Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse af 16. januar 2003 vedr. Genbeskatning af underskud likvidation afhændelse bindende forhåndsbesked

KEN nr 9507 af 16/01/2003Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet29. september 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse af 16. januar 2003 vedr.

Genbeskatning af underskud – likvidation – afhændelse –

bindende forhåndsbesked

Klagen vedrører en af Ligningsrådet afgiven bindende

forhåndsbesked af 23. oktober 2001 (offentliggjort i SKM 2002.31 LR/TfS

2002.266).

Spørgsmålene til Ligningsrådet var følgende:

Vil moderselskabet A´s overtagelse fra udenlandske

datterselskaber af tilgodehavender på debitorer samt indtræden i

datterselskabernes lejekontrakter vedrørende showroom blive anset for hel

eller

delvis afhændelse af virksomhed, jf. ligningslovens § 33 E, stk. 2, eller som

hel eller delvis overførsel af virksomhed i forbindelse med datterselskabets

likvidation, jf. ligningslovens § 33 E, stk. 3.

Gør det en forskel for besvarelsen af spørgsmål 1, at

moderselskabet samtidig med overtagelsen af de nævnte aktiver indgår egne nye

aftaler dels med medarbejdere afskediget fra datterselskaberne og dels med

eksisterende handelsagenter for datterselskaberne om, at disse for fremtiden

udøver salgsaktiviteter for moderselskabet på det respektive udenlandske

marked

som selvstændige handelsagenter.

Gør det en forskel for besvarelsen af spørgsmål 1 og 2, at

moderselskabet for et mindre antal afskedigede medarbejdere fra

datterselskabet, efter deres ønske ansætter disse i stedet for, at

medarbejderne bliver selvstændige handelsagenter.

Svar:

Ad 1: Ja. Ad 2: Nej. Ad 3: Nej.

Fonden A, Danmark, ejer A A/S, som igen ejer 4 datterselskaber

beliggende i Holland, Sverige, Norge og Tyskland, som overvejes likvideret. I

fremlagt koncerndiagram, som viser hele koncernen, er de nævnte 4 udenlandske

Læs alt

datterselskaber alle benævnt A.

A A/S er en grossistvirksomhed, der har eksisteret i omkring 100

år, og som handler med tøjkollektioner (dame-, herre- og børnetøj) og

accessories. Virksomheden designer selv tøjkollektioner og foretager indkøb,

herunder kan indkøb omfatte færdigproduceret tøj, der videresælges som A

produkter. Virksomhedens produkter består primært af varer, der konkurrerer

på

pris og kvalitet mere end på mærket, og alene denne varegruppe er aktuel i

sagen. Virksomheden har også produkter, der konkurrerer på design/mærke, og

to

danske datterselskaber sælger således udelukkende egne mærkevarer.

Varemærkerne

fremgår nærmere af anmodningen om forhåndsbesked til Ligningsrådet af 21.

november 2000. Selve produktionen udføres i Asien, hvor virksomheden indgår

aftaler med lokale textilfabrikanter. Virksomhedens kundegrupper spænder fra

dagligvarebutikker og indkøbsforeninger til tøjbutikker.

Den interne arbejdsdeling er organisatorisk fordelt sådan, at

moderselskabet varetager design og indkøb samt står for at få varerne

produceret i Asien. De 4 udenlandske datterselskabers aktivitet er begrænset

til salgsfunktionen på de respektive udenlandske markeder.

I moderselskabet er aktiviteten opdelt i 5 forretningsområder,

hvor der for hvert område er ansat en direktør og en produktionschef, som

også

varetager ledelsen af det pågældende forretningsområde i datterselskaberne.

Moderselskabet varetager herudover fællesfaciliteter for koncernen

(administrationen, bogføring og lønudbetaling). Lønudbetalingen til

medarbejdere i det hollandske og det tyske datterselskab varetages dog af et

uafhængigt revisionsselskab, som datterselskaberne har aftale med.

Moderselskabet varetager endvidere lagerfunktionen både for sig selv og for

de

nævnte udenlandske datterselskaber. Datterselskaberne betaler vederlag til

moderselskabet for de ydelser, som modtages i form af ledelse og

administration

m.v.

Ifølge anmodningen om forhåndsbesked er der mellem

moderselskabet og datterselskaberne indgået samarbejdsaftaler, hvorefter der

er

fastsat bestemte partier, som datterselskaberne skal aftage på årsbasis,

ligesom der er fastsat retningslinier for, til hvilken pris videresalg skal

ske. Der er under sagens behandling for Landsskatteretten fremlagt kopi af

samarbejdsaftalen indgået mellem moderselskabet og dets tyske datterselskab,

idet det er oplyst, at identiske aftaler er indgået med 3 øvrige udenlandske

datterselskaber.

Pkt. 9 I den

fremlagte aftale (dateret den 20. oktober 1999) har følgende ordlyd:

”The

present agreement comes into force on 1st January 2000 and shall be

renegotiated in October of each 3rd year, next in October 2002”.

Af

aftalen – udover punkt 8 og 9 om betalingsbetingelser – fremgår i

øvrigt

følgende:

The buyer has

the selling rights to the seller´s products in Germany on a whole-selling

basis

or through Factory Outlets.

The buyer is

under the obligation to sell the seller´s products exclusively.

The seller

prepares collection samples for the buyer´s salesmen.

The seller is

familiar with the buyer´s calculations. The buyer purchases the seller´s

products at the seller´s calculated production price (seller´s calculated

production price = buyers purchasing price).

The buyer shall

take all return goods without the right to claim the seller. The seller

shall,

however, attempt to relieve a possible return goods problem through sales of

the products to other markets.

Further to the

production price of the products the buyer shall contribute to paying the

parent company´s common group costs. .

Aftaler om salg sker i datterselskabets navn. Når der er indgået

en aftale med en kunde, indkøber datterselskaberne varerne fra

moderselskabet.

Moderselskabet leverer herefter varen direkte til kunden, og moderselskabet

udsteder faktura til kunden. Såvel moderselskabet som datterselskaberne har

således ajouførte kartoteker over koncernens kunder.

Den opsøgende salgsaktivitet i det tyske datterselskab sker både

gennem medarbejdere ansat i moderselskabet, men udstationeret til

datterselskabet, medarbejdere ansat direkte i det tyske selskab og via lokale

tyske handelsagenter, som datterselskabet har indgået aftale med. I de øvrige

3

selskaber i Holland, Sverige og Norge sker den opsøgende salgsaktivitet alene

gennem medarbejdere ansat i datterselskabet. I Holland er herudover ansat 3

administrative medarbejdere. Det hollandske og det svenske selskab forestår

selv filtreringen af kunder (vurdering af den enkelte kundes forhold, inden

der

indgås en endelig aftale), mens moderselskabet forestår filtreringen af

kunder

for de øvrige datterselskaber, og i disse tilfælde er aftalen om salg derfor

ikke endelig, før den pågældende ordre er accepteret af moderselskabet.

For de 4

datterselskaber

i Tyskland, Holland, Norge og Sverige, som alle har deltaget i en

sambeskatning

med moderselskabet, jf. selskabsskattelovens § 31, er der pr. 31. december

1999

opgjort genbeskatningssaldi hhv. 25,7 mio. kr., 7,1 mio. kr., 5,6 mio. kr. og

0

mio. kr.

Baggrunden for anmodningen om forhåndsbesked er, at

moderselskabet overvejer at likvidere de 4 udenlandske datterselskaber, som

er

etableret i 1987 og 1992/93, fordi den forretningsmæssige drift af

selskaberne

ikke har været tilfredsstillende over en årrække. Samtidig ønsker

moderselskabet at opstarte egne aktiviteter på de respektive udenlandske

markeder. For så vidt datterselskabernes omsætning og indtjening har været

nedadgående i en længere årrække, har der gennem årene på koncernplan været

foretaget flere reorganisationsforsøg for at reducere omkostninger og øge

omsætningen, men disse tiltag har ikke givet den ønskede effekt. Det er

herefter ledelsens konklusion, at det er forretningsmæssigt mest korrekt og

hensigtsmæssigt, at datterselskaberne likvideres.

Likvidationen af de udenlandske datterselskaber vil ske efter de

respektive udenlandske regler herfor. Det norske selskab vil muligvis blive

opretholdt, efter selskabets aktivitet er ophørt. Dette skyldes momsmæssige

forhold vedrørende moderselskabets fremtidige salg via agenterne på det

norske

marked.

Afsætning af koncernens varer ønskes for fremtiden varetaget af

selvstændige agenter, som moderselskabet indgår direkte aftale med. Der vil

hermed opnås en bedre styring af udgifterne, ligesom agentformen giver

mulighed

for en mere fleksibel forretningsform, da kontrakterne jævnligt skal

genforhandles og derfor kan justeres løbende i forhold til

markedsbevægelserne.

Medarbejdere ansat i de udenlandske datterselskaber forventes

afskediget løbende frem til det tidspunkt, hvor likvidationerne foretages.

Når

datterselskaberne ophører, er det resterende antal medarbejdere dem, som

moderselskabet ønsker at tilknytte den fremtidige aktivitet, og

moderselskabet

vil herefter tilbyde medarbejderne at indgå en agentaftale. Moderselskabet

overvejer også at tilbyde de 2 medarbejdere, der p.t. er ansat i

moderselskabet, men som er udstationeret til det tyske datterselskab, at

indgå

en agentaftale. Indgår medarbejderne agentaftalerne, skal de fremover

formidle

salg på det udenlandske marked som selvstændige erhvervsdrivende. For enkelte

medarbejdere, som ikke ønsker at tage den større risiko, der er ved at blive

selvstændig erhvervsdrivende, kan der undtagelsesvis blive tale om, at

moderselskabet

ansætter dem som salgsmedarbejdere.

De agentaftaler, som det tyske datterselskab har indgået med

lokale tyske handelsagenter, forventes enten opsagt inden likvidationen, i

hvilken forbindelse moderselskabet indgår nye aftaler med agenterne, eller

også

overføres agentaftalerne til moderselskabet i forbindelse med likvidationen.

Sidstnævnte forhold findes at kunne sidestilles med førstnævnte forhold, da

overførslen til moderselskabet forudsætter agenternes samtykke. Ved opsigelse

af agentaftalerne har agenterne ifølge kontrakten og den gældende

direktivbestemte lovgivning krav på kompensation for den nytte, som

agentgiveren (dvs. datterselskabet) kan få i fremtiden af de kunder, som

agenten har skaffet. I og med at datterselskabet likvideres, kan det ikke

drage

nytte af kunderne i fremtiden, og formelt har agenterne derfor ikke krav på

kompensation. Da moderselskabet imidlertid er i besiddelse af kundekartoteket

og derfor kan drage nytte heraf, forventes det, at agenter, der ikke ønsker

at

fortsætte for moderselskabet, kompenseres.

Datterselskaberne, som alene har udadvendte salgsaktiviteter,

har typisk ikke den store aktivmasse, og ved likvidationen forventes aktiver

som sådan realiseret. Flere af selskaberne har imidlertid lejekontrakter på

lokaler, som p.t. bruges til showroom. I tilfælde, hvor lejeren

(datterselskaberne) har ret til at overdrage lejeretten, overvejes det i

forbindelse med likvidationen enten at lade agenterne eller moderselskabet

overtage lejemålet, hvor sidstnævnte løsning vil indebære, at der også kan

blive tale om udlodning af lejekontrakten og dermed også af aktivet bestående

i

indretning af lejede lokaler. I tilfælde, hvor lejekontrakterne ikke kan

overdrages, overvejes det at indgå forhandlinger med udlejeren for på

tilsvarende

vis at lade moderselskabet eller agenterne overtage lejemålet.

Tilgodehavender fra varedebitorer vil blive tilstræbt inddrevet

i forbindelse med likvidationen, men der kan være et antal varedebitorer, som

det tager forholdsvis lang tid at afvikle. For at likvidationen kan afsluttes

inden for en overskuelig periode, overvejes det derfor at udlodde

varetilgodehavenderne, og dermed lade moderselskabet indtræde heri.

Indholdet af de agentaftaler, som det tyske datterselskab

allerede har indgået med tyske handelsagenter, forventes indholdsmæssigt at

svare til de aftaler, som moderselskabet forventer at indgå i fremtiden.

Kontrakterne vil være præget af en vis ensartethed som en naturlig følge af,

at

retsstillingen mellem agentgiveren og agenten er lovreguleret på basis af et

EU-direktiv.

Om de nuværende agentaftaler, som de 4 udenlandske

datterselskaber som agenturgiver har indgået, er det bl.a. oplyst, at agenten

–

som er selvstændig erhvervsdrivende, der selv skal bære alle omkostninger

forbundet med salget – som vederlag modtager provision, hvis størrelse

fastsættes individuelt, evt. er garanteret mindsteprovision. For agenternes

vedkommende foretages handler i agenturgivens navn og for agenturgiverens

regning. Agenten kan kun slutte endelige aftaler om salg, hvis der foreligger

en særlig bemyndigelse fra hovedmanden. Det er herved i anmodningen om

forhåndsbesked oplyst, at der i de bestående tyske agentforhold er givet en

sådan særlig bemyndigelse, men under sagens behandling for Landsskatteretten

er

det oplyst, at sådanne aftaler rent faktisk ikke er indgået. Agentaftalerne,

som moderselskabet forventer at indgå, vil heller ikke blive kombineret med

særlig bemyndigelse for agenterne til at indgå endelige aftaler, således at

den

endelige aftale først vil komme i stand, når moderselskabet har accepteret

tilbuddet. Agentens arbejdsområde kan fastlægges i kontrakten, hvilket i det

tyske datterselskabs kontrakter er sket med henvisning til forskellige

postnumre. Herudover gælder der særlige opsigelsesfrister for begge parters

vedkommende.

Under sagens behandling for Ligningsrådet har A A/S´s

repræsentant givet udtryk for den opfattelse, at genbeskatning af underskud i

de selskaber, der påtænkes likvideret, kan ske begrænset efter ligningslovens

§

33 E, stk. 3.

Det er herved bl.a. gjort gældende, at den påtænkte

afhændelse/overførsel af aktiver må betragtes som at vedrøre enkeltaktiver og

derfor ikke er omfattet af virksomhedsbegrebet i ligningslovens § 33 E, jf.

cirkulære nr. 82 af 29. maj 1997, pkt. 6.5.3.4.2, hvori anføres:

”Afståelse af enkeltstående aktiver (eller passiver) udgør

derfor som udgangspunkt ikke en hel eller delvis afståelse af en

virksomhed”.

Det er herved anført, at de eneste aktiver, der overtages direkte fra

datterselskaberne, er eventuelle resterende tilgodehavender på varedebitorer,

ligesom datterselskaberne eventuelt udnytter en ret i eksisterende

lejekontrakter vedrørende showroom til at lade moderselskabet indtræde som ny

lejer. Det forhold, at medarbejdere i datterselskaberne og eksisterende

handelsagenter også forventes tilknyttet moderselskabet, findes ikke at burde

indgå ved vurderingen af, om der er sket hel eller delvis

afhændelse/overførsel

af aktiver og passiver fra datterselskaberne, idet der er henvist til, at

tilknytningen må anses for etableret ved, at moderselskabet på egen hånd

indgår

nye aftaler med de pågældende personer, efter at datterselskabet har opsagt

de

eksisterende aftaler.

Genbeskatning af underskud findes imidlertid at kunne ske

begrænset efter ligningslovens § 33 E, stk. 3, selvom virksomhedsbegrebet

skal

vurderes i en større sammenhæng, hvori også inddrages medarbejdere og

agenter.

Anlægges således den vurdering, at moderselskabet fortsætter

datterselskabernes

salgsaktivitet, kan der ikke siges at være den identitet mellem

datterselskabernes nuværende virksomhedsform og moderselskabets forventede

virksomhedsform, som må være en betingelse for, at virksomheden kan anses for

afhændet/overført fra datterselskaberne. Der er henvist til, at

moderselskabets

forventede virksomhedsform vil afvige således fra datterselskaberne:

Salgsaktiviteterne forventes nærmest alene udøvet via

selvstændige handelsagenter. Aktiviteten udøves således af selvstændige

erhvervsdrivende og ikke af ansatte.

I og med at moderselskabet skal ud og forhandle nye aftaler med

de agenter, der nu har datterselskaberne som hvervgivere, er der ikke

sikkerhed

for, at aftalerne bliver på tilsvarende vilkår som de eksisterende.

Fremtidigt salg skal ske i moderselskabets navn og ikke som nu i

datterselskabernes navn.

Der er endvidere henvist til, at de nye agenter ikke bliver

bemyndiget til at kunne indgå endelige salgsaftaler. For så vidt det

yderligere

fremgår af anmodningen om forhåndsbesked, at handelsagenterne nu har

bemyndigelse til at indgå endelige aftaler, er det som foran nævnte oplyst

under sagens behandling for Landsskatteretten, at dette ikke er korrekt.

Der bliver ikke tale om overdragelse af kundekartoteker, da

disse – udover at være i datterselskabernes besiddelse – også er i

moderselskabets besiddelse, fordi moderselskabet forestår levering og

fakturering.

De eksisterende agenter, som moderselskabet vil indgå nye

aftaler med i fremtiden, har ikke afståelsesret, dvs. ejer ikke goodwill,

herved TfS 1993.371 ØLD og TfS 1999.84 HD, og moderselskabets

”genbrug” af

agenter kan derfor heller ikke sidestilles med erhvervelse af virksomhed fra

det udenlandske datterselskab. Når dette må anses at gælde for agenterne, må

det samme desto mere gælde i relation til medarbejdere, der p.t. er ansat i

datterselskaberne, men som tilbydes nyansættelse i moderselskabet.

Ud over enkeltaktiverne bestående af lejekontrakter, indretning

af lejede lokaler og debitortilgodehavender, så er det, der reelt overføres,

alene kontakten til de personer, der tidligere har udøvet salgsaktiviteter på

det respektive udenlandske marked. En sådan kontaktformidling kan ikke

sidestilles med overdragelse af hel eller delvis virksomhed. For

moderselskabet

kan situationen derfor ikke betragtes som, at noget er overtaget fra

datterselskaberne,

men må derimod, netop fordi der er tale om nyindgåelse af aftaler med

uafhængige tredjemænd, anses for moderselskabets egen etablering af en ny

aktivitet.

Til støtte for, at der ikke skal ske fuld genbeskatning af

underskud i det foreliggende tilfælde, er det i øvrigt anført, at dette vil

være i strid med reglernes baggrund og formål, herunder er gengivet uddrag af

et af Skatteministeriet udarbejdet notat vedrørende L 118, side 8, som

ligeledes er fremlagt under sagens behandling for Landsskatteretten, uddrag

af

cirkulære nr. 82 af 29. maj 1997, punkt 6.5.3.4.2., samt uddrag af

Skatteministeriets kommentar til høringssvar gengivet under lovforslag L

236

(senere lov nr. 453 af 31. maj

2000).

Ligningsrådet har ved den påklagede afgørelse, i

overensstemmelse med Told- og Skattestyrelsens indstilling og begrundelse,

besvaret spørgsmål 1 bekræftende, mens spørgsmål 2 og 3 er besvaret

benægtende.

Der er henvist til, at A A/S i nærværende sag overvejer at

likvidere et antal udenlandske datterselskaber, hvorefter disses funktion

(salgsaktiviteter) i stedet primært ønskes varetaget direkte af A A/S gennem

selvstændige handelsagenter, som er tidligere ansatte i de udenlandske

datterselskaber. Hvis enkelte af de tidligere ansatte i de udenlandske

datterselskaber

ikke ønsker at fungere som selvstændige handelsagenter, kan der eventuelt

blive

tale om egentlig ansættelse i A A/S. A A/S overtager en række aktiver fra

datterselskaberne, nemlig varedebitorer, lejekontrakter og hertil hørende

indretning af lejede lokaler. Herudover sker der ifølge det oplyste ingen

overdragelse af aktiver og passiver til A A/S. A A/S er selv i besiddelse af

et

kundekartotek identisk med datterselskabernes, hvorfor der ikke sker

overdragelse heraf. Øvrige aktiver og passiver hos datterselskaberne

realiseres

ved likvidationerne. De af datterselskabernes ansatte, som ikke afskediges

ved

likvidationerne, tilknyttes A A/S, primært som selvstændige handelsagenter,

sekundært som almindeligt ansatte, i det omfang de pågældende ønsker dette.

Vedrørende spørgsmålet - om dette efter en konkret vurdering må

betragtes som ”overførsel”

eller

”afhændelse” af datterselskabernes virksomhed til A A/S, således at

der skal

ske fuld genbeskatning af underskud i medfør af ligningslovens § 33 E, stk. 2

eller 3, jf. stk. 1 – er det opfattelsen, at det, der overføres fra

datterselskaberne til moderselskabet, er en koncern-funktion, nemlig

varetagelsen af salget af koncernens produkter. Selvom moderselskabets

videreførelse af datterselskabernes tidligere aktiviteter sker i ændret form,

er det i realiteten den samme aktivitet, der nu skal varetages af

moderselskabet. Den fulde genbeskatning findes ikke at kunne undgås ved at

ændre de formelle rammer for den overtagne virksomhed. De påtænkte

dispositioner

findes derfor efter en konkret vurdering at måtte betragtes som overførsel

eller afhændelse af virksomhed i relation til ligningslovens § 33 E, stk. 2

og

3.

Det klagende selskabs repræsentant har nedlagt påstand om, at

genbeskatning ved likvidation af de fire udenlandske datterselskaber skal ske

begrænset efter ligningslovens § 33 E, stk. 3, idet det er gjort gældende, at

de overvejede dispositioner, inkl. salgsdispositioner, i forbindelse med

datterselskabernes likvidation ikke kan sidestilles med hel eller delvis

virksomhedsoverdragelse.

Synspunktet, at der fra datterselskaberne overføres en

koncern-funktion til moderselskabet, som efter en konkret vurdering betragtes

som en overførsel eller afhændelse af virksomhed i relation til

ligningslovens

§ 33 E, stk. 2 og 3, således at der indtræder fuld genbeskatning, findes at

være i strid med indholdet af ligningslovens § 33 E.

Datterselskaberne må karakteriseres på samme måde som agenter,

og i forbindelse med likvidationen overføres således ingen

salgsfunktion/kundekreds

til moderselskabet. Moderselskabet - som også hele tiden har haft en

selvstændig salgsaktivitet gennem selvstændige salgsagenter på forskellige

udenlandske markeder

(Finland, UK,

Irland og Østrig) - findes som udgangspunkt også at besidde rettigheden til

en

koncern-funktion (eksempelvis en salgsfunktion). Uden samarbejdsaftalen, som

danner rammerne for datterselskabernes salg i eget navn af moderselskabets

varer på de udenlandske markeder, havde datterselskaberne ikke mulighed for

at

kræve leverancer fra moderselskabet, da de konkurrenceretlige regler ikke

gælder koncerninterne forhold. Samarbejdsaftalen løber også alene i en

begrænset periode, jf. aftalens pkt. 9, således at der herefter skal indgås

nye

aftaler, hvis salgsretten skal bevares. Ved etableringen af datterselskaberne

er der ikke købt goodwill eller varemærker fra moderselskabet, som derfor

også

fortsat ejer ”virksomheden”, men fra denne virksomhed har

moderselskabet

uddelegeret salgsopgaven. Når datterselskabernes ret til at sælge på markedet

ophører, f.eks. fordi samarbejdsaftalen ikke bliver fornyet på grund af

datterselskabernes likvidation, overdrages der derfor heller ikke nogen

virksomhed tilbage til moderselskabet. Det er uden betydning, at

likvidationerne af datterselskaberne naturligt indebærer udlodning af deres

kundekartoteker, da det er moderselskabet, der har ejerskabet til

datterselskabernes kundekredse, og som også er i besiddelse af et opdateret

kundekartotek. Der er henvist til Højesterets dom i TfS 2001.231 og

Ligningsrådets afgørelser i TfS 2000.347 og TfS 2000.392. I øvrigt er henvist

til Landsskatterettens kendelse i SKM 2002.36 LSR/TfS 2002.166.

Realiteten i de ønskede likvidationer er alene, at

datterselskaberne formidler kontakt mellem moderselskabet og sælgerne i

datterselskabet. Afhængigt af, hvorvidt de pågældende personer vælger at lade

sig tilknytte moderselskabet, vil der således alene være tale om overførsel

af

personer. Personer kan ikke være bærere af goodwill alene, og heller ikke

dette

forhold bør derfor tale for, at der sker virksomhedsoverdragelse.

Når Ligningsrådet i den påklagede afgørelse baserer sin

argumentation på et ikke eksisterende begreb ”koncern-funktion”, må

hel eller

delvis virksomhedsoverdragelse alene skyldes, at moderselskabet ønsker at

afsætte sine produkter på de berørte markeder efter datterselskabernes

likvidation. Der findes at være tale om en betydelig udvidelse af det

skatteretlige virksomhedsbegreb, hvis der heri ligger, at det afgørende alene

er, at et selskab i en koncern udøver de samme funktioner som det selskab der

likvideres. I princippet udstrækkes reglens anvendelsesområde så meget, at

det

skaber en begrænsning af eller en fratagelse af moderselskabets muligheder

for

at disponere over egne forhold uafhængigt af datterselskaberne, hvilket

ligger

langt ud over ordlyden af bestemmelsen.

Der er heller ikke belæg for at anlægge en realitetsbetragtning

med den følge, at A A/S fratages retten til

at blive beskattet efter reglens indhold. Det kan ikke af formålet med

ligningslovens § 33 E udledes, at der foreligger virksomhedsoverdragelse, når

et moderselskab udvider sin egen aktivitet til markeder, hvor der tidligere

har

opereret datterselskaber. Endvidere indebærer ændringen ingen risiko for

krænkelse af formålet med ligningslovens § 33 E i det foreliggende tilfælde,

hvor der ikke er tale om, at en eventuel fremtidig bæredygtig aktivitet

flyttes

ud af sambeskatningen. Dels likvideres datterselskaber, fordi deres drift

ikke

er bæredygtig. Dels vil aktiviteterne fortsat være skattepligtige hos

moderselskabet. For A A/S er der således ikke tale om at undgå en berettiget

genbeskatning af underskud. Skal der anlægges en realitetsbetragtning, så bør

den snarere være, at de skattemæssige forhold for aktiviteterne er fuldt ud

sammenlignelige med forholdene for aktiviteterne i et dansk selskab, nemlig

at

der opnås endeligt fradrag for underskud, mens enhver fremtidig indkomst

beskattes.

Landsskatteretten

udtaler:

Af ligningslovens § 33 E, stk. 1. 1. punktum, fremgår, at hvis

et udenlandsk selskab, som udtræder af sambeskatning efter

selskabsskattelovens

§ 31, i sambeskatningsperioden har haft underskud, som er fradraget i andre

selskabers skattepligtige indkomst, og som ikke modsvares af senere års

overskud, forhøjes moderselskabets skattepligtige indkomst med et tilsvarende

beløb i det indkomstår, hvor selskabet udtræder af sambeskatningen. Ifølge

ligningslovens § 33 E, stk. 2, 1. punktum, finder stk. 1. 1. punktum, bl.a.

tilsvarende anvendelse, hvis et udenlandsk sambeskattet selskab helt eller

delvis afhænder virksomheden til et koncernforbundet selskab.

Af ligningslovens § 33 E, stk. 3, fremgår, at hvis

sambeskatningen ophører bl.a. som følge af datterselskabets konkurs eller

likvidation - uden at datterselskabets virksomhed helt eller delvis overføres

til koncernforbundne selskaber - medregnes højst et beløb svarende til den

fortjeneste, som datterselskabet ville have opnået ved ophør af virksomhed og

salg til handelsværdi af aktiver, der er i behold hos selskabet ved udløbet

af

det sidste indkomstår under sambeskatningen, med tillæg af et beløb svarende

til skattefri udbytter og aktieavancer hidrørende fra det udenlandske selskab

i

de seneste fem år af sambeskatningsperioden.

Ved vurderingen af, om afhændelse af aktiver i relation til

ovennævnte bestemmelser anses for at være hel eller delvis afhændelse af

virksomhed, tages udgangspunkt i den almindelige skatteretlige forståelse af

begrebet ”virksomhed”, og det beror på en konkret vurdering, om

det, der

afhændes, må anses for at være helt eller delvis afhændelse af virksomhed,

jf.

herved cirkulære nr. 82 af 29. maj 1997 om international beskatning, pkt.

6.5.3.4.2. og pkt. 6.5.3.5.

Det må lægges til grund, at det ved besvarelsen af spørgsmålene

1 – 3 er forudsat, at den salgsaktivitet - som A A/S´s 4 datterselskaber

beliggende i hhv. Holland, Sverige, Norge og Tyskland hidtil har udøvet i

eget

navn i de respektive lande – i forbindelse med den påtænkte likvidation

af

datterselskaberne forudsættes videreført af moderselskabet, herunder som

udgangspunkt alene via selvstændige handelsagenter, som handler i

moderselskabets navn.

Det findes herefter tillige ud fra det i sagen oplyste at måtte

lægges til grund, at det enkelte udenlandske datterselskabs salgsaktivitet -

inklusive den hertil knyttede kundekreds på det udenlandske marked - må anses

for at overgå fra datterselskabet til moderselskabet i forbindelse med

likvidationen af datterselskabet. Det bemærkes herved, at den mellem

moderselskabet og det enkelte datterselskab indgåede samarbejdsaftale ikke

findes at kunne begrunde, at kundekredsen knyttet til datterselskabets

salgsaktivitet tilhører moderselskabet. Det er i denne forbindelse uden

betydning, at moderselskabet også har et kartotek over det enkelte

datterselskabs

kunder, fordi moderselskabet forestår fakturering og levering til kunderne.

Den

omstændighed, at moderselskabet via sit ejerskab af datterselskaberne har den

bestemmende

indflydelse over

datterselskaberne, herunder også aktiviteten i disse, kan ligeledes ikke kan

begrunde, at salgsaktivitetens kundekreds tilhører moderselskabet.

Retten finder herefter, at der i relation til genbeskatning af

underskud efter ligningslovens § 33 E ved likvidationen af de nævnte 4

udenlandske datterselskaber, jf. nærmere spørgsmålene 1 – 3, er tale om

”afhændelse af virksomhed” til moderselskabet.

Ligningsrådets bindende forhåndsbesked af 23. oktober 2001

stadfæstes derfor, hvilket er tiltrådt af Told- og Skattestyrelsen.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter