Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af lov om planlægning

Ikke gældende siden 2. september 2004 LBK nr 763 af 11/09/2002LovbekendtgørelseBy-, Land- og Kirkeministeriet20. september 2002

Gældende udgave: LBK nr 572 af 29/05/2024

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 15.142 afgørelser

Klagenævn (Nævnenes Hus) 14.905, Retsinformation 105, Landsskatteretten 72, Domsdatabasen 41, Vejdirektoratet 18, Det finansielle ankenævn 1

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse af lov om planlægning

Herved bekendtgøres lov om planlægning, jf.

lovbekendtgørelse nr. 518 af 11. juni 2000, med de ændringer, der følger af

§ 1 i lov nr. 477 af 7. juni 2001 om ændring af lov om planlægning og

jordkøbsloven, § 3 i lov nr. 480 af 7. juni 2001 om ændring af lov om

bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer, lov om regionale

faglige kulturmiljøråd, lov om planlægning og lov om påligningen af

indkomstskat til staten, § 32 i lov nr. 145 af 25. marts 2002 om ændring

af forskellige love som følge af sammenlægningen af de bornholmske kommuner

og

lov nr. 383 af 6. juni 2002 om ændring af lov om planlægning og lov om

Hovedstadens Udviklingsråd. Den bekendtgjorte lovtekst gælder først fuldt ud

fra den 1. januar 2003, jf. § 78 i lov nr. 145 af 25. marts 2002 og

§ 3 i lov nr. 383 af 6. juni 2002, der gengives i bekendtgørelsens

slutning.

Kapitel 1

Formål

§ 1.

Loven skal sikre, at den sammenfattende planlægning forener de

samfundsmæssige

interesser i arealanvendelsen og medvirker til at værne landets natur og

miljø,

så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for

menneskets

livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet.

Stk. 2.

Loven

tilsigter særlig,

1)

at der ud fra en

Læs alt

planmæssig og samfundsøkonomisk helhedsvurdering sker en hensigtsmæssig

udvikling i hele landet og i de enkelte amtskommuner og kommuner,

2)

at der skabes og

bevares værdifulde bebyggelser, bymiljøer og landskaber,

3)

at de åbne kyster

fortsat skal udgøre en væsentlig natur- og landskabsressource,

4)

at forurening af

luft, vand og jord samt støjulemper forebygges, og

5)

at offentligheden i

videst muligt omfang inddrages i planlægningsarbejdet.

Kapitel 2

Landsplanlægning

§ 2.

Miljøministeren

er ansvarlig for den sammenfattende fysiske landsplanlægning og for, at der

foretages de undersøgelser, som er nødvendige herfor.

Stk. 2.

Efter

nyvalg til Folketinget afgiver miljøministeren en redegørelse om

landsplanarbejdet til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.

Stk. 3.

Miljøministeren udgiver under inddragelse af berørte landsdækkende miljø-,

erhvervs-, arbejdsmarkeds- og forbrugerorganisationer mindst hvert 4. år en

eller flere rapporter, der redegør for miljøtilstanden i Danmark samt for

natur- og miljøpolitikken.

§ 3.

Miljøministeren kan til varetagelse af landsplanmæssige interesser, herunder

sikring af kvalitet i planlægningen, fastsætte regler for anvendelsen af

lovens

beføjelser og for indholdet af planlægningen efter loven.

Stk. 2.

Miljøministeren kan tillægge regler efter stk. 1 retsvirkning som

regionplaner. Ministeren kan endvidere i særlige tilfælde bestemme, at

bygge-

og anlægsarbejder, der er forudsat i en regel efter stk. 1, kan

iværksættes uden kommune- og lokalplan og uden tilladelse efter

§ 35, stk. 1.

Stk. 3.

Miljøministeren

kan i særlige tilfælde pålægge Hovedstadens Udviklingsråd, amtsråd og

kommunalbestyrelser at bringe lovens bestemmelser i anvendelse, herunder

tilvejebringe en plan med et nærmere bestemt indhold.

Stk. 4.

Miljøministeren

kan i særlige tilfælde beslutte at overtage Hovedstadens Udviklingsråds,

amtsråds og kommunalbestyrelsers beføjelser efter loven i sager, der berører

andre myndigheders lovbestemte opgaver eller har større betydning.

§ 3 a.

Ophævet.

§ 4.

I

forbindelse med forsøg, der tilsigter at fremme lovens formål, kan

miljøministeren yde økonomisk støtte og fritage Hovedstadens Udviklingsråd,

amtsråd og kommunalbestyrelser for at overholde lovens regler.

Stk. 2.

Når et

forsøg, der indebærer en fravigelse fra lovens regler, er godkendt,

bekendtgøres der i Lovtidende en meddelelse herom. I meddelelsen gives der

oplysning om, hvor borgerne kan gøre sig bekendt med forsøgstilladelsen.

§ 5.

Miljøministeren kan pålægge Hovedstadens Udviklingsråd, amtsråd og

kommunalbestyrelser at tilvejebringe oplysninger til brug for

landsplanarbejdet. Oplysningerne kan forlanges afgivet i en bestemt form.

Stk. 2.

Offentlige

myndigheder samt koncessionerede og tilsvarende virksomheder skal give

oplysninger om forberedelse eller udførelse af undersøgelser, planlægning og

større anlægsdispositioner, som kan få betydning for landsplanlægningen.

Stk. 3.

Private

virksomheder skal efter anmodning fra miljøministeren give de oplysninger og

foretage de undersøgelser, der er nødvendige for en vurdering af de

miljømæssige konsekvenser, når de påtænker at etablere større enkeltanlæg,

der

må antages at påvirke miljøet i væsentlig grad.

Kapitel 2 a

Planlægning i kystområderne

§ 5 a.

Landets

kystområder skal søges friholdt for bebyggelse og anlæg, som ikke er

afhængige

af kystnærhed.

Stk. 2.

Miljøministeren

skal følge udviklingen og anvende beføjelserne i §§ 3, 29 og 59 til at

sikre, at nationale planlægningsinteresser i kystområderne varetages efter

denne lov.

Stk. 3.

Kystnærhedszonen,

der omfatter landzonerne og sommerhusområderne i kystområderne, fremgår af

kortbilaget til loven. I kystnærhedszonen gælder bestemmelserne i §§ 5

b,

6 a, 11 a, 16, stk. 3 og 5, 29 a og 35, stk. 3.

Stk. 4.

For de

kystnære dele af byzonerne, der ligger ud til kysterne, eller som indgår i et

samspil med kystlandskabet, gælder bestemmelserne i §§ 11 a,

stk. 1,

2 og 4, og 16, stk. 4 og 5.

§ 5 b.

For

planlægningen i kystnærhedszonen gælder,

1)

at der kun må

inddrages nye arealer i byzone og planlægges for anlæg i landzone, såfremt

der

er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær

lokalisering,

2)

at der bortset fra

trafikhavneanlæg og andre overordnede infrastrukturanlæg kun i ganske særlige

tilfælde kan planlægges for bebyggelse og anlæg på land, som forudsætter

inddragelse af arealer på søterritoriet eller særlig kystbeskyttelse,

3)

at nye

sommerhusområder ikke må udlægges, og at eksisterende sommerhusområder skal

fastholdes til ferieformål, jf. dog stk. 2,

4)

at ferie- og

fritidsanlæg skal lokaliseres efter sammenhængende turistpolitiske

overvejelser

og kun i forbindelse med eksisterende bysamfund eller større ferie- og

fritidsbebyggelser, og

5)

at offentlighedens

adgang til kysten skal sikres og udbygges.

Stk. 2.

Miljøministeren kan indtil 30. juni 2001 fastsætte regler efter § 3,

stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., der fraviger stk. 1, nr. 3, således

at mindre arealer i sommerhusområde inden for kystnærhedszonen kan overføres

til byzone ved lokalplan. Ved vurderingen af, hvilke arealer der kan tillades

overført til byzone, skal ministeren tage hensyn til arealernes betydning for

varetagelsen af de nationale planlægningsinteresser i kystområderne og

arealernes beliggenhed i forhold til den overordnede bystruktur i regionen.

Kapitel 2 b

Planlægning til butiksformål

§ 5 c.

Planlægningen skal

1)

fremme et varieret

butiksudbud i mindre og mellemstore byer samt i de enkelte bydele i de større

byer,

2)

sikre, at arealer til

butiksformål udlægges, hvor der er god tilgængelighed for alle trafikarter,

herunder især den gående, cyklende og kollektive trafik, og

3)

fremme en

samfundsmæssigt bæredygtig detailhandelsstruktur, hvor transportafstandene i

forbindelse med indkøb er begrænsede.

§ 5 d.

Arealer

til butiksformål skal udlægges i den centrale del af en by. I store byer og i

sammenhængende byområder i hovedstadsområdet kan der udlægges arealer til

butiksformål i de centrale områder af en bydel.

Stk. 2.

Uden for

den centrale del af en by eller bydel, jf. stk. 1, kan der dog udlægges,

1)

mindre arealer til

butikker, der alene skal betjene en begrænset del af en by eller en bydel, en

landsby, et sommerhusområde eller lignende,

2)

arealer til butikker,

som alene forhandler særlig pladskrævende varegrupper, der ikke kan indpasses

i

de centrale områder af en by eller en bydel,

3)

arealer til mindre

butikker til salg af egne produkter i tilknytning til en virksomheds

produktionslokaler og

4)

arealer til

butiksformål, i det omfang det af hensyn til et bevaringsværdigt bymiljø ikke

er muligt at udlægge tilstrækkelige arealer i den centrale del af byen.

Stk. 3.

Særlig

pladskrævende varegrupper er grupper af varer, som i sig selv er store eller

som kræver store udstillingsarealer, som for eksempel biler, tømmer,

byggematerialer, planter og havebrugsvarer, møbler og køkkenelementer.

§ 5 e.

Miljøministeren afgiver hvert andet år en redegørelse til Folketingets Miljø-

og Planlægningsudvalg. Redegørelsen belyser og vurderer udviklingen i

region-,

kommune- og lokalplanlægningen for detailhandelsstrukturen på baggrund af

bestemmelserne

i §§ 1, 5 c og 5 d.

§ 5 f.

Beregning af bruttoetagearealet til butiksformål sker efter

bygningsreglementets bestemmelser om beregning af bebyggelsens etageareal,

idet

dog den del af kælderen, hvor det omgivende terræn ligger mindre end 1,25 m

under loftet i kælderen, medregnes.

Kapitel 3

Regionplanlægning

§ 5 g.

Hovedstadens Udviklingsråd er regionplanmyndighed i hovedstadsområdet, jf.

lov

om Hovedstadens Udviklingsråd. Bornholms Kommunalbestyrelse er

regionplanmyndighed på Bornholm. I den øvrige del af landet er amtsrådet

regionplanmyndighed.

§ 6.

For

hovedstadsområdet og hver af amtskommunerne i den øvrige del af landet skal

der

foreligge en regionplan. For Bornholm skal der foreligge en region- og

kommuneplan. En regionplan og region- og kommuneplanen for Bornholm skal

omfatte en periode på 12 år.

Stk. 2.

Regionplanlægningen og region- og kommuneplanlægningen for Bornholm må ikke

stride mod regler eller beslutninger efter § 3.

Stk. 3.

Regionplanen og region- og kommuneplanen for Bornholm skal på grundlag af en

samlet vurdering af udviklingen i hovedstadsområdet henholdsvis i

amtskommunen

og på Bornholm indeholde retningslinier for:

1)

arealudlæg til

byzoner og sommerhusområder,

2)

beliggenheden af

større offentlige institutioner samt større trafikanlæg og andre større

tekniske anlæg,

3)

beliggenheden af

virksomhed m.v., hvortil der af hensyn til forebyggelse af forurening må

stilles særlige beliggenhedskrav,

4)

de i § 6 c

nævnte anlæg,

5)

den regionale

detailhandelsstruktur, jf. § 6 b,

6)

varetagelsen af de

jordbrugsmæssige interesser, herunder udpegningen og sikringen af de særlig

værdifulde landbrugsområder,

7)

beliggenheden af

skovrejsningsområder og områder, hvor skovtilplantning er uønsket,

8)

varetagelsen af

bevaringsværdier og naturbeskyttelsesinteresser i det åbne land, herunder

udpegningen og sikringen af naturområder med særlige

naturbeskyttelsesinteresser,

9)

beliggenheden af

lavbundsarealer, der kan genoprettes som vådområder,

10)

beliggenheden af

arealer til fritidsformål,

11)

anvendelsen af arealer

til udnyttelse af sten, grus og andre naturforekomster i jorden,

12)

anvendelsen og

beskyttelsen af vandressourcerne, herunder udpegning af områder med særlige

drikkevandsinteresser, områder med drikkevandsinteresser og områder med

begrænsede drikkevandsinteresser, følsomme indvindingsområder,

indsatsområder,

samt en prioritering af indsatsområderne,

13)

kvaliteten og

anvendelsen af vandløb, søer og kystvande og

14)

realiseringen af

regler eller beslutninger efter lovens § 3.

Stk. 4.

I

hovedstadsområdet skal regionplanlægningen udføres på grundlag af en

vurdering

af udviklingen i området som helhed, og Hovedstadens Udviklingsråd skal

yderligere fastsætte retningslinjer for

1)

fordelingen af den

fremtidige byggeaktivitet i byzone og rækkefølgen herfor,

2)

vandforsyningen og

spildevandsafledningen og

3)

antallet af

kolonihaver og deres placering, jf. § 6 d.

Stk. 5.

Regionplanen

henholdsvis region- og kommuneplanen for Bornholm kan omhandle andre forhold

end nævnt i stk. 3 og 4.

Stk. 6.

Regionplanen henholdsvis region- og kommuneplanen for Bornholm skal ledsages

af

en redegørelse for planens forudsætninger, herunder den forudsatte rækkefølge

for planens gennemførelse, samt den hidtil udførte planlægning og

administration.

Stk. 7.

Redegørelsen for den del af regionplanen henholdsvis region- og kommuneplanen

for Bornholm, der indeholder retningslinier for de i § 6 c nævnte anlæg,

skal indeholde en vurdering af de miljømæssige konsekvenser.

Stk. 8.

Redegørelsen for den del af regionplanen, på Bornholm region- og

kommuneplanen,

der indeholder retningslinjer for butiksstørrelser, skal indeholde oplysning

om

de særlige planlægningsmæssige begrundelser for fastsættelse af eventuelle

butiksstørrelser på mere end 3.000 m

2

bruttoetageareal for

dagligvarebutikker eller 1.500 m

2

bruttoetageareal for udvalgsvarebutikker.

§ 6 a.

