Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse vedr. fikseret leje af ejerlejlighed udlejet til søn af hovedaktionær

KEN nr 9162 af 13/02/2004Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet25. marts 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse vedr. fikseret leje af ejerlejlighed

udlejet til søn af hovedaktionær

Klagen skyldes, at A ApS’s indkomst er blevet forhøjet med

en fikseret yderligere lejeindtægt.

Landsskatterettens afgørelse

Indkomstårene 1999, 2000 og 2001

Skattemyndigheden har fikseret yderligere leje, hhv. 48.100

kr., 55.649 kr. og 49.256 kr.

Landsskatteretten tiltræder, at der skal fikseres en yderligere

leje på hhv. 12.000 kr., 28.400 kr. og 32.800 kr. med tillæg af afholdte

udgifter til el, gas, varme og indvendig vedligeholdelse.

Den talmæssige opgørelse overlades til skattemyndigheden.

Sagens oplysninger

Selskabet, der har regnskabsår fra den 1. juli til den 30.

juni, driver tandlægevirksomhed. Selskabets anpartskapital er ejet af B.

Selskabet erhvervede i henhold til skøde af 1. august 1998 en ejerlejlighed

for

en kontant anskaffelsessum på 650.000 kr. Lejligheden var på 66 kvadratmeter

og

bestod af 2 værelser. Lejligheden blev med virkning fra den 1. august 1998

lejet ud til hovedanpartshaverens søn. Den månedlige leje blev aftalt til

2.200

kr. Selskabet afholdt alle udgifter, der relaterede sig til lejligheden,

herunder udgifter til vand, varme, el, fællesudgifter mv., hvilket beløb sig

til henholdsvis 38.100 kr., 32.849 kr. og 24.356 kr. i indkomstårene

1999-2001.

Den indvendige vedligeholdelse påhvilede i henhold til lejekontrakten

lejeren.

Den offentlige ejendomsvurdering udgjorde pr. 1. januar 1998-2001 henholdsvis

390.000 kr., 540.000 kr., 690.000 kr. og 790.000 kr. Selskabets indtægtsførte

Læs alt

i

indkomstårene 1999-2001 husleje med henholdsvis 22.000 kr., 26.400 kr. og

26.400 kr.

ToldSkats afgørelse

Skattemyndigheden har anset den aftalte leje for at være for

lav i forhold til markedslejen for den pågældende lejlighed, samt at dette

alene har været muligt i kraft af hovedanpartshaverens bestemmende

indflydelse.

Skattemyndigheden har herefter ansat markedslejen til 8 pct. af den til

enhver

tid værende offentlige vurdering for indkomstårene 1999-2000, mens

skattemyndigheden for indkomståret 2001 har anvendt 6 pct. Til dette beløb

har

myndigheden tillagt selskabets udgifter til fællesudgifter inkl. varme, el

samt

diverse vedligeholdelsesudgifter, hvilket beløb sig til henholdsvis 38.100

kr.,

32.849 kr. og 24.356 kr. for indkomstårene 1999-2001. Henset til de af

selskabet indtægtsførte beløb har skattemyndigheden herefter forhøjet

selskabets skattepligtige indkomst med henholdsvis 48.100 kr., 55.649 kr. og

49.256 kr.

Under Landsskatterettens behandling af sagen har regionen

endvidere bemærket, at de lejligheder, som selskabet har anvendt som

sammenligningsgrundlag var beboet af ældre personer, der havde boet i

lejlighederne i mere end 20 år. Den oplyste kvadratmeterpris kunne derfor

ikke

sammenlignes med, hvad lejlighederne kunne udlejes for, såfremt disse

nyudlejedes.

Klagerens påstand og argumenter

Selskabets repræsentant har fremsat principal påstand om, at

udlejningen af ejerlejligheden skete på markedsmæssige vilkår, hvorfor

indkomsterne for indkomstårene 1999-2001 skal reguleres til det selvangivne

beløb. Subsidiært har repræsentanten påstået, at markedslejen ikke kunne

overstige en månedlig leje på 30 kr. pr. kvadratmeter, hvorved selskabets

skattepligtige indkomst skal forhøjes med 7.200 kr. i indkomstårene i forhold

til det selvangivne.

Selskabets repræsentant har indledningsvis bemærket, at

erhvervelsen af lejligheden var forretningsmæssigt begrundet, idet selskabet

bl.a. anså lejligheden som et investeringsobjekt med det formål på sigt at

opnå

en værdistigning frem til salgstidspunktet. Repræsentanten har herefter

påpeget, at den aftalte leje svarede til markedslejen, idet selskabet ved

fastsættelsen af huslejen havde foretaget en konkret vurdering af de faktiske

forhold vedrørende ejendommen. I vurderingen indgik således antallet af

værelser, lejlighedens størrelse, lejlighedens dårlige isoleringsstand, samt

at

lejligheden lå øverst, hvorfor der var skrå vægge og lavt til loftet.

Repræsentanten har endvidere indhentet oplysninger

vedrørende den aftalte leje i to andre lejemål i samme boligkompleks. Disse

lejligheder var på henholdsvis 79 og 90 kvadratmeter, og lejen var aftalt til

ca. 30 kr. pr. kvadratmeter. Til sammenligning med selskabets lejlighed var

disse to lejligheder uden skråvægge, ligesom de indeholdt flere værelser og

var

væsentligt bedre isoleret.

Repræsentanten har herefter anfægtet de af regionen anvendte

beregningsmetoder, der var en sammenblanding af ældre praksis og den

nugældende

ligningslovens § 16, stk. 9. Problemet herved var ifølge repræsentanten at

begge disse metoder vedrørte fastsættelsen af husleje, når der stilles bolig

til rådighed som led i et ansættelsesforhold, hvor den ansatte er direktør

eller anden person med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform.

Hovedaktionærens søn var hverken ansat eller anpartshaver i selskabet,

hvorfor

ingen af metoderne kunne anvendes. Heller ikke ligningslovens § 2 kunne

anvendes i den konkrete sag, idet sønnen ikke var anpartshaver og dermed ikke

opfyldte betingelsen om kontrol.

Repræsentanten har endelig bemærket, at den pågældende

ansættelse var ugyldig, idet skattemyndigheden, der tilsyneladende var af den

opfattelse, at forholdet var omfattet af ligningslovens § 2, ikke i

forbindelse

med ansættelsen havde gjort selskabet opmærksom på adgangen til

betalingskorrektion, jf. ligningslovens § 2, stk. 4.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Statsskattelovens § 4, litra b indeholder hjemmel til at

foretage beskatning af selskaber, der har stillet fast ejendom til rådighed

for

selskabernes hovedanpartshavere og disses nærtstående. I henhold til

statsskattelovens § 4, litra b, 3. pkt. beskattes selskabet af markedslejen

for

ejendommen i de pågældende indkomstår. I mangel af konkrete holdepunkter kan

markedslejen for indkomstårene 1999-2001 skønsmæssigt ansættes til 8 pct. af

den til enhver tid værende ejendomsvurdering, jf. Ligningsvejledningen

1999-2001, pkt. S.F.2.2.1. med tillæg af de af selskabet afholdte udgifter

til

forbrugsafgifter som gas, varme og el.

Efter det oplyste har selskabet ikke dokumenteret eller på

anden måde tilstrækkelig sandsynliggjort, at lejligheden blev udlejet på

markedsvilkår. Markedslejen må herefter fastsættes til 8 pct. af den seneste

offentlige ejendomsvurdering, hvilket under hensyn til, at selskabet havde

forskudt indkomstår, svarer til henholdsvis 34.600 kr. for indkomståret 1999,

49.200 kr. for indkomståret 2000 og 59.200 kr. for indkomståret 2001. Disse

beløb tillægges de faktisk afholdte udgifter til el, gas og varme og

indvendig

vedligeholdelse, idet disse udgifter påhviler lejer, mens selskabet har

fradrag

for udgifter til forsikring, ejendomsskat mv.

Endelig bemærkes det, at forholdet er omfattet af

ligningslovens § 2, stk. 1, idet lejeaftalen må anses for indgået mellem

hovedaktionæren og selskabet, hvorved den manglende lejeopkrævning anses

tilgået hovedaktionæren som udlodning, ligningslovens § 16A. Den manglende

vejledning om adgangen til betalingskorrektion bevirker ikke ansættelsens

ugyldighed, men alene, at fristen for påtagelsen af en betalingsforpligtelse

tilsvarende udskydes, jf. TfS 2000.740.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter