Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven og andre skattelove (Kvoter og betalingsrettigheder)

2004/1 LSF 28Lovforslag som fremsatSkatteministeriet7. oktober 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 7. oktober 2004 af

skatteministeren (Kristian Jensen)

Forslag

til

Lov

om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven og andre

skattelove

(Kvoter og

betalingsrettigheder)

§ 1

I lov om skattemæssige afskrivninger

(afskrivningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 973 af 22. november 2002, som

ændret ved § 1 i lov nr. 458 af 9. juni 2004 og § 1 i lov nr. 464

af

9. juni 2004, foretages følgende ændringer:

1.

§§ 40 A og 40 B

affattes således:

”

§ 40 A.

Ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst kan anskaffelsessummen til erhvervelse af en kvote,

der

giver ret til at producere, levere, anvende, udnytte eller fange en bestemt

mængde af et produkt eller en ressource eller at udlede en bestemt mængde af

produkter eller ressourcer, herunder forurenende affaldsprodukter, og som kun

kan bruges én gang (en engangskvote), fradrages i det indkomstår, hvori

kvoten

er anvendt i produktionen. Reglerne i 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse

på

Læs alt

andele af engangskvoter, der er anvendt i produktionen.

Stk. 2.

Fortjeneste

eller tab ved salg eller udløb af en engangskvote eller en andel heraf

medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår,

hvori kvoten eller en andel heraf sælges eller udløber uden at være anvendt i

produktionen. Fortjeneste eller tab opgøres som forskellen mellem

afståelsessummen og anskaffelsessummen.

Stk. 3.

Anskaffelsessummen som nævnt i stk. 1 og 2 sættes til nul for en

engangskvote eller en andel heraf, der er tildelt vederlagsfrit.

Anskaffelsessummen for en købt engangskvote eller en andel heraf sættes til

købssummen.

Stk. 4.

Afståelsessummen som nævnt i stk. 2 sættes til nul for en engangskvote

eller en andel heraf, der er anvendt i produktionen. Afståelsessummen for en

engangskvote eller en andel heraf, der udløber uden at være anvendt i

produktionen, sættes ligeledes til nul.

Stk. 5.

Hvis en

skattepligtig ejer engangskvoter eller andele af engangskvoter med samme

rettigheder,

men erhvervet på forskellige tidspunkter, anses de først erhvervede kvoter

eller andele af kvoter for de først afståede.

Stk. 6.

Rettigheder, der er knyttet til andelsbeviser m.v. omfattet af

aktieavancebeskatningslovens

§ 2 b, er ikke omfattet af stk. 1-5.

§ 40 B.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan anskaffelsessummen til

erhvervelse

af en kvote, der giver ret til løbende i nærmere afgrænsede perioder at

producere,

levere, anvende, udnytte eller fange en bestemt mængde af et produkt eller en

ressource eller at udlede en bestemt mængde af produkter eller ressourcer,

herunder forurenende affaldsprodukter, pr. periode (en løbende kvote), fra og

med det indkomstår, hvori der er indgået aftale om overdragelsen

(aftaleåret),

afskrives med indtil 1/7 årligt. Reglerne i 1. pkt. finder tilsvarende

anvendelse på andele af løbende kvoter.

Stk. 2.

Ved

erhvervelse af en løbende kvote, hvor den periode, som kvoten kan udnyttes i,

på aftaletidspunktet er mindre end 7 år, erstattes den sats, der er nævnt i

stk. 1, med en sats, der svarer til, at anskaffelsessummen afskrives med

lige store årlige beløb over den periode, som kvoten kan udnyttes i, regnet

fra

og med aftaleåret. Reglerne i 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse på andele

af løbende kvoter.

Stk. 3.

Fortjeneste

eller tab ved salg eller udløb af en løbende kvote eller en andel af en

løbende

kvote medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det

indkomstår, hvori kvoten eller en andel heraf sælges eller udløber.

Fortjeneste

eller tab opgøres som forskellen mellem afståelsessummen og den nedskrevne

værdi. Sidstnævnte værdi opgøres som anskaffelsessummen med fradrag af

samtlige

foretagne afskrivninger.

Stk. 4.

Anskaffelsessummen som nævnt i stk. 1-3 sættes til nul for en løbende

kvote eller en andel af en løbende kvote, der er tildelt vederlagsfrit.

Stk. 5.

Afståelsessummen som nævnt i stk. 3 sættes til nul for en løbende kvote

eller en andel af en løbende kvote, der er udløbet.

Stk. 6.

Hvis en

skattepligtig ejer løbende kvoter eller andele af løbende kvoter med samme

rettigheder, men erhvervet på forskellige tidspunkter, anses de først

erhvervede

kvoter eller andele af kvoter for de først afståede.

Stk. 7.

Mælkekvoter

og leveringsrettigheder for sukkerroer er ikke omfattet af stk. 1-6.

Rettigheder, der er knyttet til andelsbeviser m.v. omfattet af

aktieavancebeskatningslovens § 2 b, er heller ikke omfattet af

stk. 1-6.”

2.

Efter § 40 B indsættes:

”

§ 40 C.

Anskaffelsessummen ved erhvervelse

og afståelsessummen ved afståelse af en betalingsrettighed efter

EU-landbrugsstøtteordningen skal indgå på en samlet saldo, som føres af den

skattepligtige.

Stk. 2.

På saldoen

som nævnt i stk. 1 skal tillige indgå anskaffelsessummen og

afståelsessummen

for en mælkekvote, der erhverves den 1. januar 2005 eller senere. Hvis der

ved

afståelse af en mælkekvote, der er erhvervet eller tildelt inden den 1.

januar

2005, ikke efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven skal ske

regulering

af anskaffelsessummen for en fast ejendom med henholdsvis anskaffelses- og

afståelsessummen for mælkekvoten, skal mælkekvotens anskaffelses- og

afståelsessum

i stedet indgå på den i stk. 1 nævnte saldo i det indkomstår, hvor den

pågældende mælkekvote afstås. Hvis den skattepligtige er blevet beskattet af

mælkekvotens værdi ved tildelingen, kan det beskattede beløb tillægges.

Reglerne i 2. og 3. pkt. finder kun anvendelse for mælkekvoter, hvis

mælkekvoten er købt eller tildelt den 19. maj 1993 eller senere.

Stk. 3.

Anskaffelsessummen for en vederlagsfrit tildelt betalingsrettighed som nævnt

i

stk. 1 og en vederlagsfrit tildelt mælkekvote som nævnt i stk. 2

indgår på saldoen med værdien nul. Hvis en forpagter overdrager en

betalingsrettighed vederlagsfrit til bortforpagteren efter reglerne i

ligningslovens

§ 7 Y, stk. 2, indgår værdien heraf på forpagterens saldo med en

afståelsessum på nul og på bortforpagterens saldo med en anskaffelsessum på

nul. Betalingsrettigheder og mælkekvoter omfattet af stk. 1 og 2, der er

udløbet, indgår på saldoen med en afståelsessum på nul.

Stk. 4.

Saldoværdien opgøres ved udgangen af indkomståret. Denne værdi opgøres som

saldoværdien ved indkomstårets begyndelse med tillæg af anskaffelsessummer og

fradrag af afståelsessummer, der i indkomstårets løb er indgået på saldoen

efter reglerne i stk. 1-3. Saldoværdien ved indkomstårets begyndelse

udgør

tidligere indkomstårs anskaffelsessummer med fradrag af tidligere indkomstårs

afståelsessummer reguleret i tidligere indkomstår efter reglerne i

stk. 5-10.

Stk. 5.

Er

saldoværdien positiv ved indkomstårets udgang, kan beløbet hverken fradrages

eller afskrives ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Stk. 6.

Er

saldoværdien negativ ved indkomstårets udgang, indtægtsføres et positivt

beløb

lig den negative saldo, hvorpå saldoen sættes til nul. Det indtægtsførte

beløb

som nævnt i 1. pkt. medregnes ved opgørelsen af indkomstårets skattepligtige

indkomst,

jf. personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 18.

Stk. 7.

Hvis der

opgjort efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven fremkommer et

fradragsberettiget

tab ved afståelse af en ejendom, der på afståelsestidspunktet helt eller

delvis

benyttes til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage, jf.

vurderingslovens § 33, stk. 1, eller ved afståelse en

skovbrugsejendom, jf. vurderingslovens § 33, stk. 7, modregnes

summen

af et indtægtsført beløb for det indkomstår, hvori ejendommen sælges, og de

foregående indkomstårs indtægtsførte beløb som nævnt i stk. 6 i tabet på

ejendommen i det omfang, summen kan rummes i tabet på ejendommen.

Skatteværdien, der beregnes med 30 pct. af det beløb, som modregnes i tabet

på

ejendommen efter reglerne i 1. pkt., anses for indbetalt a conto skat

vedrørende det indkomstår, hvori tabet på ejendommen realiseres, jf.

stk. 8 og 9.

Stk. 8.

Ved

skatteberegningen for det indkomstår, hvori tabet på ejendommen realiseres,

fradrages beløb, der anses for indbetalt a conto skat efter stk. 7, i

den

skattepligtiges slutskat med tillæg af eventuel restskat m.v. Et herefter

resterende beløb, som ikke kan rummes i årets slutskat m.v., udbetales

kontant,

jf. dog stk. 9.

Stk. 9.

Overdrages

virksomheden efter reglerne i kildeskattelovens § 33 C eller

dødsboskattelovens

§ 39, skal et resterende beløb, der anses for indbetalt a conto skat

efter

stk. 7, fradrages i en ægtefælles slutskat m.v., hvis den skattepligtige

var gift og samlevende med ægtefællen ved udgangen af indkomståret forud for

overdragelsen. Beløb, der anses for indbetalt a conto skat, og som herefter

resterer, fremføres til fradrag i den beregnede slutskat m.v. i de følgende

indkomstår.

Stk. 10.

I det

indkomstår, hvori det sidste af saldoens underliggende aktiver afstås eller

udløber (afståelsesåret), medregnes fortjeneste eller tab ved opgørelsen af

den

skattepligtige indkomst for afståelsesåret, jf. personskattelovens § 4,

stk. 1, nr. 18. Fortjeneste eller tab opgøres som forskellen mellem på

den

ene side afståelsessummen for de aktiver, der er afstået i afståelsesåret, og

på den anden side saldoværdien ved afståelsesårets begyndelse med tillæg af

beløb, der i afståelsesåret er anvendt til nyanskaffelser af

betalingsrettigheder og mælkekvoter.

Stk. 11.

Hvis en

skattepligtig ejer mælkekvoter eller andele af mælkekvoter anskaffet inden

den

1. januar 2005 og mælkekvoter eller andele af mælkekvoter anskaffet den 1.

januar 2005 eller senere, anses de først erhvervede kvoter eller andele af

kvoter for de først afståede.”

3.

I

§ 45, stk. 2,

ændres ”mælkekvote”

til: ”kvote, betalingsrettighed”.

§ 2

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af

fast ejendom (ejendomsavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 693

af

20. august 2002, som ændret seneste ved § 4 i lov nr. 488 af 9. juni

2004,

foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 5, stk. 3, 1. pkt.,

indsættes efter

”mælkekvoter”: ”, der ikke er omfattet af afskrivningslovens

§ 40 C”.

2.

I

§ 5, stk. 4, nr. 6,

indsættes efter

”mælkekvote”: ”, der ikke er omfattet af afskrivningslovens

§ 40 C”.

§ 3

I lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og

amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat), jf.

lovbekendtgørelse nr. 678 af 12. august 2002, som ændret senest ved § 4

i

lov nr. 468 af 9. juni 2004, foretages følgende ændring:

1.

I

§ 60, stk. 1,

indsættes som litra h:

”h)

Beløb, der er

indbetalt a conto skat efter afskrivningslovens § 40 C,

stk. 7-9.”

§ 4

I lov om påligningen af indkomstskat til staten

(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 791 af 17. september 2002, som

ændret senest ved § 2 i lov nr. 490 af 9. juni 2004, foretages følgende

ændring:

1.

§ 7 Y

affattes således:

”

§ 7 Y.

Værdien af kvoter og

betalingsrettigheder, som er omfattet af afskrivningslovens §§ 40 A

– 40

C, og som er tildelt vederlagsfrit, medregnes ikke ved opgørelsen af

modtagerens skattepligtige indkomst.

Stk. 2.

En

forpagter, som har indgået forpagtningsaftale inden 1. januar 2006, kan

overdrage betalingsrettigheder med en pålydende værdi højst svarende til

værdien af betalingsrettigheder, som forpagteren har fået tildelt

vederlagsfrit

ved førstegangstildelingen, til bortforpagteren uden skattemæssige

konsekvenser

for forpagteren og bortforpagteren, hvis overdragelsen er vederlagsfri, jf.

afskrivningslovens § 40 C. Ved aftaler indgået inden 1. januar 2006,

hvor

forpagteren (primære forpagter) har forpagtet ejendom videre til en anden

landbruger (sekundære forpagter), finder reglerne i 1. pkt. tilsvarende

anvendelse

ved overdragelse af betalingsrettigheder fra den sekundære forpagter til den

primære forpagter.”

§ 5

I lov om indkomstskat for personer m.v.

(personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 772 af 29. august 2003, som

ændret senest ved § 3 i lov nr. 302 af 30. april 2004, foretages

følgende

ændring:

1.

I

§ 4, stk. 1,

indsættes som nr. 18:

”18)

indtægtsførte

beløb efter afskrivningslovens § 40 C, stk. 6, og fortjeneste og

tab

efter afskrivningslovens § 40 C, stk. 7-9.”

§ 6

I lov om kommunal indkomstskat, jf. lovbekendtgørelse

nr. 199 af 24. marts 2003, foretages følgende ændring:

1.

Efter

§ 16

b, stk. 4, 4. pkt.

, indsættes:

”Reglerne i 3. pkt. finder tilsvarende anvendelse på beløb,

der anses for indbetalt a conto skat efter afskrivningslovens § 40 C,

stk. 7-9.”

§ 7

Stk. 1.

Tidspunktet for lovens ikrafttræden eller dele af lovens ikrafttræden

fastsættes

af skatteministeren.

Stk. 2.

Loven har

virkning fra og med den 1. januar 2005.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Formålet med lovforslaget er at indføre regler om den

skattemæssige behandling af:

1)

Alle eksisterende

og fremtidige former for kvoter, som udgør et selvstændigt aktiv. Mælkekvoter

og leveringsrettigheder for sukkerroer er dog ikke omfattet.

2)

De nye

betalingsrettigheder efter revisionen af EU-landbrugsstøtteordningen. Disse

betalingsrettigheder

udgør et selvstændigt aktiv og er individuelt omsættelige. Nyerhvervede

mælkekvoter og eksisterende mælkekvoter, der sælges efter, at

landbrugsejendommen er solgt, behandles på samme måde som

betalingsrettigheder.

Et væsentligt formål med lovforslaget er fremadrettet at

sikre en ensartet skattemæssig behandling af nye former for kvoter, der måtte

blive indført.

Folketinget har ved lov nr. 464 af 9. juni 2004 vedtaget

regler om den skattemæssige behandling af CO2

-kvoter og sildekvoter. Med lovforslaget foreslås disse

regler videreført og udvidet til en generel kvotebeskatning.

CO2

-kvoter

og sildekvoter repræsenterer to hovedkategorier af kvoter, jf. punkt 1

ovenfor,

der er omfattet af lovforslaget:

a)

En CO2

-kvote repræsenterer en

kategori af kvoter, der giver ret til en vis mængde udledning i en nærmere

defineret periode, f.eks. 3 år. Hvis indehaveren af kvoten ikke bruger kvoten

fuldt ud i det første år, kan den ubrugte andel af kvoten bruges i det

efterfølgende år og så fremdeles inden for den definerede periode. Denne

kategori af kvoter er i lovforslaget benævnt

engangskvoter.

b)

En sildekvote

repræsenterer en kategori af kvoter, der giver ret til i en nærmere defineret

periode, f.eks. 5 år, at producere, levere, anvende, udnytte eller fange en

vis

mængde af et produkt eller en ressource pr. år, i dette tilfælde at fange en

vis mængde sild pr. år. Hvis indehaveren af kvoten ikke udnytter retten til

f.eks. at fange hele den tilladte mængde sild i et år, kan den uudnyttede del

ikke udnyttes i det efterfølgende år. Denne kategori af kvoter er i

lovforslaget

benævnt

løbende kvoter.

Lovforslaget omfatter både

omsættelige

kvoter, dvs. kvoter, som virksomhederne kan handle

med, og

ikke omsættelige

kvoter, dvs. kvoter, som virksomhederne ikke kan handle med, jf. punkt 1

ovenfor.

Med hensyn til omsættelige kvoter omfatter lovforslaget

individuelt omsættelige kvoter såvel som kvoter, der alene kan sælges eller

overdrages sammen med en landbrugsejendom, et fiskefartøj, et stykke jord

eller

lignende produktionsmidler.

CO2

-kvoter

og sildekvoter er eksempler på eksisterende kvoter, der kan omsættes

individuelt.

Som et eksempel på en eksisterende kvote, der ikke kan

omsættes individuelt, men alene sammen med et andet aktiv, i dette tilfælde

fiskefartøjet, kan nævnes en makrelkvote.

Der er endvidere behov for at indføre skatteregler om

landbrugets nye betalingsrettigheder, der som udgangspunkt skal virke fra

2005,

jf. punkt 2 ovenfor.

Da der samtidig med indførelsen af betalingsrettighederne

sker en omlægning af støtteordningerne, er det hensigtsmæssigt at anskue den

skattemæssige behandling af landbrugets nye betalingsrettigheder i sammenhæng

med den skattemæssige behandling af f.eks. fast ejendom og mælkekvoter.

Endvidere kan der handles med en betalingsrettighed,

ligesom der kan handles med forskellige former for kvoter.

2. Lovforslagets hovedelementer

Udgangspunktet er, at en kvote – omsættelig eller ej –

normalt vil være en forudsætning for at drive erhvervsvirksomhed på det

område,

som kvoten vedrører.

Med hensyn til de omsættelige kvoter skal der indføres skatteregler,

der tager højde for, at virksomhederne kan opnå fortjeneste eller tab, når de

handler med kvoterne. For ikke omsættelige kvoter skal det sikres, at der vil

kunne afskrives på anskaffelsessummen for disse, hvis de udstedes efter

ordninger, hvor der skal betales for kvoten ved tildelingen.

Tilsvarende hensyn skal der tages ved udformningen af

skattereglerne om de nye betalingsrettigheder på landbrugsområdet.

På den baggrund bør der indføres skatteregler, der er

neutrale i den forstand, at de ikke påvirker virksomhedens forretningsmæssige

dispositioner, så længe en kvote eller betalingsrettighed anvendes i

virksomheden

inden for de rammer, som kvoten eller betalingsrettigheden giver ret til.

Det overskud, som en virksomhed opnår ved at anvende en kvote

eller en betalingsrettighed erhvervsmæssigt, skal imidlertid fortsat

beskattes

efter de almindelige regler herom.

Midlet til at opnå neutralitet i den skattemæssige

behandling af kvoter og betalingsrettigheder, der anvendes erhvervsmæssigt i

virksomheden, er at indføre skattefrihed for værdien af en vederlagsfrit

tildelt kvote eller betalingsrettighed.

For køberen af en kvote foreslås tillige den hovedregel, at

anskaffelsessummen kan afskrives. Dette ses også som et middel til at opnå

neutralitet i skattereglerne, så længe kvoten anvendes i overensstemmelse med

det erhvervsmæssige formål.

Til gengæld foreslås, at en fortjeneste, som virksomheden

opnår ved at sælge en kvote eller kvoteandel, skal beskattes. Tilsvarende

skal

et tab ved handel med en kvote eller kvoteandel kunne fratrækkes ved

opgørelsen

af den skattepligtige indkomst.

Det foreslås, at køberen af en betalingsrettighed og en

mælkekvote hverken kan fradrage eller afskrive anskaffelsessummen løbende.

Begrundelsen for dette er, at fradrags- eller afskrivningsadgang efter Dansk

Landbrugs opfattelse vil kapitalisere sig i så høje priser på disse aktiver,

at

det vil gøre det vanskeligt for unge landmænd at etablere sig.

Til gengæld for, at der ikke er adgang til løbende fradrag

eller afskrivning, foreslås et saldosystem, hvorefter der ved køb og salg af

mælkekvoter og betalingsrettigheder først sker beskatning af

nettofortjenesten,

når der opstår et nettosalg.

Efter forslaget skal et eventuelt tab, som opstår et år,

hvor landbrugeren sælger sin sidste betalingsrettighed eller mælkekvote,

eller

hvor den sidste betalingsrettighed eller mælkekvote udløber, kunne fradrages

for dette år. En eventuel gevinst vil være skattepligtig.

På grund af mælkekvoters og betalingsrettigheders nære

tilknytning til landbrugsejendommen foreslås desuden, at en nettofortjeneste

ved køb og salg af mælkekvoter og betalingsrettigheder kan modregnes i et

eventuelt

tab ved salg af ejendommen, også selv om der ikke er samtidighed i

købs/salgssituationerne. Ved afståelse af den faste ejendom kan

nettofortjenesten på betalingsrettigheder m.v., der har været beskattet i

tidligere år, og nettofortjenesten på betalingsrettigheder i afståelsesåret

modregnes i et eventuelt tab på ejendommen. Skatteværdien af modregningen,

der

beregnes med 30 pct. af det beløb, som modregnes i tabet på ejendommen, anses

for indbetalt a conto skat vedrørende det indkomstår, hvori tabet på

ejendommen

er realiseret.

Den foreslåede regel vil sikre, at en eventuel værdinedgang

på jorden, som giver sig udslag i et tab ved salg af ejendommen, kan udligne

eller reducere en fortjeneste ved salg af betalingsrettigheder og

mælkekvoter.

For betalingsrettigheder indføres en overgangsordning for

forpagtningsaftaler indgået før 1. januar 2006. Ordningen går ud på, at

forpagtere,

som frem til dette tidspunkt erhverver betalingsrettigheder efter

EU-støtteordningen, men som typisk ikke har gavn af betalingsrettighederne

efter forpagtningsforholdet ophør, kan overdrage betalingsrettigheder med en

pålydende værdi højst svarende til værdien af betalingsrettigheder, som

forpagteren har fået tildelt vederlagsfrit ved førstegangstildelingen, til

bortforpagteren uden skattemæssige konsekvenser for hverken forpagteren eller

bortforpagteren, hvis overdragelsen er vederlagsfri.

Med lovforslaget fjernes desuden en uhensigtsmæssighed i de

gældende regler, som bevirker, at der er skattefrihed for fortjenesten på en

mælkekvote, der sælges efter, at landbrugsejendommen er solgt. Sådanne

mælkekvoter tages ud af ejendomsavancebeskatningsloven og ind under

saldo-ordningen.

Lovforslaget omfatter ikke salg af eksisterende

mælkekvoter, dvs. mælkekvoter erhvervet før 1. januar 2005, når disse sælges

før eller sammen med landbrugsejendommen. Fortjeneste ved salg af disse

mælkekvoter

vil fortsat blive beskattet efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven.

Lovforslaget omfatter heller ikke leveringsrettigheder for

sukkerroer. Dette skal ses i sammenhæng med, at en inddragelse af disse i den

generelle kvotebeskatning, der foreslås i dette lovforslag, i enkelte

tilfælde

vil kunne medføre skattestigning for indehaveren af leveringsrettigheden for

sukkerroer.

For leveringsrettigheder for sukkerroer er der desuden ikke

samme behov for at indføre klare regler om den skattemæssige behandling, som

der er for de andre former for kvoter, hvorom der i dag ikke er lovgivet

specifikt.

Det skyldes, at leveringsrettigheder for sukkerroer behandles efter en fast

landsskatteretspraksis. Efter denne praksis sker der ikke beskatning af

fortjeneste ved salg af en leveringsrettighed for sukkerroer. Til gengæld er

der ikke fradrag for en eventuel købesum, ligesom der ikke er fradrag for

tab.

3. De gældende regler om beskatning af kvoter

Der er lovgivet særskilt om den skattemæssige behandling af

CO2

-kvoter, sildekvoter

og mælkekvoter.

I skattelovgivningen findes der ikke regler om en generel,

skattemæssig behandling af kvoter. Den gældende skattemæssige behandling af

disse bygger derfor i stor udstrækning på administrativ praksis.

I det følgende gennemgås gældende regler og praksis

vedrørende den skattemæssige behandling af forskellige former for kvoter.

Gennemgangen er ikke udtømmende, men illustrerer den

forskellighed, der er i gældende regler og praksis for de forskellige former

for kvoter.

Gennemgangen af den skattemæssige behandling af kvoter

omfatter CO2

-kvoter,

sildekvoter, mælkekvoter og leveringsrettigheder for sukkerroer.

I punkt 4 nedenfor gennemgås desuden gældende regler og

praksis for den skattemæssige behandling af præmierettigheder til levende

ammekøer, kvier og moderfår.

3.1. CO2

-kvoter

og sildekvoter

CO2

-kvoter

og sildekvoter er individuelt omsættelige.

Der er lovgivet særskilt om den skattemæssige behandling af

CO2

-kvoter og sildekvoter,

jf. lov nr. 464 af 9. juni 2004.

Reglerne om disse to kvoteformer er næsten ens, men

adskiller sig fra hinanden med hensyn til afskrivningsordningen, jf. punkt b

og

c nedenfor.

I reglerne om CO2

-kvoter

og sildekvoter indgår følgende hovedelementer:

a.

Skattefrihed for

værdien af en vederlagsfrit tildelt CO2

-kvote eller sildekvote, jf. ligningslovens § 7 Y.

b.

CO2

-kvoter: Fradragsret for

udgifter til køb af en kvote eller en kvoteandel i takt med, at kvoten

anvendes.

Fradraget gives for det indkomstår, hvori kvoten eller en andel heraf er

anvendt i produktionen. Fradragsretten vedrører ikke vederlagsfrit tildelte

kvoter eller kvoteandele, jf. afskrivningslovens § 40 A.

c.

Sildekvoter:

Mulighed for at afskrive anskaffelsessummen for købte kvoter eller

kvoteandele.

Afskrivningsprofilen er en fast andel af anskaffelsessummen pr. år, som

udgangspunkt 1/7 pr. år, men hvis kvotens eller kvoteandelens varighed er

mindre end 7 år, så eksempelvis 1/5, hvis kvoten eller kvoteandelen gælder i

5

år. Afskrivningsretten vedrører ikke vederlagsfrit tildelte kvoter eller

kvoteandele, jf. afskrivningslovens § 40 B.

d.

Beskatning af

fortjeneste og fradrag for tab på en CO2

-kvote eller en sildekvote, der sælges eller udløber, jf.

afskrivningslovens §§ 40 A og 40 B.

Reglerne om CO2

-kvoter

har virkning fra 1. januar 2005, og reglerne om sildekvoter har virkning fra

1.

januar 2003 forudsat, at reglerne om de to former for kvoter sættes i kraft

efter notifikation over for EU, jf. § 5 i lov nr. 464 af 9. juni 2004.

3.2. Mælkekvoter

Tidligere blev en mælkekvote betragtet som en del af

landbrugsejendommen. Det betød, at en mælkekvote alene kunne købes eller

sælges

sammen med landbrugsejendommen.

I dag er en mælkekvote et selvstændigt aktiv, der kan købes

og sælges uafhængigt af landbrugsejendommen. Det vil sige, at en mælkekvote

er

individuelt omsættelig ligesom en CO2

-kvote

og en sildekvote.

I skattelovgivningen betragtes en mælkekvote imidlertid

fortsat som en del af ejendommen ved køb og salg, idet mælkekvoter er

omfattet

af ejendomsavancebeskatningsloven.

Hvis mælkekvoten sælges før eller samtidig med den faste

ejendom, beskattes avancen på kvoten sammen med den faste ejendom.

Hvis mælkekvoten sælges efter, at den faste ejendom er

solgt, beskattes avancen på kvoten ikke.

Dette er konsekvenserne af, at den skattemæssige behandling

ved køb og salg af en mælkekvote sker ved reguleringer af anskaffelsessummen

for den faste ejendom.

Anskaffelsessummen for den faste ejendom forhøjes med

vederlag betalt ved køb eller tildeling af mælkekvoter. Hvis den

skattepligtige

er blevet beskattet af kvotens værdi ved skattefri tildeling, kan det

beskattede

beløb endvidere tillægges anskaffelsessummen, jf.

ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 3.

Ved salg nedsættes anskaffelsessummen for ejendommen i

afståelsesåret med vederlag, der modtages for afståelsen af en mælkekvote,

jf.

ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 4, nr. 6.

Det fremgår supplerende af ejendomsavancebeskatningslovens

§ 5, stk. 3, at en forhøjelse af anskaffelsessummen med vederlag

for

køb af en mælkekvote er betinget af, at der samtidig sker en nedsættelse af

anskaffelsessummen med vederlag for afståelse af en mælkekvote.

Værdien af en vederlagsfrit tildelt mælkekvote er

skattepligtig indkomst efter statsskattelovens § 4, jf.

Ligningsvejledningen:

Erhvervsdrivende 2004 – 2, E.E.4.9.2.

3.3. Leveringsrettigheder for sukkerroer

Efter den gældende ordning kan en leveringsrettighed for

sukkerroer ikke tildeles vederlagsfrit. En sådan leveringsrettighed skal

således købes.

En leveringsrettighed for sukkerroer kan ikke omsættes

individuelt, men alene sammen med fast ejendom.

Der er ikke lovgivet særskilt om den skattemæssige

behandling af leveringsrettigheder for sukkerroer. De gældende skatteregler

om

leveringsrettigheder for sukkerroer bygger på landsskatteretspraksis.

Landsskatteretten har i SKM 2001,379 LSR anset vederlag

modtaget ved salg af leveringsrettigheder for sukkerroer for at være

skattefrit

for sælgeren.

I SKM 2003,230 LSR fandt Landsskatteretten, at der ikke i

ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 4, var hjemmel til at

nedsætte anskaffelsessummen med vederlag for salg af leveringsrettigheden for

sukkerroer ved opgørelsen af fortjenesten i forbindelse med salg af en

landbrugsejendom.

I SKM 2003,438 LSR fandt Landsskatteretten, at udgift til

køb af leveringsrettigheder for sukkerroer ikke kunne fradrages.

4. De gældende regler om beskatning af betalingsrettigheder

En betalingsrettighed er en rettighed til at modtage støtte

efter reglerne i Rådets Forordning (EF) nr. 1782/2003 af 29. september 2003

om

fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for

direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere.

En betalingsrettighed giver ret til årligt at modtage et

beløb fra EU pr. hektar landbrugsjord uden, at støtten er koblet til en

bestemt

produktion.

En betalingsrettighed er individuelt omsættelig ligesom

f.eks. en mælkekvote eller en sildekvote.

Hvis der ikke lovgives særskilt om den skattemæssige

behandling af betalingsrettigheder, vil de efter alt at dømme blive behandlet

efter gældende regler og praksis for visse præmierettigheder, nærmere bestemt

de såkaldte præmierettigheder til levende ammekøer, kvier og moderfår.

Vederlag fra salg af præmierettigheden anses for

godtgørelse for tab af en indkomstkilde og er dermed indkomstopgørelsen

uvedkommende. Det er uden betydning, om præmierettigheden overdrages sammen

med

eller uden bedriften.

Det støttebeløb, som producenten modtager, er skattepligtig

indkomst efter statsskattelovens § 4.

Ved vederlagsfri tildeling af en præmierettighed beskattes

modtageren af præmierettighedens værdi på tildelingstidspunktet efter

statsskattelovens § 4.

5. Problemstilling

Gennemgangen ovenfor viser, at der er stor forskel på

beskatningen af de forskellige former for kvoter.

Gennemgangen viser også, at der ikke er noget generelt regelsæt,

der dækker kvoter, herunder nye former for kvoter.

Overordnet set tegner der sig imidlertid en tendens til, at

nye former for kvoter – og til sin tid de nye betalingsrettigheder

– uden ny

lovgivning vil blive behandlet skattemæssigt efter følgende retningslinjer:

5.1.

Værdien af en

vederlagsfrit tildelt kvote/betalingsrettighed er skattepligtig indkomst.

5.2.

Modtageren af en

vederlagsfrit tildelt kvote/betalingsrettighed kan ikke afskrive den

skattepligtige værdi, der opgøres ved tildelingen, og køberen af en

kvote/betalingsrettighed kan ikke afskrive anskaffelsessummen.

5.3.

Ingen beskatning af

fortjeneste og intet fradrag for tab ved salg af en kvote/betalingsrettighed.

5.4.

Beskatning af den

løbende ydelse, som aktivet eventuelt giver ret til, f.eks. et EU-tilskud.

Denne praksis er uhensigtsmæssig, da den indebærer en

dobbeltbeskatning f.eks. i forhold til landbrugets nye betalingsrettigheder.

Hvis de gældende regler fortsætter, vil der således for den landbruger, der

får

tildelt en betalingsrettighed vederlagsfrit, ske beskatning af

både

kvotens værdi på tildelingstidspunktet,

jf. punkt 5.1 ovenfor,

og

af

det årlige EU-tilskud, som betalingsrettigheden giver ret til, jf. punkt 5.4

ovenfor.

Der er derfor et stort behov for at indføre nye regler om både

de nye betalingsrettigheder og om de former for kvoter som f.eks.

makrelkvoter,

hvorom der ikke er lovgivet særskilt i dag.

De gældende regler om mælkekvoter, hvorom der er lovgivet

særskilt i ejendomsavancebeskatningsloven, er heller ikke hensigtsmæssige.

Det forhold, at en mælkekvote, der kan handles med både

individuelt og sammen med ejendommen, ved køb og salg altid skal behandles

efter ejendomsavancebeskatningsloven, indebærer den uhensigtsmæssighed, at

sælgeren af kvoten ikke beskattes af en eventuel fortjeneste, hvis kvoten

sælges efter, at ejendommen er solgt.

Denne uhensigtsmæssighed vil blive fjernet, hvis

mælkekvoter, der sælges efter ejendommen, i salgssituationen løsrives fra

ejendomsavancebeskatningsloven.

Uhensigtsmæssighederne i gældende regler og praksis efter

punkt 5.1-5.4 ovenfor er i øvrigt fjernet i de regler om CO2

-kvoter og sildekvoter, som

Folketinget har vedtaget ved lov nr. 464 af 9. juni 2004.

6. Lovforslaget om kvoter

Regeringen foreslår, at problemerne i de gældende regler om

kvoter løses ved, at skattereglerne om CO2

-kvoter og sildekvoter videreføres og udvides til en

generel kvotebeskatning som skitseret i punkt 6.1-6.5 nedenfor, dog bortset

fra

mælkekvoter og leveringsrettigheder for sukkerroer af grundene nævnt i punkt

2

ovenfor.

6.1 Ingen beskatning og derfor heller ingen

afskrivningsadgang for modtageren af en vederlagsfrit tildelt kvote

Anskaffelsessummen for en vederlagsfrit tildelt kvote

sættes til nul. Dermed er der hverken nogen udgift eller nogen værdi at

afskrive.

6.2. Køberen af en kvote kan afskrive på

købssummen

Der skelnes mellem afskrivningsordninger for to

hovedkategorier af kvoter:

6.2.1.

Engangskvote

, der er

konstrueret således, at en virksomhed kan bruge den op, inden den går i gang

med den næste kvote. For denne kategori kan anskaffelsessummen for en kvote

eller en andel heraf fradrages med en forholdsmæssig andel i takt med, at

kvoten bruges i produktionen. Reglen svarer til den afskrivningsordning, som

Folketinget ved lov nr. 464 af 9. juni 2004 har vedtaget for CO2

-kvoter.

6.2.2.

Løbende

kvote

med ret til

at producere eller udlede en vis mængde pr. periode, typisk pr. år. For denne

kategori kan anskaffelsessummen afskrives med indtil 1/7 årligt – for

kvoter

med en varighed på mindre end 7 år dog med en sats svarende til, at

anskaffelsessummen afskrives med lige store årlige beløb, f.eks. med indtil

1/5, hvis kvotens varighed er 5 år. Reglen svarer til den

afskrivningsordning,

som Folketinget ved lov nr. 464 af 9. juni 2004 har vedtaget for sildekvoter.

Årsagen til, at der ikke er valgt den samme

afskrivningsprofil for de to kvotetyper, er, at indehaveren af en løbende

kvote

f.eks. en sildekvote skal afholde kvoteudgiften, uanset om vedkommende er i

stand til at udnytte hele kvoten, hvorimod indehaveren af en engangskvote

f.eks. en CO2

-kvote

kan overføre en uudnyttede del af en kvote til det efterfølgende år.

Indehaveren af en engangskvote opnår fradrag for sine

udgifter til en kvote i takt med, at kvoten udnyttes. En sådan ordning vil

ikke

være hensigtsmæssig for indehaveren af en løbende kvote, idet vedkommende må

afholde udgiften til kvoten, uanset om den udnyttes i det givne år eller ej.

For at sikre sidstnævnte kvoteindehaver fradrag for sine udgifter til kvoten

er

der valgt en skematisk afskrivningsmodel.

6.3. Beskatning af fortjeneste og fradrag for

tab ved salg eller udløb af en kvote

Fortjeneste og tab ved salg opgøres på grundlag af de

faktiske anskaffelses- og afståelsessummer. For vederlagsfrit tildelte kvoter

sættes anskaffelsessummen til nul. Ved udløb af en kvote – købt såvel

som vederlagsfrit

tildelt – sættes afståelsessummen ligeledes til nul.

6.4. Beskatning af en ydelse, som knytter sig

til en kvote

Dette følger af de gældende, almindelige regler.

6.5. Beskatning af virksomhedsoverskud, som

dannes ved at anvende en kvote erhvervsmæssigt i virksomheden

Dette følger af de gældende, almindelige regler.

De foreslåede generelle regler svarer til de regler, som

Folketinget har vedtaget for CO2

-

og sildekvoter, og som i øjeblikket er til notifikation over for EU.

6.6. Hvilke kvoter er omfattet?

I almindelig sprogbrug er en kvote en del, der beregnes i

forhold til en samlet mængde, dvs. en andel.

En kvote anvendes også som betegnelsen for en type

rettigheder, som tildeles eller sælges i forbindelse med styring/regulering

af

et område.

Kvoter kan have forskellige formål:

Kvoter kan have til formål at fordele en fælles ressource.

Til disse kvoter hører fiskekvoter, kvoter for nedlæggelse af råvildt og alle

former for affaldskvoter som f.eks. CO2

-kvoter, idet de kan betragtes som kvoter på den fælles

ressource ”rent miljø”.

Kvoter kan også have til formål at beskytte et erhverv mod

fri konkurrence, fordi kvoterne begrænser udbuddet af en vare. Dermed stiger

den pris, som den enkelte kvotebegunstigede producent kan modtage for sine

varer. Til disse kvoter hører f.eks. leveringsrettigheder for sukkerroer,

mælkekvoter og til dels fiskekvoter. En kvote i skattemæssig forstand har

ikke

hidtil været et veldefineret begreb. I dette lovforslag defineres en kvote

således:

En rettighed, der kan tildeles, overdrages, købes eller

sælges, og som giver ret til at producere, levere, anvende, udnytte eller

fange

en bestemt mængde af et produkt eller en ressource eller til at udlede

bestemte

mængder af produkter eller ressourcer, herunder forskellige former for

forurening.

Ved den skattemæssige behandling er det ikke afgørende, om

kvoteordningen er offentligt eller privat reguleret.

Hvis kvoter overskrides, vil det normalt være forbundet med

sanktioner i form af afgifter eller lignende.

Lovforslaget omfatter

både

den form for kvoter, der er omsættelige, dvs. kvoter, som

kan sælges eller overdrages fra en virksomhed eller en person til en anden

virksomhed eller en anden person,

og

den form for kvoter, der ikke er omsættelige.

6.6.1. Individuelt omsættelige kvoter

Lovforslaget omfatter kvoter, som kan omsættes individuelt

uafhængigt af produktionsmidlerne i øvrigt, dvs. uafhængigt af f.eks. et

stykke

jord, en ejendom, et fiskefartøj eller lignende produktionsmidler.

Typiske eksempler herpå er CO2

-kvoter og sildekvoter. Et eksempel er også en særlig

slags skrotningsbeviser, som giver ret til indtil en nærmere bestemt samlet

produktion at modtage en merpris ved levering af el fra vindmøller.

6.6.2. Andre omsættelige kvoter

Lovforslaget omfatter også kvoter, som ikke kan omsættes

individuelt, men alene sammen med en ejendom, et stykke jord, et fiskefartøj

eller lignende produktionsmidler. Et eksempel herpå er makrelkvoter.

6.6.3. Ikke omsættelige kvoter

Desuden omfatter lovforslaget kvoter, der ikke er

omsættelige, dvs. kvoter, der hverken kan overdrages eller sælges individuelt

eller sammen med andre produktionsmidler. Et eksempel herpå er en

torskekvote,

som skal returneres til myndighederne, når den ikke benyttes mere.

Den del af lovforslaget, der vedrører den skattemæssige

behandling af fortjeneste og tab ved salg af kvoter, får i praksis ingen

betydning for de ikke omsættelige kvoter. Derimod er reglerne om fradrag

eller

afskrivning af anskaffelsessummen ved køb af en kvote også relevante for de

ikke omsættelige kvoter, hvis der skal betales for en sådan kvote ved

tildelingen.

6.6.4. Kvoter m.v., der ikke er omfattet

Mælkekvoter er ikke omfattet af denne del af lovforslaget,

men af den del af lovforslaget, der er beskrevet i punkt 7 nedenfor.

Leveringsrettigheder for sukkerroer er heller ikke omfattet

af lovforslaget af de grunde, som er nævnt i punkt 2 ovenfor.

Desuden er rettigheder, der knytter sig til andelsbeviser

m.v. omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 b, ikke omfattet af

lovforslaget. Det vil sige, at f.eks. leveringsretter til levering af

kartofler

til melproduktion, der er knyttet til ejerskabet af et andelsbevis, ikke er

omfattet af lovforslaget.

En række virkemidler som f.eks. autorisation/licens til at

drive taxafirma, radiostation m.v. falder uden for sigtet med dette

lovforslag.

7. Lovforslaget om betalingsrettigheder og

mælkekvoter

Af de grunde, der er nævnt i punkt 2 ovenfor foreslås en

særlig ordning for betalingsrettigheder, nyerhvervede mælkekvoter og

mælkekvoter,

der sælges efter, at landbrugsejendommen er solgt. De nævnte mælkekvoter

løsrives således fra ejendomsavancebeskatningsloven.

Dermed fjernes den eksisterende uhensigtsmæssighed,

hvorefter en mælkekvote kan sælges skattefrit efter, at gården er solgt, jf.

beskrivelsen af gældende regler i punkt 3.2 ovenfor. Allerede erhvervede

mælkekvoter, der sælges før eller sammen med ejendommen, fortsætter efter de

gældende regler i ejendomsavancebeskatningsloven.

Regeringen foreslår følgende ordning for betalingsrettigheder

og de mælkekvoter, der tages ud af ejendomsavancebeskatningsloven.

7.1. Værdien af en vederlagsfrit tildelt

betalingsrettighed eller mælkekvote skal være skattefri for modtageren

7.2. Ved køb/salg af betalingsrettighed/mælkekvote

anvendes følgende saldo-model:

7.2.1.

Værdien af

vederlagsfrit tildelt betalingsrettighed/mælkekvote indgår med nul.

7.2.2.

Indtægt ved

salg og udgift ved køb indgår med henholdsvis salgssum og købssum.

7.2.3.

Værdierne

ved bytte indgår også som henholdsvis salgssum og købssum. Det vil sige, at

kun

nettobeløbet påvirker saldoen.

7.2.4.

Overstiger

indtægterne udgifterne, således at der netto er tale om fortjeneste, indgår

nettobeløbet ved opgørelsen af årets skattepligtige indkomst.

7.2.5.

Overstiger

udgifterne indtægterne, således at der netto er tale om en udgift, kan

nettobeløbet hverken fradrages eller afskrives i det løbende år.

7.2.6.

Når en

forpagter vederlagsfrit overdrager en betalingsrettighed til bortforpagteren,

jf. punkt 7.5 nedenfor, indgår værdien heraf med nul på forpagterens

indtægtsside og ligeledes med nul på bortforpagterens udgiftsside.

7.3. Modregning af nettofortjeneste i tab på salg

af ejendom

Ved tab på salg af en landbrugs- eller skovbrugsejendom

omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven kan en nettofortjeneste, jf. punkt

7.2.4 ovenfor, modregnes i tabet på ejendommen, også selv om der ikke er

samtidighed

mellem salget af betalingsrettighed/mælkekvote og salget af ejendommen, og

også

selv om tabet først konstateres efterfølgende. Skatteværdien af modregningen,

der beregnes med 30 pct. af det beløb, som modregnes i tabet på ejendommen,

anses for indbetalt a conto skat vedrørende det indkomstår, som tabet på

ejendommen vedrører.

7.4. Fradrag for tab i år, hvor sidste

betalingsrettighed/mælkekvote sælges

Et eventuelt tab, som opstår et år, hvor landbrugeren

sælger sin sidste betalingsrettighed eller mælkekvote, kan fradrages ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst for dette år.

7.5. Særligt om forpagtningsaftaler

Efter den bagvedliggende EU-forordning tilfalder

landbrugets nye betalingsrettigheder den, som driver jorden.

Det vil sige, at en forpagter, som driver jorden på

tildelingstidspunktet, kan beholde betalingsrettigheden efter

forpagtningsforholdets ophør.

Dansk Landbrug har oplyst, at der i mange tilfælde er et

ønske om, at der i forpagtningsforhold indgås aftale om, at forpagteren

leverer

betalingsrettighederne til bortforpagteren uden betaling. Det må således

forventes,

at forpagteren og bortforpagteren i et betydeligt antal tilfælde vil indgå

aftale herom.

For at undgå skattemæssige barrierer for hensigtsmæssige

overdragelser af betalingsrettigheder fra forpagteren til bortforpagteren

foreslås en overgangsordning vedrørende forpagtningsaftaler, der er indgået

før

1. januar 2006. Efter forslaget kan forpagteren overdrage

betalingsrettigheder

med en pålydende værdi højst svarende til værdien af betalingsrettigheder,

som

forpagteren har fået tildelt vederlagsfrit ved førstegangstildelingen, til

bortforpagteren uden skattemæssige konsekvenser for forpagteren og

bortforpagteren,

hvis overdragelsen er vederlagsfri.

Samme regler foreslås vedrørende aftaler indgået før 1.

januar 2006, hvor forpagteren (primære forpagter) videreforpagter ejendommen

til en anden landbruger (sekundære forpagter).

7.6. Beskatning af en ydelse, som knytter sig til

en betalingsrettighed/mælkekvote, f.eks. et EU-tilskud

Dette følger af de gældende, almindelige regler.

7.7. Beskatning af virksomhedsoverskud, som dannes

ved at anvende en betalingsrettighed/mælkekvote erhvervsmæssigt i

virksomheden

Dette følger af de gældende, almindelige regler.

7.8. Hvilke betalingsrettigheder er omfattet?

Lovforslaget omfatter generelt betalingsrettigheder udstedt

efter EU-landbrugsstøtteordningen.

Det vil sige, at lovforslaget ikke er afgrænset til de

konkrete betalingsrettigheder, der er omfattet af Rådets Forordning (EF) nr.

1782/2003 af 29. september 2003 om fastlæggelse af fælles regler for den

fælles

landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse

støtteordninger for landbrugere.

Lovforslaget vil også omfatte alle fremtidige

betalingsrettigheder, der måtte blive udstedt efter

EU-landbrugsstøtteordningen, herunder eventuelle forhøjelser af eksisterende

betalingsrettigheder.

I tilfælde af, at de præmierettigheder, der er omtalt i

beskrivelsen af de gældende regler i punkt 4 ovenfor, måtte fortsætte, eller

lignende præmierettigheder måtte blive udstedt, vil lovforslaget også omfatte

disse.

8. Provenumæssige konsekvenser

Anvendelse af skattelovgivningens generelle regler og

praksis for behandlingen af omsættelige kvoter og betalingsrettigheder fører

til et uacceptabelt resultat, idet der dels vil skulle ske beskatning af

kvotens/betalingsrettighedens

værdi på tildelingstidspunktet, dels ske beskatning, når ydelserne fra

betalingsrettighederne forfalder. Da der ikke gives fradrag eller afskrivning

af anskaffelsessum eller lignende, får beskatningen karakter af konfiskation.

Ved lovforslaget frafaldes beskatningen ved (vederlagsfri)

tildeling, og for de aktiver, der er omfattet af lovforslaget, bortset fra

betalingsrettigheder og mælkekvoter, gives der afskrivningsret på

anskaffelsessummen. Dette indebærer, at der gives afkald på den konfiskale

del

af beskatningen efter gældende regler. Netop den konfiskale karakter gør, at

der ikke kan tales om et egentligt provenutab, idet tildelingen af

betalingsrettigheder

ikke ville kunne ske ved sådanne skatteregler, da skatten kan svare til hele

det tildelte beløb.

Med lovforslaget skønnes afkoblingen af EU-landbrugsstøtten

og indførelsen af betalingsrettigheder ikke at ændre landbrugets

skattepligtige

indkomster, idet ydelserne på betalingsrettighederne beskattes på samme måde

og

på samme tidspunkt som den hidtidige støtte.

Forslaget afværger et provenutab, der ved gældende regler

fremkommer ved beskatningen af mælkekvoter, når kvoten sælges efter

landbrugsejendommen.

Der er ikke egentlige holdepunkter for skøn over

provenutabet ved den utilsigtede skattefrihed ved afståelse af mælkekvoter

efter, at ejendommen er afstået.

Det kan dog oplyses, at der hvert år de senere år har været

ca. 400 mælkeproducenter, som har solgt hele deres mælkekvote på

Mælkekvotebørsen. Antages det rent skønsmæssigt, at halvdelen har afstået

gennemsnitlige

kvoter på godt 300.000 kg med en gennemsnitlig fortjeneste på f.eks. 2 kr.

pr.

kg efter, at ejendommen er afstået, kan værdien af den opnåede skattefrihed

anslås til i størrelsesordenen 50 mio. kr. årligt.

Om denne størrelsesorden også vil gælde de kommende års

afværgede provenutab, er yderligere usikkert, da EU's landbrugsreform kan

føre

til, at de senere års stærkt stigende kvotepriser stagnerer eller falder med

deraf følgende lavere gevinster eller ligefrem tab. Endvidere vil faldende

priser på landbrugsejendomme kunne reducere provenuet ved at inddrage

kvoterne

under beskatning, idet gevinster på kvoter i så fald kan modregnes i tab på

ejendommen.

Af det afværgede provenutab vedrører ca. 40 mio. kr. de

kommunale skatter. Finansårsvirkningen i 2005 skønnes til 50 mio. kr.

9. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

De foreslåede løsninger på problemerne i gældende regler og

praksis vedrørende den skattemæssige behandling af kvoter og

betalingsrettigheder vurderes at have positive, vækstfremmende konsekvenser

for

hovedparten af de virksomheder, der berøres af lovforslaget.

Dette skal ses på baggrund af, at der indføres mere

hensigtsmæssige regler for de virksomheder, som er berørt af den prohibitive

praksis, der er omtalt i punkt 5 ovenfor.

For så vidt angår betalingsrettigheder og mælkekvoter

indføres der ikke løbende afskrivningsadgang. Baggrunden herfor er, at

afskrivningsadgang efter Dansk Landbrugs opfattelse vil kapitalisere sig i så

høje priser på betalingsrettigheder og mælkekvoter, at det vil gøre det

vanskeligt for unge landbrugere at etablere sig som f.eks. mælkeproducenter.

10. Administrative konsekvenser for stat, amter og

kommuner

En gennemførelse af lovforslaget skønnes at medføre en

engangsudgift for ToldSkat på ca. 5,5 mio. kr. til systemtilretning.

11. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Det vurderes, at lovforslaget ikke har nævneværdige

administrative konsekvenser for de virksomheder, som er omfattet af de

foreslåede regler om kvoter i afskrivningslovens §§ 40 A og 40 B. Der er

tale om udvidelse af et velkendt regelsæt for CO2

-kvoter og sildekvoter, som Folketinget har vedtaget ved

lov nr. 464 af 9. juni 2004.

Det vurderes, at de foreslåede regler om

betalingsrettigheder (og mælkekvoter) efter afskrivningslovens § 40 C

vil

lette overgangen for de berørte virksomheder betydeligt i forhold til en

situation, hvor der ikke lovgives om den skattemæssige behandling af de nye

betalingsrettigheder. Det er vurderingen, at sidstnævnte situation ville

medføre, at virksomhederne skulle bruge ressourcer på at få afklaret

fortolkningstvivl

med hensyn til klassificering af betalingsrettighederne efter de gældende

skatteregler.

Det skønnes, at mellem 50.000 og 60.000 landbrugere berøres

af de foreslåede regler om betalingsrettigheder, og at ca. 6.000 landbrugere

berøres af den del af forslaget, der vedrører mælkekvoter. Det vurderes, at

disse landbrugere ved overgangen til de foreslåede regler må anvende ½ til 1

dag på at blive instrueret i de nye regler.

12. Miljømæssige konsekvenser

Ændrede regler om beskatning af kvoter m.v. har næppe i sig

selv direkte miljømæssige konsekvenser, men rimelige og forudsigelige regler

om

beskatning af kvoter letter brug heraf som led i miljøpolitikken. Herigennem

kan de ændrede regler indirekte have væsentlige positive miljømæssige

konsekvenser.

13. Forholdet til EU-retten

De regler om den skattemæssige behandling af CO2

-kvoter og sildekvoter, som

Folketinget har vedtaget ved lov nr. 464 af 9. juni 2004, er til notifikation

over for EU efter statsstøttereglerne på grund af reglerne om skattefrihed af

værdien af vederlagsfrit tildelte kvoter.

Dette lovforslag indeholder bestemmelser, der viderefører CO2

- og sildekvotereglerne

vedtaget ved lov nr. 464 af 9. juni 2004 og udvider disse bestemmelser til en

generel

kvotebeskatning. CO2

-kvoter

og sildekvoter repræsenterer to hovedkategorier af omsættelige kvoter.

Reglerne

om disse to kvoteformer er næsten ens, men adskiller sig fra hinanden med

hensyn til afskrivningsordningen. Udvidelsen af kvotereglerne i lov nr. 464

af

9. juni 2004 omfatter også lignende kvoteformer, der måtte blive etableret i

fremtiden.

Resultatet af notifikationen foreligger endnu ikke.

Medmindre Kommissionen vurderer, at CO2

- og sildekvotereglerne ikke er

omfattet af statsstøttebegrebet, vil forslaget om en generel kvotebeskatning

blive notificeret over for Kommissionen, jf. reglerne i EF-traktatens artikel

87 og 88.

Det vurderes endvidere, at de foreslåede regler om den

skattemæssige behandling af betalingsrettigheder og mælkekvoter adskiller sig

så meget fra de generelle skatteregler, at Kommissionen bør have reglerne

forelagt

med henblik på en vurdering af, om de er omfattet af statsstøttebegrebet.

Hele

det foreslåede regelsæt om betalingsrettigheder og mælkekvoter vil derfor

blive

notificeret over for Kommissionen, jf. EF-traktatens artikel 87 og 88.

Den foreslåede regel om, at en forpagter, som har indgået

forpagtningsaftale inden den 1. januar 2006, uden skattemæssige konsekvenser

kan overdrage betalingsrettigheder vederlagsfrit til bortforpagteren, er

statsstøtte og skal derfor notificeres over for Kommissionen, jf.

EF-traktatens

artikel 87 og 88.

14. Høring

Lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring

hos følgende organisationer:

Advokatrådet,

Amtsrådsforeningen

i Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,

ATP,

Børsmæglerforeningen, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks

Rederiforening, Danmarks Skibskreditfond, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk

Ejendomsmæglerforening, Dansk Handel & Service, Dansk Industri, Dansk

Iværksætterforening, Dansk Landbrug, Den Danske Fondsmæglerforening, Den

Danske

Landinspektørforening, Den Danske Skatteborgerforening, Ejendomsforeningen

Danmark, Finans og Leasing, Finansrådet, Finanstilsynet, Foreningen af

Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen

Registrerede Revisorer, Forsikring & Pension, Frederiksberg Kommune,

Grundejernes Landsorganisation, Håndværksrådet, Handel, Transport og

Serviceerhvervene, InvesteringsForeningsRådet, Kommunernes Landsforening,

Københavns

Fondsbørs, Københavns Kommune, Landbrugsraadet, Landscentret,

Landsorganisationen

i Danmark, Ledernes Hovedorganisation, Lønmodtagernes Dyrtidsfond,

Realkreditrådet, Skattechefforeningen, Skatterevisorforeningen,

Konkurrencestyrelsen og Told- og Skattestyrelsen.

I oversigten i

bilag 1

er de modtagne høringssvar

gengivet og kommenteret i kort form. Desuden er det anført, hvor

høringssvarene

har givet anledning til ændringer i lovforslaget.

15. Samlet vurdering af konsekvenserne af

lovforslaget

Positive konsekvenser

Negative

konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner

Skønsmæssigt et afværget provenutab i størrelsesordenen

50 mio. kr. årligt fra mælkekvoter.

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Vækstfremmende. Fjerner prohibitiv beskatning.

Ingen

Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner

Ingen

Administrative omkostninger i ToldSkat på ca. 5,5 mio.

kr.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Letter overgangen til de nye betalingsrettigheder for

50-60.000 landbrugere.

Et tidsforbrug på ½ til 1 dag for 50-60.000 landbrugere

på instruktion i de nye regler om betalingsrettigheder. Tilsvarende

tidsforbrug for ca. 6.000 landbrugere m.h.t. de nye regler om mælkekvoter.

Miljømæssige konsekvenser

Letter brug af kvoter i miljøpolitikken.

Ingen

Forholdet til EU-retten

Den skattemæssige behandling af CO2- og sildekvoter, jf.

lov nr. 464 af 9. juni 2004, er til notifikation over for Kommissionen.

Resultatet heraf foreligger endnu ikke.

Med lovforslaget foreslås CO2- og sildekvotereglerne

udvidet til en generel kvotebeskatning. Medmindre Kommissionen vurderer, at

CO2-

og sildekvotereglerne ikke er omfattet af statsstøttebegrebet, vil forslaget

om en generel kvotebeskatning blive notificeret over for Kommissionen, jf.

EF-traktatens artikel 87 og 88.

Forslaget om den skattemæssige behandling af betalingsrettigheder

og mælkekvoter samt den foreslåede regel om, at en forpagter, som har indgået

forpagtningsaftale inden den 1. januar 2006, uden skattemæssige konsekvenser

kan overdrage betalingsrettigheder vederlagsfrit til bortforpagteren,

notificeres over for Kommissionen, jf. EF-traktatens artikel 87 og 88.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Engangskvoter

Det foreslås, at den gældende

§ 40 A

i afskrivningsloven ændres således, at den fra alene

at gælde for CO2

-kvoter

udvides til at omfatte alle andre former for kvoter, der i deres konstruktion

minder om CO2

-kvoter.

Udvidelsen omfatter også lignende kvoteformer, der måtte blive etableret i

fremtiden.

Som eksempel på en eksisterende kvoteform, der vil være

omfattet af bestemmelsen, kan nævnes skrotningsbeviser, som giver ret til at

modtage en merpris ved leveringen af el fra vindmøller. Skrotningsbeviset kan

kun bruges indtil en samlet produktion svarende til 20.000 fuldlasttimer. I

sin

konstruktion minder skrotningsbeviset således om en CO2

-kvote, der kun kan bruges én

gang, men hvor den ikke udnyttede del af kvoten kan overføres til det

efterfølgende år.

Bestemmelsen omfatter alle former for kvoter, der –

eventuelt inden for en afgrænset periode – kan bruges frit af den

skattepligtige

uden bindinger i forhold til delperioder som f.eks. pr. år eller pr. måned.

Dette gælder også, selv om kvoterne er tildelt efter tidsbegrænsede

ordninger,

og selv om kvoterne ved udløb af ordningen ikke kan overføres til den

følgende

delperiode, f.eks. det følgende år.

I dette lovforslag betegnes denne form for kvoter

engangskvoter. Sådanne kvoter kan have en udløbsdato. Derfor indeholder

lovforslaget også regler om, hvad der sker skattemæssigt, når en engangskvote

udløber.

I det foreslåede

§ 40

A, stk. 1, 1. pkt.,

fastsættes regler om, at anskaffelsessummen til

erhvervelse af en kvote, der giver ret til at producere, levere, anvende,

udnytte eller fange en bestemt mængde af et produkt eller en ressource eller

at

udlede en bestemt mængde af produkter eller ressourcer, herunder forurenende

affaldsprodukter, og som kun kan bruges én gang (engangskvoter), fradrages

ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori kvoten er

anvendt i produktionen.

Ved afgrænsningen af de engangskvoter, der er omfattet af

bestemmelsen, er det ikke afgørende, hvilken enhed rettigheden opgøres i. Der

kan således både være tale om mængder af fysiske enheder som kg, ton m.v.,

relative fysiske enheder som f.eks. en mængde pr. kubikmeter eller

rettigheder

opgjort i pengemæssig værdi som f.eks. en ret til at fange for 100.000 kr. af

en bestemt type fisk.

Efter

stk. 1,

2. pkt.,

finder reglerne i 1. pkt. tilsvarende anvendelse på andele af

engangskvoter, der anvendes i produktionen. Heri ligger, at – hvis

kvoten ikke

anvendes fuldt ud i indkomståret – kan anskaffelsessummen for den

udnyttede

andel af kvoten fradrages i dette indkomstår.

Efter bestemmelsen henføres en forholdsmæssig del af

fradraget således til det indkomstår, hvori produktion, levering, anvendelse,

udnyttelse, fangst eller udledning har fundet sted.

Hvis f.eks. 75 pct. af en produktion m.v., som kvoten giver

ret til, finder sted i indkomstår 1, og den resterende produktion m.v. finder

sted i indkomstår 2, henføres fradrag svarende til 75 pct. af kvotens

anskaffelsessum

til indkomstår 1, mens fradrag svarende til 25 pct. af anskaffelsessummen

henføres til indkomstår 2.

I

stk. 2

foreslås, at fortjeneste eller tab ved salg eller udløb af en engangskvote

eller en andel heraf medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst

for det indkomstår, hvori kvoten eller en andel heraf sælges eller udløber

uden

at være anvendt i produktionen. Fortjenesten eller tabet foreslås opgjort som

forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen.

Fortjenester ved salg af engangskvoter er omfattet af de

almindelige regler om succession ved familiehandler og handler til nære

medarbejdere, jf. kildeskattelovens § 33 C, succession fra dødsboer til

arvingerne, jf. dødsboskattelovens § 36, skattefri virksomhedsomdannelse

til selskab, jf. virksomhedsomdannelsesloven, samt de almindelige regler om

indskud på ophørspension, jf. pensionsbeskatningslovens § 15 A.

Efter det foreslåede

stk. 3

sættes anskaffelsessummen til nul for en engangskvote, der er tildelt

vederlagsfrit.

Det vil sige, at anskaffelsessummen for sådanne kvoter sættes til nul

både

i forhold til fradragsmuligheden,

hvorved værdien af en vederlagsfrit tildelt kvote eller en andel heraf ikke

kan

fradrages,

og

i forhold til

opgørelsen af fortjeneste eller tab ved salg eller udløb af kvoten.

Værdien af en engangskvote, der er tildelt vederlagsfrit,

medregnes ikke ved opgørelsen af modtagerens skattepligtige indkomst, jf.

lovforslagets § 4.

Anskaffelsessummen for en købt engangskvote eller en andel

heraf sættes til købssummen.

Efter det foreslåede

stk. 4

sættes afståelsessummen til nul for en engangskvote eller en andel heraf, der

er anvendt i produktionen. Afståelsessummen for en engangskvote eller en

andel

heraf, der udløber uden at være anvendt i produktionen, sættes ligeledes til

nul.

I

stk. 5

foreslås, at de først erhvervede engangskvoter eller engangskvoteandele anses

for de først tildelte, hvis en skattepligtig ejer flere engangskvoter eller

andele heraf med samme rettigheder.

I stk. 6 foreslås, at rettigheder, der er knyttet til

andelsbeviser m.v. omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 b ikke

er

omfattet af stk. 1-5.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,

punkt 1 og 6.

Løbende kvoter

Det foreslås, at den gældende

§ 40 B

i afskrivningsloven ændres således, at den fra alene

at omfatte sildekvoter udvides til også at omfatte andre former for kvoter,

der

i deres konstruktion minder om sildekvoter. Udvidelsen omfatter også lignende

kvoteformer, der måtte blive etableret i fremtiden.

Som eksempel på en eksisterende kvoteform, der vil være

omfattet af bestemmelsen, kan nævnes makrelkvoter, som giver ret til at

fange/levere en vis mængde makrel om året. I sin konstruktion minder en

makrelkvote

således om en sildekvote, der giver ret til at fange/levere en vis mængde

sild

om året. Det har i denne forbindelse ingen betydning, at en sildekvote er

individuelt omsættelig, mens en makrelkvote kun kan omsættes sammen med

fiskefartøjet.

Et andet eksempel på en eksisterende kvoteform, der er

omfattet af bestemmelsen, er en torskekvote, der ikke kan omsættes, men som

returneres til myndighederne, når den ikke benyttes mere.

Da de skattepligtige ikke kan handle indbyrdes med de ikke

omsættelige kvoter, vil de foreslåede regler om den skattemæssige behandling

af

fortjeneste og tab ved salg ikke få betydning for sådanne kvoter.

Med inddragelse af de ikke omsættelige kvoter under

regelsættet sikres det imidlertid, at værdien af sådanne vederlagsfrit

tildelte

kvoter er skattefri, jf. ligningslovens § 7 Y som affattet ved

lovforslagets § 4, nr. 1. Anskaffelsessummen for disse kvoter sættes til

nul.

De ikke omsættelige kvoter kan ikke sælges, men for det

indkomstår, hvor kvoterne udløber eller leveres tilbage til myndighederne,

vil

afståelsessummen indgå med værdien nul ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst.

Inddragelsen af de ikke omsættelige kvoter under

regelsættet sikrer endvidere, at der vil kunne afskrives på

anskaffelsessummen

for ikke omsættelige kvoter, der måtte blive udstedt efter ordninger, hvor

der

skal betales for kvoten ved tildelingen.

Et afgørende kriterium for at være omfattet af bestemmelsen

er, at kvoten har form af en løbende ret til at producere m.v. en vis mængde

pr. periode, f.eks. pr. år eller pr. måned, hvor en uudnyttet del af kvoten

pr.

delperiode ikke kan overføres til den efterfølgende delperiode. Sådanne

kvoter

– bortset fra mælkekvoter og leveringsrettigheder for sukkerroer –

er omfattet

af den foreslåede affattelse af afskrivningslovens § 40 B.

I dette lovforslag betegnes denne form for kvoter løbende

kvoter. Sådanne kvoter kan udløbe. Derfor indeholder lovforslaget også regler

om, hvad der sker skattemæssigt, når en løbende kvote udløber.

Det vurderes, at der ved den skattemæssige behandling

normalt ikke vil være problemer forbundet med at klassificere konkrete kvoter

som enten engangskvoter omfattet af afskrivningslovens § 40 A, jf.

ovenfor, eller løbende kvoter omfattet af afskrivningslovens § 40 B.

Det er kvoteordningens overordnede struktur, der lægges til

grund ved bedømmelsen af, hvilken kvotetype der er tale om. Det vil sige, at

eventuelle muligheder for at dispensere fra hovedreglerne i en kvoteordning

ikke er afgørende ved klassifikationen.

Hvis en kvoteindehaver f.eks. benytter sig af en mulighed

for efter ansøgning at overføre en uudnyttet del af en løbende kvote til et

efterfølgende år, giver det ikke umiddelbart anledning til skattemæssigt at

omklassificere den konkrete kvote fra løbende kvote til engangskvote. I et

sådant tilfælde vil den skattemæssige afskrivningsprofil for løbende kvoter

blive anvendt i det konkrete tilfælde, indtil anskaffelsessummen er afskrevet

fuldt ud.

Det vil dog ikke kunne udelukkes, at en kvotetype, der

formelt og overordnet fremtræder som en løbende kvote, men som ved meget

udbredt anvendelse af dispensationsmuligheder i praksis administreres som en

engangskvote, skattemæssigt vil blive klassificeret som en engangskvote.

I det foreslåede

§ 40

B, stk. 1, 1. pkt.,

fastsættes regler om, at anskaffelsessummen til

erhvervelse af en kvote, der giver ret til løbende i nærmere afgrænsede

perioder at producere, levere, anvende, udnytte eller fange en bestemt mængde

af et produkt eller en ressource eller at udlede en bestemt mængde af

produkter

eller ressourcer, herunder forurenende affaldsprodukter, pr. periode (en

løbende kvote), fra og med det indkomstår, hvori der er indgået aftale om

overdragelsen (aftaleåret), afskrives ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst med indtil 1/7 årligt.

Reglen indebærer, at anskaffelsessummen for løbende kvoter,

der kan udnyttes i 7 år eller mere, kan afskrives med 1/7 af

anskaffelsessummen

pr. indkomstår, indtil anskaffelsessummen er afskrevet fuldt ud.

Hvis en skattepligtig med indkomstår, der følger

kalenderåret, f.eks. køber en kvote den 1. januar i kalenderår 1, og kvoten

udløber den 31. december i kalenderår 10, kan den skattepligtige afskrive med

1/7 for de 7 første indkomstår. For de derpå følgende indkomstår kan der ikke

afskrives, idet anskaffelsessummen efter de første 7 indkomstårs

afskrivninger

er nedskrevet til nul.

Ved afgrænsningen af de kvoter, der er omfattet af

bestemmelsen, er det ikke afgørende, hvilken enhed rettigheden opgøres i. Der

kan således både være tale om mængder af fysiske enheder som kg, ton m.v.,

relative fysiske enheder som f.eks. en mængde pr. kubikmeter eller

rettigheder

opgjort i pengemæssig værdi som f.eks. en ret til at fange for 100.000 kr. af

en bestemt type fisk.

Efter det foreslåede

stk. 1,

2. pkt.,

finder reglerne i 1. pkt., tilsvarende anvendelse på andele af

løbende kvoter.

I

stk. 2, 1.

pkt.,

foreslås, at for løbende kvoter, hvor den periode, som rettigheden

kan udnyttes i, på aftaletidspunktet er mindre end 7 år, erstattes 1/7-satsen

med en sats, der svarer til, at anskaffelsessummen afskrives med lige store

årlige beløb over den periode, som kvoten kan udnyttes i, regnet fra og med

aftaleåret.

Hvis en skattepligtig med indkomstår, der følger

kalenderåret, f.eks. køber en kvote den 1. januar i kalenderår 1, og kvoten

udløber den 31. december i kalenderår 5, kan den skattepligtige afskrive med

1/5 for hvert af de 5 indkomstår.

Efter det foreslåede

stk. 2,

2. pkt.,

finder reglerne i 1. pkt., tilsvarende anvendelse på andele af

løbende kvoter.

I

stk. 3

foreslås, at fortjeneste eller tab ved salg eller udløb af en løbende kvote

eller en andel heraf medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst

for det indkomstår, hvori kvoten eller en andel heraf sælges eller udløber.

Fortjeneste eller tab opgøres som forskellen mellem afståelsessummen og den

nedskrevne

værdi primo indkomståret. Sidstnævnte værdi opgøres som anskaffelsessummen

med

fradrag af samtlige foretagne afskrivninger for de foregående indkomstår.

Fortjenester ved salg af løbende kvoter er omfattet af de

almindelige regler om succession ved familiehandler og handler til nære

medarbejdere, jf. kildeskattelovens § 33 C, succession fra dødsboer til

arvingerne, jf. dødsboskattelovens § 36, skattefri virksomhedsomdannelse

til selskab, jf. virksomhedsomdannelsesloven, samt de almindelige regler om

indskud på ophørspension, jf. pensionsbeskatningslovens § 15 A.

Efter det foreslåede

stk. 4

sættes anskaffelsessummen til nul for en løbende kvote eller en andel heraf,

der er tildelt vederlagsfrit.

Efter

stk. 5

sættes afståelsessummen til nul for en løbende kvote eller en andel heraf,

der

er udløbet.

Hvis f.eks. en løbende kvote, der er erhvervet primo

indkomstår 1, kan udnyttes i 5 år og udløber ultimo indkomstår 5, sættes

kvotens afståelsessum til nul for indkomstår 5.

I

stk. 6

foreslås, at de først erhvervede løbende kvoter eller kvoteandele anses for

de

først afståede, hvis en skattepligtig ejer flere løbende kvoter eller

kvoteandele med samme rettigheder.

Efter det foreslåede

stk. 7

er hverken mælkekvoter eller leveringsrettigheder for sukkerroer, som

begge efter de gældende kvoteordninger er løbende kvoter, omfattet af de

foreslåede generelle regler om den skattemæssige behandling af løbende kvoter

efter stk. 1-6.

I stk. 7 foreslås endvidere, at rettigheder, der er

knyttet til andelsbeviser m.v. omfattet af aktieavancebeskatningslovens

§ 2 b, ikke er omfattet af stk. 1-6.

Med hensyn til mælkekvoter henvises til bemærkningerne til

nr. 2 nedenfor.

Leveringsrettigheder for sukkerroer behandles fortsat efter

hidtidig landsskatteretspraksis.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,

punkt 1 og 6.

Til nr. 2

Betalingsrettigheder og mælkekvoter

Den foreslåede

§ 40

C

omfatter betalingsrettigheder efter EU-landbrugsstøtteordningen,

eksisterende mælkekvoter, der afstås på et tidspunkt, hvor den skattepligtige

ikke ejer en landbrugs- eller skovbrugsejendom, samt mælkekvoter, der

erhverves

den 1. januar 2005 eller senere.

Bestemmelsen omfatter således ikke eksisterende

mælkekvoter, der afstås før eller sammen med landbrugs- eller

skovbrugsejendommen. Disse vil ved salg fortsat blive behandlet efter de

gældende regler i ejendomsavancebeskatningsloven.

Hvis anden form for EU-støtte på landbrugsområdet i

fremtiden måtte blive omdirigeret til betalingsrettigheder, og hvis

eksisterende betalingsrettigheder i fremtiden måtte blive forhøjet eller

nedsat, vil disse blive omfattet af reglerne i den foreslåede § 40 C.

Det skyldes, at der i § 40 C henvises generelt til

betalingsrettigheder efter EU-landbrugsstøtteordningen. Efter lovteksten

omfatter bestemmelsen således ikke alene de konkrete betalingsrettigheder,

der

udstedes med hjemmel i Rådets Forordning (EF) nr. 1782/2003 af 29. september

2003, men også alle fremtidige betalingsrettigheder, der udstedes efter

EU-landbrugsstøtteordningen.

Betalingsrettigheder, herunder eventuelle fremtidige

betalingsrettigheder og eventuelle fremtidige forhøjelser af eksisterende

betalingsrettigheder, er også omfattet af den foreslåede affattelse af

ligningslovens § 7 Y, stk. 1, hvorefter værdien af vederlagsfrit

tildelte kvoter og betalingsrettigheder og forhøjelser heraf omfattet af de

foreslåede §§ 40 A – 40 C ikke medregnes ved opgørelsen af

modtagerens

skattepligtige indkomst.

Værdien af mælkekvoter, der tildeles vederlagsfrit den 1.

januar 2005 eller senere, er ligeledes omfattet af skattefriheden efter det

foreslåede § 7 Y, stk. 1, i ligningsloven, jf. lovforslagets

§ 4. Der henvises til bemærkningerne hertil.

Betalingsrettigheder og mælkekvoter kan udløbe i fremtiden.

Derfor indeholder forslaget til affattelse af afskrivningslovens § 40 C

regler om, hvad der sker skattemæssigt, når en betalingsrettighed eller en

mælkekvote

udløber.

Efter

§ 40 C,

stk. 1,

skal anskaffelsessummen ved erhvervelse og afståelsessummen

ved afståelse af en betalingsrettighed efter EU-landbrugsstøtteordningen

indgå

på en samlet saldo, som føres af den skattepligtige.

På saldoen skal efter

stk. 2, 1. pkt.,

tillige indgå anskaffelsessummen og

afståelsessummen for en mælkekvote, der erhverves den 1. januar 2005 eller

senere.

Hvis der ved afståelse af en mælkekvote, der er erhvervet

eller tildelt inden den 1. januar 2005, ikke efter reglerne i

ejendomsavancebeskatningsloven skal ske regulering af anskaffelsessummen for

en

fast ejendom med henholdsvis afståelsessummen og anskaffelsessummen for

mælkekvoten, skal mælkekvotens afståelsessum og anskaffelsessum i stedet

indgå

på den i stk. 1 nævnte saldo i det indkomstår, hvor den pågældende

mælkekvote afstås, jf. det foreslåede

stk. 2,

2. pkt.

Hvis der ikke sker beskatning af mælkekvoten efter

ejendomsavancebeskatningsloven – f.eks. fordi kvoten sælges efter salget

af den

faste ejendom – omfattes kvoten således af beskatning via saldoen.

Hvis den skattepligtige er blevet beskattet af mælkekvotens

værdi ved tildelingen, kan det beskattede beløb tillægges, jf. det foreslåede

stk. 2, 3. pkt.

Reglerne i 2. og 3. pkt. finder kun anvendelse for

mælkekvoter, hvis mælkekvoten er købt eller tildelt den 19. maj 1993 eller

senere, jf. det foreslåede

stk. 2.

4. pkt.

Denne regel skal ses på baggrund af, at kvotens anskaffelsessum

er anset for en del af ejendommens anskaffelsessum, hvis kvoten er anskaffet

inden den 19. maj 1993. Mælkekvoter behandles på tilsvarende måde i forhold

til

ejendomsavancebeskatningsloven, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 5,

stk. 3, 5. pkt.

Værdierne ved bytte af betalingsrettigheder og mælkekvoter

omfattet af § 40 C indgår på saldoen med henholdsvis anskaffelsessum og

afståelsessum til markedsprisen.

Efter s

tk. 3

indgår anskaffelsessummen for en vederlagsfrit tildelt betalingsrettighed og

en

vederlagsfrit tildelt mælkekvote på saldoen med værdien nul.

Hvis en forpagter overdrager betalingsrettigheder

vederlagsfrit til bortforpagteren efter reglerne i den foreslåede § 7 Y,

stk. 2, jf. lovforslaget § 4, indgår værdien heraf på forpagterens

saldo med en afståelsessum på nul og på bortforpagterens saldo med en

anskaffelsessum på nul.

Betalingsrettigheder og mælkekvoter, der er udløbet, indgår

på saldoen med en afståelsessum på nul for det indkomstår, hvori aktivet

udløber.

I mælkekvoteordningen foretages der i visse tilfælde en

toldning af kvoten, specielt når den sælges sammen med en ejendom til en

landmand, som i forvejen har en kvægejendom. Den toldede mælkekvote anses for

afstået til værdien nul.

Efter s

tk. 4

opgøres saldoværdien ved udgangen af indkomståret. Denne værdi opgøres som

saldoværdien ved indkomstårets begyndelse med tillæg af anskaffelsessummer og

fradrag af afståelsessummer, der i indkomstårets løb er indgået på saldoen.

Saldoværdien ved indkomstårets begyndelse udgør et beløb, der udgøres af

tidligere indkomstårs anskaffelsessummer med fradrag af tidligere indkomstårs

afståelsessummer reguleret i tidligere indkomstår efter de regler, der er

beskrevet nedenfor.

Saldoværdien bliver positiv, hvis de regulerede

anskaffelsessummer overstiger afståelsessummerne.

Efter s

tk. 5

kan en positiv saldoværdi, som repræsenterer et underskud ved indkomstårets

udgang, hverken fradrages eller afskrives ved opgørelsen af årets

skattepligtige

indkomst.

Tab kan dog efter reglerne i stk. 10 fradrages i den

skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori det sidste af saldoens

underliggende aktiver er afstået eller udløber, jf. nedenfor.

Saldoværdien bliver negativ, hvis afståelsessummerne

overstiger de regulerede anskaffelsessummer.

I s

tk. 6

foreslås, at en negativ saldoværdi ved indkomstårets udgang indtægtsføres.

Det

vil sige, at beløbets positive værdi medregnes ved opgørelsen af årets

skattepligtige indkomst.

Beløbet indtægtsføres som positiv kapitalindkomst, jf. den

foreslåede ændring af personskattelovens § 4, stk. 1, som affattet

i

lovforslagets § 5.

Fortjenester ved salg af betalingsrettigheder og

mælkekvoter er omfattet af de almindelige regler om succession ved

familiehandler og handler til nære medarbejdere, jf. kildeskattelovens

§ 33 C, succession fra dødsboer til arvingerne, jf. dødsboskattelovens

§ 36, skattefri virksomhedsomdannelse til selskab, jf.

virksomhedsomdannelsesloven,

samt de almindelige regler om indskud på ophørspension, jf.

pensionsbeskatningslovens

§ 15 A.

Der gælder særlige regler, hvis der opstår et tab ved salg

af landbrugs- eller skovbrugsejendommen, jf. stk. 7-9 nedenfor, og hvis

den skattepligtige senere sælger alle saldoens underliggende aktiver, eller

hvis disse udløber jf. stk. 10 nedenfor.

I s

tk. 7

foreslås regler, som tager højde for den situation, hvor en skattepligtig

løbende har indtægtsført saldoværdier, men senere sælger sin landbrugs- eller

skovbrugsejendom med tab opgjort efter reglerne i

ejendomsavancebeskatningsloven.

Bestemmelsen indebærer, at det ikke er ejendommens vurderingsmæssige status,

men dens faktiske status, der lægges til grund, jf.

ejendomsavancebeskatningens

§ 9.

Det foreslås, at der i ovennævnte situation sker modregning

af summen af et indtægtsført beløb for det indkomstår, hvori ejendommen

sælges,

og de foregående indkomstårs indtægtsførte beløb som nævnt i stk. 6

ovenfor i det omfang, summen af de indtægtsførte beløb kan rummes i tabet på

ejendommen.

Som det fremgår af stk. 1, er det den skattepligtige,

der skal føre saldoen. Den skattepligtige skal derfor selv dokumentere over

for

myndighederne, hvad der skal modregnes efter reglerne i stk. 7.

Skatteværdien af modregningen, der beregnes med 30 pct. af

det beløb, som modregnes i tabet på ejendommen, anses for indbetalt a conto

skat vedrørende det indkomstår, hvori tabet på ejendommen er realiseret.

I

stk. 8

foreslås, at ved skatteberegningen for det indkomstår, hvori tabet på

ejendommen er realiseret, fradrages beløb, der anses for indbetalt a conto

skat

efter stk. 7, i den skattepligtiges slutskat med tillæg af eventuel

restskat

m.v. Et herefter resterende beløb, som ikke kan rummes i årets slutskat m.v.,

udbetales kontant, jf. dog stk. 9.

Den foreslåede regel er teknisk udformet efter den model,

der i de gældende regler er anvendt for den skattemæssige behandling af

indbetalt

konjunkturudligningsskat ved indtægtsførelse af hævninger fra konto for

konjunkturudligning, jf. virksomhedsskattelovens § 22 b, stk. 5.

I

stk. 9

foreslås, at et resterende a conto beløb som nævnt i stk. 8 kan

fradrages

i en ægtefælles slutskat m.v. i tilfælde, hvor en virksomhed overdrages efter

successionsreglerne i kildeskattelovens § 33 C eller dødsboskattelovens

§ 39. Det er en betingelse herfor, at den skattepligtige var gift og

samlevende med ægtefællen ved udgangen af indkomståret forud for

overdragelsen.

Et herefter resterende beløb fremføres til fradrag i den beregnede slutskat

m.v. i de følgende indkomstår.

Den foreslåede regel er teknisk udformet efter den model,

der i de gældende regler er anvendt for den skattemæssige behandling af

indbetalt

konjunkturudligningsskat ved overtagelse af en virksomheds konto for

konjunkturudligning

efter successionsreglerne i kildeskattelovens § 33 C, stk. 6, eller

dødsboskattelovens § 39, stk. 3.

A conto skatten som nævnt i stk. 7-9 fordeles mellem

stat og kommune efter reglerne i kommuneskattelovens § 16 b,

stk. 4,

jf. lovforslagets § 6.

I s

tk. 10

foreslås, at i det indkomstår, hvor den skattepligtige afstår det sidste af

saldoens underliggende aktiver, eller det sidste af saldoens underliggende

aktiver udløber, og hvor den skattepligtige således ikke ejer flere

betalingsrettigheder eller mælkekvoter ved indkomstårets udgang, medregnes

fortjeneste eller tab ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for dette

indkomstår. Fortjeneste eller tab indgår som henholdsvis positiv eller

negativ

kapitalindkomst, jf. den foreslåede ændring af personskattelovens § 4,

stk. 1, som affattet i lovforslagets § 5.

Fortjeneste eller tab opgøres som forskellen mellem på den

ene side afståelsessummen for de betalingsrettigheder og mælkekvoter, der er

solgt i årets løb, og på den anden side saldoværdien ved årets begyndelse med

tillæg af beløb, der i årets løb er anvendt til køb af betalingsrettigheder

og

mælkekvoter.

Efter det foreslåede

stk. 11

anses de først erhvervede mælkekvoter eller andele af mælkekvoter for de

først afståede, hvis en skattepligtig ejer mælkekvoter eller andele af

mælkekvoter anskaffet før 1. januar 2005 og mælkekvoter eller andele af

mælkekvoter

anskaffet den 1. januar 2005 eller senere. Med reglen sikres det, at der ikke

opstår tvivl om, hvorvidt en mælkekvote, der afstås, skal behandles efter

ejendomsavancebeskatningsloven eller den foreslåede § 40 C, når den

skattepligtige både ejer mælkekvoter omfattet af

ejendomsavancebeskatningsloven

og mælkekvoter omfattet af den foreslåede § 40 C i afskrivningsloven.

I eksempel 1 nedenfor er illustreret, hvordan den beskrevne

saldometode virker. Som det fremgår, er der af hensyn til overskueligheden

regnet med ens, fiktive værdier på betalingsrettighederne/mælkekvoterne.

Eksempel 1. Løbende førelse af saldo.

Kr.

Indkomstår 1:

1.

Saldoværdi, primo

0

2.

Tildeles 2

stk. vederlagsfrit

0

3.

Køb af 4

stk. a 3.700 kr.

14.800

4.

Salg af 1

stk. a 3.700 kr.

- 3.700

5.

Saldoværdi,

ultimo indkomstår 1

11.100

6.

Indtægtsføres

ikke, jf. stk. 5

0

7.

Ingen udligning,

jf. stk. 5

11.100

Indkomstår 2:

8.

Saldoværdi,

primo, positiv værdi er overført

11.100

9.

Køb af 12

stk. a 3.700 kr.

44.400

10.

Salg af 16

stk. a 3.700 kr.

- 59.200

11.

Saldoværdi, ultimo

indkomstår 2

- 3.700

12.

Indtægtsføres som

positiv kapitalindkomst, jf. stk. 6

3.700

13.

Udligning, jf.

stk. 6

0

Indkomstår 3:

14.

Saldo, primo,

aldrig negativ, da negativ altid er udlignet

0

15.

Ingen køb

0

16.

Salg af 1

stk. a 3.700 kr.

- 3.700

17.

Saldoværdi, ultimo

indkomstår 3

- 3.700

18.

Indtægtsføres som

positiv kapitalindkomst, jf. stk. 6

3.700

19.

Udligning, jf.

stk. 6

0

Indkomstår 4:

20.

Saldoværdi, primo

0

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,

punkt 1 og 7.

Til nr. 3

Der er tale om en præcisering af, at alle kvoter og

betalingsrettigheder er omfattet af afskrivningslovens § 45,

stk. 2,

om fordelingen af den samlede kontante salgssum på selvstændige aktiver, der

er

omfattet af en overdragelse.

Til § 2

Til nr. 1 og 2

Der er tale om konsekvensændringer i

ejendomsavancebeskatningsloven som følge af, at mælkekvoter omfattet af den

foreslåede § 40 C i afskrivningsloven, jf. lovforslagets § 1, nr.

2,

skal tages ud af ejendomsavancebeskatningsloven.

Til § 3

Til nr. 1

Efter den foreslåede affattelse af kildeskattelovens

§ 60, stk. 1, litra h, modregnes beløb, der er a conto skat efter

afskrivningslovens § 40 C, stk. 7-9, jf. lovforslagets § 1,

nr.

2, i den slutskat, der for det pågældende år udskrives for den

skattepligtige,

med tillæg af eventuel overført restskat m.v. efter kildeskattelovens

§ 61, stk. 3, og efter fradrag af eventuelt overført beløb efter

kildeskattelovens § 62 C, stk. 2, 2. pkt.

Til § 4

Til nr. 1

Med den foreslåede affattelse af ligningslovens

§ 7 Y, stk. 1,

videreføres

den gældende § 7 Y om skattefrihed for vederlagsfrit tildelte

CO2

-kvoter og sildekvoter for disse

to former for kvoter.

Med forslaget udvides bestemmelsen desuden til med virkning

fra 1. januar 2005, jf. ikrafttrædelsesbestemmelsen i lovforslagets § 6,

at omfatte alle de former for kvoter og betalingsrettigheder, der er omfattet

af de foreslåede §§ 40 A – 40 C i afskrivningsloven, jf.

lovforslagets

§ 1, nr. 1 og 2.

Bestemmelsen omfatter kvoter og betalingsrettigheder, der

er tildelt vederlagsfrit efter offentligt regulerede ordninger såvel som

efter

privat regulerede ordninger.

Bestemmelsen omfatter ikke kvoter og betalingsrettigheder,

der overdrages vederlagsfrit imellem personer eller virksomheder i f.eks. et

gavemiljø. Sådanne overdragelser er omfattet af afskrivningslovens § 49.

Selv om det ikke fremgår eksplicit af bestemmelsen,

omfatter den ikke leveringsrettigheder for sukkerroer, idet disse efter den

gældende ordning ikke kan tildeles vederlagsfrit.

Betalingsrettigheder tildelt vederlagsfrit på grundlag af

sukkerroeproduktion efter EU-støtteordningen er imidlertid omfattet af

bestemmelsen.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,

punkt 7.

I

§ 7 Y,

stk. 2,

foreslås, at en forpagter, som har indgået

forpagtningsaftale inden 1. januar 2006, kan overdrage betalingsrettigheder

med

en pålydende værdi højst svarende til værdien af betalingsrettigheder, som

forpagteren har fået tildelt vederlagsfrit ved førstegangstildelingen, til

bortforpagteren uden skattemæssige konsekvenser for forpagteren og

bortforpagteren,

hvis overdragelsen er vederlagsfri, jf. afskrivningslovens § 40 C som

affattet

ved lovforslagets § 1, nr. 2.

Ved aftaler indgået inden 1. januar 2006, hvor forpagteren

(primære forpagter) har forpagtet ejendom videre til en anden landbruger

(sekundære

forpagter), finder reglerne som beskrevet ovenfor tilsvarende anvendelse,

hvis

den sekundære forpagter overdrager betalingsrettigheder til den primære

forpagter.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,

punkt 7.

Til § 5

Til nr. 1

I personskattelovens

§ 4,

stk. 1,

foreslås tilføjet et nr. 18, som medfører, at indtægtsførte

beløb efter det foreslåede § 40 C, stk. 6, og fortjeneste og tab

efter de foreslåede § 40 C, stk. 7-9, i afskrivningsloven

vedrørende

betalingsrettigheder og mælkekvoter medregnes som kapitalindkomst ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. lovforslagets § 1, nr. 2.

Til § 6

Til nr. 1

Det foreslås, at det beløb, der anses for a conto skat i

forbindelse med modregning i tab ved salg af en landbrugs- eller

skovbrugsejendom

af indtægtsførte beløb fra saldoen for betalingsrettigheder om mælkekvoter,

jf.

afskrivningslovens § 40 C, stk. 7-9, som affattet ved lovforslaget

§ 1, nr. 2, fordeles mellem stat og kommune efter reglerne i

kommuneskattelovens § 16 b, stk. 4.

Til § 7

I

stk. 1

foreslås, at tidspunktet for lovens ikrafttræden eller dele af lovens

ikrafttræden fastsættes af skatteministeren.

I

stk. 2

foreslås, at loven har virkning fra og med den 1. januar 2005.

Ikrafttrædelsesbestemmelserne er udformet under hensyntagen

til lovforslagets EU-retlige aspekter. Om forholdet til EU-retten henvises

til

de almindelige bemærkninger, punkt 13.

Bilag 1

Oversigt over høringssvar med kommentarer

Organisation

Høringssvar

Kommentarer til høringssvar

Advokatrådet

Ingen bemærkninger.

Danmarks Fiskeriforening

Lægger vægt på, at reglerne om sildekvoter først skal

virke fra 1. januar 2005 – alternativt foreslås, at der tages

individuelle

hensyn ved den skattemæssige behandling af sildekvoter før 1. januar 2005,

jf. lov nr. 464 af 9. juni 2004.

Ved lov nr. 464 af 9. juni 2004 lovfæstedes en udmelding

fra Skatteministeriet om bl.a. adgang til at afskrive anskaffelsessummen ved

køb af en sildekvote. Skatteministeriets udmelding kom, før ordningen med

individuelt omsættelige kvoter gik i gang pr. 1. januar 2003. Da fiskerne

således lige fra ordningens start har haft en berettiget forventning om, at

sildekvoter behandles i overensstemmelse med Skatteministeriets udmelding,

blev lovfæstelsen af Skatteministeriets udmelding tillagt virkning fra 1.

januar 2003 (dog under forudsætning af, at reglerne godkendes af

Kommissionen,

jf. punkt 13 i de almindelige bemærkninger til dette lovforslag). Hvis

lovfæstelsen

af Skatteministeriets udmelding om sildekvoter ikke får virkning fra 1.

januar 2003, men først fra 1. januar 2005, vil der for perioden fra 1. januar

2003 til 1. januar 2005 herske en uklar retstilstand, som efter alt at dømme

vil indebære, at fiskerne ikke kan afskrive anskaffelsessummen for

sildekvoter,

som de har købt i denne periode. På den baggrund er dette lovforslag udformet

således, at reglerne om sildekvoter for perioden fra 1. januar 2003 til 1.

januar 2005 fastholdes som vedtaget af Folketinget ved lov nr. 464 af 9. juni

2004.

Foreslår, at fiskekvoter, der overdrages sammen med fiskefartøjet,

afskrives sammen med fiskefartøjet – alternativt foreslås

saldo-afskrivning

for kvoter i stedet for

first in – first out

(FIFO)-princippet.

Det er mest hensigtsmæssigt, at en kvote som f.eks. en

makrelkvote, der kun kan omsættes sammen med fiskefartøjet, men som udgør et

selvstændigt aktiv, også skattemæssigt behandles som et selvstændigt aktiv.

Dette er præciseret ved forslag til ændring af afskrivningslovens § 45,

stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 3. Til grund for hele det

foreslåede

system ligger et kvote-til-kvote princip. Derfor er

first in – first out

(FIFO)-princippet mest hensigtsmæssigt.

Danmarks Skibskreditfond

Ingen bemærkninger.

Dansk Handel & Service

Ingen bemærkninger.

Dansk Industri

Ingen bemærkninger.

Dansk Landbrug

Foreslår overgangsregler, som sikrer, at der ikke sker

beskatning af vederlagsfrit tildelte betalingsrettigheder, herunder også for

de bortforpagtere, som efterfølgende får overdraget betalingsrettigheder fra

deres forpagter.

Er imødekommet.

Foreslår, at vederlagsfrit tildelte mælkekvoter skal

være skattefri uanset tildelingstidspunkt.

Er ikke imødekommet. Efter forslaget indføres der kun

skattefrihed for værdien af vederlagsfrit tildelte mælkekvoter, der er

omfattet af afskrivningslovens § 40 C. Mælkekvoter, der fortsætter under

de gældende regler i ejendomsavancebeskatningsloven, fortsætter også under de

gældende regler med hensyn til beskatning af kvotens værdi på

tildelingstidspunktet

efter statsskattelovens § 4.

Foreslår, at modregning af skatteværdien af avance ved

et tidligere salg af betalingsrettigheder og mælkekvoter ikke skal ske med 30

pct., men med den faktisk betalte skat.

Er ikke imødekommet. Af forenklingsmæssige hensyn er 30

pct. reglen fastholdt bl.a. med det formål at undgå genoptagelser af

tidligere års selvangivelser, hvilket i givet fald ville kunne være

nødvendigt mange år bagud.

Foreslår, at der også skal ske modregning, når

betalingsrettigheder og mælkekvoter sælges samme år som den faste ejendom.

Er imødekommet.

Foreslår reglen i § 40 C om medregning af

fortjeneste og tab ved salg af sidste betalingsrettighed eller mælkekvote

udvidet til også at omfatte den situation, hvor den sidste betalingsrettighed

eller mælkekvote udløber.

Er imødekommet.

Ejendomsforeningen

Ingen bemærkninger.

Finansrådet

Finder det nyttigt, at den skattemæssige behandling

søges klargjort på alle områder.

Er usikker på, om det i alle henseender – kombineret med

det valgte FIFO-princip – er hensigtsmæssigt, at tildelte vederlagsfri

kvoter

på f.eks. fiskeriområdet ikke er afskrivningsberettigede, mens de tilkøbte er

det. Opfordrer Skatteministeriet til nærmere at belyse, hvilke

likviditetsmæssige

konsekvenser det kan have for den enkelte virksomhed, når f.eks. en

vederlagsfri tildelt kvote udskiftes med en større og tilkøbt. Et alternativ

kunne være, at reglerne udformes således, at alle kvoter er

afskrivningsberettigede.

I lovforslaget foreslås, at en vederlagsfri tildelt

kvote er skattefri, og at værdien af en sådan kvote skattemæssigt sættes til

nul. Det vil ikke give mening at give adgang til at afskrive, når værdien af

en vederlagsfrit tildelt kvote er skattefri. Da det må antages, at en fisker

normalt vil få tildelt en kvote vederlagsfrit, før fiskeren køber en anden

kvote, indebærer

first in – first out

(FIFO)-princippet en fremrykning

af beskatningen af fortjeneste ved salg af en kvote i forhold til f.eks.

saldoafskrivning eller

last in – first out

(LIFO)-princippet.

F & P – Forsikring & Pension

Ingen bemærkninger.

FRR – Foreningen Registrerede Revisorer

Ingen bemærkninger.

FSR – Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

Finder, at det kan diskuteres, om FIFO-princippet er den

optimale måde at løse problemet med successiv afståelse af kvoter på. Det bør

overvejes at åbne mulighed for, at også de af §§ 40 A og 40 B omfattede

kvoter kan vælges omfattet af de i § 40 C foreslåede regler

(saldosystemet).

FIFO-princippet er fastholdt, jf. kommentarerne ovenfor

til høringssvarene fra Danmarks Fiskeriforening og Finansrådet. Det anses

ikke for at være en god idé at give fiskerne mulighed for at vælge

saldosystemet i afskrivningslovens § 40 C. Efter dette saldosystem

mister

fiskerne deres afskrivningsret. Ved valgfrihed vil regelsættet desuden blive

kompliceret af supplerende regler om adgang til principskifte.

I et svar til Folketingets Skatteudvalg (L 299 – bilag

20), jf. lov nr. 464 af 9. juni 2004, fastslog skatteministeren, at der ved

køb af et fiskefartøj med en tilknyttet ikke individuelt overdragelig

fiskekvote allerede efter de gældende regler skal ske en opdeling af

anskaffelsessummen mellem fartøjet og kvoten. Efter det for FSR oplyste har

disse kvoter i alle de år, hvor ordninger med ikke individuelt overdragelige

fiskekvoter har været kendt, skattemæssigt været anset for en del af fartøjet

og afskrevet sammen med dette. Der synes derfor at være behov for en

revurdering af nævnte tilkendegivelse.

Spørgsmålet er genovervejet. Det er mest hensigtsmæssigt,

at f.eks. en makrelkvote, som kun kan omsættes sammen med fiskefartøjet eller

ejendommen, men som udgør et selvstændigt aktiv, også skattemæssigt behandles

som et selvstændigt aktiv. Dette er præciseret ved forslag til ændring af

afskrivningslovens

§ 45, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 3.

Det fremgår af forslaget om betalingsrettigheder og mælkekvoter,

at i det indkomstår, hvori den skattepligtige afstår det sidste af saldoens

underliggende aktiver (afståelsesåret), medregnes fortjeneste eller tab ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst for afståelsesåret. Efter

FSR’s

opfattelse må der tilsvarende skulle opgøres avance/tab i det indkomstår,

hvori det sidste aktiv udløber.

Forslaget er imødekommet.

Frederiksberg Kommune, Skatteafdelingen

Ingen bemærkninger.

HTS – Handel, Transport og Serviceerhvervene

Ingen bemærkninger.

Landbrugsraadet

Er overordnet meget positiv over for sigtet om at sikre

en ensartet skattemæssig behandling af omsættelige kvoter og

betalingsrettigheder, som understøtter arbejdet i retning af at indføre mere

gennemskuelige skatteregler. Samtidig vil lovforslaget medvirke til at skabe

en ønskelig større overskuelighed over retsstillingen i forhold til kvoternes

skattemæssige behandling.

Finder det positivt, at det med lovforslaget sikres, at

skattelovgivningen i behørig tid tilpasses omlægningen af

EU-støtteordningerne

og landbrugets nye betalingsrettigheder – ikke mindst således, at

utilsigtede

negative virkninger undgås.

For så vidt angår lovforslagets tekniske enkeltheder

henviser Landbrugsraadet til de bemærkninger, som Dansk Landbrug og

Landscentret

har afgivet.

Landscentret

(Landbrugets Rådgivningscenter)

Foreslår en større fasthed i begrebsanvendelsen ved

f.eks. at anvende betegnelsen kvoter som et samlet overordnet begreb for de

aktiver, som er omfattet af lovforslaget, herunder betalingsrettigheder.

Forslaget om større fasthed i begrebsanvendelsen er imødekommet

– dog ikke således, at betegnelsen kvoter også dækker landbrugets

betalingsrettigheder. Disse fremtræder definitorisk fortsat som et andet

begreb i lovforslaget.

Foreslår, at det kommer til at fremgå, at

skrotningsbeviser vedrørende vindmøller er omfattet af den foreslåede

§ 40 A i afskrivningsloven, som bl.a. omfatter CO2

-kvoter.

Forslaget er imødekommet, jf. de almindelige bemærkninger

pkt. 6.6.1 og bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1.

Finder, at levering af kartofler til melproduktion, som

i dag er knyttet til ejerskabet af et andelsbevis og beskattes efter

aktieavancebeskatningslovens

§ 2 b, måske vil være omfattet af den foreslåede § 40 B i

afskrivningsloven,

som bl.a. omfatter sildekvoter. Leveringsretter, der er knyttet til

medejerskab af et andelsselskab bør dog næppe anses for omfattet af § 40

A eller § 40 B.

På baggrund af denne tilkendegivelse er der i forslagene

til affattelse af afskrivningslovens §§ 40 A og 40 B indsat

bestemmelser,

der præciserer, at reglerne om den skattemæssige behandling af kvoter ikke

omfattet rettigheder, der er knyttet til andelsbeviser m.v., der er omfattet

af aktieavancebeskatningslovens § 2 b. Det vil sige, at leveringsretter,

der er knyttet til andelsbeviser eller andele i andelsforeninger, ikke er

omfattet af afskrivningslovens §§ 40 A og 40 B.

Finder, at det vil være usikkert, om præmierettigheder

til moderfår og ammekvæg er omfattet af forslaget til en generel definition i

afskrivningslovens § 40 A og § 40 B. Præmierettighederne giver ret

til et årligt tilskud, hvis landbrugeren samtidig har en produktion svarende

til rettigheden. På dette punkt ligner de betalingsrettighederne.

Det fremgik allerede af høringsforslaget, at de nævnte

præmierettigheder – i det omfang de fortsætter – vil blive

behandlet som betalingsrettigheder

efter afskrivningslovens § 40 C, jf. bemærkningerne til lovforslagets

§ 1, nr. 2.

Finder, at der eksplicit bør tages stilling til, om det

i forhold til reglerne i afskrivningslovens § 40 C om mælkekvoter, der

sælges, når den skattepligtige ikke ejer ejendom omfattet af vurderingslovens

regler om landbrugs- og skovbrugsejendomme, er ejendommens faktiske eller

vurderingsmæssige status, der skal lægges til grund.

Det er ejendommens faktiske status, der skal lægges til

grund, jf. det foreslåede § 40 C, stk. 7, i afskrivningsloven

sammenholdt

med § 9 i ejendomsavancebeskatningsloven.

Finder det usikkert, om en mælkekvote skattemæssigt er

knyttet til en person eller til en ejendom. Hvis beskatning af mælkekvoten

efter ejendomsavancebeskatningsloven kun kan gennemføres, hvis man sælger den

til en ejendom knyttede kvote senest samtidig med salget af den pågældende

ejendom, vil man fortsat kunne sælge kvoten skattefrit ved følgende

rækkefølge: salg af den ejendom, hvortil kvoten er knyttet, salg af kvoten og

til sidst salg af en anden landbrugsejendom.

Efter omformulering af det foreslåede § 40 C,

stk. 2, i afskrivningsloven er den omtalte uhensigtsmæssighed fjernet.

Efter den foreslåede lovtekst er mælkekvoten omfattet af § 40 C, hvis

mælkekvotens afståelses- og anskaffelsessummer ikke indgår ved regulering af

anskaffelsessummen for ejendom, der er omfattet af

ejendomsavancebeskatningsloven.

Foreslår afskrivningslovens § 40 C om modregning af

tab ved salg af ejendom i foregående års indtægtsførte beløb udvidet til også

at omfattet modregning i fortjeneste ved køb/salg af betalingsrettigheder og

mælkekvoter i det år, hvor ejendommen sælges.

Forslaget er imødekommet.

Finder, at kompensationen efter afskrivningslovens

§ 40 C bør være højere end 30 pct. for personlige virksomheder og

dødsboer.

Er ikke imødekommet. Af forenklingsmæssige hensyn er 30

pct. reglen fastholdt bl.a. med det formål at undgå genoptagelser af

tidligere

års selvangivelser, hvilket i givet fald ville kunne være nødvendigt mange år

bagud.

Foreslår reglen i § 40 C om medregning af

fortjeneste og tab ved salg af sidste betalingsrettighed eller mælkekvote

udvidet til også at omfatte den situation, hvor den sidste betalingsrettighed

eller mælkekvote udløber.

Forslaget er imødekommet.

I mælkekvoteordningen foretages i visse tilfælde en toldning

af kvoten, specielt når den sælges sammen med en ejendom til en landbruger,

som i forvejen har en kvægejendom. Den toldede mælkekvote må anses for

afstået til værdien nul.

Er imødekommet.

Hvis en mælkekvote er anskaffet inden 19. maj 1993, er

kvotens anskaffelsessum anset for en del af ejendommens anskaffelsessum og

skal i relation til ejendomsavancebeskatningsloven ikke udskilles til

særskilt behandling. Den samme opfattelse må skulle bruges i relation til

afskrivningslovens § 40 C.

Er imødekommet.

Fremadrettet kan en landmand efter 1. januar 2005 eje en

mælkekvote, som er anskaffet forud for 1. januar 2005, og en mælkekvote, der

er anskaffet efter dette tidspunkt. Dette må give særlige opgørelsesproblemer

ved salg af kvoten herunder salg af en del af kvoten. Der er muligvis behov

for en FIFO-regel i denne forbindelse.

Er imødekommet med en FIFO-regel.

Foreslår, at forpagterreglen skal gælde for

forpagtningsaftaler indgået før 1. januar 2006.

Er imødekommet.

Foreslår, at forpagterreglen skal omfatte alle

betalingsrettigheder, som forpagteren overdrager vederlagsfrit til

bortforpagteren,

dvs. ikke kun de betalingsrettigheder, der er tildelt vederlagsfrit ved

førstegangstildelingen.

Er imødekommet, men kun således, at forpagteren uden

skattemæssige konsekvenser kan overdrage betalingsrettigheder med en

pålydende værdi højst svarende til værdien af betalingsrettigheder, som

forpagteren

har fået tildelt vederlagsfrit ved førstegangstildelingen.

Foreslår forpagterreglen udvidet til også at omfatte

videreforpagtninger.

Er imødekommet.

Foreslår 21. april 2005 som skæringsdato for overgang

til betalingsrettigheder.

Er ikke imødekommet. Intet skattemæssigt behov for en

sådan regel. Vurderingslovens regler fortsætter uændret.

Foreslår præciseringer om, at skattefriheden for

vederlagsfrit tildelte kvoter og betalingsrettigheder f.eks. ikke omfatter

overdragelser i et gavemiljø. Stiller spørgsmålet, om bestemmelsen også

omfatter kvoteordninger, der administreres af andre end offentlige

myndigheder, jf. lovforslagets § 4, nr. 1.

Er imødekommet således, at det i bemærkningerne er

præciseret, at bestemmelsen omfatter både offentligt og privat regulerede

kvoteordninger. Det er også præciseret i bemærkningerne, at bestemmelsen ikke

omfatter almindelige gaver.

Finder, at afskrivningslovens § 45, stk. 2,

bør tilpasses de foreslåede regler.

En sådan tilpasning var allerede foretaget i høringsforslaget,

men bemærkningerne til bestemmelsen er udbygget en smule, jf. lovforslagets

§ 1, nr. 3.

Finder, at det f.eks. i bemærkningerne bør præciseres,

at fortjeneste ved salg af kvote og betalingsrettighed er omfattet af

succession ved familiehandler og handler til nære medarbejdere, succession

fra dødsboer, skattefri virksomhedsomdannelse samt grundlag for indskud på

ophørspension.

I bemærkningerne henvises der nu til de almindelige

regler herom. Desuden er indsat bestemmelser i afskrivningsloven, jf.

lovforslagets

§ 1, nr. 2, som forudsætter succession ved overdragelse til familie og

nære medarbejdere.

LO – Landsorganisationen i Danmark

Ingen bemærkninger.

Konkurrencestyrelsen

Er blevet hørt med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt lovforslaget

eller dele af lovforslaget skal notificeres over for Kommissionen.

Konkurrencestyrelsens råd er blevet fulgt.

Told- og Skattestyrelsen

Finder bl.a., at det vil være lettere at administrere

lovgivningen, hvis der ikke sondres mellem de to typer af kvoter (§§ 40

A og B), men de derimod samles i ét sæt regler. Så kunne den skattepligtige

gives mulighed for at vælge at fradrage med den forholdsmæssige andel i det

indkomstår, hvori aktivet eller andelen af aktivet er anvendt i produktionen.

I så fald bør der efter Told- og Skattestyrelsens opfattelse så nok også

fastsættes mulighed for principskifte, og hvorledes der skal forholdes ved et

sådant.

Det findes fortsat hensigtsmæssigt med hensyn til afskrivningsordning

at sondre mellem de to grundlæggende forskellige typer af kvoter, som ikke

bør give afgrænsningsproblemer. CO2

-kvoten

repræsenterer afskrivningslovens

§ 40 A

(engangskvote, hvor en

ubrugt andel automatisk overføres til det følgende år, og som kan bruges helt

op, inden den næste kvote tages i brug). Ved køb af en sådan kvote kan

anskaffelsessummen efter lovforslaget afskrives i takt med, at kvoten bruges.

Sildekvoten repræsenterer afskrivningslovens

§ 40 B

(løbende kvote,

der f.eks. giver ret til at fange en bestemt mængde sild pr. år, og hvor

årets eventuelle ubrugte andel ikke automatisk overføres til brug i det

følgende år). Ved køb af en sådan kvote kan anskaffelsessummen efter

lovforslaget afskrives skematisk med som udgangspunkt 1/7 pr. år, indtil

anskaffelsessummen er afskrevet fuldt ud. Da de foreslåede afskrivningsregler

er tilpasset to væsensforskellige kvotetyper, findes det overflødigt og

unødvendig bureaukratisk med regler om valgfrihed og mulighed for

principskifte mellem de to afskrivningsordninger.

Bilag 2

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov om skattemæssige afskrivninger

(afskrivningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 973 af 22. november 2002, som

ændret ved § 1 i lov nr. 458 af 9. juni 2004 og § 1 i lov nr. 464

af 9. juni 2004, foretages følgende ændringer:

1.

§§ 40 A og 40 B

affattes

således:

§ 40 A.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan anskaffelsessummen

til erhvervelse af en kvote omfattet af lov om CO2

-kvoter eller en

andel af denne kvote fradrages med den forholdsmæssige andel i det

indkomstår,

hvori kvoten eller andelen af kvoten er anvendt i produktionen.

”

§ 40 A.

Ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst kan anskaffelsessummen til erhvervelse af en kvote, der giver ret

til at producere, levere, anvende, udnytte eller fange en bestemt mængde af

et produkt eller en ressource eller at udlede en bestemt mængde af produkter

eller ressourcer, herunder forurenende affaldsprodukter, og som kun kan

bruges én gang (en engangskvote), fradrages i det indkomstår, hvori kvoten er

anvendt i produktionen. Reglerne i 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse på

andele af engangskvoter, der er anvendt i produktionen.

Stk. 2.

Fortjeneste eller tab ved salg eller udløb

af en kvote som nævnt i stk. 1 medregnes ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori en CO2

-kvote

eller en andel af denne sælges eller udløber uden at være anvendt i

produktionen. Fortjeneste eller tab opgøres som forskellen mellem

afståelsessummen og anskaffelsessummen.

Stk. 2.

Fortjeneste eller tab ved salg eller udløb af en engangskvote eller en andel

heraf medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det

indkomstår, hvori kvoten eller en andel heraf sælges eller udløber uden at

være anvendt i produktionen. Fortjeneste eller tab opgøres som forskellen

mellem

afståelsessummen og anskaffelsessummen.

Stk. 3.

Anskaffelsessummen som nævnt i stk. 1

og 2 sættes til nul for en kvote, der er tildelt vederlagsfrit efter lov om

CO2

-kvoter. Anskaffelsessummen for en købt CO2

-kvote

sættes til købsprisen. Anskaffelsessummen for en andel af en købt

CO2

-kvote

sættes til købsprisen for hele kvoten med fradrag af eventuelt forbrug af

andel som nævnt i stk. 1.

Stk. 3.

Anskaffelsessummen som nævnt i stk. 1 og 2 sættes til nul for en

engangskvote eller en andel heraf, der er tildelt vederlagsfrit.

Anskaffelsessummen

for en købt engangskvote eller en andel heraf sættes til købssummen.

Stk. 4.

Afståelsessummen sættes til nul for en CO2

-kvote

eller en andel af denne, der er anvendt i produktionen. Afståelsessummen for

en CO2

-kvote eller en andel af denne, der udløber uden at være

anvendt i produktionen, sættes ligeledes til nul.

Stk. 4.

Afståelsessummen som nævnt i stk. 2 sættes til nul for en engangskvote

eller en andel heraf, der er anvendt i produktionen. Afståelsessummen for en

engangskvote eller en andel heraf, der udløber uden at være anvendt i

produktionen,

sættes ligeledes til nul.

Stk. 5.

Hvis en skattepligtig ejer CO2

-kvoter

med samme rettigheder, men erhvervet på forskellige tidspunkter, anses de

først erhvervede kvoter for de først afståede.

Stk. 5.

Hvis en

skattepligtig ejer engangskvoter eller andele af engangskvoter med samme

rettigheder, men erhvervet på forskellige tidspunkter, anses de først

erhvervede

kvoter eller andele af kvoter for de først afståede.

Stk. 6.

Rettigheder, der er knyttet til andelsbeviser m.v. omfattet af

aktieavancebeskatningslovens

§ 2 b, er ikke omfattet af stk. 1-5.

§ 40 B.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan anskaffelsessummen

til erhvervelse af en sildekvote eller en andel af denne kvote fra og med det

indkomstår, hvori der er indgået aftale om overdragelsen (aftaleåret),

afskrives med anskaffelsessummen med indtil 1/7 årligt.

§ 40 B.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan anskaffelsessummen til

erhvervelse

af en kvote, der giver ret til løbende i nærmere afgrænsede perioder at

producere, levere, anvende, udnytte eller fange en bestemt mængde af et

produkt eller en ressource eller at udlede en bestemt mængde af produkter

eller ressourcer, herunder forurenende affaldsprodukter, pr. periode (en

løbende

kvote), fra og med det indkomstår, hvori der er indgået aftale om

overdragelsen (aftaleåret), afskrives med indtil 1/7 årligt. Reglerne i 1.

pkt. finder tilsvarende anvendelse på andele af løbende kvoter.

Stk. 2.

Ved erhvervelse af en kvote eller en andel

af en kvote omfattet af stk. 1, hvor kvotens eller kvoteandelens

varighed på aftaletidspunktet er mindre end 7 år, erstattes den sats, der er

nævnt i stk. 1, med en sats, der svarer til, at anskaffelsessummen

afskrives med lige store årlige beløb over den periode, som kvoten eller

kvoteandelen

gælder for, regnet fra og med aftaleåret.

Stk. 2.

Ved

erhvervelse af en løbende kvote, hvor den periode, som kvoten kan udnyttes i,

på aftaletidspunktet er mindre end 7 år, erstattes den sats, der er nævnt i

stk. 1, med en sats, der svarer til, at anskaffelsessummen afskrives med

lige store årlige beløb over den periode, som kvoten kan udnyttes i, regnet

fra og med aftaleåret. Reglerne i 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse på

andele af løbende kvoter.

Stk. 3.

Fortjeneste eller tab ved salg eller udløb

af en kvote eller en kvoteandel omfattet af stk. 1 eller 2 medregnes ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori kvoten

eller kvoteandelen sælges eller udløber. Fortjeneste eller tab opgøres som

forskellen mellem afståelsessummen og den nedskrevne værdi. Sidstnævnte værdi

opgøres som anskaffelsessummen med fradrag af samtlige foretagne

afskrivninger, herunder forlodsafskrivninger.

Stk. 3.

Fortjeneste eller tab ved salg eller udløb af en løbende kvote eller en andel

af en løbende kvote medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst

for det indkomstår, hvori kvoten eller en andel heraf sælges eller udløber.

Fortjeneste eller tab opgøres som forskellen mellem afståelsessummen og den

nedskrevne værdi. Sidstnævnte værdi opgøres som anskaffelsessummen med

fradrag af samtlige foretagne afskrivninger.

Stk. 4.

Anskaffelsessummen som nævnt i stk. 1-3

sættes til nul for en kvote eller kvoteandel, der er tildelt vederlagsfrit.

Stk. 4.

Anskaffelsessummen som nævnt i stk. 1-3 sættes til nul for en løbende

kvote eller en andel af en løbende kvote, der er tildelt vederlagsfrit.

Stk. 5.

Afståelsessummen som nævnt i stk. 3

sættes til nul for en kvote eller kvoteandel, der er udløbet.

Stk. 5.

Afståelsessummen som nævnt i stk. 3 sættes til nul for en løbende kvote

eller en andel af en løbende kvote, der er udløbet.

Stk. 6.

Hvis en skattepligtig ejer kvoter eller

kvoteandele omfattet af stk. 1-5 med samme rettigheder, men erhvervet på

forskellige tidspunkter, anses de først erhvervede kvoter eller kvoteandele

for de først afståede.

Stk. 6.

Hvis en

skattepligtig ejer løbende kvoter eller andele af løbende kvoter med samme

rettigheder, men erhvervet på forskellige tidspunkter, anses de først

erhvervede kvoter eller andele af kvoter for de først afståede.

Stk. 7.

Mælkekvoter og leveringsrettigheder for sukkerroer er ikke omfattet af

stk. 1-6. Rettigheder, der er knyttet til andelsbeviser m.v. omfattet af

aktieavancebeskatningslovens § 2 b, er heller ikke omfattet af

stk. 1-6.”

2.

Efter § 40 B indsættes:

”

§ 40 C.

Anskaffelsessummen ved

erhvervelse og afståelsessummen ved afståelse af en betalingsrettighed efter

EU-landbrugsstøtteordningen skal indgå på en samlet saldo, som føres af den

skattepligtige.

Stk. 2.

På

saldoen som nævnt i stk. 1 skal tillige indgå anskaffelsessummen og

afståelsessummen for en mælkekvote, der erhverves den 1. januar 2005 eller

senere. Hvis der ved afståelse af en mælkekvote, der er erhvervet eller

tildelt inden den 1. januar 2005, ikke efter reglerne i

ejendomsavancebeskatningsloven

skal ske regulering af anskaffelsessummen for en fast ejendom med henholdsvis

anskaffelses- og afståelsessummen for mælkekvoten, skal mælkekvotens

anskaffelses- og afståelsessum i stedet indgå på den i stk. 1 nævnte

saldo i det indkomstår, hvor den pågældende mælkekvote afstås. Hvis den

skattepligtige er blevet beskattet af mælkekvotens værdi ved tildelingen, kan

det beskattede beløb tillægges. Reglerne i 2. og 3. pkt. finder kun

anvendelse

for mælkekvoter, hvis mælkekvoten er købt eller tildelt den 19. maj 1993

eller senere.

Stk. 3.

Anskaffelsessummen for en vederlagsfrit tildelt betalingsrettighed som nævnt

i stk. 1 og en vederlagsfrit tildelt mælkekvote som nævnt i stk. 2

indgår på saldoen med værdien nul. Hvis en forpagter overdrager en

betalingsrettighed

vederlagsfrit til bortforpagteren efter reglerne i ligningslovens § 7 Y,

stk. 2, indgår værdien heraf på forpagterens saldo med en afståelsessum

på nul og på bortforpagterens saldo med en anskaffelsessum på nul.

Betalingsrettigheder

og mælkekvoter omfattet af stk. 1 og 2, der er udløbet, indgår på

saldoen med en afståelsessum på nul.

Stk. 4.

Saldoværdien opgøres ved udgangen af indkomståret. Denne værdi opgøres som

saldoværdien ved indkomstårets begyndelse med tillæg af anskaffelsessummer og

fradrag af afståelsessummer, der i indkomstårets løb er indgået på saldoen

efter reglerne i stk. 1-3. Saldoværdien ved indkomstårets begyndelse

udgør tidligere indkomstårs anskaffelsessummer med fradrag af tidligere

indkomstårs afståelsessummer reguleret i tidligere indkomstår efter reglerne

i stk. 5-10.

Stk. 5.

Er

saldoværdien positiv ved indkomstårets udgang, kan beløbet hverken fradrages

eller afskrives ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Stk. 6.

Er

saldoværdien negativ ved indkomstårets udgang, indtægtsføres et positivt

beløb lig den negative saldo, hvorpå saldoen sættes til nul. Det

indtægtsførte

beløb som nævnt i 1. pkt. medregnes ved opgørelsen af indkomstårets

skattepligtige indkomst, jf. personskattelovens § 4, stk. 1, nr.

18.

Stk. 7.

Hvis der

opgjort efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven fremkommer et

fradragsberettiget

tab ved afståelse af en ejendom, der på afståelsestidspunktet helt eller

delvis benyttes til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage, jf.

vurderingslovens § 33, stk. 1, eller ved afståelse en

skovbrugsejendom,

jf. vurderingslovens § 33, stk. 7, modregnes summen af et

indtægtsført

beløb for det indkomstår, hvori ejendommen sælges, og de foregående

indkomstårs indtægtsførte beløb som nævnt i stk. 6 i tabet på ejendommen

i det omfang, summen kan rummes i tabet på ejendommen. Skatteværdien, der

beregnes med 30 pct. af det beløb, som modregnes i tabet på ejendommen efter

reglerne i 1. pkt., anses for indbetalt a conto skat vedrørende det

indkomstår, hvori tabet på ejendommen realiseres, jf. stk. 8 og 9.

Stk. 8.

Ved

skatteberegningen for det indkomstår, hvori tabet på ejendommen realiseres,

fradrages beløb, der anses for indbetalt a conto skat efter stk. 7, i

den skattepligtiges slutskat med tillæg af eventuel restskat m.v. Et herefter

resterende beløb, som ikke kan rummes i årets slutskat m.v., udbetales

kontant, jf. dog stk. 9.

Stk. 9.

Overdrages virksomheden efter reglerne i kildeskattelovens § 33 C eller

dødsboskattelovens § 39, skal et resterende beløb, der anses for

indbetalt a conto skat efter stk. 7, fradrages i en ægtefælles slutskat

m.v., hvis den skattepligtige var gift og samlevende med ægtefællen ved

udgangen af indkomståret forud for overdragelsen. Beløb, der anses for

indbetalt a conto skat, og som herefter resterer, fremføres til fradrag i den

beregnede slutskat m.v. i de følgende indkomstår.

Stk. 10.

I det

indkomstår, hvori det sidste af saldoens underliggende aktiver afstås eller

udløber (afståelsesåret), medregnes fortjeneste eller tab ved opgørelsen af

den skattepligtige indkomst for afståelsesåret, jf. personskattelovens

§ 4, stk. 1, nr. 18. Fortjeneste eller tab opgøres som forskellen

mellem på den ene side afståelsessummen for de aktiver, der er afstået i

afståelsesåret, og på den anden side saldoværdien ved afståelsesårets

begyndelse med tillæg af beløb, der i afståelsesåret er anvendt til

nyanskaffelser af betalingsrettigheder og mælkekvoter.

Stk. 11.

Hvis en

skattepligtig ejer mælkekvoter eller andele af mælkekvoter anskaffet inden

den 1. januar 2005 og mælkekvoter eller andele af mælkekvoter anskaffet den

1. januar 2005 eller senere, anses de først erhvervede kvoter eller andele af

kvoter for de først afståede.”

§ 45. - -

-

3.

I

§ 45, stk. 2,

ændres ”mælkekvote”

til: ”kvote, betalingsrettighed”.

Stk. 2.

Ved salg af aktiver omfattet af denne lov skal

sælger og køber i købsaftale, skøde eller på anden skriftlig måde foretage en

fordeling af den samlede kontantomregnede salgssum på de aktiver, der er

omfattet af overdragelsen. Fordelingen skal foretages for driftsmidler,

bygninger, installationer, kunstnerisk udsmykning, goodwill og andre

immaterielle aktiver. For driftsmidler og skibe foretages fordelingen under

ét og for øvrige aktiver på hvert enkelt aktiv. Omfatter overdragelsen grund,

bolig, mælkekvote eller beholdninger, skal fordelingen tillige omfatte disse

aktiver.

Stk. 3 - 6.

§ 2

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af

fast ejendom (ejendomsavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 693

af 20. august 2002, som ændret seneste ved § 4 i lov nr. 488 af 9. juni

2004, foretages følgende ændringer:

§ 5. - - -

Stk. 2.

- - -

Stk. 3.

Anskaffelsessummen forhøjes tillige med

vederlag betalt ved køb eller tildeling af mælkekvoter. Såfremt den

skattepligtige er blevet beskattet af kvotens værdi ved tildelingen, kan det

beskattede beløb tillægges anskaffelsessummen. Er ejendommen omfattet af

§ 5 A, forhøjes den regulerede anskaffelsessum efter § 5 A,

stk. 1, i det år, hvor mælkekvoten erhverves. Forhøjelse af

anskaffelsessummen efter 1. pkt., jf. 3. pkt., er betinget af, at der for den

pågældende mælkekvote samtidig skal ske en nedsættelse af anskaffelsessummen

efter reglerne i stk. 4, nr. 6, stk. 5, nr. 5, stk. 6 eller

stk. 7. Reglen i 4. pkt., finder kun anvendelse, såfremt mælkekvoten er

købt eller tildelt den 19. maj 1993 eller senere og afstås den 18. juni 1993

eller senere. Såfremt den skattepligtige kun afstår en del af en fast

ejendom, nedsættes det betalte vederlag efter forholdet mellem

anskaffelsessummen

for den del af ejendommen, der ikke udgør boligdelen, og anskaffelsessummen

for den del af ejendommen, der afstås.

1.

I

§ 5, stk. 3, 1. pkt.,

indsættes

efter ”mælkekvoter”: ”, der ikke er omfattet af

afskrivningslovens § 40

C”.

Stk. 4.

Anskaffelsessummen nedsættes i

afståelsesåret på samme ejendom med

2.

I

§ 5, stk. 4, nr. 6,

indsættes efter

”mælkekvote”: ”, der ikke er omfattet af afskrivningslovens

§ 40 C”.

1)

foretagne

afskrivninger, herunder forskudsafskrivninger efter afskrivningsloven,

fradragsbeløb efter afskrivningslovens § 24, stk. 5, 1. og 2. pkt.,

og forlods afskrivninger efter etableringskontoloven eller

investeringsfondsloven

på bygninger og installationer, såfremt de nævnte afskrivninger m.v. ikke er

beskattet som genvundne afskrivninger,

2)

foretagne

afskrivninger, herunder forskudsafskrivninger efter afskrivningsloven,

fradragsbeløb efter afskrivningslovens § 24, stk. 5, 1. og 2. pkt.,

og forlods afskrivninger efter etableringskontoloven eller

investeringsfondsloven,

og værdiforringelser fradraget efter afskrivningslovens § 23, på

nedrevne

bygninger og installationer samt nedrivningsfradrag efter afskrivningslovens

§ 22,

3)

tab efter

afskrivningslovens § 21 og værdiforringelser fradraget efter

afskrivningslovens

§ 23, der ikke er omfattet af nr. 2,

4)

beløb, som er

fradraget ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst som værdiforringelse

af ejendommen som følge af udnyttelse af forekomster af grus, ler og kalk

m.v. på ejendommen, jf. afskrivningslovens § 38, eller som følge af

nedgang i jordens landbrugsmæssige værdi ved den nævnte udnyttelse,

5)

udgifter afskrevet

efter afskrivningslovens § 27, og

6)

vederlag, der

modtages for afståelsen af en mælkekvote.

Stk. 5 – 8. - - -

§ 3

I lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og

amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat), jf.

lovbekendtgørelse nr. 678 af 12. august 2002, som ændret senest ved § 4

i lov nr. 468 af 9. juni 2004, foretages følgende ændring:

§ 60.

I den slutskat, der for et år udskrives

for den skattepligtige, med tillæg af eventuel overført restskat m.v. efter

§ 61, stk. 3, og fradrag af eventuelt overført beløb efter

§ 62 C, stk. 2, 2. pkt., modregnes nedennævnte beløb vedrørende

samme år:

1.

I

§ 60, stk. 1,

indsættes som litra

h:

a) – g) - - -

”h)

Beløb, der er

indbetalt a conto skat efter afskrivningslovens § 40 C,

stk. 7-9.”

Stk. 2-4. - - -

§ 4

I lov om påligningen af indkomstskat til staten

(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 791 af 17. september 2002, som

ændret senest ved § 2 i lov nr. 490 af 9. juni 2004, foretages følgende

ændring:

1.

§ 7 Y

affattes således:

§ 7 Y.

Værdien af en kvote tildelt vederlagsfrit

efter reglerne i lov om CO2

-kvoter

og værdien af en vederlagsfrit tildelt sildekvote eller af en andel heraf

medregnes ikke ved opgørelsen af modtagerens skattepligtige indkomst.

”

§ 7 Y.

Værdien af kvoter og betalingsrettigheder,

som er omfattet af afskrivningslovens §§ 40 A – 40 C, og som er

tildelt

vederlagsfrit, medregnes ikke ved opgørelsen af modtagerens skattepligtige

indkomst.

Stk. 2.

En forpagter,

som har indgået forpagtningsaftale inden 1. januar 2006, kan overdrage

betalingsrettigheder med en pålydende værdi højst svarende til værdien af

betalingsrettigheder, som forpagteren har fået tildelt vederlagsfrit ved

førstegangstildelingen, til bortforpagteren uden skattemæssige konsekvenser

for forpagteren og bortforpagteren, hvis overdragelsen er vederlagsfri, jf.

afskrivningslovens § 40 C. Ved aftaler indgået inden 1. januar 2006,

hvor forpagteren (primære forpagter) har forpagtet ejendom videre til en

anden

landbruger (sekundære forpagter), finder reglerne i 1. pkt. tilsvarende

anvendelse

ved overdragelse af betalingsrettigheder fra den sekundære forpagter til den

primære forpagter.”

§ 5

I lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 772 af 29. august 2003, som ændret senest ved

§ 3 i lov nr. 302 af 30. april 2004, foretages følgende ændring:

§ 4.

Kapitalindkomst omfatter det samlede nettobeløb af

1.

I

§ 4, stk. 1,

indsættes som nr. 18:

1)

renteindtægter og

renteudgifter samt fradrag efter ligningslovens § 6 og § 6 A,

”18)

indtægtsførte beløb efter afskrivningslovens § 40 C, stk. 6, og

fortjeneste og tab efter afskrivningslovens § 40 C, stk. 7-9.”

2)

skattepligtige

gevinster og fradragsberettigede tab efter kursgevinstloven,

3)

beregnet

kapitalafkast i selvstændig erhvervsvirksomhed efter virksomhedsskattelovens

§ 7, som overføres til den skattepligtige inden fristen for indgivelse

af selvangivelse for indkomståret, med fradrag af kapitalafkast, der er

medregnet i den personlige indkomst efter virksomhedsskattelovens § 23

a,

3a)

beregnet

kapitalafkast efter virksomhedsskattelovens § 22 a med fradrag af

kapitalafkast, der er medregnet i den personlige indkomst efter

virksomhedsskattelovens § 23 a, samt beregnet kapitalafkast efter

virksomhedsskattelovens § 22 c,

4)

skattepligtigt

aktieudbytte omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1-9, bortset

fra beløb omfattet af § 4 a, stk. 1, nr. 1, 3 og 5,

5)

skattepligtig

fortjeneste, fradragsberettigede tab og skattepligtige afståelsessummer efter

aktieavancebeskatningslovens §§ 2, 2 a, 2 c, 2 d, 2 f og 4 eller

ligningslovens

§§ 16 B eller 16 A, stk. 8, bortset fra beløb omfattet af § 4

a, stk. 1, nr. 2, 4, 6 og 7,

5a)

skattepligtig

fortjeneste og fradragsberettiget tab ved udlodning af likvidationsprovenu og

afståelse af andelsbeviser m.v. efter aktieavancebeskatningslovens § 2

b,

6)

overskud eller

underskud af en- eller tofamilieshuse m.v., fritidshuse, ejerlejligheder og

lignende som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-5 og 9-11,

7)

de i ligningslovens

§ 8, stk. 3, omhandlede provisioner m.v.,

8)

rentekorrektion

efter virksomhedsskattelovens § 11, stk. 3,

9)

nedslag efter lov

om nedslag i skatteansættelsen for renteindtægter m.v. §§ 3 og 4,

10)

indkomst ved

selvstændig erhvervsvirksomhed, når antallet af ejere er større end 10 og den

skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang, samt

indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed efter ligningslovens § 8 K,

stk. 2, når antallet af personlige ejere er større end 2 og den

skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang,

11)

indbetalinger som

nævnt i ligningslovens § 14 A, stk. 1,

12)

indkomst ved

udlejning af afskrivningsberettiget fast ejendom og inventar heri uanset

antal ejere, når formidling eller administration af udlejning varetages af en

anden virksomhed for flere end 10 personer og den skattepligtige ikke

deltager

i virksomhedens drift i væsentligt omfang. Tilsvarende gælder, når flere end

10 personer som led i fælles udlejning udlejer afskrivningsberettiget fast

ejendom til samme lejer og den skattepligtige ikke deltager i virksomhedens

drift i væsentligt omfang,

13)

indkomst fra

udlejning af afskrivningsberettigede driftsmidler og skibe uanset antal

ejere, når den skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i

væsentligt omfang,

14)

vederlag, der

omfattes af ligningslovens § 5 C,

15)

afkast efter

pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 3,

16)

fortjeneste opgjort

efter ejendomsavancebeskatningslovens regler og

17)

beløb, der er

skattepligtige eller fradragsberettigede efter ligningslovens § 12 B,

stk. 4-7 eller stk. 9.

Stk. 2 – 8. - - -

§ 6

I lov om kommunal indkomstskat, jf. lovbekendtgørelse

nr. 199 af 24. marts 2003, foretages følgende ændring:

§ 16 b. -

- -

1.

Efter

§ 16

b, stk. 4, 4. pkt.

, indsættes:

Stk. 2-3. - - -

”Reglerne i 3. pkt. finder tilsvarende anvendelse på

beløb, der anses for indbetalt a conto skat efter afskrivningslovens

§ 40 C, stk. 7-9.”

Stk. 4.

Staten afregner som led i afregningen efter

§§ 15, 16 og 16 a over for kommunen en andel af virksomhedsskatten efter

virksomhedsskattelovens § 10, stk. 2, der beregnes med

udskrivningsprocenten

for kommunal indkomstskat, kommunal ejendomsværdiskat og kirkelige afgifter

af den del af virksomhedernes overskud, hvoraf der skal betales

virksomhedsskat. Dette gælder, uanset at virksomhedsskatteprocenten er lavere

end udskrivningsprocenten for kommunal indkomstskat, kommunal

ejendomsværdiskat

og kirkelige afgifter. Ved afregningen af slutskatten skal kommunen betale

staten et beløb, der beregnes med udskrivningsprocenten for kommunal

indkomstskat og kirkelige afgifter af beregningsgrundlaget for den

virksomhedsskat,

der efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 3, og § 13,

stk. 1, fradrages i de skattepligtiges slutskatter. 1. og 3. pkt. finder

tilsvarende anvendelse på konjunkturudligningsskat efter

virksomhedsskattelovens

§ 22 b og indkomstudligning efter virksomhedsskattelovens § 22 d.

Stk. 5-7. - - -

Lignende dokumenter