Regionplanmyndigheden

skal ved revisionen af regionplanen henholdsvis region- og kommuneplanen for

Bornholm, jf. § 22, stk. 1, tilvejebringe regionale retningslinjer

for kystnærhedszonen i overensstemmelse med bestemmelserne i §§ 5a,

stk. 1,

og 5 b.

Stk. 2.

Regionplanmyndigheden

skal i forbindelse hermed gennemgå de allerede godkendte eller vedtagne,

uudnyttede arealreservationer i kystnærhedszonen og ophæve de reservationer,

der ikke er aktuelle.

Stk. 3.

På et

kortbilag til redegørelsen efter § 6, stk. 6, skal de eksisterende

og

planlagte forhold i kystnærhedszonen vises, herunder hvilke områder der

friholdes for bebyggelse. Redegørelsen skal endvidere beskrive den fremtidige

udvikling i kystnærhedszonen og de tilgrænsende vandområder.

§ 6 b.

Regionplanmyndigheden

skal tilvejebringe regionplanretningslinjer for

1)

beliggenheden af og

de maksimale bruttoetagearealer for butikker, når butiksstørrelserne

overstiger

3.000 m

2

bruttoetageareal

for dagligvarebutikker eller 1.500 m

2

bruttoetageareal for

udvalgsvarebutikker, og

2)

beliggenheden af og

det maksimale bruttoetageareal for byggeri til butiksformål i bydelscentre og

aflastningsområder, jf. § 5 d, stk. 1, 2. pkt., og § 5 d,

stk. 2, nr. 4, når det samlede bruttoetageareal i et område overstiger

3.000 m

2

.

Stk. 2.

I

hovedstadsområdet skal Hovedstadens Udviklingsråd yderligere fatsætte

regionplanretningslinjer om beliggenheden af de centrale byområder i

regionen.

§ 6 c.

Større enkeltanlæg, der må antages at påvirke miljøet i væsentlig grad, må

ikke

påbegyndes, før der er tilvejebragt retningslinier i regionplanen henholdsvis

region- og kommuneplanen for Bornholm om beliggenheden og udformningen af

anlægget med tilhørende redegørelse (VVM-pligt), jf. § 6, stk. 7.

Stk. 2.

Hvis et

ønsket anlæg i øvrigt er i overensstemmelse med retningslinierne i

regionplanen

henholdsvis region- og kommuneplanen for Bornholm, påhviler det

regionplanmyndigheden snarest at tilvejebringe et forslag til

regionplantillæg

og derefter fremme sagen mest muligt. Pligten gælder dog ikke, hvis en

nødvendig tilladelse efter § 35 ikke kan opnås.

Stk. 3.

Miljøministeren

kan fastsætte regler om, at anlæg, der er omfattet af stk. 1, ikke må

påbegyndes uden regionplanmyndighedens tilladelse.

§ 6 d.

Regionplanen for hovedstadsområdet skal indeholde retningslinjer for udlæg af

arealer til kolonihaver i et antal og med en placering, der er i

overensstemmelse med bebyggelsesforholdene i regionen, og som sikrer, at der

er

udlagt arealer til kolonihaver, der kan erstatte haver, som forventes

nedlagt.

Stk. 2.

Ved

kolonihaver forstås havelodder, der er omfattet af lov om kolonihaver.

§ 7.

Efter anmodning fra regionplanmyndigheden skal myndigheder samt

koncessionerede

og tilsvarende virksomheder give de oplysninger, der er nødvendige for

regionplanlægningen.

Stk. 2.

Der skal

gives regionplanmyndigheden lejlighed til at udtale sig, inden en statslig

myndighed eller en koncessioneret eller tilsvarende virksomhed træffer

beslutning om beliggenheden eller udførelsen af større anlæg eller

institutioner inden for regionplanmyndighedens område.

Stk. 3.

Private

virksomheder skal give regionplanmyndigheden de oplysninger og foretage de

undersøgelser, der er nødvendige for en vurdering af de miljømæssige

konsekvenser, når de påtænker at etablere de i § 6 c omhandlede anlæg

inden for regionplanmyndighedens område.

§ 7 a.

Det påhviler Københavns, Frederiksborg og Roskilde Amtskommuner samt

Københavns

og Frederiksberg Kommuner at tilvejebringe og stille de oplysninger til

rådighed for Hovedstadens Udviklingsråd, som er nødvendige for

regionplanlægningen,

herunder for vurderingen af de miljømæssige konsekvenser i forbindelse med de

i

§ 6 c nævnte anlæg.

§ 8.

Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke anlæg der er omfattet

af § 6 c. Anlæg, der vedtages i enkeltheder ved særlig lov, er dog altid

undtaget. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, hvilke

mindsteoplysninger der er nødvendige, for at en miljømæssig vurdering kan

foretages.

Stk. 2.

Miljøministeren

kan fastsætte regler om offentliggørelse af

1)

afgørelser om, at et

anlæg er omfattet eller ikke er omfattet af bestemmelserne i § 6 c,

2)

beslutninger om, at

et forslag til regionplanretningslinier for et anlæg, der er omfattet af

bestemmelserne i § 6 c, ikke vedtages,

3)

beslutninger om, at

et forslag, der er offentliggjort, ikke vedtages endeligt, og

4)

afgørelser om, at en

tilladelse efter regler fastsat i medfør af § 6 c, stk. 3, meddeles

eller ikke meddeles.

§ 9.

Amtsråd, Hovedstadens Udviklingsråd og kommunalbestyrelser skal virke for

gennemførelse af regionplanens henholdsvis region- og kommuneplanen for

Bornholms retningslinier for forhold omfattet af § 6, stk. 3 og 4,

herunder ved udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen. Deres

planlægning

og anlægsvirksomhed må ikke stride mod regionplanlægningen for disse forhold.

§ 10.

En

amtskommune kan yde lån til finansiering af

1)

en kommunes

overtagelse af fast ejendom efter § 8 i lov om frigørelsesafgift m.v. af

fast ejendom, jf. lovbekendtgørelse nr. 549 af 9. juli 1991, og

2)

erhvervelse af fast

ejendom, etablering af anlæg, bygninger og andre foranstaltninger til

virkeliggørelse af region- og kommuneplanlægningen.

Stk. 2.

Lån i

henhold til stk. 1, nr. 2, kan ydes til kommuner og fælleskommunale

selskaber samt til private virksomheder, der forestår forsynings- og

servicevirksomhed m.v. af almen karakter i amtskommunen, såfremt vedkommende

kommunalbestyrelse meddeler garanti for lånet.

Stk. 3.

Københavns,

Frederiksberg og Bornholms Kommuner kan yde lån til finansiering af

erhvervelse

af fast ejendom, etablering af anlæg, bygninger og andre foranstaltninger til

virkeliggørelse af kommuneplanlægningen. Lån kan ydes til kommunale

forsyningsvirksomheder og fælleskommunale selskaber samt til private

virksomheder, der forestår forsynings- og servicevirksomhed m.v. af

almen

karakter i den pågældende kommune.

Stk. 4.

Lån i

henhold til stk. 1, nr. 2, og stk. 3 kan kun ydes til udgifter, der

kan afholdes eller finansieres af kommuner. Der kan ikke ydes lån til

finansiering af driftsudgifter.

Stk. 5.

Udlån i

henhold til stk. 1 og stk. 3 kan ikke overstige størrelsen af de

likvide aktiver, som ved lovens ikrafttræden er i den pågældende

amtskommunes,

henholdsvis Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuners, fond for

frigørelses-

og afståelsesafgift, tillagt forrentning og afdrag på de af fonden ydede lån.

Stk. 6.

Lån ydet i

henhold til stk. 1 og stk. 3 forrentes med en årlig rente svarende

til markedsrenten. Amtsrådet, i Københavns, Frederiksberg og Bornholms

Kommuner

kommunalbestyrelsen, kan dog bevilge rentefrihed i indtil 5 år, hvor særlige

forhold taler herfor. Amtsrådet, henholdsvis Københavns, Frederiksberg og

Bornholms Kommunalbestyrelser, kan tillige bestemme, at nedbringelse af lån

ikke skal påbegyndes før indtil 8 år efter lånets udbetaling. Lån til

arealerhvervelser skal dog mindst afdrages i takt med indbetalingen af

salgssummen ved afhændelse af arealerne.

Stk. 7.

Tilsagn om

lån kan højst meddeles for en 3-årig periode.

Kapitel 4

Kommuneplanlægning

§ 11.

For

hver kommune bortset fra Bornholm, jf. stk. 9, skal der foreligge en

kommuneplan.

Stk. 2.

Kommuneplanen må ikke stride mod regionplanlægningen for forhold omfattet af

§ 6, stk. 3 og 4, eller regler eller beslutninger efter § 3.

Stk. 3.

I

kommuneplanen fastlægges for hele kommunen en hovedstruktur og for de enkelte

dele af kommunen rammer for lokalplanernes indhold.

Stk. 4.

Hovedstrukturen angiver de overordnede mål for udvikling og arealanvendelse i

kommunen, herunder udbygning med boliger og arbejdspladser, trafikbetjening,

serviceforsyning, kolonihaveområder og andre rekreative områder.

Stk. 5.

Rammerne

for indholdet af lokalplaner fastsættes for de enkelte dele af kommunen med

hensyn til:

1)

fordelingen af

bebyggelsen efter art og anvendelsesformål,

2)

bebyggelsesforhold,

herunder rammer for bevaring af bebyggelser eller bymiljøer,

3)

byfornyelsen i

eksisterende bysamfund,

4)

forsyningen med

offentlig og privat service,

5)

institutioner og

tekniske anlæg, herunder varmeforsyningsforhold,

6)

områder til

fritidsformål, herunder kolonihaveområder, jf. § 11 c,

7)

trafikbetjeningen,

8)

overførsel af arealer

til byzone eller sommerhusområder og

9)

rækkefølgen for

udbygning af arealer til byformål og sommerhusområder.

Stk. 6.

Kommuneplanen kan indeholde retningslinier for andre forhold af betydning for

arealanvendelsen og bebyggelsen i kommunen, herunder angivelse af

bevaringsværdige bygninger.

Stk. 7.

Kommuneplanen skal ledsages af en redegørelse for planens forudsætninger,

herunder den forudsatte rækkefølge for planens gennemførelse samt den hidtil

udførte planlægning og administration.

Stk. 8.

Redegørelsen

for den del af kommuneplanen, der indeholder rammer for forsyningen med

butikker, jf. stk. 5, nr. 4, skal indeholde

1)

en vurdering af

omfanget af det eksisterende bruttoetageareal til butiksformål for de enkelte

byer og bydele fordelt på hovedbutikstyper og disses omsætning,

2)

en vurdering af

behovet for nybyggeri eller omdannelse af eksisterende bebyggelse til

butiksformål,

3)

en angivelse af

målene for detailhandelsstrukturen, herunder en angivelse af, hvilket opland

der forudsættes betjent af de butikker, der kan placeres inden for de udlagte

arealer,

4)

oplysning om, hvordan

planlægningen tilgodeser målene for den kommunale hovedstruktur, herunder

hvordan forslaget fremmer et varieret butiksudbud i de mindre og mellemstore

byer, samt bymiljøet i de områder, der foreslås udlagt til butiksformål,

5)

en angivelse af

tilgængeligheden for de forskellige trafikarter til de udlagte arealer til

butiksformål og

6)

oplysning om de

særlige planlægningsmæssige begrundelser for fastsættelse af eventuelle

butiksstørrelser på mere end 3.000 m

2

bruttoetageareal for

dagligvarebutikker eller 1.500 m

2

bruttoetageareal for

udvalgsvarebutikker.

Stk. 9.

For

Bornholm skal der foreligge en region- og kommuneplan, jf. § 6,

stk. 1. Planen skal fastlægge en hovedstruktur for de større bysamfund

og

fastsætte rammer for indholdet af lokalplaner for de i stk. 5 nævnte

forhold. Planen kan indeholde retningslinjer for andre forhold af betydning

for

arealanvendelsen og bebyggelsen, herunder angivelse af bevaringsværdige

bygninger og arealer, der kan tilbageføres til landzone.

Stk. 10.

Region- og

kommuneplanen for Bornholm er regionplan og kommuneplan ved bestemmelser i

lovgivningen, der tillægger henholdsvis regionplaner og kommuneplaner

retsvirkninger.

§ 11 a.

Kommunalbestyrelsen

skal ved revision af kommuneplanen, jf. § 23 a, stk. 2, nr. 1 og 2,

foretage de nødvendige ændringer af planen i overensstemmelse med

bestemmelserne i §§ 5 a, stk. 1, og 5 b.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen

skal i forbindelse hermed gennemgå de allerede vedtagne, men ikke udnyttede

arealreservationer i kommuneplanen, og ophæve de reservationer, der ikke er

aktuelle.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen

skal af hensyn til bl.a. turismen og friluftslivet vurdere mulighederne for

at

forbedre større sammenhængende sommerhusområder.

Stk. 4.

Kommunalbestyrelsen

skal for de kystnære dele af byzonerne vurdere de fremtidige

bebyggelsesforhold, herunder bygningshøjder, med henblik på

1)

at ny bebyggelse

indpasses i den kystlandskabelige helhed,

2)

at der tages hensyn

til bevaringsværdige helheder i bystrukturen og til naturinteresser på de

omgivende arealer,

3)

at der tages hensyn

til nødvendige infrastrukturanlæg, herunder havne, og

4)

at offentligheden

sikres adgang til kysten.

§ 11 b.

Kommunalbestyrelsen skal tilvejebringe bestemmelser i kommuneplanens

hovedstruktur og rammer for indholdet af lokalplaner for arealudlæg til

butiksformål i overensstemmelse med bestemmelserne i §§ 5 c og 5 d.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen

skal i forbindelse hermed

1)

fastsætte rammer for

placering af arealer til butiksformål,

2)

fastsætte det

maksimale bruttoetageareal for nybyggeri og omdannelse af eksisterende

bebyggelse til butiksformål og

3)

fastsætte maksimale

bruttoetagearealer for de enkelte butikker.

§ 11 c.

Kommunalbestyrelsen skal tilvejebringe rammer for indholdet af lokalplaner,

som

sikrer, at der er udlagt bynære arealer til kolonihaver i et antal og med en

placering, der er i overensstemmelse med bebyggelsesforholdene og

mulighederne

for at udlægge kolonihaveområder i kommunen.

Stk. 2.

Ved

kolonihaveområder og kolonihaver forstås de arealer og havelodder, der er

omfattet af lov om kolonihaver.

§ 12.

Kommunalbestyrelsen skal virke for kommuneplanens, på Bornholm region- og

kommuneplanens gennemførelse, herunder ved udøvelse af beføjelser i medfør af

lovgivningen, jf. dog §§ 19 og 40.

Stk. 2.

Inden for

byzoner kan kommunalbestyrelsen modsætte sig udstykning og bebyggelse, som er

i

strid med kommuneplanens, på Bornholm region- og kommuneplanens

rækkefølgebestemmelser. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende

område er omfattet af en detaljeret byplanvedtægt eller lokalplan, der er

tilvejebragt før kommuneplanen, på Bornholm region- og kommuneplanen.

Stk. 3.

Inden for

byzoner og sommerhusområder kan kommunalbestyrelsen modsætte sig opførelse af

bebyggelse eller ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer,

når

bebyggelsen eller anvendelsen er i strid med bestemmelser i kommuneplanens,

på

Bornholm region- og kommuneplanens rammedel. Forbud kan dog ikke nedlægges,

når

det pågældende område i kommuneplanen, på Bornholm region- og kommuneplanen,

er

udlagt til offentligt formål, eller når området er omfattet af en lokalplan

eller en byplanvedtægt.

Kapitel 5

Lokalplanlægning

§ 13.

Kommunalbestyrelsen

kan tilvejebringe lokalplaner efter reglerne i kapitel 6. En lokalplan må

ikke

stride mod kommuneplanen, region- og kommuneplanen for Bornholm,

regionplanlægningen for forhold omfattet af § 6, stk. 3 og 4, eller

regler eller beslutninger efter § 3.

Stk. 2.

En

lokalplan skal tilvejebringes, før der gennemføres større udstykninger eller

større bygge- eller anlægsarbejder, herunder nedrivninger af

bebyggelse,

og i øvrigt når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens

virkeliggørelse.

Stk. 3.

Hvis en

udstykning eller et byggearbejde m.v. som nævnt i stk. 2 er i

overensstemmelse med kommuneplanen, på Bornholm region- og kommuneplanen,

påhviler det kommunalbestyrelsen snarest at udarbejde et forslag til

lokalplan

og derefter fremme sagen mest muligt. Kommunalbestyrelsen kan i et sådant

tilfælde forlange, at udstykkeren eller bygherren yder kommunen bistand til

planens udarbejdelse.

Stk. 4.

Når ejeren

ønsker et areal overført fra landzone til byzone med henblik på udførelse af

et

bygge- eller anlægsarbejde, kan kommunalbestyrelsen forlange, at ejeren

af arealet stiller en af kommunen godkendt sikkerhed for, at kommunen, hvis

arbejdet ikke udføres, kan få dækket udgifterne til tilvejebringelse af

lokalplan og kommuneplantillæg samt udgifterne ved kommunens overtagelse af

arealet efter § 8 i lov om frigørelsesafgift af fast ejendom m.v.

Udgifterne til lokalplanarbejdet kan kræves betalt, hvis bygge- eller

anlægsarbejdet ikke er påbegyndt inden 4 år efter, at arealet er overført til

byzone.

Stk. 5.

Bestemmelserne i stk. 2 finder ikke anvendelse, når en lokalplan, en

byplanvedtægt eller en reguleringsplan indeholder nærmere regler om

udstykningen eller bygge- eller anlægsarbejdet.

Stk. 6.

Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om afgrænsningen af

kommunalbestyrelsernes beføjelser og pligter efter stk. 1 og 2 for så

vidt

angår forhold, der er reguleret efter anden lovgivning.

§ 14.

Kommunalbestyrelsen kan nedlægge forbud mod, at der retligt eller faktisk

etableres forhold, som kan hindres ved en lokalplan. Forbudet kan højst

nedlægges for et år. Kommunalbestyrelsen tinglyser forbudet på den pågældende

ejendom. Tinglysningen er uden betydning for forbudets gyldighed.

§ 15.

En

lokalplan skal indeholde oplysninger om planens formål og retsvirkninger.

Stk. 2.

I en

lokalplan kan der optages bestemmelser om:

1)

overførsel til byzone

eller sommerhusområde af arealer, som planen omfatter,

2)

områdets anvendelse,

herunder om at nærmere angivne arealer forbeholdes til offentlige formål,

3)

ejendommes størrelse

og afgrænsning,

4)

vej-og stiforhold og

andre forhold af færdselsmæssig betydning, herunder om adgangsforholdene til

færdselsarealer og med henblik på adskillelse af trafikarterne,

5)

beliggenhed af spor-

og ledningsanlæg, herunder til elforsyning,

6)

bebyggelsers

beliggenhed på grundene, herunder om den terrænhøjde, hvori en bebyggelse

skal

opføres,

7)

bebyggelsers omfang

og udformning, herunder til regulering af boligtætheden,

8)

anvendelse af de

enkelte bygninger,

9)

udformning,

anvendelse og vedligeholdelse af ubebyggede arealer, herunder om

terrænregulering, hegnsforhold, bevaring af beplantning og

beplantningsforhold

i øvrigt samt belysning af veje og andre færdselsarealer,

10)

bevaring af

landskabstræk i forbindelse med bebyggelse af et område, der inddrages til

bymæssig bebyggelse eller sommerhusbebyggelse,

11)

tilvejebringelse af

eller tilslutning til fællesanlæg i eller uden for det af planen omfattede

område som betingelse for ibrugtagen af ny bebyggelse,

12)

foretagelse af

afskærmningsforanstaltninger såsom anlæg af beplantningsbælte, støjvold, mur

og

lignende som betingelse for ibrugtagen af ny bebyggelse eller ændret

anvendelse

af et ubebygget areal,

13)

oprettelse af

grundejerforeninger for nye haveboligområder, erhvervsområder eller områder

for

fritidsbebyggelse, herunder om medlemspligt og om foreningens ret og pligt

til

at forestå etablering, drift og vedligeholdelse af fællesarealer og

fællesanlæg,

14)

bevaring af

eksisterende bebyggelse, således at bebyggelsen kun med tilladelse fra

kommunalbestyrelsen

må nedrives, ombygges eller på anden måde ændres,

15)

friholdelse af et

område for ny bebyggelse, når en bebyggelse kan blive udsat for

sammenstyrtning, oversvømmelse eller anden skade, der kan medføre fare for

brugernes liv, helbred eller ejendom,

16)

ophør af gyldigheden

af udtrykkeligt angivne tilstandsservitutter, hvis servituttens opretholdelse

vil være i strid med lokalplanens formål, og hvis servitutten ikke vil

bortfalde som følge af § 18,

17)

sammenlægning af

lejligheder i eksisterende boligbebyggelse,

18)

isolering af

eksisterende boligbebyggelse mod støj,

19)

forbud mod større

byggearbejder på eksisterende bebyggelse, således at sådanne arbejder kun kan

udføres med kommunalbestyrelsens tilladelse eller efter krav fra en offentlig

myndighed med hjemmel i lovgivningen, og

20)

oprettelse af

haveforeninger for nye kolonihaveområder, herunder om medlemspligt og om

foreningens ret og pligt til at vedtage bestemmelser, der skal godkendes af

kommunalbestyrelsen, om opsigelse eller ophævelse af brugsretskontrakter og

haveafståelser.

Stk. 3.

I en

lokalplan for et område, som overgår til byformål eller til

sommerhusbebyggelse, skal der optages bestemmelser til sikring af de forhold,

der er nævnt i stk. 2, nr. 2-4.

Stk. 4.

En

lokalplan for et område, der skal forblive i landzone, kan indeholde

bestemmelse om, at lokalplanen erstatter de tilladelser efter § 35,

stk. 1, som er nødvendige for lokalplanens virkeliggørelse. Der kan

knyttes betingelser til bestemmelsen.

Stk. 5.

Uden for

landsbyer kan en lokalplan for landzonearealer, der fastlægges til

jordbrugsmæssig anvendelse, ikke indeholde bestemmelser efter stk. 2,

nr.

3, 6, 8 eller 9.

Stk. 6.

Miljøministeren kan fastsætte regler om, at der i lokalplaner kan optages

bestemmelser om andre forhold end nævnt i stk. 2.

Stk. 7.

Miljøministeren

kan i overensstemmelse med anden lovgivning fastsætte regler om, at

tilladelser

og dispensationer, som er nødvendige for en lokalplans virkeliggørelse, anses

for meddelt ved lokalplanens gennemførelse. Miljøministeren kan endvidere

fastsætte regler om kommunalbestyrelsens adgang til at dispensere fra sådanne

lokalplaner og om andre myndigheders ret til at fremsætte indsigelse mod

forslag til sådanne lokalplaner.

Stk. 8.

En

lokalplan, der giver mulighed for etablering af butikker, skal indeholde

bestemmelser om det maksimale bruttoetageareal for de enkelte butikker og det

samlede bruttoetageareal, der kan anvendes til butiksformål.

§ 16.

En

lokalplan skal ledsages af en redegørelse for, hvorledes planen forholder sig

til kommuneplanen og øvrig planlægning for området.

Stk. 2.

Redegørelsen skal angive, om lokalplanens virkeliggørelse er afhængig af

tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder end

kommunalbestyrelsen.

Stk. 3.

I

redegørelsen til lokalplanforslag for bebyggelse og anlæg i kystnærhedszonen

skal der oplyses om den visuelle påvirkning af omgivelserne, og der skal ved

bygningshøjder over 8,5 m anføres en begrundelse for den større højde.

Herudover

skal redegørelsen omfatte eventuelle andre forhold, der er væsentlige for

varetagelsen af natur- og friluftsmæssige interesser.

Stk. 4.

I

redegørelsen til lokalplanforslag for bebyggelse og anlæg i de kystnære dele

af

byzonerne, der vil påvirke kysten visuelt, skal der gøres rede for

påvirkningen. Såfremt bebyggelsen afviger væsentligt i højde eller volumen

fra

den eksisterende bebyggelse i området, skal der gives en begrundelse herfor.

Stk. 5.

Lokalplanforslag

for anlæg, der er omfattet af § 6 c, er undtaget fra reglerne i

stk. 3, 4 og 6.

Stk. 6.

I redegørelsen

til lokalplanforslag, der muliggør etablering af butikker, skal der gøres

rede

for bebyggelsens påvirkning af bymiljøet, herunder den eksisterende

bebyggelse

i området, friarealer og trafikale forhold.

§ 17.

Når et forslag til lokalplan er offentliggjort efter § 24, må ejendomme,

der er omfattet af forslaget, ikke bebygges eller i øvrigt udnyttes på en

måde,

der skaber risiko for en foregribelse af den endelige plans indhold.

Stk. 2.

Efter

udløbet af fristen efter § 24 kan kommunalbestyrelsen dog tillade, at en

ejendom, der er omfattet af planforslaget, bebygges eller udnyttes efter

forslaget, såfremt dette er i overensstemmelse med kommuneplanen og der ikke

er

tale om at påbegynde et større byggearbejde m.v., jf. § 13, stk. 2.

Stk. 3.

Tilladelse

efter stk. 2 kan ikke meddeles, så længe en indsigelse efter §§ 29

eller 29 a opretholdes eller i tilfælde, hvor miljøministeren har truffet

beslutning efter § 3, stk. 4.

Stk. 4.

Stk. 1

finder kun anvendelse indtil den endeligt vedtagne eller godkendte lokalplan

er

offentliggjort efter § 30 og højst i et år efter forslagets

offentliggørelse.

§ 18.

Når der er foretaget offentlig bekendtgørelse af en lokalplan efter

§ 30,

må der ikke retligt eller faktisk etableres forhold i strid med planens

bestemmelser, medmindre dispensation meddeles efter reglerne i §§ 19

eller

40.

§ 19.

Kommunalbestyrelsen kan dispensere fra bestemmelser i en lokalplan eller en

plan m.v., der er opretholdt efter § 68, stk. 2, hvis

dispensationen

ikke er i strid med principperne i planen, jf. dog § 40.

Stk. 2.

Videregående afvigelser end omhandlet i stk. 1 kan kun foretages ved

tilvejebringelse af en ny lokalplan.

Stk. 3.

En

bestemmelse i en lokalplan, hvis indhold er fastlagt i overensstemmelse med

regler eller beslutninger efter § 3 eller en aftale med en statslig

eller

en regional myndighed, kan kun fraviges med miljøministerens henholdsvis den

pågældende myndigheds samtykke.

§ 20.

Dispensationer efter § 19 kan først meddeles, når der er forløbet 2

uger,

efter at kommunalbestyrelsen har givet skriftlig orientering om ansøgningen

til:

1)

ejere og brugere i

det område, der er omfattet af planen,

2)

naboerne til den

omhandlede ejendom og andre, som efter kommunalbestyrelsens vurdering har

interesse i sagen, herunder det regionale faglige kulturmiljøråd og

3)

de foreninger og

lignende med lokalt tilhørsforhold og klageberettigede landsdækkende

foreninger

og organisationer, jf. § 59, stk. 2, som over for

kommunalbestyrelsen

har fremsat skriftlig anmodning om at blive orienteret om ansøgninger.

Orienteringen skal indeholde

oplysning om, at bemærkninger kan fremsendes til kommunalbestyrelsen inden 2

uger.

Stk. 2.

Bestemmelserne i stk. 1 gælder ikke

1)

hvor en forudgående

orientering efter kommunalbestyrelsens skøn er af underordnet betydning for

de

i stk. 1, nr. 1-3, nævnte personer og foreninger,

2)

ved dispensation, der

meddeles i medfør af byggelovens § 22, stk. 3, til opførelse af

mere

end et énfamiliehus til helårsbeboelse på en ejendom, jf. byggelovens

§ 10

A.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen skal give underretning om afgørelsen til dem, der

rettidigt

har fremsat bemærkninger efter at være orienteret i henhold til stk. 1.

§ 21.

Kommunalbestyrelsen kan bemyndige en grundejerforening eller med de

pågældende

grundejeres samtykke en beboerforening til at meddele dispensationer som

omhandlet i § 19, stk. 1. Grundejer- eller beboerforeningen skal

foretage orientering og underretning efter reglerne i § 20.

Stk. 2.

Miljøministeren kan fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen kan betinge

en

dispensation fra bestemmelser i byplanvedtægter og lokalplaner om

parkeringsarealer på egen grund af, at der sker indbetaling til en kommunal

parkeringsfond.

Kapitel 6

Planers tilvejebringelse og ophævelse

§ 22.

Regionplaner skal revideres hvert fjerde år. Region-, kommune- og lokalplaner

kan i øvrigt tilvejebringes og ændres efter reglerne i dette kapitel.

Stk. 2.

Før

udarbejdelse af et forslag til regionplan eller ændringer hertil indkalder

regionplanmyndigheden ideer, forslag m.v. med henblik på

planlægningsarbejdet.

Stk. 3.

Indkaldelse

efter stk. 2 skal indeholde en kort beskrivelse af hovedspørgsmålene i

den

forestående planlægning. Indkaldelse sker ved offentlig bekendtgørelse.

Regionplanmyndigheden fastsætter en frist for afgivelse af ideer, forslag

m.v.,

jf. dog § 23, stk. 3.

Stk. 4.

Region- og

kommuneplanen for Bornholm tilvejebringes, revideres og ændres efter reglerne

for regionplaner. Ved mindre ændringer i planens rammedel, der ikke strider

mod

planens hovedprincipper, kan kommunalbestyrelsen dog undlade at indkalde

ideer

og forslag m.v.

§ 23.

I

forbindelse med revisioner efter § 22, stk. 1, 1. pkt., skal

regionplanmyndigheden tillige udarbejde en beretning om den hidtidige

planlægning og de påtænkte ændringer i planen samt en vurdering af

udviklingen.

Stk. 2.

Beretningen

offentliggøres samtidig med indkaldelsen efter § 22. Beretningen sendes

til miljøministeren og øvrige statslige og kommunale myndigheder, hvis

interesser berøres.

Stk. 3.

Regionplanmyndigheden

fastsætter en frist på mindst 8 uger for afgivelse af ideer, forslag m.v. og

kommentarer til beretningen.

Stk. 4.

Regionplanmyndigheden

skal forestå en oplysningsvirksomhed med henblik på at fremkalde en offentlig

debat om planrevisionens målsætning og nærmere indhold.

§ 23 a.

Kommunalbestyrelsen skal inden udgangen af den første halvdel af den

kommunale

valgperiode offentliggøre en strategi for kommuneplanlægningen.

Kommunalbestyrelsen kan i øvrigt offentliggøre en sådan strategi, når den

finder det nødvendigt eller hensigtsmæssigt. Samtidig med offentliggørelsen

sendes den vedtagne strategi til miljøministeren og øvrige statslige,

regionale

og kommunale myndigheder, hvis interesser berøres, samt til det regionale

faglige kulturmiljøråd.

Stk. 2.

Den i

stk. 1 nævnte strategi skal indeholde oplysninger om den planlægning,

der

er gennemført efter den seneste revision af kommuneplanen,

kommunalbestyrelsens

vurdering af og strategi for udviklingen samt en beslutning om enten

1)

at kommuneplanen skal

revideres,

2)

at der skal foretages

en revision af kommuneplanens bestemmelser for særlige temaer eller områder i

kommunen, eller

3)

at kommuneplanen

vedtages for en ny 4 års periode.

Stk. 3.

Ethvert

medlem af kommunalbestyrelsen, der har forlangt sin afvigende mening

vedrørende

den i stk. 2 nævnte revisionsbeslutning tilført kommunalbestyrelsens

beslutningsprotokol, kan forlange, at den afvigende mening offentliggøres

samtidig

med strategien med en kort begrundelse, der affattes af medlemmet.

Stk. 4.

Kommunalbestyrelsen fastsætter en frist på mindst 8 uger for fremsættelse af

ideer, forslag m.v. og kommentarer til den offentliggjorte strategi.

Stk. 5.

Efter

udløbet af fristen efter stk. 4 tager kommunalbestyrelsen stilling til

de

fremkomne bemærkninger. Kommunalbestyrelsen kan i forbindelse hermed vedtage

ændringer af den offentliggjorte strategi.

Stk. 6.

Kommunalbestyrelsen foretager offentlig bekendtgørelse af, om der er vedtaget

ændringer af strategien, og sender et eksemplar af den offentliggjorte

bekendtgørelse til de myndigheder, som er nævnt i stk. 1.

§ 23 b.

Når der er foretaget offentlig bekendtgørelse efter § 23 a, stk. 6,

kan kommunalbestyrelsen udarbejde sådanne forslag til kommuneplan eller

ændringer hertil, der er truffet beslutning om i strategien.

§ 23 c.

Kommunalbestyrelsen kan tilvejebringe forslag til ændringer af kommunplanen,

der ikke er truffet beslutning om i en strategi, der er vedtaget og

offentliggjort efter reglerne i § 23 a. Før udarbejdelsen af sådanne

forslag skal kommunalbestyrelsen indkalde ideer og forslag m.v. med henblik

på

planlægningsarbejdet. Ved mindre ændringer i en kommuneplans rammedel, der

ikke

strider mod planens hovedprincipper, samt ved uvæsentlige ændringer i planens

hovedstruktur kan kommunalbestyrelsen dog undlade at indkalde ideer og

forslag

m.v.

Stk. 2.

Indkaldelsen af ideer og forslag skal indeholde en kort beskrivelse af

hovedspørgsmålene i den forestående planlægning. Indkaldelse sker ved

offentlig

bekendtgørelse. Kommunalbestyrelsen fastsætter en frist for afgivelse af

ideer,

forslag m.v.

§ 23 d.

Kommunalbestyrelsen skal ved forslag til revision af kommuneplanen, jf.

§ 23 a, stk. 2, nr. 1 og 2, forestå en oplysningsvirksomhed med

henblik på at fremkalde en offentlig debat om planrevisionens målsætning og

nærmere indhold. Det kan ske enten i forbindelse med offentliggørelsen af

strategien eller i forbindelse med offentliggørelsen af forslaget til ændring

af kommuneplanen.

§ 23 e.

Kommunalbestyrelsen kan i forbindelse med offentliggørelsen af den i

§ 23

a nævnte strategi foretage ændringer i kommuneplanen, der er en direkte følge

af ændringer i regionplanen eller lovgivningen, når ændringen er bindende for

kommuneplanlægningen og ikke giver råderum for kommuneplanlægningen.

§ 23 f.

Kommunalbestyrelsen skal sikre, at der efter større ændringer af

kommuneplanen

tilvejebringes en oversigt over planens indhold og en sammenskrivning af de

gældende bestemmelser, som offentligheden skal have adgang til at benytte.

§ 24.

Efter regionplanmyndighedens henholdsvis kommunalbestyrelsens vedtagelse af

et

planforslag offentliggøres dette med tilhørende redegørelse. Ved

offentliggørelsen skal der oplyses om fristen efter stk. 3. Ved

offentliggørelse af kommuneplanforslag og ændringer hertil skal der oplyses

om

reglerne i § 12, stk. 2 og 3. Ved offentliggørelse af

lokalplanforslag skal der oplyses om reglerne i § 17.

Stk. 2.

Ethvert

medlem af det kommunale råd, der har forlangt sin afvigende mening vedrørende

planforslaget tilført rådets beslutningsprotokol, kan forlange, at den

afvigende mening offentliggøres samtidig med forslaget tillige med en kort

begrundelse, der affattes af medlemmet.

Stk. 3.

Regionplanmyndigheden henholdsvis kommunalbestyrelsen fastsætter en frist på

mindst 8 uger for fremsættelse af indsigelser m.v. mod planforslaget.

§ 25.

Samtidig med offentliggørelsen efter § 24 sendes planforslaget til

miljøministeren og øvrige statslige og kommunale myndigheder, hvis interesser

berøres af forslaget.

Stk. 2.

Forslag til

kommuneplaner og lokalplaner, der omfatter områder med kulturmiljøinteresser,

skal samtidig med offentliggørelsen sendes til det regionale faglige

kulturmiljøråd.

§ 26.

Samtidig med offentliggørelsen efter § 24 af et forslag til lokalplan

skal

kommunalbestyrelsen give skriftlig underretning herom til:

1)

ejerne af de

ejendomme, der er omfattet af forslaget, og lejerne i og brugerne af disse

ejendomme,

2)

ejerne af ejendomme

uden for forslagets gyldighedsområde og lejerne i og brugerne af sådanne

ejendomme i den udstrækning, hvor forslaget efter kommunalbestyrelsens skøn

har

væsentlig betydning for dem, og

3)

de foreninger og lignende

med lokalt tilhørsforhold og klageberettigede landsdækkende foreninger og

organisationer, jf. § 59, stk. 2, som over for kommunalbestyrelsen

har fremsat skriftlig anmodning om at blive underrettet om lokalplanforslag.

Stk. 2.

Hvis

forslaget indeholder bestemmelser om servitutbortfald efter § 15,

stk. 2, nr. 16, skal kommunalbestyrelsen så vidt muligt give

underretning

herom til de påtaleberettigede efter servitutdokumentet.

Stk. 3.

Underretningen skal oplyse om fristen efter § 24, stk. 3, og

indeholde

eventuelle mindretalsudtalelser efter § 24, stk. 2, samt oplyse om

reglerne i § 17.

§ 27.

Efter udløbet af fristen efter § 24, stk. 3, kan

regionplanmyndigheden henholdsvis kommunalbestyrelsen vedtage forslaget

endeligt, jf. dog § 3, stk. 4, og §§ 28, 29, 29a og 29 b. Hvis

der rettidigt er fremsat indsigelser m.v. mod et lokalplanforslag, kan

vedtagelsen af lokalplanen tidligst ske 4 uger efter udløbet af

indsigelsesfristen.

Stk. 2.

Vedtagelsen

kan gøres betinget af gennemførelsen af de nødvendige ændringer i

kommune-

og regionplan.

Stk. 3.

I

forbindelse med den endelige vedtagelse af planen kan der foretages ændring

af

det offentliggjorte planforslag. Berører ændringen på væsentlig måde andre

myndigheder eller borgere end dem, der ved indsigelse har foranlediget

ændringen,

kan vedtagelsen af planen ikke ske, før de pågældende har fået lejlighed til

at

udtale sig. Ved væsentlige ændringer i et regionplanforslag skal

miljøministeren have lejlighed til at udtale sig. Regionplanmyndigheden

henholdsvis kommunalbestyrelsen fastsætter en frist herfor. Hvis ændringen er

så omfattende, at der reelt foreligger et nyt planforslag, skal dette

offentliggøres m.v. efter reglerne i §§ 24-26.

§ 28.

Et

planforslag kan ikke vedtages endeligt, hvis en myndighed efter reglerne i

§§ 29, 29 a, eller 29 b har modsat sig dette skriftligt over for

regionplanmyndigheden henholdsvis kommunalbestyrelsen inden udløbet af

fristen

efter § 24, stk. 3, eller § 27, stk. 3. Forslaget kan

herefter først vedtages, når der er opnået enighed mellem parterne om de

nødvendige ændringer.

Stk. 2.

Uafklarede

spørgsmål efter stk. 1 kan af parterne indbringes for miljøministeren.

Stk. 3.

Indsigelser

efter stk. 1 skal være begrundede.

§ 29.

Miljøministeren kan til varetagelse af statslige interesser fremsætte

indsigelse efter § 28 over for et forslag til regionplan og ændringer

til

en regionplan.

Stk. 2.

Regionplanmyndigheden skal fremsætte indsigelse efter § 28 mod forslag

til

lokalplaner, kommuneplaner og ændringer til kommuneplaner, såfremt

planforslaget

er i strid med regler eller beslutninger efter § 3 eller

regionplanlægningen for de emner, der er nævnt i § 6, stk. 3 og 4.

Pligten gælder dog ikke, hvis forholdet er af underordnet betydning for

regionplanlægningens formål.

Stk. 3.

Regionplanmyndigheden

skal underrette miljøministeren om indsigelser efter stk. 2, § 29 a

og § 29 b. Ophæver regionplanmyndigheden en indsigelse, skal

miljøministeren ligeledes underrettes.

Stk. 4.

En statslig

myndighed kan fremsætte indsigelse efter § 28 mod et lokalplanforslag ud

fra de særlige hensyn, som myndigheden varetager.

Stk. 5.

Stk. 1

finder tilsvarende anvendelse, for så vidt angår retningslinjer i region- og

kommuneplanen for Bornholm, der er fastsat efter § 6, stk. 3 og 5.

Stk. 2 og 3 og § 29 a gælder ikke for regionplanmyndigheden på

Bornholm.

§ 29 a.

Regionplanmyndigheden

skal fremsætte indsigelse efter § 28 mod forslag til lokalplaner,

kommuneplaner og ændringer til kommuneplaner for arealer i kystnærhedszonen,

såfremt planforslaget er i strid med bestemmelserne i § 5 a,

stk. 1,

§ 5 b, § 11 a eller § 16, stk. 3. Pligten gælder dog

ikke,

hvis forholdet er af underordnet betydning i forhold til de nationale

planlægningsinteresser i kystområderne, jf. § 1.

§ 29 b.

En regionplanmyndighed kan fremsætte indsigelse efter § 28 mod en anden

regionplanmyndigheds forslag til regionplaner og ændringer til regionplaner,

hvis regionplanmyndigheden vurderer, at forslaget kan have væsentlig

betydning

for regionplanmyndighedens planlægning for den regionale

detailhandelsstruktur,

jf. § 6, stk. 3, nr. 5, og § 6 b.

§ 30.

Regionplanmyndigheden henholdsvis kommunalbestyrelsen foretager offentlig

bekendtgørelse om den endelige vedtagelse af planen og sender denne til de

myndigheder, som er nævnt i § 25. Planen skal være offentligt

tilgængelig.

Stk. 2.

Den

offentlige bekendtgørelse om kommuneplaner og ændringer hertil og lokalplaner

skal indeholde oplysning om reglerne i henholdsvis § 12, stk. 2 og

3,

og § 18.

§ 31.

Samtidig med offentliggørelsen efter § 30 af en lokalplan sender

kommunalbestyrelsen

et eksemplar af den offentliggjorte bekendtgørelse til

1)

ejere af ejendomme,

der er omfattet af planen,

2)

enhver, der rettidigt

har fremsat indsigelser m.v. mod planforslaget, og

3)

de myndigheder, der

er nævnt i § 25, og de foreninger, der er nævnt i § 26,

stk. 1,

nr. 3.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen lader lokalplanen tinglyse på de ejendomme, der er

omfattet

af planen.

§ 32.

Et

forslag til lokalplan bortfalder, hvis det ikke er vedtaget inden 3 år efter

offentliggørelsen.

Stk. 2.

En lokalplan

bortfalder, hvis den ikke er offentligt bekendtgjort efter § 30 inden 8

uger efter den endelige vedtagelse.

§ 33.

Kommunalbestyrelsen kan beslutte at ophæve byplanvedtægter og lokalplaner for

arealer, der tilbageføres til landzone, og lokalplaner for landzonearealer,

når

en planlægning for området ikke længere findes nødvendig.

Stk. 2.

Beslutning

efter stk. 1 kan først træffes, efter at ejerne af de berørte arealer

har

haft lejlighed til at udtale sig. Kommunalbestyrelsen fastsætter en frist

herfor på mindst 8 uger.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen giver underretning om beslutninger efter stk. 1 til

vedkommende ejere, miljøministeren og regionplanmyndigheden.

Stk. 4.

Kommunalbestyrelsen lader ophævede byplanvedtægter og lokalplaner aflyse fra

tingbogen.

Kapitel 6 a

Lokal Agenda 21

§ 33 a.

Amtsråd og kommunalbestyrelser skal inden udgangen af den første halvdel af

den

kommunale valgperiode offentliggøre en redegørelse for deres strategi for

amtskommunens henholdsvis kommunens bidrag til en bæredygtig udvikling i det

21. århundrede med oplysninger om, hvordan der skal arbejdes

helhedsorienteret,

tværfagligt og langsigtet, og hvordan befolkningen, virksomheder,

organisationer og foreninger vil blive inddraget i arbejdet (lokal Agenda

21).

Strategien skal indeholde amtsrådets henholdsvis kommunalbestyrelsens

politiske

målsætninger for det fremtidige arbejde inden for følgende indsatsområder:

1)

Mindskelse af

miljøbelastningen,

2)

fremme af en

bæredygtig byudvikling og byomdannelse,

3)

fremme af biologisk

mangfoldighed,

4)

inddragelse af

befolkningen og erhvervslivet i det lokale Agenda 21-arbejde og

5)

fremme af et samspil

mellem beslutningerne vedrørende miljømæsige, trafikale, erhvervsmæssige,

sociale, sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige, kulturelle og økonomiske

forhold.

Stk. 2.

Den i

stk. 1 nævnte redegørelse skal samtidig med offentliggørelsen sendes til

miljøministeren.

§ 33 b.

Miljøministeren giver hvert fjerde år en redegørelse for det lokale Agenda

21-arbejde i amtskommuner og kommuner til et af Folketinget nedsat udvalg.

Redegørelsen skal tilvejebringes i samarbejde med de kommunale

organisationer.

Kapitel 7

Zoneinddelingen og landzoneadministrationen

§ 34.

Hele landet er opdelt i byzoner, sommerhusområder og landzoner.

Stk. 2.

Byzoner er

1)

områder, som i en

byudviklingsplan er udlagt til bymæssig bebyggelse,

2)

områder, som i en

bygningsvedtægt er udlagt som byggeområder til bymæssig bebyggelse,

3)

områder, som i en

byplanvedtægt er udlagt til bymæssig bebyggelse eller offentlige formål, og

4)

områder, som i en

lokalplan er overført til byzone.

Stk. 3.

Sommerhusområder er

1)

områder, som i en

bygningsvedtægt eller en byplanvedtægt er udlagt til sommerhusbebyggelse, og

2)

områder, som i en

lokalplan er overført til sommerhusområde.

Stk. 4.

Landzoner

er de områder, der ikke er omfattet af stk. 2 og 3.

§ 35.

I

landzoner må der ikke uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen foretages

udstykning, opføres ny bebyggelse eller ske ændring i anvendelsen af

bestående

bebyggelse og ubebyggede arealer, jf. dog §§ 36-38.

Stk. 2.

Tilladelse

efter stk. 1 til udstykning, bebyggelse eller ændret anvendelse, som er

omfattet af reglen om VVM-pligt i § 6 c, stk. 1, eller reglen om

lokalplanpligt i § 13, stk. 2, kan først meddeles, når de fornødne

retningslinier i regionplanen er endeligt vedtaget og den fornødne lokalplan

er

offentligt bekendtgjort.

Stk. 3.

For arealer

i kystnærhedszonen, jf. § 5 a, må tilladelse efter stk. 1 kun

meddeles, hvis det ansøgte har helt underordnet betydning i forhold til de

nationale planlægningsinteresser i kystområderne, jf. § 1.

Stk. 4.

Uden for

landsbyer, der er afgrænset i kommuneplanen, og områder, der er omfattet af

en

lokalplan, kan en tilladelse efter stk. 1 først meddeles, efter at

kommunalbestyrelsen har indhentet en udtalelse fra regionplanmyndigheden og i

hovedstadsområdet tillige amtsrådet. Udtalelsen skal så vidt muligt afgives

inden 2 uger efter regionplanmyndighedens henholdsvis amtsrådets modtagelse

af

sagen. Hvis fristen ikke kan overholdes, skal regionplanmyndigheden

henholdsvis

amtsrådet underrette kommunalbestyrelsen.

Stk. 5.

Tilladelser

efter stk. 1 kan først meddeles, når der er forløbet 2 uger efter, at

kommunalbestyrelsen har givet skriftlig orientering om ansøgningen til

naboerne

til den omhandlede ejendom.

Stk. 6.

Bestemmelserne i stk. 4 og 5 gælder ikke, hvis det ansøgte efter

kommunalbestyrelsens skøn er af underordnet betydning for de i stk. 4

nævnte myndigheder og naboerne.

Stk. 7.

Ansøgeren

og regionplanmyndigheden skal have skriftlig meddelelse om afgørelser efter

stk. 1.

Stk. 8.

En

afgørelse efter stk. 1 skal indeholde oplysning om bestemmelserne i

§§ 59 og 60.

Stk. 9.

Tilladelser

efter stk. 1 skal offentliggøres. Offentliggørelse kan dog undlades,

hvis

tilladelsen er i overensstemmelse med en offentligt bekendtgjort lokalplan.

Stk. 10.

Offentliggørelsen

af en tilladelse efter stk. 1 skal indeholde oplysning om bestemmelserne

i

§§ 59 og 60.

§ 36.

Tilladelse efter § 35, stk. 1, kræves ikke til:

1)

Udstykning efter

landbrugslovens § 8, stk. 4, til samdrift med en bestående

landbrugsejendom.

2)

Udstykning af en

skovejendom efter landbrugslovens § 4, stk. 2.

3)

Byggeri, der er

erhvervsmæssigt nødvendigt for den pågældende ejendoms drift som

landbrugs-

eller skovbrugsejendom eller for udøvelse af fiskerierhvervet, jf. dog

stk. 2.

4)

Ibrugtagen af

bebyggelse eller arealer til landbrug eller skovbrug eller til brug for

udøvelse af fiskerierhvervet.

5)

Udstykning, byggeri

eller ændret anvendelse i det omfang, dette er bestemt i en fredning efter

lov

om naturbeskyttelse eller udtrykkeligt er tilladt i en lokalplan, der er

tilvejebragt efter reglerne i denne lov.

6)

Indvinding af

råstoffer i jorden.

7)

Byggeri, der efter

bygningsreglement for småhuse er fritaget for krav om byggetilladelse, og som

ikke medfører oprettelse af en ny bolig.

8)

Byggeri, der i

bygningsreglement er fritaget for krav om byggetilladelse, og som etableres

til

brug for offentlige trafik-, forsynings- eller varslingsanlæg eller radio- og

tv-modtagelse.

9)

Til- og ombygning af

helårshus, hvorved husets samlede bruttoetageareal ikke overstiger 250 m

2

.

10)

Helårsboligs overgang

til anvendelse som fritidsbolig.

11)

Udstykning, der

foretages på grundlag af en erhvervelse efter jordkøbsloven til et regionalt

jordkøbsnævns formål.

12)

Opførelse eller

indretning i eksisterende bebyggelse af en bolig på en landbrugsejendom, hvis

areal overstiger 30 ha, når den nye bolig skal benyttes i forbindelse med et

generationsskifte eller til en medhjælper.

13)

Byggeri til udvidelse

af en mindre erhvervsvirksomhed i det åbne land, som lovligt er etableret i

en

tidligere landbrugsbygning.

Stk. 2.

Der kræves

dog tilladelse efter § 35, stk. 1, for så vidt angår beliggenheden

og

udformningen af bygninger som omhandlet i stk. 1, nr. 3, 12 og 13, der

opføres uden tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer. For så

vidt angår gyllebeholdere, skal der meddeles tilladelse til en af hensyn til

markdriften ønsket placering, medmindre væsentlige hensyn til landskab, natur

og miljø samt naboer afgørende taler imod placeringen. En tilladelse skal

være

betinget af, at gyllebeholderen afskærmes med beplantning, og at

gyllebeholderen skal fjernes, når den ikke længere er nødvendig for driften.

Stk. 3.

Der kan kun

i særlige tilfælde meddeles tilladelse efter § 35, stk. 1, til

frastykning af en bolig, der er opført på en landbrugsejendom i henhold til

bestemmelsen i stk. 1, nr. 12.

Stk. 4.

Bestemmelserne i stk. 1, nr. 12 og 13, gælder ikke inden for

klitfrednings- og strandbeskyttelseslinjen efter naturbeskyttelsesloven.

§ 37.

Bygninger, der ikke længere er nødvendige for driften af en landbrugsejendom,

kan uden tilladelse efter § 35, stk. 1, tages i brug til

håndværks-

og industrivirksomhed, mindre butikker og en bolig, jf. dog stk. 3, samt

lager- og kontorformål m.v. på betingelse af:

1)

at virksomheden eller

boligen etableres i bestående bygninger, der ikke om- eller tilbygges i

væsentligt omfang, og

2)

at bygningerne ikke

er opført inden for de seneste 5 år.

Stk. 2.

I

tilknytning til de bygninger, der er nævnt i stk. 1, kan der endvidere

etableres et mindre ikke skæmmende oplag efter kommunalbestyrelsens nærmere

bestemmelse.

Stk. 3.

Er der

flere tidligere landbrugsbygninger på en ejendom, kan der kun etableres en

bolig efter stk. 1 i én af disse bygninger.

Stk. 4.

Der kan

ikke efter stk. 1 indrettes mindre butikker og en bolig i tidligere

landbrugsbygninger, der er beliggende inden for klitfrednings- og

strandbeskyttelseslinjen.

§ 38.

Anvendelse

af bygninger til den virksomhed, der er nævnt i § 37, må kun ske efter

forudgående anmeldelse til kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen skal

påse,

om betingelserne efter § 37 er opfyldt. Såfremt kommunalbestyrelsen ikke

har gjort indsigelse inden 2 uger fra den dag, anmeldelsen er modtaget, kan

bygningerne tages i brug.

Kapitel 8

Sommerhusområder

§ 38 a.

En

ejendom i et sommerhusområde må, medmindre andet er fastsat i en lokalplan

eller i en af de planer, der er opretholdt ved § 68, stk. 2, ikke

benyttes til anden anvendelse end boligformål, jf. §§ 40 og 41. En

anvendelse, der er lovligt påbegyndt senest den 12. juni 1999, kan dog

fortsætte, men retten hertil bortfalder, når den ikke har været udnyttet i 3

på

hinanden følgende år, jf. § 56, stk. 2.

§ 39.

I

sommerhusområder må der, medmindre andet er fastsat i en lokalplan eller i en

af de planer m.v., der er opretholdt ved § 68, stk. 2, ikke uden

kommunalbestyrelsens tilladelse opføres eller indrettes mere end én bolig på

en

selvstændigt matrikuleret ejendom.

§ 40.

En

bolig i et sommerhusområde må bortset fra kortvarige ferieophold m.v. ikke

anvendes til overnatning i perioden fra 1. oktober til 31. marts, medmindre

boligen blev anvendt til helårsbeboelse, da området blev udlagt til

sommerhusområde, og retten til helårsbeboelse ikke senere er bortfaldet, jf.

§ 56, stk. 2.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde dispensere fra forbudet i

stk. 1. En dispensation bortfalder ved ejerskifte, og når boligen ikke

længere anvendes til helårsbeboelse.

§ 41.

En

pensionist, der ejer en bolig i et sommerhusområde, har en personlig ret til

at

benytte boligen til helårsbeboelse, når pensionisten har ejet ejendommen i 8

år. Retten til helårsbeboelse bortfalder dog, hvis der nedlægges forbud mod,

at

boligen anvendes til helårsbeboelse efter reglerne om boligtilsyn i kapitel 9

i

lov om byfornyelse. Bestemmelserne i kapitel VII i lov om midlertidig

regulering af boligforholdene finder ikke anvendelse på boliger, der benyttes

til helårsbeboelse efter 1. pkt.

Stk. 2.

Ved

pensionist forstås en person på 67 år og derover, en person over 60 år, der

oppebærer pension eller efterløn, samt en førtidspensionist i henhold til lov

om social pension.

Stk. 3.

En

pensionists ægtefælle, samlever eller nært beslægtede kan sammen med

pensionisten benytte boligen til helårsbeboelse. Efter pensionistens død kan

ægtefællen, samleveren eller den nært beslægtede fortsætte med at benytte

boligen til helårsbeboelse. Ved fraflytning bortfalder denne ret.

Stk. 4.

Dør

pensionisten uden at efterlade sig en ægtefælle eller samlever, har en anden

person, der har haft fælles husstand med pensionisten, ret til at fortsætte

med

at benytte boligen til helårsbeboelse.

Stk. 5.

Retten

efter stk. 3 og 4 bortfalder ved fraflytning.

Kapitel 9

Servitutter

§ 42.

En

ejer af fast ejendom kan kun med forudgående samtykke fra kommunalbestyrelsen

gyldigt pålægge ejendommen servitutbestemmelser om forhold, hvorom der kan

optages bestemmelser i en lokalplan. Samtykke efter 1. pkt. kan ikke meddeles

i

tilfælde, hvor der som følge af § 13, stk. 2, skal tilvejebringes

en

lokalplan.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsens beslutning efter stk. 1 skal påføres

servitutdokumentet. Hvis samtykke meddeles, eller hvis ejendommen ejes af

kommunen, skal påtegningen udtrykkeligt angive, at tilvejebringelse af en

lokalplan ikke er påkrævet.

§ 43.

Kommunalbestyrelsen kan ved påbud eller forbud sikre overholdelsen af

servitutbestemmelser om forhold, hvorom der kan optages bestemmelser i en

lokalplan.

§ 44.

Bestemmelserne i §§ 42 og 43 finder ikke anvendelse på servitutter, der

er

pålagt af offentlige myndigheder med hjemmel i lovgivningen.

Kapitel 10

Tilbageførsel

§ 45.

Kommunalbestyrelsen kan beslutte at tilbageføre arealer fra byzone eller

sommerhusområde til landzone i overensstemmelse med kommuneplanen.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen kan endvidere efter ansøgning fra vedkommende ejer

tilbageføre et areal fra byzone eller sommerhusområde til landzone, når

arealet

grænser til landzone, og når tilbageførslen er ubetænkelig ud fra

planlægningsmæssige

hensyn.

Stk. 3.

Beslutning

efter stk. 1 kan først træffes, efter at ejerne af de berørte arealer

har

haft lejlighed til at fremsætte bemærkninger inden en af kommunalbestyrelsen

fastsat frist, der skal være mindst 8 uger.

Stk. 4.

Kommunalbestyrelsen giver særskilt underretning om beslutninger efter

stk. 1 og 2 til vedkommende ejere og til miljøministeren og

regionplanmyndigheden. Endvidere underrettes panthavere og andre indehavere

af

tinglyste rettigheder over ejendommene.

Stk. 5.

Underretning til ejere og panthavere skal indeholde oplysning om reglerne i

§ 46.

§ 46.

Ved tilbageførsel af privat ejede arealer til landzone efter § 45 kan

der

ydes erstatning for udgifter, ejeren har afholdt med henblik på ejendommens

udnyttelse i byzone.

Stk. 2.

