Genbeskatning af underskud afståelse af en del af en virksomhed
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Genbeskatning
af underskud – afståelse af en del af en virksomhed
(Dele af
sagsfremstillingen er udeladt for at sikre selskabets anonymitet).
Ligningsrådet var
blevet anmodet om at afgive bindende forhåndsbesked vedrørende spørgsmålene
om,
hvorvidt følgende planlagte dispositioner ville udløse genbeskatning af
underskud efter ligningslovens § 33 E:
1. Moderselskabet
forestår fremover faktureringen til udenlandske kunder. Datterselskabet
modtager
en månedlig kreditnota opgjort som aftalt provision af salg optaget gennem
den
lokale salgsorganisation.
Ved besvarelsen kunne
det lægges til grund, at datterselskabet bevarede samtlige rettigheder i
forhold
til kunderne (goodwill m.v.).
2. Hvis spørgsmål 1
blev besvaret med et ja, ønskedes svar på, om det ville udløse genbeskatning
af
underskud, at moderselskabet uændret varetog de i spørgsmål 1 nævnte
administrative arbejdsopgaver, blot udstedte moderselskabet fremover en
faktura
til kunden i datterselskabets navn, samtidig med at der udstedtes en købsnota
(pris for leverede varer) og provisionsnota (salgsavance i datterselskabet)
til
datterselskabet. Faktura ville blive fremsendt samtidig med vareleverancerne
fra moderselskabet.
Læs alt
Ved besvarelsen kunne
det lægges til grund, at summen af købsnota og provisionsnota til
datterselskabet
svarede til beløbet faktureret til kunden.
3. A) Moderselskabet
forestår fremover lagerfunktion for udenlandske datterselskaber.
Lagerfunktionen
planlagdes overført til moderselskabet. Varerne skulle herefter leveres
direkte
fra lageret i Danmark til forhandlerne, og den lokale lagerfunktion
nedlægges.
3. B) Moderselskabet
varetager fremover regnskabs- og IT-funktion for datterselskaberne, og den
lokale regnskabs- og IT-funktion nedlægges.
3. C) Produktionen i et
af datterselskaberne overføres til moderselskabet, der fremover forestår
produktionen
heraf, og den lokale produktion nedlægges.
Det kunne lægges til
grund, at der ikke blev overdraget anlægsaktiver som følge af de planlagte
ændringer, ligesom det kunne lægges til grund, at samtlige dispositioner blev
gennemført på markedsvilkår.
Revisor havde blandt
andet oplyst følgende i anmodningen om bindende forhåndsbesked:
"1. Allerede
gennemført ændring i Z-land.
Alle moderselskabets
datterselskaber har samme struktur.
Datterselskaberne er
alle selvstændige juridiske enheder, der handler i eget navn og for egen
regning.
Alle har en forhandlerkontrakt, der beskriver samhandel med moderselskabet.
Hidtil har datterselskaberne selv varetaget alle administrative
arbejdsopgaver.
På nogle af markederne
er der en direkte omsætning fra moderselskabet, bl.a. X-land og Z-land. Der
har
historisk været en tradition for, at moderselskabet kunne servicere større
kunder fra Danmark, når det var hensigtsmæssigt.
Omstruktureringerne,
der er gennemført i det Z-landske selskab, har omfattet følgende:
. Lageret og
lagerfunktionen er overført til Danmark.
Varerne leveres direkte
fra lageret i Danmark til forhandlerne i Z-land, idet det giver en lavere
handlings- og transportomkostning. Samtidig er der ikke længere behov for at
opretholde et separat lager i Z-land, hvorved lagerstyringen bliver langt
mere
effektiv.
. Servicefunktionen er
overført til Danmark.
I praksis er
servicemontørerne dog ansat i det Z-landske selskab. Datterselskabet i Z-land
fakturerer andel af lønudgiften til moderselskabet, som viderefakturerer
servicetimerne til kunderne, således at det Z-landske selskab holdes
skadesløs.
. Økonomi- og
it-funktionen varetages af Danmark.
Moderselskabet leverer
samtlige ydelser vedrørende it og økonomi mod særskilt betaling.
Ovenstående ændringer
er at sidestille med typiske outsourcing-opgaver, hvor der opnås et lavere
omkostningsniveau ved at lade andre udføre de administrative arbejdsopgaver.
Det bemærkes for
forståelsens skyld, at der tidligere er gennemført følgende:
. Det er blevet aftalt,
at moderselskabet forestår fakturering til Z-lands kunder, herunder at
moderselskabet
afholder fragt- og garantiomkostninger.
Det Z-landske
datterselskab modtager en månedlig kreditnota. Som følge af disse ændringer i
det Z-landske datterselskab er det lykkedes at opnå en positiv indtjening som
følge af lavere omkostninger til interne administrative opgaver. For god
ordens
skyld anføres, at moderselskabets betaling for de leverede ydelser er fastsat
på markedsvilkår, således at der også på koncernniveau er tale om en
forbedret
indtjening.
De tilsvarende fordele
søger ledelsen at opnå i nogle af de sambeskattede datterselskaber.
2. Påtænkt
omstrukturering i Q-land, X-land og Y-land
I Q-land, X-land og
Y-land forventes implementeret samme driftsstruktur som aktuelt er gennemført
for Z-land, dvs:
. Moderselskabet
forestår fakturering til udenlandske kunder.
Datterselskabet
modtager en månedlig kreditnota.
Det kan forudsættes, at
datterselskabet bevarer samtlige rettigheder i forhold til kunderne, dvs. at
indtjeningsgrundlaget i datterselskabet ikke svækkes.
. Lageret og
lagerfunktionen overføres til Danmark.
Varerne leveres direkte
fra lageret i Danmark til forhandlerne, idet det giver en lavere handlings-
og
transportomkostning. Samtidig er der ikke længere behov for at opretholde et
separat lager lokalt, dog vil der naturligvis være behov for et nødlager.
. Økonomi- og
it-funktionen varetages af Danmark.
2.1. Vor redegørelse
Det er som også
indledningsvist anført bestemmelsen i ligningslovens § 33 E, stk. 2, om fuld
genbeskatning
ved hel eller delvis overdragelse af et sambeskattet udenlandsk selskabs
virksomhed til et andet koncernforbundet selskab, der er relevant.
Det fremgår af
cirkulære nr. 82 fra 29. maj 1997, at der ved vurderingen af, om der anses at
være tale om en hel eller delvis afhændelse af virksomhed, tages udgangspunkt
i
den almindelige skatteretlige forståelse af begrebet "virksomhed".
Det beror således på en
konkret vurdering, om det der afhændes, må anses for at være hel eller delvis
afhændelse af virksomhed.
Efter lovmotiverne
tilsigter bestemmelsen at sikre, at der finder genbeskatning sted, inden en
overskudsgivende
del af en virksomhed overdrages til et andet selskab, der ikke indgår i
sambeskatningen.
Af Ligningsvejledningen
SD 6.2.2.2 fremgår, at:
"Ved vurderingen
af om afhændelse af aktiver i relation til LL § 33E, stk. 2, anses for at
være
en hel eller delvis afhændelse af virksomhed, tages udgangspunkt i den
almindelige skatteretlige forståelse af begrebet "virksomhed".
Det beror på en konkret
vurdering, om det, der afhændes, må anses for at være en hel eller delvis
afhændelse af virksomhed.
Afståelse af
enkeltaktiver (eller passiver) udgør som udgangspunkt ikke en hel eller
delvis
afståelse af en virksomhed. Dette gælder særligt i forhold til
omsætningsaktiver - herunder aktier, der må kvalificeres som
omsætningsaktiver."
Vi kan på denne
baggrund kommentere de beskrevne dispositioner således:
Ad Overførsel af
faktureringsprocedure til moderselskabet
Datterselskabets
sælgere forbliver ansatte i det udenlandske selskab og har uændret kompetence
til at indgå ordrer med kunderne. Proceduren for optagelse af ordrer ændres
således ikke, og kunderne vil fortsat opfatte datterselskabet som
kontraktpart
og leverandør af de bestilte varer.
Det kan ved besvarelsen
forudsættes, at kontraktgrundlaget vil blive udfærdiget således, at
datterselskabet
bevarer ejerskabet til kundekartoteket m.v., herunder den merværdi, der er
oparbejdet og senere måtte blive oparbejdet (goodwill).
Datterselskabets kunder
vil således alene opleve en ændring i form af, at faktura udstedes i
moderselskabets
navn, at betaling skal fremsendes til moderselskabets bankkonto (lokal bank),
og at rykkerproceduren bliver delvis ændret.
Moderselskabet vil
opkræve en løbende betaling for den leverede ydelse. Betalingen vil ske på
markedsvilkår.
Datterselskabet vil
opnå en besparelse, som følge af at det ikke længere er nødvendigt at have
fastansat
personale til at forestå disse rutineopgaver. Datterselskabet kunne
alternativt
anmode et lokalt servicebureau om at udføre den tilsvarende opgave
(outsourcing).
På koncernniveau
vurderes det at være mere omkostningseffektivt at samle alle disse
administrative rutiner et sted og samtidig undgå at skulle betale
avancetillæg
m.v. til lokale servicebureauer.
Det bør være fremgået
af ovenstående, at de planlagte ændringer i de administrative procedurer ikke
giver mulighed for at anse "outsourcing-opgaven" som værende en
selvstændig
virksomhed, der kan gøres til genstand for skattefri overdragelse i forhold
til
fusionsskatteloven m.v.
Fra seneste praksis kan
anføres, at Landsskatteretten i en netop offentliggjort afgørelse har
fastslået, at også sådanne tilfælde, hvor moderselskabet overtager
datterselskabets hidtidige salgsfunktion (kunder), er omfattet af reglerne om
fuld genbeskatning, jf. tidligere fremsendt kendelse (SKM 2003.49.LSR).
I den omhandlede
kendelse lagde Landsskatteretten til grund, at
"det enkelte udenlandske
datterselskabs salgsaktivitet - inklusive den hertil knyttede kundekreds på
det
udenlandske marked - må anses for at overgå fra datterselskabet til
moderselskabet i forbindelse med likvidationen af datterselskabet. Det
bemærkes
herved, at den mellem moderselskabet og det enkelte datterselskab indgåede
samarbejdsaftale ikke findes at kunne begrunde, at kundekredsen knyttet til
datterselskabets salgsaktivitet tilhører moderselskabet. Det er i den
forbindelse uden betydning, at moderselskabet også har et kundekartotek over
det enkelte datterselskabs kunder, fordi moderselskabet forestår fakturering
og
levering til kunderne. Den omstændighed, at moderselskabet via sit ejerskab
af
datterselskaberne har den bestemmende indflydelse over datterselskaberne,
herunder
også aktiviteten i disse, kan ligeledes ikke begrunde, at salgsaktivitetens
kundekreds tilhører moderselskabet."
I kendelsen lægges det
således til grund, at der er tale om virksomhedsoverdragelse, i og med at den
salgsaktivitet, som datterselskaberne hidtil har udøvet i eget navn i de
respektive lande, videreføres i moderselskabet, herunder som udgangspunkt
alene
via selvstændige handelsagenter, der handler i moderselskabets navn.
De ændringer, som
moderselskabet ønsker at gennemføre, anses ikke at være sammenlignelige med
den
refererede kendelse, idet datterselskabet bevarer ejendomsretten til
kundemassen m.v.
På dette grundlag
finder vi derfor ikke, at den forestående ændring bestående i at lade
moderselskabet sende faktura til kunderne og forestå eventuel rykkerprocedure
m.v. kan danne grundlag for at gennemføre genbeskatning af underskud, jf.
ligningslovens § 33 E.
Ad Lagerfunktionen
Hidtil har
datterselskabet opretholdt eget varelager og forestået levering direkte til
kunden.
Lagerfunktionen
planlægges overført til moderselskabet, idet der herved opnås en reduktion af
omkostningsniveauet
på koncernbasis.
Varerne leveres
herefter direkte fra lageret i Danmark til forhandlerne, idet det giver en
lavere handlings- og transportomkostning. Der er således ikke længere behov
for
at opretholde et separat lager lokalt, dog vil der naturligvis være behov for
et nødlager.
På dette grundlag
finder vi ikke, at den forestående ændring bestående i at lade moderselskabet
sende varerne direkte til kunderne og forestå lagerfunktion m.v. kan danne
grundlag for at gennemføre genbeskatning af underskud, jf. ligningslovens §
33
E.
Ad Outsourcing af
regnskabsfunktion/it
Efter ligningslovens §
33 E, stk. 2, ses der ikke at være grundlag for at gennemføre genbeskatning
ved
"outsourcing" af administrative opgaver, herunder
regnskabsfunktion,
økonomi og it m.v.
Dette skyldes, at der
ikke er tale om en selvstændig organisatorisk aktivitet, og at det positivt
anføres
i cirkulæret m.v., at overdragelse af enkeltaktiver ikke som udgangspunkt
udløser genbeskatning.
På dette grundlag
finder vi ikke, at den forestående ændring bestående i at lade moderselskabet
varetage
regnskabsfunktion og it kan danne grundlag for at gennemføre genbeskatning af
underskud, jf. ligningslovens § 33 E.
3. Datterselskabet i
P-land.
For så vidt angår
P-land, overvejes en overførsel af produktionsaktiviteter til moderselskabet.
Baggrunden for
overdragelsen af produktionen til moderselskabet skal søges i det forhold, at
der er tilstrækkelig kapacitet i Danmark til at varetage produktionen i det
P-landske datterselskab, hvorved der kan opnås en forbedret indtjening i
datterselskabet, og den gennemsnitlige produktionsomkostning pr. enhed på
koncernbasis kan reduceres.
3.1. Faktiske forhold
Det primære formål med
etableringen af datterselskabet i P-land var at få adgang til den knowhow,
der
var om forretningsområdet i P-land samt at få øget
produktudviklingshastigheden.
Datterselskabet i
P-land har i perioden siden starten formået at frembringe en del nye
produkter.
Imidlertid har det vist sig, at produkterne var på et sent stadie i
livscykluskurven, samt at det har været svært at reproducere produkterne med
et
acceptabelt kvalitetsniveau og omkostningsniveau.
Ovennævnte har
bevirket, at det ikke har været muligt at opnå en tilfredsstillende
indtjening
i selskabet.
Selv om selskabet har
haft en vækst gennem årene, har væksten ikke været så stor, at den kan dække
de
nødvendige omkostninger.
Resultatudviklingen i
specielt de sidste tre år har ikke været tilfredsstillende, hvilket har
bevirket, at ledelsen har revurderet situationen for det P-landske selskab og
har ønsket at nedlægge produktionen i P-land og flytte denne til Danmark.
Det er hensigten at
bibeholde en udviklingsfunktion, som skal udvikle og sælge produkter til
moderselskabet,
samt at bibeholde en salgsfunktion, der kan afsætte til det P-landske marked
m.v.
3.2. Vor redegørelse
Det er afgørende,
hvorvidt overførsel af en produktion i sig selv kan anses for at være en del
af
en virksomhed.
Generelt er en
produktionsvirksomhed med tilhørende bygninger, produktionsanlæg,
medarbejdere
og lager m.v. en virksomhed i henhold til praksis.
Fra praksis kan omtales
en bindende forhåndsbesked, TfS 2001 nr. 656, hvor et moderselskab ønskede at
lade et sambeskattet udenlandsk datterselskab afstå produktions-ejendommen
til
et andet koncernselskab. Produktionsejendommen ville blive genudlejet til det
sælgende selskab, der uændret fortsatte produktion m.v.
Ligningsrådet udtalte,
at der ville indtræde fuld genbeskatning, idet produktionsejendommen udgjorde
en væsentlig del af datterselskabets aktiver, og ejendommen måtte anses for
at
udgøre en selvstændig virksomhed, jf. fusionsskatteloven.
I afgørelsen anføres
ydermere, at afståelse af en hel produktionsenhed vil være omfattet af
reglerne
om genbeskatning.
Fra praksis kan
eksempelvis nævnes følgende nyere afgørelser: Et udenlandsk sambeskattet
selskab fungerede primært som holdingselskab for andre udenlandske
datterselskaber, men havde også en ejendomsadministrationsaktivitet, som
selskabet ønskede at overdrage til et nystiftet datterselskab, jf. TfS
2002.550.
Ligningsrådet fandt, at
overdragelsen ville udløse genbeskatning. Det anførtes i den offentliggjorte
afgørelse, at uanset at aktiviteten udgjorde en uvæsentlig del af de samlede
aktiviteter, var der tale om en organisatorisk afgrænset aktivitet, som i sig
selv udgør en selvstændig virksomhed adskilt fra den øvrige aktivitet i
selskabet.
I det konkrete tilfælde
vil der alene blive truffet en beslutning om at nedlægge den eksisterende
produktion i det P-landske datterselskab. Medarbejdere vil blive afskediget,
produktionsanlæg forsøgt solgt til tredjemand. Der vurderes ikke at blive
overført knowhow eller andre immaterielle aktiver, idet moderselskabet har et
langt højere teknologisk niveau.
I forhold til
fusionsskattelovens vilkår foreligger der således ikke en virksomhed, endsige
en del af en virksomhed. Der er blot tale om, at produktionen i et selskab
nedlægges, og produktionen af samme produkter påbegyndes i moderselskabets
eksisterende faciliteter.
Datterselskabets
aktiviteter med salg til det P-landske marked m.v. vil fortsætte uændret. Den
eneste ændring for selskabet vil være, at de produkter, som man tidligere
selv
har fremstillet, nu vil blive leveret fra moderselskabet til en lavere
kostpris
(som følge af lavere omkostningsniveau hos moderselskabet). Købet vil ske på
markedsvilkår.
Endvidere forventes
datterselskabets udviklingsafdeling at fortsætte.
Samlet set vil den
ønskede nedlægning af produktionen i P-land medføre, at datterselskabet
bliver
overskudsgivende (tab ved produktion og udvikling bortfalder), og koncernens
produktionsomkostninger til de her omhandlede produkter reduceres og bliver
dermed mere konkurrencedygtige (også i P-land).
Ændringen er således at
sidestille med en mindre outsourcing-opgave, hvor et selskab vælger at købe
varen/ydelsen fra en anden part til en lavere kostpris end ved
egenproduktion.
Der gennemføres ikke en
overdragelse af en aktivitet, som kan omfattes af begrebet virksomhed,
organisatorisk overføres ingen medarbejdere eller lignende, ligesom der ikke
overdrages fysiske aktiver, anlægsaktiver m.v. Der er således ingen direkte
sammenhæng til de offentliggjorte afgørelser angivet ovenfor.
På dette grundlag
finder vi ikke, at den forestående ændring bestående i, at datterselskabet
nedlægger den lokale produktion, og moderselskabet påbegynder produktionen af
tilsvarende produkter i Danmark, kan danne grundlag for at gennemføre
genbeskatning af underskud, jf. ligningslovens § 33 E."
Revisor har supplerende
oplyst, at såfremt moderselskabet overtager faktureringen og foretager denne
i
eget navn (spørgsmål 1) vil det af fakturaen fremgå, at moderselskabet er
fakturaudsteder, men telefonnummer, e-mail, hjemmeside samt reference (dvs.
ordremodtager) vil være det udenlandske datterselskabs.
Revisor har endvidere
supplerende oplyst, at salgsdatterselskaberne i Q-land, X-land og Y-land
udfører
tre funktioner: Salg, regnskab/IT og lager, mens produktionsdatterselskabet i
P-land udfører to funktioner: Produktion og udvikling.
Told- og
Skattestyrelsens indstilling og begrundelse:
Det fremgår af
ligningslovens § 33 E, stk. 1, 1. pkt., at hvis et udenlandsk selskab, som
udtræder af sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31, i
sambeskatningsperioden har haft underskud, som er fradraget i andre
selskabers
skattepligtige indkomst, og som ikke modsvares af senere års overskud,
forhøjes
moderselskabets skattepligtige indkomst med et tilsvarende beløb i det
indkomstår,
hvor selskabet udtræder af sambeskatningen. Ifølge ligningslovens § 33 E,
stk.
2, 1. pkt., finder stk. 1, 1. pkt., blandt andet tilsvarende anvendelse, hvis
et udenlandsk sambeskattet selskab helt eller delvis afhænder virksomheden
til
et koncernforbundet selskab, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2.
Nærværende sag drejer
sig om, hvorvidt nogle nærmere angivne dispositioner udløser genbeskatning af
underskud efter ligningslovens § 33 E, stk. 2, 1. pkt.
Da moderselskabet ejer
100 pct. af aktiekapitalen i de omhandlede datterselskaber, er selskaberne
utvivlsomt koncernforbundne, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2.
Afgørende for
besvarelsen af spørgsmålene er følgelig, hvorvidt de nærmere angivne
dispositioner udgør en hel eller delvis afståelse af virksomheden i de
sambeskattede datterselskaber til moderselskabet.
Af cirkulære nr. 82 af
29. maj 1997 om international beskatning fremgår følgende vedrørende
ligningslovens
§ 33 E, stk. 2, jf. pkt. 6.5.3.4.2:
"Efter
ligningslovens § 33 E, stk. 2, gennemføres som udgangspunkt ligeledes fuld
genbeskatning i tilfælde, hvor et udenlandsk sambeskattet datterselskab helt
eller delvist afhænder selskabets virksomhed til et koncernforbundet selskab
m.v. Baggrunden for denne bestemmelse er, at herved sikres, at
datterselskabet
ikke omgår genbeskatningen ved at udskille de sunde dele af selskabets
aktiviteter.
Ved vurderingen af om
afhændelse af aktiver i relation til ligningslovens § 33 E, stk. 2, anses for
at være en hel eller delvis afhændelse af virksomhed, tages udgangspunkt i
den
almindelige skatteretlige forståelse af begrebet "virksomhed".
Det beror på en konkret
vurdering om det, der afhændes, må anses for at være en hel eller delvis
afhændelse af virksomhed.
Ligningslovens § 33 E,
stk. 2, tilsigter at sikre, at genbeskatning sker, forinden et datterselskab
afhænder
den overskudsgivende del af virksomheden til et andet selskab i koncernen,
der
ikke indgår i sambeskatningen.
Afståelse af
enkeltstående aktiver (eller passiver) udgør derfor som udgangspunkt ikke en
hel eller delvis afståelse af en virksomhed. Dette gælder særligt i forhold
til
omsætningsaktiver - herunder aktier, der må kvalificeres som
omsætningsaktiver."
Ad spørgsmål 1.
Spørgsmål 1 går på,
hvorvidt moderselskabet fremover kan forestå faktureringen til udenlandske
kunder, herunder de udenlandske datterselskabers kunder, uden at dette
udløser
genbeskatning af underskud. Med andre ord er spørgsmålet, hvorvidt
overdragelsen af faktureringen fra de sambeskattede datterselskaber til
moderselskabet udgør en hel eller delvis virksomhedsafståelse, jf. det
ovenfor
anførte.
Det er i tilknytning
til spørgsmålet oplyst, at de udenlandske datterselskaber vil modtage en
månedlig
kreditnota. Det er endvidere oplyst, at det ved besvarelsen kan lægges til
grund,
at datterselskabet bevarer samtlige rettigheder i forhold til kunderne
(goodwill m.v.).
De omhandlede
datterselskaber i henholdsvis Q-land, X-land og Y-land forhandler efter det
oplyste moderselskabets produkter i eget navn og for egen regning. Hidtil har
datterselskaberne således selv varetaget alle administrative opgaver.
Det beror på en konkret
vurdering, om der foreligger hel eller delvis afhændelse af virksomhed, jf.
cirkulære nr. 82 af 29. maj 1997 om international beskatning, pkt. 6.5.3.4.2.
En virksomhed består
som bekendt af flere funktioner/aktiviteter. Virksomhedsbegrebet i
ligningslovens
§ 33 E svarer således eksempelvis til virksomhedsbegrebet i
fusionsskatteloven
og lov om skattefri virksomhedsomdannelse.
I henhold til
fusionsskatteloven kan et selskab udspalte eller tilføre en gren af en
virksomhed til et andet selskab. Med gren af en virksomhed forstås en
aktivitet, der organisatorisk udgør en selvstændig bedrift i det eksisterende
selskab, der kan adskilles fra de øvrige aktiviteter i selskabet, og som kan
fungere ved hjælp af egne midler. En skattefri udspaltning eller tilførsel i
henhold til fusionsskatteloven forudsætter således så at sige, at der i det
eksisterende selskab drives minimum to virksomheder.
Fusionsskattelovens krav
til, at en aktivitet udgør en gren af en virksomhed, er imidlertid ikke det
samme krav som ligningslovens § 33 E's krav om hel eller delvis
virksomhedsafhændelse. En delvis virksomhedsafhændelse består i stedet i, at
en
eller flere aktiviteter i én virksomhed afhændes. Det er dog klart, at der er
tale om eksempelvis en delvis virksomhedsafhændelse, hvis det, der afhændes,
i
sig selv i øvrigt opfylder kravet til at være en gren af en virksomhed og
dermed en selvstændig bedrift, jf. eksempelvis TfS 2001, 656 LR. Men det er
ikke en forudsætning for at tale om delvis virksomhedsafhændelse, at det
afhændede udgør en gren af en virksomhed.
Virksomhedsbegrebet i
ligningslovens § 33 E og fusionsskatteloven er således det samme, men kravene
til det afhændede/udspaltede/tilførte er ikke de samme. I relation til
ligningslovens § 33 E, stk. 2, må det således vurderes, hvorvidt en eller
flere
funktioner/aktiviteter i den eksisterende virksomhed overføres eller afhændes
til et koncernforbundet selskab, idet dette vil udgøre en hel eller delvis
virksomhedsafhændelse.
Det er følgelig heller
ikke afgørende, om der i forbindelse med overdragelsen af aktiviteten
overdrages
aktiver. Afgørende er i stedet, hvorvidt aktiviteten må anses for overført
eller afhændet af datterselskabet til et koncernforbundet selskab,
eksempelvis
moderselskabet, jf. SKM2003.49.LSR.
Det må herefter
afgøres, hvorvidt overdragelsen af faktureringen til moderselskabet udgør en
delvis virksomhedsafhændelse.
Det lægges i
overensstemmelse med det af revisor anførte til grund, at datterselskaberne
bevarer samtlige rettigheder i forhold til kunderne (goodwill m.v.). Når
dette
er tilfældet, når de henvendelsesreferencer, dvs. telefonnummer, e-mail,
hjemmeside samt reference (dvs. ordremodtager), der er påført fakturaen, er
datterselskabets, og når datterselskabet i øvrigt bevarer sine øvrige
aktiviteter så som salgsaktiviteten, herunder retten til i øvrigt at handle i
eget navn og for egen regning, lageraktiviteten m.v., finder styrelsen, at
varetagelsen af faktureringen ikke udgør en hel eller delvis
virksomhedsafhændelse.
På denne baggrund
indstiller styrelsen, at spørgsmålet 1 besvares med et nej.
Ad spørgsmål 2.
Spørgsmålet bortfalder
som følge af besvarelsen af spørgsmål 1.
Ad spørgsmål 3. A).
Spørgsmålet er,
hvorvidt moderselskabet fremover kan forestå lagerfunktionen for de
udenlandske
datterselskaber, uden at dette udløser genbeskatning af underskud.
Det er oplyst, at
varerne vil blive leveret direkte fra lageret i Danmark til forhandlerne, at
datterselskabernes lageraktivitet vil blive nedlagt, samt at der ikke i denne
forbindelse vil blive overført anlægsaktiver fra datterselskaberne til
moderselskabet.
Der henvises til det
under spørgsmål 1 vedrørende virksomheds- og afståelsesbegrebet anførte.
Lagerfunktionen/-aktiviteten
ønskes overført fra datterselskabet til moderselskabet, således at
datterselskabet
ikke kan foretage selvstændige leverancer. Uanset at lageraktiviteten ikke
længere skal drives i datterselskabet, idet datterselskabet ikke længere
opretholder et selvstændigt lager, er det styrelsens opfattelse, at
realiteten
er, at den samme aktivitet nu skal varetages af moderselskabet.
Lageraktiviteten udgør
netop én af de hovedaktiviteter, som ifølge det oplyste udøves af
datterselskabet.
Hvis denne aktivitet afhændes, er der alene to aktiviteter tilbage, ligesom
den
tilbageværende virksomhed efter afhændelsen af lageraktiviteten må udøves i
ændret form, idet der ikke længere er mulighed for, at datterselskabet selv
kan
foretage leverancer.
På denne baggrund
indstiller styrelsen, at spørgsmål 3. A) besvares med et ja.
Ad spørgsmål 3. B).
Moderselskabet ønsker
fremover at varetage regnskabsfunktion og IT for datterselskaberne, og
spørger
i denne forbindelse, om dette vil udløse genbeskatning af underskud.
Det er oplyst, at
regnskabs- og IT-aktiviteten vil blive varetaget af moderselskabet, og at
datterselskabets regnskabs- og IT-aktivitet vil blive nedlagt.
Der henvises til det
under spørgsmål 1 og 3. A) anførte, hvorefter overdragelsen af regnskabs- og
IT-aktiviteten må anses for en delvis overdragelse af virksomheden. Det
bemærkes i tilknytning hertil, at såfremt spørgsmål 1, 2, 3. A) og 3. B) ses
i
sammenhæng bliver to af datterselskabernes tre hovedaktiviteter overdraget
til moderselskabet,
herunder også selve faktureringen til kunderne, hvorefter alene
salgsaktiviteten er tilbage. Datterselskaberne er således overgået fra at
være
selvstændige selskaber med egen lager- og regnskabsaktivitet, herunder
fakturering, til alene at være salgsformidlingsselskaber.
På denne baggrund
indstiller styrelsen, at spørgsmål 3. B) besvares med et ja.
Ad spørgsmål 3. C).
Der spørges til,
hvorvidt produktionen i datterselskabet i P-land, kan overføres til
moderselskabet, uden at dette udløser genbeskatning af underskud.
Der henvises til det
under spørgsmål 1 og 3. A) anførte, hvorefter overdragelsen af
produktionsaktiviteten
må anses for en delvis overdragelse af virksomheden.
Spørgsmålet er
imidlertid, hvorvidt det må medføre en ændret vurdering, at produktionsanlæg
og
bygninger m.v. forsøges solgt til tredjemand. Som det fremgår af det under
spørgsmål 1 anførte, er det imidlertid ikke afgørende for vurderingen af,
hvorvidt der sker en delvis virksomhedsafhændelse, at der foreligger en gren
af
en virksomhed, ligesom det heller ikke er afgørende, om der i forbindelse med
overdragelsen af aktiviteten overdrages aktiver. Afgørende er i stedet,
hvorvidt aktiviteten må anses for overført eller afhændet af datterselskabet
til moderselskabet, jf. SKM2003.49.LSR. Eftersom moderselskabet efter
overdragelsen skal varetage den samme funktion, som datterselskabet tidligere
varetog, finder styrelsen, at der er tale om en delvis afhændelse af
virksomheden.
På denne baggrund
indstiller styrelsen, at spørgsmål 3. C) besvares med et ja.
Ligningsrådet fandt
efter en samlet konkret vurdering, at spørgsmålene kunne besvares som følger:
Ad 1. Nej.
Ad 2. Bortfalder.
Ad 3. A) Nej.
Ad 3. B) Nej.
Ad 3. C) Ja, se
sagsfremstilling og begrundelse.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sagen om, hvorvidt SKAT i medfør af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, jf. stk. 2, § 27, stk. 1, nr. 7, eller § 27, stk. 1, nr. 8, er forpligtet til at imødekomme TDC A/S’ anmodning om genoptagelse af selskabets skatteansættelse for indkomstår Domsdatabasen · 3. december 2021
- Landsskatteretskendelse Retsinformation · 12. august 2003
- Sambeskatning - genbeskatning af underskud - udenlandsk datterselskab Retsinformation · 2. april 2003
- Skyggesambeskatning – koncerninternt salg - genbeskatning Retsinformation · 28. august 2008
- Bindende svar - Genbeskatning af underskud ved overdragelse af udenlandsk datterselskabs produktionsvirksomhed til enten en udenlandsk transparent enhed eller en udenlandsk filial Retsinformation · 4. juni 2016
- Genbeskatning af underskud ved outsourcing af produktion med videre Retsinformation · 5. marts 2019
Lignende dokumenter
- Domstolens dom (Store Afdeling) af 17. juli 2014. — Nordea Bank Danmark A/S mod Skatteministeriet. EU-domme · 17. juli 2014
- Genbeskatning af underskud ved outsourcing af produktion med videre Retsinformation · 5. marts 2019
- Sagen om, hvorvidt SKAT i medfør af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, jf. stk. 2, § 27, stk. 1, nr. 7, eller § 27, stk. 1, nr. 8, er forpligtet til at imødekomme TDC A/S’ anmodning om genoptagelse af selskabets skatteansættelse for indkomstår Domsdatabasen · 3. december 2021
- Prøvelse af kendelse om, hvorvidt et uudnyttet underskud i forbindelse med en selskabsfusion kan anses som bortfaldet Domsdatabasen · 29. januar 2014
- Landsskatteretskendelse af 16. januar 2003 vedr. Genbeskatning af underskud likvidation afhændelse bindende forhåndsbesked Retsinformation · 29. september 2003
- Landsskatteretskendelse af 15. oktober 2002 vedr. Koncernforhold genbeskatning af underskud Retsinformation · 19. september 2003