Landsskatteretskendelse af 16. januar 2003 vedr. Genbeskatning af underskud likvidation afhændelse bindende forhåndsbesked
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Landsskatteretskendelse af 16. januar 2003 vedr.
Genbeskatning af underskud – likvidation – afhændelse –
bindende forhåndsbesked
Klagen vedrører en af Ligningsrådet afgiven bindende
forhåndsbesked af 23. oktober 2001 (offentliggjort i SKM 2002.31 LR/TfS
2002.266).
Spørgsmålene til Ligningsrådet var følgende:
Vil moderselskabet A´s overtagelse fra udenlandske
datterselskaber af tilgodehavender på debitorer samt indtræden i
datterselskabernes lejekontrakter vedrørende showroom blive anset for hel
eller
delvis afhændelse af virksomhed, jf. ligningslovens § 33 E, stk. 2, eller som
hel eller delvis overførsel af virksomhed i forbindelse med datterselskabets
likvidation, jf. ligningslovens § 33 E, stk. 3.
Gør det en forskel for besvarelsen af spørgsmål 1, at
moderselskabet samtidig med overtagelsen af de nævnte aktiver indgår egne nye
aftaler dels med medarbejdere afskediget fra datterselskaberne og dels med
eksisterende handelsagenter for datterselskaberne om, at disse for fremtiden
udøver salgsaktiviteter for moderselskabet på det respektive udenlandske
marked
som selvstændige handelsagenter.
Gør det en forskel for besvarelsen af spørgsmål 1 og 2, at
moderselskabet for et mindre antal afskedigede medarbejdere fra
datterselskabet, efter deres ønske ansætter disse i stedet for, at
medarbejderne bliver selvstændige handelsagenter.
Svar:
Ad 1: Ja. Ad 2: Nej. Ad 3: Nej.
Fonden A, Danmark, ejer A A/S, som igen ejer 4 datterselskaber
beliggende i Holland, Sverige, Norge og Tyskland, som overvejes likvideret. I
fremlagt koncerndiagram, som viser hele koncernen, er de nævnte 4 udenlandske
Læs alt
datterselskaber alle benævnt A.
A A/S er en grossistvirksomhed, der har eksisteret i omkring 100
år, og som handler med tøjkollektioner (dame-, herre- og børnetøj) og
accessories. Virksomheden designer selv tøjkollektioner og foretager indkøb,
herunder kan indkøb omfatte færdigproduceret tøj, der videresælges som A
produkter. Virksomhedens produkter består primært af varer, der konkurrerer
på
pris og kvalitet mere end på mærket, og alene denne varegruppe er aktuel i
sagen. Virksomheden har også produkter, der konkurrerer på design/mærke, og
to
danske datterselskaber sælger således udelukkende egne mærkevarer.
Varemærkerne
fremgår nærmere af anmodningen om forhåndsbesked til Ligningsrådet af 21.
november 2000. Selve produktionen udføres i Asien, hvor virksomheden indgår
aftaler med lokale textilfabrikanter. Virksomhedens kundegrupper spænder fra
dagligvarebutikker og indkøbsforeninger til tøjbutikker.
Den interne arbejdsdeling er organisatorisk fordelt sådan, at
moderselskabet varetager design og indkøb samt står for at få varerne
produceret i Asien. De 4 udenlandske datterselskabers aktivitet er begrænset
til salgsfunktionen på de respektive udenlandske markeder.
I moderselskabet er aktiviteten opdelt i 5 forretningsområder,
hvor der for hvert område er ansat en direktør og en produktionschef, som
også
varetager ledelsen af det pågældende forretningsområde i datterselskaberne.
Moderselskabet varetager herudover fællesfaciliteter for koncernen
(administrationen, bogføring og lønudbetaling). Lønudbetalingen til
medarbejdere i det hollandske og det tyske datterselskab varetages dog af et
uafhængigt revisionsselskab, som datterselskaberne har aftale med.
Moderselskabet varetager endvidere lagerfunktionen både for sig selv og for
de
nævnte udenlandske datterselskaber. Datterselskaberne betaler vederlag til
moderselskabet for de ydelser, som modtages i form af ledelse og
administration
m.v.
