Forslag til Lov om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven og andre skattelove (Kvoter og betalingsrettigheder)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 7. oktober 2004 af
skatteministeren (Kristian Jensen)
Forslag
til
Lov
om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven og andre
skattelove
(Kvoter og
betalingsrettigheder)
§ 1
I lov om skattemæssige afskrivninger
(afskrivningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 973 af 22. november 2002, som
ændret ved § 1 i lov nr. 458 af 9. juni 2004 og § 1 i lov nr. 464
af
9. juni 2004, foretages følgende ændringer:
1.
§§ 40 A og 40 B
affattes således:
”
§ 40 A.
Ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst kan anskaffelsessummen til erhvervelse af en kvote,
der
giver ret til at producere, levere, anvende, udnytte eller fange en bestemt
mængde af et produkt eller en ressource eller at udlede en bestemt mængde af
produkter eller ressourcer, herunder forurenende affaldsprodukter, og som kun
kan bruges én gang (en engangskvote), fradrages i det indkomstår, hvori
kvoten
er anvendt i produktionen. Reglerne i 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse
på
Læs alt
andele af engangskvoter, der er anvendt i produktionen.
Stk. 2.
Fortjeneste
eller tab ved salg eller udløb af en engangskvote eller en andel heraf
medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår,
hvori kvoten eller en andel heraf sælges eller udløber uden at være anvendt i
produktionen. Fortjeneste eller tab opgøres som forskellen mellem
afståelsessummen og anskaffelsessummen.
Stk. 3.
Anskaffelsessummen som nævnt i stk. 1 og 2 sættes til nul for en
engangskvote eller en andel heraf, der er tildelt vederlagsfrit.
Anskaffelsessummen for en købt engangskvote eller en andel heraf sættes til
købssummen.
Stk. 4.
Afståelsessummen som nævnt i stk. 2 sættes til nul for en engangskvote
eller en andel heraf, der er anvendt i produktionen. Afståelsessummen for en
engangskvote eller en andel heraf, der udløber uden at være anvendt i
produktionen, sættes ligeledes til nul.
Stk. 5.
Hvis en
skattepligtig ejer engangskvoter eller andele af engangskvoter med samme
rettigheder,
men erhvervet på forskellige tidspunkter, anses de først erhvervede kvoter
eller andele af kvoter for de først afståede.
Stk. 6.
Rettigheder, der er knyttet til andelsbeviser m.v. omfattet af
aktieavancebeskatningslovens
§ 2 b, er ikke omfattet af stk. 1-5.
§ 40 B.
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan anskaffelsessummen til
erhvervelse
af en kvote, der giver ret til løbende i nærmere afgrænsede perioder at
producere,
levere, anvende, udnytte eller fange en bestemt mængde af et produkt eller en
ressource eller at udlede en bestemt mængde af produkter eller ressourcer,
herunder forurenende affaldsprodukter, pr. periode (en løbende kvote), fra og
med det indkomstår, hvori der er indgået aftale om overdragelsen
(aftaleåret),
afskrives med indtil 1/7 årligt. Reglerne i 1. pkt. finder tilsvarende
anvendelse på andele af løbende kvoter.
Stk. 2.
Ved
erhvervelse af en løbende kvote, hvor den periode, som kvoten kan udnyttes i,
på aftaletidspunktet er mindre end 7 år, erstattes den sats, der er nævnt i
stk. 1, med en sats, der svarer til, at anskaffelsessummen afskrives med
lige store årlige beløb over den periode, som kvoten kan udnyttes i, regnet
fra
og med aftaleåret. Reglerne i 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse på andele
af løbende kvoter.
Stk. 3.
Fortjeneste
eller tab ved salg eller udløb af en løbende kvote eller en andel af en
løbende
kvote medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det
indkomstår, hvori kvoten eller en andel heraf sælges eller udløber.
Fortjeneste
eller tab opgøres som forskellen mellem afståelsessummen og den nedskrevne
værdi. Sidstnævnte værdi opgøres som anskaffelsessummen med fradrag af
samtlige
foretagne afskrivninger.
Stk. 4.
Anskaffelsessummen som nævnt i stk. 1-3 sættes til nul for en løbende
kvote eller en andel af en løbende kvote, der er tildelt vederlagsfrit.
Stk. 5.
Afståelsessummen som nævnt i stk. 3 sættes til nul for en løbende kvote
eller en andel af en løbende kvote, der er udløbet.
Stk. 6.
Hvis en
skattepligtig ejer løbende kvoter eller andele af løbende kvoter med samme
rettigheder, men erhvervet på forskellige tidspunkter, anses de først
erhvervede
kvoter eller andele af kvoter for de først afståede.
Stk. 7.
Mælkekvoter
og leveringsrettigheder for sukkerroer er ikke omfattet af stk. 1-6.
Rettigheder, der er knyttet til andelsbeviser m.v. omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 2 b, er heller ikke omfattet af
stk. 1-6.”
2.
Efter § 40 B indsættes:
”
§ 40 C.
Anskaffelsessummen ved erhvervelse
og afståelsessummen ved afståelse af en betalingsrettighed efter
EU-landbrugsstøtteordningen skal indgå på en samlet saldo, som føres af den
skattepligtige.
Stk. 2.
På saldoen
som nævnt i stk. 1 skal tillige indgå anskaffelsessummen og
afståelsessummen
for en mælkekvote, der erhverves den 1. januar 2005 eller senere. Hvis der
ved
afståelse af en mælkekvote, der er erhvervet eller tildelt inden den 1.
januar
2005, ikke efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven skal ske
regulering
af anskaffelsessummen for en fast ejendom med henholdsvis anskaffelses- og
afståelsessummen for mælkekvoten, skal mælkekvotens anskaffelses- og
afståelsessum
i stedet indgå på den i stk. 1 nævnte saldo i det indkomstår, hvor den
pågældende mælkekvote afstås. Hvis den skattepligtige er blevet beskattet af
mælkekvotens værdi ved tildelingen, kan det beskattede beløb tillægges.
Reglerne i 2. og 3. pkt. finder kun anvendelse for mælkekvoter, hvis
mælkekvoten er købt eller tildelt den 19. maj 1993 eller senere.
Stk. 3.
Anskaffelsessummen for en vederlagsfrit tildelt betalingsrettighed som nævnt
i
stk. 1 og en vederlagsfrit tildelt mælkekvote som nævnt i stk. 2
indgår på saldoen med værdien nul. Hvis en forpagter overdrager en
betalingsrettighed vederlagsfrit til bortforpagteren efter reglerne i
ligningslovens
§ 7 Y, stk. 2, indgår værdien heraf på forpagterens saldo med en
afståelsessum på nul og på bortforpagterens saldo med en anskaffelsessum på
nul. Betalingsrettigheder og mælkekvoter omfattet af stk. 1 og 2, der er
udløbet, indgår på saldoen med en afståelsessum på nul.
Stk. 4.
Saldoværdien opgøres ved udgangen af indkomståret. Denne værdi opgøres som
saldoværdien ved indkomstårets begyndelse med tillæg af anskaffelsessummer og
fradrag af afståelsessummer, der i indkomstårets løb er indgået på saldoen
efter reglerne i stk. 1-3. Saldoværdien ved indkomstårets begyndelse
udgør
tidligere indkomstårs anskaffelsessummer med fradrag af tidligere indkomstårs
afståelsessummer reguleret i tidligere indkomstår efter reglerne i
stk. 5-10.
Stk. 5.
Er
saldoværdien positiv ved indkomstårets udgang, kan beløbet hverken fradrages
eller afskrives ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Stk. 6.
Er
saldoværdien negativ ved indkomstårets udgang, indtægtsføres et positivt
beløb
lig den negative saldo, hvorpå saldoen sættes til nul. Det indtægtsførte
beløb
som nævnt i 1. pkt. medregnes ved opgørelsen af indkomstårets skattepligtige
indkomst,
jf. personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 18.
Stk. 7.
Hvis der
opgjort efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven fremkommer et
fradragsberettiget
tab ved afståelse af en ejendom, der på afståelsestidspunktet helt eller
delvis
benyttes til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage, jf.
vurderingslovens § 33, stk. 1, eller ved afståelse en
skovbrugsejendom, jf. vurderingslovens § 33, stk. 7, modregnes
summen
af et indtægtsført beløb for det indkomstår, hvori ejendommen sælges, og de
foregående indkomstårs indtægtsførte beløb som nævnt i stk. 6 i tabet på
ejendommen i det omfang, summen kan rummes i tabet på ejendommen.
Skatteværdien, der beregnes med 30 pct. af det beløb, som modregnes i tabet
på
ejendommen efter reglerne i 1. pkt., anses for indbetalt a conto skat
vedrørende det indkomstår, hvori tabet på ejendommen realiseres, jf.
stk. 8 og 9.
Stk. 8.
Ved
skatteberegningen for det indkomstår, hvori tabet på ejendommen realiseres,
fradrages beløb, der anses for indbetalt a conto skat efter stk. 7, i
den
skattepligtiges slutskat med tillæg af eventuel restskat m.v. Et herefter
resterende beløb, som ikke kan rummes i årets slutskat m.v., udbetales
kontant,
jf. dog stk. 9.
Stk. 9.
Overdrages
virksomheden efter reglerne i kildeskattelovens § 33 C eller
dødsboskattelovens
§ 39, skal et resterende beløb, der anses for indbetalt a conto skat
efter
stk. 7, fradrages i en ægtefælles slutskat m.v., hvis den skattepligtige
var gift og samlevende med ægtefællen ved udgangen af indkomståret forud for
overdragelsen. Beløb, der anses for indbetalt a conto skat, og som herefter
resterer, fremføres til fradrag i den beregnede slutskat m.v. i de følgende
indkomstår.
Stk. 10.
I det
indkomstår, hvori det sidste af saldoens underliggende aktiver afstås eller
udløber (afståelsesåret), medregnes fortjeneste eller tab ved opgørelsen af
den
skattepligtige indkomst for afståelsesåret, jf. personskattelovens § 4,
stk. 1, nr. 18. Fortjeneste eller tab opgøres som forskellen mellem på
den
ene side afståelsessummen for de aktiver, der er afstået i afståelsesåret, og
på den anden side saldoværdien ved afståelsesårets begyndelse med tillæg af
beløb, der i afståelsesåret er anvendt til nyanskaffelser af
betalingsrettigheder og mælkekvoter.
Stk. 11.
Hvis en
skattepligtig ejer mælkekvoter eller andele af mælkekvoter anskaffet inden
den
1. januar 2005 og mælkekvoter eller andele af mælkekvoter anskaffet den 1.
januar 2005 eller senere, anses de først erhvervede kvoter eller andele af
kvoter for de først afståede.”
3.
I
§ 45, stk. 2,
ændres ”mælkekvote”
til: ”kvote, betalingsrettighed”.
§ 2
I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af
fast ejendom (ejendomsavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 693
af
20. august 2002, som ændret seneste ved § 4 i lov nr. 488 af 9. juni
2004,
foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 5, stk. 3, 1. pkt.,
indsættes efter
”mælkekvoter”: ”, der ikke er omfattet af afskrivningslovens
§ 40 C”.
2.
I
§ 5, stk. 4, nr. 6,
indsættes efter
”mælkekvote”: ”, der ikke er omfattet af afskrivningslovens
§ 40 C”.
§ 3
I lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og
amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat), jf.
lovbekendtgørelse nr. 678 af 12. august 2002, som ændret senest ved § 4
i
lov nr. 468 af 9. juni 2004, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 60, stk. 1,
indsættes som litra h:
”h)
Beløb, der er
indbetalt a conto skat efter afskrivningslovens § 40 C,
stk. 7-9.”
§ 4
I lov om påligningen af indkomstskat til staten
(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 791 af 17. september 2002, som
ændret senest ved § 2 i lov nr. 490 af 9. juni 2004, foretages følgende
ændring:
1.
§ 7 Y
affattes således:
”
§ 7 Y.
Værdien af kvoter og
betalingsrettigheder, som er omfattet af afskrivningslovens §§ 40 A
– 40
C, og som er tildelt vederlagsfrit, medregnes ikke ved opgørelsen af
modtagerens skattepligtige indkomst.
Stk. 2.
En
forpagter, som har indgået forpagtningsaftale inden 1. januar 2006, kan
overdrage betalingsrettigheder med en pålydende værdi højst svarende til
værdien af betalingsrettigheder, som forpagteren har fået tildelt
vederlagsfrit
ved førstegangstildelingen, til bortforpagteren uden skattemæssige
konsekvenser
for forpagteren og bortforpagteren, hvis overdragelsen er vederlagsfri, jf.
afskrivningslovens § 40 C. Ved aftaler indgået inden 1. januar 2006,
hvor
forpagteren (primære forpagter) har forpagtet ejendom videre til en anden
landbruger (sekundære forpagter), finder reglerne i 1. pkt. tilsvarende
anvendelse
ved overdragelse af betalingsrettigheder fra den sekundære forpagter til den
primære forpagter.”
§ 5
I lov om indkomstskat for personer m.v.
(personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 772 af 29. august 2003, som
ændret senest ved § 3 i lov nr. 302 af 30. april 2004, foretages
følgende
ændring:
1.
I
§ 4, stk. 1,
indsættes som nr. 18:
”18)
indtægtsførte
beløb efter afskrivningslovens § 40 C, stk. 6, og fortjeneste og
tab
efter afskrivningslovens § 40 C, stk. 7-9.”
§ 6
I lov om kommunal indkomstskat, jf. lovbekendtgørelse
nr. 199 af 24. marts 2003, foretages følgende ændring:
1.
Efter
§ 16
b, stk. 4, 4. pkt.
, indsættes:
”Reglerne i 3. pkt. finder tilsvarende anvendelse på beløb,
der anses for indbetalt a conto skat efter afskrivningslovens § 40 C,
stk. 7-9.”
§ 7
Stk. 1.
Tidspunktet for lovens ikrafttræden eller dele af lovens ikrafttræden
fastsættes
af skatteministeren.
Stk. 2.
Loven har
virkning fra og med den 1. januar 2005.
Bemærkninger til lovforslaget
1. Indledning
Formålet med lovforslaget er at indføre regler om den
skattemæssige behandling af:
1)
Alle eksisterende
og fremtidige former for kvoter, som udgør et selvstændigt aktiv. Mælkekvoter
og leveringsrettigheder for sukkerroer er dog ikke omfattet.
2)
De nye
betalingsrettigheder efter revisionen af EU-landbrugsstøtteordningen. Disse
betalingsrettigheder
udgør et selvstændigt aktiv og er individuelt omsættelige. Nyerhvervede
mælkekvoter og eksisterende mælkekvoter, der sælges efter, at
landbrugsejendommen er solgt, behandles på samme måde som
betalingsrettigheder.
Et væsentligt formål med lovforslaget er fremadrettet at
sikre en ensartet skattemæssig behandling af nye former for kvoter, der måtte
blive indført.
Folketinget har ved lov nr. 464 af 9. juni 2004 vedtaget
regler om den skattemæssige behandling af CO2
-kvoter og sildekvoter. Med lovforslaget foreslås disse
regler videreført og udvidet til en generel kvotebeskatning.
CO2
-kvoter
og sildekvoter repræsenterer to hovedkategorier af kvoter, jf. punkt 1
ovenfor,
der er omfattet af lovforslaget:
a)
En CO2
-kvote repræsenterer en
kategori af kvoter, der giver ret til en vis mængde udledning i en nærmere
defineret periode, f.eks. 3 år. Hvis indehaveren af kvoten ikke bruger kvoten
fuldt ud i det første år, kan den ubrugte andel af kvoten bruges i det
efterfølgende år og så fremdeles inden for den definerede periode. Denne
kategori af kvoter er i lovforslaget benævnt
engangskvoter.
b)
En sildekvote
repræsenterer en kategori af kvoter, der giver ret til i en nærmere defineret
periode, f.eks. 5 år, at producere, levere, anvende, udnytte eller fange en
vis
mængde af et produkt eller en ressource pr. år, i dette tilfælde at fange en
vis mængde sild pr. år. Hvis indehaveren af kvoten ikke udnytter retten til
f.eks. at fange hele den tilladte mængde sild i et år, kan den uudnyttede del
ikke udnyttes i det efterfølgende år. Denne kategori af kvoter er i
lovforslaget
benævnt
løbende kvoter.
Lovforslaget omfatter både
omsættelige
kvoter, dvs. kvoter, som virksomhederne kan handle
med, og
ikke omsættelige
kvoter, dvs. kvoter, som virksomhederne ikke kan handle med, jf. punkt 1
ovenfor.
Med hensyn til omsættelige kvoter omfatter lovforslaget
individuelt omsættelige kvoter såvel som kvoter, der alene kan sælges eller
overdrages sammen med en landbrugsejendom, et fiskefartøj, et stykke jord
eller
lignende produktionsmidler.
CO2
-kvoter
og sildekvoter er eksempler på eksisterende kvoter, der kan omsættes
individuelt.
Som et eksempel på en eksisterende kvote, der ikke kan
omsættes individuelt, men alene sammen med et andet aktiv, i dette tilfælde
fiskefartøjet, kan nævnes en makrelkvote.
Der er endvidere behov for at indføre skatteregler om
landbrugets nye betalingsrettigheder, der som udgangspunkt skal virke fra
2005,
jf. punkt 2 ovenfor.
Da der samtidig med indførelsen af betalingsrettighederne
sker en omlægning af støtteordningerne, er det hensigtsmæssigt at anskue den
skattemæssige behandling af landbrugets nye betalingsrettigheder i sammenhæng
med den skattemæssige behandling af f.eks. fast ejendom og mælkekvoter.
Endvidere kan der handles med en betalingsrettighed,
ligesom der kan handles med forskellige former for kvoter.
2. Lovforslagets hovedelementer
Udgangspunktet er, at en kvote – omsættelig eller ej –
normalt vil være en forudsætning for at drive erhvervsvirksomhed på det
område,
som kvoten vedrører.
Med hensyn til de omsættelige kvoter skal der indføres skatteregler,
der tager højde for, at virksomhederne kan opnå fortjeneste eller tab, når de
handler med kvoterne. For ikke omsættelige kvoter skal det sikres, at der vil
kunne afskrives på anskaffelsessummen for disse, hvis de udstedes efter
ordninger, hvor der skal betales for kvoten ved tildelingen.
Tilsvarende hensyn skal der tages ved udformningen af
skattereglerne om de nye betalingsrettigheder på landbrugsområdet.
På den baggrund bør der indføres skatteregler, der er
neutrale i den forstand, at de ikke påvirker virksomhedens forretningsmæssige
dispositioner, så længe en kvote eller betalingsrettighed anvendes i
virksomheden
inden for de rammer, som kvoten eller betalingsrettigheden giver ret til.
Det overskud, som en virksomhed opnår ved at anvende en kvote
eller en betalingsrettighed erhvervsmæssigt, skal imidlertid fortsat
beskattes
efter de almindelige regler herom.
Midlet til at opnå neutralitet i den skattemæssige
behandling af kvoter og betalingsrettigheder, der anvendes erhvervsmæssigt i
virksomheden, er at indføre skattefrihed for værdien af en vederlagsfrit
tildelt kvote eller betalingsrettighed.
For køberen af en kvote foreslås tillige den hovedregel, at
anskaffelsessummen kan afskrives. Dette ses også som et middel til at opnå
neutralitet i skattereglerne, så længe kvoten anvendes i overensstemmelse med
det erhvervsmæssige formål.
Til gengæld foreslås, at en fortjeneste, som virksomheden
opnår ved at sælge en kvote eller kvoteandel, skal beskattes. Tilsvarende
skal
et tab ved handel med en kvote eller kvoteandel kunne fratrækkes ved
opgørelsen
af den skattepligtige indkomst.
Det foreslås, at køberen af en betalingsrettighed og en
mælkekvote hverken kan fradrage eller afskrive anskaffelsessummen løbende.
Begrundelsen for dette er, at fradrags- eller afskrivningsadgang efter Dansk
Landbrugs opfattelse vil kapitalisere sig i så høje priser på disse aktiver,
at
det vil gøre det vanskeligt for unge landmænd at etablere sig.
Til gengæld for, at der ikke er adgang til løbende fradrag
eller afskrivning, foreslås et saldosystem, hvorefter der ved køb og salg af
mælkekvoter og betalingsrettigheder først sker beskatning af
nettofortjenesten,
når der opstår et nettosalg.
Efter forslaget skal et eventuelt tab, som opstår et år,
hvor landbrugeren sælger sin sidste betalingsrettighed eller mælkekvote,
eller
hvor den sidste betalingsrettighed eller mælkekvote udløber, kunne fradrages
for dette år. En eventuel gevinst vil være skattepligtig.
På grund af mælkekvoters og betalingsrettigheders nære
tilknytning til landbrugsejendommen foreslås desuden, at en nettofortjeneste
ved køb og salg af mælkekvoter og betalingsrettigheder kan modregnes i et
eventuelt
tab ved salg af ejendommen, også selv om der ikke er samtidighed i
købs/salgssituationerne. Ved afståelse af den faste ejendom kan
nettofortjenesten på betalingsrettigheder m.v., der har været beskattet i
tidligere år, og nettofortjenesten på betalingsrettigheder i afståelsesåret
modregnes i et eventuelt tab på ejendommen. Skatteværdien af modregningen,
der
beregnes med 30 pct. af det beløb, som modregnes i tabet på ejendommen, anses
for indbetalt a conto skat vedrørende det indkomstår, hvori tabet på
ejendommen
er realiseret.
Den foreslåede regel vil sikre, at en eventuel værdinedgang
på jorden, som giver sig udslag i et tab ved salg af ejendommen, kan udligne
eller reducere en fortjeneste ved salg af betalingsrettigheder og
mælkekvoter.
For betalingsrettigheder indføres en overgangsordning for
forpagtningsaftaler indgået før 1. januar 2006. Ordningen går ud på, at
forpagtere,
som frem til dette tidspunkt erhverver betalingsrettigheder efter
EU-støtteordningen, men som typisk ikke har gavn af betalingsrettighederne
efter forpagtningsforholdet ophør, kan overdrage betalingsrettigheder med en
pålydende værdi højst svarende til værdien af betalingsrettigheder, som
forpagteren har fået tildelt vederlagsfrit ved førstegangstildelingen, til
bortforpagteren uden skattemæssige konsekvenser for hverken forpagteren eller
bortforpagteren, hvis overdragelsen er vederlagsfri.
Med lovforslaget fjernes desuden en uhensigtsmæssighed i de
gældende regler, som bevirker, at der er skattefrihed for fortjenesten på en
mælkekvote, der sælges efter, at landbrugsejendommen er solgt. Sådanne
mælkekvoter tages ud af ejendomsavancebeskatningsloven og ind under
saldo-ordningen.
Lovforslaget omfatter ikke salg af eksisterende
mælkekvoter, dvs. mælkekvoter erhvervet før 1. januar 2005, når disse sælges
før eller sammen med landbrugsejendommen. Fortjeneste ved salg af disse
mælkekvoter
vil fortsat blive beskattet efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven.
Lovforslaget omfatter heller ikke leveringsrettigheder for
sukkerroer. Dette skal ses i sammenhæng med, at en inddragelse af disse i den
generelle kvotebeskatning, der foreslås i dette lovforslag, i enkelte
tilfælde
vil kunne medføre skattestigning for indehaveren af leveringsrettigheden for
sukkerroer.
For leveringsrettigheder for sukkerroer er der desuden ikke
samme behov for at indføre klare regler om den skattemæssige behandling, som
der er for de andre former for kvoter, hvorom der i dag ikke er lovgivet
specifikt.
Det skyldes, at leveringsrettigheder for sukkerroer behandles efter en fast
landsskatteretspraksis. Efter denne praksis sker der ikke beskatning af
fortjeneste ved salg af en leveringsrettighed for sukkerroer. Til gengæld er
der ikke fradrag for en eventuel købesum, ligesom der ikke er fradrag for
tab.
3. De gældende regler om beskatning af kvoter
Der er lovgivet særskilt om den skattemæssige behandling af
CO2
-kvoter, sildekvoter
og mælkekvoter.
I skattelovgivningen findes der ikke regler om en generel,
skattemæssig behandling af kvoter. Den gældende skattemæssige behandling af
disse bygger derfor i stor udstrækning på administrativ praksis.
I det følgende gennemgås gældende regler og praksis
vedrørende den skattemæssige behandling af forskellige former for kvoter.
Gennemgangen er ikke udtømmende, men illustrerer den
forskellighed, der er i gældende regler og praksis for de forskellige former
for kvoter.
Gennemgangen af den skattemæssige behandling af kvoter
omfatter CO2
-kvoter,
sildekvoter, mælkekvoter og leveringsrettigheder for sukkerroer.
I punkt 4 nedenfor gennemgås desuden gældende regler og
praksis for den skattemæssige behandling af præmierettigheder til levende
ammekøer, kvier og moderfår.
3.1. CO2
-kvoter
og sildekvoter
CO2
-kvoter
og sildekvoter er individuelt omsættelige.
Der er lovgivet særskilt om den skattemæssige behandling af
CO2
-kvoter og sildekvoter,
jf. lov nr. 464 af 9. juni 2004.
Reglerne om disse to kvoteformer er næsten ens, men
adskiller sig fra hinanden med hensyn til afskrivningsordningen, jf. punkt b
og
c nedenfor.
I reglerne om CO2
-kvoter
og sildekvoter indgår følgende hovedelementer:
a.
Skattefrihed for
værdien af en vederlagsfrit tildelt CO2
-kvote eller sildekvote, jf. ligningslovens § 7 Y.
b.
CO2
-kvoter: Fradragsret for
udgifter til køb af en kvote eller en kvoteandel i takt med, at kvoten
anvendes.
Fradraget gives for det indkomstår, hvori kvoten eller en andel heraf er
anvendt i produktionen. Fradragsretten vedrører ikke vederlagsfrit tildelte
kvoter eller kvoteandele, jf. afskrivningslovens § 40 A.
c.
Sildekvoter:
Mulighed for at afskrive anskaffelsessummen for købte kvoter eller
kvoteandele.
Afskrivningsprofilen er en fast andel af anskaffelsessummen pr. år, som
udgangspunkt 1/7 pr. år, men hvis kvotens eller kvoteandelens varighed er
mindre end 7 år, så eksempelvis 1/5, hvis kvoten eller kvoteandelen gælder i
5
år. Afskrivningsretten vedrører ikke vederlagsfrit tildelte kvoter eller
kvoteandele, jf. afskrivningslovens § 40 B.
d.
Beskatning af
fortjeneste og fradrag for tab på en CO2
-kvote eller en sildekvote, der sælges eller udløber, jf.
afskrivningslovens §§ 40 A og 40 B.
Reglerne om CO2
-kvoter
har virkning fra 1. januar 2005, og reglerne om sildekvoter har virkning fra
1.
januar 2003 forudsat, at reglerne om de to former for kvoter sættes i kraft
efter notifikation over for EU, jf. § 5 i lov nr. 464 af 9. juni 2004.
3.2. Mælkekvoter
Tidligere blev en mælkekvote betragtet som en del af
landbrugsejendommen. Det betød, at en mælkekvote alene kunne købes eller
sælges
sammen med landbrugsejendommen.
I dag er en mælkekvote et selvstændigt aktiv, der kan købes
og sælges uafhængigt af landbrugsejendommen. Det vil sige, at en mælkekvote
er
individuelt omsættelig ligesom en CO2
-kvote
og en sildekvote.
I skattelovgivningen betragtes en mælkekvote imidlertid
fortsat som en del af ejendommen ved køb og salg, idet mælkekvoter er
omfattet
af ejendomsavancebeskatningsloven.
Hvis mælkekvoten sælges før eller samtidig med den faste
ejendom, beskattes avancen på kvoten sammen med den faste ejendom.
Hvis mælkekvoten sælges efter, at den faste ejendom er
solgt, beskattes avancen på kvoten ikke.
Dette er konsekvenserne af, at den skattemæssige behandling
ved køb og salg af en mælkekvote sker ved reguleringer af anskaffelsessummen
for den faste ejendom.
Anskaffelsessummen for den faste ejendom forhøjes med
vederlag betalt ved køb eller tildeling af mælkekvoter. Hvis den
skattepligtige
er blevet beskattet af kvotens værdi ved skattefri tildeling, kan det
beskattede
beløb endvidere tillægges anskaffelsessummen, jf.
ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 3.
Ved salg nedsættes anskaffelsessummen for ejendommen i
afståelsesåret med vederlag, der modtages for afståelsen af en mælkekvote,
jf.
ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 4, nr. 6.
Det fremgår supplerende af ejendomsavancebeskatningslovens
§ 5, stk. 3, at en forhøjelse af anskaffelsessummen med vederlag
for
køb af en mælkekvote er betinget af, at der samtidig sker en nedsættelse af
anskaffelsessummen med vederlag for afståelse af en mælkekvote.
Værdien af en vederlagsfrit tildelt mælkekvote er
skattepligtig indkomst efter statsskattelovens § 4, jf.
Ligningsvejledningen:
Erhvervsdrivende 2004 – 2, E.E.4.9.2.
3.3. Leveringsrettigheder for sukkerroer
Efter den gældende ordning kan en leveringsrettighed for
sukkerroer ikke tildeles vederlagsfrit. En sådan leveringsrettighed skal
således købes.
En leveringsrettighed for sukkerroer kan ikke omsættes
individuelt, men alene sammen med fast ejendom.
Der er ikke lovgivet særskilt om den skattemæssige
behandling af leveringsrettigheder for sukkerroer. De gældende skatteregler
om
leveringsrettigheder for sukkerroer bygger på landsskatteretspraksis.
Landsskatteretten har i SKM 2001,379 LSR anset vederlag
modtaget ved salg af leveringsrettigheder for sukkerroer for at være
skattefrit
for sælgeren.
I SKM 2003,230 LSR fandt Landsskatteretten, at der ikke i
ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 4, var hjemmel til at
nedsætte anskaffelsessummen med vederlag for salg af leveringsrettigheden for
sukkerroer ved opgørelsen af fortjenesten i forbindelse med salg af en
landbrugsejendom.
I SKM 2003,438 LSR fandt Landsskatteretten, at udgift til
køb af leveringsrettigheder for sukkerroer ikke kunne fradrages.
4. De gældende regler om beskatning af betalingsrettigheder
En betalingsrettighed er en rettighed til at modtage støtte
efter reglerne i Rådets Forordning (EF) nr. 1782/2003 af 29. september 2003
om
fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for
direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere.
En betalingsrettighed giver ret til årligt at modtage et
beløb fra EU pr. hektar landbrugsjord uden, at støtten er koblet til en
bestemt
produktion.
En betalingsrettighed er individuelt omsættelig ligesom
f.eks. en mælkekvote eller en sildekvote.
Hvis der ikke lovgives særskilt om den skattemæssige
behandling af betalingsrettigheder, vil de efter alt at dømme blive behandlet
efter gældende regler og praksis for visse præmierettigheder, nærmere bestemt
de såkaldte præmierettigheder til levende ammekøer, kvier og moderfår.
Vederlag fra salg af præmierettigheden anses for
godtgørelse for tab af en indkomstkilde og er dermed indkomstopgørelsen
uvedkommende. Det er uden betydning, om præmierettigheden overdrages sammen
med
eller uden bedriften.
Det støttebeløb, som producenten modtager, er skattepligtig
indkomst efter statsskattelovens § 4.
Ved vederlagsfri tildeling af en præmierettighed beskattes
modtageren af præmierettighedens værdi på tildelingstidspunktet efter
statsskattelovens § 4.
5. Problemstilling
Gennemgangen ovenfor viser, at der er stor forskel på
beskatningen af de forskellige former for kvoter.
Gennemgangen viser også, at der ikke er noget generelt regelsæt,
der dækker kvoter, herunder nye former for kvoter.
Overordnet set tegner der sig imidlertid en tendens til, at
nye former for kvoter – og til sin tid de nye betalingsrettigheder
– uden ny
lovgivning vil blive behandlet skattemæssigt efter følgende retningslinjer:
5.1.
Værdien af en
vederlagsfrit tildelt kvote/betalingsrettighed er skattepligtig indkomst.
5.2.
Modtageren af en
vederlagsfrit tildelt kvote/betalingsrettighed kan ikke afskrive den
skattepligtige værdi, der opgøres ved tildelingen, og køberen af en
kvote/betalingsrettighed kan ikke afskrive anskaffelsessummen.
5.3.
Ingen beskatning af
fortjeneste og intet fradrag for tab ved salg af en kvote/betalingsrettighed.
5.4.
Beskatning af den
løbende ydelse, som aktivet eventuelt giver ret til, f.eks. et EU-tilskud.
Denne praksis er uhensigtsmæssig, da den indebærer en
dobbeltbeskatning f.eks. i forhold til landbrugets nye betalingsrettigheder.
Hvis de gældende regler fortsætter, vil der således for den landbruger, der
får
tildelt en betalingsrettighed vederlagsfrit, ske beskatning af
både
kvotens værdi på tildelingstidspunktet,
jf. punkt 5.1 ovenfor,
og
af
det årlige EU-tilskud, som betalingsrettigheden giver ret til, jf. punkt 5.4
ovenfor.
Der er derfor et stort behov for at indføre nye regler om både
de nye betalingsrettigheder og om de former for kvoter som f.eks.
makrelkvoter,
hvorom der ikke er lovgivet særskilt i dag.
De gældende regler om mælkekvoter, hvorom der er lovgivet
særskilt i ejendomsavancebeskatningsloven, er heller ikke hensigtsmæssige.
Det forhold, at en mælkekvote, der kan handles med både
individuelt og sammen med ejendommen, ved køb og salg altid skal behandles
efter ejendomsavancebeskatningsloven, indebærer den uhensigtsmæssighed, at
sælgeren af kvoten ikke beskattes af en eventuel fortjeneste, hvis kvoten
sælges efter, at ejendommen er solgt.
Denne uhensigtsmæssighed vil blive fjernet, hvis
mælkekvoter, der sælges efter ejendommen, i salgssituationen løsrives fra
ejendomsavancebeskatningsloven.
Uhensigtsmæssighederne i gældende regler og praksis efter
punkt 5.1-5.4 ovenfor er i øvrigt fjernet i de regler om CO2
-kvoter og sildekvoter, som
Folketinget har vedtaget ved lov nr. 464 af 9. juni 2004.
6. Lovforslaget om kvoter
Regeringen foreslår, at problemerne i de gældende regler om
kvoter løses ved, at skattereglerne om CO2
-kvoter og sildekvoter videreføres og udvides til en
generel kvotebeskatning som skitseret i punkt 6.1-6.5 nedenfor, dog bortset
fra
mælkekvoter og leveringsrettigheder for sukkerroer af grundene nævnt i punkt
2
ovenfor.
6.1 Ingen beskatning og derfor heller ingen
afskrivningsadgang for modtageren af en vederlagsfrit tildelt kvote
Anskaffelsessummen for en vederlagsfrit tildelt kvote
sættes til nul. Dermed er der hverken nogen udgift eller nogen værdi at
afskrive.
6.2. Køberen af en kvote kan afskrive på
købssummen
Der skelnes mellem afskrivningsordninger for to
hovedkategorier af kvoter:
6.2.1.
Engangskvote
, der er
konstrueret således, at en virksomhed kan bruge den op, inden den går i gang
med den næste kvote. For denne kategori kan anskaffelsessummen for en kvote
eller en andel heraf fradrages med en forholdsmæssig andel i takt med, at
kvoten bruges i produktionen. Reglen svarer til den afskrivningsordning, som
Folketinget ved lov nr. 464 af 9. juni 2004 har vedtaget for CO2
-kvoter.
6.2.2.
Løbende
kvote
med ret til
at producere eller udlede en vis mængde pr. periode, typisk pr. år. For denne
kategori kan anskaffelsessummen afskrives med indtil 1/7 årligt – for
kvoter
med en varighed på mindre end 7 år dog med en sats svarende til, at
anskaffelsessummen afskrives med lige store årlige beløb, f.eks. med indtil
1/5, hvis kvotens varighed er 5 år. Reglen svarer til den
afskrivningsordning,
som Folketinget ved lov nr. 464 af 9. juni 2004 har vedtaget for sildekvoter.
Årsagen til, at der ikke er valgt den samme
afskrivningsprofil for de to kvotetyper, er, at indehaveren af en løbende
kvote
f.eks. en sildekvote skal afholde kvoteudgiften, uanset om vedkommende er i
stand til at udnytte hele kvoten, hvorimod indehaveren af en engangskvote
f.eks. en CO2
-kvote
kan overføre en uudnyttede del af en kvote til det efterfølgende år.
Indehaveren af en engangskvote opnår fradrag for sine
udgifter til en kvote i takt med, at kvoten udnyttes. En sådan ordning vil
ikke
være hensigtsmæssig for indehaveren af en løbende kvote, idet vedkommende må
afholde udgiften til kvoten, uanset om den udnyttes i det givne år eller ej.
For at sikre sidstnævnte kvoteindehaver fradrag for sine udgifter til kvoten
er
der valgt en skematisk afskrivningsmodel.
6.3. Beskatning af fortjeneste og fradrag for
tab ved salg eller udløb af en kvote
Fortjeneste og tab ved salg opgøres på grundlag af de
faktiske anskaffelses- og afståelsessummer. For vederlagsfrit tildelte kvoter
sættes anskaffelsessummen til nul. Ved udløb af en kvote – købt såvel
som vederlagsfrit
tildelt – sættes afståelsessummen ligeledes til nul.
6.4. Beskatning af en ydelse, som knytter sig
til en kvote
Dette følger af de gældende, almindelige regler.
6.5. Beskatning af virksomhedsoverskud, som
dannes ved at anvende en kvote erhvervsmæssigt i virksomheden
Dette følger af de gældende, almindelige regler.
De foreslåede generelle regler svarer til de regler, som
Folketinget har vedtaget for CO2
-
og sildekvoter, og som i øjeblikket er til notifikation over for EU.
6.6. Hvilke kvoter er omfattet?
I almindelig sprogbrug er en kvote en del, der beregnes i
forhold til en samlet mængde, dvs. en andel.
En kvote anvendes også som betegnelsen for en type
rettigheder, som tildeles eller sælges i forbindelse med styring/regulering
af
et område.
Kvoter kan have forskellige formål:
Kvoter kan have til formål at fordele en fælles ressource.
Til disse kvoter hører fiskekvoter, kvoter for nedlæggelse af råvildt og alle
former for affaldskvoter som f.eks. CO2
-kvoter, idet de kan betragtes som kvoter på den fælles
ressource ”rent miljø”.
Kvoter kan også have til formål at beskytte et erhverv mod
fri konkurrence, fordi kvoterne begrænser udbuddet af en vare. Dermed stiger
den pris, som den enkelte kvotebegunstigede producent kan modtage for sine
varer. Til disse kvoter hører f.eks. leveringsrettigheder for sukkerroer,
mælkekvoter og til dels fiskekvoter. En kvote i skattemæssig forstand har
ikke
hidtil været et veldefineret begreb. I dette lovforslag defineres en kvote
således:
En rettighed, der kan tildeles, overdrages, købes eller
sælges, og som giver ret til at producere, levere, anvende, udnytte eller
fange
en bestemt mængde af et produkt eller en ressource eller til at udlede
bestemte
mængder af produkter eller ressourcer, herunder forskellige former for
forurening.
Ved den skattemæssige behandling er det ikke afgørende, om
kvoteordningen er offentligt eller privat reguleret.
Hvis kvoter overskrides, vil det normalt være forbundet med
sanktioner i form af afgifter eller lignende.
Lovforslaget omfatter
både
den form for kvoter, der er omsættelige, dvs. kvoter, som
kan sælges eller overdrages fra en virksomhed eller en person til en anden
virksomhed eller en anden person,
og
den form for kvoter, der ikke er omsættelige.
6.6.1. Individuelt omsættelige kvoter
Lovforslaget omfatter kvoter, som kan omsættes individuelt
uafhængigt af produktionsmidlerne i øvrigt, dvs. uafhængigt af f.eks. et
stykke
jord, en ejendom, et fiskefartøj eller lignende produktionsmidler.
Typiske eksempler herpå er CO2
-kvoter og sildekvoter. Et eksempel er også en særlig
slags skrotningsbeviser, som giver ret til indtil en nærmere bestemt samlet
produktion at modtage en merpris ved levering af el fra vindmøller.
6.6.2. Andre omsættelige kvoter
Lovforslaget omfatter også kvoter, som ikke kan omsættes
individuelt, men alene sammen med en ejendom, et stykke jord, et fiskefartøj
eller lignende produktionsmidler. Et eksempel herpå er makrelkvoter.
6.6.3. Ikke omsættelige kvoter
Desuden omfatter lovforslaget kvoter, der ikke er
omsættelige, dvs. kvoter, der hverken kan overdrages eller sælges individuelt
eller sammen med andre produktionsmidler. Et eksempel herpå er en
torskekvote,
som skal returneres til myndighederne, når den ikke benyttes mere.
Den del af lovforslaget, der vedrører den skattemæssige
behandling af fortjeneste og tab ved salg af kvoter, får i praksis ingen
betydning for de ikke omsættelige kvoter. Derimod er reglerne om fradrag
eller
afskrivning af anskaffelsessummen ved køb af en kvote også relevante for de
ikke omsættelige kvoter, hvis der skal betales for en sådan kvote ved
tildelingen.
6.6.4. Kvoter m.v., der ikke er omfattet
Mælkekvoter er ikke omfattet af denne del af lovforslaget,
men af den del af lovforslaget, der er beskrevet i punkt 7 nedenfor.
Leveringsrettigheder for sukkerroer er heller ikke omfattet
af lovforslaget af de grunde, som er nævnt i punkt 2 ovenfor.
Desuden er rettigheder, der knytter sig til andelsbeviser
m.v. omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 b, ikke omfattet af
lovforslaget. Det vil sige, at f.eks. leveringsretter til levering af
kartofler
til melproduktion, der er knyttet til ejerskabet af et andelsbevis, ikke er
omfattet af lovforslaget.
En række virkemidler som f.eks. autorisation/licens til at
drive taxafirma, radiostation m.v. falder uden for sigtet med dette
lovforslag.
7. Lovforslaget om betalingsrettigheder og
mælkekvoter
Af de grunde, der er nævnt i punkt 2 ovenfor foreslås en
særlig ordning for betalingsrettigheder, nyerhvervede mælkekvoter og
mælkekvoter,
der sælges efter, at landbrugsejendommen er solgt. De nævnte mælkekvoter
løsrives således fra ejendomsavancebeskatningsloven.
Dermed fjernes den eksisterende uhensigtsmæssighed,
hvorefter en mælkekvote kan sælges skattefrit efter, at gården er solgt, jf.
beskrivelsen af gældende regler i punkt 3.2 ovenfor. Allerede erhvervede
mælkekvoter, der sælges før eller sammen med ejendommen, fortsætter efter de
gældende regler i ejendomsavancebeskatningsloven.
Regeringen foreslår følgende ordning for betalingsrettigheder
og de mælkekvoter, der tages ud af ejendomsavancebeskatningsloven.
7.1. Værdien af en vederlagsfrit tildelt
betalingsrettighed eller mælkekvote skal være skattefri for modtageren
7.2. Ved køb/salg af betalingsrettighed/mælkekvote
anvendes følgende saldo-model:
7.2.1.
Værdien af
vederlagsfrit tildelt betalingsrettighed/mælkekvote indgår med nul.
7.2.2.
Indtægt ved
salg og udgift ved køb indgår med henholdsvis salgssum og købssum.
7.2.3.
Værdierne
ved bytte indgår også som henholdsvis salgssum og købssum. Det vil sige, at
kun
nettobeløbet påvirker saldoen.
7.2.4.
Overstiger
indtægterne udgifterne, således at der netto er tale om fortjeneste, indgår
nettobeløbet ved opgørelsen af årets skattepligtige indkomst.
7.2.5.
Overstiger
udgifterne indtægterne, således at der netto er tale om en udgift, kan
nettobeløbet hverken fradrages eller afskrives i det løbende år.
7.2.6.
Når en
forpagter vederlagsfrit overdrager en betalingsrettighed til bortforpagteren,
jf. punkt 7.5 nedenfor, indgår værdien heraf med nul på forpagterens
indtægtsside og ligeledes med nul på bortforpagterens udgiftsside.
7.3. Modregning af nettofortjeneste i tab på salg
af ejendom
Ved tab på salg af en landbrugs- eller skovbrugsejendom
omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven kan en nettofortjeneste, jf. punkt
7.2.4 ovenfor, modregnes i tabet på ejendommen, også selv om der ikke er
samtidighed
mellem salget af betalingsrettighed/mælkekvote og salget af ejendommen, og
også
selv om tabet først konstateres efterfølgende. Skatteværdien af modregningen,
der beregnes med 30 pct. af det beløb, som modregnes i tabet på ejendommen,
anses for indbetalt a conto skat vedrørende det indkomstår, som tabet på
ejendommen vedrører.
7.4. Fradrag for tab i år, hvor sidste
betalingsrettighed/mælkekvote sælges
Et eventuelt tab, som opstår et år, hvor landbrugeren
sælger sin sidste betalingsrettighed eller mælkekvote, kan fradrages ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst for dette år.
7.5. Særligt om forpagtningsaftaler
Efter den bagvedliggende EU-forordning tilfalder
landbrugets nye betalingsrettigheder den, som driver jorden.
Det vil sige, at en forpagter, som driver jorden på
tildelingstidspunktet, kan beholde betalingsrettigheden efter
forpagtningsforholdets ophør.
Dansk Landbrug har oplyst, at der i mange tilfælde er et
ønske om, at der i forpagtningsforhold indgås aftale om, at forpagteren
leverer
betalingsrettighederne til bortforpagteren uden betaling. Det må således
forventes,
at forpagteren og bortforpagteren i et betydeligt antal tilfælde vil indgå
aftale herom.
For at undgå skattemæssige barrierer for hensigtsmæssige
overdragelser af betalingsrettigheder fra forpagteren til bortforpagteren
foreslås en overgangsordning vedrørende forpagtningsaftaler, der er indgået
før
1. januar 2006. Efter forslaget kan forpagteren overdrage
betalingsrettigheder
med en pålydende værdi højst svarende til værdien af betalingsrettigheder,
som
forpagteren har fået tildelt vederlagsfrit ved førstegangstildelingen, til
bortforpagteren uden skattemæssige konsekvenser for forpagteren og
bortforpagteren,
hvis overdragelsen er vederlagsfri.
Samme regler foreslås vedrørende aftaler indgået før 1.
januar 2006, hvor forpagteren (primære forpagter) videreforpagter ejendommen
til en anden landbruger (sekundære forpagter).
7.6. Beskatning af en ydelse, som knytter sig til
en betalingsrettighed/mælkekvote, f.eks. et EU-tilskud
Dette følger af de gældende, almindelige regler.
7.7. Beskatning af virksomhedsoverskud, som dannes
ved at anvende en betalingsrettighed/mælkekvote erhvervsmæssigt i
virksomheden
Dette følger af de gældende, almindelige regler.
7.8. Hvilke betalingsrettigheder er omfattet?
Lovforslaget omfatter generelt betalingsrettigheder udstedt
efter EU-landbrugsstøtteordningen.
Det vil sige, at lovforslaget ikke er afgrænset til de
konkrete betalingsrettigheder, der er omfattet af Rådets Forordning (EF) nr.
1782/2003 af 29. september 2003 om fastlæggelse af fælles regler for den
fælles
landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse
støtteordninger for landbrugere.
Lovforslaget vil også omfatte alle fremtidige
betalingsrettigheder, der måtte blive udstedt efter
EU-landbrugsstøtteordningen, herunder eventuelle forhøjelser af eksisterende
betalingsrettigheder.
I tilfælde af, at de præmierettigheder, der er omtalt i
beskrivelsen af de gældende regler i punkt 4 ovenfor, måtte fortsætte, eller
lignende præmierettigheder måtte blive udstedt, vil lovforslaget også omfatte
disse.
8. Provenumæssige konsekvenser
Anvendelse af skattelovgivningens generelle regler og
praksis for behandlingen af omsættelige kvoter og betalingsrettigheder fører
til et uacceptabelt resultat, idet der dels vil skulle ske beskatning af
kvotens/betalingsrettighedens
værdi på tildelingstidspunktet, dels ske beskatning, når ydelserne fra
betalingsrettighederne forfalder. Da der ikke gives fradrag eller afskrivning
af anskaffelsessum eller lignende, får beskatningen karakter af konfiskation.
Ved lovforslaget frafaldes beskatningen ved (vederlagsfri)
tildeling, og for de aktiver, der er omfattet af lovforslaget, bortset fra
betalingsrettigheder og mælkekvoter, gives der afskrivningsret på
anskaffelsessummen. Dette indebærer, at der gives afkald på den konfiskale
del
af beskatningen efter gældende regler. Netop den konfiskale karakter gør, at
der ikke kan tales om et egentligt provenutab, idet tildelingen af
betalingsrettigheder
ikke ville kunne ske ved sådanne skatteregler, da skatten kan svare til hele
det tildelte beløb.
Med lovforslaget skønnes afkoblingen af EU-landbrugsstøtten
og indførelsen af betalingsrettigheder ikke at ændre landbrugets
skattepligtige
indkomster, idet ydelserne på betalingsrettighederne beskattes på samme måde
og
på samme tidspunkt som den hidtidige støtte.
Forslaget afværger et provenutab, der ved gældende regler
fremkommer ved beskatningen af mælkekvoter, når kvoten sælges efter
landbrugsejendommen.
Der er ikke egentlige holdepunkter for skøn over
provenutabet ved den utilsigtede skattefrihed ved afståelse af mælkekvoter
efter, at ejendommen er afstået.
Det kan dog oplyses, at der hvert år de senere år har været
ca. 400 mælkeproducenter, som har solgt hele deres mælkekvote på
Mælkekvotebørsen. Antages det rent skønsmæssigt, at halvdelen har afstået
gennemsnitlige
kvoter på godt 300.000 kg med en gennemsnitlig fortjeneste på f.eks. 2 kr.
pr.
kg efter, at ejendommen er afstået, kan værdien af den opnåede skattefrihed
anslås til i størrelsesordenen 50 mio. kr. årligt.
Om denne størrelsesorden også vil gælde de kommende års
afværgede provenutab, er yderligere usikkert, da EU's landbrugsreform kan
føre
til, at de senere års stærkt stigende kvotepriser stagnerer eller falder med
deraf følgende lavere gevinster eller ligefrem tab. Endvidere vil faldende
priser på landbrugsejendomme kunne reducere provenuet ved at inddrage
kvoterne
under beskatning, idet gevinster på kvoter i så fald kan modregnes i tab på
ejendommen.
Af det afværgede provenutab vedrører ca. 40 mio. kr. de
kommunale skatter. Finansårsvirkningen i 2005 skønnes til 50 mio. kr.
9. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
De foreslåede løsninger på problemerne i gældende regler og
praksis vedrørende den skattemæssige behandling af kvoter og
betalingsrettigheder vurderes at have positive, vækstfremmende konsekvenser
for
hovedparten af de virksomheder, der berøres af lovforslaget.
Dette skal ses på baggrund af, at der indføres mere
hensigtsmæssige regler for de virksomheder, som er berørt af den prohibitive
praksis, der er omtalt i punkt 5 ovenfor.
For så vidt angår betalingsrettigheder og mælkekvoter
indføres der ikke løbende afskrivningsadgang. Baggrunden herfor er, at
afskrivningsadgang efter Dansk Landbrugs opfattelse vil kapitalisere sig i så
høje priser på betalingsrettigheder og mælkekvoter, at det vil gøre det
vanskeligt for unge landbrugere at etablere sig som f.eks. mælkeproducenter.
10. Administrative konsekvenser for stat, amter og
kommuner
En gennemførelse af lovforslaget skønnes at medføre en
engangsudgift for ToldSkat på ca. 5,5 mio. kr. til systemtilretning.
11. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Det vurderes, at lovforslaget ikke har nævneværdige
administrative konsekvenser for de virksomheder, som er omfattet af de
foreslåede regler om kvoter i afskrivningslovens §§ 40 A og 40 B. Der er
tale om udvidelse af et velkendt regelsæt for CO2
-kvoter og sildekvoter, som Folketinget har vedtaget ved
lov nr. 464 af 9. juni 2004.
Det vurderes, at de foreslåede regler om
betalingsrettigheder (og mælkekvoter) efter afskrivningslovens § 40 C
vil
lette overgangen for de berørte virksomheder betydeligt i forhold til en
situation, hvor der ikke lovgives om den skattemæssige behandling af de nye
betalingsrettigheder. Det er vurderingen, at sidstnævnte situation ville
medføre, at virksomhederne skulle bruge ressourcer på at få afklaret
fortolkningstvivl
med hensyn til klassificering af betalingsrettighederne efter de gældende
skatteregler.
Det skønnes, at mellem 50.000 og 60.000 landbrugere berøres
af de foreslåede regler om betalingsrettigheder, og at ca. 6.000 landbrugere
berøres af den del af forslaget, der vedrører mælkekvoter. Det vurderes, at
disse landbrugere ved overgangen til de foreslåede regler må anvende ½ til 1
dag på at blive instrueret i de nye regler.
12. Miljømæssige konsekvenser
Ændrede regler om beskatning af kvoter m.v. har næppe i sig
selv direkte miljømæssige konsekvenser, men rimelige og forudsigelige regler
om
beskatning af kvoter letter brug heraf som led i miljøpolitikken. Herigennem
kan de ændrede regler indirekte have væsentlige positive miljømæssige
konsekvenser.
13. Forholdet til EU-retten
De regler om den skattemæssige behandling af CO2
-kvoter og sildekvoter, som
Folketinget har vedtaget ved lov nr. 464 af 9. juni 2004, er til notifikation
over for EU efter statsstøttereglerne på grund af reglerne om skattefrihed af
værdien af vederlagsfrit tildelte kvoter.
Dette lovforslag indeholder bestemmelser, der viderefører CO2
- og sildekvotereglerne
vedtaget ved lov nr. 464 af 9. juni 2004 og udvider disse bestemmelser til en
generel
kvotebeskatning. CO2
-kvoter
og sildekvoter repræsenterer to hovedkategorier af omsættelige kvoter.
Reglerne
om disse to kvoteformer er næsten ens, men adskiller sig fra hinanden med
hensyn til afskrivningsordningen. Udvidelsen af kvotereglerne i lov nr. 464
af
9. juni 2004 omfatter også lignende kvoteformer, der måtte blive etableret i
fremtiden.
Resultatet af notifikationen foreligger endnu ikke.
Medmindre Kommissionen vurderer, at CO2
- og sildekvotereglerne ikke er
omfattet af statsstøttebegrebet, vil forslaget om en generel kvotebeskatning
blive notificeret over for Kommissionen, jf. reglerne i EF-traktatens artikel
87 og 88.
Det vurderes endvidere, at de foreslåede regler om den
skattemæssige behandling af betalingsrettigheder og mælkekvoter adskiller sig
så meget fra de generelle skatteregler, at Kommissionen bør have reglerne
forelagt
med henblik på en vurdering af, om de er omfattet af statsstøttebegrebet.
Hele
det foreslåede regelsæt om betalingsrettigheder og mælkekvoter vil derfor
blive
notificeret over for Kommissionen, jf. EF-traktatens artikel 87 og 88.
Den foreslåede regel om, at en forpagter, som har indgået
forpagtningsaftale inden den 1. januar 2006, uden skattemæssige konsekvenser
kan overdrage betalingsrettigheder vederlagsfrit til bortforpagteren, er
statsstøtte og skal derfor notificeres over for Kommissionen, jf.
EF-traktatens
artikel 87 og 88.
14. Høring
Lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring
hos følgende organisationer:
Advokatrådet,
Amtsrådsforeningen
i Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,
ATP,
Børsmæglerforeningen, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks
Rederiforening, Danmarks Skibskreditfond, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk
Ejendomsmæglerforening, Dansk Handel & Service, Dansk Industri, Dansk
Iværksætterforening, Dansk Landbrug, Den Danske Fondsmæglerforening, Den
Danske
Landinspektørforening, Den Danske Skatteborgerforening, Ejendomsforeningen
Danmark, Finans og Leasing, Finansrådet, Finanstilsynet, Foreningen af
Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen
Registrerede Revisorer, Forsikring & Pension, Frederiksberg Kommune,
Grundejernes Landsorganisation, Håndværksrådet, Handel, Transport og
Serviceerhvervene, InvesteringsForeningsRådet, Kommunernes Landsforening,
Københavns
Fondsbørs, Københavns Kommune, Landbrugsraadet, Landscentret,
Landsorganisationen
i Danmark, Ledernes Hovedorganisation, Lønmodtagernes Dyrtidsfond,
Realkreditrådet, Skattechefforeningen, Skatterevisorforeningen,
Konkurrencestyrelsen og Told- og Skattestyrelsen.
I oversigten i
bilag 1
er de modtagne høringssvar
gengivet og kommenteret i kort form. Desuden er det anført, hvor
høringssvarene
har givet anledning til ændringer i lovforslaget.
15. Samlet vurdering af konsekvenserne af
lovforslaget
Positive konsekvenser
Negative
konsekvenser
Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner
Skønsmæssigt et afværget provenutab i størrelsesordenen
50 mio. kr. årligt fra mælkekvoter.
Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Vækstfremmende. Fjerner prohibitiv beskatning.
Ingen
Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner
Ingen
Administrative omkostninger i ToldSkat på ca. 5,5 mio.
kr.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Letter overgangen til de nye betalingsrettigheder for
50-60.000 landbrugere.
Et tidsforbrug på ½ til 1 dag for 50-60.000 landbrugere
på instruktion i de nye regler om betalingsrettigheder. Tilsvarende
tidsforbrug for ca. 6.000 landbrugere m.h.t. de nye regler om mælkekvoter.
Miljømæssige konsekvenser
Letter brug af kvoter i miljøpolitikken.
Ingen
Forholdet til EU-retten
Den skattemæssige behandling af CO2- og sildekvoter, jf.
lov nr. 464 af 9. juni 2004, er til notifikation over for Kommissionen.
Resultatet heraf foreligger endnu ikke.
Med lovforslaget foreslås CO2- og sildekvotereglerne
udvidet til en generel kvotebeskatning. Medmindre Kommissionen vurderer, at
CO2-
og sildekvotereglerne ikke er omfattet af statsstøttebegrebet, vil forslaget
om en generel kvotebeskatning blive notificeret over for Kommissionen, jf.
EF-traktatens artikel 87 og 88.
Forslaget om den skattemæssige behandling af betalingsrettigheder
og mælkekvoter samt den foreslåede regel om, at en forpagter, som har indgået
forpagtningsaftale inden den 1. januar 2006, uden skattemæssige konsekvenser
kan overdrage betalingsrettigheder vederlagsfrit til bortforpagteren,
notificeres over for Kommissionen, jf. EF-traktatens artikel 87 og 88.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Engangskvoter
Det foreslås, at den gældende
§ 40 A
i afskrivningsloven ændres således, at den fra alene
at gælde for CO2
-kvoter
udvides til at omfatte alle andre former for kvoter, der i deres konstruktion
minder om CO2
-kvoter.
Udvidelsen omfatter også lignende kvoteformer, der måtte blive etableret i
fremtiden.
Som eksempel på en eksisterende kvoteform, der vil være
omfattet af bestemmelsen, kan nævnes skrotningsbeviser, som giver ret til at
modtage en merpris ved leveringen af el fra vindmøller. Skrotningsbeviset kan
kun bruges indtil en samlet produktion svarende til 20.000 fuldlasttimer. I
sin
konstruktion minder skrotningsbeviset således om en CO2
-kvote, der kun kan bruges én
gang, men hvor den ikke udnyttede del af kvoten kan overføres til det
efterfølgende år.
Bestemmelsen omfatter alle former for kvoter, der –
eventuelt inden for en afgrænset periode – kan bruges frit af den
skattepligtige
uden bindinger i forhold til delperioder som f.eks. pr. år eller pr. måned.
Dette gælder også, selv om kvoterne er tildelt efter tidsbegrænsede
ordninger,
og selv om kvoterne ved udløb af ordningen ikke kan overføres til den
følgende
delperiode, f.eks. det følgende år.
I dette lovforslag betegnes denne form for kvoter
engangskvoter. Sådanne kvoter kan have en udløbsdato. Derfor indeholder
lovforslaget også regler om, hvad der sker skattemæssigt, når en engangskvote
udløber.
I det foreslåede
§ 40
A, stk. 1, 1. pkt.,
fastsættes regler om, at anskaffelsessummen til
erhvervelse af en kvote, der giver ret til at producere, levere, anvende,
udnytte eller fange en bestemt mængde af et produkt eller en ressource eller
at
udlede en bestemt mængde af produkter eller ressourcer, herunder forurenende
affaldsprodukter, og som kun kan bruges én gang (engangskvoter), fradrages
ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori kvoten er
anvendt i produktionen.
Ved afgrænsningen af de engangskvoter, der er omfattet af
bestemmelsen, er det ikke afgørende, hvilken enhed rettigheden opgøres i. Der
kan således både være tale om mængder af fysiske enheder som kg, ton m.v.,
relative fysiske enheder som f.eks. en mængde pr. kubikmeter eller
rettigheder
opgjort i pengemæssig værdi som f.eks. en ret til at fange for 100.000 kr. af
en bestemt type fisk.
Efter
stk. 1,
2. pkt.,
finder reglerne i 1. pkt. tilsvarende anvendelse på andele af
engangskvoter, der anvendes i produktionen. Heri ligger, at – hvis
kvoten ikke
anvendes fuldt ud i indkomståret – kan anskaffelsessummen for den
udnyttede
andel af kvoten fradrages i dette indkomstår.
Efter bestemmelsen henføres en forholdsmæssig del af
fradraget således til det indkomstår, hvori produktion, levering, anvendelse,
udnyttelse, fangst eller udledning har fundet sted.
Hvis f.eks. 75 pct. af en produktion m.v., som kvoten giver
ret til, finder sted i indkomstår 1, og den resterende produktion m.v. finder
sted i indkomstår 2, henføres fradrag svarende til 75 pct. af kvotens
anskaffelsessum
til indkomstår 1, mens fradrag svarende til 25 pct. af anskaffelsessummen
henføres til indkomstår 2.
I
stk. 2
foreslås, at fortjeneste eller tab ved salg eller udløb af en engangskvote
eller en andel heraf medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
for det indkomstår, hvori kvoten eller en andel heraf sælges eller udløber
uden
at være anvendt i produktionen. Fortjenesten eller tabet foreslås opgjort som
forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen.
Fortjenester ved salg af engangskvoter er omfattet af de
almindelige regler om succession ved familiehandler og handler til nære
medarbejdere, jf. kildeskattelovens § 33 C, succession fra dødsboer til
arvingerne, jf. dødsboskattelovens § 36, skattefri virksomhedsomdannelse
til selskab, jf. virksomhedsomdannelsesloven, samt de almindelige regler om
indskud på ophørspension, jf. pensionsbeskatningslovens § 15 A.
Efter det foreslåede
stk. 3
sættes anskaffelsessummen til nul for en engangskvote, der er tildelt
vederlagsfrit.
Det vil sige, at anskaffelsessummen for sådanne kvoter sættes til nul
både
i forhold til fradragsmuligheden,
hvorved værdien af en vederlagsfrit tildelt kvote eller en andel heraf ikke
kan
fradrages,
og
i forhold til
opgørelsen af fortjeneste eller tab ved salg eller udløb af kvoten.
Værdien af en engangskvote, der er tildelt vederlagsfrit,
medregnes ikke ved opgørelsen af modtagerens skattepligtige indkomst, jf.
lovforslagets § 4.
Anskaffelsessummen for en købt engangskvote eller en andel
heraf sættes til købssummen.
Efter det foreslåede
stk. 4
sættes afståelsessummen til nul for en engangskvote eller en andel heraf, der
er anvendt i produktionen. Afståelsessummen for en engangskvote eller en
andel
heraf, der udløber uden at være anvendt i produktionen, sættes ligeledes til
nul.
I
stk. 5
foreslås, at de først erhvervede engangskvoter eller engangskvoteandele anses
for de først tildelte, hvis en skattepligtig ejer flere engangskvoter eller
andele heraf med samme rettigheder.
I stk. 6 foreslås, at rettigheder, der er knyttet til
andelsbeviser m.v. omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 b ikke
er
omfattet af stk. 1-5.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,
punkt 1 og 6.
Løbende kvoter
Det foreslås, at den gældende
§ 40 B
i afskrivningsloven ændres således, at den fra alene
at omfatte sildekvoter udvides til også at omfatte andre former for kvoter,
der
i deres konstruktion minder om sildekvoter. Udvidelsen omfatter også lignende
kvoteformer, der måtte blive etableret i fremtiden.
Som eksempel på en eksisterende kvoteform, der vil være
omfattet af bestemmelsen, kan nævnes makrelkvoter, som giver ret til at
fange/levere en vis mængde makrel om året. I sin konstruktion minder en
makrelkvote
således om en sildekvote, der giver ret til at fange/levere en vis mængde
sild
om året. Det har i denne forbindelse ingen betydning, at en sildekvote er
individuelt omsættelig, mens en makrelkvote kun kan omsættes sammen med
fiskefartøjet.
Et andet eksempel på en eksisterende kvoteform, der er
omfattet af bestemmelsen, er en torskekvote, der ikke kan omsættes, men som
returneres til myndighederne, når den ikke benyttes mere.
Da de skattepligtige ikke kan handle indbyrdes med de ikke
omsættelige kvoter, vil de foreslåede regler om den skattemæssige behandling
af
fortjeneste og tab ved salg ikke få betydning for sådanne kvoter.
Med inddragelse af de ikke omsættelige kvoter under
regelsættet sikres det imidlertid, at værdien af sådanne vederlagsfrit
tildelte
kvoter er skattefri, jf. ligningslovens § 7 Y som affattet ved
lovforslagets § 4, nr. 1. Anskaffelsessummen for disse kvoter sættes til
nul.
De ikke omsættelige kvoter kan ikke sælges, men for det
indkomstår, hvor kvoterne udløber eller leveres tilbage til myndighederne,
vil
afståelsessummen indgå med værdien nul ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst.
Inddragelsen af de ikke omsættelige kvoter under
regelsættet sikrer endvidere, at der vil kunne afskrives på
anskaffelsessummen
for ikke omsættelige kvoter, der måtte blive udstedt efter ordninger, hvor
der
skal betales for kvoten ved tildelingen.
Et afgørende kriterium for at være omfattet af bestemmelsen
er, at kvoten har form af en løbende ret til at producere m.v. en vis mængde
pr. periode, f.eks. pr. år eller pr. måned, hvor en uudnyttet del af kvoten
pr.
delperiode ikke kan overføres til den efterfølgende delperiode. Sådanne
kvoter
– bortset fra mælkekvoter og leveringsrettigheder for sukkerroer –
er omfattet
af den foreslåede affattelse af afskrivningslovens § 40 B.
I dette lovforslag betegnes denne form for kvoter løbende
kvoter. Sådanne kvoter kan udløbe. Derfor indeholder lovforslaget også regler
om, hvad der sker skattemæssigt, når en løbende kvote udløber.
Det vurderes, at der ved den skattemæssige behandling
normalt ikke vil være problemer forbundet med at klassificere konkrete kvoter
som enten engangskvoter omfattet af afskrivningslovens § 40 A, jf.
ovenfor, eller løbende kvoter omfattet af afskrivningslovens § 40 B.
Det er kvoteordningens overordnede struktur, der lægges til
grund ved bedømmelsen af, hvilken kvotetype der er tale om. Det vil sige, at
eventuelle muligheder for at dispensere fra hovedreglerne i en kvoteordning
ikke er afgørende ved klassifikationen.
Hvis en kvoteindehaver f.eks. benytter sig af en mulighed
for efter ansøgning at overføre en uudnyttet del af en løbende kvote til et
efterfølgende år, giver det ikke umiddelbart anledning til skattemæssigt at
omklassificere den konkrete kvote fra løbende kvote til engangskvote. I et
sådant tilfælde vil den skattemæssige afskrivningsprofil for løbende kvoter
blive anvendt i det konkrete tilfælde, indtil anskaffelsessummen er afskrevet
fuldt ud.
Det vil dog ikke kunne udelukkes, at en kvotetype, der
formelt og overordnet fremtræder som en løbende kvote, men som ved meget
udbredt anvendelse af dispensationsmuligheder i praksis administreres som en
engangskvote, skattemæssigt vil blive klassificeret som en engangskvote.
I det foreslåede
§ 40
B, stk. 1, 1. pkt.,
fastsættes regler om, at anskaffelsessummen til
erhvervelse af en kvote, der giver ret til løbende i nærmere afgrænsede
perioder at producere, levere, anvende, udnytte eller fange en bestemt mængde
af et produkt eller en ressource eller at udlede en bestemt mængde af
produkter
eller ressourcer, herunder forurenende affaldsprodukter, pr. periode (en
løbende kvote), fra og med det indkomstår, hvori der er indgået aftale om
overdragelsen (aftaleåret), afskrives ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst med indtil 1/7 årligt.
Reglen indebærer, at anskaffelsessummen for løbende kvoter,
der kan udnyttes i 7 år eller mere, kan afskrives med 1/7 af
anskaffelsessummen
pr. indkomstår, indtil anskaffelsessummen er afskrevet fuldt ud.
Hvis en skattepligtig med indkomstår, der følger
kalenderåret, f.eks. køber en kvote den 1. januar i kalenderår 1, og kvoten
udløber den 31. december i kalenderår 10, kan den skattepligtige afskrive med
1/7 for de 7 første indkomstår. For de derpå følgende indkomstår kan der ikke
afskrives, idet anskaffelsessummen efter de første 7 indkomstårs
afskrivninger
er nedskrevet til nul.
Ved afgrænsningen af de kvoter, der er omfattet af
bestemmelsen, er det ikke afgørende, hvilken enhed rettigheden opgøres i. Der
kan således både være tale om mængder af fysiske enheder som kg, ton m.v.,
relative fysiske enheder som f.eks. en mængde pr. kubikmeter eller
rettigheder
opgjort i pengemæssig værdi som f.eks. en ret til at fange for 100.000 kr. af
en bestemt type fisk.
Efter det foreslåede
stk. 1,
2. pkt.,
finder reglerne i 1. pkt., tilsvarende anvendelse på andele af
løbende kvoter.
I
stk. 2, 1.
pkt.,
foreslås, at for løbende kvoter, hvor den periode, som rettigheden
kan udnyttes i, på aftaletidspunktet er mindre end 7 år, erstattes 1/7-satsen
med en sats, der svarer til, at anskaffelsessummen afskrives med lige store
årlige beløb over den periode, som kvoten kan udnyttes i, regnet fra og med
aftaleåret.
Hvis en skattepligtig med indkomstår, der følger
kalenderåret, f.eks. køber en kvote den 1. januar i kalenderår 1, og kvoten
udløber den 31. december i kalenderår 5, kan den skattepligtige afskrive med
1/5 for hvert af de 5 indkomstår.
Efter det foreslåede
stk. 2,
2. pkt.,
finder reglerne i 1. pkt., tilsvarende anvendelse på andele af
løbende kvoter.
I
stk. 3
foreslås, at fortjeneste eller tab ved salg eller udløb af en løbende kvote
eller en andel heraf medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
for det indkomstår, hvori kvoten eller en andel heraf sælges eller udløber.
Fortjeneste eller tab opgøres som forskellen mellem afståelsessummen og den
nedskrevne
værdi primo indkomståret. Sidstnævnte værdi opgøres som anskaffelsessummen
med
fradrag af samtlige foretagne afskrivninger for de foregående indkomstår.
Fortjenester ved salg af løbende kvoter er omfattet af de
almindelige regler om succession ved familiehandler og handler til nære
medarbejdere, jf. kildeskattelovens § 33 C, succession fra dødsboer til
arvingerne, jf. dødsboskattelovens § 36, skattefri virksomhedsomdannelse
til selskab, jf. virksomhedsomdannelsesloven, samt de almindelige regler om
indskud på ophørspension, jf. pensionsbeskatningslovens § 15 A.
Efter det foreslåede
stk. 4
sættes anskaffelsessummen til nul for en løbende kvote eller en andel heraf,
der er tildelt vederlagsfrit.
Efter
stk. 5
sættes afståelsessummen til nul for en løbende kvote eller en andel heraf,
der
er udløbet.
Hvis f.eks. en løbende kvote, der er erhvervet primo
indkomstår 1, kan udnyttes i 5 år og udløber ultimo indkomstår 5, sættes
kvotens afståelsessum til nul for indkomstår 5.
I
stk. 6
foreslås, at de først erhvervede løbende kvoter eller kvoteandele anses for
de
først afståede, hvis en skattepligtig ejer flere løbende kvoter eller
kvoteandele med samme rettigheder.
Efter det foreslåede
stk. 7
er hverken mælkekvoter eller leveringsrettigheder for sukkerroer, som
begge efter de gældende kvoteordninger er løbende kvoter, omfattet af de
foreslåede generelle regler om den skattemæssige behandling af løbende kvoter
efter stk. 1-6.
I stk. 7 foreslås endvidere, at rettigheder, der er
knyttet til andelsbeviser m.v. omfattet af aktieavancebeskatningslovens
§ 2 b, ikke er omfattet af stk. 1-6.
Med hensyn til mælkekvoter henvises til bemærkningerne til
nr. 2 nedenfor.
Leveringsrettigheder for sukkerroer behandles fortsat efter
hidtidig landsskatteretspraksis.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,
punkt 1 og 6.
Til nr. 2
Betalingsrettigheder og mælkekvoter
Den foreslåede
§ 40
C
omfatter betalingsrettigheder efter EU-landbrugsstøtteordningen,
eksisterende mælkekvoter, der afstås på et tidspunkt, hvor den skattepligtige
ikke ejer en landbrugs- eller skovbrugsejendom, samt mælkekvoter, der
erhverves
den 1. januar 2005 eller senere.
Bestemmelsen omfatter således ikke eksisterende
mælkekvoter, der afstås før eller sammen med landbrugs- eller
skovbrugsejendommen. Disse vil ved salg fortsat blive behandlet efter de
gældende regler i ejendomsavancebeskatningsloven.
Hvis anden form for EU-støtte på landbrugsområdet i
fremtiden måtte blive omdirigeret til betalingsrettigheder, og hvis
eksisterende betalingsrettigheder i fremtiden måtte blive forhøjet eller
nedsat, vil disse blive omfattet af reglerne i den foreslåede § 40 C.
Det skyldes, at der i § 40 C henvises generelt til
betalingsrettigheder efter EU-landbrugsstøtteordningen. Efter lovteksten
omfatter bestemmelsen således ikke alene de konkrete betalingsrettigheder,
der
udstedes med hjemmel i Rådets Forordning (EF) nr. 1782/2003 af 29. september
2003, men også alle fremtidige betalingsrettigheder, der udstedes efter
EU-landbrugsstøtteordningen.
Betalingsrettigheder, herunder eventuelle fremtidige
betalingsrettigheder og eventuelle fremtidige forhøjelser af eksisterende
betalingsrettigheder, er også omfattet af den foreslåede affattelse af
ligningslovens § 7 Y, stk. 1, hvorefter værdien af vederlagsfrit
tildelte kvoter og betalingsrettigheder og forhøjelser heraf omfattet af de
foreslåede §§ 40 A – 40 C ikke medregnes ved opgørelsen af
modtagerens
skattepligtige indkomst.
Værdien af mælkekvoter, der tildeles vederlagsfrit den 1.
januar 2005 eller senere, er ligeledes omfattet af skattefriheden efter det
foreslåede § 7 Y, stk. 1, i ligningsloven, jf. lovforslagets
§ 4. Der henvises til bemærkningerne hertil.
Betalingsrettigheder og mælkekvoter kan udløbe i fremtiden.
Derfor indeholder forslaget til affattelse af afskrivningslovens § 40 C
regler om, hvad der sker skattemæssigt, når en betalingsrettighed eller en
mælkekvote
udløber.
Efter
§ 40 C,
stk. 1,
skal anskaffelsessummen ved erhvervelse og afståelsessummen
ved afståelse af en betalingsrettighed efter EU-landbrugsstøtteordningen
indgå
på en samlet saldo, som føres af den skattepligtige.
På saldoen skal efter
stk. 2, 1. pkt.,
tillige indgå anskaffelsessummen og
afståelsessummen for en mælkekvote, der erhverves den 1. januar 2005 eller
senere.
Hvis der ved afståelse af en mælkekvote, der er erhvervet
eller tildelt inden den 1. januar 2005, ikke efter reglerne i
ejendomsavancebeskatningsloven skal ske regulering af anskaffelsessummen for
en
fast ejendom med henholdsvis afståelsessummen og anskaffelsessummen for
mælkekvoten, skal mælkekvotens afståelsessum og anskaffelsessum i stedet
indgå
på den i stk. 1 nævnte saldo i det indkomstår, hvor den pågældende
mælkekvote afstås, jf. det foreslåede
stk. 2,
2. pkt.
Hvis der ikke sker beskatning af mælkekvoten efter
ejendomsavancebeskatningsloven – f.eks. fordi kvoten sælges efter salget
af den
faste ejendom – omfattes kvoten således af beskatning via saldoen.
Hvis den skattepligtige er blevet beskattet af mælkekvotens
værdi ved tildelingen, kan det beskattede beløb tillægges, jf. det foreslåede
stk. 2, 3. pkt.
Reglerne i 2. og 3. pkt. finder kun anvendelse for
mælkekvoter, hvis mælkekvoten er købt eller tildelt den 19. maj 1993 eller
senere, jf. det foreslåede
stk. 2.
4. pkt.
Denne regel skal ses på baggrund af, at kvotens anskaffelsessum
er anset for en del af ejendommens anskaffelsessum, hvis kvoten er anskaffet
inden den 19. maj 1993. Mælkekvoter behandles på tilsvarende måde i forhold
til
ejendomsavancebeskatningsloven, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 5,
stk. 3, 5. pkt.
Værdierne ved bytte af betalingsrettigheder og mælkekvoter
omfattet af § 40 C indgår på saldoen med henholdsvis anskaffelsessum og
afståelsessum til markedsprisen.
Efter s
tk. 3
indgår anskaffelsessummen for en vederlagsfrit tildelt betalingsrettighed og
en
vederlagsfrit tildelt mælkekvote på saldoen med værdien nul.
Hvis en forpagter overdrager betalingsrettigheder
vederlagsfrit til bortforpagteren efter reglerne i den foreslåede § 7 Y,
stk. 2, jf. lovforslaget § 4, indgår værdien heraf på forpagterens
saldo med en afståelsessum på nul og på bortforpagterens saldo med en
anskaffelsessum på nul.
Betalingsrettigheder og mælkekvoter, der er udløbet, indgår
på saldoen med en afståelsessum på nul for det indkomstår, hvori aktivet
udløber.
I mælkekvoteordningen foretages der i visse tilfælde en
toldning af kvoten, specielt når den sælges sammen med en ejendom til en
landmand, som i forvejen har en kvægejendom. Den toldede mælkekvote anses for
afstået til værdien nul.
Efter s
tk. 4
opgøres saldoværdien ved udgangen af indkomståret. Denne værdi opgøres som
saldoværdien ved indkomstårets begyndelse med tillæg af anskaffelsessummer og
fradrag af afståelsessummer, der i indkomstårets løb er indgået på saldoen.
Saldoværdien ved indkomstårets begyndelse udgør et beløb, der udgøres af
tidligere indkomstårs anskaffelsessummer med fradrag af tidligere indkomstårs
afståelsessummer reguleret i tidligere indkomstår efter de regler, der er
beskrevet nedenfor.
Saldoværdien bliver positiv, hvis de regulerede
anskaffelsessummer overstiger afståelsessummerne.
Efter s
tk. 5
kan en positiv saldoværdi, som repræsenterer et underskud ved indkomstårets
udgang, hverken fradrages eller afskrives ved opgørelsen af årets
skattepligtige
indkomst.
Tab kan dog efter reglerne i stk. 10 fradrages i den
skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori det sidste af saldoens
underliggende aktiver er afstået eller udløber, jf. nedenfor.
Saldoværdien bliver negativ, hvis afståelsessummerne
overstiger de regulerede anskaffelsessummer.
I s
tk. 6
foreslås, at en negativ saldoværdi ved indkomstårets udgang indtægtsføres.
Det
vil sige, at beløbets positive værdi medregnes ved opgørelsen af årets
skattepligtige indkomst.
Beløbet indtægtsføres som positiv kapitalindkomst, jf. den
foreslåede ændring af personskattelovens § 4, stk. 1, som affattet
i
lovforslagets § 5.
Fortjenester ved salg af betalingsrettigheder og
mælkekvoter er omfattet af de almindelige regler om succession ved
familiehandler og handler til nære medarbejdere, jf. kildeskattelovens
§ 33 C, succession fra dødsboer til arvingerne, jf. dødsboskattelovens
§ 36, skattefri virksomhedsomdannelse til selskab, jf.
virksomhedsomdannelsesloven,
samt de almindelige regler om indskud på ophørspension, jf.
pensionsbeskatningslovens
§ 15 A.
Der gælder særlige regler, hvis der opstår et tab ved salg
af landbrugs- eller skovbrugsejendommen, jf. stk. 7-9 nedenfor, og hvis
den skattepligtige senere sælger alle saldoens underliggende aktiver, eller
hvis disse udløber jf. stk. 10 nedenfor.
I s
tk. 7
foreslås regler, som tager højde for den situation, hvor en skattepligtig
løbende har indtægtsført saldoværdier, men senere sælger sin landbrugs- eller
skovbrugsejendom med tab opgjort efter reglerne i
ejendomsavancebeskatningsloven.
Bestemmelsen indebærer, at det ikke er ejendommens vurderingsmæssige status,
men dens faktiske status, der lægges til grund, jf.
ejendomsavancebeskatningens
§ 9.
Det foreslås, at der i ovennævnte situation sker modregning
af summen af et indtægtsført beløb for det indkomstår, hvori ejendommen
sælges,
og de foregående indkomstårs indtægtsførte beløb som nævnt i stk. 6
ovenfor i det omfang, summen af de indtægtsførte beløb kan rummes i tabet på
ejendommen.
Som det fremgår af stk. 1, er det den skattepligtige,
der skal føre saldoen. Den skattepligtige skal derfor selv dokumentere over
for
myndighederne, hvad der skal modregnes efter reglerne i stk. 7.
Skatteværdien af modregningen, der beregnes med 30 pct. af
det beløb, som modregnes i tabet på ejendommen, anses for indbetalt a conto
skat vedrørende det indkomstår, hvori tabet på ejendommen er realiseret.
I
stk. 8
foreslås, at ved skatteberegningen for det indkomstår, hvori tabet på
ejendommen er realiseret, fradrages beløb, der anses for indbetalt a conto
skat
efter stk. 7, i den skattepligtiges slutskat med tillæg af eventuel
restskat
m.v. Et herefter resterende beløb, som ikke kan rummes i årets slutskat m.v.,
udbetales kontant, jf. dog stk. 9.
Den foreslåede regel er teknisk udformet efter den model,
der i de gældende regler er anvendt for den skattemæssige behandling af
indbetalt
konjunkturudligningsskat ved indtægtsførelse af hævninger fra konto for
konjunkturudligning, jf. virksomhedsskattelovens § 22 b, stk. 5.
I
stk. 9
foreslås, at et resterende a conto beløb som nævnt i stk. 8 kan
fradrages
i en ægtefælles slutskat m.v. i tilfælde, hvor en virksomhed overdrages efter
successionsreglerne i kildeskattelovens § 33 C eller dødsboskattelovens
§ 39. Det er en betingelse herfor, at den skattepligtige var gift og
samlevende med ægtefællen ved udgangen af indkomståret forud for
overdragelsen.
Et herefter resterende beløb fremføres til fradrag i den beregnede slutskat
m.v. i de følgende indkomstår.
Den foreslåede regel er teknisk udformet efter den model,
der i de gældende regler er anvendt for den skattemæssige behandling af
indbetalt
konjunkturudligningsskat ved overtagelse af en virksomheds konto for
konjunkturudligning
efter successionsreglerne i kildeskattelovens § 33 C, stk. 6, eller
dødsboskattelovens § 39, stk. 3.
A conto skatten som nævnt i stk. 7-9 fordeles mellem
stat og kommune efter reglerne i kommuneskattelovens § 16 b,
stk. 4,
jf. lovforslagets § 6.
I s
tk. 10
foreslås, at i det indkomstår, hvor den skattepligtige afstår det sidste af
saldoens underliggende aktiver, eller det sidste af saldoens underliggende
aktiver udløber, og hvor den skattepligtige således ikke ejer flere
betalingsrettigheder eller mælkekvoter ved indkomstårets udgang, medregnes
fortjeneste eller tab ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for dette
indkomstår. Fortjeneste eller tab indgår som henholdsvis positiv eller
negativ
kapitalindkomst, jf. den foreslåede ændring af personskattelovens § 4,
stk. 1, som affattet i lovforslagets § 5.
Fortjeneste eller tab opgøres som forskellen mellem på den
ene side afståelsessummen for de betalingsrettigheder og mælkekvoter, der er
solgt i årets løb, og på den anden side saldoværdien ved årets begyndelse med
tillæg af beløb, der i årets løb er anvendt til køb af betalingsrettigheder
og
mælkekvoter.
Efter det foreslåede
stk. 11
anses de først erhvervede mælkekvoter eller andele af mælkekvoter for de
først afståede, hvis en skattepligtig ejer mælkekvoter eller andele af
mælkekvoter anskaffet før 1. januar 2005 og mælkekvoter eller andele af
mælkekvoter
anskaffet den 1. januar 2005 eller senere. Med reglen sikres det, at der ikke
opstår tvivl om, hvorvidt en mælkekvote, der afstås, skal behandles efter
ejendomsavancebeskatningsloven eller den foreslåede § 40 C, når den
skattepligtige både ejer mælkekvoter omfattet af
ejendomsavancebeskatningsloven
og mælkekvoter omfattet af den foreslåede § 40 C i afskrivningsloven.
I eksempel 1 nedenfor er illustreret, hvordan den beskrevne
saldometode virker. Som det fremgår, er der af hensyn til overskueligheden
regnet med ens, fiktive værdier på betalingsrettighederne/mælkekvoterne.
Eksempel 1. Løbende førelse af saldo.
Kr.
Indkomstår 1:
1.
Saldoværdi, primo
0
2.
Tildeles 2
stk. vederlagsfrit
0
3.
Køb af 4
stk. a 3.700 kr.
14.800
4.
Salg af 1
stk. a 3.700 kr.
- 3.700
5.
Saldoværdi,
ultimo indkomstår 1
11.100
6.
Indtægtsføres
ikke, jf. stk. 5
0
7.
Ingen udligning,
jf. stk. 5
11.100
Indkomstår 2:
8.
Saldoværdi,
primo, positiv værdi er overført
11.100
9.
Køb af 12
stk. a 3.700 kr.
44.400
10.
Salg af 16
stk. a 3.700 kr.
- 59.200
11.
Saldoværdi, ultimo
indkomstår 2
- 3.700
12.
Indtægtsføres som
positiv kapitalindkomst, jf. stk. 6
3.700
13.
Udligning, jf.
stk. 6
0
Indkomstår 3:
14.
Saldo, primo,
aldrig negativ, da negativ altid er udlignet
0
15.
Ingen køb
0
16.
Salg af 1
stk. a 3.700 kr.
- 3.700
17.
Saldoværdi, ultimo
indkomstår 3
- 3.700
18.
Indtægtsføres som
positiv kapitalindkomst, jf. stk. 6
3.700
19.
Udligning, jf.
stk. 6
0
Indkomstår 4:
20.
Saldoværdi, primo
0
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,
punkt 1 og 7.
Til nr. 3
Der er tale om en præcisering af, at alle kvoter og
betalingsrettigheder er omfattet af afskrivningslovens § 45,
stk. 2,
om fordelingen af den samlede kontante salgssum på selvstændige aktiver, der
er
omfattet af en overdragelse.
Til § 2
Til nr. 1 og 2
Der er tale om konsekvensændringer i
ejendomsavancebeskatningsloven som følge af, at mælkekvoter omfattet af den
foreslåede § 40 C i afskrivningsloven, jf. lovforslagets § 1, nr.
2,
skal tages ud af ejendomsavancebeskatningsloven.
Til § 3
Til nr. 1
Efter den foreslåede affattelse af kildeskattelovens
§ 60, stk. 1, litra h, modregnes beløb, der er a conto skat efter
afskrivningslovens § 40 C, stk. 7-9, jf. lovforslagets § 1,
nr.
2, i den slutskat, der for det pågældende år udskrives for den
skattepligtige,
med tillæg af eventuel overført restskat m.v. efter kildeskattelovens
§ 61, stk. 3, og efter fradrag af eventuelt overført beløb efter
kildeskattelovens § 62 C, stk. 2, 2. pkt.
Til § 4
Til nr. 1
Med den foreslåede affattelse af ligningslovens
§ 7 Y, stk. 1,
videreføres
den gældende § 7 Y om skattefrihed for vederlagsfrit tildelte
CO2
-kvoter og sildekvoter for disse
to former for kvoter.
Med forslaget udvides bestemmelsen desuden til med virkning
fra 1. januar 2005, jf. ikrafttrædelsesbestemmelsen i lovforslagets § 6,
at omfatte alle de former for kvoter og betalingsrettigheder, der er omfattet
af de foreslåede §§ 40 A – 40 C i afskrivningsloven, jf.
lovforslagets
§ 1, nr. 1 og 2.
Bestemmelsen omfatter kvoter og betalingsrettigheder, der
er tildelt vederlagsfrit efter offentligt regulerede ordninger såvel som
efter
privat regulerede ordninger.
Bestemmelsen omfatter ikke kvoter og betalingsrettigheder,
der overdrages vederlagsfrit imellem personer eller virksomheder i f.eks. et
gavemiljø. Sådanne overdragelser er omfattet af afskrivningslovens § 49.
Selv om det ikke fremgår eksplicit af bestemmelsen,
omfatter den ikke leveringsrettigheder for sukkerroer, idet disse efter den
gældende ordning ikke kan tildeles vederlagsfrit.
Betalingsrettigheder tildelt vederlagsfrit på grundlag af
sukkerroeproduktion efter EU-støtteordningen er imidlertid omfattet af
bestemmelsen.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,
punkt 7.
I
§ 7 Y,
stk. 2,
foreslås, at en forpagter, som har indgået
forpagtningsaftale inden 1. januar 2006, kan overdrage betalingsrettigheder
med
en pålydende værdi højst svarende til værdien af betalingsrettigheder, som
forpagteren har fået tildelt vederlagsfrit ved førstegangstildelingen, til
bortforpagteren uden skattemæssige konsekvenser for forpagteren og
bortforpagteren,
hvis overdragelsen er vederlagsfri, jf. afskrivningslovens § 40 C som
affattet
ved lovforslagets § 1, nr. 2.
Ved aftaler indgået inden 1. januar 2006, hvor forpagteren
(primære forpagter) har forpagtet ejendom videre til en anden landbruger
(sekundære
forpagter), finder reglerne som beskrevet ovenfor tilsvarende anvendelse,
hvis
den sekundære forpagter overdrager betalingsrettigheder til den primære
forpagter.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,
punkt 7.
Til § 5
Til nr. 1
I personskattelovens
§ 4,
stk. 1,
foreslås tilføjet et nr. 18, som medfører, at indtægtsførte
beløb efter det foreslåede § 40 C, stk. 6, og fortjeneste og tab
efter de foreslåede § 40 C, stk. 7-9, i afskrivningsloven
vedrørende
betalingsrettigheder og mælkekvoter medregnes som kapitalindkomst ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. lovforslagets § 1, nr. 2.
Til § 6
Til nr. 1
Det foreslås, at det beløb, der anses for a conto skat i
forbindelse med modregning i tab ved salg af en landbrugs- eller
skovbrugsejendom
af indtægtsførte beløb fra saldoen for betalingsrettigheder om mælkekvoter,
jf.
afskrivningslovens § 40 C, stk. 7-9, som affattet ved lovforslaget
§ 1, nr. 2, fordeles mellem stat og kommune efter reglerne i
kommuneskattelovens § 16 b, stk. 4.
Til § 7
I
stk. 1
foreslås, at tidspunktet for lovens ikrafttræden eller dele af lovens
ikrafttræden fastsættes af skatteministeren.
I
stk. 2
foreslås, at loven har virkning fra og med den 1. januar 2005.
Ikrafttrædelsesbestemmelserne er udformet under hensyntagen
til lovforslagets EU-retlige aspekter. Om forholdet til EU-retten henvises
til
de almindelige bemærkninger, punkt 13.
Bilag 1
Oversigt over høringssvar med kommentarer
Organisation
Høringssvar
Kommentarer til høringssvar
Advokatrådet
Ingen bemærkninger.
Danmarks Fiskeriforening
Lægger vægt på, at reglerne om sildekvoter først skal
virke fra 1. januar 2005 – alternativt foreslås, at der tages
individuelle
hensyn ved den skattemæssige behandling af sildekvoter før 1. januar 2005,
jf. lov nr. 464 af 9. juni 2004.
Ved lov nr. 464 af 9. juni 2004 lovfæstedes en udmelding
fra Skatteministeriet om bl.a. adgang til at afskrive anskaffelsessummen ved
køb af en sildekvote. Skatteministeriets udmelding kom, før ordningen med
individuelt omsættelige kvoter gik i gang pr. 1. januar 2003. Da fiskerne
således lige fra ordningens start har haft en berettiget forventning om, at
sildekvoter behandles i overensstemmelse med Skatteministeriets udmelding,
blev lovfæstelsen af Skatteministeriets udmelding tillagt virkning fra 1.
januar 2003 (dog under forudsætning af, at reglerne godkendes af
Kommissionen,
jf. punkt 13 i de almindelige bemærkninger til dette lovforslag). Hvis
lovfæstelsen
af Skatteministeriets udmelding om sildekvoter ikke får virkning fra 1.
januar 2003, men først fra 1. januar 2005, vil der for perioden fra 1. januar
2003 til 1. januar 2005 herske en uklar retstilstand, som efter alt at dømme
vil indebære, at fiskerne ikke kan afskrive anskaffelsessummen for
sildekvoter,
som de har købt i denne periode. På den baggrund er dette lovforslag udformet
således, at reglerne om sildekvoter for perioden fra 1. januar 2003 til 1.
januar 2005 fastholdes som vedtaget af Folketinget ved lov nr. 464 af 9. juni
2004.
Foreslår, at fiskekvoter, der overdrages sammen med fiskefartøjet,
afskrives sammen med fiskefartøjet – alternativt foreslås
saldo-afskrivning
for kvoter i stedet for
first in – first out
(FIFO)-princippet.
Det er mest hensigtsmæssigt, at en kvote som f.eks. en
makrelkvote, der kun kan omsættes sammen med fiskefartøjet, men som udgør et
selvstændigt aktiv, også skattemæssigt behandles som et selvstændigt aktiv.
Dette er præciseret ved forslag til ændring af afskrivningslovens § 45,
stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 3. Til grund for hele det
foreslåede
system ligger et kvote-til-kvote princip. Derfor er
first in – first out
(FIFO)-princippet mest hensigtsmæssigt.
Danmarks Skibskreditfond
Ingen bemærkninger.
Dansk Handel & Service
Ingen bemærkninger.
Dansk Industri
Ingen bemærkninger.
Dansk Landbrug
Foreslår overgangsregler, som sikrer, at der ikke sker
beskatning af vederlagsfrit tildelte betalingsrettigheder, herunder også for
de bortforpagtere, som efterfølgende får overdraget betalingsrettigheder fra
deres forpagter.
Er imødekommet.
Foreslår, at vederlagsfrit tildelte mælkekvoter skal
være skattefri uanset tildelingstidspunkt.
Er ikke imødekommet. Efter forslaget indføres der kun
skattefrihed for værdien af vederlagsfrit tildelte mælkekvoter, der er
omfattet af afskrivningslovens § 40 C. Mælkekvoter, der fortsætter under
de gældende regler i ejendomsavancebeskatningsloven, fortsætter også under de
gældende regler med hensyn til beskatning af kvotens værdi på
tildelingstidspunktet
efter statsskattelovens § 4.
Foreslår, at modregning af skatteværdien af avance ved
et tidligere salg af betalingsrettigheder og mælkekvoter ikke skal ske med 30
pct., men med den faktisk betalte skat.
Er ikke imødekommet. Af forenklingsmæssige hensyn er 30
pct. reglen fastholdt bl.a. med det formål at undgå genoptagelser af
tidligere års selvangivelser, hvilket i givet fald ville kunne være
nødvendigt mange år bagud.
Foreslår, at der også skal ske modregning, når
betalingsrettigheder og mælkekvoter sælges samme år som den faste ejendom.
Er imødekommet.
Foreslår reglen i § 40 C om medregning af
fortjeneste og tab ved salg af sidste betalingsrettighed eller mælkekvote
udvidet til også at omfatte den situation, hvor den sidste betalingsrettighed
eller mælkekvote udløber.
Er imødekommet.
Ejendomsforeningen
Ingen bemærkninger.
Finansrådet
Finder det nyttigt, at den skattemæssige behandling
søges klargjort på alle områder.
Er usikker på, om det i alle henseender – kombineret med
det valgte FIFO-princip – er hensigtsmæssigt, at tildelte vederlagsfri
kvoter
på f.eks. fiskeriområdet ikke er afskrivningsberettigede, mens de tilkøbte er
det. Opfordrer Skatteministeriet til nærmere at belyse, hvilke
likviditetsmæssige
konsekvenser det kan have for den enkelte virksomhed, når f.eks. en
vederlagsfri tildelt kvote udskiftes med en større og tilkøbt. Et alternativ
kunne være, at reglerne udformes således, at alle kvoter er
afskrivningsberettigede.
I lovforslaget foreslås, at en vederlagsfri tildelt
kvote er skattefri, og at værdien af en sådan kvote skattemæssigt sættes til
nul. Det vil ikke give mening at give adgang til at afskrive, når værdien af
en vederlagsfrit tildelt kvote er skattefri. Da det må antages, at en fisker
normalt vil få tildelt en kvote vederlagsfrit, før fiskeren køber en anden
kvote, indebærer
first in – first out
(FIFO)-princippet en fremrykning
af beskatningen af fortjeneste ved salg af en kvote i forhold til f.eks.
saldoafskrivning eller
last in – first out
(LIFO)-princippet.
F & P – Forsikring & Pension
Ingen bemærkninger.
FRR – Foreningen Registrerede Revisorer
Ingen bemærkninger.
FSR – Foreningen af Statsautoriserede Revisorer
Finder, at det kan diskuteres, om FIFO-princippet er den
optimale måde at løse problemet med successiv afståelse af kvoter på. Det bør
overvejes at åbne mulighed for, at også de af §§ 40 A og 40 B omfattede
kvoter kan vælges omfattet af de i § 40 C foreslåede regler
(saldosystemet).
FIFO-princippet er fastholdt, jf. kommentarerne ovenfor
til høringssvarene fra Danmarks Fiskeriforening og Finansrådet. Det anses
ikke for at være en god idé at give fiskerne mulighed for at vælge
saldosystemet i afskrivningslovens § 40 C. Efter dette saldosystem
mister
fiskerne deres afskrivningsret. Ved valgfrihed vil regelsættet desuden blive
kompliceret af supplerende regler om adgang til principskifte.
I et svar til Folketingets Skatteudvalg (L 299 – bilag
20), jf. lov nr. 464 af 9. juni 2004, fastslog skatteministeren, at der ved
køb af et fiskefartøj med en tilknyttet ikke individuelt overdragelig
fiskekvote allerede efter de gældende regler skal ske en opdeling af
anskaffelsessummen mellem fartøjet og kvoten. Efter det for FSR oplyste har
disse kvoter i alle de år, hvor ordninger med ikke individuelt overdragelige
fiskekvoter har været kendt, skattemæssigt været anset for en del af fartøjet
og afskrevet sammen med dette. Der synes derfor at være behov for en
revurdering af nævnte tilkendegivelse.
Spørgsmålet er genovervejet. Det er mest hensigtsmæssigt,
at f.eks. en makrelkvote, som kun kan omsættes sammen med fiskefartøjet eller
ejendommen, men som udgør et selvstændigt aktiv, også skattemæssigt behandles
som et selvstændigt aktiv. Dette er præciseret ved forslag til ændring af
afskrivningslovens
§ 45, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 3.
Det fremgår af forslaget om betalingsrettigheder og mælkekvoter,
at i det indkomstår, hvori den skattepligtige afstår det sidste af saldoens
underliggende aktiver (afståelsesåret), medregnes fortjeneste eller tab ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst for afståelsesåret. Efter
FSR’s
opfattelse må der tilsvarende skulle opgøres avance/tab i det indkomstår,
hvori det sidste aktiv udløber.
Forslaget er imødekommet.
Frederiksberg Kommune, Skatteafdelingen
Ingen bemærkninger.
HTS – Handel, Transport og Serviceerhvervene
Ingen bemærkninger.
Landbrugsraadet
Er overordnet meget positiv over for sigtet om at sikre
en ensartet skattemæssig behandling af omsættelige kvoter og
betalingsrettigheder, som understøtter arbejdet i retning af at indføre mere
gennemskuelige skatteregler. Samtidig vil lovforslaget medvirke til at skabe
en ønskelig større overskuelighed over retsstillingen i forhold til kvoternes
skattemæssige behandling.
Finder det positivt, at det med lovforslaget sikres, at
skattelovgivningen i behørig tid tilpasses omlægningen af
EU-støtteordningerne
og landbrugets nye betalingsrettigheder – ikke mindst således, at
utilsigtede
negative virkninger undgås.
For så vidt angår lovforslagets tekniske enkeltheder
henviser Landbrugsraadet til de bemærkninger, som Dansk Landbrug og
Landscentret
har afgivet.
Landscentret
(Landbrugets Rådgivningscenter)
Foreslår en større fasthed i begrebsanvendelsen ved
f.eks. at anvende betegnelsen kvoter som et samlet overordnet begreb for de
aktiver, som er omfattet af lovforslaget, herunder betalingsrettigheder.
Forslaget om større fasthed i begrebsanvendelsen er imødekommet
– dog ikke således, at betegnelsen kvoter også dækker landbrugets
betalingsrettigheder. Disse fremtræder definitorisk fortsat som et andet
begreb i lovforslaget.
Foreslår, at det kommer til at fremgå, at
skrotningsbeviser vedrørende vindmøller er omfattet af den foreslåede
§ 40 A i afskrivningsloven, som bl.a. omfatter CO2
-kvoter.
Forslaget er imødekommet, jf. de almindelige bemærkninger
pkt. 6.6.1 og bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1.
Finder, at levering af kartofler til melproduktion, som
i dag er knyttet til ejerskabet af et andelsbevis og beskattes efter
aktieavancebeskatningslovens
§ 2 b, måske vil være omfattet af den foreslåede § 40 B i
afskrivningsloven,
som bl.a. omfatter sildekvoter. Leveringsretter, der er knyttet til
medejerskab af et andelsselskab bør dog næppe anses for omfattet af § 40
A eller § 40 B.
På baggrund af denne tilkendegivelse er der i forslagene
til affattelse af afskrivningslovens §§ 40 A og 40 B indsat
bestemmelser,
der præciserer, at reglerne om den skattemæssige behandling af kvoter ikke
omfattet rettigheder, der er knyttet til andelsbeviser m.v., der er omfattet
af aktieavancebeskatningslovens § 2 b. Det vil sige, at leveringsretter,
der er knyttet til andelsbeviser eller andele i andelsforeninger, ikke er
omfattet af afskrivningslovens §§ 40 A og 40 B.
Finder, at det vil være usikkert, om præmierettigheder
til moderfår og ammekvæg er omfattet af forslaget til en generel definition i
afskrivningslovens § 40 A og § 40 B. Præmierettighederne giver ret
til et årligt tilskud, hvis landbrugeren samtidig har en produktion svarende
til rettigheden. På dette punkt ligner de betalingsrettighederne.
Det fremgik allerede af høringsforslaget, at de nævnte
præmierettigheder – i det omfang de fortsætter – vil blive
behandlet som betalingsrettigheder
efter afskrivningslovens § 40 C, jf. bemærkningerne til lovforslagets
§ 1, nr. 2.
Finder, at der eksplicit bør tages stilling til, om det
i forhold til reglerne i afskrivningslovens § 40 C om mælkekvoter, der
sælges, når den skattepligtige ikke ejer ejendom omfattet af vurderingslovens
regler om landbrugs- og skovbrugsejendomme, er ejendommens faktiske eller
vurderingsmæssige status, der skal lægges til grund.
Det er ejendommens faktiske status, der skal lægges til
grund, jf. det foreslåede § 40 C, stk. 7, i afskrivningsloven
sammenholdt
med § 9 i ejendomsavancebeskatningsloven.
Finder det usikkert, om en mælkekvote skattemæssigt er
knyttet til en person eller til en ejendom. Hvis beskatning af mælkekvoten
efter ejendomsavancebeskatningsloven kun kan gennemføres, hvis man sælger den
til en ejendom knyttede kvote senest samtidig med salget af den pågældende
ejendom, vil man fortsat kunne sælge kvoten skattefrit ved følgende
rækkefølge: salg af den ejendom, hvortil kvoten er knyttet, salg af kvoten og
til sidst salg af en anden landbrugsejendom.
Efter omformulering af det foreslåede § 40 C,
stk. 2, i afskrivningsloven er den omtalte uhensigtsmæssighed fjernet.
Efter den foreslåede lovtekst er mælkekvoten omfattet af § 40 C, hvis
mælkekvotens afståelses- og anskaffelsessummer ikke indgår ved regulering af
anskaffelsessummen for ejendom, der er omfattet af
ejendomsavancebeskatningsloven.
Foreslår afskrivningslovens § 40 C om modregning af
tab ved salg af ejendom i foregående års indtægtsførte beløb udvidet til også
at omfattet modregning i fortjeneste ved køb/salg af betalingsrettigheder og
mælkekvoter i det år, hvor ejendommen sælges.
Forslaget er imødekommet.
Finder, at kompensationen efter afskrivningslovens
§ 40 C bør være højere end 30 pct. for personlige virksomheder og
dødsboer.
Er ikke imødekommet. Af forenklingsmæssige hensyn er 30
pct. reglen fastholdt bl.a. med det formål at undgå genoptagelser af
tidligere
års selvangivelser, hvilket i givet fald ville kunne være nødvendigt mange år
bagud.
Foreslår reglen i § 40 C om medregning af
fortjeneste og tab ved salg af sidste betalingsrettighed eller mælkekvote
udvidet til også at omfatte den situation, hvor den sidste betalingsrettighed
eller mælkekvote udløber.
Forslaget er imødekommet.
I mælkekvoteordningen foretages i visse tilfælde en toldning
af kvoten, specielt når den sælges sammen med en ejendom til en landbruger,
som i forvejen har en kvægejendom. Den toldede mælkekvote må anses for
afstået til værdien nul.
Er imødekommet.
Hvis en mælkekvote er anskaffet inden 19. maj 1993, er
kvotens anskaffelsessum anset for en del af ejendommens anskaffelsessum og
skal i relation til ejendomsavancebeskatningsloven ikke udskilles til
særskilt behandling. Den samme opfattelse må skulle bruges i relation til
afskrivningslovens § 40 C.
Er imødekommet.
Fremadrettet kan en landmand efter 1. januar 2005 eje en
mælkekvote, som er anskaffet forud for 1. januar 2005, og en mælkekvote, der
er anskaffet efter dette tidspunkt. Dette må give særlige opgørelsesproblemer
ved salg af kvoten herunder salg af en del af kvoten. Der er muligvis behov
for en FIFO-regel i denne forbindelse.
Er imødekommet med en FIFO-regel.
Foreslår, at forpagterreglen skal gælde for
forpagtningsaftaler indgået før 1. januar 2006.
Er imødekommet.
Foreslår, at forpagterreglen skal omfatte alle
betalingsrettigheder, som forpagteren overdrager vederlagsfrit til
bortforpagteren,
dvs. ikke kun de betalingsrettigheder, der er tildelt vederlagsfrit ved
førstegangstildelingen.
Er imødekommet, men kun således, at forpagteren uden
skattemæssige konsekvenser kan overdrage betalingsrettigheder med en
pålydende værdi højst svarende til værdien af betalingsrettigheder, som
forpagteren
har fået tildelt vederlagsfrit ved førstegangstildelingen.
Foreslår forpagterreglen udvidet til også at omfatte
videreforpagtninger.
Er imødekommet.
Foreslår 21. april 2005 som skæringsdato for overgang
til betalingsrettigheder.
Er ikke imødekommet. Intet skattemæssigt behov for en
sådan regel. Vurderingslovens regler fortsætter uændret.
Foreslår præciseringer om, at skattefriheden for
vederlagsfrit tildelte kvoter og betalingsrettigheder f.eks. ikke omfatter
overdragelser i et gavemiljø. Stiller spørgsmålet, om bestemmelsen også
omfatter kvoteordninger, der administreres af andre end offentlige
myndigheder, jf. lovforslagets § 4, nr. 1.
Er imødekommet således, at det i bemærkningerne er
præciseret, at bestemmelsen omfatter både offentligt og privat regulerede
kvoteordninger. Det er også præciseret i bemærkningerne, at bestemmelsen ikke
omfatter almindelige gaver.
Finder, at afskrivningslovens § 45, stk. 2,
bør tilpasses de foreslåede regler.
En sådan tilpasning var allerede foretaget i høringsforslaget,
men bemærkningerne til bestemmelsen er udbygget en smule, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 3.
Finder, at det f.eks. i bemærkningerne bør præciseres,
at fortjeneste ved salg af kvote og betalingsrettighed er omfattet af
succession ved familiehandler og handler til nære medarbejdere, succession
fra dødsboer, skattefri virksomhedsomdannelse samt grundlag for indskud på
ophørspension.
I bemærkningerne henvises der nu til de almindelige
regler herom. Desuden er indsat bestemmelser i afskrivningsloven, jf.
lovforslagets
§ 1, nr. 2, som forudsætter succession ved overdragelse til familie og
nære medarbejdere.
LO – Landsorganisationen i Danmark
Ingen bemærkninger.
Konkurrencestyrelsen
Er blevet hørt med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt lovforslaget
eller dele af lovforslaget skal notificeres over for Kommissionen.
Konkurrencestyrelsens råd er blevet fulgt.
Told- og Skattestyrelsen
Finder bl.a., at det vil være lettere at administrere
lovgivningen, hvis der ikke sondres mellem de to typer af kvoter (§§ 40
A og B), men de derimod samles i ét sæt regler. Så kunne den skattepligtige
gives mulighed for at vælge at fradrage med den forholdsmæssige andel i det
indkomstår, hvori aktivet eller andelen af aktivet er anvendt i produktionen.
I så fald bør der efter Told- og Skattestyrelsens opfattelse så nok også
fastsættes mulighed for principskifte, og hvorledes der skal forholdes ved et
sådant.
Det findes fortsat hensigtsmæssigt med hensyn til afskrivningsordning
at sondre mellem de to grundlæggende forskellige typer af kvoter, som ikke
bør give afgrænsningsproblemer. CO2
-kvoten
repræsenterer afskrivningslovens
§ 40 A
(engangskvote, hvor en
ubrugt andel automatisk overføres til det følgende år, og som kan bruges helt
op, inden den næste kvote tages i brug). Ved køb af en sådan kvote kan
anskaffelsessummen efter lovforslaget afskrives i takt med, at kvoten bruges.
Sildekvoten repræsenterer afskrivningslovens
§ 40 B
(løbende kvote,
der f.eks. giver ret til at fange en bestemt mængde sild pr. år, og hvor
årets eventuelle ubrugte andel ikke automatisk overføres til brug i det
følgende år). Ved køb af en sådan kvote kan anskaffelsessummen efter
lovforslaget afskrives skematisk med som udgangspunkt 1/7 pr. år, indtil
anskaffelsessummen er afskrevet fuldt ud. Da de foreslåede afskrivningsregler
er tilpasset to væsensforskellige kvotetyper, findes det overflødigt og
unødvendig bureaukratisk med regler om valgfrihed og mulighed for
principskifte mellem de to afskrivningsordninger.
Bilag 2
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 1
I lov om skattemæssige afskrivninger
(afskrivningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 973 af 22. november 2002, som
ændret ved § 1 i lov nr. 458 af 9. juni 2004 og § 1 i lov nr. 464
af 9. juni 2004, foretages følgende ændringer:
1.
§§ 40 A og 40 B
affattes
således:
§ 40 A.
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan anskaffelsessummen
til erhvervelse af en kvote omfattet af lov om CO2
-kvoter eller en
andel af denne kvote fradrages med den forholdsmæssige andel i det
indkomstår,
hvori kvoten eller andelen af kvoten er anvendt i produktionen.
”
§ 40 A.
Ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst kan anskaffelsessummen til erhvervelse af en kvote, der giver ret
til at producere, levere, anvende, udnytte eller fange en bestemt mængde af
et produkt eller en ressource eller at udlede en bestemt mængde af produkter
eller ressourcer, herunder forurenende affaldsprodukter, og som kun kan
bruges én gang (en engangskvote), fradrages i det indkomstår, hvori kvoten er
anvendt i produktionen. Reglerne i 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse på
andele af engangskvoter, der er anvendt i produktionen.
Stk. 2.
Fortjeneste eller tab ved salg eller udløb
af en kvote som nævnt i stk. 1 medregnes ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori en CO2
-kvote
eller en andel af denne sælges eller udløber uden at være anvendt i
produktionen. Fortjeneste eller tab opgøres som forskellen mellem
afståelsessummen og anskaffelsessummen.
Stk. 2.
Fortjeneste eller tab ved salg eller udløb af en engangskvote eller en andel
heraf medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det
indkomstår, hvori kvoten eller en andel heraf sælges eller udløber uden at
være anvendt i produktionen. Fortjeneste eller tab opgøres som forskellen
mellem
afståelsessummen og anskaffelsessummen.
Stk. 3.
Anskaffelsessummen som nævnt i stk. 1
og 2 sættes til nul for en kvote, der er tildelt vederlagsfrit efter lov om
CO2
-kvoter. Anskaffelsessummen for en købt CO2
-kvote
sættes til købsprisen. Anskaffelsessummen for en andel af en købt
CO2
-kvote
sættes til købsprisen for hele kvoten med fradrag af eventuelt forbrug af
andel som nævnt i stk. 1.
Stk. 3.
Anskaffelsessummen som nævnt i stk. 1 og 2 sættes til nul for en
engangskvote eller en andel heraf, der er tildelt vederlagsfrit.
Anskaffelsessummen
for en købt engangskvote eller en andel heraf sættes til købssummen.
Stk. 4.
Afståelsessummen sættes til nul for en CO2
-kvote
eller en andel af denne, der er anvendt i produktionen. Afståelsessummen for
en CO2
-kvote eller en andel af denne, der udløber uden at være
anvendt i produktionen, sættes ligeledes til nul.
Stk. 4.
Afståelsessummen som nævnt i stk. 2 sættes til nul for en engangskvote
eller en andel heraf, der er anvendt i produktionen. Afståelsessummen for en
engangskvote eller en andel heraf, der udløber uden at være anvendt i
produktionen,
sættes ligeledes til nul.
Stk. 5.
Hvis en skattepligtig ejer CO2
-kvoter
med samme rettigheder, men erhvervet på forskellige tidspunkter, anses de
først erhvervede kvoter for de først afståede.
Stk. 5.
Hvis en
skattepligtig ejer engangskvoter eller andele af engangskvoter med samme
rettigheder, men erhvervet på forskellige tidspunkter, anses de først
erhvervede
kvoter eller andele af kvoter for de først afståede.
Stk. 6.
Rettigheder, der er knyttet til andelsbeviser m.v. omfattet af
aktieavancebeskatningslovens
§ 2 b, er ikke omfattet af stk. 1-5.
§ 40 B.
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan anskaffelsessummen
til erhvervelse af en sildekvote eller en andel af denne kvote fra og med det
indkomstår, hvori der er indgået aftale om overdragelsen (aftaleåret),
afskrives med anskaffelsessummen med indtil 1/7 årligt.
§ 40 B.
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan anskaffelsessummen til
erhvervelse
af en kvote, der giver ret til løbende i nærmere afgrænsede perioder at
producere, levere, anvende, udnytte eller fange en bestemt mængde af et
produkt eller en ressource eller at udlede en bestemt mængde af produkter
eller ressourcer, herunder forurenende affaldsprodukter, pr. periode (en
løbende
kvote), fra og med det indkomstår, hvori der er indgået aftale om
overdragelsen (aftaleåret), afskrives med indtil 1/7 årligt. Reglerne i 1.
pkt. finder tilsvarende anvendelse på andele af løbende kvoter.
Stk. 2.
Ved erhvervelse af en kvote eller en andel
af en kvote omfattet af stk. 1, hvor kvotens eller kvoteandelens
varighed på aftaletidspunktet er mindre end 7 år, erstattes den sats, der er
nævnt i stk. 1, med en sats, der svarer til, at anskaffelsessummen
afskrives med lige store årlige beløb over den periode, som kvoten eller
kvoteandelen
gælder for, regnet fra og med aftaleåret.
Stk. 2.
Ved
erhvervelse af en løbende kvote, hvor den periode, som kvoten kan udnyttes i,
på aftaletidspunktet er mindre end 7 år, erstattes den sats, der er nævnt i
stk. 1, med en sats, der svarer til, at anskaffelsessummen afskrives med
lige store årlige beløb over den periode, som kvoten kan udnyttes i, regnet
fra og med aftaleåret. Reglerne i 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse på
andele af løbende kvoter.
Stk. 3.
Fortjeneste eller tab ved salg eller udløb
af en kvote eller en kvoteandel omfattet af stk. 1 eller 2 medregnes ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori kvoten
eller kvoteandelen sælges eller udløber. Fortjeneste eller tab opgøres som
forskellen mellem afståelsessummen og den nedskrevne værdi. Sidstnævnte værdi
opgøres som anskaffelsessummen med fradrag af samtlige foretagne
afskrivninger, herunder forlodsafskrivninger.
Stk. 3.
Fortjeneste eller tab ved salg eller udløb af en løbende kvote eller en andel
af en løbende kvote medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
for det indkomstår, hvori kvoten eller en andel heraf sælges eller udløber.
Fortjeneste eller tab opgøres som forskellen mellem afståelsessummen og den
nedskrevne værdi. Sidstnævnte værdi opgøres som anskaffelsessummen med
fradrag af samtlige foretagne afskrivninger.
Stk. 4.
Anskaffelsessummen som nævnt i stk. 1-3
sættes til nul for en kvote eller kvoteandel, der er tildelt vederlagsfrit.
Stk. 4.
Anskaffelsessummen som nævnt i stk. 1-3 sættes til nul for en løbende
kvote eller en andel af en løbende kvote, der er tildelt vederlagsfrit.
Stk. 5.
Afståelsessummen som nævnt i stk. 3
sættes til nul for en kvote eller kvoteandel, der er udløbet.
Stk. 5.
Afståelsessummen som nævnt i stk. 3 sættes til nul for en løbende kvote
eller en andel af en løbende kvote, der er udløbet.
Stk. 6.
Hvis en skattepligtig ejer kvoter eller
kvoteandele omfattet af stk. 1-5 med samme rettigheder, men erhvervet på
forskellige tidspunkter, anses de først erhvervede kvoter eller kvoteandele
for de først afståede.
Stk. 6.
Hvis en
skattepligtig ejer løbende kvoter eller andele af løbende kvoter med samme
rettigheder, men erhvervet på forskellige tidspunkter, anses de først
erhvervede kvoter eller andele af kvoter for de først afståede.
Stk. 7.
Mælkekvoter og leveringsrettigheder for sukkerroer er ikke omfattet af
stk. 1-6. Rettigheder, der er knyttet til andelsbeviser m.v. omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 2 b, er heller ikke omfattet af
stk. 1-6.”
2.
Efter § 40 B indsættes:
”
§ 40 C.
Anskaffelsessummen ved
erhvervelse og afståelsessummen ved afståelse af en betalingsrettighed efter
EU-landbrugsstøtteordningen skal indgå på en samlet saldo, som føres af den
skattepligtige.
Stk. 2.
På
saldoen som nævnt i stk. 1 skal tillige indgå anskaffelsessummen og
afståelsessummen for en mælkekvote, der erhverves den 1. januar 2005 eller
senere. Hvis der ved afståelse af en mælkekvote, der er erhvervet eller
tildelt inden den 1. januar 2005, ikke efter reglerne i
ejendomsavancebeskatningsloven
skal ske regulering af anskaffelsessummen for en fast ejendom med henholdsvis
anskaffelses- og afståelsessummen for mælkekvoten, skal mælkekvotens
anskaffelses- og afståelsessum i stedet indgå på den i stk. 1 nævnte
saldo i det indkomstår, hvor den pågældende mælkekvote afstås. Hvis den
skattepligtige er blevet beskattet af mælkekvotens værdi ved tildelingen, kan
det beskattede beløb tillægges. Reglerne i 2. og 3. pkt. finder kun
anvendelse
for mælkekvoter, hvis mælkekvoten er købt eller tildelt den 19. maj 1993
eller senere.
Stk. 3.
Anskaffelsessummen for en vederlagsfrit tildelt betalingsrettighed som nævnt
i stk. 1 og en vederlagsfrit tildelt mælkekvote som nævnt i stk. 2
indgår på saldoen med værdien nul. Hvis en forpagter overdrager en
betalingsrettighed
vederlagsfrit til bortforpagteren efter reglerne i ligningslovens § 7 Y,
stk. 2, indgår værdien heraf på forpagterens saldo med en afståelsessum
på nul og på bortforpagterens saldo med en anskaffelsessum på nul.
Betalingsrettigheder
og mælkekvoter omfattet af stk. 1 og 2, der er udløbet, indgår på
saldoen med en afståelsessum på nul.
Stk. 4.
Saldoværdien opgøres ved udgangen af indkomståret. Denne værdi opgøres som
saldoværdien ved indkomstårets begyndelse med tillæg af anskaffelsessummer og
fradrag af afståelsessummer, der i indkomstårets løb er indgået på saldoen
efter reglerne i stk. 1-3. Saldoværdien ved indkomstårets begyndelse
udgør tidligere indkomstårs anskaffelsessummer med fradrag af tidligere
indkomstårs afståelsessummer reguleret i tidligere indkomstår efter reglerne
i stk. 5-10.
Stk. 5.
Er
saldoværdien positiv ved indkomstårets udgang, kan beløbet hverken fradrages
eller afskrives ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Stk. 6.
Er
saldoværdien negativ ved indkomstårets udgang, indtægtsføres et positivt
beløb lig den negative saldo, hvorpå saldoen sættes til nul. Det
indtægtsførte
beløb som nævnt i 1. pkt. medregnes ved opgørelsen af indkomstårets
skattepligtige indkomst, jf. personskattelovens § 4, stk. 1, nr.
18.
Stk. 7.
Hvis der
opgjort efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven fremkommer et
fradragsberettiget
tab ved afståelse af en ejendom, der på afståelsestidspunktet helt eller
delvis benyttes til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage, jf.
vurderingslovens § 33, stk. 1, eller ved afståelse en
skovbrugsejendom,
jf. vurderingslovens § 33, stk. 7, modregnes summen af et
indtægtsført
beløb for det indkomstår, hvori ejendommen sælges, og de foregående
indkomstårs indtægtsførte beløb som nævnt i stk. 6 i tabet på ejendommen
i det omfang, summen kan rummes i tabet på ejendommen. Skatteværdien, der
beregnes med 30 pct. af det beløb, som modregnes i tabet på ejendommen efter
reglerne i 1. pkt., anses for indbetalt a conto skat vedrørende det
indkomstår, hvori tabet på ejendommen realiseres, jf. stk. 8 og 9.
Stk. 8.
Ved
skatteberegningen for det indkomstår, hvori tabet på ejendommen realiseres,
fradrages beløb, der anses for indbetalt a conto skat efter stk. 7, i
den skattepligtiges slutskat med tillæg af eventuel restskat m.v. Et herefter
resterende beløb, som ikke kan rummes i årets slutskat m.v., udbetales
kontant, jf. dog stk. 9.
Stk. 9.
Overdrages virksomheden efter reglerne i kildeskattelovens § 33 C eller
dødsboskattelovens § 39, skal et resterende beløb, der anses for
indbetalt a conto skat efter stk. 7, fradrages i en ægtefælles slutskat
m.v., hvis den skattepligtige var gift og samlevende med ægtefællen ved
udgangen af indkomståret forud for overdragelsen. Beløb, der anses for
indbetalt a conto skat, og som herefter resterer, fremføres til fradrag i den
beregnede slutskat m.v. i de følgende indkomstår.
Stk. 10.
I det
indkomstår, hvori det sidste af saldoens underliggende aktiver afstås eller
udløber (afståelsesåret), medregnes fortjeneste eller tab ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst for afståelsesåret, jf. personskattelovens
§ 4, stk. 1, nr. 18. Fortjeneste eller tab opgøres som forskellen
mellem på den ene side afståelsessummen for de aktiver, der er afstået i
afståelsesåret, og på den anden side saldoværdien ved afståelsesårets
begyndelse med tillæg af beløb, der i afståelsesåret er anvendt til
nyanskaffelser af betalingsrettigheder og mælkekvoter.
Stk. 11.
Hvis en
skattepligtig ejer mælkekvoter eller andele af mælkekvoter anskaffet inden
den 1. januar 2005 og mælkekvoter eller andele af mælkekvoter anskaffet den
1. januar 2005 eller senere, anses de først erhvervede kvoter eller andele af
kvoter for de først afståede.”
§ 45. - -
-
3.
I
§ 45, stk. 2,
ændres ”mælkekvote”
til: ”kvote, betalingsrettighed”.
Stk. 2.
Ved salg af aktiver omfattet af denne lov skal
sælger og køber i købsaftale, skøde eller på anden skriftlig måde foretage en
fordeling af den samlede kontantomregnede salgssum på de aktiver, der er
omfattet af overdragelsen. Fordelingen skal foretages for driftsmidler,
bygninger, installationer, kunstnerisk udsmykning, goodwill og andre
immaterielle aktiver. For driftsmidler og skibe foretages fordelingen under
ét og for øvrige aktiver på hvert enkelt aktiv. Omfatter overdragelsen grund,
bolig, mælkekvote eller beholdninger, skal fordelingen tillige omfatte disse
aktiver.
Stk. 3 - 6.
§ 2
I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af
fast ejendom (ejendomsavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 693
af 20. august 2002, som ændret seneste ved § 4 i lov nr. 488 af 9. juni
2004, foretages følgende ændringer:
§ 5. - - -
Stk. 2.
- - -
Stk. 3.
Anskaffelsessummen forhøjes tillige med
vederlag betalt ved køb eller tildeling af mælkekvoter. Såfremt den
skattepligtige er blevet beskattet af kvotens værdi ved tildelingen, kan det
beskattede beløb tillægges anskaffelsessummen. Er ejendommen omfattet af
§ 5 A, forhøjes den regulerede anskaffelsessum efter § 5 A,
stk. 1, i det år, hvor mælkekvoten erhverves. Forhøjelse af
anskaffelsessummen efter 1. pkt., jf. 3. pkt., er betinget af, at der for den
pågældende mælkekvote samtidig skal ske en nedsættelse af anskaffelsessummen
efter reglerne i stk. 4, nr. 6, stk. 5, nr. 5, stk. 6 eller
stk. 7. Reglen i 4. pkt., finder kun anvendelse, såfremt mælkekvoten er
købt eller tildelt den 19. maj 1993 eller senere og afstås den 18. juni 1993
eller senere. Såfremt den skattepligtige kun afstår en del af en fast
ejendom, nedsættes det betalte vederlag efter forholdet mellem
anskaffelsessummen
for den del af ejendommen, der ikke udgør boligdelen, og anskaffelsessummen
for den del af ejendommen, der afstås.
1.
I
§ 5, stk. 3, 1. pkt.,
indsættes
efter ”mælkekvoter”: ”, der ikke er omfattet af
afskrivningslovens § 40
C”.
Stk. 4.
Anskaffelsessummen nedsættes i
afståelsesåret på samme ejendom med
2.
I
§ 5, stk. 4, nr. 6,
indsættes efter
”mælkekvote”: ”, der ikke er omfattet af afskrivningslovens
§ 40 C”.
1)
foretagne
afskrivninger, herunder forskudsafskrivninger efter afskrivningsloven,
fradragsbeløb efter afskrivningslovens § 24, stk. 5, 1. og 2. pkt.,
og forlods afskrivninger efter etableringskontoloven eller
investeringsfondsloven
på bygninger og installationer, såfremt de nævnte afskrivninger m.v. ikke er
beskattet som genvundne afskrivninger,
2)
foretagne
afskrivninger, herunder forskudsafskrivninger efter afskrivningsloven,
fradragsbeløb efter afskrivningslovens § 24, stk. 5, 1. og 2. pkt.,
og forlods afskrivninger efter etableringskontoloven eller
investeringsfondsloven,
og værdiforringelser fradraget efter afskrivningslovens § 23, på
nedrevne
bygninger og installationer samt nedrivningsfradrag efter afskrivningslovens
§ 22,
3)
tab efter
afskrivningslovens § 21 og værdiforringelser fradraget efter
afskrivningslovens
§ 23, der ikke er omfattet af nr. 2,
4)
beløb, som er
fradraget ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst som værdiforringelse
af ejendommen som følge af udnyttelse af forekomster af grus, ler og kalk
m.v. på ejendommen, jf. afskrivningslovens § 38, eller som følge af
nedgang i jordens landbrugsmæssige værdi ved den nævnte udnyttelse,
5)
udgifter afskrevet
efter afskrivningslovens § 27, og
6)
vederlag, der
modtages for afståelsen af en mælkekvote.
Stk. 5 – 8. - - -
§ 3
I lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og
amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat), jf.
lovbekendtgørelse nr. 678 af 12. august 2002, som ændret senest ved § 4
i lov nr. 468 af 9. juni 2004, foretages følgende ændring:
§ 60.
I den slutskat, der for et år udskrives
for den skattepligtige, med tillæg af eventuel overført restskat m.v. efter
§ 61, stk. 3, og fradrag af eventuelt overført beløb efter
§ 62 C, stk. 2, 2. pkt., modregnes nedennævnte beløb vedrørende
samme år:
1.
I
§ 60, stk. 1,
indsættes som litra
h:
a) – g) - - -
”h)
Beløb, der er
indbetalt a conto skat efter afskrivningslovens § 40 C,
stk. 7-9.”
Stk. 2-4. - - -
§ 4
I lov om påligningen af indkomstskat til staten
(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 791 af 17. september 2002, som
ændret senest ved § 2 i lov nr. 490 af 9. juni 2004, foretages følgende
ændring:
1.
§ 7 Y
affattes således:
§ 7 Y.
Værdien af en kvote tildelt vederlagsfrit
efter reglerne i lov om CO2
-kvoter
og værdien af en vederlagsfrit tildelt sildekvote eller af en andel heraf
medregnes ikke ved opgørelsen af modtagerens skattepligtige indkomst.
”
§ 7 Y.
Værdien af kvoter og betalingsrettigheder,
som er omfattet af afskrivningslovens §§ 40 A – 40 C, og som er
tildelt
vederlagsfrit, medregnes ikke ved opgørelsen af modtagerens skattepligtige
indkomst.
Stk. 2.
En forpagter,
som har indgået forpagtningsaftale inden 1. januar 2006, kan overdrage
betalingsrettigheder med en pålydende værdi højst svarende til værdien af
betalingsrettigheder, som forpagteren har fået tildelt vederlagsfrit ved
førstegangstildelingen, til bortforpagteren uden skattemæssige konsekvenser
for forpagteren og bortforpagteren, hvis overdragelsen er vederlagsfri, jf.
afskrivningslovens § 40 C. Ved aftaler indgået inden 1. januar 2006,
hvor forpagteren (primære forpagter) har forpagtet ejendom videre til en
anden
landbruger (sekundære forpagter), finder reglerne i 1. pkt. tilsvarende
anvendelse
ved overdragelse af betalingsrettigheder fra den sekundære forpagter til den
primære forpagter.”
§ 5
I lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 772 af 29. august 2003, som ændret senest ved
§ 3 i lov nr. 302 af 30. april 2004, foretages følgende ændring:
§ 4.
Kapitalindkomst omfatter det samlede nettobeløb af
1.
I
§ 4, stk. 1,
indsættes som nr. 18:
1)
renteindtægter og
renteudgifter samt fradrag efter ligningslovens § 6 og § 6 A,
”18)
indtægtsførte beløb efter afskrivningslovens § 40 C, stk. 6, og
fortjeneste og tab efter afskrivningslovens § 40 C, stk. 7-9.”
2)
skattepligtige
gevinster og fradragsberettigede tab efter kursgevinstloven,
3)
beregnet
kapitalafkast i selvstændig erhvervsvirksomhed efter virksomhedsskattelovens
§ 7, som overføres til den skattepligtige inden fristen for indgivelse
af selvangivelse for indkomståret, med fradrag af kapitalafkast, der er
medregnet i den personlige indkomst efter virksomhedsskattelovens § 23
a,
3a)
beregnet
kapitalafkast efter virksomhedsskattelovens § 22 a med fradrag af
kapitalafkast, der er medregnet i den personlige indkomst efter
virksomhedsskattelovens § 23 a, samt beregnet kapitalafkast efter
virksomhedsskattelovens § 22 c,
4)
skattepligtigt
aktieudbytte omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1-9, bortset
fra beløb omfattet af § 4 a, stk. 1, nr. 1, 3 og 5,
5)
skattepligtig
fortjeneste, fradragsberettigede tab og skattepligtige afståelsessummer efter
aktieavancebeskatningslovens §§ 2, 2 a, 2 c, 2 d, 2 f og 4 eller
ligningslovens
§§ 16 B eller 16 A, stk. 8, bortset fra beløb omfattet af § 4
a, stk. 1, nr. 2, 4, 6 og 7,
5a)
skattepligtig
fortjeneste og fradragsberettiget tab ved udlodning af likvidationsprovenu og
afståelse af andelsbeviser m.v. efter aktieavancebeskatningslovens § 2
b,
6)
overskud eller
underskud af en- eller tofamilieshuse m.v., fritidshuse, ejerlejligheder og
lignende som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-5 og 9-11,
7)
de i ligningslovens
§ 8, stk. 3, omhandlede provisioner m.v.,
8)
rentekorrektion
efter virksomhedsskattelovens § 11, stk. 3,
9)
nedslag efter lov
om nedslag i skatteansættelsen for renteindtægter m.v. §§ 3 og 4,
10)
indkomst ved
selvstændig erhvervsvirksomhed, når antallet af ejere er større end 10 og den
skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang, samt
indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed efter ligningslovens § 8 K,
stk. 2, når antallet af personlige ejere er større end 2 og den
skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang,
11)
indbetalinger som
nævnt i ligningslovens § 14 A, stk. 1,
12)
indkomst ved
udlejning af afskrivningsberettiget fast ejendom og inventar heri uanset
antal ejere, når formidling eller administration af udlejning varetages af en
anden virksomhed for flere end 10 personer og den skattepligtige ikke
deltager
i virksomhedens drift i væsentligt omfang. Tilsvarende gælder, når flere end
10 personer som led i fælles udlejning udlejer afskrivningsberettiget fast
ejendom til samme lejer og den skattepligtige ikke deltager i virksomhedens
drift i væsentligt omfang,
13)
indkomst fra
udlejning af afskrivningsberettigede driftsmidler og skibe uanset antal
ejere, når den skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i
væsentligt omfang,
14)
vederlag, der
omfattes af ligningslovens § 5 C,
15)
afkast efter
pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 3,
16)
fortjeneste opgjort
efter ejendomsavancebeskatningslovens regler og
17)
beløb, der er
skattepligtige eller fradragsberettigede efter ligningslovens § 12 B,
stk. 4-7 eller stk. 9.
Stk. 2 – 8. - - -
§ 6
I lov om kommunal indkomstskat, jf. lovbekendtgørelse
nr. 199 af 24. marts 2003, foretages følgende ændring:
§ 16 b. -
- -
1.
Efter
§ 16
b, stk. 4, 4. pkt.
, indsættes:
Stk. 2-3. - - -
”Reglerne i 3. pkt. finder tilsvarende anvendelse på
beløb, der anses for indbetalt a conto skat efter afskrivningslovens
§ 40 C, stk. 7-9.”
Stk. 4.
Staten afregner som led i afregningen efter
§§ 15, 16 og 16 a over for kommunen en andel af virksomhedsskatten efter
virksomhedsskattelovens § 10, stk. 2, der beregnes med
udskrivningsprocenten
for kommunal indkomstskat, kommunal ejendomsværdiskat og kirkelige afgifter
af den del af virksomhedernes overskud, hvoraf der skal betales
virksomhedsskat. Dette gælder, uanset at virksomhedsskatteprocenten er lavere
end udskrivningsprocenten for kommunal indkomstskat, kommunal
ejendomsværdiskat
og kirkelige afgifter. Ved afregningen af slutskatten skal kommunen betale
staten et beløb, der beregnes med udskrivningsprocenten for kommunal
indkomstskat og kirkelige afgifter af beregningsgrundlaget for den
virksomhedsskat,
der efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 3, og § 13,
stk. 1, fradrages i de skattepligtiges slutskatter. 1. og 3. pkt. finder
tilsvarende anvendelse på konjunkturudligningsskat efter
virksomhedsskattelovens
§ 22 b og indkomstudligning efter virksomhedsskattelovens § 22 d.
Stk. 5-7. - - -
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse om ikrafttræden af visse bestemmelser i lov om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og lov om afgift af svovl og lov om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven og andre skattelove (Kvoter) Retsinformation · 4. oktober 2005
- Forslag til Lov om ændring af afskrivningsloven, aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre skattelove (Leveringsrettigheder for sukkerroer og genetablering af overgangsregel) Retsinformation · 4. oktober 2006
- Skriftlig fremsættelse (7. oktober 2004) - L 28 Retsinformation · 7. oktober 2004
- C.C.2.4.5.3 Afskrivning på kvoter og betalingsrettigheder efter EU-landbrugsstøtteordninger Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- Bekendtgørelse om ikrafttræden af visse bestemmelser i lov om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven og andre skattelove (Betalingsrettigheder og mælkekvoter) Retsinformation · 14. juni 2006
- CO2- kvoter periodisering SKM-databasen · 27. september 2022