Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse af 14. maj 2004 vedrørende hobbyvirksomhed/erhvervsmæssig virksomhed fradrag og afskrivning

KEN nr 9440 af 14/05/2004Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet4. august 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse af 14. maj 2004 vedrørende

hobbyvirksomhed/erhvervsmæssig virksomhed – fradrag og afskrivning

Klagen skyldes, at skatteforvaltningen

ikke har godkendt fradrag for udgift til konsulenthjælp og juridisk

rådgivning,

fradrag for afskrivning på computer samt fradrag for resterende underskud i

klagerens

virksomhed.

Landsskatterettens

afgørelse

Skatteforvaltningen har ikke godkendt

fradrag for:

·

udgift til konsulenthjælp, selvangivet med 31.500 kr.,

·

udgift til juridisk rådgivning, selvangivet med 3.500 kr.

·

afskrivning på computer, selvangivet med 3.000 kr.

·

det resterende underskud på 7.396 kr.

Landsskatteretten ændrer

skatteforvaltningens afgørelse og godkender fradrag for konsulenthjælp,

juridisk rådgivning, afskrivning på computer samt resterende underskud,

svarende til et samlet fradrag på 45.396 kr.

Generelle

oplysninger

Klageren er fuldtidsansat som

salgsdirektør. I sit arbejde varetager klageren opgaver omkring ansættelse,

salgstræning, personalerådgivning m.v. Klageren har haft dette arbejde i en

årrække – indtil starten af 2001 som salgschef, derefter som

Læs alt

salgsdirektør. Via

sit arbejde har klageren haft kontakt til headhuntingsfirmaer, da han gennem

sit arbejde er aftager af headhuntingsfirmaernes kandidatemner.

Klageren opstartede virksomheden B den

1. juli 1999. Virksomheden blev udøvet fra lejede lokaler. Virksomhedens

aktiviteter bestod af virksomhedsrådgivning, herunder headhunting,

salgstræning, personalerådgivning og kontraktforhandlinger. Forud for

opstarten

af virksomheden blev der efter det oplyste udarbejdet budgetter, hvoraf

fremgår, at der i virksomhedens første år forventedes afsætning af et

kandidatemne samt kontraktbistand svarende til en indtægt på henholdsvis

30.000

kr. og 10.000 kr. I virksomhedens andet år blev der budgetteret med afsætning

af to kandidatemner samt kontraktbidrag svarende til en indtægt på

henholdsvis

60.000 kr. og 30.000 kr.

Virksomheden B havde i indkomstårene

1999 og 2000 en omsætning på henholdsvis 24.492 kr. og 32.216 kr. og et

underskud på henholdsvis 45.396 kr. og 13.872 kr.

Omsætningen i 1999 på 24.492 kr.

relaterer sig til to fakturaer af henholdsvis 21. oktober 1999 og 17.

december

1999. Begge fakturaer er udskrevet til samme kunde, nemlig C ApS. Indtægten

angik ifølge fakturaen rådgivning vedrørende kontrakter. Efter det oplyste

blev

der udført hjælp ved kontraktudformning ved C’s ansættelse af ledende

personale. Tidsmæssigt blev der faktureret svarende til 1 – 1½

arbejdsuge.

Omsætningen i 2000 på 32.216 kr.

relaterer sig til to fakturaer af henholdsvis 22. marts 2000 og 20. august

2000. Begge fakturaer er udskrevet til C ApS. Der er faktureret for

konsulenttimer svarende til 1 – 1½ arbejdsuge.

C ApS er en reklamevirksomhed, som i

2001 havde 3 ansatte. C ApS drev på daværende tidspunkt virksomhed fra lejede

lokaler – samme adresse som virksomheden B.

Ved udgangen af 2000 berostillede

klageren virksomheden. Virksomheden blev berostillet som følge af klagerens

udnævnelse til salgsdirektør, samt i erkendelse af at den hidtidige strategi

ikke havde været succesfuld.

Klageren har i 2003 genopstartet

virksomheden.

Udgifter

til konsulenthjælp og juridisk rådgivning

Sagens

oplysninger

Der er fremlagt faktura vedrørende en

udgift på 31.500 kr. ekskl. moms fra virksomheden D. Ifølge fakturaen dækker

udgiften over kompetencerådgivning. Det er over for Landsskatteretten oplyst,

at kompetencerådgivningen omfatter en løbende tildeling af kandidatemner samt

undervisning og support i relation hertil.

Der er endvidere fremlagt faktura

vedrørende en udgift på 3.500 kr. ekskl. moms fra et advokatfirma. Klageren

har

til Landsskatteretten fremlagt udskrift af mail af 17. november 2003, hvor

advokatfirmaet anfører, at advokatfirmaet har bistået virksomheden med

telefoniske drøftelser, udkast til hemmeligholdelsesaftale mellem B og C ApS

samt udarbejdelse af rekrutteringsaftale og møde herom.

Skatteforvaltningens

afgørelse

Forvaltningen har ikke godkendt fradrag

for udgifterne til konsulenthjælp og juridisk rådgivning, da den indsendte

dokumentation er mangelfuld. Det fremgår således ikke af fakturaerne, hvad

der

er betalt for, og dermed kan sammenhængen mellem udgifterne og virksomheden

ikke konstateres. Der er truffet beslutning på det foreliggende grundlag, da

man – trods forgæves materialeindkaldelser – ikke har få belyst

udgifternes

relevans i forhold til virksomheden.

Det er således ikke dokumenteret, at

udgifterne har været afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde

indkomsten,

hvorfor fradrag ikke er anerkendt.

Klagerens

påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har fremsat

påstand om, at fradrag for udgifter til konsulenthjælp og juridisk rådgivning

godkendes som selvangivet.

Selv om klageren via skattekontrolloven

er pålagt en dokumentationsforpligtelse og dermed i praksis er pålagt

bevisbyrden for, at fradragsbetingelserne er opfyldt, så kan det ikke være

rigtigt, at klageren skal underlægges noget nær strafferetlige

bevisbyrderegler, hvor enhver berettiget tvivl skal komme skattemyndighederne

til gode. Hvis en almindelig sandsynlighedsvurdering tilsigter, at

fradragsbetingelserne er opfyldt, må dette være tilstrækkeligt, og ved denne

sandsynlighedsvurdering må alle relevante elementer indgå.

Fakturaen fra D er rigtig nok ikke

særlig nuanceret, men det må være åbenbart, at udgiften ikke har privat

karakter, og ligeledes må virksomheden også entydigt anses for at være rette

omkostningsbærer.

Udgiften vedrører løbende

underleverandørarbejde fra et andet headhunterfirma, hvor arbejdet har

bestået

i hjælp til afdækning af aftagermarkedet for klagerens headhunter-emner og i

forlængelse heraf opbygning af en database med relevante kandidatemner m.v.

Arbejdet har således omfattet en vurdering af, hvilke selskaber, der er

aktive

efterspørgere på internettet efter specielle CV-emner og løbende rekvirering

af

hertil relevante CV´er.

Der er tale om en løbende udgift, der

har en direkte og umiddelbar sammenhæng med virksomhedens erklærede formål,

og

som ligger inden for virksomhedens naturlige rammer. Der må derfor være

fradrag

for udgiften hertil efter statsskattelovens § 6. Alternativt må der være

fradrag efter ligningslovens § 8 J eller afskrivningslovens § 41.

Udgiften til juridisk rådgivning må

formodningsvist anses for ikke at vedrøre privatsfæren, og derudover

relaterer

udgiften sig ikke til erhvervelse af et aktiv. Når dette sammenholdes med den

særlige fradragshjemmel i ligningslovens § 8 J, må det anses for meget lidt

sandsynligt, at udgiften ikke skulle være fradragsberettiget efter enten

statsskatteloven eller ligningsloven.