Ifølge anmodningen om forhåndsbesked er der mellem
moderselskabet og datterselskaberne indgået samarbejdsaftaler, hvorefter der
er
fastsat bestemte partier, som datterselskaberne skal aftage på årsbasis,
ligesom der er fastsat retningslinier for, til hvilken pris videresalg skal
ske. Der er under sagens behandling for Landsskatteretten fremlagt kopi af
samarbejdsaftalen indgået mellem moderselskabet og dets tyske datterselskab,
idet det er oplyst, at identiske aftaler er indgået med 3 øvrige udenlandske
datterselskaber.
Pkt. 9 I den
fremlagte aftale (dateret den 20. oktober 1999) har følgende ordlyd:
”The
present agreement comes into force on 1st January 2000 and shall be
renegotiated in October of each 3rd year, next in October 2002”.
Af
aftalen – udover punkt 8 og 9 om betalingsbetingelser – fremgår i
øvrigt
følgende:
The buyer has
the selling rights to the seller´s products in Germany on a whole-selling
basis
or through Factory Outlets.
The buyer is
under the obligation to sell the seller´s products exclusively.
The seller
prepares collection samples for the buyer´s salesmen.
The seller is
familiar with the buyer´s calculations. The buyer purchases the seller´s
products at the seller´s calculated production price (seller´s calculated
production price = buyers purchasing price).
The buyer shall
take all return goods without the right to claim the seller. The seller
shall,
however, attempt to relieve a possible return goods problem through sales of
the products to other markets.
Further to the
production price of the products the buyer shall contribute to paying the
parent company´s common group costs. .
Aftaler om salg sker i datterselskabets navn. Når der er indgået
en aftale med en kunde, indkøber datterselskaberne varerne fra
moderselskabet.
Moderselskabet leverer herefter varen direkte til kunden, og moderselskabet
udsteder faktura til kunden. Såvel moderselskabet som datterselskaberne har
således ajouførte kartoteker over koncernens kunder.
Den opsøgende salgsaktivitet i det tyske datterselskab sker både
gennem medarbejdere ansat i moderselskabet, men udstationeret til
datterselskabet, medarbejdere ansat direkte i det tyske selskab og via lokale
tyske handelsagenter, som datterselskabet har indgået aftale med. I de øvrige
3
selskaber i Holland, Sverige og Norge sker den opsøgende salgsaktivitet alene
gennem medarbejdere ansat i datterselskabet. I Holland er herudover ansat 3
administrative medarbejdere. Det hollandske og det svenske selskab forestår
selv filtreringen af kunder (vurdering af den enkelte kundes forhold, inden
der
indgås en endelig aftale), mens moderselskabet forestår filtreringen af
kunder
for de øvrige datterselskaber, og i disse tilfælde er aftalen om salg derfor
ikke endelig, før den pågældende ordre er accepteret af moderselskabet.
For de 4
datterselskaber
i Tyskland, Holland, Norge og Sverige, som alle har deltaget i en
sambeskatning
med moderselskabet, jf. selskabsskattelovens § 31, er der pr. 31. december
1999
opgjort genbeskatningssaldi hhv. 25,7 mio. kr., 7,1 mio. kr., 5,6 mio. kr. og
0
mio. kr.
Baggrunden for anmodningen om forhåndsbesked er, at
moderselskabet overvejer at likvidere de 4 udenlandske datterselskaber, som
er
etableret i 1987 og 1992/93, fordi den forretningsmæssige drift af
selskaberne
ikke har været tilfredsstillende over en årrække. Samtidig ønsker
moderselskabet at opstarte egne aktiviteter på de respektive udenlandske
markeder. For så vidt datterselskabernes omsætning og indtjening har været
nedadgående i en længere årrække, har der gennem årene på koncernplan været
foretaget flere reorganisationsforsøg for at reducere omkostninger og øge
omsætningen, men disse tiltag har ikke givet den ønskede effekt. Det er
herefter ledelsens konklusion, at det er forretningsmæssigt mest korrekt og
hensigtsmæssigt, at datterselskaberne likvideres.
Likvidationen af de udenlandske datterselskaber vil ske efter de
respektive udenlandske regler herfor. Det norske selskab vil muligvis blive
opretholdt, efter selskabets aktivitet er ophørt. Dette skyldes momsmæssige
forhold vedrørende moderselskabets fremtidige salg via agenterne på det
norske
marked.
Afsætning af koncernens varer ønskes for fremtiden varetaget af
selvstændige agenter, som moderselskabet indgår direkte aftale med. Der vil
hermed opnås en bedre styring af udgifterne, ligesom agentformen giver
mulighed
for en mere fleksibel forretningsform, da kontrakterne jævnligt skal
genforhandles og derfor kan justeres løbende i forhold til
markedsbevægelserne.
Medarbejdere ansat i de udenlandske datterselskaber forventes
afskediget løbende frem til det tidspunkt, hvor likvidationerne foretages.
Når
datterselskaberne ophører, er det resterende antal medarbejdere dem, som
moderselskabet ønsker at tilknytte den fremtidige aktivitet, og
moderselskabet
vil herefter tilbyde medarbejderne at indgå en agentaftale. Moderselskabet
overvejer også at tilbyde de 2 medarbejdere, der p.t. er ansat i
moderselskabet, men som er udstationeret til det tyske datterselskab, at
indgå
en agentaftale. Indgår medarbejderne agentaftalerne, skal de fremover
formidle
salg på det udenlandske marked som selvstændige erhvervsdrivende. For enkelte
medarbejdere, som ikke ønsker at tage den større risiko, der er ved at blive
selvstændig erhvervsdrivende, kan der undtagelsesvis blive tale om, at
moderselskabet
ansætter dem som salgsmedarbejdere.
De agentaftaler, som det tyske datterselskab har indgået med
lokale tyske handelsagenter, forventes enten opsagt inden likvidationen, i
hvilken forbindelse moderselskabet indgår nye aftaler med agenterne, eller
også
overføres agentaftalerne til moderselskabet i forbindelse med likvidationen.
Sidstnævnte forhold findes at kunne sidestilles med førstnævnte forhold, da
overførslen til moderselskabet forudsætter agenternes samtykke. Ved opsigelse
af agentaftalerne har agenterne ifølge kontrakten og den gældende
direktivbestemte lovgivning krav på kompensation for den nytte, som
agentgiveren (dvs. datterselskabet) kan få i fremtiden af de kunder, som
agenten har skaffet. I og med at datterselskabet likvideres, kan det ikke
drage
nytte af kunderne i fremtiden, og formelt har agenterne derfor ikke krav på
kompensation. Da moderselskabet imidlertid er i besiddelse af kundekartoteket
og derfor kan drage nytte heraf, forventes det, at agenter, der ikke ønsker
at
fortsætte for moderselskabet, kompenseres.
Datterselskaberne, som alene har udadvendte salgsaktiviteter,
har typisk ikke den store aktivmasse, og ved likvidationen forventes aktiver
som sådan realiseret. Flere af selskaberne har imidlertid lejekontrakter på
lokaler, som p.t. bruges til showroom. I tilfælde, hvor lejeren
(datterselskaberne) har ret til at overdrage lejeretten, overvejes det i
forbindelse med likvidationen enten at lade agenterne eller moderselskabet
overtage lejemålet, hvor sidstnævnte løsning vil indebære, at der også kan
blive tale om udlodning af lejekontrakten og dermed også af aktivet bestående
i
indretning af lejede lokaler. I tilfælde, hvor lejekontrakterne ikke kan
overdrages, overvejes det at indgå forhandlinger med udlejeren for på
tilsvarende
vis at lade moderselskabet eller agenterne overtage lejemålet.
Tilgodehavender fra varedebitorer vil blive tilstræbt inddrevet
i forbindelse med likvidationen, men der kan være et antal varedebitorer, som
det tager forholdsvis lang tid at afvikle. For at likvidationen kan afsluttes
inden for en overskuelig periode, overvejes det derfor at udlodde
varetilgodehavenderne, og dermed lade moderselskabet indtræde heri.
Indholdet af de agentaftaler, som det tyske datterselskab
allerede har indgået med tyske handelsagenter, forventes indholdsmæssigt at
svare til de aftaler, som moderselskabet forventer at indgå i fremtiden.
Kontrakterne vil være præget af en vis ensartethed som en naturlig følge af,
at
retsstillingen mellem agentgiveren og agenten er lovreguleret på basis af et
EU-direktiv.
Om de nuværende agentaftaler, som de 4 udenlandske
datterselskaber som agenturgiver har indgået, er det bl.a. oplyst, at agenten
–
som er selvstændig erhvervsdrivende, der selv skal bære alle omkostninger
forbundet med salget – som vederlag modtager provision, hvis størrelse
fastsættes individuelt, evt. er garanteret mindsteprovision. For agenternes
vedkommende foretages handler i agenturgivens navn og for agenturgiverens
regning. Agenten kan kun slutte endelige aftaler om salg, hvis der foreligger
en særlig bemyndigelse fra hovedmanden. Det er herved i anmodningen om
forhåndsbesked oplyst, at der i de bestående tyske agentforhold er givet en
sådan særlig bemyndigelse, men under sagens behandling for Landsskatteretten
er
det oplyst, at sådanne aftaler rent faktisk ikke er indgået. Agentaftalerne,
som moderselskabet forventer at indgå, vil heller ikke blive kombineret med
særlig bemyndigelse for agenterne til at indgå endelige aftaler, således at
den
endelige aftale først vil komme i stand, når moderselskabet har accepteret
tilbuddet. Agentens arbejdsområde kan fastlægges i kontrakten, hvilket i det
tyske datterselskabs kontrakter er sket med henvisning til forskellige
postnumre. Herudover gælder der særlige opsigelsesfrister for begge parters
vedkommende.
Under sagens behandling for Ligningsrådet har A A/S´s
repræsentant givet udtryk for den opfattelse, at genbeskatning af underskud i
de selskaber, der påtænkes likvideret, kan ske begrænset efter ligningslovens
§
33 E, stk. 3.
Det er herved bl.a. gjort gældende, at den påtænkte
afhændelse/overførsel af aktiver må betragtes som at vedrøre enkeltaktiver og
derfor ikke er omfattet af virksomhedsbegrebet i ligningslovens § 33 E, jf.
cirkulære nr. 82 af 29. maj 1997, pkt. 6.5.3.4.2, hvori anføres:
”Afståelse af enkeltstående aktiver (eller passiver) udgør
derfor som udgangspunkt ikke en hel eller delvis afståelse af en
virksomhed”.
Det er herved anført, at de eneste aktiver, der overtages direkte fra
datterselskaberne, er eventuelle resterende tilgodehavender på varedebitorer,
ligesom datterselskaberne eventuelt udnytter en ret i eksisterende
lejekontrakter vedrørende showroom til at lade moderselskabet indtræde som ny
lejer. Det forhold, at medarbejdere i datterselskaberne og eksisterende
handelsagenter også forventes tilknyttet moderselskabet, findes ikke at burde
indgå ved vurderingen af, om der er sket hel eller delvis
afhændelse/overførsel
af aktiver og passiver fra datterselskaberne, idet der er henvist til, at
tilknytningen må anses for etableret ved, at moderselskabet på egen hånd
indgår
nye aftaler med de pågældende personer, efter at datterselskabet har opsagt
de
eksisterende aftaler.
Genbeskatning af underskud findes imidlertid at kunne ske
begrænset efter ligningslovens § 33 E, stk. 3, selvom virksomhedsbegrebet
skal
vurderes i en større sammenhæng, hvori også inddrages medarbejdere og
agenter.
Anlægges således den vurdering, at moderselskabet fortsætter
datterselskabernes
salgsaktivitet, kan der ikke siges at være den identitet mellem
datterselskabernes nuværende virksomhedsform og moderselskabets forventede
virksomhedsform, som må være en betingelse for, at virksomheden kan anses for
afhændet/overført fra datterselskaberne. Der er henvist til, at
moderselskabets
forventede virksomhedsform vil afvige således fra datterselskaberne:
Salgsaktiviteterne forventes nærmest alene udøvet via
selvstændige handelsagenter. Aktiviteten udøves således af selvstændige
erhvervsdrivende og ikke af ansatte.
I og med at moderselskabet skal ud og forhandle nye aftaler med
de agenter, der nu har datterselskaberne som hvervgivere, er der ikke
sikkerhed
for, at aftalerne bliver på tilsvarende vilkår som de eksisterende.
Fremtidigt salg skal ske i moderselskabets navn og ikke som nu i
datterselskabernes navn.
Der er endvidere henvist til, at de nye agenter ikke bliver
bemyndiget til at kunne indgå endelige salgsaftaler. For så vidt det
yderligere
fremgår af anmodningen om forhåndsbesked, at handelsagenterne nu har
bemyndigelse til at indgå endelige aftaler, er det som foran nævnte oplyst
under sagens behandling for Landsskatteretten, at dette ikke er korrekt.
Der bliver ikke tale om overdragelse af kundekartoteker, da
disse – udover at være i datterselskabernes besiddelse – også er i
moderselskabets besiddelse, fordi moderselskabet forestår levering og
fakturering.
De eksisterende agenter, som moderselskabet vil indgå nye
aftaler med i fremtiden, har ikke afståelsesret, dvs. ejer ikke goodwill,
herved TfS 1993.371 ØLD og TfS 1999.84 HD, og moderselskabets
”genbrug” af
agenter kan derfor heller ikke sidestilles med erhvervelse af virksomhed fra
det udenlandske datterselskab. Når dette må anses at gælde for agenterne, må
det samme desto mere gælde i relation til medarbejdere, der p.t. er ansat i
datterselskaberne, men som tilbydes nyansættelse i moderselskabet.
Ud over enkeltaktiverne bestående af lejekontrakter, indretning
af lejede lokaler og debitortilgodehavender, så er det, der reelt overføres,
alene kontakten til de personer, der tidligere har udøvet salgsaktiviteter på
det respektive udenlandske marked. En sådan kontaktformidling kan ikke
sidestilles med overdragelse af hel eller delvis virksomhed. For
moderselskabet
kan situationen derfor ikke betragtes som, at noget er overtaget fra
datterselskaberne,
men må derimod, netop fordi der er tale om nyindgåelse af aftaler med
uafhængige tredjemænd, anses for moderselskabets egen etablering af en ny
aktivitet.
Til støtte for, at der ikke skal ske fuld genbeskatning af
underskud i det foreliggende tilfælde, er det i øvrigt anført, at dette vil
være i strid med reglernes baggrund og formål, herunder er gengivet uddrag af
et af Skatteministeriet udarbejdet notat vedrørende L 118, side 8, som
ligeledes er fremlagt under sagens behandling for Landsskatteretten, uddrag
af
cirkulære nr. 82 af 29. maj 1997, punkt 6.5.3.4.2., samt uddrag af
Skatteministeriets kommentar til høringssvar gengivet under lovforslag L
236
(senere lov nr. 453 af 31. maj
2000).
Ligningsrådet har ved den påklagede afgørelse, i
overensstemmelse med Told- og Skattestyrelsens indstilling og begrundelse,
besvaret spørgsmål 1 bekræftende, mens spørgsmål 2 og 3 er besvaret
benægtende.
Der er henvist til, at A A/S i nærværende sag overvejer at
likvidere et antal udenlandske datterselskaber, hvorefter disses funktion
(salgsaktiviteter) i stedet primært ønskes varetaget direkte af A A/S gennem
selvstændige handelsagenter, som er tidligere ansatte i de udenlandske
datterselskaber. Hvis enkelte af de tidligere ansatte i de udenlandske
datterselskaber
ikke ønsker at fungere som selvstændige handelsagenter, kan der eventuelt
blive
tale om egentlig ansættelse i A A/S. A A/S overtager en række aktiver fra
datterselskaberne, nemlig varedebitorer, lejekontrakter og hertil hørende
indretning af lejede lokaler. Herudover sker der ifølge det oplyste ingen
overdragelse af aktiver og passiver til A A/S. A A/S er selv i besiddelse af
et
kundekartotek identisk med datterselskabernes, hvorfor der ikke sker
overdragelse heraf. Øvrige aktiver og passiver hos datterselskaberne
realiseres
ved likvidationerne. De af datterselskabernes ansatte, som ikke afskediges
ved
likvidationerne, tilknyttes A A/S, primært som selvstændige handelsagenter,
sekundært som almindeligt ansatte, i det omfang de pågældende ønsker dette.
Vedrørende spørgsmålet - om dette efter en konkret vurdering må
betragtes som ”overførsel”
eller
”afhændelse” af datterselskabernes virksomhed til A A/S, således at
der skal
ske fuld genbeskatning af underskud i medfør af ligningslovens § 33 E, stk. 2
eller 3, jf. stk. 1 – er det opfattelsen, at det, der overføres fra
datterselskaberne til moderselskabet, er en koncern-funktion, nemlig
varetagelsen af salget af koncernens produkter. Selvom moderselskabets
videreførelse af datterselskabernes tidligere aktiviteter sker i ændret form,
er det i realiteten den samme aktivitet, der nu skal varetages af
moderselskabet. Den fulde genbeskatning findes ikke at kunne undgås ved at
ændre de formelle rammer for den overtagne virksomhed. De påtænkte
dispositioner
findes derfor efter en konkret vurdering at måtte betragtes som overførsel
eller afhændelse af virksomhed i relation til ligningslovens § 33 E, stk. 2
og
3.
Det klagende selskabs repræsentant har nedlagt påstand om, at
genbeskatning ved likvidation af de fire udenlandske datterselskaber skal ske
begrænset efter ligningslovens § 33 E, stk. 3, idet det er gjort gældende, at
de overvejede dispositioner, inkl. salgsdispositioner, i forbindelse med
datterselskabernes likvidation ikke kan sidestilles med hel eller delvis
virksomhedsoverdragelse.
Synspunktet, at der fra datterselskaberne overføres en
koncern-funktion til moderselskabet, som efter en konkret vurdering betragtes
som en overførsel eller afhændelse af virksomhed i relation til
ligningslovens
§ 33 E, stk. 2 og 3, således at der indtræder fuld genbeskatning, findes at
være i strid med indholdet af ligningslovens § 33 E.
Datterselskaberne må karakteriseres på samme måde som agenter,
og i forbindelse med likvidationen overføres således ingen
salgsfunktion/kundekreds
til moderselskabet. Moderselskabet - som også hele tiden har haft en
selvstændig salgsaktivitet gennem selvstændige salgsagenter på forskellige
udenlandske markeder
(Finland, UK,
Irland og Østrig) - findes som udgangspunkt også at besidde rettigheden til
en
koncern-funktion (eksempelvis en salgsfunktion). Uden samarbejdsaftalen, som
danner rammerne for datterselskabernes salg i eget navn af moderselskabets
varer på de udenlandske markeder, havde datterselskaberne ikke mulighed for
at
kræve leverancer fra moderselskabet, da de konkurrenceretlige regler ikke
gælder koncerninterne forhold. Samarbejdsaftalen løber også alene i en
begrænset periode, jf. aftalens pkt. 9, således at der herefter skal indgås
nye
aftaler, hvis salgsretten skal bevares. Ved etableringen af datterselskaberne
er der ikke købt goodwill eller varemærker fra moderselskabet, som derfor
også
fortsat ejer ”virksomheden”, men fra denne virksomhed har
moderselskabet
uddelegeret salgsopgaven. Når datterselskabernes ret til at sælge på markedet
ophører, f.eks. fordi samarbejdsaftalen ikke bliver fornyet på grund af
datterselskabernes likvidation, overdrages der derfor heller ikke nogen
virksomhed tilbage til moderselskabet. Det er uden betydning, at
likvidationerne af datterselskaberne naturligt indebærer udlodning af deres
kundekartoteker, da det er moderselskabet, der har ejerskabet til
datterselskabernes kundekredse, og som også er i besiddelse af et opdateret
kundekartotek. Der er henvist til Højesterets dom i TfS 2001.231 og
Ligningsrådets afgørelser i TfS 2000.347 og TfS 2000.392. I øvrigt er henvist
til Landsskatterettens kendelse i SKM 2002.36 LSR/TfS 2002.166.
Realiteten i de ønskede likvidationer er alene, at
datterselskaberne formidler kontakt mellem moderselskabet og sælgerne i
datterselskabet. Afhængigt af, hvorvidt de pågældende personer vælger at lade
sig tilknytte moderselskabet, vil der således alene være tale om overførsel
af
personer. Personer kan ikke være bærere af goodwill alene, og heller ikke
dette
forhold bør derfor tale for, at der sker virksomhedsoverdragelse.
Når Ligningsrådet i den påklagede afgørelse baserer sin
argumentation på et ikke eksisterende begreb ”koncern-funktion”, må
hel eller
delvis virksomhedsoverdragelse alene skyldes, at moderselskabet ønsker at
afsætte sine produkter på de berørte markeder efter datterselskabernes
likvidation. Der findes at være tale om en betydelig udvidelse af det
skatteretlige virksomhedsbegreb, hvis der heri ligger, at det afgørende alene
er, at et selskab i en koncern udøver de samme funktioner som det selskab der
likvideres. I princippet udstrækkes reglens anvendelsesområde så meget, at
det
skaber en begrænsning af eller en fratagelse af moderselskabets muligheder
for
at disponere over egne forhold uafhængigt af datterselskaberne, hvilket
ligger
langt ud over ordlyden af bestemmelsen.
Der er heller ikke belæg for at anlægge en realitetsbetragtning
med den følge, at A A/S fratages retten til
at blive beskattet efter reglens indhold. Det kan ikke af formålet med
ligningslovens § 33 E udledes, at der foreligger virksomhedsoverdragelse, når
et moderselskab udvider sin egen aktivitet til markeder, hvor der tidligere
har
opereret datterselskaber. Endvidere indebærer ændringen ingen risiko for
krænkelse af formålet med ligningslovens § 33 E i det foreliggende tilfælde,
hvor der ikke er tale om, at en eventuel fremtidig bæredygtig aktivitet
flyttes
ud af sambeskatningen. Dels likvideres datterselskaber, fordi deres drift
ikke
er bæredygtig. Dels vil aktiviteterne fortsat være skattepligtige hos
moderselskabet. For A A/S er der således ikke tale om at undgå en berettiget
genbeskatning af underskud. Skal der anlægges en realitetsbetragtning, så bør
den snarere være, at de skattemæssige forhold for aktiviteterne er fuldt ud
sammenlignelige med forholdene for aktiviteterne i et dansk selskab, nemlig
at
der opnås endeligt fradrag for underskud, mens enhver fremtidig indkomst
beskattes.
Landsskatteretten
udtaler:
Af ligningslovens § 33 E, stk. 1. 1. punktum, fremgår, at hvis
et udenlandsk selskab, som udtræder af sambeskatning efter
selskabsskattelovens
§ 31, i sambeskatningsperioden har haft underskud, som er fradraget i andre
selskabers skattepligtige indkomst, og som ikke modsvares af senere års
overskud, forhøjes moderselskabets skattepligtige indkomst med et tilsvarende
beløb i det indkomstår, hvor selskabet udtræder af sambeskatningen. Ifølge
ligningslovens § 33 E, stk. 2, 1. punktum, finder stk. 1. 1. punktum, bl.a.
tilsvarende anvendelse, hvis et udenlandsk sambeskattet selskab helt eller
delvis afhænder virksomheden til et koncernforbundet selskab.
Af ligningslovens § 33 E, stk. 3, fremgår, at hvis
sambeskatningen ophører bl.a. som følge af datterselskabets konkurs eller
likvidation - uden at datterselskabets virksomhed helt eller delvis overføres
til koncernforbundne selskaber - medregnes højst et beløb svarende til den
fortjeneste, som datterselskabet ville have opnået ved ophør af virksomhed og
salg til handelsværdi af aktiver, der er i behold hos selskabet ved udløbet
af
det sidste indkomstår under sambeskatningen, med tillæg af et beløb svarende
til skattefri udbytter og aktieavancer hidrørende fra det udenlandske selskab
i
de seneste fem år af sambeskatningsperioden.
Ved vurderingen af, om afhændelse af aktiver i relation til
ovennævnte bestemmelser anses for at være hel eller delvis afhændelse af
virksomhed, tages udgangspunkt i den almindelige skatteretlige forståelse af
begrebet ”virksomhed”, og det beror på en konkret vurdering, om
det, der
afhændes, må anses for at være helt eller delvis afhændelse af virksomhed,
jf.
herved cirkulære nr. 82 af 29. maj 1997 om international beskatning, pkt.
6.5.3.4.2. og pkt. 6.5.3.5.
Det må lægges til grund, at det ved besvarelsen af spørgsmålene
1 – 3 er forudsat, at den salgsaktivitet - som A A/S´s 4 datterselskaber
beliggende i hhv. Holland, Sverige, Norge og Tyskland hidtil har udøvet i
eget
navn i de respektive lande – i forbindelse med den påtænkte likvidation
af
datterselskaberne forudsættes videreført af moderselskabet, herunder som
udgangspunkt alene via selvstændige handelsagenter, som handler i
moderselskabets navn.
Det findes herefter tillige ud fra det i sagen oplyste at måtte
lægges til grund, at det enkelte udenlandske datterselskabs salgsaktivitet -
inklusive den hertil knyttede kundekreds på det udenlandske marked - må anses
for at overgå fra datterselskabet til moderselskabet i forbindelse med
likvidationen af datterselskabet. Det bemærkes herved, at den mellem
moderselskabet og det enkelte datterselskab indgåede samarbejdsaftale ikke
findes at kunne begrunde, at kundekredsen knyttet til datterselskabets
salgsaktivitet tilhører moderselskabet. Det er i denne forbindelse uden
betydning, at moderselskabet også har et kartotek over det enkelte
datterselskabs
kunder, fordi moderselskabet forestår fakturering og levering til kunderne.
Den
omstændighed, at moderselskabet via sit ejerskab af datterselskaberne har den
bestemmende
indflydelse over
datterselskaberne, herunder også aktiviteten i disse, kan ligeledes ikke kan
begrunde, at salgsaktivitetens kundekreds tilhører moderselskabet.
Retten finder herefter, at der i relation til genbeskatning af
underskud efter ligningslovens § 33 E ved likvidationen af de nævnte 4
udenlandske datterselskaber, jf. nærmere spørgsmålene 1 – 3, er tale om
”afhændelse af virksomhed” til moderselskabet.
Ligningsrådets bindende forhåndsbesked af 23. oktober 2001
stadfæstes derfor, hvilket er tiltrådt af Told- og Skattestyrelsen.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Prøvelse af kendelse om, hvorvidt et uudnyttet underskud i forbindelse med en selskabsfusion kan anses som bortfaldet Domsdatabasen · 29. januar 2014
- Sagen om, hvorvidt SKAT i medfør af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, jf. stk. 2, § 27, stk. 1, nr. 7, eller § 27, stk. 1, nr. 8, er forpligtet til at imødekomme TDC A/S’ anmodning om genoptagelse af selskabets skatteansættelse for indkomstår Domsdatabasen · 3. december 2021
- Genbeskatning af underskud Retsinformation · 20. juli 2007
- Genbeskatning af uudnyttede negative indkomster i udenlandsk datterselskab, jf. den dagældende ligningslovs § 33 E, stk. 2 Landsskatteretten · 13. februar 2009
- Hvordan indkomsten skal opgøres i et britisk datterselskab, der beskattes efter skyggesambeskatningsreglerne i § 15, stk. 8, i lov nr. 426 af 6. juni 2005 Landsskatteretten · 10. marts 2009
- Behandling af fremført underskud samt ansættelse af genbeskatningssaldo Landsskatteretten · 1. marts 2010
Lignende dokumenter
- Genbeskatning af underskud afhændelse eller overførsel af virksomhed Retsinformation · 25. februar 2002
- Landsskatteretskendelse vedr. Genbeskatning af underskud - koncernforbundne selskaber - bindende forhåndsbesked Retsinformation · 19. marts 2007
- Prøvelse af kendelse om, hvorvidt et uudnyttet underskud i forbindelse med en selskabsfusion kan anses som bortfaldet Domsdatabasen · 29. januar 2014
- Landsskatteretskendelse vedr. Genbeskatning af underskud ved overdragelse af udenlandsk datterselskabs virksomhed til dansk filial - bindende forhåndsbesked Retsinformation · 16. juli 2007
- Landsskatteretskendelse af 15. oktober 2002 vedr. Koncernforhold genbeskatning af underskud Retsinformation · 19. september 2003
- Landsskatteretskendelse vedr. behandling af fremført underskud - ansættelse af genbeskatningssaldo Retsinformation · 7. maj 2010