Forslag til Lov om ændring af afskrivningsloven og virksomhedsskatteloven (Justeringer af erhvervsbeskatningen)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 7. oktober 2004 af
skatteministeren (Kristian Jensen)
Forslag
til
Lov om ændring af afskrivningsloven og virksomhedsskatteloven
(Justeringer af erhvervsbeskatningen)
§ 1
I lov om skattemæssige afskrivninger
(afskrivningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 973 af 22. november 2002, som
ændret ved § 1 i lov nr. 458 af 9. juni 2004 og § 1 i lov nr. 464
af
9. juni 2004, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 4
indsættes som stk. 2:
»Stk. 2.
Overfører en skattepligtig, der anvender virksomhedsordningen, jf.
virksomhedsskattelovens afsnit 1, en bil, der benyttes både til
erhvervsmæssige
og private formål, fra virksomheden til den skattepligtige, behandles dette
efter denne lov som et salg af bilen. Som salgssum anvendes handelsværdien på
det tidspunkt, hvor bilen tages ud af virksomhedsordningen.«
2.
I
§ 39, stk. 1,
indsættes efter
»tidsrum,«: »eller hvor der er aftalt uopsigelighed fra udlejers side,«
3.
§§ 63-66
Læs alt
ophæves.
§ 2
I lov om indkomstbeskatning af selvstændigt
erhvervsdrivende m.v. (virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 830
af 2. august 2004, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 3, stk. 5,
ændres:
»stk. 2-5« til »stk. 2-4«.
§ 3
Stk. 1.
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2.
Lovens
§ 1, nr. 1, har virkning for overførsel af biler, der er anskaffet den
7.
oktober 2004 eller senere, og som overføres den 7. oktober 2004 eller senere
fra virksomheden til den skattepligtige med virkning for indkomståret 2005.
Stk. 3.
Lovens
§ 1, nr. 2, har virkning for lejekontrakter, hvor der er aftalt
uopsigelighed fra udlejers side, som er indgået den 7. oktober 2004 eller
derefter.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Formålet med lovforslaget
Skatteministeriet har på nogle områder identificeret en
række utilsigtede virkninger af de gældende regler for beskatningen af
erhvervsvirksomheder. Lovforslaget har til formål at ændre reglerne, så disse
utilsigtede virkninger undgås.
2. Lovforslagets enkelte dele
Blandede biler i virksomhedsskatteordningen
Det foreslås, at der skal ske beskatning af genvundne
afskrivninger vedrørende en blandet anvendt bil, når bilen udtages af
virksomhedsordningen. Der skal være tale om en beskatning, som om bilen var
solgt på dette tidspunkt.
Biler, der både anvendes erhvervsmæssigt og privat
(blandede biler) kan indgå i virksomhedsordningen. Der er konstateret en
væsentlig stigning i antallet af erhvervsdrivende, der overfører nyindkøbte
blandet benyttede biler til virksomhedsordningen sidst på året, hvilket giver
ret til fradrag for et helt års afskrivninger, men som allerede året efter
tager bilen ud af virksomhedsordningen igen. Når bilen tages ud af
virksomhedsordningen
betragtes det ikke som et salg, og der sker ikke beskatning af genvundne
afskrivninger, hvis anvendelsen af bilen fortsat er den samme. Beskatningen
sker først på det tidspunkt, hvor bilen sælges. Hvis dette først sker efter
en
årrække, vil der næppe være tale om genvundne afskrivninger. Hvis der er tale
om tab, kan der opnås tabsfradrag. I den periode, hvor en blandet benyttet
bil
indgår i virksomhedsordningen, skal den skattepligtige beskattes af den
private
brug af bilen efter reglerne om beskatning af fri bil. Som nævnt kan denne
periode efter den skattepligtiges eget valg gøres meget kort.
Kombinationen af de forskellige regelsæt betyder, at en
skatteyder kan indskyde en bil i virksomhedsordningen sidst på året, få
fradrag
for et helt års afskrivninger, og efter årsskiftet tage bilen ud af
virksomhedsordningen
igen. Skattemæssigt belastes den skattepligtige kun af denne manøvre med,
hvad
der svarer til beskatningen af fri bil i de få måneder, bilen er i
virksomhedsordningen.
Ved at indføre regler, som gør det muligt at beskatte
genvundne afskrivninger, når bilen tages ud af virksomhedsordningen, fjernes
denne uhensigtsmæssighed.
Lejekontrakter med uopsigelighedsperiode
Det foreslås, at afskrivningsloven ændres, således at
lejekontrakter, hvor der er aftalt uopsigelighed fra udlejers side
sidestilles
med aftaler om, at et lejemål er indgået for et bestemt tidsrum, således at
den
årlige afskrivning ikke kan overstige et beløb svarende til, at afskrivning
sker med lige store årlige beløb over lejeperioden.
Udgifter til ombygning, forbedring eller indretning af
lejede erhvervsmæssige lokaler kan afskrives med indtil 20 pct. årligt. Hvis
lejemålet er indgået for et bestemt tidsrum, kan den årlige afskrivning dog
ikke overstige et beløb svarende til, at afskrivning sker med lige store
årlige
beløb over lejeperioden. Landsskatteretten har i en afgørelse fundet, at en
lejekontrakt,
der indeholdt en uopsigelighedsperiode fra udlejers side på 10 år ikke var
indgået for et bestemt tidsrum. Afskrivning af udgifter til indretning af
lejede lokaler kunne derfor i den konkrete sag foretages med indtil 20 pct.
om
året. Afgørelsen medfører, at selv om et lejemål reelt er indgået for et
tidsrum af i hvert fald 10 år, kan lejer afskrive afholdte udgifter til
ombygning, forbedring eller indretning af de lejede lokaler over 5 år. Med de
foreslåede ændringer fjernes denne uhensigtsmæssighed.
Ophævelse af afskrivning under
erhvervszoneordningen
I afskrivningslovens §§ 63-66 findes regler om en
forsøgsordning med højere afskrivningshastighed på driftsmidler og bygninger
ejet af virksomheder, der inden udgangen af 1994 er etableret i de oprettede
erhvervszoner.
Der er tale om en forsøgsordning, der er afgrænset såvel geografisk som
tidsmæssigt. Ordningen ophørte således med udgangen af 1999. Afskrivningerne
i
erhvervszoneområderne har fra og med indkomståret 2000 generelt skulle ske
efter afskrivningslovens almindelige regler. Reglerne i afskrivningslovens
§§ 63-66 er hermed blevet overflødige. Det foreslås derfor, at reglerne
ophæves.
3. Provenumæssige konsekvenser for stat, amt
og kommune
Samlet skønnes forslaget at medføre en beskeden årlig
provenugevinst i omegnen af 5-7 mio. kr. De provenumæssige konsekvenser for
hver enkelt forslag er nærmere gennemgået nedenfor.
Ad blandede biler
Det skønnes, at lovforslaget vil afværge et beskedent
årligt provenutab i omegnen af 5-7 mio. kr. som følge af, at afskrivninger på
blandede benyttede biler, der tages ud af virksomhedsordningen genbeskattes,
hvis afskrivningerne har oversteget den faktiske værdiforringelse. Det
skønnes,
at ca. halvdelen af det afværgede provenutab vil tilfalde kommunerne. I
finansåret
2005 skønnes provenuvirkningen at blive 5-7 mio. kr.
Ad uopsigelige lejeaftaler
Da en lejer – uanset om lejemålet er opsigeligt eller
uopsigeligt – har afskrivningsadgang for udgifter til ombygning,
forbedring
eller indretning af lejemålet, er det ikke meningsfyldt at tale om en
provenueffekt af forslaget. Forslaget indebærer alene, at et utilsigtet
rentetab ikke opstår som følge af, at lejere med uopsigelige lejekontrakter
over 5 års varighed opnår en hurtigere afskrivningsprofil end tilsigtet. I
Danmark er det meget almindeligt, at det er udlejer, der afholder udgifter
til
ombygning, forbedring og indretning af et lejemål. Derfor skønnes det anførte
rentetab beskedent.
Ad erhvervszoner
Forslaget har ingen provenumæssige konsekvenser, da der
alene er tale om at fjerne en ordning, der er ophørt.
4. Administrative konsekvenser for stat, amter og
kommuner
Forslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser
for stat, amter og kommuner.
5. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget vurderes at have små direkte negative
konsekvenser for de virksomheder, der lader biler, som anvendes både
erhvervsmæssigt og privat, indgå i virksomhedsskatteordningen. På baggrund af
oplysninger fra Skatteministeriet vurderes det, at forslaget vil medføre
direkte negative konsekvenser på 5 – 7 mio. kr. årligt.
Det skyldes, at lovforslaget indfører mulighed for at
beskatte genvundne afskrivninger, når en blandet anvendt bil tages ud af
virksomhedsskatteordning. Derved forhindrer lovforslaget, at ejerne af
virksomheden
lader en bil indgå i virksomhedsskatteordning sidst på året, at virksomheden
derefter får fradrag for et helt års afskrivninger, og at virksomhedens ejer
efter årsskiftet tager bilen ud af virksomhedsskatteordningen igen. Denne
fremgangsmåde har hidtil betydet, at virksomhederne fik en utilsigtet
fradragsmulighed.
Forslaget vurderes herudover ikke at medføre afledte eller
strukturelle økonomiske konsekvenser.
6. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget vurderes ikke at medføre nogen ændring i
virksomhedernes administrative arbejde. Forslaget er derfor ikke forelagt et
af
Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.
7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget skønnes ikke at have miljømæssige
konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
9. Høring
Forslaget har været til høring hos:
Advokatrådet, Amtsrådsforeningen i Danmark,
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Børsmæglerforeningen, Danmarks Aktive
handelsrejsende, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Ejendomsmæglerforening,
Dansk Handel og Service, Dansk Industri, Dansk Iværksætterforening, Dansk
Landbrug, Danske Entreprenører, Danske Sælgere, Den danske
Skatteborgerforening, Ejendomsforeningen Danmark, Finansrådet,
Finanstilsynet,
Erhvervs- og Byggestyrelsen, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Foreningen
Danske
Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer,
Foreningen
Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Registrerede revisorer,
Forsikring & Pension, Frederiksberg Kommune, Grundejernes
Landsorganisation,
Håndværksrådet, HTS- Handel, Transport og Serviceerhvervene,
Justitsministeriet, Københavns Kommune, Kommunernes Landsforening,
Landbrugsrådet, Landsorganisationen i Danmark, Landsskatteretten, Ledernes
Hovedorganisation, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Nationalbanken,
Parcelhusejernes
Landsorganisation, Realkreditrådet, Skaffechefforeningen,
Skatterevisorforeningen og Told- og Skattestyrelsen.
De høringssvar, der er modtaget fra organisationerne, samt
kommentarer hertil, er kort gengivet i skemaet nedenfor:
Organisation
Bemærkninger til forslaget
Kommentarer til høringssvar
Advokatrådet
Ikrafttrædelsen præciseres i relation til bilens anskaffelsestidspunkt
og tidspunktet for udtagelse af virksomhedsordningen.
Lovens ikrafttræden ændres, således at loven får
virkning for biler, der er anskaffet den 5. oktober 2004 eller senere, og som
overføres den 5. oktober 2004 eller senere fra virksomheden til den
skattepligtige
med virkning for indkomståret 2005.
Dansk Industri
Ingen bemærkninger.
Dansk Landbrug
Det bør fastslås, at handelsværdien til den pris, som
den erhvervsdrivende kan opnå ved en uafhængig tredjemand. Af
retssikkerhedsmæssige
grunde fx ved en autoriseret forhandler.
Det medgives, at det nogle gange kan være svært at
værdiansætte en bil. Biler er som andre driftsmidler og skibe allerede i dag
omfattet af reglerne om værdiansættelse til handelsprisen, uden at dette
giver anledning til særlige problemer. Forslaget ses derfor ikke i særlig
grad at give grundlag for en ændring af reglerne om værdiansættelse.
Danske Sælgere
Ingen bemærkninger.
Ejendomsforeningen Danmark
Ingen bemærkninger.
Foreningen Danske revisorer
Efterspørger regler for værdiansættelsen af bilen.
Savner argumenter for ændringen for uopsigelige lejemål,
når rentevirkningen er meget beskeden.
Se kommentaren under Dansk Landbrug.
Forslaget sikrer, at lejere med uopsigelige lejekontrakter
ikke får en hurtigere afskrivningsprofil end tilsigtet.
Foreningen Registrerede Revisorer
Forslaget kan betyde en øget skat for personer, der i
tillid til gældende ret har købt en bil fx i januar 2004.
Forslaget kan give anledning til uenighed omkrig
værdiansættelsen af bilen. Det bør præciseres, at når bilen tages ud af
virksomhedsordningen, er anskaffelsestidspunktet lig med
udtagelsestidspunktet
ved efterfølgende beregning af fortjeneste og tab.
Se kommentaren under Advokatrådet.
Se kommentaren under Dansk Landbrug.
Foreningen Statsautoriserede Revisorer
Forslaget vil påføre virksomhederne et administrativt
merarbejde til værdiansættelse af overførte biler.
Det bør sikres, at bilens handelsværdi kan lægges til
grund ved beskatningen af den private rådighed.
Se kommentaren under Dansk Landbrug.
Forsikring og Pension
Ingen bemærkninger.
Frederiksberg kommune
Enig i, at de foreslåede ændringer fjerner en uhensigtsmæssighed
i lovgivningen. Foreslår, at ikrafttrædelsen sker fra forslaget
fremsættelsen, da udnyttelsen typisk sker ultimo indkomståret.
Se kommentaren under Advokatrådet.
HTS -
Handel, Transport
og Serviceerhvervene
Ingen bemærkninger.
Landbrugsrådet
Henviser til bemærkninger fra Dansk Landbrug.
Realkreditrådet
Ingen bemærkninger.
Skatterevisorforeningen
Det bør præciseres, hvordan bilens handelsværdi opgøres,
når den tages ud af virksomhedsordningen for at sikre, at der ikke
konstrueres handelspriser.
Se kommentaren under Dansk Landbrug.
Sammenfatning af økonomiske og administrative
konsekvenser
Positive konsekvenser
Negative konsekvenser
Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner
Samlet skønnes forslaget at afværge et beskedent årligt
provenutab i omegnen af 5-7 mio. kr.
Ingen
Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner
Ingen
Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget vurderes at have små direkte negative konsekvenser
for de virksomheder, der lader biler, som anvendes både erhvervsmæssigt og
privat, indgå i virksomhedsskatteordningen. På baggrund af oplysninger fra
Skatteministeriet vurderes det, at forslaget vil medføre direkte negative
konsekvenser på 5 – 7 mio. kr. årligt.
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget skønnes ikke at have miljømæssige konsekvenser.
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det foreslås, at overfører en skattepligtig, der anvender
virksomhedsordningen, en bil, der benyttes både til erhvervsmæssige og
private
formål, fra virksomheden til den skattepligtige, behandles dette efter
afskrivningsloven
som et salg af bilen. Som salgssum anvendes handelsværdien på det tidspunkt,
hvor bilen tages ud af virksomhedsordningen.
Som reglerne er i dag kan personer, som driver selvstændig
erhvervsvirksomhed, benytte virksomhedsordningen. I virksomhedsskatteloven er
der fastsat særlige regler for behandlingen af blandet benyttede biler. Med
hensyn til biler, der benyttes både erhvervsmæssigt og privat, kan en
skattepligtig, der anvender virksomhedsordningen, vælge enten at lade bilerne
indgå fuldt ud i virksomheden eller at holde dem helt uden for virksomheden.
Hvis den skattepligtige lader bilen indgå i virksomhedsordningen, behandles
bilen i virksomheden som et fuldt erhvervsmæssigt aktiv. Det betyder, at der
er
fuldt fradrag for afskrivninger og øvrige driftsudgifter.
Der skal ikke foretages skattemæssig opgørelse af avance
eller tab, så længe bilens benyttelse fortsat er blandet. Det forhold, at den
blandet benyttede personbil udgår af virksomhedsordningen, udløser således i
sig selv ikke nogen skattemæssig avanceopgørelse. Skattemæssig opgørelse af
avance eller tab foretages først, når bilen afstås, eller såfremt den
faktiske
benyttelse forinden ændres til udelukkende privat benyttelse eller til
udelukkende erhvervsmæssig benyttelse.
Nedenstående eksempler illustrerer den
uhensigtsmæssige måde, disse regler kan anvendes på:
I december år 1 købes en bil for 300.000 kr., og den indgår
i virksomhedsordningen. Pr. 1/1 år 2 tages bilen ud af virksomhedsordningen.
Ultimo år 3 sælges bilen til en pris, der svarer til den afskrevne værdi
ultimo
år 1 dvs. 225.000 kr. Den erhvervsmæssige benyttelse er 10 pct.
I år 1 er der fuldt fradrag for afskrivninger (25 pct.) på
bilens værdi. Dette modsvares dog af, at virksomhedens indkomst forhøjes med
et
beløb for værdi af fri bil for de måneder, bilen har været i ordningen dvs. 1
måned (december). I år 2 og år 3, hvor bilen ikke indgår i
virksomhedsordningen, men fortsat benyttes både privat og erhvervsmæssigt,
kan
virksomhedsejeren vælge enten at modtage refusion fra virksomheden for de
faktiske udgifter til den erhvervsmæssige benyttelse (inklusiv afskrivninger)
eller modtage refusion fra virksomheden i henhold til Ligningsrådets
kilometersatser. I begge tilfælde vil udgifterne være fradragsberettiget for
virksomheden.
Hvis virksomhedsejeren vælger at modtage betaling efter
Ligningsrådets satser, så vil der ved salget af bilen ske en fordeling af
bilens værditab på de måneder/år, bilen har været respektive indenfor og
udenfor virksomhedsordningen, og afskrivninger foretaget i
virksomhedsordningen, der overstiger værdiforringelsen, vil blive
genbeskattet.
Der er altså ingen uhensigtsmæssigheder i lovgivningen i dette tilfælde.
Vælger virksomhedsejeren derimod at modtage refusion af de
faktiske udgifter, så vil de »ekstra« afskrivninger ikke blive genbeskattet.
Det vil særligt være tilfældet, hvis virksomhedsejeren vælger ikke at
foretage
afskrivninger i år 2 og 3. Kun 10 pct. af de afskrivninger, der foretages i
år
2 og år 3, kan fradrages i henhold til den erhvervsmæssige benyttelse. Derfor
vil det være fordelagtigt at foretage afskrivninger på 25 pct. af bilens
værdi
i år 1 og herefter undlade at afskrive yderligere på bilen i perioden, hvor
kun
en del af afskrivningerne kan fradrages og afhænde bilen, når den faktiske
værdiforringelse
svarer til den nedskrevne værdi, hvilket typisk er efter ca. 2 fulde års
ejertid.
Eksempel A og B illustrerer henholdsvis den nuværende
situation, hvor udtagningen ikke betragtes som et salg og den foreslåede
lovændring, hvor udtagningen betragtes som et salg. Det bemærkes, at de
faktiske udgifter, som virksomhedsejeren får refusion for af virksomheden,
ikke
er medtaget i eksemplet, da de indgår i år 2 og år 3 i både eksempel A og B
og
hermed ikke har nogen betydning for forskellen mellem de to eksempler.
Eksempel A
Udtagningen fra
virksomhedsordningen (VO) betragtes ikke som et salg.
Kr.
år 1
I VO
år 2
Udenfor VO
år 3
Udenfor VO
Sum
Købspris
300.000
Afskrivning
-75.000
0
0
Afskrivningssaldo (ult.)
225.000
Salgspris
225.000
Værdi af fri bil
6.250
Årets ændrede skattegrundlag
-68.750
0
0
-68.750
Eksempel B
Udtagningen fra
virksomhedsordningen (VO) betragtes som et salg. Det antages, at bilen er
faldet 20.000 kr. i værdi fra ultimo år 1 til primo år 2. »Ændret
skattegrundlag«
udenfor virksomhedsordningen (VO) er 10 pct. af de negative genvundne
afskrivninger (tabet) i henhold til den erhvervsmæssige benyttelse.
Kr.
år 1
år 2
år 3
Sum
I VO
I VO
Udenfor VO
Udenfor VO
Købspris
300.000
280.000
Salgspris
280.000
225.000
Afskrivning
-75.000
0
0
Afskrivningssaldo (ult.)
225.000
280.000
Genvundne afskrivninger
55.000
-55.000
Værdi af fri bil
6.250
Ændret skattegrundlag
-68.750
55.000
0
-5.500
Årets ændrede skattegrundlag
-68.750
55.000
-5.500
-19.250
Som det ses af eksempel A kan en virksomhedsejer, der
ønsker at købe en bil, der hovedsageligt skal benyttes privat med fordel
benytte den skitserede fremgangsmåde med at tage bilen ind og ud af
virksomhedsordningen
lige omkring et årsskifte. Hermed opnås skattemæssige afskrivninger på bilen
–
afskrivninger som ikke opnås, hvis bilen blev købt privat og som kun opnås i
begrænset omfang, hvis bilen ikke tages ind i virksomhedsordningen.
Skattemæssigt er værdien af at benytte fremgangsmåden knap 20.000 kr. i år 1.
Lovforslaget vil hindre denne uhensigtsmæssighed, idet der
vil blive foretaget beskatning af den del af afskrivningerne, der overstiger
den faktiske værdiforringelse af bilen. Da bilerne typisk kun holdes meget
kort
tid i virksomhedsordningen, men der foretages afskrivninger for et helt år,
vil
disse genvundne afskrivninger være betragtelige. Med lovforslaget vil
virksomheden jf. eksempel B opnå en samlet reduktion i skattegrundlaget på
19.250 kr. i løbet af de 3 år, svarende til en skatteværdi på knap 6.000 kr.
På
denne måde kompenseres det reelle værditab på bilen, målt i forhold til dens
erhvervsmæssige benyttelse. Dette tab fordeler sig som 20.000 kr. inde i
virksomhedsordningen, som der opnås fuldt fradrag for, mod at der betales
skat
af fri bil (6.250 kr.). Den resterende del af værditabet (55.000 kr.) sker,
da
bilen er trukket ud af virksomhedsordningen, og der opnås kun fradrag for 10
pct. af tabet i henhold til den erhvervsmæssige benyttelse.
Det bemærkes, at en virksomhedsejer, der overvejer at
trække en bil ud af virksomhedsordningen, må overveje andre aspekter end
afskrivningsmulighederne. Ved at holde bilen inde i virksomhedsordningen
opnås
fuldt fradrag for udgifter til bl.a. reparation og forsikring af bilen. Hvis
bilen
trækkes ud af virksomhedsordningen skal virksomhedsejeren selv betale disse
for
beskattede midler. Dette trækker i retning af, at det ikke er så fordelagtigt
at trække bilen ud af virksomhedsordning, som de viste beregninger indikerer.
Med forslaget sikres det, at beskatningen ved overførsel af
en blandet benyttet bil fra virksomheden til den skattepligtige, behandles
som
et salg af bilen svarende til reglerne i afskrivningslovens § 4. Den
foreslåede regel påvirker ikke andre skatteregler. Det fremgår af
afskrivningslovens § 4, at ændrer en skattepligtig benyttelsen af
driftsmidler eller skibe fra udelukkende erhvervsmæssig benyttelse til privat
benyttelse eller omvendt, behandles dette som salg henholdsvis køb af de
pågældende aktiver. Som salgssum eller købesum anvendes handelsværdien på det
tidspunkt, hvor bilen tages ud af virksomhedsordningen.
Til nr. 2
Som reglerne er i dag, kan udgifter efter afskrivningsloven
§ 39, stk. 1, til ombygning, forbedring eller indretning af lejede
lokaler, der anvendes erhvervsmæssigt til andet formål end beboelse,
afskrives
med indtil 20 pct. årligt. Det fremgår endvidere af bestemmelsen, at hvis
lejemålet er indgået for et bestemt tidsrum, kan den årlige afskrivning dog
ikke overstige et beløb svarende til, at afskrivning sker med lige store
årlige
beløb over lejeperioden.
I afgørelsen refereret i SKM 2003,223 fandt
Landsskatteretten, at en lejekontrakt, der indeholdt en uopsigelighedsperiode
på 10 år, ikke var indgået for et bestemt tidsrum, jf. afskrivningslovens
§ 39, stk. 1. Afskrivning af udgifter til indretning af lejede
lokaler kunne derfor foretages med indtil 20 pct. om året. Landsskatterettens
kendelse indebærer, at parterne kan aftale sig ud af reglen om, at den årlige
afskrivning ikke kan overstige et beløb svarende til, at afskrivning sker med
lige store årlige beløb over afskrivningsperioden. Selv om det reelt svarer
til, at lejemålet er indgået for et tidsrum på mindst 10 år, vil en lejer
således kunne afskrive afholdte udgifter til ombygning, forbedring eller
indretning af lejede lokaler over 5 år.
Det foreslås, at det tilføjes i afskrivningslovens
§ 39, stk. 1, at lejekontrakter, hvor der er aftalt uopsigelighed
fra
udlejers side, beskattes som aftaler om, at et lejemål er indgået for et
bestemt tidsrum. Herved sikres det, at også lejekontrakter, hvor der er
aftalt
uopsigelighed fra udlejers side, følger reglerne i afskrivningsloven
§ 39,
stk. 1, således at den årlige afskrivning ikke kan overstige et beløb
svarende til, at afskrivning sker med lige store årlige beløb over
lejeperioden.
Til nr. 3
I afskrivningslovens §§ 63-66 findes regler om en
forsøgsordning med højere afskrivningshastighed på driftsmidler og bygninger
ejet af virksomheder, der inden udgangen af 1994 er etableret i de oprettede
erhvervszoner.
Der er tale om en forsøgsordning, der er afgrænset såvel geografisk som
tidsmæssigt. Ordningen ophørte således med udgangen af 1999. Afskrivningerne
i
erhvervszoneområderne har fra og med indkomståret 2000 generelt skulle ske
efter afskrivningslovens almindelige regler.
Driftsmidler afskrives efter saldometoden. Afskrivninger
under erhvervszoneordningen skulle efter § 63 afskrives på en særskilt
saldo. Afskrivningssatsen udgjorde op til 60 pct. Ved begyndelsen af
indkomståret 2000 er det på den særskilt saldo nedskrevne beløb tillagt
saldoværdien på den ordinære saldo for driftsmidler. Hermed er de særlige
afskrivningsregler for driftsmidler i erhvervszoneordningen afviklet ved
overførslen af restsaldo til ordinær saldo.
For bygninger og installationer afskrives hver bygning og
installation på hver sin saldo. I perioden fra etableringen i erhvervszonen
og
frem til og med indkomståret 1999 har der kunnet afskrives med fordoblet
afskrivningssats på bygninger og installationer. Fra og med indkomståret 2000
er
restsaldoen for disse bygninger og installationer afskrevet med den ordinære
sats. Ordningen for bygninger og installationer er således afviklet ved, at
afskrivningssatsen fra indkomståret 2000 er nedsat til de ordinære
afskrivningssatser.
Reglerne i afskrivningslovens §§ 63-66 er hermed
blevet overflødige. Det foreslås derfor, at reglerne ophæves.
Til § 2
Der er tale om en teknisk konsekvensrettelse som følge af
en tidligere ændring i virksomhedsskatteloven.
Til § 3
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft dagen
efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Det foreslås i stk. 2, at lovens § 1, nr. 1, har
virkning for overførsel af biler, der er anskaffet den 7. oktober 2004 eller
senere, og som overføres den 7. oktober 2004 eller senere fra virksomheden
til
den skattepligtige med virkning for indkomståret 2005.
Det foreslås i stk. 3, at lovens § 1, nr. 2, har
virkning for lejekontrakter, hvor der er aftalt uopsigelighed fra udlejers
side, som er indgået den 7. oktober 2004 eller derefter.
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 1
I lov om skattemæssige afskrivninger
(afskrivningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 973 af 22. november 2002, som
ændret ved § 1 i lov nr. 458 af 9. juni 2004 og § 1 i lov nr. 464
af 9. juni 2004, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 4
indsættes som stk. 2:
»Stk. 2.
Overfører en skattepligtig, der anvender virksomhedsordningen, jf.
virksomhedsskattelovens afsnit 1, en bil, der benyttes både til
erhvervsmæssige
og private formål, fra virksomheden til den skattepligtige, behandles dette
efter denne lov som et salg af bilen. Som salgssum anvendes handelsværdien på
det tidspunkt, hvor bilen tages ud af virksomhedsordningen.«
§ 39.
Udgifter til ombygning, forbedring eller indretning af lejede lokaler, der
anvendes erhvervsmæssigt til andet formål end beboelse, afskrives med indtil
20 pct. årligt. Hvis lejemålet er indgået for et bestemt tidsrum, kan den
årlige afskrivning dog ikke overstige et beløb svarende til, at afskrivning
sker med lige store årlige beløb over lejeperioden.
Stk. 2-6
- - -
2.
I
§ 39, stk. 1,
indsættes efter »tidsrum,«:
»eller hvor der er aftalt uopsigelighed fra udlejers side,«
§§ 63-66.
- - -
3.
§§ 63-66
ophæves.
§ 63.
Driver en skattepligtig inden udgangen af kalenderåret 1994
erhvervsvirksomhed
i et område, der er udpeget til erhvervszone efter § 3 i lov om
planlægning, finder bestemmelserne i stk. 2-8 anvendelse.
Stk. 2.
Samtlige
de til virksomheden hørende driftsmidler, der udelukkende benyttes
erhvervsmæssigt i erhvervszonen, og som er anskaffet, efter at erhvervszonen
blev udpeget, afskrives på en særskilt saldo for det indkomstår, hvori
virksomhed i erhvervszonen påbegyndes, og for senere indkomstår, dog senest
for indkomståret 1999, jf. dog stk. 3-5. Afskrivning på særskilt saldo
giver adgang til anvendelse af forhøjet afskrivningssats efter stk. 6.
Det er dog et vilkår for afskrivning på særskilt saldo, at virksomheden har
været i uafbrudt drift i erhvervszonen i hele vedkommende indkomstår.
Stk. 3.
Bestemmelsen i stk. 2 finder ikke anvendelse på driftsmidler inden for
landbrug og fiskeri, herunder forædlingsindustrien vedrørende landbrugsvarer
og fiskeforædlingsindustrien, såfremt der ydes eller er ydet offentlig støtte
til anskaffelsen af de pågældende driftsmidler og der opstår
tilbagebetalingskrav
herfor, der ikke er endeligt indfriet.
Stk. 4.
Bestemmelsen i stk. 2 finder ikke anvendelse på driftsmidler i
landbruget
og forædlingsindustrien vedrørende landbrugsvarer, hvor betingelserne for
støtte i forordning nr. 2328/91 om forbedring af landbrugsstrukturernes
effektivitet og forordning nr. 866/90 om forbedring af vilkårene for
forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter ikke er opfyldt. Såfremt der
ikke søges støtte efter forordning nr. 866/90, skal alene de materielle
betingelser
i forordningen være opfyldt. Skatteministeren bemyndiges til at fastsætte en
fortegnelse over EF-retsakter med tilhørende gennemførelsesregler, som måtte
udfylde, ændre, afløse eller supplere de i 1. pkt. nævnte forordninger.
Bestemmelsen i stk. 2 finder ikke anvendelse på driftsmidler, hvor
betingelserne
for støtte i medfør af de i fortegnelsen nævnte forskrifter ikke er opfyldt.
Stk. 5.
Bestemmelsen i stk. 2 finder ikke anvendelse på driftsmidler i
1)
skibsbygningsindustrien,
2)
kunstfiberindustrien,
3)
motorkøretøjsindustrien,
for så vidt angår projekter over 90 mio. kr., eller
4)
kul- og
stålindustrien.
Stk. 6.
Afskrivning på særskilt saldo efter stk. 2 kan udgøre indtil 60 pct. af
den afskrivningsberettigede saldoværdi.
Stk. 7.
Foretager
en virksomhed afskrivning på såvel en særskilt saldo som på ordinær saldo,
jf. § 5, kan et fremkommet negativt saldobeløb efter den skattepligtiges
valg udlignes ved, at det fradrages i den anden saldo.
Stk. 8.
Det på
særskilt saldo nedskrevne beløb, som er opgjort ved slutningen af
indkomståret 1999, tillægges saldoværdien på ordinær saldo, jf. § 5, ved
begyndelsen af indkomståret 2000.
§ 64.
Såfremt et driftsmiddel, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt i en
erhvervszone og afskrives på særskilt saldo som nævnt i § 63, flyttes
uden for erhvervszonen til fortsat udelukkende erhvervsmæssig benyttelse,
nedsættes den afskrivningsberettigede saldoværdi på den særskilte
driftsmiddelsaldo
med driftsmidlets handelsværdi. Handelsværdien tillægges samtidig
virksomhedens
ordinære driftsmiddelsaldo.
Stk. 2.
Såfremt
et driftsmiddel, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt uden for en
erhvervszone, flyttes til en erhvervszone og betingelserne for afskrivning på
særskilt saldo som nævnt i § 63 er opfyldt, nedsættes den
afskrivningsberettigede
saldoværdi på den ordinære driftsmiddelsaldo med driftsmidlets handelsværdi.
Handelsværdien tillægges samtidig den særskilte driftsmiddelsaldo.
§ 65.
For bygninger og installationer som nævnt i §§ 14 og 15, der er
beliggende
i en erhvervszone, og som er anskaffet, efter at erhvervszonen blev udpeget,
og som benyttes erhvervsmæssigt af en virksomhed etableret i erhvervszonen
inden udgangen af kalenderåret 1994, fordobles de i § 17 nævnte
afskrivningssatser gældende for det indkomstår, hvori erhvervsmæssig
benyttelse
i erhvervszonen påbegyndes, og for senere indkomstår, dog senest for
indkomståret 1999.
Stk. 2.
Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på bygninger og
installationer
m.v. inden for landbrug og fiskeri, herunder forædlingsindustrien vedrørende
landbrugsvarer og fiskeforædlingsindustrien, såfremt der ydes eller er ydet
offentlig støtte til anskaffelsen af de pågældende bygninger og
installationer
m.v. og der opstår tilbagebetalingskrav herfor, der ikke er endeligt
indfriet.
Stk. 3.
Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på bygninger og
installationer
m.v. i landbruget og forædlingsindustrien vedrørende landbrugsvarer, hvor
betingelserne
for støtte i forordning nr. 2328/91 om forbedring af landbrugsstrukturernes
effektivitet og forordning nr. 866/90 om forbedring af vilkårene for
forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter ikke er opfyldt. Såfremt der
ikke søges støtte efter forordning nr. 866/90, skal alene de materielle
betingelser i forordningen være opfyldt. Skatteministeren bemyndiges til at
fastsætte, hvilke EF- retsakter med tilhørende gennemførelsesregler der måtte
udfylde, ændre, afløse eller supplere de i 1. pkt. nævnte forordninger.
Bestemmelsen i stk. 1 finder herefter ikke anvendelse på bygninger og
installationer m.v., hvor betingelserne for støtte i medfør af de i
fortegnelsen
nævnte forskrifter ikke er opfyldt.
Stk. 4.
Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på bygninger og
installationer
m.v. i
1)
skibsbygningsindustrien,
2)
kunstfiberindustrien,
3)
motorkøretøjsindustrien,
for så vidt angår projekter over 90 mio. kr., eller
4)
kul- og
stålindustrien.
§ 66.
I øvrigt finder reglerne i kapitel 2 og 3 tilsvarende anvendelse for aktiver,
der afskrives efter reglerne i §§ 63-65.
§ 2
I lov om indkomstbeskatning af selvstændigt
erhvervsdrivende m.v. (virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 830
af 2. august 2004, foretages følgende ændringer:
§ 3.
-
- -
Stk. 5.
Er
indestående på indskudskonto opgjort efter stk. 2-5 negativt, og
dokumenterer den skattepligtige, at alle de til virksomheden hørende aktiver
og gældsposter er medregnet i opgørelsen, samt at den medregnede gæld er
erhvervsmæssig,
sættes indestående på indskudskontoen dog til nul.
Stk. 6 og 7
- - -
1.
I
§ 3, stk. 5,
ændres:
»stk. 2-5« til »stk. 2-4«.
Lignende dokumenter
- Skriftlig fremsættelse (7. oktober 2004) - L 29 Retsinformation · 7. oktober 2004
- Landsskatteretskendelse vedr. opgørelse af tab på bil ved overgang fra blandet til ren privat benyttelse Retsinformation · 1. august 2009
- Sag om, hvorvidt sagsøgernes udlån er opstået som led i glidende generationsskifter og kan indgå i virksomhedsskatteordningen Domsdatabasen · 17. marts 2023
- Forslag til lov om ændring af ligningsloven, selskabsskatteloven og andre skattelove (Justering af erhvervsbeskatningen) Retsinformation · 14. december 2005
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af ligningsloven, selskabsskatteloven og andre skattelove (Justering af erhvervsbeskatningen) Retsinformation · 27. marts 2006
- Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love (Konvertible obligationer, leasingbiler, skattemæssig selskabskvalifikation m.v.) Retsinformation · 16. april 2008