Klagerens virksomhedsaktivitet har

bestået i hjælp til kontraktforhandlinger. I den forbindelse har klageren

behov

for juridisk rådgivning. Der er således en helt åbenbar og direkte sammenhæng

mellem den nævnte udgift og den løbende indtægtserhvervelse. Ligningslovens §

8

J giver i øvrigt fradrag for advokatudgifter i startfasen.

Fradrag

for afskrivning på computer

Sagens

oplysninger

Klageren har indskudt privat computer i

virksomheden til en oplyst værdi af 10.000 kr.

Som dokumentation for værdien har

klageren fremlagt internt bilag, hvorpå der er anført: computer 10.000 kr.

Klageren har over for Landsskatteretten oplyst, at der er tale om en IBM

Think

Pad 380e, som klageren erhvervede i 1998 til en nypris på 14.999 kr. Klageren

har fremlagt brev af 15. december 2003 fra klagerens arbejdsgiver, hvori

denne

bekræfter, at klageren i 1998 erhvervede en IBM Think Pad 380e.

I regnskabet for indkomståret 1999 er

der anført tilgang på driftsmiddelkontoen med 10.000 kr. samt foretaget

fradrag

for afskrivning med 30 % af 10.000 kr., svarende til 3.000 kr.

Skatteforvaltningens

afgørelse

Forvaltningen har ikke godkendt fradrag

for afskrivning på 3.000 kr., da forvaltningen ikke har fået den oplyste

handelsværdi på 10.000 kr. dokumenteret. Tilgangen på driftsmiddelkontoen

anses

således ikke for tilstrækkelig dokumenteret, da der ikke er indsendt det

oprindelige købsbilag på computeren. På det foreliggende grundlag er

skatteforvaltningen uden muligheden for at konstatere, om der reelt har været

indkøbt en computer i virksomheden, og om den har været anvendt

erhvervsmæssigt.

Det er heller ikke muligt for skatteforvaltningen at vurdere om

værdiansættelsen på 10.000 kr. er i orden, da forvaltningen ikke kender

computerens alder og nypris.

Klagerens

påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har fremsat

påstand om, at fradrag for afskrivning godkendes som selvangivet.

Computeren er en IBM Think Pad, som

klageren købte i 1998. Nyprisen var 14.999 kr. Så vidt repræsentanten

forstår,

anfægter myndighederne ikke, at der er indskudt en computer, men man

fastsætter

blot værdien til 0 kr., hvilket må anses for uforståeligt og åbenbart

forkert.

Et krav om indsendelse af det

oprindelige købsbilag virker ulogisk, for der er ingen private, der gemmer

sådanne bilag, med mindre der er en særlig anledning hertil, og i øvrigt er

de

betalingskvitteringer som private modtager normalt ikke forsynet med

køberidentifikation, så dokumentationsværdien vil under alle omstændigheder

være stærkt begrænset.

Fradrag

for underskud af virksomheden

Sagens

oplysninger

Virksomheden har haft en omsætning på

24.492 kr. i indkomståret 1999 og 32.216 kr. i indkomståret 2000. Indtægterne

kommer fra samme kunde, nemlig C ApS og vedrører kontraktrådgivning og

konsulenttimer.

Skatteforvaltningens

afgørelse

Forvaltningen har ikke godkendt fradrag

for virksomhedens resterende underskud.

Virksomheden anses ikke for at være

drevet med den fornødne intensitet og seriøsitet og dermed ikke tilrettelagt

på

en sådan måde, at virksomheden i skattemæssig forstand kan anses for

erhvervsmæssigt drevet.

Virksomheden har ikke formået at få den

indkomst ind, som klageren ifølge det indsendte budget har baseret

virksomheden

på. I den pågældende virksomhed er klagerens personlige arbejdskraft

virksomhedens væsentligste aktiv, og denne arbejdskraft har forvaltningen

anset

for at være begrænset. Der er ikke fremvist dokumentation for, at klageren

reelt har gjort et forsøg på at få virksomheden op og stå. En

sandsynliggørelse

af dette kunne f.eks. være skrivelser om sig selv, tilbud til potentielle

kunder, optagelse i telefonbog, optagelse på de gule sider i telefonbogen

eller

anden form for annoncering og reklamering for virksomheden. Der foreligger

ikke

dokumentation for, at virksomheden har forsøgt at hverve kunder via

networking,

fax eller telefonopringninger. I det indsendte regnskab er der ikke

fratrukket

udgifter til internet, fax eller telefon. Det antages derfor, at en eventuel

udgift hertil ikke har været en væsentlig post.

Virksomhedens eneste indtægt stammer fra

virksomheden C ApS, som havde kontor på selv samme adresse som B. Indtægten

anses ikke for at være kommet i stand via en normal kundehvervning, men mere

som følge af virksomhedsejernes personlige kendskab til hinanden. Indtægten

har

tilsyneladende ikke noget at gøre med virksomhedens erklærede hovedformål,

som

er oplyst til at være headhunting. Virksomheden har ikke gjort noget for at

hverve kunder og dermed et indkomstgrundlag, og efter forvaltningens

opfattelse

må det samtidig være overordentligt vanskeligt for kunderne at få kontakt med

virksomheden, når ejeren det meste af dagen er beskæftiget i en anden

virksomhed.

Sent i sagsbehandlingsforløbet er der

indsendt budget for indkomstårene 1999, 2000 og 2001 og 2003. Det kan ikke

konstateres, hvornår budgettet er udfærdiget, og budgettet er ikke tillagt

væsentlig betydning ved vurderingen af sagen som helhed.

Efter forvaltningens opfattelse kan

virksomheden ikke anses for erhvervsmæssigt drevet, og virksomheden skal

derfor

opgøre sit resultat efter nettoindkomstprincippet, hvorefter der kun er

fradrag

for de omkostninger, som har været forbundet med indkomsterhvervelsen og et

eventuelt underskud kan ikke fratrækkes i anden indkomst.

Klagerens

påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har fremsat

påstand om, at fradrag for underskud af virksomheden godkendes som

selvangivet.

Efter retspraksis kan man med rette

betvivle en skatteyders erhvervsmæssige hensigter, hvis udgifterne relaterer

sig til en hobbypræget aktivitet, eller hvis hovedparten af udgifterne har

klare berøringsflader med private udgifter, eller hvis en skatteyder

uforståeligt længe holder liv i en underskudsaktivitet uden at tage initiativ

til at rette op på underskuddet eller afvikle virksomheden. Ligeledes kan man

betvivle de erhvervsmæssige hensigter, hvis en skatteyder baserer sine

overskudsforhåbninger på åbenbart urealistiske forudsætninger.

I denne sag er der tale om en aktivitet,

der intet har med hobby at gøre, og ingen af udgifterne kan siges at have

berøringsflader med private udgifter. Det må her også lægges vægt på, at

aktiviteten blev drevet fra erhvervslokaler, hvor aktiverne formodningsvis må

anses for ikke at være til private rådighed, samt at klageren har de

relevante

faglige kvalifikationer. Endvidere taler vi om en virksomheds første leveår,

og

skattemyndighederne har ikke påvist eller sandsynliggjort, at klageren

baserede

sin overskudsforhåbninger på helt urealistiske forudsætninger. Det må således

være helt udelukket at kvalificere virksomheden som ikke-erhvervsmæssig.

Der må også lægges vægt på, at der er

foretaget relevante markedsundersøgelser forud for start af virksomheden.

Disse

markedsundersøgelser har efterfølgende resulteret i udarbejdelse af et

budget,

der viser overskud efter en kort indkøringsperiode, og hvor såvel indtægter

som

udgifter hviler som sagligt funderede estimater. Derudover rekvirerede

klageren

professionel hjælp fra headhunterfirmaet D til at varetage nogle af

driftsfunktionerne, og klageren berostillede virksomheden efter en kort

underskudsperiode ( 1 ½ år). Disse forhold må også klart være med til at

kvalificere virksomheden som erhvervsmæssig.

En lav intensitet kan give en formodning

for, at det ikke er erhvervsmæssige motiver, der driver en skatteyder, men

denne formodning kan afkræftes, hvis f.eks. aktiviteten og de afholdte

udgifter

må kvalificeres som ensidigt erhvervsmæssige. Dette er netop tilfældet i

denne

sag, og i øvrigt kan aktiviteten ikke anses for at være af underordnet omfang

–

selv ikke når man tager i betragtning, at der er tale om en biaktivitet, og

at

virksomheden først startede pr. 1. juli 1999.

Det må endvidere anses for ekstremt, at

man kvalificerer en virksomheds aktivitet som ikke-erhvervsmæssig allerede

efter 6 måneders drift – navnlig virksomhedens art taget i betragtning,

samt at

alle små headhunterfirmaer gav underskud i den pågældende periode.

Da der er tale om en mindre virksomhed

har man været nødsaget til at benytte mere direkte markedsføringsmetoder,

såsom

networking, fax, telefonopringninger, hvilket B netop har gjort. Klageren har

via sit lønmodtagerjob en del kundeemner, og det er klageren, der finder

kunderne og ikke omvendt. Klageren har både telefon, e-mail, almindelig

postadresse samt et kontorfællesskab, der giver mulighed for at tage imod

telefoner. De kunder, som klageren henvender sig til, er bekendt med

klagerens

lønmodtagerjob og tilpasser deres kontakt derefter. Klageren har i øvrigt i

kraft af sin lederstilling mulighed for selv at tilrettelægge sit arbejde, og

klageren har dermed også mulighed for at afse tid til sin egen virksomhed

inden

for den almindelig arbejdstid om nødvendigt.

Landsskatterettens

bemærkninger og begrundelse

Selvstændige erhvervsdrivende kan ved

opgørelsen af den personlige indkomst foretage fradrag for udgifter, som i

årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf.

personskattelovens § 3, stk. 2. I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige,

kan der alene foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med

indkomsterhvervelsen, jf. nettoindkomstprincippet. Underskud af

ikke-erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.

Efter en samlet vurdering anser

Landsskatteretten klagerens virksomhed for etableret og drevet med

erhvervsmæssig forsvarlig drift for øje.

Retten har ved afgørelsen lagt vægt på,

at klageren har haft de fornødne faglige forudsætninger for at drive

virksomheden. Retten har videre lagt vægt på, at klageren forud for opstarten

af virksomheden har foretaget undersøgelser af markedet og udarbejdet

budgetter

for virksomhedens drift.

Retten har ved afgørelsen endvidere lagt

vægt på, at omsætningen i virksomheden er stegt fra 24.492 kr. i 1999 til

32.216 kr. i 2000, samt at klageren er ophørt med virksomheden ved udgangen

af

2000 i erkendelse af, at driften af virksomheden ikke har opfyldt

forventningerne samt i erkendelse af de generelle vanskelige vilkår for

virksomheder inden for den pågældende branche i 1999 og 2000.

Udgifter, der i årets løb er anvendt til

at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten, kan fradrages ved

opgørelsen

af den skattepligtige indkomst. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1,

litra a.

Ud fra de i sagen foreliggende

oplysninger, herunder de til Landsskatteretten indsendte oplysninger om

udgifter til konsulenthjælp og juridisk rådgivning, anser retten de

pågældende

udgifter for tilstrækkeligt dokumenteret. Værdien af den i virksomheden

indskudte computer på 10.000 kr. anses endvidere for tilstrækkeligt

dokumenteret.

Efter rettens opfattelse kan det efter

det oplyste lægges til grund, at udgifterne til konsulenthjælp og juridisk

rådgivning samt afskrivningen på computeren er afholdt som

driftsomkostninger,

da udgifterne anses for afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde

indkomsten i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Landsskatteretten godkender herefter

fradrag for de i virksomheden afholdte udgifter på i alt 38.000 kr. samt

fradrag for underskud på 7.396 kr., jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra

a.

Skatteforvaltningens afgørelse ændres i

overensstemmelse hermed.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter