Spring til indhold

Retsinformation

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 40/2003

KEN nr 9439 af 13/08/2003Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet20. august 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 40/2003

[En mand – K]

har klaget til Pressenævnet over en artikel

bragt i Midtjyllands Avis

den 22. januar 2003

, idet han

mener, at god presseskik er tilsidesat.

Der er endvidere klaget over, at bladet

har afvist at bringe et genmæle.

Artiklen, der havde overskriften ”

Rejsekrak i Silkeborg kan få efterspil

” og underoverskriften ”Rejsegarantifonden

overvejer en mulig sag mod indehaveren af det konkursramte Aros Rejser”,

var

sålydende:

”Aros Rejser er på banen igen – i nyt ejerskab. Nortlander Tours

ApS, Vejle, har efter Silkeborg-bureauets konkurs i oktober købt

kundekartoteket og navnet og opdelt sine aktiviteter, hvorefter alle

skirejser

er placeret på kontoret i Vejle og Aros Rejser i en nyåbnet filial i

København.

I sit første katalog, som netop er udsendt, skriver det ny Aros

Rejser, at selskabet har fået andet logo og en mere tidssvarende profil.

Går ny tid i møde

”Vi vil gerne gå en ny tid i møde, hvor vi signalerer forandring

og dynamik. Strukturelle forandringer og ændringer i ejerkredsen har

bevirket,

at vi nu står endnu stærkere rustet til den øgede konkurrence og de

udfordringer, vi dagligt møder i rejsebranchen.

Udover vores velfungerende kontor i Jylland har vi nu fået

Læs alt

mulighed for at åbne en filial i centrum af København og således være til

rådighed for rejsende i hele landet”.

- Kataloget omfatter storbyferier med fly, bus eller i egen bil.

Desuden indgår Balatonsøen i Ungarn og badebyer ved Adriaterhavet i

programmet,

fortæller bureauchef

Stefan

Nielsen, København.

- Vi har valgt at videreføre navnet Aros Rejser og holder dette

bureau klart adskilt fra Nortlander Tours, som primært tager sig af skirejser

og desuden af et enkelt sommerferiemål, nemlig Korsika.

Kunne ikke betale

Det daværende Aros Rejser ApS, Nørretorv 8, Silkeborg, blev 8.

oktober i fjor erklæret konkurs af skifteretten i Silkeborg på grundlag af en

begæring, indgivet af Rejsegarantifonden, fordi bureauet havde meddelt, at

egenkapitalen var tabt og en fortsættelse af driften ikke mulig.

Aros Rejsers indehaver, [K], så sig ikke i stand til at

gennemføre allerede solgte rejsearrangementer fra og med 5. oktober. 450

kunder

havde forudbetalt for deres rejse og fik deres penge dække af fonden.

Advokat

Ole

Borch fra advokatfirmaet Bech-Bruun

Dragsted, København, blev udpeget til kurator.

Fik penge tilbage

En del af det praktiske arbejde efter konkursen er blevet udført

af advokat

Lars

Bentsen fra advokatfirmaets

Århus-kontor.

Han oplyser, at Rejsegarantifondens ledelse fortsat overvejer,

om der skal foretages retslige skridt mod Aros Rejsers indehaver. Denne havde

umiddelbart op til konkursen fastslået overfor fonden, at den

garantistillelse,

han havde stillet som sikkerhed for rejsernes gennemførelse, var for stor i

forhold til omsætningen. Derfor fik han af fonden udbetalt et endnu ikke

nærmere oplyst beløb.

14 dage senere kom konkursen, og fonden konstaterede, at dens

krav mod firmaet var væsentligt større end garantistillelsen.

Så i givet fald vil man søge at få tabet dækket hos det krakkede

Silkeborg-rejsebureaus indehaver.”

Ved brev af 31. januar 2003 gjorde klager over for bladet

gældende, at bladet havde handlet i strid med god presseskik og anmodede

samtidig bladet om at bringe et genmæle i forhold til følgende udsagn:

- ”Rejsegarantifonden overvejer en mulig sag mod indehaveren af

det konkursramte Aros Rejser”,

- ”Aros Rejsers indehaver, [K], så sig ikke i stand til at

gennemføre allerede solgte rejsearrangementer fra og med 5. oktober”

- ”Fik penge tilbage” og

- ”Han oplyser, at Rejsegarantifondens ledelse fortsat

overvejer, om der skal foretages retslige skridt mod Aros Rejsers indehaver.

Denne havde umiddelbart op til konkursen fastslået overfor fonden, at den

garantistillelse, han havde stillet som sikkerhed for rejsernes

gennemførelse,

var for stor i forhold til omsætningen. Derfor fik han af fonden udbetalt et

endnu ikke nærmere oplyst beløb. 14 dage senere kom konkursen, og fonden

konstaterede, at dens krav mod firmaet var væsentligt større end

garantistillelsen. Så i givet fald vil man søge at få dækket tabet hos det

krakkede Silkeborg-rejsebureaus indehaver.”

Ved brev af 5. februar 2003 afviste bladet at have handlet i

strid med god presseskik. Bladet afviste endvidere at bringe et genmæle.

Ved brev af 18. februar 2003 rettede klager på ny henvendelse

til bladet om sagen.

Ved brev af 19. februar 2003 besvarede bladet klagers

henvendelse. Hverken i dette brev eller i brevet af 5. februar 2003 var der

givet klagevejledning i forhold til spørgsmålet om genmæle.

Ved brev af 13. marts 2003 fremkom klager med sine kommentarer

til bladets brev af 19. februar 2003.

Klageren har anført, at der i artiklen er bragt en række

ærekrænkende udsagn, og at bladet ikke har fremlagt dokumentation for de deri

indeholdte påstande. Ved at bringe urigtige oplysninger har bladet handlet i

strid med punkt A.1. i de vejledende presseetiske regler. Der er endvidere

tale

om meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, hvorfor bladet tillige har

tilsidesat punkt B.1.

Klageren har i den forbindelse anført, at der er ikke i brevet

af 9. oktober 2002 fra Rejsegarantifonden er belæg for de oplysninger, som

der

er klaget over. Selv om det er korrekt, at det i midten af februar 2003 ikke

var afgjort, om der skulle foretages retslige skridt, og at fonden altid i

sådanne sager overvejer, om der skal tages retslige skridt, må det

konstateres,

at det intet sted i Rejsegarantifondens brev af 14. februar 2003 fremgik, at

overvejelserne angik klagers person. Postulatet står derfor for bladets egen

regning. Det skal samtidig understreges, at klager ikke har fået penge fra

Rejsegarantifonden, hvilket dokumenteres ved breve af 27. januar 2003 fra

henholdsvis advokatfirmaet Bech-Bruun Dragsted og Rejsegarantifonden. Dette

til

trods hævder bladet fortsat, at det er en sproglig fortolkning, om klager

skulle have fået penge udbetalt eller ej, hvilket klager må tage kraftig

afstand fra.

Klageren har videre anført, at oplysningerne om, at han skulle

have begået et retsstridigt forhold i forbindelse med Aros Rejsers konkurs,

er

af en sådan karakter, at de burde være efterprøvet i særlig grad, blandt

andet

ved forelæggelse for ham, jf. punkt A.3. Bladet tilbød den 19. februar 2003

klager at bringe et indlæg på betingelse af, at der blev oplyst nogle i

forhold

til genmælet uvedkommende oplysninger. Dette kunne klager ikke acceptere,

idet

det ikke ville give ham genoprejsning for de ærekrænkende udtalelser.

Klageren har endelig anført, at bladet har tilsidesat punkt

C.7., eftersom artiklen indeholder påstande om, at der skulle være et

retsligt

efterspil under overvejelse mod klager. Der er hverken rejst sigtelse eller

tiltale, og bladet burde derfor have udvist varsomhed i denne situation i

lighed med de presseetiske reglers bestemmelser om behandling af en

politianmeldelse.

Bladet har i forhold til udsagnet om, at klager ikke så sig i

stand til at gennemføre allerede solgte rejsearrangementer fra og med den 5.

oktober, henvist til Rejsegarantifondens brev af 9. oktober 2002 til

rejsebureauets kunder, hvori det hedder: ”Begæringen blev indgivet,

fordi Aros

Rejser Aps havde meddelt fonden, at selskabets egenkapital var tabt, og at

reetablering ikke var mulig, hvorfor Aros Rejser ikke så sig i stand til at

gennemføre allerede solgte rejsearrangementer fra og med 5. oktober

2002”.

Bladet har endvidere anført, at man på baggrund af udtalelser

fra advokat

Lars

Bentsen, der varetager kurators

interesser, i artiklen oplyste, at Rejsegarantifondens ledelse fortsat

overvejer, om der skal foretages retslige skridt imod klager, hvilket igen

bekræftedes af Rejsegarantifonden i brev af 14. februar 2003 til klager.

Artiklen havde overskriften ”Rejsekrak i Silkeborg kan få

efterspil”. Det er i

den forbindelse væsentlig at understrege brugen af orden ”kan”.

Bladet har videre anført, at bladet i brev af 19. februar 2003

til klager medgav, at det kunne være en sproglig fortolkning, om der fysisk

blev udbetalt penge til ham, eller om nedskrivningen af garantistillelsen

udelukkende ville komme hans bankforbindelse til gode. Derfor tilbød bladet

at

bringe et indlæg, hvor han kunne få lejlighed til at gøre opmærksom på, at

han

ikke havde fået udbetalt penge fra Rejsegarantifonden, men at fonden på hans

foranledning 14 dage før konkursen havde foretaget en nedskrivning af

garantien, stillet af Nordea, hvilket ifølge Rejsegarantifondens egen

pressemeddelelse vil medføre en udgift for fonden på 600.000 kr. i

forbindelse

med konkursen. Klagers eneste reaktion herpå var at udbede sig kopier af

Rejsegarantifondens officielle skrivelser af 9. oktober 2002, idet han mente,

at bladet havde citeret ham ukorrekt.

På baggrund af de foreliggende oplysninger fra både

Rejsegarantifonden og kurator må det klart afvises, at god presseskik er

tilsidesat, og at bladet ikke har givet klager mulighed for at fremføre sin

version af sagen.

Bladet har endelig oplyst, at Rejsegarantifonden nu har bedt

kurator om at undersøge, om der er foretaget omstødelige dispositioner, som

nødvendiggør, at der foretages retslige skridt.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Axel

Kierkegaard, Bo Maltesen, Tage Clausen og Kirsten Dyregaard.

Pressenævnet udtaler:

Det fremgår af medieansvarslovens § 34, stk. 2, at en klage over

tilsidesættelse af god presseskik senest 4 uger efter offentliggørelsen kan

rettes til det pågældende massemedie, og at mediets afgørelse kan indbringes

for Pressenævnet senest 4 uger efter, at den er kommet frem til klageren.

Ved breve af 5. og 19. februar 2003 afviste bladet klage over

tilsidesættelse af god presseskik sendt til bladet ved breve af 31. januar og

18. februar 2003. Ved brev af 13. marts 2003 kommenterede klager bladets brev

af 19. februar 2003. Bladet besvarede ikke dette brev. Da klagen er modtaget

i

Pressenævnet den 28. marts 2003, er klagefristen i forhold til spørgsmålet om

tilsidesættelse af god presseskik overskredet, og denne del af klagen afvises

derfor.

Det fremgår af § 40, stk. 1, at afslag på genmæle snarest muligt

skriftligt skal meddeles den, der har anmodet om genmæle, med oplysning om,

at

afslaget kan indbringes for Pressenævnet senest 4 uger efter, at afslaget er

kommet frem. Nævnets adresse skal samtidig oplyses. Da bladet ikke har givet

den klagevejledning, som følger af loven, og som er af væsentlig betydning

for,

at en klage kan indgives rettidigt, behandler nævnet spørgsmålet om genmæle.

Det fremgår af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at en anmodning

om genmæle over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at

påføre

nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er bragt i et

massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er

utvivlsom.

Udsagnet om, at klager ikke så sig i stand til at gennemføre

allerede solgte rejsearrangementer fra og med 5. oktober, er et direkte citat

fra Rejsegarantifondens brev af 9. oktober 2002. Nævnet finder derfor ikke

grundlag for et genmæle på dette punkt.

Om udsagnene om Rejsegarantifondens overvejelser om retslige

skridt over for klager bemærker nævnet, at det af Rejsegarantifondens

pressemeddelelse den 9. oktober 2002 fremgår, at fonden forventer en udgift

vedrørende konkursen på ca. 600.000 kr. Det fremgår endvidere af telefax af

14.

februar 2003 fra Rejsegarantifonden til klager, at fonden altid i forbindelse

med de konkurser, som påfører fonden tab, overvejer, hvorvidt der skal

foretages retslige skridt. Efter det oplyste var klager hovedanpartshaver i

Aros Rejser ApS og drev som direktør denne virksomhed. I den foreliggende sag

må klager identificeres med Aros Rejser, og den bragte oplysning kan derfor

ikke begrunde et genmæle.

Efter de foreliggende oplysninger lægger Pressenævnet til grund,

at klager ikke har fået udbetalt noget beløb fra Rejsegarantifonden, men at

han

på den anden side umiddelbart før konkursen meddelte fonden, at den af ham

for

rejsernes gennemførelse stillede sikkerhed var for stor i forhold til

omsætningen, hvorefter fonden foretog en nedskrivning af den stillede

garanti.

Under disse omstændigheder finder nævnet ikke grundlag for genmæle på dette

punkt.

Afsagt den 13. august 2003.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter