Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 40/2003
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 40/2003
[En mand – K]
har klaget til Pressenævnet over en artikel
bragt i Midtjyllands Avis
den 22. januar 2003
, idet han
mener, at god presseskik er tilsidesat.
Der er endvidere klaget over, at bladet
har afvist at bringe et genmæle.
Artiklen, der havde overskriften ”
Rejsekrak i Silkeborg kan få efterspil
” og underoverskriften ”Rejsegarantifonden
overvejer en mulig sag mod indehaveren af det konkursramte Aros Rejser”,
var
sålydende:
”Aros Rejser er på banen igen – i nyt ejerskab. Nortlander Tours
ApS, Vejle, har efter Silkeborg-bureauets konkurs i oktober købt
kundekartoteket og navnet og opdelt sine aktiviteter, hvorefter alle
skirejser
er placeret på kontoret i Vejle og Aros Rejser i en nyåbnet filial i
København.
I sit første katalog, som netop er udsendt, skriver det ny Aros
Rejser, at selskabet har fået andet logo og en mere tidssvarende profil.
Går ny tid i møde
”Vi vil gerne gå en ny tid i møde, hvor vi signalerer forandring
og dynamik. Strukturelle forandringer og ændringer i ejerkredsen har
bevirket,
at vi nu står endnu stærkere rustet til den øgede konkurrence og de
udfordringer, vi dagligt møder i rejsebranchen.
Udover vores velfungerende kontor i Jylland har vi nu fået
Læs alt
mulighed for at åbne en filial i centrum af København og således være til
rådighed for rejsende i hele landet”.
- Kataloget omfatter storbyferier med fly, bus eller i egen bil.
Desuden indgår Balatonsøen i Ungarn og badebyer ved Adriaterhavet i
programmet,
fortæller bureauchef
Stefan
Nielsen, København.
- Vi har valgt at videreføre navnet Aros Rejser og holder dette
bureau klart adskilt fra Nortlander Tours, som primært tager sig af skirejser
og desuden af et enkelt sommerferiemål, nemlig Korsika.
Kunne ikke betale
Det daværende Aros Rejser ApS, Nørretorv 8, Silkeborg, blev 8.
oktober i fjor erklæret konkurs af skifteretten i Silkeborg på grundlag af en
begæring, indgivet af Rejsegarantifonden, fordi bureauet havde meddelt, at
egenkapitalen var tabt og en fortsættelse af driften ikke mulig.
Aros Rejsers indehaver, [K], så sig ikke i stand til at
gennemføre allerede solgte rejsearrangementer fra og med 5. oktober. 450
kunder
havde forudbetalt for deres rejse og fik deres penge dække af fonden.
Advokat
Ole
Borch fra advokatfirmaet Bech-Bruun
Dragsted, København, blev udpeget til kurator.
Fik penge tilbage
En del af det praktiske arbejde efter konkursen er blevet udført
af advokat
Lars
Bentsen fra advokatfirmaets
Århus-kontor.
Han oplyser, at Rejsegarantifondens ledelse fortsat overvejer,
om der skal foretages retslige skridt mod Aros Rejsers indehaver. Denne havde
umiddelbart op til konkursen fastslået overfor fonden, at den
garantistillelse,
han havde stillet som sikkerhed for rejsernes gennemførelse, var for stor i
forhold til omsætningen. Derfor fik han af fonden udbetalt et endnu ikke
nærmere oplyst beløb.
14 dage senere kom konkursen, og fonden konstaterede, at dens
krav mod firmaet var væsentligt større end garantistillelsen.
Så i givet fald vil man søge at få tabet dækket hos det krakkede
Silkeborg-rejsebureaus indehaver.”
Ved brev af 31. januar 2003 gjorde klager over for bladet
gældende, at bladet havde handlet i strid med god presseskik og anmodede
samtidig bladet om at bringe et genmæle i forhold til følgende udsagn:
- ”Rejsegarantifonden overvejer en mulig sag mod indehaveren af
det konkursramte Aros Rejser”,
- ”Aros Rejsers indehaver, [K], så sig ikke i stand til at
gennemføre allerede solgte rejsearrangementer fra og med 5. oktober”
- ”Fik penge tilbage” og
- ”Han oplyser, at Rejsegarantifondens ledelse fortsat
overvejer, om der skal foretages retslige skridt mod Aros Rejsers indehaver.
Denne havde umiddelbart op til konkursen fastslået overfor fonden, at den
garantistillelse, han havde stillet som sikkerhed for rejsernes
gennemførelse,
var for stor i forhold til omsætningen. Derfor fik han af fonden udbetalt et
endnu ikke nærmere oplyst beløb. 14 dage senere kom konkursen, og fonden
konstaterede, at dens krav mod firmaet var væsentligt større end
garantistillelsen. Så i givet fald vil man søge at få dækket tabet hos det
krakkede Silkeborg-rejsebureaus indehaver.”
Ved brev af 5. februar 2003 afviste bladet at have handlet i
strid med god presseskik. Bladet afviste endvidere at bringe et genmæle.
Ved brev af 18. februar 2003 rettede klager på ny henvendelse
til bladet om sagen.
Ved brev af 19. februar 2003 besvarede bladet klagers
henvendelse. Hverken i dette brev eller i brevet af 5. februar 2003 var der
givet klagevejledning i forhold til spørgsmålet om genmæle.
Ved brev af 13. marts 2003 fremkom klager med sine kommentarer
til bladets brev af 19. februar 2003.
Klageren har anført, at der i artiklen er bragt en række
ærekrænkende udsagn, og at bladet ikke har fremlagt dokumentation for de deri
indeholdte påstande. Ved at bringe urigtige oplysninger har bladet handlet i
strid med punkt A.1. i de vejledende presseetiske regler. Der er endvidere
tale
om meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, hvorfor bladet tillige har
tilsidesat punkt B.1.
Klageren har i den forbindelse anført, at der er ikke i brevet
af 9. oktober 2002 fra Rejsegarantifonden er belæg for de oplysninger, som
der
er klaget over. Selv om det er korrekt, at det i midten af februar 2003 ikke
var afgjort, om der skulle foretages retslige skridt, og at fonden altid i
sådanne sager overvejer, om der skal tages retslige skridt, må det
konstateres,
at det intet sted i Rejsegarantifondens brev af 14. februar 2003 fremgik, at
overvejelserne angik klagers person. Postulatet står derfor for bladets egen
regning. Det skal samtidig understreges, at klager ikke har fået penge fra
Rejsegarantifonden, hvilket dokumenteres ved breve af 27. januar 2003 fra
henholdsvis advokatfirmaet Bech-Bruun Dragsted og Rejsegarantifonden. Dette
til
trods hævder bladet fortsat, at det er en sproglig fortolkning, om klager
skulle have fået penge udbetalt eller ej, hvilket klager må tage kraftig
afstand fra.
Klageren har videre anført, at oplysningerne om, at han skulle
have begået et retsstridigt forhold i forbindelse med Aros Rejsers konkurs,
er
af en sådan karakter, at de burde være efterprøvet i særlig grad, blandt
andet
ved forelæggelse for ham, jf. punkt A.3. Bladet tilbød den 19. februar 2003
klager at bringe et indlæg på betingelse af, at der blev oplyst nogle i
forhold
til genmælet uvedkommende oplysninger. Dette kunne klager ikke acceptere,
idet
det ikke ville give ham genoprejsning for de ærekrænkende udtalelser.
Klageren har endelig anført, at bladet har tilsidesat punkt
C.7., eftersom artiklen indeholder påstande om, at der skulle være et
retsligt
efterspil under overvejelse mod klager. Der er hverken rejst sigtelse eller
tiltale, og bladet burde derfor have udvist varsomhed i denne situation i
lighed med de presseetiske reglers bestemmelser om behandling af en
politianmeldelse.
Bladet har i forhold til udsagnet om, at klager ikke så sig i
stand til at gennemføre allerede solgte rejsearrangementer fra og med den 5.
oktober, henvist til Rejsegarantifondens brev af 9. oktober 2002 til
rejsebureauets kunder, hvori det hedder: ”Begæringen blev indgivet,
fordi Aros
Rejser Aps havde meddelt fonden, at selskabets egenkapital var tabt, og at
reetablering ikke var mulig, hvorfor Aros Rejser ikke så sig i stand til at
gennemføre allerede solgte rejsearrangementer fra og med 5. oktober
2002”.
Bladet har endvidere anført, at man på baggrund af udtalelser
fra advokat
Lars
Bentsen, der varetager kurators
interesser, i artiklen oplyste, at Rejsegarantifondens ledelse fortsat
overvejer, om der skal foretages retslige skridt imod klager, hvilket igen
bekræftedes af Rejsegarantifonden i brev af 14. februar 2003 til klager.
Artiklen havde overskriften ”Rejsekrak i Silkeborg kan få
efterspil”. Det er i
den forbindelse væsentlig at understrege brugen af orden ”kan”.
Bladet har videre anført, at bladet i brev af 19. februar 2003
til klager medgav, at det kunne være en sproglig fortolkning, om der fysisk
blev udbetalt penge til ham, eller om nedskrivningen af garantistillelsen
udelukkende ville komme hans bankforbindelse til gode. Derfor tilbød bladet
at
bringe et indlæg, hvor han kunne få lejlighed til at gøre opmærksom på, at
han
ikke havde fået udbetalt penge fra Rejsegarantifonden, men at fonden på hans
foranledning 14 dage før konkursen havde foretaget en nedskrivning af
garantien, stillet af Nordea, hvilket ifølge Rejsegarantifondens egen
pressemeddelelse vil medføre en udgift for fonden på 600.000 kr. i
forbindelse
med konkursen. Klagers eneste reaktion herpå var at udbede sig kopier af
Rejsegarantifondens officielle skrivelser af 9. oktober 2002, idet han mente,
at bladet havde citeret ham ukorrekt.
På baggrund af de foreliggende oplysninger fra både
Rejsegarantifonden og kurator må det klart afvises, at god presseskik er
tilsidesat, og at bladet ikke har givet klager mulighed for at fremføre sin
version af sagen.
Bladet har endelig oplyst, at Rejsegarantifonden nu har bedt
kurator om at undersøge, om der er foretaget omstødelige dispositioner, som
nødvendiggør, at der foretages retslige skridt.
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Axel
Kierkegaard, Bo Maltesen, Tage Clausen og Kirsten Dyregaard.
Pressenævnet udtaler:
Det fremgår af medieansvarslovens § 34, stk. 2, at en klage over
tilsidesættelse af god presseskik senest 4 uger efter offentliggørelsen kan
rettes til det pågældende massemedie, og at mediets afgørelse kan indbringes
for Pressenævnet senest 4 uger efter, at den er kommet frem til klageren.
Ved breve af 5. og 19. februar 2003 afviste bladet klage over
tilsidesættelse af god presseskik sendt til bladet ved breve af 31. januar og
18. februar 2003. Ved brev af 13. marts 2003 kommenterede klager bladets brev
af 19. februar 2003. Bladet besvarede ikke dette brev. Da klagen er modtaget
i
Pressenævnet den 28. marts 2003, er klagefristen i forhold til spørgsmålet om
tilsidesættelse af god presseskik overskredet, og denne del af klagen afvises
derfor.
Det fremgår af § 40, stk. 1, at afslag på genmæle snarest muligt
skriftligt skal meddeles den, der har anmodet om genmæle, med oplysning om,
at
afslaget kan indbringes for Pressenævnet senest 4 uger efter, at afslaget er
kommet frem. Nævnets adresse skal samtidig oplyses. Da bladet ikke har givet
den klagevejledning, som følger af loven, og som er af væsentlig betydning
for,
at en klage kan indgives rettidigt, behandler nævnet spørgsmålet om genmæle.
Det fremgår af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at en anmodning
om genmæle over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at
påføre
nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er bragt i et
massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er
utvivlsom.
Udsagnet om, at klager ikke så sig i stand til at gennemføre
allerede solgte rejsearrangementer fra og med 5. oktober, er et direkte citat
fra Rejsegarantifondens brev af 9. oktober 2002. Nævnet finder derfor ikke
grundlag for et genmæle på dette punkt.
Om udsagnene om Rejsegarantifondens overvejelser om retslige
skridt over for klager bemærker nævnet, at det af Rejsegarantifondens
pressemeddelelse den 9. oktober 2002 fremgår, at fonden forventer en udgift
vedrørende konkursen på ca. 600.000 kr. Det fremgår endvidere af telefax af
14.
februar 2003 fra Rejsegarantifonden til klager, at fonden altid i forbindelse
med de konkurser, som påfører fonden tab, overvejer, hvorvidt der skal
foretages retslige skridt. Efter det oplyste var klager hovedanpartshaver i
Aros Rejser ApS og drev som direktør denne virksomhed. I den foreliggende sag
må klager identificeres med Aros Rejser, og den bragte oplysning kan derfor
ikke begrunde et genmæle.
Efter de foreliggende oplysninger lægger Pressenævnet til grund,
at klager ikke har fået udbetalt noget beløb fra Rejsegarantifonden, men at
han
på den anden side umiddelbart før konkursen meddelte fonden, at den af ham
for
rejsernes gennemførelse stillede sikkerhed var for stor i forhold til
omsætningen, hvorefter fonden foretog en nedskrivning af den stillede
garanti.
Under disse omstændigheder finder nævnet ikke grundlag for genmæle på dette
punkt.
Afsagt den 13. august 2003.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-12898 Retsinformation · 27. november 2025
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 14-70-00697 Retsinformation · 31. oktober 2014
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 13/2003 Retsinformation · 14. marts 2003
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70/43 Retsinformation · 30. marts 2011
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 74/1999 Retsinformation · 12. august 1999
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00232 Retsinformation · 17. april 2012
Lignende dokumenter
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70/90 Retsinformation · 23. juni 2011
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2018-80-0126 Retsinformation · 22. december 2018
- Pressenævnets kendelse i sag 2007-6-499 Retsinformation · 2. juli 2007
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70/92 Retsinformation · 26. august 2011
- Sag om, hvorvidt TV2 ved at sende et dokumentarprogram og senere - efter der var indgivet en klage til Pressenævnet - at genudsende programmet, hvor en 16-årige piges selvmord blev omtalt uden samtykke fra hendes forældre og søskende, har krænket de pårørende på en så grov måde, at de er berettiget til en godtgørelse for tort efter erstatningsansvarslovens § 26. Domsdatabasen · 10. december 2018
- Pressenævnets kendelse i sag 2008-6-717 Retsinformation · 11. september 2008