Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse vedr. glødelampeafgift af lejede lyskæder

KEN nr 9155 af 13/02/2004Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet24. marts 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse vedr. glødelampeafgift af lejede

lyskæder

Klagen skyldes, at regionen har anset A/S A for pligtig at

betale glødelampeafgift af indførte lyskæder, og ikke berettiget til at få

godtgjort glødelampeafgiften.

Det fremgår af sagen, at A/S A (forlystelsespark) hvert år

til brug for A’s julemarked anvender et stort antal lyskæder. I

forbindelse med

A’s julemarked i 2001 lejede A hos en amerikansk udlejer et antal

lyskæder, som

efterfølgende skulle returneres til den amerikanske udlejer. Fysisk er

lyskæderne sendt til Danmark fra Hong Kong og efter endt brug returneret til

Hong Kong.

De omhandlede lyskæder ankom i september 2001 til Danmark,

hvor de blev angivet til fortoldning til fri omsætning.

Repræsentanten har oplyst, at A i forbindelse med

nedtagningen har været nødt til at klippe lyskæderne over enkelte steder for

at

lette nedtagningen. Lyskæderne vil efter returneringen blive loddet sammen og

siden udlejet til tilsvarende formål.

Told- og skatteregionen har ved den påklagede afgørelse

anset A for pligtig at betale glødelampeafgift på 262.500 kr. af de

omhandlede

lyskæder. Regionen har herved ikke anset A for berettiget til at indføre

lyskæderne efter reglerne om midlertidig indførsel eller til at udføre

lyskæderne efter reglerne om afgiftsgodtgørelse. A er anset for forpligtet

til

at betale afgift af glødelamper for lyskæderne, uanset om selskabet

registreres

som varemodtager eller oplagshaver, og ikke berettiget til at opnå

Læs alt

afgiftsfritagelse for varer, der har været anvendt her i landet.

Regionen har som begrundelse for afgørelsen anført, at der

skal betales afgift af glødelamper, der indføres fra udlandet, og at det

ingen

betydning har for pligten hertil, om varerne købes eller lejes. Regionen har

bemærket, at virksomheder, der indfører afgiftspligtige varer, har pligt til

at

lade sig registrere hos ToldSkat enten som varemodtager eller som oplagshaver

efter lov om forskellige forbrugsafgifter. Regionen har bemærket, at valget

ikke har betydning for betaling af afgiften af glødelamper i denne sag. En

virksomheds forbrug af egne varer sidestilles således med udlevering, jf.

afsnit A.7.1.1 i Punktafgiftsvejledningen. Når virksomheden har brugt

varerne,

kan de ikke tilbageføres i afgiftsregnskabet.

Regionen har videre anført, at varemodtagere i visse

tilfælde kan få afgiften godtgjort, når varernes leveres til udlandet, jf.

afsnit A.8.2 i Punktafgiftsvejledningen. Det er en betingelse for at få

godtgørelse, at varerne skal være i uforandret stand som gode og forsvarlige

handelsvarer. Dette vil sige, at varerne ikke må være brugt i virksomheden

eller hos virksomhedens kunder.

A’s repræsentant har over for Landsskatteretten fremsat

principal påstand om, at A ikke skal betale glødelampeafgift af de indførte

lyskæder. Subsidiært har repræsentanten fremsat påstand om, at A er

berettiget

til at få godtgjort betalt glødelampeafgift, når lyskæderne efter brug

udføres

af Danmark.

Repræsentanten har anført, at lyskæderne ikke skulle være

angivet til fri omsætning, men derimod til proceduren for midlertidig

indførsel.

Repræsentanten har til støtte for den principale påstand

bl.a. anført, at en bevilling til midlertidig indførsel indebærer, at A ikke

skal betale glødelampeafgift af lyskæderne, jf. § 24, stk. 2, i

forbrugsafgiftsloven. Hvis S ikke kan få bevilling til midlertidig indførsel

af

lyskæderne, skal/kan A registreres som oplagshaver efter

forbrugsafgiftslovens

§ 14 a, stk. 1, da A modtager afgiftspligtige varer fra udlandet. En

registrering som oplagshaver indebærer, at den registrerede virksomhed kan

modtage afgiftspligtige varer fra udlandet uden at afgiftsberigtige disse,

jf.

forbrugsafgiftslovens §

14a.

Repræsentanten har anført, at punktafgiftsvejledningens

afsnit om, at en virksomheds forbrug af egne varer sidestilles med udlevering

og derfor er afgiftspligtig, ikke er i overensstemmelse med

forbrugsafgiftsloven. Det fremgår således af forbrugsafgiftslovens § 14 a,

stk.

2, at en oplagshaver skal betale glødelampeafgift i forbindelse med varernes

udlevering.

Dette medfører, at A principielt skal betale afgift, når lyskæderne

tilbageleveres til den amerikanske udlejer. Imidlertid udføres lyskæderne af

Danmark, hvorfor tilbageleveringen kan ske uden afgiftsbetaling, jf.

forbrugsafgiftslovens § 24, stk. 1. Efter denne bestemmelse er registrerede

virksomheders levering af varer til udlandet således fritaget for afgift.

Repræsentanten har videre anført, at det ingen steder i

forbrugsafgiftsloven fremgår, at virksomheder skal betale afgift af varer,

der bruges/anvendes

i virksomheden, og der er således ikke hjemmel til at kræve afgift af varer,

der forbruges i virksomheden. Det forhold, at det fremgår af

punktafgiftsvejledningen, at der skal betales afgift af varer, der forbruges

i

virksomheden, er ikke tilstrækkelig hjemmel, idet opkrævning af skatter og

afgifter kræver en klar lovhjemmel, jf. grundlovens § 43.

Repræsentanten har henvist til, at det fremgår positivt af

en række andre afgiftslove, bl.a. vin- og spiritusafgiftsloven,

chokoladeafgiftsloven og emballageafgiftsloven, men ikke af

forbrugsafgiftsloven, at forbrug/anvendelse af afgiftspligtige varer i en

registreret virksomhed skal sidestilles med udlevering. Han anførte dertil,

at

når man i disse love direkte har fastsat regler om, at forbrug udløser

afgiftspligt, viser det, at det kræver en direkte hjemmel til at lade forbrug

af egne varer udløse afgiftspligt. I modsat fald havde disse bestemmelser

ikke

været nødvendige.

Som eksempel har repræsentanten angivet, at ved en ændring

af pvc-afgiftsloven, (L 68

af 27.

oktober 1999), er der i § 6, stk. 2, indsat en regel om forbrug af egne

varer.

Endvidere er der en definition af eget forbrug. Hvis ikke § 6, stk. 2, var

indsat, havde der ikke været hjemmel til at pålægge afgift efter

pvc-afgiftsloven ved forbrug af egne varer. Ligeledes er der ved L 90 af 2.

juni 1998 om ændring af emballageafgiftsloven foreslået en § 4, stk. 2, om at

forbrug af egne varer sidestilles med udlevering. Ved den endelige lov kom

bestemmelsen

til at fremgå af § 4, stk. 1, hvoraf fremgår ..”eller virksomhedens

forbrug af

egne varer”. Han har tillige henvist til L 70 af 28. oktober 1992 om

affald og

råstof, hvor justitsministeriet tidligere havde udtalt, at det ikke var i

overensstemmelse med grundlovens § 43, at ministeriet fastsætter regler om

fritagelser og pligter.

Han har dertil anført, at også en række domme og afgørelser

støtter dette fortolkningsprincip, om at der skal være direkte hjemmel for at

afgiftspligten udløses. Han har herved henvist til TfS 2003.155H og TfS

1995.556

TSS.

Endelig har repræsentanten anført, at ToldSkats

vejledningsmateriale ingen retskraft har. De retningslinier, der er indeholdt

heri, kan kun binde myndighederne selv og kun i det omfang, retningslinierne

er

i overensstemmelse med loven.

Til støtte for den subsidiære påstand har repræsentanten

anført, at ordlyden af bestemmelsen i forbrugsafgiftslovens § 24, stk. 1, 2.

pkt. indebærer en ubegrænset adgang til afgiftsgodtgørelse af varer, der

udføres til udlandet. Der er således ikke hjemmel til at stille krav om, at

varerne udføres i uforandret stand og som gode og forsvarlige handelsvarer.

Repræsentanten har dertil anført, at lyskæderne rent faktisk

genudføres som gode og forsvarlige handelsvarer, hvilket bl.a. ses af, at

lyskæderne af udlejer genudlejes efter returneringen til denne. Hertil

kommer,

at ”uforandret stand og som gode og forsvarlige handelsvarer” må

fortolkes

derhen, at der ikke gives godtgørelse for ukurante varer.

Landsskatteretten

skal udtale:

Efter forbrugsafgiftslovens § 3, stk. 1, svares der afgift

af elektriske glødelamper.

Forbrugsafgiftslovens § 14 a (lovbekendtgørelse nr. 638 af

21. august 1998) har følgende ordlyd:

”Stk. 1. Virksomheder, der fremstiller eller fra udlandet

modtager afgiftspligtige varer, skal registreres hos de statslige told- og

skattemyndigheder. Til de registrerede virksomheder udstedes et bevis for

registreringen.

Stk. 2. Afgiften svares ved varernes udlevering fra de

registrerede virksomheder.

Stk. 3. Registrerede virksomheder er berettiget til uden at

afgiften er berigtiget, fra andre registrerede virksomheder eller fra

udlandet

at modtage afgiftspligtige varer.

Stk. 4. ( )”

Det følger af forbrugsafgiftslovens § 16 a, at ved indførsel

af varer fra steder uden for EU

svares

afgiften ved indførsel medmindre varerne indføres efter reglerne i § 14 a.

Landsskatteretten finder i overensstemmelse med regionen, at

A er forpligtet til at svare glødelampeafgift af de omhandlede lyskæder,

uanset

om A registreres som oplagshaver efter forbrugsafgiftslovens 14, a, stk.

1.

Efter forbrugsafgiftslovens § 14 a,

stk. 2, svares afgiften således ved varernes udlevering fra de registrerede

virksomheder. Retten finder, at lyskæderne ved overgang til anvendelse i

virksomheden må anses for udleveret i henhold til § 14 a, stk. 2. Retten

fortolker herved bestemmelsen således, at udlevering fra de registrerede

virksomheder også omfatter udlevering fra virksomhedens/oplagshaverens lager

med henblik på anvendelse i virksomheden.

Forbrugsafgiftslovens

§ 24 har følgende ordlyd:

”Stk. 1. Afgiftspligtige varer, der af registrerede

virksomheder leveres til udlandet, er fritaget for afgift. De statslige told-

og skattemyndigheder kan meddele bevilling til godtgørelse af afgiften af

afgiftsberigtige varer, der erhvervsmæssig udleveres til udlandet.

Afgiftsbeløb

på under 50 kr. udbetales ikke.

Stk. 2. Der er afgiftsfrihed for varer, der indføres eller

modtages fra udlandet, i samme omfang og under tilsvarende betingelser som er

fastsat for afgiftsfrihed efter merværdiafgiftslovens § 36, stk. 1, nr. 1-3.

Stk. 3 ( )”

Efter merværdiafgiftslovens § 36, stk. 1, nr. 1-3, er

indførsel af varer fra steder uden for EU fritaget for afgift, når der er

toldfrihed ved midlertidig indførsel, når indførslen sker i overensstemmelse

med EF´s regler om afgiftsfrihed ved indførsel eller når den samlede værdi

ved

erhvervsmæssige forsendelser ikke overstiger 80 kr.

A har ikke opnået tilladelse til midlertidig indførsel af de

pågældende lyskæder, hvorfor der ikke er afgiftsfrihed for lyskæderne efter

forbrugsafgiftslovens

§ 24, stk. 2.

Landsskatteretten finder endvidere, at det for at opnå

afgiftsgodtgørelse efter forbrugsafgiftslovens § 24, stk. 1 er en betingelse,

at det er nøjagtig den samme vare, der udleveres til udlandet, som tidligere

er

blevet afgiftsberigtiget. De omhandlede lyskæder har været anvendt af A i

forbindelse med julemarkedet 2001, og retten finder således ikke at

lyskæderne

efter denne anvendelse i afgiftsmæssig henseende kan karakteriseres som

nøjagtig den samme vare. A er således ikke berettiget til afgiftsgodtgørelse

efter forbrugsafgiftslovens § 24, stk. 1.

Landsskatteretten stadfæster derfor told- og skatteregionens

afgørelse.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter