Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af afskrivningsloven og virksomhedsskatteloven (Justeringer af erhvervsbeskatningen)

2004/1 LSF 29Lovforslag som fremsatSkatteministeriet7. oktober 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 7. oktober 2004 af

skatteministeren (Kristian Jensen)

Forslag

til

Lov om ændring af afskrivningsloven og virksomhedsskatteloven

(Justeringer af erhvervsbeskatningen)

§ 1

I lov om skattemæssige afskrivninger

(afskrivningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 973 af 22. november 2002, som

ændret ved § 1 i lov nr. 458 af 9. juni 2004 og § 1 i lov nr. 464

af

9. juni 2004, foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 4

indsættes som stk. 2:

»Stk. 2.

Overfører en skattepligtig, der anvender virksomhedsordningen, jf.

virksomhedsskattelovens afsnit 1, en bil, der benyttes både til

erhvervsmæssige

og private formål, fra virksomheden til den skattepligtige, behandles dette

efter denne lov som et salg af bilen. Som salgssum anvendes handelsværdien på

det tidspunkt, hvor bilen tages ud af virksomhedsordningen.«

2.

I

§ 39, stk. 1,

indsættes efter

»tidsrum,«: »eller hvor der er aftalt uopsigelighed fra udlejers side,«

3.

§§ 63-66

Læs alt

ophæves.

§ 2

I lov om indkomstbeskatning af selvstændigt

erhvervsdrivende m.v. (virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 830

af 2. august 2004, foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 3, stk. 5,

ændres:

»stk. 2-5« til »stk. 2-4«.

§ 3

Stk. 1.

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2.

Lovens

§ 1, nr. 1, har virkning for overførsel af biler, der er anskaffet den

7.

oktober 2004 eller senere, og som overføres den 7. oktober 2004 eller senere

fra virksomheden til den skattepligtige med virkning for indkomståret 2005.

Stk. 3.

Lovens

§ 1, nr. 2, har virkning for lejekontrakter, hvor der er aftalt

uopsigelighed fra udlejers side, som er indgået den 7. oktober 2004 eller

derefter.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Formålet med lovforslaget

Skatteministeriet har på nogle områder identificeret en

række utilsigtede virkninger af de gældende regler for beskatningen af

erhvervsvirksomheder. Lovforslaget har til formål at ændre reglerne, så disse

utilsigtede virkninger undgås.

2. Lovforslagets enkelte dele

Blandede biler i virksomhedsskatteordningen

Det foreslås, at der skal ske beskatning af genvundne

afskrivninger vedrørende en blandet anvendt bil, når bilen udtages af

virksomhedsordningen. Der skal være tale om en beskatning, som om bilen var

solgt på dette tidspunkt.

Biler, der både anvendes erhvervsmæssigt og privat

(blandede biler) kan indgå i virksomhedsordningen. Der er konstateret en

væsentlig stigning i antallet af erhvervsdrivende, der overfører nyindkøbte

blandet benyttede biler til virksomhedsordningen sidst på året, hvilket giver

ret til fradrag for et helt års afskrivninger, men som allerede året efter

tager bilen ud af virksomhedsordningen igen. Når bilen tages ud af

virksomhedsordningen

betragtes det ikke som et salg, og der sker ikke beskatning af genvundne

afskrivninger, hvis anvendelsen af bilen fortsat er den samme. Beskatningen

sker først på det tidspunkt, hvor bilen sælges. Hvis dette først sker efter

en

årrække, vil der næppe være tale om genvundne afskrivninger. Hvis der er tale

om tab, kan der opnås tabsfradrag. I den periode, hvor en blandet benyttet

bil

indgår i virksomhedsordningen, skal den skattepligtige beskattes af den

private

brug af bilen efter reglerne om beskatning af fri bil. Som nævnt kan denne

periode efter den skattepligtiges eget valg gøres meget kort.

Kombinationen af de forskellige regelsæt betyder, at en

skatteyder kan indskyde en bil i virksomhedsordningen sidst på året, få

fradrag

for et helt års afskrivninger, og efter årsskiftet tage bilen ud af

virksomhedsordningen

igen. Skattemæssigt belastes den skattepligtige kun af denne manøvre med,

hvad

der svarer til beskatningen af fri bil i de få måneder, bilen er i

virksomhedsordningen.

Ved at indføre regler, som gør det muligt at beskatte

genvundne afskrivninger, når bilen tages ud af virksomhedsordningen, fjernes

denne uhensigtsmæssighed.

