Landsskatteretskendelse af 14. maj 2004 vedrørende hobbyvirksomhed/erhvervsmæssig virksomhed fradrag og afskrivning
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Landsskatteretskendelse af 14. maj 2004 vedrørende
hobbyvirksomhed/erhvervsmæssig virksomhed – fradrag og afskrivning
Klagen skyldes, at skatteforvaltningen
ikke har godkendt fradrag for udgift til konsulenthjælp og juridisk
rådgivning,
fradrag for afskrivning på computer samt fradrag for resterende underskud i
klagerens
virksomhed.
Landsskatterettens
afgørelse
Skatteforvaltningen har ikke godkendt
fradrag for:
·
udgift til konsulenthjælp, selvangivet med 31.500 kr.,
·
udgift til juridisk rådgivning, selvangivet med 3.500 kr.
·
afskrivning på computer, selvangivet med 3.000 kr.
·
det resterende underskud på 7.396 kr.
Landsskatteretten ændrer
skatteforvaltningens afgørelse og godkender fradrag for konsulenthjælp,
juridisk rådgivning, afskrivning på computer samt resterende underskud,
svarende til et samlet fradrag på 45.396 kr.
Generelle
oplysninger
Klageren er fuldtidsansat som
salgsdirektør. I sit arbejde varetager klageren opgaver omkring ansættelse,
salgstræning, personalerådgivning m.v. Klageren har haft dette arbejde i en
årrække – indtil starten af 2001 som salgschef, derefter som
Læs alt
salgsdirektør. Via
sit arbejde har klageren haft kontakt til headhuntingsfirmaer, da han gennem
sit arbejde er aftager af headhuntingsfirmaernes kandidatemner.
Klageren opstartede virksomheden B den
1. juli 1999. Virksomheden blev udøvet fra lejede lokaler. Virksomhedens
aktiviteter bestod af virksomhedsrådgivning, herunder headhunting,
salgstræning, personalerådgivning og kontraktforhandlinger. Forud for
opstarten
af virksomheden blev der efter det oplyste udarbejdet budgetter, hvoraf
fremgår, at der i virksomhedens første år forventedes afsætning af et
kandidatemne samt kontraktbistand svarende til en indtægt på henholdsvis
30.000
kr. og 10.000 kr. I virksomhedens andet år blev der budgetteret med afsætning
af to kandidatemner samt kontraktbidrag svarende til en indtægt på
henholdsvis
60.000 kr. og 30.000 kr.
Virksomheden B havde i indkomstårene
1999 og 2000 en omsætning på henholdsvis 24.492 kr. og 32.216 kr. og et
underskud på henholdsvis 45.396 kr. og 13.872 kr.
Omsætningen i 1999 på 24.492 kr.
relaterer sig til to fakturaer af henholdsvis 21. oktober 1999 og 17.
december
1999. Begge fakturaer er udskrevet til samme kunde, nemlig C ApS. Indtægten
angik ifølge fakturaen rådgivning vedrørende kontrakter. Efter det oplyste
blev
der udført hjælp ved kontraktudformning ved C’s ansættelse af ledende
personale. Tidsmæssigt blev der faktureret svarende til 1 – 1½
arbejdsuge.
Omsætningen i 2000 på 32.216 kr.
relaterer sig til to fakturaer af henholdsvis 22. marts 2000 og 20. august
2000. Begge fakturaer er udskrevet til C ApS. Der er faktureret for
konsulenttimer svarende til 1 – 1½ arbejdsuge.
C ApS er en reklamevirksomhed, som i
2001 havde 3 ansatte. C ApS drev på daværende tidspunkt virksomhed fra lejede
lokaler – samme adresse som virksomheden B.
Ved udgangen af 2000 berostillede
klageren virksomheden. Virksomheden blev berostillet som følge af klagerens
udnævnelse til salgsdirektør, samt i erkendelse af at den hidtidige strategi
ikke havde været succesfuld.
Klageren har i 2003 genopstartet
virksomheden.
Udgifter
til konsulenthjælp og juridisk rådgivning
Sagens
oplysninger
Der er fremlagt faktura vedrørende en
udgift på 31.500 kr. ekskl. moms fra virksomheden D. Ifølge fakturaen dækker
udgiften over kompetencerådgivning. Det er over for Landsskatteretten oplyst,
at kompetencerådgivningen omfatter en løbende tildeling af kandidatemner samt
undervisning og support i relation hertil.
Der er endvidere fremlagt faktura
vedrørende en udgift på 3.500 kr. ekskl. moms fra et advokatfirma. Klageren
har
til Landsskatteretten fremlagt udskrift af mail af 17. november 2003, hvor
advokatfirmaet anfører, at advokatfirmaet har bistået virksomheden med
telefoniske drøftelser, udkast til hemmeligholdelsesaftale mellem B og C ApS
samt udarbejdelse af rekrutteringsaftale og møde herom.
Skatteforvaltningens
afgørelse
Forvaltningen har ikke godkendt fradrag
for udgifterne til konsulenthjælp og juridisk rådgivning, da den indsendte
dokumentation er mangelfuld. Det fremgår således ikke af fakturaerne, hvad
der
er betalt for, og dermed kan sammenhængen mellem udgifterne og virksomheden
ikke konstateres. Der er truffet beslutning på det foreliggende grundlag, da
man – trods forgæves materialeindkaldelser – ikke har få belyst
udgifternes
relevans i forhold til virksomheden.
Det er således ikke dokumenteret, at
udgifterne har været afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde
indkomsten,
hvorfor fradrag ikke er anerkendt.
Klagerens
påstand og argumenter
Klagerens repræsentant har fremsat
påstand om, at fradrag for udgifter til konsulenthjælp og juridisk rådgivning
godkendes som selvangivet.
Selv om klageren via skattekontrolloven
er pålagt en dokumentationsforpligtelse og dermed i praksis er pålagt
bevisbyrden for, at fradragsbetingelserne er opfyldt, så kan det ikke være
rigtigt, at klageren skal underlægges noget nær strafferetlige
bevisbyrderegler, hvor enhver berettiget tvivl skal komme skattemyndighederne
til gode. Hvis en almindelig sandsynlighedsvurdering tilsigter, at
fradragsbetingelserne er opfyldt, må dette være tilstrækkeligt, og ved denne
sandsynlighedsvurdering må alle relevante elementer indgå.
Fakturaen fra D er rigtig nok ikke
særlig nuanceret, men det må være åbenbart, at udgiften ikke har privat
karakter, og ligeledes må virksomheden også entydigt anses for at være rette
omkostningsbærer.
Udgiften vedrører løbende
underleverandørarbejde fra et andet headhunterfirma, hvor arbejdet har
bestået
i hjælp til afdækning af aftagermarkedet for klagerens headhunter-emner og i
forlængelse heraf opbygning af en database med relevante kandidatemner m.v.
Arbejdet har således omfattet en vurdering af, hvilke selskaber, der er
aktive
efterspørgere på internettet efter specielle CV-emner og løbende rekvirering
af
hertil relevante CV´er.
Der er tale om en løbende udgift, der
har en direkte og umiddelbar sammenhæng med virksomhedens erklærede formål,
og
som ligger inden for virksomhedens naturlige rammer. Der må derfor være
fradrag
for udgiften hertil efter statsskattelovens § 6. Alternativt må der være
fradrag efter ligningslovens § 8 J eller afskrivningslovens § 41.
Udgiften til juridisk rådgivning må
formodningsvist anses for ikke at vedrøre privatsfæren, og derudover
relaterer
udgiften sig ikke til erhvervelse af et aktiv. Når dette sammenholdes med den
særlige fradragshjemmel i ligningslovens § 8 J, må det anses for meget lidt
sandsynligt, at udgiften ikke skulle være fradragsberettiget efter enten
statsskatteloven eller ligningsloven.
Klagerens virksomhedsaktivitet har
bestået i hjælp til kontraktforhandlinger. I den forbindelse har klageren
behov
for juridisk rådgivning. Der er således en helt åbenbar og direkte sammenhæng
mellem den nævnte udgift og den løbende indtægtserhvervelse. Ligningslovens §
8
J giver i øvrigt fradrag for advokatudgifter i startfasen.
Fradrag
for afskrivning på computer
Sagens
oplysninger
Klageren har indskudt privat computer i
virksomheden til en oplyst værdi af 10.000 kr.
Som dokumentation for værdien har
klageren fremlagt internt bilag, hvorpå der er anført: computer 10.000 kr.
Klageren har over for Landsskatteretten oplyst, at der er tale om en IBM
Think
Pad 380e, som klageren erhvervede i 1998 til en nypris på 14.999 kr. Klageren
har fremlagt brev af 15. december 2003 fra klagerens arbejdsgiver, hvori
denne
bekræfter, at klageren i 1998 erhvervede en IBM Think Pad 380e.
I regnskabet for indkomståret 1999 er
der anført tilgang på driftsmiddelkontoen med 10.000 kr. samt foretaget
fradrag
for afskrivning med 30 % af 10.000 kr., svarende til 3.000 kr.
Skatteforvaltningens
afgørelse
Forvaltningen har ikke godkendt fradrag
for afskrivning på 3.000 kr., da forvaltningen ikke har fået den oplyste
handelsværdi på 10.000 kr. dokumenteret. Tilgangen på driftsmiddelkontoen
anses
således ikke for tilstrækkelig dokumenteret, da der ikke er indsendt det
oprindelige købsbilag på computeren. På det foreliggende grundlag er
skatteforvaltningen uden muligheden for at konstatere, om der reelt har været
indkøbt en computer i virksomheden, og om den har været anvendt
erhvervsmæssigt.
Det er heller ikke muligt for skatteforvaltningen at vurdere om
værdiansættelsen på 10.000 kr. er i orden, da forvaltningen ikke kender
computerens alder og nypris.
Klagerens
påstand og argumenter
Klagerens repræsentant har fremsat
påstand om, at fradrag for afskrivning godkendes som selvangivet.
Computeren er en IBM Think Pad, som
klageren købte i 1998. Nyprisen var 14.999 kr. Så vidt repræsentanten
forstår,
anfægter myndighederne ikke, at der er indskudt en computer, men man
fastsætter
blot værdien til 0 kr., hvilket må anses for uforståeligt og åbenbart
forkert.
Et krav om indsendelse af det
oprindelige købsbilag virker ulogisk, for der er ingen private, der gemmer
sådanne bilag, med mindre der er en særlig anledning hertil, og i øvrigt er
de
betalingskvitteringer som private modtager normalt ikke forsynet med
køberidentifikation, så dokumentationsværdien vil under alle omstændigheder
være stærkt begrænset.
Fradrag
for underskud af virksomheden
Sagens
oplysninger
Virksomheden har haft en omsætning på
24.492 kr. i indkomståret 1999 og 32.216 kr. i indkomståret 2000. Indtægterne
kommer fra samme kunde, nemlig C ApS og vedrører kontraktrådgivning og
konsulenttimer.
Skatteforvaltningens
afgørelse
Forvaltningen har ikke godkendt fradrag
for virksomhedens resterende underskud.
Virksomheden anses ikke for at være
drevet med den fornødne intensitet og seriøsitet og dermed ikke tilrettelagt
på
en sådan måde, at virksomheden i skattemæssig forstand kan anses for
erhvervsmæssigt drevet.
Virksomheden har ikke formået at få den
indkomst ind, som klageren ifølge det indsendte budget har baseret
virksomheden
på. I den pågældende virksomhed er klagerens personlige arbejdskraft
virksomhedens væsentligste aktiv, og denne arbejdskraft har forvaltningen
anset
for at være begrænset. Der er ikke fremvist dokumentation for, at klageren
reelt har gjort et forsøg på at få virksomheden op og stå. En
sandsynliggørelse
af dette kunne f.eks. være skrivelser om sig selv, tilbud til potentielle
kunder, optagelse i telefonbog, optagelse på de gule sider i telefonbogen
eller
anden form for annoncering og reklamering for virksomheden. Der foreligger
ikke
dokumentation for, at virksomheden har forsøgt at hverve kunder via
networking,
fax eller telefonopringninger. I det indsendte regnskab er der ikke
fratrukket
udgifter til internet, fax eller telefon. Det antages derfor, at en eventuel
udgift hertil ikke har været en væsentlig post.
Virksomhedens eneste indtægt stammer fra
virksomheden C ApS, som havde kontor på selv samme adresse som B. Indtægten
anses ikke for at være kommet i stand via en normal kundehvervning, men mere
som følge af virksomhedsejernes personlige kendskab til hinanden. Indtægten
har
tilsyneladende ikke noget at gøre med virksomhedens erklærede hovedformål,
som
er oplyst til at være headhunting. Virksomheden har ikke gjort noget for at
hverve kunder og dermed et indkomstgrundlag, og efter forvaltningens
opfattelse
må det samtidig være overordentligt vanskeligt for kunderne at få kontakt med
virksomheden, når ejeren det meste af dagen er beskæftiget i en anden
virksomhed.
Sent i sagsbehandlingsforløbet er der
indsendt budget for indkomstårene 1999, 2000 og 2001 og 2003. Det kan ikke
konstateres, hvornår budgettet er udfærdiget, og budgettet er ikke tillagt
væsentlig betydning ved vurderingen af sagen som helhed.
Efter forvaltningens opfattelse kan
virksomheden ikke anses for erhvervsmæssigt drevet, og virksomheden skal
derfor
opgøre sit resultat efter nettoindkomstprincippet, hvorefter der kun er
fradrag
for de omkostninger, som har været forbundet med indkomsterhvervelsen og et
eventuelt underskud kan ikke fratrækkes i anden indkomst.
Klagerens
påstand og argumenter
Klagerens repræsentant har fremsat
påstand om, at fradrag for underskud af virksomheden godkendes som
selvangivet.
Efter retspraksis kan man med rette
betvivle en skatteyders erhvervsmæssige hensigter, hvis udgifterne relaterer
sig til en hobbypræget aktivitet, eller hvis hovedparten af udgifterne har
klare berøringsflader med private udgifter, eller hvis en skatteyder
uforståeligt længe holder liv i en underskudsaktivitet uden at tage initiativ
til at rette op på underskuddet eller afvikle virksomheden. Ligeledes kan man
betvivle de erhvervsmæssige hensigter, hvis en skatteyder baserer sine
overskudsforhåbninger på åbenbart urealistiske forudsætninger.
I denne sag er der tale om en aktivitet,
der intet har med hobby at gøre, og ingen af udgifterne kan siges at have
berøringsflader med private udgifter. Det må her også lægges vægt på, at
aktiviteten blev drevet fra erhvervslokaler, hvor aktiverne formodningsvis må
anses for ikke at være til private rådighed, samt at klageren har de
relevante
faglige kvalifikationer. Endvidere taler vi om en virksomheds første leveår,
og
skattemyndighederne har ikke påvist eller sandsynliggjort, at klageren
baserede
sin overskudsforhåbninger på helt urealistiske forudsætninger. Det må således
være helt udelukket at kvalificere virksomheden som ikke-erhvervsmæssig.
Der må også lægges vægt på, at der er
foretaget relevante markedsundersøgelser forud for start af virksomheden.
Disse
markedsundersøgelser har efterfølgende resulteret i udarbejdelse af et
budget,
der viser overskud efter en kort indkøringsperiode, og hvor såvel indtægter
som
udgifter hviler som sagligt funderede estimater. Derudover rekvirerede
klageren
professionel hjælp fra headhunterfirmaet D til at varetage nogle af
driftsfunktionerne, og klageren berostillede virksomheden efter en kort
underskudsperiode ( 1 ½ år). Disse forhold må også klart være med til at
kvalificere virksomheden som erhvervsmæssig.
En lav intensitet kan give en formodning
for, at det ikke er erhvervsmæssige motiver, der driver en skatteyder, men
denne formodning kan afkræftes, hvis f.eks. aktiviteten og de afholdte
udgifter
må kvalificeres som ensidigt erhvervsmæssige. Dette er netop tilfældet i
denne
sag, og i øvrigt kan aktiviteten ikke anses for at være af underordnet omfang
–
selv ikke når man tager i betragtning, at der er tale om en biaktivitet, og
at
virksomheden først startede pr. 1. juli 1999.
Det må endvidere anses for ekstremt, at
man kvalificerer en virksomheds aktivitet som ikke-erhvervsmæssig allerede
efter 6 måneders drift – navnlig virksomhedens art taget i betragtning,
samt at
alle små headhunterfirmaer gav underskud i den pågældende periode.
Da der er tale om en mindre virksomhed
har man været nødsaget til at benytte mere direkte markedsføringsmetoder,
såsom
networking, fax, telefonopringninger, hvilket B netop har gjort. Klageren har
via sit lønmodtagerjob en del kundeemner, og det er klageren, der finder
kunderne og ikke omvendt. Klageren har både telefon, e-mail, almindelig
postadresse samt et kontorfællesskab, der giver mulighed for at tage imod
telefoner. De kunder, som klageren henvender sig til, er bekendt med
klagerens
lønmodtagerjob og tilpasser deres kontakt derefter. Klageren har i øvrigt i
kraft af sin lederstilling mulighed for selv at tilrettelægge sit arbejde, og
klageren har dermed også mulighed for at afse tid til sin egen virksomhed
inden
for den almindelig arbejdstid om nødvendigt.
Landsskatterettens
bemærkninger og begrundelse
Selvstændige erhvervsdrivende kan ved
opgørelsen af den personlige indkomst foretage fradrag for udgifter, som i
årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf.
personskattelovens § 3, stk. 2. I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige,
kan der alene foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med
indkomsterhvervelsen, jf. nettoindkomstprincippet. Underskud af
ikke-erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.
Efter en samlet vurdering anser
Landsskatteretten klagerens virksomhed for etableret og drevet med
erhvervsmæssig forsvarlig drift for øje.
Retten har ved afgørelsen lagt vægt på,
at klageren har haft de fornødne faglige forudsætninger for at drive
virksomheden. Retten har videre lagt vægt på, at klageren forud for opstarten
af virksomheden har foretaget undersøgelser af markedet og udarbejdet
budgetter
for virksomhedens drift.
Retten har ved afgørelsen endvidere lagt
vægt på, at omsætningen i virksomheden er stegt fra 24.492 kr. i 1999 til
32.216 kr. i 2000, samt at klageren er ophørt med virksomheden ved udgangen
af
2000 i erkendelse af, at driften af virksomheden ikke har opfyldt
forventningerne samt i erkendelse af de generelle vanskelige vilkår for
virksomheder inden for den pågældende branche i 1999 og 2000.
Udgifter, der i årets løb er anvendt til
at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten, kan fradrages ved
opgørelsen
af den skattepligtige indkomst. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1,
litra a.
Ud fra de i sagen foreliggende
oplysninger, herunder de til Landsskatteretten indsendte oplysninger om
udgifter til konsulenthjælp og juridisk rådgivning, anser retten de
pågældende
udgifter for tilstrækkeligt dokumenteret. Værdien af den i virksomheden
indskudte computer på 10.000 kr. anses endvidere for tilstrækkeligt
dokumenteret.
Efter rettens opfattelse kan det efter
det oplyste lægges til grund, at udgifterne til konsulenthjælp og juridisk
rådgivning samt afskrivningen på computeren er afholdt som
driftsomkostninger,
da udgifterne anses for afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde
indkomsten i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Landsskatteretten godkender herefter
fradrag for de i virksomheden afholdte udgifter på i alt 38.000 kr. samt
fradrag for underskud på 7.396 kr., jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra
a.
Skatteforvaltningens afgørelse ændres i
overensstemmelse hermed.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- At klageren er anset for at have drevet en ikke-erhvervsmæssig virksomhed, for hvilken der ikke kan godkendes fradrag for underskud Landsskatteretten · 4. oktober 2010
- Landsskatteretskendelse vedr. investeringer i amerikanske olie- og gasrettigheder – opgørelse af afskrivningsgrundlag Retsinformation · 11. februar 2010
- Om investeringer i amerikanske olie- og gasrettigheder omfattes af personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 10, samt opgørelsen af afskrivningsgrundlaget for disse… Landsskatteretten · 2. februar 2010
- Vindmølle anpartsreglerne driftsrisiko produktion af elektricitet Retsinformation · 19. oktober 2006
- Afskrivning – fradrag vedrørende udgifter i forbindelse med etablering af et anpartsprojekt med fast ejendom til udbud til passive investorer – udgifter til advokat og konsulentbistand – know-how - ejendomsavance Retsinformation · 22. juli 2008
- Landsskatteretskendelse vedr. fradrag for advokat- og revisorudgifter samt låneomkostninger i forbindelse med aktieerhvervelse Retsinformation · 9. august 2012
Lignende dokumenter
- Sagen drejer sig om anerkendelse af skattemæssigt fradrag uden kildeartsbegrænsning for en erstatningsforpligtelse i forbindelse med udøvelse af bestyrelseshverv i en bank Domsdatabasen · 4. april 2025
- Landsskatteretskendelse af 27. august 2003 vedr. Fradrag for renteudgifter vedr. banklån til køb af autocamper udlejes og anvendes privat Retsinformation · 30. oktober 2003
- KOMMISSIONENS AFGØRELSE (EU) 2024/2467 af 13. februar 2024 om foranstaltningerne Statsstøtte SA.52162 (2019/C) (ex 2018/FC) – Danmark og Statsstøtte SA.52617 (2019/C) (ex 2018/FC) – Sverige gennemført af Danmark og Sverige til fordel for Øresundsbro Konsortiet (Meddelt under nummer C(2024) 959) (Kun den engelske udgave er autentisk) (EØS-relevant tekst) EU-lovgivning · 13. februar 2024
- Sag om prøvelse af et bindende svar på fire spørgsmål om, hvorvidt sagsøger skal beskattes af gevinst på bitcoins, som sagsøger har erhvervet ved såkaldt mining, herunder navnligt om sagsøger er skattepligtig af værdistigning fra erhvervelse til afståelse af de pågældende bitcoins, fordi de indgår i sagsøgers ikke-erhvervsmæssige virksomhed Domsdatabasen · 8. april 2022
- Sager om, hvorvidt selskab i indkomstårene 2012-2016 skal beskattes for at have stillet heste til rådighed for selskabets eneaktionær, jf. statsskattelovens § 4, og om eneaktionæren skal beskattes af den værdi, han har haft ved, at selskabet i samme periode har stillet heste til rådighed for ham, jf. ligningslovens § 16 A Domsdatabasen · 14. november 2025
- Sag om, hvorvidt sagsøgernes udlån er opstået som led i glidende generationsskifter og kan indgå i virksomhedsskatteordningen Domsdatabasen · 17. marts 2023