatteretskendelse vedr. fikseret leje af ejerlejlighed
udlejet til søn af hovedaktionær
Klagen skyldes, at A ApS’s indkomst er blevet forhøjet med
en fikseret yderligere lejeindtægt.
Landsskatterettens afgørelse
Indkomstårene 1999, 2000 og 2001
Skattemyndigheden har fikseret yderligere leje, hhv. 48.100
kr., 55.649 kr. og 49.256 kr.
Landsskatteretten tiltræder, at der skal fikseres en yderligere
leje på hhv. 12.000 kr., 28.400 kr. og 32.800 kr. med tillæg af afholdte
udgifter til el, gas, varme og indvendig vedligeholdelse.
Den talmæssige opgørelse overlades til skattemyndigheden.
Sagens oplysninger
Selskabet, der har regnskabsår fra den 1. juli til den 30.
juni, driver tandlægevirksomhed. Selskabets anpartskapital er ejet af B.
Selskabet erhvervede i henhold til skøde af 1. august 1998 en ejerlejlighed
for
en kontant anskaffelsessum på 650.000 kr. Lejligheden var på 66 kvadratmeter
og
bestod af 2 værelser. Lejligheden blev med virkning fra den 1. august 1998
lejet ud til hovedanpartshaverens søn. Den månedlige leje blev aftalt til
2.200
kr. Selskabet afholdt alle udgifter, der relaterede sig til lejligheden,
herunder udgifter til vand, varme, el, fællesudgifter mv., hvilket beløb sig
til henholdsvis 38.100 kr., 32.849 kr. og 24.356 kr. i indkomstårene
1999-2001.
Den indvendige vedligeholdelse påhvilede i henhold til lejekontrakten
lejeren.
Den offentlige ejendomsvurdering udgjorde pr. 1. januar 1998-2001 henholdsvis
390.000 kr., 540.000 kr., 690.000 kr. og 790.000 kr. Selskabets indtægtsførte
Læs alt
i
indkomstårene 1999-2001 husleje med henholdsvis 22.000 kr., 26.400 kr. og
26.400 kr.
ToldSkats afgørelse
Skattemyndigheden har anset den aftalte leje for at være for
lav i forhold til markedslejen for den pågældende lejlighed, samt at dette
alene har været muligt i kraft af hovedanpartshaverens bestemmende
indflydelse.
Skattemyndigheden har herefter ansat markedslejen til 8 pct. af den til
enhver
tid værende offentlige vurdering for indkomstårene 1999-2000, mens
skattemyndigheden for indkomståret 2001 har anvendt 6 pct. Til dette beløb
har
myndigheden tillagt selskabets udgifter til fællesudgifter inkl. varme, el
samt
diverse vedligeholdelsesudgifter, hvilket beløb sig til henholdsvis 38.100
kr.,
32.849 kr. og 24.356 kr. for indkomstårene 1999-2001. Henset til de af
selskabet indtægtsførte beløb har skattemyndigheden herefter forhøjet
selskabets skattepligtige indkomst med henholdsvis 48.100 kr., 55.649 kr. og
49.256 kr.
Under Landsskatterettens behandling af sagen har regionen
endvidere bemærket, at de lejligheder, som selskabet har anvendt som
sammenligningsgrundlag var beboet af ældre personer, der havde boet i
lejlighederne i mere end 20 år. Den oplyste kvadratmeterpris kunne derfor
ikke
sammenlignes med, hvad lejlighederne kunne udlejes for, såfremt disse
nyudlejedes.
Klagerens påstand og argumenter
Selskabets repræsentant har fremsat principal påstand om, at
udlejningen af ejerlejligheden skete på markedsmæssige vilkår, hvorfor
indkomsterne for indkomstårene 1999-2001 skal reguleres til det selvangivne
beløb. Subsidiært har repræsentanten påstået, at markedslejen ikke kunne
overstige en månedlig leje på 30 kr. pr. kvadratmeter, hvorved selskabets
skattepligtige indkomst skal forhøjes med 7.200 kr. i indkomstårene i forhold
til det selvangivne.
Selskabets repræsentant har indledningsvis bemærket, at
erhvervelsen af lejligheden var forretningsmæssigt begrundet, idet selskabet
bl.a. anså lejligheden som et investeringsobjekt med det formål på sigt at
opnå
en værdistigning frem til salgstidspunktet. Repræsentanten har herefter
påpeget, at den aftalte leje svarede til markedslejen, idet selskabet ved
fastsættelsen af huslejen havde foretaget en konkret vurdering af de faktiske
forhold vedrørende ejendommen. I vurderingen indgik således antallet af
værelser, lejlighedens størrelse, lejlighedens dårlige isoleringsstand, samt
at
lejligheden lå øverst, hvorfor der var skrå vægge og lavt til loftet.
Repræsentanten har endvidere indhentet oplysninger
vedrørende den aftalte leje i to andre lejemål i samme boligkompleks. Disse
lejligheder var på henholdsvis 79 og 90 kvadratmeter, og lejen var aftalt til
ca. 30 kr. pr. kvadratmeter. Til sammenligning med selskabets lejlighed var
disse to lejligheder uden skråvægge, ligesom de indeholdt flere værelser og
var
væsentligt bedre isoleret.
Repræsentanten har herefter anfægtet de af regionen anvendte
beregningsmetoder, der var en sammenblanding af ældre praksis og den
nugældende
ligningslovens § 16, stk. 9. Problemet herved var ifølge repræsentanten at
begge disse metoder vedrørte fastsættelsen af husleje, når der stilles bolig
til rådighed som led i et ansættelsesforhold, hvor den ansatte er direktør
eller anden person med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform.
Hovedaktionærens søn var hverken ansat eller anpartshaver i selskabet,
hvorfor
ingen af metoderne kunne anvendes. Heller ikke ligningslovens § 2 kunne
anvendes i den konkrete sag, idet sønnen ikke var anpartshaver og dermed ikke
opfyldte betingelsen om kontrol.
Repræsentanten har endelig bemærket, at den pågældende
ansættelse var ugyldig, idet skattemyndigheden, der tilsyneladende var af den
opfattelse, at forholdet var omfattet af ligningslovens § 2, ikke i
forbindelse
med ansættelsen havde gjort selskabet opmærksom på adgangen til
betalingskorrektion, jf. ligningslovens § 2, stk. 4.
Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
Statsskattelovens § 4, litra b indeholder hjemmel til at
foretage beskatning af selskaber, der har stillet fast ejendom til rådighed
for
selskabernes hovedanpartshavere og disses nærtstående. I henhold til
statsskattelovens § 4, litra b, 3. pkt. beskattes selskabet af markedslejen
for
ejendommen i de pågældende indkomstår. I mangel af konkrete holdepunkter kan
markedslejen for indkomstårene 1999-2001 skønsmæssigt ansættes til 8 pct. af
den til enhver tid værende ejendomsvurdering, jf. Ligningsvejledningen
1999-2001, pkt. S.F.2.2.1. med tillæg af de af selskabet afholdte udgifter
til
forbrugsafgifter som gas, varme og el.
Efter det oplyste har selskabet ikke dokumenteret eller på
anden måde tilstrækkelig sandsynliggjort, at lejligheden blev udlejet på
markedsvilkår. Markedslejen må herefter fastsættes til 8 pct. af den seneste
offentlige ejendomsvurdering, hvilket under hensyn til, at selskabet havde
forskudt indkomstår, svarer til henholdsvis 34.600 kr. for indkomståret 1999,
49.200 kr. for indkomståret 2000 og 59.200 kr. for indkomståret 2001. Disse
beløb tillægges de faktisk afholdte udgifter til el, gas og varme og
indvendig
vedligeholdelse, idet disse udgifter påhviler lejer, mens selskabet har
fradrag
for udgifter til forsikring, ejendomsskat mv.
Endelig bemærkes det, at forholdet er omfattet af
ligningslovens § 2, stk. 1, idet lejeaftalen må anses for indgået mellem
hovedaktionæren og selskabet, hvorved den manglende lejeopkrævning anses
tilgået hovedaktionæren som udlodning, ligningslovens § 16A. Den manglende
vejledning om adgangen til betalingskorrektion bevirker ikke ansættelsens
ugyldighed, men alene, at fristen for påtagelsen af en betalingsforpligtelse
tilsvarende udskydes, jf. TfS 2000.740.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sag om, hvorvidt sagsøgte, i indkomstårene 2013-2017, skal beskattes af maskeret udlodning fra selskaber Domsdatabasen · 14. november 2025
- Sag om, hvorvidt der er ydet ansvarspådragende rådgivning om de skattemæssige konsekvenser af erhvervelse af en anpart i lystbåd Domsdatabasen · 2. juni 2025
- Sager om, hvorvidt selskab i indkomstårene 2012-2016 skal beskattes for at have stillet heste til rådighed for selskabets eneaktionær, jf. statsskattelovens § 4, og om eneaktionæren skal beskattes af den værdi, han har haft ved, at selskabet i samme periode har stillet heste til rådighed for ham, jf. ligningslovens § 16 A Domsdatabasen · 14. november 2025
- Ligningslovens § 4 - rådgivningspartnerselskab, ejerandel 5-10% Retsinformation · 16. december 2020
- SKAT har anset manglende betaling af leje til selskabet H1 ApS for at have stillet minigravemaskine til klagers rådighed som maskeret udlodning til klager som… Landsskatteretten · 4. januar 2010
- Fradrag for tab ved salg af en fast ejendom Landsskatteretten · 2. maj 2012
Lignende dokumenter
- Landsskatteretskendelse af 5/11 2003 vedr. fikseret leje af fritidsbolig, der var til råde for hovedanpartshaver. Retsinformation · 20. februar 2004
- Landsskatteretskendelse vedr. værdi af selskabs ombygningsudgifter i lejede lokaler – udlodning til hovedaktionær – genoptagelse af landsskatteretssag Retsinformation · 17. november 2009
- Landsskatteretskendelse vedr. hovedaktionær – lejlighed udlejet til hovedaktionærs datter Retsinformation · 31. juli 2009
- Anpartsselskab Retsinformation · 3. maj 2001
- SELSKABSBESKATNING 1988 AFSNIT SF - BESKATNINGEN AF UDBYTTE M.V. FRA AKTIESELSKABER, ANPARTSSELSKABER OG ANDELSSELSKABER Retsinformation · 5. februar 2008
- SELSKABSBESKATNING 1989 AFSNIT SF - BESKATNINGEN AF UDBYTTE M.V. FRA AKTIESELSKABER, ANPARTSSELSKABER OG ANDELSSELSKABER Retsinformation · 5. februar 2008