Lejekontrakter med uopsigelighedsperiode

Det foreslås, at afskrivningsloven ændres, således at

lejekontrakter, hvor der er aftalt uopsigelighed fra udlejers side

sidestilles

med aftaler om, at et lejemål er indgået for et bestemt tidsrum, således at

den

årlige afskrivning ikke kan overstige et beløb svarende til, at afskrivning

sker med lige store årlige beløb over lejeperioden.

Udgifter til ombygning, forbedring eller indretning af

lejede erhvervsmæssige lokaler kan afskrives med indtil 20 pct. årligt. Hvis

lejemålet er indgået for et bestemt tidsrum, kan den årlige afskrivning dog

ikke overstige et beløb svarende til, at afskrivning sker med lige store

årlige

beløb over lejeperioden. Landsskatteretten har i en afgørelse fundet, at en

lejekontrakt,

der indeholdt en uopsigelighedsperiode fra udlejers side på 10 år ikke var

indgået for et bestemt tidsrum. Afskrivning af udgifter til indretning af

lejede lokaler kunne derfor i den konkrete sag foretages med indtil 20 pct.

om

året. Afgørelsen medfører, at selv om et lejemål reelt er indgået for et

tidsrum af i hvert fald 10 år, kan lejer afskrive afholdte udgifter til

ombygning, forbedring eller indretning af de lejede lokaler over 5 år. Med de

foreslåede ændringer fjernes denne uhensigtsmæssighed.

Ophævelse af afskrivning under

erhvervszoneordningen

I afskrivningslovens §§ 63-66 findes regler om en

forsøgsordning med højere afskrivningshastighed på driftsmidler og bygninger

ejet af virksomheder, der inden udgangen af 1994 er etableret i de oprettede

erhvervszoner.

Der er tale om en forsøgsordning, der er afgrænset såvel geografisk som

tidsmæssigt. Ordningen ophørte således med udgangen af 1999. Afskrivningerne

i

erhvervszoneområderne har fra og med indkomståret 2000 generelt skulle ske

efter afskrivningslovens almindelige regler. Reglerne i afskrivningslovens

§§ 63-66 er hermed blevet overflødige. Det foreslås derfor, at reglerne

ophæves.

3. Provenumæssige konsekvenser for stat, amt

og kommune

Samlet skønnes forslaget at medføre en beskeden årlig

provenugevinst i omegnen af 5-7 mio. kr. De provenumæssige konsekvenser for

hver enkelt forslag er nærmere gennemgået nedenfor.

Ad blandede biler

Det skønnes, at lovforslaget vil afværge et beskedent

årligt provenutab i omegnen af 5-7 mio. kr. som følge af, at afskrivninger på

blandede benyttede biler, der tages ud af virksomhedsordningen genbeskattes,

hvis afskrivningerne har oversteget den faktiske værdiforringelse. Det

skønnes,

at ca. halvdelen af det afværgede provenutab vil tilfalde kommunerne. I

finansåret

2005 skønnes provenuvirkningen at blive 5-7 mio. kr.

Ad uopsigelige lejeaftaler

Da en lejer – uanset om lejemålet er opsigeligt eller

uopsigeligt – har afskrivningsadgang for udgifter til ombygning,

forbedring

eller indretning af lejemålet, er det ikke meningsfyldt at tale om en

provenueffekt af forslaget. Forslaget indebærer alene, at et utilsigtet

rentetab ikke opstår som følge af, at lejere med uopsigelige lejekontrakter

over 5 års varighed opnår en hurtigere afskrivningsprofil end tilsigtet. I

Danmark er det meget almindeligt, at det er udlejer, der afholder udgifter

til

ombygning, forbedring og indretning af et lejemål. Derfor skønnes det anførte

rentetab beskedent.

Ad erhvervszoner

Forslaget har ingen provenumæssige konsekvenser, da der

alene er tale om at fjerne en ordning, der er ophørt.

4. Administrative konsekvenser for stat, amter og

kommuner

Forslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser

for stat, amter og kommuner.

5. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget vurderes at have små direkte negative

konsekvenser for de virksomheder, der lader biler, som anvendes både

erhvervsmæssigt og privat, indgå i virksomhedsskatteordningen. På baggrund af

oplysninger fra Skatteministeriet vurderes det, at forslaget vil medføre

direkte negative konsekvenser på 5 – 7 mio. kr. årligt.

Det skyldes, at lovforslaget indfører mulighed for at

beskatte genvundne afskrivninger, når en blandet anvendt bil tages ud af

virksomhedsskatteordning. Derved forhindrer lovforslaget, at ejerne af

virksomheden

lader en bil indgå i virksomhedsskatteordning sidst på året, at virksomheden

derefter får fradrag for et helt års afskrivninger, og at virksomhedens ejer

efter årsskiftet tager bilen ud af virksomhedsskatteordningen igen. Denne

fremgangsmåde har hidtil betydet, at virksomhederne fik en utilsigtet

fradragsmulighed.

Forslaget vurderes herudover ikke at medføre afledte eller

strukturelle økonomiske konsekvenser.

6. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget vurderes ikke at medføre nogen ændring i

virksomhedernes administrative arbejde. Forslaget er derfor ikke forelagt et

af

Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget skønnes ikke at have miljømæssige

konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Høring

Forslaget har været til høring hos:

Advokatrådet, Amtsrådsforeningen i Danmark,

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Børsmæglerforeningen, Danmarks Aktive

handelsrejsende, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Ejendomsmæglerforening,

Dansk Handel og Service, Dansk Industri, Dansk Iværksætterforening, Dansk

Landbrug, Danske Entreprenører, Danske Sælgere, Den danske

Skatteborgerforening, Ejendomsforeningen Danmark, Finansrådet,

Finanstilsynet,

Erhvervs- og Byggestyrelsen, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Foreningen

Danske

Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer,

Foreningen

Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Registrerede revisorer,

Forsikring & Pension, Frederiksberg Kommune, Grundejernes

Landsorganisation,

Håndværksrådet, HTS- Handel, Transport og Serviceerhvervene,

Justitsministeriet, Københavns Kommune, Kommunernes Landsforening,

Landbrugsrådet, Landsorganisationen i Danmark, Landsskatteretten, Ledernes

Hovedorganisation, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Nationalbanken,

Parcelhusejernes

Landsorganisation, Realkreditrådet, Skaffechefforeningen,

Skatterevisorforeningen og Told- og Skattestyrelsen.

De høringssvar, der er modtaget fra organisationerne, samt

kommentarer hertil, er kort gengivet i skemaet nedenfor:

Organisation

Bemærkninger til forslaget

Kommentarer til høringssvar

Advokatrådet

Ikrafttrædelsen præciseres i relation til bilens anskaffelsestidspunkt

og tidspunktet for udtagelse af virksomhedsordningen.

Lovens ikrafttræden ændres, således at loven får

virkning for biler, der er anskaffet den 5. oktober 2004 eller senere, og som

overføres den 5. oktober 2004 eller senere fra virksomheden til den

skattepligtige

med virkning for indkomståret 2005.

Dansk Industri

Ingen bemærkninger.

Dansk Landbrug

Det bør fastslås, at handelsværdien til den pris, som

den erhvervsdrivende kan opnå ved en uafhængig tredjemand. Af

retssikkerhedsmæssige

grunde fx ved en autoriseret forhandler.

Det medgives, at det nogle gange kan være svært at

værdiansætte en bil. Biler er som andre driftsmidler og skibe allerede i dag

omfattet af reglerne om værdiansættelse til handelsprisen, uden at dette

giver anledning til særlige problemer. Forslaget ses derfor ikke i særlig

grad at give grundlag for en ændring af reglerne om værdiansættelse.

Danske Sælgere

Ingen bemærkninger.

Ejendomsforeningen Danmark

Ingen bemærkninger.

Foreningen Danske revisorer

Efterspørger regler for værdiansættelsen af bilen.

Savner argumenter for ændringen for uopsigelige lejemål,

når rentevirkningen er meget beskeden.

Se kommentaren under Dansk Landbrug.

Forslaget sikrer, at lejere med uopsigelige lejekontrakter

ikke får en hurtigere afskrivningsprofil end tilsigtet.

Foreningen Registrerede Revisorer

Forslaget kan betyde en øget skat for personer, der i

tillid til gældende ret har købt en bil fx i januar 2004.

Forslaget kan give anledning til uenighed omkrig

værdiansættelsen af bilen. Det bør præciseres, at når bilen tages ud af

virksomhedsordningen, er anskaffelsestidspunktet lig med

udtagelsestidspunktet

ved efterfølgende beregning af fortjeneste og tab.

Se kommentaren under Advokatrådet.

Se kommentaren under Dansk Landbrug.

Foreningen Statsautoriserede Revisorer

Forslaget vil påføre virksomhederne et administrativt

merarbejde til værdiansættelse af overførte biler.

Det bør sikres, at bilens handelsværdi kan lægges til

grund ved beskatningen af den private rådighed.

Se kommentaren under Dansk Landbrug.

Forsikring og Pension

Ingen bemærkninger.

Frederiksberg kommune

Enig i, at de foreslåede ændringer fjerner en uhensigtsmæssighed

i lovgivningen. Foreslår, at ikrafttrædelsen sker fra forslaget

fremsættelsen, da udnyttelsen typisk sker ultimo indkomståret.

Se kommentaren under Advokatrådet.

HTS -

Handel, Transport

og Serviceerhvervene

Ingen bemærkninger.

Landbrugsrådet

Henviser til bemærkninger fra Dansk Landbrug.

Realkreditrådet

Ingen bemærkninger.

Skatterevisorforeningen

Det bør præciseres, hvordan bilens handelsværdi opgøres,

når den tages ud af virksomhedsordningen for at sikre, at der ikke

konstrueres handelspriser.

Se kommentaren under Dansk Landbrug.

Sammenfatning af økonomiske og administrative

konsekvenser

Positive konsekvenser

Negative konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner

Samlet skønnes forslaget at afværge et beskedent årligt

provenutab i omegnen af 5-7 mio. kr.

Ingen

Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner

Ingen

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget vurderes at have små direkte negative konsekvenser

for de virksomheder, der lader biler, som anvendes både erhvervsmæssigt og

privat, indgå i virksomhedsskatteordningen. På baggrund af oplysninger fra

Skatteministeriet vurderes det, at forslaget vil medføre direkte negative

konsekvenser på 5 – 7 mio. kr. årligt.

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget skønnes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det foreslås, at overfører en skattepligtig, der anvender

virksomhedsordningen, en bil, der benyttes både til erhvervsmæssige og

private

formål, fra virksomheden til den skattepligtige, behandles dette efter

afskrivningsloven

som et salg af bilen. Som salgssum anvendes handelsværdien på det tidspunkt,

hvor bilen tages ud af virksomhedsordningen.

Som reglerne er i dag kan personer, som driver selvstændig

erhvervsvirksomhed, benytte virksomhedsordningen. I virksomhedsskatteloven er

der fastsat særlige regler for behandlingen af blandet benyttede biler. Med

hensyn til biler, der benyttes både erhvervsmæssigt og privat, kan en

skattepligtig, der anvender virksomhedsordningen, vælge enten at lade bilerne

indgå fuldt ud i virksomheden eller at holde dem helt uden for virksomheden.

Hvis den skattepligtige lader bilen indgå i virksomhedsordningen, behandles

bilen i virksomheden som et fuldt erhvervsmæssigt aktiv. Det betyder, at der

er

fuldt fradrag for afskrivninger og øvrige driftsudgifter.

Der skal ikke foretages skattemæssig opgørelse af avance

eller tab, så længe bilens benyttelse fortsat er blandet. Det forhold, at den

blandet benyttede personbil udgår af virksomhedsordningen, udløser således i

sig selv ikke nogen skattemæssig avanceopgørelse. Skattemæssig opgørelse af

avance eller tab foretages først, når bilen afstås, eller såfremt den

faktiske

benyttelse forinden ændres til udelukkende privat benyttelse eller til

udelukkende erhvervsmæssig benyttelse.

Nedenstående eksempler illustrerer den

uhensigtsmæssige måde, disse regler kan anvendes på:

I december år 1 købes en bil for 300.000 kr., og den indgår

i virksomhedsordningen. Pr. 1/1 år 2 tages bilen ud af virksomhedsordningen.

Ultimo år 3 sælges bilen til en pris, der svarer til den afskrevne værdi

ultimo

år 1 dvs. 225.000 kr. Den erhvervsmæssige benyttelse er 10 pct.

I år 1 er der fuldt fradrag for afskrivninger (25 pct.) på

bilens værdi. Dette modsvares dog af, at virksomhedens indkomst forhøjes med

et

beløb for værdi af fri bil for de måneder, bilen har været i ordningen dvs. 1

måned (december). I år 2 og år 3, hvor bilen ikke indgår i

virksomhedsordningen, men fortsat benyttes både privat og erhvervsmæssigt,

kan

virksomhedsejeren vælge enten at modtage refusion fra virksomheden for de

faktiske udgifter til den erhvervsmæssige benyttelse (inklusiv afskrivninger)

eller modtage refusion fra virksomheden i henhold til Ligningsrådets

kilometersatser. I begge tilfælde vil udgifterne være fradragsberettiget for

virksomheden.

Hvis virksomhedsejeren vælger at modtage betaling efter

Ligningsrådets satser, så vil der ved salget af bilen ske en fordeling af

bilens værditab på de måneder/år, bilen har været respektive indenfor og

udenfor virksomhedsordningen, og afskrivninger foretaget i

virksomhedsordningen, der overstiger værdiforringelsen, vil blive

genbeskattet.

Der er altså ingen uhensigtsmæssigheder i lovgivningen i dette tilfælde.

Vælger virksomhedsejeren derimod at modtage refusion af de

faktiske udgifter, så vil de »ekstra« afskrivninger ikke blive genbeskattet.

Det vil særligt være tilfældet, hvis virksomhedsejeren vælger ikke at

foretage

afskrivninger i år 2 og 3. Kun 10 pct. af de afskrivninger, der foretages i

år

2 og år 3, kan fradrages i henhold til den erhvervsmæssige benyttelse. Derfor

vil det være fordelagtigt at foretage afskrivninger på 25 pct. af bilens

værdi

i år 1 og herefter undlade at afskrive yderligere på bilen i perioden, hvor

kun

en del af afskrivningerne kan fradrages og afhænde bilen, når den faktiske

værdiforringelse

svarer til den nedskrevne værdi, hvilket typisk er efter ca. 2 fulde års

ejertid.

Eksempel A og B illustrerer henholdsvis den nuværende

situation, hvor udtagningen ikke betragtes som et salg og den foreslåede

lovændring, hvor udtagningen betragtes som et salg. Det bemærkes, at de

faktiske udgifter, som virksomhedsejeren får refusion for af virksomheden,

ikke

er medtaget i eksemplet, da de indgår i år 2 og år 3 i både eksempel A og B

og

hermed ikke har nogen betydning for forskellen mellem de to eksempler.

Eksempel A

Udtagningen fra

virksomhedsordningen (VO) betragtes ikke som et salg.

Kr.

år 1

I VO

år 2

Udenfor VO

år 3

Udenfor VO

Sum

Købspris

300.000

Afskrivning

-75.000

0

0

Afskrivningssaldo (ult.)

225.000

Salgspris

225.000

Værdi af fri bil

6.250

Årets ændrede skattegrundlag

-68.750

0

0

-68.750

Eksempel B

Udtagningen fra

virksomhedsordningen (VO) betragtes som et salg. Det antages, at bilen er

faldet 20.000 kr. i værdi fra ultimo år 1 til primo år 2. »Ændret

skattegrundlag«

udenfor virksomhedsordningen (VO) er 10 pct. af de negative genvundne

afskrivninger (tabet) i henhold til den erhvervsmæssige benyttelse.

Kr.

år 1

år 2

år 3

Sum

I VO

I VO

Udenfor VO

Udenfor VO

Købspris

300.000

280.000

Salgspris

280.000

225.000

Afskrivning

-75.000

0

0

Afskrivningssaldo (ult.)

225.000

280.000

Genvundne afskrivninger

55.000

-55.000

Værdi af fri bil

6.250

Ændret skattegrundlag

-68.750

55.000

0

-5.500

Årets ændrede skattegrundlag

-68.750

55.000

-5.500

-19.250

Som det ses af eksempel A kan en virksomhedsejer, der

ønsker at købe en bil, der hovedsageligt skal benyttes privat med fordel

benytte den skitserede fremgangsmåde med at tage bilen ind og ud af

virksomhedsordningen

lige omkring et årsskifte. Hermed opnås skattemæssige afskrivninger på bilen

–

afskrivninger som ikke opnås, hvis bilen blev købt privat og som kun opnås i

begrænset omfang, hvis bilen ikke tages ind i virksomhedsordningen.

Skattemæssigt er værdien af at benytte fremgangsmåden knap 20.000 kr. i år 1.

Lovforslaget vil hindre denne uhensigtsmæssighed, idet der

vil blive foretaget beskatning af den del af afskrivningerne, der overstiger

den faktiske værdiforringelse af bilen. Da bilerne typisk kun holdes meget

kort

tid i virksomhedsordningen, men der foretages afskrivninger for et helt år,

vil

disse genvundne afskrivninger være betragtelige. Med lovforslaget vil

virksomheden jf. eksempel B opnå en samlet reduktion i skattegrundlaget på

19.250 kr. i løbet af de 3 år, svarende til en skatteværdi på knap 6.000 kr.

På

denne måde kompenseres det reelle værditab på bilen, målt i forhold til dens

erhvervsmæssige benyttelse. Dette tab fordeler sig som 20.000 kr. inde i

virksomhedsordningen, som der opnås fuldt fradrag for, mod at der betales

skat

af fri bil (6.250 kr.). Den resterende del af værditabet (55.000 kr.) sker,

da

bilen er trukket ud af virksomhedsordningen, og der opnås kun fradrag for 10

pct. af tabet i henhold til den erhvervsmæssige benyttelse.

Det bemærkes, at en virksomhedsejer, der overvejer at

trække en bil ud af virksomhedsordningen, må overveje andre aspekter end

afskrivningsmulighederne. Ved at holde bilen inde i virksomhedsordningen

opnås

fuldt fradrag for udgifter til bl.a. reparation og forsikring af bilen. Hvis

bilen

trækkes ud af virksomhedsordningen skal virksomhedsejeren selv betale disse

for

beskattede midler. Dette trækker i retning af, at det ikke er så fordelagtigt

at trække bilen ud af virksomhedsordning, som de viste beregninger indikerer.

Med forslaget sikres det, at beskatningen ved overførsel af

en blandet benyttet bil fra virksomheden til den skattepligtige, behandles

som

et salg af bilen svarende til reglerne i afskrivningslovens § 4. Den

foreslåede regel påvirker ikke andre skatteregler. Det fremgår af

afskrivningslovens § 4, at ændrer en skattepligtig benyttelsen af

driftsmidler eller skibe fra udelukkende erhvervsmæssig benyttelse til privat

benyttelse eller omvendt, behandles dette som salg henholdsvis køb af de

pågældende aktiver. Som salgssum eller købesum anvendes handelsværdien på det

tidspunkt, hvor bilen tages ud af virksomhedsordningen.

Til nr. 2

Som reglerne er i dag, kan udgifter efter afskrivningsloven

§ 39, stk. 1, til ombygning, forbedring eller indretning af lejede

lokaler, der anvendes erhvervsmæssigt til andet formål end beboelse,

afskrives

med indtil 20 pct. årligt. Det fremgår endvidere af bestemmelsen, at hvis

lejemålet er indgået for et bestemt tidsrum, kan den årlige afskrivning dog

ikke overstige et beløb svarende til, at afskrivning sker med lige store

årlige

beløb over lejeperioden.

I afgørelsen refereret i SKM 2003,223 fandt

Landsskatteretten, at en lejekontrakt, der indeholdt en uopsigelighedsperiode

på 10 år, ikke var indgået for et bestemt tidsrum, jf. afskrivningslovens

§ 39, stk. 1. Afskrivning af udgifter til indretning af lejede

lokaler kunne derfor foretages med indtil 20 pct. om året. Landsskatterettens

kendelse indebærer, at parterne kan aftale sig ud af reglen om, at den årlige

afskrivning ikke kan overstige et beløb svarende til, at afskrivning sker med

lige store årlige beløb over afskrivningsperioden. Selv om det reelt svarer

til, at lejemålet er indgået for et tidsrum på mindst 10 år, vil en lejer

således kunne afskrive afholdte udgifter til ombygning, forbedring eller

indretning af lejede lokaler over 5 år.

Det foreslås, at det tilføjes i afskrivningslovens

§ 39, stk. 1, at lejekontrakter, hvor der er aftalt uopsigelighed

fra

udlejers side, beskattes som aftaler om, at et lejemål er indgået for et

bestemt tidsrum. Herved sikres det, at også lejekontrakter, hvor der er

aftalt

uopsigelighed fra udlejers side, følger reglerne i afskrivningsloven

§ 39,

stk. 1, således at den årlige afskrivning ikke kan overstige et beløb

svarende til, at afskrivning sker med lige store årlige beløb over

lejeperioden.

Til nr. 3

I afskrivningslovens §§ 63-66 findes regler om en

forsøgsordning med højere afskrivningshastighed på driftsmidler og bygninger

ejet af virksomheder, der inden udgangen af 1994 er etableret i de oprettede

erhvervszoner.

Der er tale om en forsøgsordning, der er afgrænset såvel geografisk som

tidsmæssigt. Ordningen ophørte således med udgangen af 1999. Afskrivningerne

i

erhvervszoneområderne har fra og med indkomståret 2000 generelt skulle ske

efter afskrivningslovens almindelige regler.

Driftsmidler afskrives efter saldometoden. Afskrivninger

under erhvervszoneordningen skulle efter § 63 afskrives på en særskilt

saldo. Afskrivningssatsen udgjorde op til 60 pct. Ved begyndelsen af

indkomståret 2000 er det på den særskilt saldo nedskrevne beløb tillagt

saldoværdien på den ordinære saldo for driftsmidler. Hermed er de særlige

afskrivningsregler for driftsmidler i erhvervszoneordningen afviklet ved

overførslen af restsaldo til ordinær saldo.

For bygninger og installationer afskrives hver bygning og

installation på hver sin saldo. I perioden fra etableringen i erhvervszonen

og

frem til og med indkomståret 1999 har der kunnet afskrives med fordoblet

afskrivningssats på bygninger og installationer. Fra og med indkomståret 2000

er

restsaldoen for disse bygninger og installationer afskrevet med den ordinære

sats. Ordningen for bygninger og installationer er således afviklet ved, at

afskrivningssatsen fra indkomståret 2000 er nedsat til de ordinære

afskrivningssatser.

Reglerne i afskrivningslovens §§ 63-66 er hermed

blevet overflødige. Det foreslås derfor, at reglerne ophæves.

Til § 2

Der er tale om en teknisk konsekvensrettelse som følge af

en tidligere ændring i virksomhedsskatteloven.

Til § 3

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft dagen

efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Det foreslås i stk. 2, at lovens § 1, nr. 1, har

virkning for overførsel af biler, der er anskaffet den 7. oktober 2004 eller

senere, og som overføres den 7. oktober 2004 eller senere fra virksomheden

til

den skattepligtige med virkning for indkomståret 2005.

Det foreslås i stk. 3, at lovens § 1, nr. 2, har

virkning for lejekontrakter, hvor der er aftalt uopsigelighed fra udlejers

side, som er indgået den 7. oktober 2004 eller derefter.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov om skattemæssige afskrivninger

(afskrivningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 973 af 22. november 2002, som

ændret ved § 1 i lov nr. 458 af 9. juni 2004 og § 1 i lov nr. 464

af 9. juni 2004, foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 4

indsættes som stk. 2:

»Stk. 2.

Overfører en skattepligtig, der anvender virksomhedsordningen, jf.

virksomhedsskattelovens afsnit 1, en bil, der benyttes både til

erhvervsmæssige

og private formål, fra virksomheden til den skattepligtige, behandles dette

efter denne lov som et salg af bilen. Som salgssum anvendes handelsværdien på

det tidspunkt, hvor bilen tages ud af virksomhedsordningen.«

§ 39.

Udgifter til ombygning, forbedring eller indretning af lejede lokaler, der

anvendes erhvervsmæssigt til andet formål end beboelse, afskrives med indtil

20 pct. årligt. Hvis lejemålet er indgået for et bestemt tidsrum, kan den

årlige afskrivning dog ikke overstige et beløb svarende til, at afskrivning

sker med lige store årlige beløb over lejeperioden.

Stk. 2-6

- - -

2.

I

§ 39, stk. 1,

indsættes efter »tidsrum,«:

»eller hvor der er aftalt uopsigelighed fra udlejers side,«

§§ 63-66.

- - -

3.

§§ 63-66

ophæves.

§ 63.

Driver en skattepligtig inden udgangen af kalenderåret 1994

erhvervsvirksomhed

i et område, der er udpeget til erhvervszone efter § 3 i lov om

planlægning, finder bestemmelserne i stk. 2-8 anvendelse.

Stk. 2.

Samtlige

de til virksomheden hørende driftsmidler, der udelukkende benyttes

erhvervsmæssigt i erhvervszonen, og som er anskaffet, efter at erhvervszonen

blev udpeget, afskrives på en særskilt saldo for det indkomstår, hvori

virksomhed i erhvervszonen påbegyndes, og for senere indkomstår, dog senest

for indkomståret 1999, jf. dog stk. 3-5. Afskrivning på særskilt saldo

giver adgang til anvendelse af forhøjet afskrivningssats efter stk. 6.

Det er dog et vilkår for afskrivning på særskilt saldo, at virksomheden har

været i uafbrudt drift i erhvervszonen i hele vedkommende indkomstår.

Stk. 3.

Bestemmelsen i stk. 2 finder ikke anvendelse på driftsmidler inden for

landbrug og fiskeri, herunder forædlingsindustrien vedrørende landbrugsvarer

og fiskeforædlingsindustrien, såfremt der ydes eller er ydet offentlig støtte

til anskaffelsen af de pågældende driftsmidler og der opstår

tilbagebetalingskrav

herfor, der ikke er endeligt indfriet.

Stk. 4.

Bestemmelsen i stk. 2 finder ikke anvendelse på driftsmidler i

landbruget

og forædlingsindustrien vedrørende landbrugsvarer, hvor betingelserne for

støtte i forordning nr. 2328/91 om forbedring af landbrugsstrukturernes

effektivitet og forordning nr. 866/90 om forbedring af vilkårene for

forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter ikke er opfyldt. Såfremt der

ikke søges støtte efter forordning nr. 866/90, skal alene de materielle

betingelser

i forordningen være opfyldt. Skatteministeren bemyndiges til at fastsætte en

fortegnelse over EF-retsakter med tilhørende gennemførelsesregler, som måtte

udfylde, ændre, afløse eller supplere de i 1. pkt. nævnte forordninger.

Bestemmelsen i stk. 2 finder ikke anvendelse på driftsmidler, hvor

betingelserne

for støtte i medfør af de i fortegnelsen nævnte forskrifter ikke er opfyldt.

Stk. 5.

Bestemmelsen i stk. 2 finder ikke anvendelse på driftsmidler i

1)

skibsbygningsindustrien,

2)

kunstfiberindustrien,

3)

motorkøretøjsindustrien,

for så vidt angår projekter over 90 mio. kr., eller

4)

kul- og

stålindustrien.

Stk. 6.

Afskrivning på særskilt saldo efter stk. 2 kan udgøre indtil 60 pct. af

den afskrivningsberettigede saldoværdi.

Stk. 7.

Foretager

en virksomhed afskrivning på såvel en særskilt saldo som på ordinær saldo,

jf. § 5, kan et fremkommet negativt saldobeløb efter den skattepligtiges

valg udlignes ved, at det fradrages i den anden saldo.

Stk. 8.

Det på

særskilt saldo nedskrevne beløb, som er opgjort ved slutningen af

indkomståret 1999, tillægges saldoværdien på ordinær saldo, jf. § 5, ved

begyndelsen af indkomståret 2000.

§ 64.

Såfremt et driftsmiddel, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt i en

erhvervszone og afskrives på særskilt saldo som nævnt i § 63, flyttes

uden for erhvervszonen til fortsat udelukkende erhvervsmæssig benyttelse,

nedsættes den afskrivningsberettigede saldoværdi på den særskilte

driftsmiddelsaldo

med driftsmidlets handelsværdi. Handelsværdien tillægges samtidig

virksomhedens

ordinære driftsmiddelsaldo.

Stk. 2.

Såfremt

et driftsmiddel, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt uden for en

erhvervszone, flyttes til en erhvervszone og betingelserne for afskrivning på

særskilt saldo som nævnt i § 63 er opfyldt, nedsættes den

afskrivningsberettigede

saldoværdi på den ordinære driftsmiddelsaldo med driftsmidlets handelsværdi.

Handelsværdien tillægges samtidig den særskilte driftsmiddelsaldo.

§ 65.

For bygninger og installationer som nævnt i §§ 14 og 15, der er

beliggende

i en erhvervszone, og som er anskaffet, efter at erhvervszonen blev udpeget,

og som benyttes erhvervsmæssigt af en virksomhed etableret i erhvervszonen

inden udgangen af kalenderåret 1994, fordobles de i § 17 nævnte

afskrivningssatser gældende for det indkomstår, hvori erhvervsmæssig

benyttelse

i erhvervszonen påbegyndes, og for senere indkomstår, dog senest for

indkomståret 1999.

Stk. 2.

Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på bygninger og

installationer

m.v. inden for landbrug og fiskeri, herunder forædlingsindustrien vedrørende

landbrugsvarer og fiskeforædlingsindustrien, såfremt der ydes eller er ydet

offentlig støtte til anskaffelsen af de pågældende bygninger og

installationer

m.v. og der opstår tilbagebetalingskrav herfor, der ikke er endeligt

indfriet.

Stk. 3.

Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på bygninger og

installationer

m.v. i landbruget og forædlingsindustrien vedrørende landbrugsvarer, hvor

betingelserne

for støtte i forordning nr. 2328/91 om forbedring af landbrugsstrukturernes

effektivitet og forordning nr. 866/90 om forbedring af vilkårene for

forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter ikke er opfyldt. Såfremt der

ikke søges støtte efter forordning nr. 866/90, skal alene de materielle

betingelser i forordningen være opfyldt. Skatteministeren bemyndiges til at

fastsætte, hvilke EF- retsakter med tilhørende gennemførelsesregler der måtte

udfylde, ændre, afløse eller supplere de i 1. pkt. nævnte forordninger.

Bestemmelsen i stk. 1 finder herefter ikke anvendelse på bygninger og

installationer m.v., hvor betingelserne for støtte i medfør af de i

fortegnelsen

nævnte forskrifter ikke er opfyldt.

Stk. 4.

Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på bygninger og

installationer

m.v. i

1)

skibsbygningsindustrien,

2)

kunstfiberindustrien,

3)

motorkøretøjsindustrien,

for så vidt angår projekter over 90 mio. kr., eller

4)

kul- og

stålindustrien.

§ 66.

I øvrigt finder reglerne i kapitel 2 og 3 tilsvarende anvendelse for aktiver,

der afskrives efter reglerne i §§ 63-65.

§ 2

I lov om indkomstbeskatning af selvstændigt

erhvervsdrivende m.v. (virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 830

af 2. august 2004, foretages følgende ændringer:

§ 3.

-

- -

Stk. 5.

Er

indestående på indskudskonto opgjort efter stk. 2-5 negativt, og

dokumenterer den skattepligtige, at alle de til virksomheden hørende aktiver

og gældsposter er medregnet i opgørelsen, samt at den medregnede gæld er

erhvervsmæssig,

sættes indestående på indskudskontoen dog til nul.

Stk. 6 og 7

- - -

1.

I

§ 3, stk. 5,

ændres:

»stk. 2-5« til »stk. 2-4«.

Lignende dokumenter