Erstatningsfastsættelsen sker under hensyn til forholdene på tidspunktet for

kommunalbestyrelsens beslutning efter § 45, stk. 1 og 2.

Stk. 3.

Krav om

erstatning efter stk. 1 skal fremsættes skriftligt over for

kommunalbestyrelsen senest 12 uger efter, at ejeren har fået meddelelse om

kommunalbestyrelsens beslutning efter § 45, stk. 1 og 2.

Kommunalbestyrelsen underretter regionplanmyndigheden og miljøministeren om

erstatningskravet.

Stk. 4.

Mindelig

overenskomst om erstatningens størrelse skal tiltrædes af miljøministeren og

regionplanmyndigheden. Opnås mindelig overenskomst ikke senest 8 uger efter

udløbet af den i stk. 3 nævnte frist, skal kommunalbestyrelsen indbringe

erstatningsspørgsmålet for taksationsmyndighederne efter lov om offentlige

veje, jf. § 50.

Stk. 5.

Staten og

regionplanmyndigheden betaler hver 1/3 af kommunens udgifter til erstatning

og

sagsomkostninger.

Kapitel 11

Ekspropriation, overtagelse m.v.

§ 47.

Kommunalbestyrelsen kan ekspropriere fast ejendom, der tilhører private,

eller

private rettigheder over fast ejendom, når ekspropriationen vil være af

væsentlig betydning for at sikre gennemførelsen af en byudvikling i

overensstemmelse med kommuneplanen eller for virkeliggørelsen af en lokalplan

eller en byplanvedtægt.

Stk. 2.

Ved

ekspropriation til erhvervelse af ejendomsret bortfalder alle rettigheder

over

det eksproprierede, medmindre andet bestemmes i det enkelte tilfælde.

Stk. 3.

Ved

ekspropriationens gennemførelse finder bestemmelserne i lov om offentlige

veje

§ 45 og §§ 47-49 tilsvarende anvendelse.

§ 48.

Når en lokalplan eller en byplanvedtægt har forbeholdt en ejendom til et

offentligt formål, kan ejeren forlange ejendommen overtaget af kommunen mod

erstatning.

Stk. 2.

Når en

lokalplan eller en byplanvedtægt har forbeholdt en del af en ejendom til et

offentligt formål, kan ejeren forlange den pågældende del af ejendommen

overtaget af kommunen mod erstatning. Hvis restejendommen ikke kan udnyttes

på

rimelig måde som selvstændig ejendom, kan ejeren forlange hele ejendommen

overtaget af kommunen.

Stk. 3.

Overtagelsespligten

efter stk. 1 og 2, 1. pkt., påhviler dog kun kommunen, hvis det

pågældende

areal ikke kan udnyttes på en økonomisk rimelig måde i overensstemmelse med

den

faktiske udnyttelse af de omliggende ejendomme.

§ 49.

Når det i en lokalplan eller en byplanvedtægt er bestemt, at en bebyggelse

ikke

må nedrives uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen, og tilladelsen nægtes,

kan

ejeren forlange ejendommen overtaget af kommunen mod erstatning.

Stk. 2.

Overtagelsespligten

efter stk. 1 påhviler dog kun kommunen, hvis der er et væsentligt

misforhold mellem ejendommens afkastningsgrad og afkastningsgraden for

ejendomme med en lignende beliggenhed og benyttelse, som ikke er omfattet af

et

nedrivningsforbud.

Stk. 3.

Bestemmelserne

i stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse, når en ejendom helt eller

delvis er omfattet af et forbud mod større byggearbejder, jf. § 15,

stk. 2, nr. 19.

§ 50.

Taksationsmyndighederne efter lov om offentlige veje fastsætter erstatning

for

ekspropriation efter § 47 og for tilbageførsel efter § 46. Disse

myndigheder afgør endvidere spørgsmål om berettigelsen af krav efter

§§ 48

og 49.

Stk. 2.

Om sagernes

behandling for taksationsmyndighederne og erstatningens fastsættelse og

udbetaling m.v. finder §§ 51-56 og §§ 59-67 i lov om

offentlige veje tilsvarende anvendelse.

Kapitel 12

Tilsyn

§ 51.

Kommunalbestyrelsen påser overholdelsen af denne lov og af de regler, der er

fastsat med hjemmel i loven, samt af bestemmelserne i lokalplaner og i de

efter

§ 68, stk. 2, opretholdte vedtægter og planer m.v., jf. dog

stk. 2.

Stk. 2.

Amtsrådet,

i hovedstadsområdet Hovedstadens Udviklingsråd, påser overholdelsen af

§ 6

c og regler, der med hjemmel i § 6 c, stk. 3, og § 8 er

fastsat

for administrationen af § 6 c.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen

skal foretage indberetning til amtsrådet, i hovedstadsområdet Hovedstadens

Udviklingsråd, når kommunalbestyrelsen får kendskab til et ulovligt forhold i

tilfælde, hvor amtsrådet, i hovedstadsområdet Hovedstadens Udviklingsråd

efter

stk. 2 er tilsynsmyndighed.

Stk. 4.

Kommunalbestyrelsen henholdsvis amtsrådet, i hovedstadsområdet Hovedstadens

Udviklingsråd, påser, at påbud og forbud efter denne lov efterkommes, og at

vilkår fastsat i tilladelser, dispensationer m.v. overholdes.

Stk. 5.

Kommunalbestyrelsen henholdsvis amtsrådet, i hovedstadsområdet Hovedstadens

Udviklingsråd, skal foranledige et ulovligt forhold lovliggjort, medmindre

forholdet har underordnet betydning.

Stk. 6.

På Bornholm

er tilsynsmyndigheden efter loven i alle tilfælde Bornholms

Kommunalbestyrelse.

§ 51 a.

Kommunalbestyrelsen

skal hvert år pr. 1. oktober påbyde enhver, som er registreret i CPR med

bopæl

i en bolig i et sommerhusområde, som den pågældende ikke lovligt kan anvende

til helårsbeboelse, jf. §§ 40 og 41, inden 14 dage efter påbudets

meddelelse

1)

at fraflytte boligen

og

2)

at dokumentere

fraflytningen over for kommunalbestyrelsen.

Stk. 2.

Tilsvarende

påbud skal kommunalbestyrelsen meddele enhver, som i perioden fra 1. oktober

til 1. marts bliver registreret i CPR med bopæl i en bolig i et

sommerhusområde, som den pågældende ikke lovligt kan anvende til

helårsbeboelse, jf. §§ 40 og 41. Påbud efter 1. pkt. meddeles senest 14

dage efter, at den pågældendes bopæl er blevet registreret i CPR.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen registrerer påbud efter stk. 1 og 2 i CPR samtidig

med

påbudets meddelelse og sletter denne registrering, når påbudet er efterkommet

og

den pågældende er registreret i CPR med en anden bopæl. Indenrigsministeren

fastsætter nærmere regler om registreringen.

Stk. 4.

Efterkommes

et påbud efter stk. 1 eller 2 ikke rettidigt, skal kommunalbestyrelsen

straks indgive anmeldelse til politiet.

Stk. 5.

Efterkommes

et påbud efter stk. 1 eller 2 ikke rettidigt, skal kommunalbestyrelsen

endvidere pålægge den pågældende daglige tvangsbøder. Undlader den pågældende

herefter fortsat at efterkomme påbudet, skal kommunalbestyrelsen foretage

inddrivelse af tvangsbøderne. Inddrivelsen foretages mindst hver 4. uge for

påløbne, ikke betalte tvangsbøder, første gang senest 4 uger efter, at

pålæggelsen af tvangsbøder er påbegyndt. Tvangsbøderne tilfalder den

pågældende

kommune. Der er udpantningsret for tvangsbøderne.

Kapitel 13

Administrative bestemmelser m.v.

§ 52.

Miljøministeren bistår amtsråd, Hovedstadens Udviklingsråd og

kommunalbestyrelser med vejledning efter denne lov.

Stk. 2.

Miljøministeren

kan nedsætte sagkyndige råd til at rådgive myndighederne i spørgsmål om

fysisk

planlægning.

Stk. 3.

Miljøministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet styrelse eller

tilsvarende institution til at udøve de beføjelser, der i denne lov er

tillagt

ministeren.

Stk. 4.

Miljøministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser,

der

er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 3, herunder at

afgørelserne ikke skal kunne indbringes for ministeren.

§ 53.

Regeringen

kan indgå overenskomster med fremmede stater om fælles foranstaltninger til

opfyldelse af lovens formål.

Stk. 2.

Miljøministeren fastsætter regler til opfyldelse af internationale

overenskomster, der indgås i henhold til stk. 1.

§ 54.

Miljøministeren kan fastsætte regler om gebyrer til dækning af myndighedernes

omkostninger ved administration og tilsyn efter loven. Der er udpantningsret

for gebyrer.

§ 55.

Betingelser, der er knyttet til en tilladelse eller en dispensation efter

denne

lov og bestemmelser efter § 37, stk. 2, er bindende for ejere og

indehavere af andre rettigheder over ejendommen uden hensyn til, hvornår

retten

er stiftet. Amtsrådet, i hovedstadsområdet Hovedstadens Udviklingsråd,

henholdsvis kommunalbestyrelsen lader betingelser af varig interesse tinglyse

på ejendommen på ejerens bekostning. Der er udpantningsret for det udlagte

beløb.

§ 56.

En

tilladelse eller dispensation efter denne lov bortfalder, hvis den ikke er

udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt.

Stk. 2.

En hidtidig

ret til at udnytte en ejendom på en måde, som er i strid med § 38 a, en

lokalplan eller en efter § 68, stk. 2, opretholdt plan, eller som

ville kræve tilladelse eller dispensation efter denne lov, bortfalder, når

retten ikke har været udnyttet i 3 på hinanden følgende år.

§ 57.

Miljøministeriets, amtsrådets, Hovedstadens Udviklingsråds og

kommunalbestyrelsens personale og personer med bemyndigelse fra de pågældende

myndigheder har uden retskendelse adgang til enhver ejendom i tilsynsøjemed,

jf. § 51, og efter forudgående underretning til ejeren eller brugeren

for

at foretage tekniske forarbejder til forberedelse af beslutninger efter denne

lov.

Stk. 2.

Legitimation skal forevises efter anmodning.

Stk. 3.

Politiet

yder nødvendig bistand til at opnå den i stk. 1 nævnte adgang.

Kapitel 14

Klage og søgsmål

§ 58.

Til

Naturklagenævnet, som er nedsat i medfør af § 79 i lov nr. 9 af 3.

januar

1992 om naturbeskyttelse, kan påklages:

1)

Kommunalbestyrelsers

afgørelser efter § 35, stk. 1.

2)

Kommunalbestyrelsers

afgørelser efter § 47, stk. 1.

3)

Amtsråds, i

hovedstadsområdet Hovedstadens Udviklingsråds og på Bornholm

kommunalbestyrelsens, afgørelser om tilladelser efter regler fastsat af

miljøministeren i henhold til § 6 c, stk. 3.

4)

Amtsråds,

Hovedstadens Udviklingsråds og kommunalbestyrelsers afgørelser om andre

forhold, der er omfattet af denne lov, for så vidt angår retlige spørgsmål.

Stk. 2.

Naturklagenævnets

formand kan på nævnets vegne træffe afgørelse i sager, der ikke skønnes at

have

meget væsentlig interesse i forhold til lovens formål.

Stk. 3.

Naturklagenævnets

afgørelser kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

§ 58 a.

Foreningers

afgørelser efter § 21, stk. 1, kan påklages til

kommunalbestyrelsen.

§ 59.

Klageberettiget efter § 58 er miljøministeren og i øvrigt enhver med

retlig interesse i sagens udfald.

Stk. 2.

Klageberettiget efter § 58, stk. 1, nr. 1, 3 og 4, er endvidere

landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har

beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige

brugerinteresser inden for arealanvendelsen, på betingelse af,

1)

at foreningen eller

organisationen har vedtægter eller love, som dokumenterer dens formål, og

2)

at foreningen eller

organisationen repræsenterer mindst 100 medlemmer.

§ 60.

Klage skal være indgivet skriftligt inden 4 uger efter, at afgørelsen er

meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog altid

fra bekendtgørelsen. I tilfælde, hvor en afgørelse træffes indirekte og

således

ikke meddeles eller offentliggøres, regnes fristen fra det tidspunkt, hvor

klageren har fået kendskab til afgørelsen. Hvis klagefristen udløber på en

lørdag eller en helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.

Stk. 2.

Klage efter

§ 58, stk. 1, nr. 1, indgives til kommunalbestyrelsen.

Kommunalbestyrelsen videresender klagen til Naturklagenævnet ledsaget af den

påklagede afgørelse og det materiale, der er indgået i sagens bedømmelse.

Andre

klager indgives til Naturklagenævnet.

Stk. 3.

Ved

rettidig klage efter § 58, stk. 1, nr. 3 og 4, kan Naturklagenævnet

bestemme, at en af kommunalbestyrelsen eller amtsrådet, i hovedstadsområdet

Hovedstadens Udviklingsråd, meddelt tilladelse eller godkendelse ikke må

udnyttes, og at et påbud ikke skal efterkommes. Er et bygge- eller

anlægsarbejde iværksat, kan nævnet påbyde dette standset.

Stk. 4.

En

tilladelse efter § 35, stk. 1, må ikke udnyttes før klagefristens

udløb. Rettidig klage efter § 58, stk. 1, nr. 1 og 2, har

opsættende

virkning, medmindre Naturklagenævnet bestemmer andet.

Stk. 5.

Naturklagenævnet påser, at den, som har modtaget en tilladelse, underrettes

om

klagen. Når klage indgives til kommunalbestyrelsen, underretter

kommunalbestyrelsen straks den, der har modtaget en tilladelse, om klagen.

§ 61.

Når det er foreneligt med planlægningsmæssige hensyn og med hensynet til

offentlighedens medvirken i planlægningen, kan Naturklagenævnet i forbindelse

med afgørelse af en klagesag efter § 58, stk. 1, se bort fra

reglerne

om tilladelse efter § 35, stk. 1, lokalplaner og dispensationer,

når

klagen vedrører en foranstaltning, der er udført.

§ 62.

Søgsmål til prøvelse af afgørelser om forhold, der er omfattet af denne lov,

skal være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt. For

afgørelser, hvorom der er udfærdiget offentlig bekendtgørelse, regnes

søgsmålsfristen fra bekendtgørelsen.

Stk. 2.

Søgsmål til

prøvelse af afgørelser, der er truffet af en forening efter bemyndigelse fra

kommunalbestyrelsen, jf. § 21, stk. 1, kan ikke anlægges, før

klageadgangen til kommunalbestyrelsen, jf. § 58 a er udnyttet.

Stk. 3.

Overtrædelse af bestemmelser i en lokalplan eller en af de efter § 68,

stk. 2, opretholdte vedtægter og planer m.v. kan gøres gældende under et

civilt søgsmål mod den, der har begået overtrædelsen eller har ansvaret for

den

ulovlige tilstands opretholdelse. Dette gælder dog ikke søgsmål om

lovliggørelse, når dispensation er meddelt efter reglerne i §§ 19 eller

40.

Stk. 4.

Spørgsmål,

der kan prøves af taksationsmyndighederne, jf. § 50, kan ikke indbringes

for domstolene, før overtaksationskommissionens afgørelse foreligger.

Stk. 5.

Søgsmål om

ekspropriation efter denne lov anlægges ved den landsret, under hvilken

ejendommen er beliggende.

Kapitel 15

Lovliggørelse og straf

§ 63.

Det påhviler den til enhver tid værende ejer af en ejendom at berigtige et

ulovligt forhold. Består forholdet i en ulovlig brug af ejendommen, påhviler

pligten tillige brugeren.

Stk. 2.

De i

§ 51 nævnte myndigheder kan på ejerens bekostning lade et påbud om at

berigtige et ulovligt forhold tinglyse på ejendommen. Når forholdet er

berigtiget, skal vedkommende myndighed lade påbudet aflyse fra tingbogen.

Stk. 3.

Når et ved

dom meddelt påbud om at berigtige et ulovligt forhold ikke efterkommes inden

den i dommen fastsatte frist og inddrivelse af tvangsbøder ikke kan antages

at

føre til, at påbudet efterkommes, kan vedkommende myndighed foretage det

nødvendige til forholdets berigtigelse på ejerens bekostning. Der er

udpantningsret for beløbet.

§ 64.

Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med

bøde den, der

1)

overtræder

bestemmelser i en lokalplan eller en af de efter § 68, stk. 2,

opretholdte vedtægter og planer m.v.,

2)

overtræder § 35,

stk. 1, § 39 og § 40, stk. 1,

3)

tilsidesætter vilkår

for en tilladelse eller dispensation m.v. efter loven eller de i medfør af

loven udfærdigede forskrifter eller planer eller tilsidesætter

kommunalbestyrelsens bestemmelser efter § 37, stk. 2, eller

4)

undlader at

efterkomme et påbud eller forbud, der er udstedt i henhold til loven eller de

i

medfør af loven udfærdigede forskrifter, herunder påbud om at berigtige et

ulovligt forhold.

Stk. 2.

Der kan i

regler fastsat efter § 6 c, stk. 3, fastsættes straf af bøde for

overtrædelse af bestemmelser i sådanne regler.

Stk. 3.

Der kan

pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i

straffelovens 5. kapitel.

Kapitel 16

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 65.

Loven træder i kraft den 1. januar 1992. § 41 træder dog i kraft den 1.

oktober 1991. § 67, stk. 1, nr. 5, træder i kraft ved

miljøministerens bekendtgørelse for så vidt angår ophævelse af § 3,

stk. 3, om nedsættelse af Tilbudspligtnævnet i lov nr. 328 af 18. juni

1969 om tilbudspligt

1) .

§ 66.

Sager, der er indbragt for miljøministeren, Planstyrelsen, Miljøankenævnet

eller Tilbudspligtnævnet før lovens ikrafttræden, færdigbehandles efter de

hidtil gældende regler. Det samme gælder forslag til planer, når forslaget er

offentliggjort før den 1. januar 1992. Forslag til planer kan dog

færdigbehandles efter de hidtil gældende regler, hvis forslaget er

offentliggjort

før den 1. juli 1992.

§ 67.

Ved lovens ikrafttræden ophæves:

1)

Lov om lands-

og regionplanlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 921 af 22. december 1989,

2)

lov om

kommuneplanlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 918 af 22. december 1989,

3)

lov om by- og

landzoner, jf. lovbekendtgørelse nr. 919 af 22. december 1989,

4)

lov nr. 123 af 1.

april 1980 om ekspropriation til byudvikling,

5)

lov nr. 328 af 18.

juni 1969 om tilbudspligt,

6)

lov nr. 305 af 30.

juni 1922 om visse bestemmelser om parcelsalg,

7)

kapitel 2

og

§ 12,

stk. 3,

i lov om sommerhuse og campering m.v., jf. lovbekendtgørelse

nr. 920 af 22. december 1989,

8)

§§ 2

og

3

i lov nr.

207 af 25. maj 1983 om ændring af lov om sommerhuse og campering m.v., og

9)

§ 24, stk. 1, nr. 1

og

2, stk. 3

og

stk. 5,

§§ 27, 28 a-28d

samt

§ 28

f, stk. 1, nr. 1

og

2,

og

stk. 3,

i lov om frikommuner, jf.

lovbekendtgørelse nr. 571 af 8. august 1990.

Stk. 2.

Ved lovens

ikrafttræden foretages følgende ændringer:

1)

I lov om beskatning

af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom, jf. lovbekendtgørelse nr. 558

af

16. september 1988, som senest ændret ved lov nr. 386 af 13. juni 1990,

ændres

i § 7, stk. 1, “lov om kommuneplanlægning” til: “lov

om planlægning”.

2)

I lov om

frigørelsesafgift m.v. af fast ejendom, jf. lovbekendtgørelse nr. 441 af 26.

september 1985, som senest ændret ved lov nr. 138 af 7. marts 1990, ændres i

§ 8 A

“by- og landzonelovens

§ 2 A” til: “lov om planlægning § 45”.

3)

I lov om vurdering af

landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 437 af 14. august 1984,

som

senest ændret ved lov nr. 59 af 7. februar 1990, ændres i

§ 4 A

og

§ 14,

stk. 5,

“lov om by- og landzoner” til: “lov om planlægning”.

§ 68.

Region-,

kommune- og lokalplaner, der er tilvejebragt efter de hidtidige planlove,

opretholdes, indtil de ændres efter reglerne i denne lov.

Stk. 2.

Følgende

planer m.v. i henhold til den hidtidige bygge- og byplanlovgivning bortfalder

i

den udstrækning, de er uforenelige med en lokalplan, og kan i øvrigt ophæves

ved bestemmelser herom i en lokalplan: Byplanvedtægter, markplaner,

reguleringsplaner, udredningsplaner, retningsplaner, magelægsplaner,

beslutninger om friholdelse af et område for bebyggelse samt beslutninger om

bevaring af bebyggelsers ydre fremtræden.

§ 69.

Bekendtgørelser, cirkulærer og vejledninger efter hidtidig planlovgivning,

jf.

§ 67, stk. 1, nr. 1-8, opretholdes, indtil de ophæves eller afløses

af forskrifter med hjemmel i denne lov.

Stk. 2.

Frikommuneregulativer, der er godkendt efter de i § 67, stk. 1, nr.

9, nævnte bestemmelser, bevarer deres gyldighed indtil udgangen af 1993.

§ 70.

Loven

gælder ikke for Færøerne og Grønland.

§ 93, stk. 1, i lov nr. 9 af 3. januar 1992 om

naturbeskyttelse er sålydende:

§ 93.

Loven

træder i kraft den 1. juli 1992

2) .

§§ 2 og 3 i lov nr. 920 af 25. november 1992 om ændring

af lov om planlægning er sålydende:

§ 2.

Loven

træder i kraft den 1. januar 1993

3) .

§ 3.

Klagesager,

der er indbragt for miljøministeren eller Planstyrelsen før 1. januar 1993,

færdigbehandles af Naturklagenævnet efter reglerne i denne lov.

§ 3 i lov nr. 185 af 14. april 1993 om ændring af lov

om planlægning m.v. er sålydende:

§ 3.

Loven

træder i kraft den 1. maj 1993

4) .

Stk. 2.

Ved lovens

ikrafttræden opløses de i planlovens § 10 nævnte fonde for

frigørelses-

og afståelsesafgift, og fondenes midler tilfalder amtskommunerne, henholdsvis

Københavns og Frederiksberg Kommuner.

Stk. 3.

Lån i

henhold tilsagn, der er afgivet inden lovens ikrafttræden, skal uanset

stk. 2 udbetales på de i tilsagnet fastsatte vilkår.

§ 2 i lov nr. 270 af 6. maj 1993 om ændring af lov om

planlægning er sålydende:

§ 2.

Loven

træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende

5) .

Stk. 2.

Miljøministeren

fremsætter forslag om revision af planlægningslovens § 3 a inden

udgangen

af folketingsåret 1994-95.

§ 3 i lov nr. 252 af 6. maj 1993 om ændring af

byggeloven og planlægningsloven er sålydende:

§ 3.

Loven

træder i kraft den 1. juli 1993

6) .

Stk. 2.

§ 1,

nr. 1 og 2 og § 2 har virkning for ansøgninger om dispensation, som

meddeles efter lovens ikrafttræden.

§ 2 i lov nr. 293 af 27. april 1994 om ændring af lov

om planlægning er sålydende:

§ 2.

Loven

træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende

7) .

§ 3, stk. 1, i lov nr. 439 af 1. juni 1994 om

ændring af lov om planlægning og lov om naturbeskyttelse er sålydende:

§ 3.

Loven

træder i kraft den 1. august 1994

8)

, jf. dog stk. 2

9) .

§§ 2 og 3 i lov nr. 236 af 2. april 1997 er sålydende:

§ 2.

Loven

træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende

10) .

§ 3.

Indkvarteringssteder,

der er etableret med fritagelse efter § 3 a, stk. 1, i lov om

planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 746 af 16. august 1994, som ændret ved

lov nr. 311 af 17. maj 1995, kan anvendes til indkvartering af asylansøgere,

personer med midlertidig opholdstilladelse i medfør af lov om midlertidig

opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v.,

personer fra det tidligere Jugoslavien, der er meddelt opholdstilladelse i

medfør af udlændingelovens § 7 eller § 9, stk. 2, nr. 5, samt

personer med opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9,

stk. 2, nr. 6. Fritagelsen for at overholde planlovens bestemmelser om

tilvejebringelse af planer m.v. gælder, uanset at bebyggelsen i en periode

ikke

har været anvendt til indkvartering af de nævnte personer. Ibrugtagelse af

bebyggelsen til anden anvendelse er ikke omfattet af fritagelsen, men skal

behandles efter planlovens bestemmelser.

§§ 2, 3 og 4 i lov nr. 324 af 14. maj 1997 er sålydende:

§ 2.

Loven

træder i kraft ugedagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende

11)

. Bestemmelserne i § 1, nr. 1, 6 og 7

12)

samt i § 3 har virkning for planer, der

vedtages endeligt efter lovens ikrafttræden. Bestemmelserne i § 1, nr.

2,

3 og 4

13)

har virkning for regionplanlægning fra og med

regionplanrevision 2001 samt for regionplantillæg for detailhandel, hvis

amtsrådet vælger at tilvejebringe regionplanretningslinier for den samlede

detailhandelsstruktur i amtskommunen forud for regionplanrevision 2001.

Bestemmelserne i § 1, nr. 5 og 9

14)

, har virkning for

forslag til planer, der fremsættes efter lovens ikrafttræden.

§ 3.

Indtil der efter reglerne i lov om planlægning som ændret ved denne lov er

tilvejebragt regionplanretningslinier for den samlede detailhandelsstruktur i

amtskommunen henholdsvis i Københavns og Frederiksberg kommuner kan der kun

tilvejebringes regionplanretningslinier for detailhandelscentre, der er

omfattet af § 6, stk. 3, nr. 4, jf. stk. 8, i lov om

planlægning, i områder, der er udlagt til centerformål inden for et

bykernecenter i henhold til en kommuneplan, der er endeligt vedtaget før

lovens

ikrafttræden.

Stk. 2.

Indtil der,

jf. stk. 1, er tilvejebragt regionplanretningslinier for den samlede

detailhandelsstruktur i amtskommunen henholdsvis i Københavns og

Frederiksberg

kommuner, kan der kun kommune-, eller lokalplanlægges for butikker i områder,

der er udlagt til centerformål inden for et lokal-, bydels- eller

bykernecenter

i henhold til en kommuneplan, der er endeligt vedtaget før lovens

ikrafttræden.

Der kan dog endvidere kommune- og lokalplanlægges for de arealer til

butikker,

der er omfattet af § 5 d, stk. 2, nr. 1 - 3, som affattet i denne

lov.

Stk. 3.

I region-,

kommune- og lokalplanlægning efter stk. 1 og 2 kan der ikke planlægges

for

bruttoetagearealer for de enkelte butikker på mere end 3.000 m

2

for

dagligvarebutikker eller 1.000 m

2

for udvalgsvarebutikker.

Stk. 4.

Ved en

kommuneplanrevision, der gennemføres, før der er tilvejebragt

regionplanretningslinier for den samlede detailhandelsstruktur, jf.

stk. 1, kan eksisterende rammer for lokalplanlægningen uanset

stk. 2

opretholdes, i det omfang de er grundlag for en gældende lokalplan,

byplanvedtægt eller reguleringsplan, der giver mulighed for etablering af

butikker.

§ 4.

Amtsrådet

skal fremsætte indsigelse mod forslag til lokalplaner, kommuneplaner og

ændringer til kommuneplaner, der indeholder mulighed for etablering af

butikker, såfremt planforslaget er i strid med bestemmelserne i § 3 i

denne lov.

Stk. 2.

Bestemmelserne i § 17, stk. 3, § 28 og § 29, stk. 3,

i

lov om planlægning finder tilsvarende anvendelse.

§ 3 i lov nr. 400 af 10. juni 1997 om ændring af

jordkøbsloven og lov om planlægning er sålydende:

§ 3.

Loven træder i kraft den 1. juli 1997

15) .

Stk. 2.

Reglerne

for Den Sønderjyske Jordfond finder anvendelse, indtil forsøget er ophørt

efter

reglerne herom.

§ 3, stk. 1, i lov nr. 428 af 10. juni 1997 om

ændring af lov om bygningsfredning og lov om planlægning er sålydende:

§ 3.

Loven træder i kraft den 1. december 1997

16) .

§ 5 i lov nr. 478 af 1. juli 1998 er sålydende:

§ 5.

Loven

træder i kraft den 15. juli 1998

17) .

§ 4, stk. 1, i lov nr. 479 af 1. juli 1998 er

sålydende:

§ 4.

Loven

træder i kraft den 1. august 1998

18) .

§§ 2-4 i lov nr. 1022 af 23. december 1998 er

sålydende:

§ 2.

Loven

træder i kraft den 1. januar 1999

19) .

Stk. 2.

20)

Kommunalbestyrelsens forpligtelser efter

§ 51 a i lov om planlægning som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1,

gælder kun i forhold til personer, som efter den 20. oktober 1998 bliver

registreret i CPR med bopæl i en bolig i et sommerhusområde, som den

pågældende

ikke lovligt kan anvende til helårsbeboelse, jf. §§ 40 og 41 i lov om

planlægning.

§ 3.

21)

Kommunalbestyrelsen kan meddele dispensation

fra forbudet mod anvendelse af en bolig i et sommerhusområde til

helårsbeboelse, jf. § 40, stk. 1, i lov om planlægning, til en

person, som fra før den 21. oktober 1998 har været registreret i CPR med

bopæl

i en sådan bolig, og som ikke i henhold til samme lovs §§ 40 og 41

lovligt

har kunnet anvende boligen til helårsbeboelse. En dispensation skal være

tidsbegrænset til senest den 31. marts 2009.

Stk. 2.

Ansøgning

om dispensation efter stk. 1 indgives til kommunalbestyrelsen senest den

30. september 1999. Kommunalbestyrelsens afgørelse efter stk. 1 skal

træffes senest den 31. marts 2000.

Stk. 3.

En

dispensation efter stk. 1 omfatter tillige ethvert medlem af

indehaverens

husstand.

Stk. 4.

En

dispensation efter stk. 1 bortfalder ved fraflytning.

Stk. 5.

22)

Kommunalbestyrelsens afgørelser efter

stk. 1 kan påklages til Naturklagenævnet, for så vidt angår retlige

spørgsmål. Klage skal være indgivet skriftligt til nævnet senest den 15. maj

2000.

Stk. 6.

23)

Bestemmelserne i § 58, stk. 2 og 3,

§ 59, § 60, stk. 3 og 5, og § 62, stk. 1, i lov om

planlægning finder tilsvarende anvendelse.

§ 4.

Kommunalbestyrelsen indsender årligt oplysninger til miljøministeren om

administrationen m.v. af reglerne i §§ 40 og 41, jf. §§ 51 og 51 a

i

lov om planlægning og § 3.

Stk. 2.

Miljøministeren fastsætter nærmere regler om kommunalbestyrelsens

forpligtelser

efter stk. 1.

Stk. 3.

Miljøministeren kan fastsætte regler om kommunalbestyrelsens forpligtelser

til

at orientere personer, der har dispensation fra forbudet mod helårsbeboelse i

medfør af § 3.

§ 2 i lov nr. 368 af 2 juni 1999 om ændring af lov om

planlægning er sålydende:

§ 2.

Loven

træder i kraft den 12. juni 1999

24) .

§ 13 i lov nr. 355 af 2. juni 1999 om ændring af

forskellige love som følge af oprettelsen af Hovedstadens Udviklingsråd er

sålydende:

§ 13.

Loven træder i kraft den 1. juli 2000

25)

, § 6 dog først

den 1. juli 2002.

Stk. 2.

Ved det

første valg af medlemmer til Hovedstadens Udviklingsråd anvendes samme

gruppeanmeldelse, som blev foretaget ved valg til økonomiudvalg og stående

udvalg ved konstitueringen efter det senest afholdte kommunalvalg, jf.

§ 24, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse.

Stk. 3.

Regionplaner i hovedstadsområdet, der er tilvejebragt af de hidtidige

regionplanmyndigheder i området, opretholdes, indtil de ændres.

Stk. 4.

Regionplanforslag i hovedstadsområdet, der ikke er endeligt vedtaget den 1.

juli 2000, og de den 1. juli 2000 uafsluttede sager inden for sagsområder,

som

overgår til Hovedstadens Udviklingsråd, færdigbehandles af Hovedstadens

Udviklingsråd.

§ 2 i lov nr. 1106 af 29. december 1999 om ændring af lov

om ændring af lov om planlægning er sålydende:

§ 2.

26)

Loven træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning for alle afgørelser truffet

efter

§ 3, stk. 1, i lov nr. 1022 af 23. december 1998, som ændret ved

lov

nr. 371 af 2. juni 1999.

§ 3 i lov nr. 110 af 15. februar 2000 er sålydende:

§ 3.

Loven træder i kraft ugedagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende

27)

, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

§ 1,

nr. 3-5 og 12-14, samt § 2 træder i kraft den 1. juli 2000

)

28) .

Stk. 3.

Uanset

§ 23 b som affattet ved denne lovs § 1, nr. 10, kan

kommunalbestyrelsen udarbejde forslag til kommuneplan uden at have vedtaget

og

offentliggjort en strategi, hvis der efter de hidtil gældende regler er

offentliggjort en beretning og indkaldt ideer, forslag m.v. med henblik på

planlægningsarbejdet.

§ 14 i lov nr. 447 af 31. maj 2000 om ændring af visse

miljølove er sålydende:

§ 14.

Loven træder i kraft den 15. september 2000

29)

, jf. dog

stk. 2-4.

Stk. 2.

Lovens

regler om adgang til at påklage afgørelser gælder for sager, der er afgjort i

1. instans efter lovens ikrafttræden. Reglerne om klage over afslag på

anmodning om aktindsigt efter § 4, stk. 5, i lov om aktindsigt i

miljøoplysninger som ændret ved lovens § 1, nr. 10, gælder ligeledes for

afslag, der meddeles efter lovens ikrafttræden.

Stk. 3.

§ 2,

stk. 3, i lov om adgang til miljøoplysninger som affattet ved denne lovs

§ 1, nr. 4, har ikke virkning i forhold til materiale, der er indhentet

før lovens ikrafttræden, såfremt den, der har indleveret materialet, ikke var

eller kunne gøres forpligtet til at levere materialet og den pågældende ikke

har meddelt, at han eller hun accepterer udleveringen.

Stk. 4.

§ 2,

stk. 4, i lov om adgang til aktindsigt i miljøoplysninger som affattet

ved

denne lovs § 1, nr. 4, har ikke virkning for oplysninger om emissioner,

som er kommet i myndighedernes besiddelse før lovens ikrafttræden.

§ 3 i lov nr. 477 af 7. juni 2001 om ændring af lov om

planlægning og jordkøbsloven er sålydende:

§ 3.

Loven træder i kraft ugedagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende

30) .

Stk. 2.

Forslag til

planer, der er offentliggjort før lovens ikrafttræden, færdigbehandles efter

de

hidtil gældende regler.

§ 5 i lov nr. 480 af 7. juni 2001 er sålydende:

§ 5.

Loven træder i kraft den 1. juli 2001

31) .

§ 78 i lov nr. 145 af 25. marts 2002 om ændring af

forskellige love som følge af sammenlægningen af de bornholmske kommuner er

sålydende:

§ 78.

Loven

træder i kraft den 1. januar 2003

32)

, jf. dog § 79,

stk. 1.

Stk. 2.

Regionplanen

for Bornholm og kommuneplanerne for Allinge-Gudhjem, Hasle, Nexø, Rønne og

Aakirkby Kommuner opretholdes, indtil de erstattes af en region- og

kommuneplan

for Bornholm efter lov om planlægning som ændret ved denne lov.

§§ 3-5 i lov nr. 383 af 6. juni 2002 om ændring af lov

om planlægning og lov om Hovedstadens Udviklingsråd er sålydende:

§ 3.

Loven træder i kraft ugedagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende

33)

, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

§ 1,

nr. 12-14 og 20-23, træder i kraft den 1. september 2002, på Bornholm dog

først

den 1. januar 2003

34) .

Stk. 3.

§ 2

træder i kraft den 1. januar 2003.

§ 4.

Sager om tilladelse efter § 35, stk. 1, i lov om planlægning, der

før

1. september 2002 er modtaget af amtsrådet eller Hovedstadens Udviklingsråd,

færdigbehandles af disse myndigheder.

§ 5.

Indtil der efter reglerne i lov om planlægning, som ændret ved denne lov, er

tilvejebragt bestemmelser i kommuneplanens hovedstruktur og rammer for

lokalplanlægningen om den samlede detailhandelsstruktur i kommunen,kan der

kun

kommune-og lokalplanlægges for butikker i overensstemmelse med

retningslinjerne

i regionplanmyndighedernes Regionplan 2001, herunder afgrænsningen af de

centrale dele af byer og bydele samt aflastningsområder, jf. § 5 d,

stk. 2, nr. 4, hvor der kan planlægges for butikker.

Stk. 2.

Regionplanmyndigheden kan godkende mindre fravigelser fra bestemmelserne i

stk. 1.

Miljøministeriet, den 11. september

2002

Hans Chr. Schmidt

/Kirsten Vintersborg

Bilag

Officielle noter

1)

Ophævelsen af Tilbudspligtnævnet er trådt i kraft den 15. december 1992, jf.

Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 947 af 3. december 1992.

2)

Vedrørende §§ 36, stk. 1, nr. 5 og 60, stk. 2.

3)

Vedrørende §§ 35, stk. 5, 40, stk. 3, 51, stk. 2, 58, 58 a, 60, stk.

2–5, 61 og

67, stk. 2, nr. 1.

4)

Vedrørende §§ 10, 58, stk. 1, og 62, stk. 2.

5)

Vedrørende § 3 a, bekendtgjort i Lovtidende

den 8. maj 1993.

6)

Vedrørende § 20, stk. 2.

7)

Vedrørende § 13, stk. 4, bekendtgjort i

Lovtidende den 28. april 1994.

8)

Vedrørende §§ 1, stk. 2, 5 a, 5 b, 6 a, 11 a, 16, stk. 3-5, 27, stk. 1, 1.

pkt., 28, stk. 1, 1. pkt., 29, stk. 3, 29 a, 35, stk. 3, 51, stk. 2, og 59.

9)

Vedrørende lov om naturbeskyttelse.

10)

Vedrørende § 3 a, bekendtgjort i Lovtidende

den 3 april 1997.

11)

Vedrørende § 5 c, 5 d, 5 e, 5 f, 6, stk. 3, nr. 5, 6, stk. 9, 6 b, 11, stk.

8,

11 b, 15, stk. 8, 16, stk. 5, 16, stk. 6, 17, stk. 3, 27, stk. 1, 1. pkt.,

28,

stk. 1, 1.pkt., 29, stk. 3, 1. pkt., 29 a, 1. pkt., 29 a, stk. 2, og 29 b,

bekendtgjort i Lovtidende den 15. maj 1997.

12)

Vedrørende §§ 5 c, 5 d, 5 e, 5 f,11 b og

15, stk. 8.

13)

Vedrørende §§ 6, stk. 3, nr. 5, 6, stk. 9,

og 6 b.

14)

Vedrørende §§ 11, stk. 8, og 16, stk. 6.

15)

Vedrørende § 36, stk. 1, nr. 11.

16)

Vedrørende § 11, stk. 6.

17)

Vedrørende § 6, stk. 3, nr. 9.

18)

Vedrørende § 6, stk. 3, nr. 12.

19)

Vedrørende § 51 a.

20)

Stk. 2 er ophævet den 1. april 2000, jf. § 1, nr. 1, og § 2, stk. 2, i lov

nr.

371 af 2. juni 1999 om ændring af lov om ændring af lov om planlægning.

21)

§§ 3 og 4 er indsat i lov nr. 1022 af 23. december 1998 ved lov nr. 371 af 2.

juni 1999 om ændring af lov om ændring af lov om planlægning. Bestemmelserne

er

trådt i kraft

den 1. juli 1999, jf. § 2,

stk. 1, i sidstnævnte lov.

22)

Stk. 5 er affattet ved lov nr. 1106 af 29. december 1999 om ændring af lov om

ændring af lov om planlægning.

23)

Stk. 6 er indsat ved lov nr 1106 af 29. december 1999 om ændring af lov om

ændring af lov om planlægning.

24)

Vedrørende §§ 6, stk. 3, nr. 4, 6, stk. 8, 6 c, 7, stk. 1-3, 8 og 16, stk. 5,

8, stk. 2,15, stk. 4, 35, stk. 2, 38 a, 41, stk. 1, 51, stk. 2, 56, stk. 2,

58,

stk. 1, nr. 3, 60, stk. 3, 61 og 64, stk. 2.

25)

Vedrørende § 3, stk. 3 og 4, § 4, stk. 1, § 5, stk. 1, 1. pkt., § 5 g, § 6,

stk. 1 og 4, § 6 a, § 7, § 7 a, § 9, §§ 22-24, §§ 27-29 a og 30, § 35, stk. 4

og 5, § 45, stk. 4, § 46, stk. 4 og 5, § 51, stk. 2-5, § 52, stk. 1, § 55,

2.pkt., § 57, stk. 1, § 58, stk. 1, og § 60, stk. 2 og 5.

26)

Vedrørende § 3, stk. 5 og 6, i lov nr. 1022 af 23. december 1998 om ændring

af

lov om planlægning.

27)

Vedrørende § 5 b, § 11 a, stk. 1, § 22, stk. 1, 2 og 3, § 23, stk. 1, 3 og 4,

§§ 23 a-23 f, §§ 33 a og 33 b, bekendtgjort i Lovtidende den 18. februar

2000.

28)

Vedrørende § 6, stk. 3, § 6 c, stk. 2 og 3, § 51, stk. 2, 1. pkt., § 58, stk.

1, nr. 3, og § 60, stk. 3.

29)

Vedrørende § 2, stk. 3, § 20, stk. 1, nr. 3, § 26, stk. 1, nr. 3, og § 59,

stk.

2.

30)

Vedrørende § 6, stk. 4, § 6 d, § 11, stk. 4, § 11, stk. 5, nr. 6, § 11 c og §

15, stk. 2, nr. 19, bekendtgjort i Lovtidende den 8. juni 2001.

31)

Vedrørende § 20, stk. 1, nr. 2, § 23 a, stk. 1, 3. pkt. og § 25, stk. 2.

32)

Vedrørende § 5 g, § 6, stk. 1, 2, 3, 5, 6, 7 og 8, § 6 a, stk. 1, § 6 c, stk.

1, og stk. 2, 1. pkt., § 9, 1. pkt., § 10, stk. 3, 5 og 6, § 11, stk. 1, 9 og

10, § 12, stk. 1-3, § 13, stk. 1, 2. pkt. og stk. 3, 1. pkt., § 22, stk. 4, §

29, stk. 5, § 51, stk. 6, og § 58, stk. 1, nr. 3.

33)

Vedrørende § 5 d, stk. 3, § 6, stk. 3, nr. 5, § 6, stk. 8, § 6 b, § 11, stk.

8,

nr. 6, § 11 b, § 29 a, § 29 b, § 36, stk. 1, nr. 12 og 13, § 36, stk. 2, §

36,

stk. 3 og 4, § 37, stk. 1, § 37, stk. 3 og 4, bekendtgjort i Lovtidende den

7.

juni 2002.

34)

Vedrørende § 35, stk. 1, § 35, stk. 4-6, § 35, stk. 7, § 51, stk. 2, § 58,

stk.

1, nr. 1, § 60, stk. 2, og § 60, stk. 5, 2. pkt.

Lignende dokumenter