Bekendtgørelse af lov om planlægning
Gældende udgave: LBK nr 572 af 29/05/2024
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 15.142 afgørelser
Klagenævn (Nævnenes Hus) 14.905, Retsinformation 105, Landsskatteretten 72, Domsdatabasen 41, Vejdirektoratet 18, Det finansielle ankenævn 1
- § 58 7.333
- § 62 5.393
- § 35 4.640
- § 18 3.718
- § 19 3.379
- § 36 2.239
- § 5 u 1.341
- § 13 1.296
- § 15 1.249
- § 20 1.232
- § 56 1.079
- § 51 997
- § 60 897
- § 43 671
- § 27 468
De nyeste afgørelser
- Momspligt af arealafståelse ved ekspropriation – servituterstatninger og udbetaling af renter skulle ikke pålægges moms Retsinformation · 18. november 2026
- Afslag på opsættende virkning i klagesag om Slagelse Kommunes afgørelse om, at der ikke skal ske miljøvurdering af forslag til lokalplan nr. 1316 og kommuneplantillæg nr. 22 Klagenævn (Nævnenes Hus) · 11. november 2026
- Afgørelse i klagesag om Kolding Kommunes endelige vedtagelse af lokalplan nr. 0715-36 Klagenævn (Nævnenes Hus) · 11. november 2026
- Afgørelse i klagesag om Rudersdal Kommunes afslag på landzonetilladelse til opførelse af to boliger på [Adresse 1], Birkerød Klagenævn (Nævnenes Hus) · 10. november 2026
- Afgørelse i klagesag om Horsens Kommunes byggetilladelse til udestue og hævet terrasse på [Adresse 1], Horsens Klagenævn (Nævnenes Hus) · 9. november 2026
- Afvisning af klage over Rudersdal Kommunes beslutning om ikke at håndhæve servitutbestemmelser om kolonihave på [Adresse 1], Holte Klagenævn (Nævnenes Hus) · 9. november 2026
- Afgørelse i klagesag om Faxe Kommunes afslag på landzonetilladelse til terrænregulering på [Adresse 1], Faxe Klagenævn (Nævnenes Hus) · 9. november 2026
- Afgørelse i klagesag om Greve Kommunes afslag på dispensation fra lokalplan til udstykning af ejendom på [Adresse 1], Greve Klagenævn (Nævnenes Hus) · 9. november 2026
- Afgørelse i klagesag om Aarhus Kommunes endelige vedtagelse af kommuneplan 2025 med tilhørende miljørapport Klagenævn (Nævnenes Hus) · 6. november 2026
- Afgørelse i klagesag om Sønderborg Kommunes landzonetilladelse til gyllebeholdere og terrænregulering på [Adresse 1], Sydals Klagenævn (Nævnenes Hus) · 6. november 2026
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Bekendtgørelse af lov om planlægning
Herved bekendtgøres lov om planlægning, jf.
lovbekendtgørelse nr. 518 af 11. juni 2000, med de ændringer, der følger af
§ 1 i lov nr. 477 af 7. juni 2001 om ændring af lov om planlægning og
jordkøbsloven, § 3 i lov nr. 480 af 7. juni 2001 om ændring af lov om
bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer, lov om regionale
faglige kulturmiljøråd, lov om planlægning og lov om påligningen af
indkomstskat til staten, § 32 i lov nr. 145 af 25. marts 2002 om ændring
af forskellige love som følge af sammenlægningen af de bornholmske kommuner
og
lov nr. 383 af 6. juni 2002 om ændring af lov om planlægning og lov om
Hovedstadens Udviklingsråd. Den bekendtgjorte lovtekst gælder først fuldt ud
fra den 1. januar 2003, jf. § 78 i lov nr. 145 af 25. marts 2002 og
§ 3 i lov nr. 383 af 6. juni 2002, der gengives i bekendtgørelsens
slutning.
Kapitel 1
Formål
§ 1.
Loven skal sikre, at den sammenfattende planlægning forener de
samfundsmæssige
interesser i arealanvendelsen og medvirker til at værne landets natur og
miljø,
så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for
menneskets
livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet.
Stk. 2.
Loven
tilsigter særlig,
1)
at der ud fra en
Læs alt
planmæssig og samfundsøkonomisk helhedsvurdering sker en hensigtsmæssig
udvikling i hele landet og i de enkelte amtskommuner og kommuner,
2)
at der skabes og
bevares værdifulde bebyggelser, bymiljøer og landskaber,
3)
at de åbne kyster
fortsat skal udgøre en væsentlig natur- og landskabsressource,
4)
at forurening af
luft, vand og jord samt støjulemper forebygges, og
5)
at offentligheden i
videst muligt omfang inddrages i planlægningsarbejdet.
Kapitel 2
Landsplanlægning
§ 2.
Miljøministeren
er ansvarlig for den sammenfattende fysiske landsplanlægning og for, at der
foretages de undersøgelser, som er nødvendige herfor.
Stk. 2.
Efter
nyvalg til Folketinget afgiver miljøministeren en redegørelse om
landsplanarbejdet til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.
Stk. 3.
Miljøministeren udgiver under inddragelse af berørte landsdækkende miljø-,
erhvervs-, arbejdsmarkeds- og forbrugerorganisationer mindst hvert 4. år en
eller flere rapporter, der redegør for miljøtilstanden i Danmark samt for
natur- og miljøpolitikken.
§ 3.
Miljøministeren kan til varetagelse af landsplanmæssige interesser, herunder
sikring af kvalitet i planlægningen, fastsætte regler for anvendelsen af
lovens
beføjelser og for indholdet af planlægningen efter loven.
Stk. 2.
Miljøministeren kan tillægge regler efter stk. 1 retsvirkning som
regionplaner. Ministeren kan endvidere i særlige tilfælde bestemme, at
bygge-
og anlægsarbejder, der er forudsat i en regel efter stk. 1, kan
iværksættes uden kommune- og lokalplan og uden tilladelse efter
§ 35, stk. 1.
Stk. 3.
Miljøministeren
kan i særlige tilfælde pålægge Hovedstadens Udviklingsråd, amtsråd og
kommunalbestyrelser at bringe lovens bestemmelser i anvendelse, herunder
tilvejebringe en plan med et nærmere bestemt indhold.
Stk. 4.
Miljøministeren
kan i særlige tilfælde beslutte at overtage Hovedstadens Udviklingsråds,
amtsråds og kommunalbestyrelsers beføjelser efter loven i sager, der berører
andre myndigheders lovbestemte opgaver eller har større betydning.
§ 3 a.
Ophævet.
§ 4.
I
forbindelse med forsøg, der tilsigter at fremme lovens formål, kan
miljøministeren yde økonomisk støtte og fritage Hovedstadens Udviklingsråd,
amtsråd og kommunalbestyrelser for at overholde lovens regler.
Stk. 2.
Når et
forsøg, der indebærer en fravigelse fra lovens regler, er godkendt,
bekendtgøres der i Lovtidende en meddelelse herom. I meddelelsen gives der
oplysning om, hvor borgerne kan gøre sig bekendt med forsøgstilladelsen.
§ 5.
Miljøministeren kan pålægge Hovedstadens Udviklingsråd, amtsråd og
kommunalbestyrelser at tilvejebringe oplysninger til brug for
landsplanarbejdet. Oplysningerne kan forlanges afgivet i en bestemt form.
Stk. 2.
Offentlige
myndigheder samt koncessionerede og tilsvarende virksomheder skal give
oplysninger om forberedelse eller udførelse af undersøgelser, planlægning og
større anlægsdispositioner, som kan få betydning for landsplanlægningen.
Stk. 3.
Private
virksomheder skal efter anmodning fra miljøministeren give de oplysninger og
foretage de undersøgelser, der er nødvendige for en vurdering af de
miljømæssige konsekvenser, når de påtænker at etablere større enkeltanlæg,
der
må antages at påvirke miljøet i væsentlig grad.
Kapitel 2 a
Planlægning i kystområderne
§ 5 a.
Landets
kystområder skal søges friholdt for bebyggelse og anlæg, som ikke er
afhængige
af kystnærhed.
Stk. 2.
Miljøministeren
skal følge udviklingen og anvende beføjelserne i §§ 3, 29 og 59 til at
sikre, at nationale planlægningsinteresser i kystområderne varetages efter
denne lov.
Stk. 3.
Kystnærhedszonen,
der omfatter landzonerne og sommerhusområderne i kystområderne, fremgår af
kortbilaget til loven. I kystnærhedszonen gælder bestemmelserne i §§ 5
b,
6 a, 11 a, 16, stk. 3 og 5, 29 a og 35, stk. 3.
Stk. 4.
For de
kystnære dele af byzonerne, der ligger ud til kysterne, eller som indgår i et
samspil med kystlandskabet, gælder bestemmelserne i §§ 11 a,
stk. 1,
2 og 4, og 16, stk. 4 og 5.
§ 5 b.
For
planlægningen i kystnærhedszonen gælder,
1)
at der kun må
inddrages nye arealer i byzone og planlægges for anlæg i landzone, såfremt
der
er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær
lokalisering,
2)
at der bortset fra
trafikhavneanlæg og andre overordnede infrastrukturanlæg kun i ganske særlige
tilfælde kan planlægges for bebyggelse og anlæg på land, som forudsætter
inddragelse af arealer på søterritoriet eller særlig kystbeskyttelse,
3)
at nye
sommerhusområder ikke må udlægges, og at eksisterende sommerhusområder skal
fastholdes til ferieformål, jf. dog stk. 2,
4)
at ferie- og
fritidsanlæg skal lokaliseres efter sammenhængende turistpolitiske
overvejelser
og kun i forbindelse med eksisterende bysamfund eller større ferie- og
fritidsbebyggelser, og
5)
at offentlighedens
adgang til kysten skal sikres og udbygges.
Stk. 2.
Miljøministeren kan indtil 30. juni 2001 fastsætte regler efter § 3,
stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., der fraviger stk. 1, nr. 3, således
at mindre arealer i sommerhusområde inden for kystnærhedszonen kan overføres
til byzone ved lokalplan. Ved vurderingen af, hvilke arealer der kan tillades
overført til byzone, skal ministeren tage hensyn til arealernes betydning for
varetagelsen af de nationale planlægningsinteresser i kystområderne og
arealernes beliggenhed i forhold til den overordnede bystruktur i regionen.
Kapitel 2 b
Planlægning til butiksformål
§ 5 c.
Planlægningen skal
1)
fremme et varieret
butiksudbud i mindre og mellemstore byer samt i de enkelte bydele i de større
byer,
2)
sikre, at arealer til
butiksformål udlægges, hvor der er god tilgængelighed for alle trafikarter,
herunder især den gående, cyklende og kollektive trafik, og
3)
fremme en
samfundsmæssigt bæredygtig detailhandelsstruktur, hvor transportafstandene i
forbindelse med indkøb er begrænsede.
§ 5 d.
Arealer
til butiksformål skal udlægges i den centrale del af en by. I store byer og i
sammenhængende byområder i hovedstadsområdet kan der udlægges arealer til
butiksformål i de centrale områder af en bydel.
Stk. 2.
Uden for
den centrale del af en by eller bydel, jf. stk. 1, kan der dog udlægges,
1)
mindre arealer til
butikker, der alene skal betjene en begrænset del af en by eller en bydel, en
landsby, et sommerhusområde eller lignende,
2)
arealer til butikker,
som alene forhandler særlig pladskrævende varegrupper, der ikke kan indpasses
i
de centrale områder af en by eller en bydel,
3)
arealer til mindre
butikker til salg af egne produkter i tilknytning til en virksomheds
produktionslokaler og
4)
arealer til
butiksformål, i det omfang det af hensyn til et bevaringsværdigt bymiljø ikke
er muligt at udlægge tilstrækkelige arealer i den centrale del af byen.
Stk. 3.
Særlig
pladskrævende varegrupper er grupper af varer, som i sig selv er store eller
som kræver store udstillingsarealer, som for eksempel biler, tømmer,
byggematerialer, planter og havebrugsvarer, møbler og køkkenelementer.
§ 5 e.
Miljøministeren afgiver hvert andet år en redegørelse til Folketingets Miljø-
og Planlægningsudvalg. Redegørelsen belyser og vurderer udviklingen i
region-,
kommune- og lokalplanlægningen for detailhandelsstrukturen på baggrund af
bestemmelserne
i §§ 1, 5 c og 5 d.
§ 5 f.
Beregning af bruttoetagearealet til butiksformål sker efter
bygningsreglementets bestemmelser om beregning af bebyggelsens etageareal,
idet
dog den del af kælderen, hvor det omgivende terræn ligger mindre end 1,25 m
under loftet i kælderen, medregnes.
Kapitel 3
Regionplanlægning
§ 5 g.
Hovedstadens Udviklingsråd er regionplanmyndighed i hovedstadsområdet, jf.
lov
om Hovedstadens Udviklingsråd. Bornholms Kommunalbestyrelse er
regionplanmyndighed på Bornholm. I den øvrige del af landet er amtsrådet
regionplanmyndighed.
§ 6.
For
hovedstadsområdet og hver af amtskommunerne i den øvrige del af landet skal
der
foreligge en regionplan. For Bornholm skal der foreligge en region- og
kommuneplan. En regionplan og region- og kommuneplanen for Bornholm skal
omfatte en periode på 12 år.
Stk. 2.
Regionplanlægningen og region- og kommuneplanlægningen for Bornholm må ikke
stride mod regler eller beslutninger efter § 3.
Stk. 3.
Regionplanen og region- og kommuneplanen for Bornholm skal på grundlag af en
samlet vurdering af udviklingen i hovedstadsområdet henholdsvis i
amtskommunen
og på Bornholm indeholde retningslinier for:
1)
arealudlæg til
byzoner og sommerhusområder,
2)
beliggenheden af
større offentlige institutioner samt større trafikanlæg og andre større
tekniske anlæg,
3)
beliggenheden af
virksomhed m.v., hvortil der af hensyn til forebyggelse af forurening må
stilles særlige beliggenhedskrav,
4)
de i § 6 c
nævnte anlæg,
5)
den regionale
detailhandelsstruktur, jf. § 6 b,
6)
varetagelsen af de
jordbrugsmæssige interesser, herunder udpegningen og sikringen af de særlig
værdifulde landbrugsområder,
7)
beliggenheden af
skovrejsningsområder og områder, hvor skovtilplantning er uønsket,
8)
varetagelsen af
bevaringsværdier og naturbeskyttelsesinteresser i det åbne land, herunder
udpegningen og sikringen af naturområder med særlige
naturbeskyttelsesinteresser,
9)
beliggenheden af
lavbundsarealer, der kan genoprettes som vådområder,
10)
beliggenheden af
arealer til fritidsformål,
11)
anvendelsen af arealer
til udnyttelse af sten, grus og andre naturforekomster i jorden,
12)
anvendelsen og
beskyttelsen af vandressourcerne, herunder udpegning af områder med særlige
drikkevandsinteresser, områder med drikkevandsinteresser og områder med
begrænsede drikkevandsinteresser, følsomme indvindingsområder,
indsatsområder,
samt en prioritering af indsatsområderne,
13)
kvaliteten og
anvendelsen af vandløb, søer og kystvande og
14)
realiseringen af
regler eller beslutninger efter lovens § 3.
Stk. 4.
I
hovedstadsområdet skal regionplanlægningen udføres på grundlag af en
vurdering
af udviklingen i området som helhed, og Hovedstadens Udviklingsråd skal
yderligere fastsætte retningslinjer for
1)
fordelingen af den
fremtidige byggeaktivitet i byzone og rækkefølgen herfor,
2)
vandforsyningen og
spildevandsafledningen og
3)
antallet af
kolonihaver og deres placering, jf. § 6 d.
Stk. 5.
Regionplanen
henholdsvis region- og kommuneplanen for Bornholm kan omhandle andre forhold
end nævnt i stk. 3 og 4.
Stk. 6.
Regionplanen henholdsvis region- og kommuneplanen for Bornholm skal ledsages
af
en redegørelse for planens forudsætninger, herunder den forudsatte rækkefølge
for planens gennemførelse, samt den hidtil udførte planlægning og
administration.
Stk. 7.
Redegørelsen for den del af regionplanen henholdsvis region- og kommuneplanen
for Bornholm, der indeholder retningslinier for de i § 6 c nævnte anlæg,
skal indeholde en vurdering af de miljømæssige konsekvenser.
Stk. 8.
Redegørelsen for den del af regionplanen, på Bornholm region- og
kommuneplanen,
der indeholder retningslinjer for butiksstørrelser, skal indeholde oplysning
om
de særlige planlægningsmæssige begrundelser for fastsættelse af eventuelle
butiksstørrelser på mere end 3.000 m
2
bruttoetageareal for
dagligvarebutikker eller 1.500 m
2
bruttoetageareal for udvalgsvarebutikker.
§ 6 a.
Regionplanmyndigheden
skal ved revisionen af regionplanen henholdsvis region- og kommuneplanen for
Bornholm, jf. § 22, stk. 1, tilvejebringe regionale retningslinjer
for kystnærhedszonen i overensstemmelse med bestemmelserne i §§ 5a,
stk. 1,
og 5 b.
Stk. 2.
Regionplanmyndigheden
skal i forbindelse hermed gennemgå de allerede godkendte eller vedtagne,
uudnyttede arealreservationer i kystnærhedszonen og ophæve de reservationer,
der ikke er aktuelle.
Stk. 3.
På et
kortbilag til redegørelsen efter § 6, stk. 6, skal de eksisterende
og
planlagte forhold i kystnærhedszonen vises, herunder hvilke områder der
friholdes for bebyggelse. Redegørelsen skal endvidere beskrive den fremtidige
udvikling i kystnærhedszonen og de tilgrænsende vandområder.
§ 6 b.
Regionplanmyndigheden
skal tilvejebringe regionplanretningslinjer for
1)
beliggenheden af og
de maksimale bruttoetagearealer for butikker, når butiksstørrelserne
overstiger
3.000 m
2
bruttoetageareal
for dagligvarebutikker eller 1.500 m
2
bruttoetageareal for
udvalgsvarebutikker, og
2)
beliggenheden af og
det maksimale bruttoetageareal for byggeri til butiksformål i bydelscentre og
aflastningsområder, jf. § 5 d, stk. 1, 2. pkt., og § 5 d,
stk. 2, nr. 4, når det samlede bruttoetageareal i et område overstiger
3.000 m
2
.
Stk. 2.
I
hovedstadsområdet skal Hovedstadens Udviklingsråd yderligere fatsætte
regionplanretningslinjer om beliggenheden af de centrale byområder i
regionen.
§ 6 c.
Større enkeltanlæg, der må antages at påvirke miljøet i væsentlig grad, må
ikke
påbegyndes, før der er tilvejebragt retningslinier i regionplanen henholdsvis
region- og kommuneplanen for Bornholm om beliggenheden og udformningen af
anlægget med tilhørende redegørelse (VVM-pligt), jf. § 6, stk. 7.
Stk. 2.
Hvis et
ønsket anlæg i øvrigt er i overensstemmelse med retningslinierne i
regionplanen
henholdsvis region- og kommuneplanen for Bornholm, påhviler det
regionplanmyndigheden snarest at tilvejebringe et forslag til
regionplantillæg
og derefter fremme sagen mest muligt. Pligten gælder dog ikke, hvis en
nødvendig tilladelse efter § 35 ikke kan opnås.
Stk. 3.
Miljøministeren
kan fastsætte regler om, at anlæg, der er omfattet af stk. 1, ikke må
påbegyndes uden regionplanmyndighedens tilladelse.
§ 6 d.
Regionplanen for hovedstadsområdet skal indeholde retningslinjer for udlæg af
arealer til kolonihaver i et antal og med en placering, der er i
overensstemmelse med bebyggelsesforholdene i regionen, og som sikrer, at der
er
udlagt arealer til kolonihaver, der kan erstatte haver, som forventes
nedlagt.
Stk. 2.
Ved
kolonihaver forstås havelodder, der er omfattet af lov om kolonihaver.
§ 7.
Efter anmodning fra regionplanmyndigheden skal myndigheder samt
koncessionerede
og tilsvarende virksomheder give de oplysninger, der er nødvendige for
regionplanlægningen.
Stk. 2.
Der skal
gives regionplanmyndigheden lejlighed til at udtale sig, inden en statslig
myndighed eller en koncessioneret eller tilsvarende virksomhed træffer
beslutning om beliggenheden eller udførelsen af større anlæg eller
institutioner inden for regionplanmyndighedens område.
Stk. 3.
Private
virksomheder skal give regionplanmyndigheden de oplysninger og foretage de
undersøgelser, der er nødvendige for en vurdering af de miljømæssige
konsekvenser, når de påtænker at etablere de i § 6 c omhandlede anlæg
inden for regionplanmyndighedens område.
§ 7 a.
Det påhviler Københavns, Frederiksborg og Roskilde Amtskommuner samt
Københavns
og Frederiksberg Kommuner at tilvejebringe og stille de oplysninger til
rådighed for Hovedstadens Udviklingsråd, som er nødvendige for
regionplanlægningen,
herunder for vurderingen af de miljømæssige konsekvenser i forbindelse med de
i
§ 6 c nævnte anlæg.
§ 8.
Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke anlæg der er omfattet
af § 6 c. Anlæg, der vedtages i enkeltheder ved særlig lov, er dog altid
undtaget. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, hvilke
mindsteoplysninger der er nødvendige, for at en miljømæssig vurdering kan
foretages.
Stk. 2.
Miljøministeren
kan fastsætte regler om offentliggørelse af
1)
afgørelser om, at et
anlæg er omfattet eller ikke er omfattet af bestemmelserne i § 6 c,
2)
beslutninger om, at
et forslag til regionplanretningslinier for et anlæg, der er omfattet af
bestemmelserne i § 6 c, ikke vedtages,
3)
beslutninger om, at
et forslag, der er offentliggjort, ikke vedtages endeligt, og
4)
afgørelser om, at en
tilladelse efter regler fastsat i medfør af § 6 c, stk. 3, meddeles
eller ikke meddeles.
§ 9.
Amtsråd, Hovedstadens Udviklingsråd og kommunalbestyrelser skal virke for
gennemførelse af regionplanens henholdsvis region- og kommuneplanen for
Bornholms retningslinier for forhold omfattet af § 6, stk. 3 og 4,
herunder ved udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen. Deres
planlægning
og anlægsvirksomhed må ikke stride mod regionplanlægningen for disse forhold.
§ 10.
En
amtskommune kan yde lån til finansiering af
1)
en kommunes
overtagelse af fast ejendom efter § 8 i lov om frigørelsesafgift m.v. af
fast ejendom, jf. lovbekendtgørelse nr. 549 af 9. juli 1991, og
2)
erhvervelse af fast
ejendom, etablering af anlæg, bygninger og andre foranstaltninger til
virkeliggørelse af region- og kommuneplanlægningen.
Stk. 2.
Lån i
henhold til stk. 1, nr. 2, kan ydes til kommuner og fælleskommunale
selskaber samt til private virksomheder, der forestår forsynings- og
servicevirksomhed m.v. af almen karakter i amtskommunen, såfremt vedkommende
kommunalbestyrelse meddeler garanti for lånet.
Stk. 3.
Københavns,
Frederiksberg og Bornholms Kommuner kan yde lån til finansiering af
erhvervelse
af fast ejendom, etablering af anlæg, bygninger og andre foranstaltninger til
virkeliggørelse af kommuneplanlægningen. Lån kan ydes til kommunale
forsyningsvirksomheder og fælleskommunale selskaber samt til private
virksomheder, der forestår forsynings- og servicevirksomhed m.v. af
almen
karakter i den pågældende kommune.
Stk. 4.
Lån i
henhold til stk. 1, nr. 2, og stk. 3 kan kun ydes til udgifter, der
kan afholdes eller finansieres af kommuner. Der kan ikke ydes lån til
finansiering af driftsudgifter.
Stk. 5.
Udlån i
henhold til stk. 1 og stk. 3 kan ikke overstige størrelsen af de
likvide aktiver, som ved lovens ikrafttræden er i den pågældende
amtskommunes,
henholdsvis Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuners, fond for
frigørelses-
og afståelsesafgift, tillagt forrentning og afdrag på de af fonden ydede lån.
Stk. 6.
Lån ydet i
henhold til stk. 1 og stk. 3 forrentes med en årlig rente svarende
til markedsrenten. Amtsrådet, i Københavns, Frederiksberg og Bornholms
Kommuner
kommunalbestyrelsen, kan dog bevilge rentefrihed i indtil 5 år, hvor særlige
forhold taler herfor. Amtsrådet, henholdsvis Københavns, Frederiksberg og
Bornholms Kommunalbestyrelser, kan tillige bestemme, at nedbringelse af lån
ikke skal påbegyndes før indtil 8 år efter lånets udbetaling. Lån til
arealerhvervelser skal dog mindst afdrages i takt med indbetalingen af
salgssummen ved afhændelse af arealerne.
Stk. 7.
Tilsagn om
lån kan højst meddeles for en 3-årig periode.
Kapitel 4
Kommuneplanlægning
§ 11.
For
hver kommune bortset fra Bornholm, jf. stk. 9, skal der foreligge en
kommuneplan.
Stk. 2.
Kommuneplanen må ikke stride mod regionplanlægningen for forhold omfattet af
§ 6, stk. 3 og 4, eller regler eller beslutninger efter § 3.
Stk. 3.
I
kommuneplanen fastlægges for hele kommunen en hovedstruktur og for de enkelte
dele af kommunen rammer for lokalplanernes indhold.
Stk. 4.
Hovedstrukturen angiver de overordnede mål for udvikling og arealanvendelse i
kommunen, herunder udbygning med boliger og arbejdspladser, trafikbetjening,
serviceforsyning, kolonihaveområder og andre rekreative områder.
Stk. 5.
Rammerne
for indholdet af lokalplaner fastsættes for de enkelte dele af kommunen med
hensyn til:
1)
fordelingen af
bebyggelsen efter art og anvendelsesformål,
2)
bebyggelsesforhold,
herunder rammer for bevaring af bebyggelser eller bymiljøer,
3)
byfornyelsen i
eksisterende bysamfund,
4)
forsyningen med
offentlig og privat service,
5)
institutioner og
tekniske anlæg, herunder varmeforsyningsforhold,
6)
områder til
fritidsformål, herunder kolonihaveområder, jf. § 11 c,
7)
trafikbetjeningen,
8)
overførsel af arealer
til byzone eller sommerhusområder og
9)
rækkefølgen for
udbygning af arealer til byformål og sommerhusområder.
Stk. 6.
Kommuneplanen kan indeholde retningslinier for andre forhold af betydning for
arealanvendelsen og bebyggelsen i kommunen, herunder angivelse af
bevaringsværdige bygninger.
Stk. 7.
Kommuneplanen skal ledsages af en redegørelse for planens forudsætninger,
herunder den forudsatte rækkefølge for planens gennemførelse samt den hidtil
udførte planlægning og administration.
Stk. 8.
Redegørelsen
for den del af kommuneplanen, der indeholder rammer for forsyningen med
butikker, jf. stk. 5, nr. 4, skal indeholde
1)
en vurdering af
omfanget af det eksisterende bruttoetageareal til butiksformål for de enkelte
byer og bydele fordelt på hovedbutikstyper og disses omsætning,
2)
en vurdering af
behovet for nybyggeri eller omdannelse af eksisterende bebyggelse til
butiksformål,
3)
en angivelse af
målene for detailhandelsstrukturen, herunder en angivelse af, hvilket opland
der forudsættes betjent af de butikker, der kan placeres inden for de udlagte
arealer,
4)
oplysning om, hvordan
planlægningen tilgodeser målene for den kommunale hovedstruktur, herunder
hvordan forslaget fremmer et varieret butiksudbud i de mindre og mellemstore
byer, samt bymiljøet i de områder, der foreslås udlagt til butiksformål,
5)
en angivelse af
tilgængeligheden for de forskellige trafikarter til de udlagte arealer til
butiksformål og
6)
oplysning om de
særlige planlægningsmæssige begrundelser for fastsættelse af eventuelle
butiksstørrelser på mere end 3.000 m
2
bruttoetageareal for
dagligvarebutikker eller 1.500 m
2
bruttoetageareal for
udvalgsvarebutikker.
Stk. 9.
For
Bornholm skal der foreligge en region- og kommuneplan, jf. § 6,
stk. 1. Planen skal fastlægge en hovedstruktur for de større bysamfund
og
fastsætte rammer for indholdet af lokalplaner for de i stk. 5 nævnte
forhold. Planen kan indeholde retningslinjer for andre forhold af betydning
for
arealanvendelsen og bebyggelsen, herunder angivelse af bevaringsværdige
bygninger og arealer, der kan tilbageføres til landzone.
Stk. 10.
Region- og
kommuneplanen for Bornholm er regionplan og kommuneplan ved bestemmelser i
lovgivningen, der tillægger henholdsvis regionplaner og kommuneplaner
retsvirkninger.
§ 11 a.
Kommunalbestyrelsen
skal ved revision af kommuneplanen, jf. § 23 a, stk. 2, nr. 1 og 2,
foretage de nødvendige ændringer af planen i overensstemmelse med
bestemmelserne i §§ 5 a, stk. 1, og 5 b.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen
skal i forbindelse hermed gennemgå de allerede vedtagne, men ikke udnyttede
arealreservationer i kommuneplanen, og ophæve de reservationer, der ikke er
aktuelle.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen
skal af hensyn til bl.a. turismen og friluftslivet vurdere mulighederne for
at
forbedre større sammenhængende sommerhusområder.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen
skal for de kystnære dele af byzonerne vurdere de fremtidige
bebyggelsesforhold, herunder bygningshøjder, med henblik på
1)
at ny bebyggelse
indpasses i den kystlandskabelige helhed,
2)
at der tages hensyn
til bevaringsværdige helheder i bystrukturen og til naturinteresser på de
omgivende arealer,
3)
at der tages hensyn
til nødvendige infrastrukturanlæg, herunder havne, og
4)
at offentligheden
sikres adgang til kysten.
§ 11 b.
Kommunalbestyrelsen skal tilvejebringe bestemmelser i kommuneplanens
hovedstruktur og rammer for indholdet af lokalplaner for arealudlæg til
butiksformål i overensstemmelse med bestemmelserne i §§ 5 c og 5 d.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen
skal i forbindelse hermed
1)
fastsætte rammer for
placering af arealer til butiksformål,
2)
fastsætte det
maksimale bruttoetageareal for nybyggeri og omdannelse af eksisterende
bebyggelse til butiksformål og
3)
fastsætte maksimale
bruttoetagearealer for de enkelte butikker.
§ 11 c.
Kommunalbestyrelsen skal tilvejebringe rammer for indholdet af lokalplaner,
som
sikrer, at der er udlagt bynære arealer til kolonihaver i et antal og med en
placering, der er i overensstemmelse med bebyggelsesforholdene og
mulighederne
for at udlægge kolonihaveområder i kommunen.
Stk. 2.
Ved
kolonihaveområder og kolonihaver forstås de arealer og havelodder, der er
omfattet af lov om kolonihaver.
§ 12.
Kommunalbestyrelsen skal virke for kommuneplanens, på Bornholm region- og
kommuneplanens gennemførelse, herunder ved udøvelse af beføjelser i medfør af
lovgivningen, jf. dog §§ 19 og 40.
Stk. 2.
Inden for
byzoner kan kommunalbestyrelsen modsætte sig udstykning og bebyggelse, som er
i
strid med kommuneplanens, på Bornholm region- og kommuneplanens
rækkefølgebestemmelser. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende
område er omfattet af en detaljeret byplanvedtægt eller lokalplan, der er
tilvejebragt før kommuneplanen, på Bornholm region- og kommuneplanen.
Stk. 3.
Inden for
byzoner og sommerhusområder kan kommunalbestyrelsen modsætte sig opførelse af
bebyggelse eller ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer,
når
bebyggelsen eller anvendelsen er i strid med bestemmelser i kommuneplanens,
på
Bornholm region- og kommuneplanens rammedel. Forbud kan dog ikke nedlægges,
når
det pågældende område i kommuneplanen, på Bornholm region- og kommuneplanen,
er
udlagt til offentligt formål, eller når området er omfattet af en lokalplan
eller en byplanvedtægt.
Kapitel 5
Lokalplanlægning
§ 13.
Kommunalbestyrelsen
kan tilvejebringe lokalplaner efter reglerne i kapitel 6. En lokalplan må
ikke
stride mod kommuneplanen, region- og kommuneplanen for Bornholm,
regionplanlægningen for forhold omfattet af § 6, stk. 3 og 4, eller
regler eller beslutninger efter § 3.
Stk. 2.
En
lokalplan skal tilvejebringes, før der gennemføres større udstykninger eller
større bygge- eller anlægsarbejder, herunder nedrivninger af
bebyggelse,
og i øvrigt når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens
virkeliggørelse.
Stk. 3.
Hvis en
udstykning eller et byggearbejde m.v. som nævnt i stk. 2 er i
overensstemmelse med kommuneplanen, på Bornholm region- og kommuneplanen,
påhviler det kommunalbestyrelsen snarest at udarbejde et forslag til
lokalplan
og derefter fremme sagen mest muligt. Kommunalbestyrelsen kan i et sådant
tilfælde forlange, at udstykkeren eller bygherren yder kommunen bistand til
planens udarbejdelse.
Stk. 4.
Når ejeren
ønsker et areal overført fra landzone til byzone med henblik på udførelse af
et
bygge- eller anlægsarbejde, kan kommunalbestyrelsen forlange, at ejeren
af arealet stiller en af kommunen godkendt sikkerhed for, at kommunen, hvis
arbejdet ikke udføres, kan få dækket udgifterne til tilvejebringelse af
lokalplan og kommuneplantillæg samt udgifterne ved kommunens overtagelse af
arealet efter § 8 i lov om frigørelsesafgift af fast ejendom m.v.
Udgifterne til lokalplanarbejdet kan kræves betalt, hvis bygge- eller
anlægsarbejdet ikke er påbegyndt inden 4 år efter, at arealet er overført til
byzone.
Stk. 5.
Bestemmelserne i stk. 2 finder ikke anvendelse, når en lokalplan, en
byplanvedtægt eller en reguleringsplan indeholder nærmere regler om
udstykningen eller bygge- eller anlægsarbejdet.
Stk. 6.
Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om afgrænsningen af
kommunalbestyrelsernes beføjelser og pligter efter stk. 1 og 2 for så
vidt
angår forhold, der er reguleret efter anden lovgivning.
§ 14.
Kommunalbestyrelsen kan nedlægge forbud mod, at der retligt eller faktisk
etableres forhold, som kan hindres ved en lokalplan. Forbudet kan højst
nedlægges for et år. Kommunalbestyrelsen tinglyser forbudet på den pågældende
ejendom. Tinglysningen er uden betydning for forbudets gyldighed.
§ 15.
En
lokalplan skal indeholde oplysninger om planens formål og retsvirkninger.
Stk. 2.
I en
lokalplan kan der optages bestemmelser om:
1)
overførsel til byzone
eller sommerhusområde af arealer, som planen omfatter,
2)
områdets anvendelse,
herunder om at nærmere angivne arealer forbeholdes til offentlige formål,
3)
ejendommes størrelse
og afgrænsning,
4)
vej-og stiforhold og
andre forhold af færdselsmæssig betydning, herunder om adgangsforholdene til
færdselsarealer og med henblik på adskillelse af trafikarterne,
5)
beliggenhed af spor-
og ledningsanlæg, herunder til elforsyning,
6)
bebyggelsers
beliggenhed på grundene, herunder om den terrænhøjde, hvori en bebyggelse
skal
opføres,
7)
bebyggelsers omfang
og udformning, herunder til regulering af boligtætheden,
8)
anvendelse af de
enkelte bygninger,
9)
udformning,
anvendelse og vedligeholdelse af ubebyggede arealer, herunder om
terrænregulering, hegnsforhold, bevaring af beplantning og
beplantningsforhold
i øvrigt samt belysning af veje og andre færdselsarealer,
10)
bevaring af
landskabstræk i forbindelse med bebyggelse af et område, der inddrages til
bymæssig bebyggelse eller sommerhusbebyggelse,
11)
tilvejebringelse af
eller tilslutning til fællesanlæg i eller uden for det af planen omfattede
område som betingelse for ibrugtagen af ny bebyggelse,
12)
foretagelse af
afskærmningsforanstaltninger såsom anlæg af beplantningsbælte, støjvold, mur
og
lignende som betingelse for ibrugtagen af ny bebyggelse eller ændret
anvendelse
af et ubebygget areal,
13)
oprettelse af
grundejerforeninger for nye haveboligområder, erhvervsområder eller områder
for
fritidsbebyggelse, herunder om medlemspligt og om foreningens ret og pligt
til
at forestå etablering, drift og vedligeholdelse af fællesarealer og
fællesanlæg,
14)
bevaring af
eksisterende bebyggelse, således at bebyggelsen kun med tilladelse fra
kommunalbestyrelsen
må nedrives, ombygges eller på anden måde ændres,
15)
friholdelse af et
område for ny bebyggelse, når en bebyggelse kan blive udsat for
sammenstyrtning, oversvømmelse eller anden skade, der kan medføre fare for
brugernes liv, helbred eller ejendom,
16)
ophør af gyldigheden
af udtrykkeligt angivne tilstandsservitutter, hvis servituttens opretholdelse
vil være i strid med lokalplanens formål, og hvis servitutten ikke vil
bortfalde som følge af § 18,
17)
sammenlægning af
lejligheder i eksisterende boligbebyggelse,
18)
isolering af
eksisterende boligbebyggelse mod støj,
19)
forbud mod større
byggearbejder på eksisterende bebyggelse, således at sådanne arbejder kun kan
udføres med kommunalbestyrelsens tilladelse eller efter krav fra en offentlig
myndighed med hjemmel i lovgivningen, og
20)
oprettelse af
haveforeninger for nye kolonihaveområder, herunder om medlemspligt og om
foreningens ret og pligt til at vedtage bestemmelser, der skal godkendes af
kommunalbestyrelsen, om opsigelse eller ophævelse af brugsretskontrakter og
haveafståelser.
Stk. 3.
I en
lokalplan for et område, som overgår til byformål eller til
sommerhusbebyggelse, skal der optages bestemmelser til sikring af de forhold,
der er nævnt i stk. 2, nr. 2-4.
Stk. 4.
En
lokalplan for et område, der skal forblive i landzone, kan indeholde
bestemmelse om, at lokalplanen erstatter de tilladelser efter § 35,
stk. 1, som er nødvendige for lokalplanens virkeliggørelse. Der kan
knyttes betingelser til bestemmelsen.
Stk. 5.
Uden for
landsbyer kan en lokalplan for landzonearealer, der fastlægges til
jordbrugsmæssig anvendelse, ikke indeholde bestemmelser efter stk. 2,
nr.
3, 6, 8 eller 9.
Stk. 6.
Miljøministeren kan fastsætte regler om, at der i lokalplaner kan optages
bestemmelser om andre forhold end nævnt i stk. 2.
Stk. 7.
Miljøministeren
kan i overensstemmelse med anden lovgivning fastsætte regler om, at
tilladelser
og dispensationer, som er nødvendige for en lokalplans virkeliggørelse, anses
for meddelt ved lokalplanens gennemførelse. Miljøministeren kan endvidere
fastsætte regler om kommunalbestyrelsens adgang til at dispensere fra sådanne
lokalplaner og om andre myndigheders ret til at fremsætte indsigelse mod
forslag til sådanne lokalplaner.
Stk. 8.
En
lokalplan, der giver mulighed for etablering af butikker, skal indeholde
bestemmelser om det maksimale bruttoetageareal for de enkelte butikker og det
samlede bruttoetageareal, der kan anvendes til butiksformål.
§ 16.
En
lokalplan skal ledsages af en redegørelse for, hvorledes planen forholder sig
til kommuneplanen og øvrig planlægning for området.
Stk. 2.
Redegørelsen skal angive, om lokalplanens virkeliggørelse er afhængig af
tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder end
kommunalbestyrelsen.
Stk. 3.
I
redegørelsen til lokalplanforslag for bebyggelse og anlæg i kystnærhedszonen
skal der oplyses om den visuelle påvirkning af omgivelserne, og der skal ved
bygningshøjder over 8,5 m anføres en begrundelse for den større højde.
Herudover
skal redegørelsen omfatte eventuelle andre forhold, der er væsentlige for
varetagelsen af natur- og friluftsmæssige interesser.
Stk. 4.
I
redegørelsen til lokalplanforslag for bebyggelse og anlæg i de kystnære dele
af
byzonerne, der vil påvirke kysten visuelt, skal der gøres rede for
påvirkningen. Såfremt bebyggelsen afviger væsentligt i højde eller volumen
fra
den eksisterende bebyggelse i området, skal der gives en begrundelse herfor.
Stk. 5.
Lokalplanforslag
for anlæg, der er omfattet af § 6 c, er undtaget fra reglerne i
stk. 3, 4 og 6.
Stk. 6.
I redegørelsen
til lokalplanforslag, der muliggør etablering af butikker, skal der gøres
rede
for bebyggelsens påvirkning af bymiljøet, herunder den eksisterende
bebyggelse
i området, friarealer og trafikale forhold.
§ 17.
Når et forslag til lokalplan er offentliggjort efter § 24, må ejendomme,
der er omfattet af forslaget, ikke bebygges eller i øvrigt udnyttes på en
måde,
der skaber risiko for en foregribelse af den endelige plans indhold.
Stk. 2.
Efter
udløbet af fristen efter § 24 kan kommunalbestyrelsen dog tillade, at en
ejendom, der er omfattet af planforslaget, bebygges eller udnyttes efter
forslaget, såfremt dette er i overensstemmelse med kommuneplanen og der ikke
er
tale om at påbegynde et større byggearbejde m.v., jf. § 13, stk. 2.
Stk. 3.
Tilladelse
efter stk. 2 kan ikke meddeles, så længe en indsigelse efter §§ 29
eller 29 a opretholdes eller i tilfælde, hvor miljøministeren har truffet
beslutning efter § 3, stk. 4.
Stk. 4.
Stk. 1
finder kun anvendelse indtil den endeligt vedtagne eller godkendte lokalplan
er
offentliggjort efter § 30 og højst i et år efter forslagets
offentliggørelse.
§ 18.
Når der er foretaget offentlig bekendtgørelse af en lokalplan efter
§ 30,
må der ikke retligt eller faktisk etableres forhold i strid med planens
bestemmelser, medmindre dispensation meddeles efter reglerne i §§ 19
eller
40.
§ 19.
Kommunalbestyrelsen kan dispensere fra bestemmelser i en lokalplan eller en
plan m.v., der er opretholdt efter § 68, stk. 2, hvis
dispensationen
ikke er i strid med principperne i planen, jf. dog § 40.
Stk. 2.
Videregående afvigelser end omhandlet i stk. 1 kan kun foretages ved
tilvejebringelse af en ny lokalplan.
Stk. 3.
En
bestemmelse i en lokalplan, hvis indhold er fastlagt i overensstemmelse med
regler eller beslutninger efter § 3 eller en aftale med en statslig
eller
en regional myndighed, kan kun fraviges med miljøministerens henholdsvis den
pågældende myndigheds samtykke.
§ 20.
Dispensationer efter § 19 kan først meddeles, når der er forløbet 2
uger,
efter at kommunalbestyrelsen har givet skriftlig orientering om ansøgningen
til:
1)
ejere og brugere i
det område, der er omfattet af planen,
2)
naboerne til den
omhandlede ejendom og andre, som efter kommunalbestyrelsens vurdering har
interesse i sagen, herunder det regionale faglige kulturmiljøråd og
3)
de foreninger og
lignende med lokalt tilhørsforhold og klageberettigede landsdækkende
foreninger
og organisationer, jf. § 59, stk. 2, som over for
kommunalbestyrelsen
har fremsat skriftlig anmodning om at blive orienteret om ansøgninger.
Orienteringen skal indeholde
oplysning om, at bemærkninger kan fremsendes til kommunalbestyrelsen inden 2
uger.
Stk. 2.
Bestemmelserne i stk. 1 gælder ikke
1)
hvor en forudgående
orientering efter kommunalbestyrelsens skøn er af underordnet betydning for
de
i stk. 1, nr. 1-3, nævnte personer og foreninger,
2)
ved dispensation, der
meddeles i medfør af byggelovens § 22, stk. 3, til opførelse af
mere
end et énfamiliehus til helårsbeboelse på en ejendom, jf. byggelovens
§ 10
A.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen skal give underretning om afgørelsen til dem, der
rettidigt
har fremsat bemærkninger efter at være orienteret i henhold til stk. 1.
§ 21.
Kommunalbestyrelsen kan bemyndige en grundejerforening eller med de
pågældende
grundejeres samtykke en beboerforening til at meddele dispensationer som
omhandlet i § 19, stk. 1. Grundejer- eller beboerforeningen skal
foretage orientering og underretning efter reglerne i § 20.
Stk. 2.
Miljøministeren kan fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen kan betinge
en
dispensation fra bestemmelser i byplanvedtægter og lokalplaner om
parkeringsarealer på egen grund af, at der sker indbetaling til en kommunal
parkeringsfond.
Kapitel 6
Planers tilvejebringelse og ophævelse
§ 22.
Regionplaner skal revideres hvert fjerde år. Region-, kommune- og lokalplaner
kan i øvrigt tilvejebringes og ændres efter reglerne i dette kapitel.
Stk. 2.
Før
udarbejdelse af et forslag til regionplan eller ændringer hertil indkalder
regionplanmyndigheden ideer, forslag m.v. med henblik på
planlægningsarbejdet.
Stk. 3.
Indkaldelse
efter stk. 2 skal indeholde en kort beskrivelse af hovedspørgsmålene i
den
forestående planlægning. Indkaldelse sker ved offentlig bekendtgørelse.
Regionplanmyndigheden fastsætter en frist for afgivelse af ideer, forslag
m.v.,
jf. dog § 23, stk. 3.
Stk. 4.
Region- og
kommuneplanen for Bornholm tilvejebringes, revideres og ændres efter reglerne
for regionplaner. Ved mindre ændringer i planens rammedel, der ikke strider
mod
planens hovedprincipper, kan kommunalbestyrelsen dog undlade at indkalde
ideer
og forslag m.v.
§ 23.
I
forbindelse med revisioner efter § 22, stk. 1, 1. pkt., skal
regionplanmyndigheden tillige udarbejde en beretning om den hidtidige
planlægning og de påtænkte ændringer i planen samt en vurdering af
udviklingen.
Stk. 2.
Beretningen
offentliggøres samtidig med indkaldelsen efter § 22. Beretningen sendes
til miljøministeren og øvrige statslige og kommunale myndigheder, hvis
interesser berøres.
Stk. 3.
Regionplanmyndigheden
fastsætter en frist på mindst 8 uger for afgivelse af ideer, forslag m.v. og
kommentarer til beretningen.
Stk. 4.
Regionplanmyndigheden
skal forestå en oplysningsvirksomhed med henblik på at fremkalde en offentlig
debat om planrevisionens målsætning og nærmere indhold.
§ 23 a.
Kommunalbestyrelsen skal inden udgangen af den første halvdel af den
kommunale
valgperiode offentliggøre en strategi for kommuneplanlægningen.
Kommunalbestyrelsen kan i øvrigt offentliggøre en sådan strategi, når den
finder det nødvendigt eller hensigtsmæssigt. Samtidig med offentliggørelsen
sendes den vedtagne strategi til miljøministeren og øvrige statslige,
regionale
og kommunale myndigheder, hvis interesser berøres, samt til det regionale
faglige kulturmiljøråd.
Stk. 2.
Den i
stk. 1 nævnte strategi skal indeholde oplysninger om den planlægning,
der
er gennemført efter den seneste revision af kommuneplanen,
kommunalbestyrelsens
vurdering af og strategi for udviklingen samt en beslutning om enten
1)
at kommuneplanen skal
revideres,
2)
at der skal foretages
en revision af kommuneplanens bestemmelser for særlige temaer eller områder i
kommunen, eller
3)
at kommuneplanen
vedtages for en ny 4 års periode.
Stk. 3.
Ethvert
medlem af kommunalbestyrelsen, der har forlangt sin afvigende mening
vedrørende
den i stk. 2 nævnte revisionsbeslutning tilført kommunalbestyrelsens
beslutningsprotokol, kan forlange, at den afvigende mening offentliggøres
samtidig
med strategien med en kort begrundelse, der affattes af medlemmet.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen fastsætter en frist på mindst 8 uger for fremsættelse af
ideer, forslag m.v. og kommentarer til den offentliggjorte strategi.
Stk. 5.
Efter
udløbet af fristen efter stk. 4 tager kommunalbestyrelsen stilling til
de
fremkomne bemærkninger. Kommunalbestyrelsen kan i forbindelse hermed vedtage
ændringer af den offentliggjorte strategi.
Stk. 6.
Kommunalbestyrelsen foretager offentlig bekendtgørelse af, om der er vedtaget
ændringer af strategien, og sender et eksemplar af den offentliggjorte
bekendtgørelse til de myndigheder, som er nævnt i stk. 1.
§ 23 b.
Når der er foretaget offentlig bekendtgørelse efter § 23 a, stk. 6,
kan kommunalbestyrelsen udarbejde sådanne forslag til kommuneplan eller
ændringer hertil, der er truffet beslutning om i strategien.
§ 23 c.
Kommunalbestyrelsen kan tilvejebringe forslag til ændringer af kommunplanen,
der ikke er truffet beslutning om i en strategi, der er vedtaget og
offentliggjort efter reglerne i § 23 a. Før udarbejdelsen af sådanne
forslag skal kommunalbestyrelsen indkalde ideer og forslag m.v. med henblik
på
planlægningsarbejdet. Ved mindre ændringer i en kommuneplans rammedel, der
ikke
strider mod planens hovedprincipper, samt ved uvæsentlige ændringer i planens
hovedstruktur kan kommunalbestyrelsen dog undlade at indkalde ideer og
forslag
m.v.
Stk. 2.
Indkaldelsen af ideer og forslag skal indeholde en kort beskrivelse af
hovedspørgsmålene i den forestående planlægning. Indkaldelse sker ved
offentlig
bekendtgørelse. Kommunalbestyrelsen fastsætter en frist for afgivelse af
ideer,
forslag m.v.
§ 23 d.
Kommunalbestyrelsen skal ved forslag til revision af kommuneplanen, jf.
§ 23 a, stk. 2, nr. 1 og 2, forestå en oplysningsvirksomhed med
henblik på at fremkalde en offentlig debat om planrevisionens målsætning og
nærmere indhold. Det kan ske enten i forbindelse med offentliggørelsen af
strategien eller i forbindelse med offentliggørelsen af forslaget til ændring
af kommuneplanen.
§ 23 e.
Kommunalbestyrelsen kan i forbindelse med offentliggørelsen af den i
§ 23
a nævnte strategi foretage ændringer i kommuneplanen, der er en direkte følge
af ændringer i regionplanen eller lovgivningen, når ændringen er bindende for
kommuneplanlægningen og ikke giver råderum for kommuneplanlægningen.
§ 23 f.
Kommunalbestyrelsen skal sikre, at der efter større ændringer af
kommuneplanen
tilvejebringes en oversigt over planens indhold og en sammenskrivning af de
gældende bestemmelser, som offentligheden skal have adgang til at benytte.
§ 24.
Efter regionplanmyndighedens henholdsvis kommunalbestyrelsens vedtagelse af
et
planforslag offentliggøres dette med tilhørende redegørelse. Ved
offentliggørelsen skal der oplyses om fristen efter stk. 3. Ved
offentliggørelse af kommuneplanforslag og ændringer hertil skal der oplyses
om
reglerne i § 12, stk. 2 og 3. Ved offentliggørelse af
lokalplanforslag skal der oplyses om reglerne i § 17.
Stk. 2.
Ethvert
medlem af det kommunale råd, der har forlangt sin afvigende mening vedrørende
planforslaget tilført rådets beslutningsprotokol, kan forlange, at den
afvigende mening offentliggøres samtidig med forslaget tillige med en kort
begrundelse, der affattes af medlemmet.
Stk. 3.
Regionplanmyndigheden henholdsvis kommunalbestyrelsen fastsætter en frist på
mindst 8 uger for fremsættelse af indsigelser m.v. mod planforslaget.
§ 25.
Samtidig med offentliggørelsen efter § 24 sendes planforslaget til
miljøministeren og øvrige statslige og kommunale myndigheder, hvis interesser
berøres af forslaget.
Stk. 2.
Forslag til
kommuneplaner og lokalplaner, der omfatter områder med kulturmiljøinteresser,
skal samtidig med offentliggørelsen sendes til det regionale faglige
kulturmiljøråd.
§ 26.
Samtidig med offentliggørelsen efter § 24 af et forslag til lokalplan
skal
kommunalbestyrelsen give skriftlig underretning herom til:
1)
ejerne af de
ejendomme, der er omfattet af forslaget, og lejerne i og brugerne af disse
ejendomme,
2)
ejerne af ejendomme
uden for forslagets gyldighedsområde og lejerne i og brugerne af sådanne
ejendomme i den udstrækning, hvor forslaget efter kommunalbestyrelsens skøn
har
væsentlig betydning for dem, og
3)
de foreninger og lignende
med lokalt tilhørsforhold og klageberettigede landsdækkende foreninger og
organisationer, jf. § 59, stk. 2, som over for kommunalbestyrelsen
har fremsat skriftlig anmodning om at blive underrettet om lokalplanforslag.
Stk. 2.
Hvis
forslaget indeholder bestemmelser om servitutbortfald efter § 15,
stk. 2, nr. 16, skal kommunalbestyrelsen så vidt muligt give
underretning
herom til de påtaleberettigede efter servitutdokumentet.
Stk. 3.
Underretningen skal oplyse om fristen efter § 24, stk. 3, og
indeholde
eventuelle mindretalsudtalelser efter § 24, stk. 2, samt oplyse om
reglerne i § 17.
§ 27.
Efter udløbet af fristen efter § 24, stk. 3, kan
regionplanmyndigheden henholdsvis kommunalbestyrelsen vedtage forslaget
endeligt, jf. dog § 3, stk. 4, og §§ 28, 29, 29a og 29 b. Hvis
der rettidigt er fremsat indsigelser m.v. mod et lokalplanforslag, kan
vedtagelsen af lokalplanen tidligst ske 4 uger efter udløbet af
indsigelsesfristen.
Stk. 2.
Vedtagelsen
kan gøres betinget af gennemførelsen af de nødvendige ændringer i
kommune-
og regionplan.
Stk. 3.
I
forbindelse med den endelige vedtagelse af planen kan der foretages ændring
af
det offentliggjorte planforslag. Berører ændringen på væsentlig måde andre
myndigheder eller borgere end dem, der ved indsigelse har foranlediget
ændringen,
kan vedtagelsen af planen ikke ske, før de pågældende har fået lejlighed til
at
udtale sig. Ved væsentlige ændringer i et regionplanforslag skal
miljøministeren have lejlighed til at udtale sig. Regionplanmyndigheden
henholdsvis kommunalbestyrelsen fastsætter en frist herfor. Hvis ændringen er
så omfattende, at der reelt foreligger et nyt planforslag, skal dette
offentliggøres m.v. efter reglerne i §§ 24-26.
§ 28.
Et
planforslag kan ikke vedtages endeligt, hvis en myndighed efter reglerne i
§§ 29, 29 a, eller 29 b har modsat sig dette skriftligt over for
regionplanmyndigheden henholdsvis kommunalbestyrelsen inden udløbet af
fristen
efter § 24, stk. 3, eller § 27, stk. 3. Forslaget kan
herefter først vedtages, når der er opnået enighed mellem parterne om de
nødvendige ændringer.
Stk. 2.
Uafklarede
spørgsmål efter stk. 1 kan af parterne indbringes for miljøministeren.
Stk. 3.
Indsigelser
efter stk. 1 skal være begrundede.
§ 29.
Miljøministeren kan til varetagelse af statslige interesser fremsætte
indsigelse efter § 28 over for et forslag til regionplan og ændringer
til
en regionplan.
Stk. 2.
Regionplanmyndigheden skal fremsætte indsigelse efter § 28 mod forslag
til
lokalplaner, kommuneplaner og ændringer til kommuneplaner, såfremt
planforslaget
er i strid med regler eller beslutninger efter § 3 eller
regionplanlægningen for de emner, der er nævnt i § 6, stk. 3 og 4.
Pligten gælder dog ikke, hvis forholdet er af underordnet betydning for
regionplanlægningens formål.
Stk. 3.
Regionplanmyndigheden
skal underrette miljøministeren om indsigelser efter stk. 2, § 29 a
og § 29 b. Ophæver regionplanmyndigheden en indsigelse, skal
miljøministeren ligeledes underrettes.
Stk. 4.
En statslig
myndighed kan fremsætte indsigelse efter § 28 mod et lokalplanforslag ud
fra de særlige hensyn, som myndigheden varetager.
Stk. 5.
Stk. 1
finder tilsvarende anvendelse, for så vidt angår retningslinjer i region- og
kommuneplanen for Bornholm, der er fastsat efter § 6, stk. 3 og 5.
Stk. 2 og 3 og § 29 a gælder ikke for regionplanmyndigheden på
Bornholm.
§ 29 a.
Regionplanmyndigheden
skal fremsætte indsigelse efter § 28 mod forslag til lokalplaner,
kommuneplaner og ændringer til kommuneplaner for arealer i kystnærhedszonen,
såfremt planforslaget er i strid med bestemmelserne i § 5 a,
stk. 1,
§ 5 b, § 11 a eller § 16, stk. 3. Pligten gælder dog
ikke,
hvis forholdet er af underordnet betydning i forhold til de nationale
planlægningsinteresser i kystområderne, jf. § 1.
§ 29 b.
En regionplanmyndighed kan fremsætte indsigelse efter § 28 mod en anden
regionplanmyndigheds forslag til regionplaner og ændringer til regionplaner,
hvis regionplanmyndigheden vurderer, at forslaget kan have væsentlig
betydning
for regionplanmyndighedens planlægning for den regionale
detailhandelsstruktur,
jf. § 6, stk. 3, nr. 5, og § 6 b.
§ 30.
Regionplanmyndigheden henholdsvis kommunalbestyrelsen foretager offentlig
bekendtgørelse om den endelige vedtagelse af planen og sender denne til de
myndigheder, som er nævnt i § 25. Planen skal være offentligt
tilgængelig.
Stk. 2.
Den
offentlige bekendtgørelse om kommuneplaner og ændringer hertil og lokalplaner
skal indeholde oplysning om reglerne i henholdsvis § 12, stk. 2 og
3,
og § 18.
§ 31.
Samtidig med offentliggørelsen efter § 30 af en lokalplan sender
kommunalbestyrelsen
et eksemplar af den offentliggjorte bekendtgørelse til
1)
ejere af ejendomme,
der er omfattet af planen,
2)
enhver, der rettidigt
har fremsat indsigelser m.v. mod planforslaget, og
3)
de myndigheder, der
er nævnt i § 25, og de foreninger, der er nævnt i § 26,
stk. 1,
nr. 3.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen lader lokalplanen tinglyse på de ejendomme, der er
omfattet
af planen.
§ 32.
Et
forslag til lokalplan bortfalder, hvis det ikke er vedtaget inden 3 år efter
offentliggørelsen.
Stk. 2.
En lokalplan
bortfalder, hvis den ikke er offentligt bekendtgjort efter § 30 inden 8
uger efter den endelige vedtagelse.
§ 33.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte at ophæve byplanvedtægter og lokalplaner for
arealer, der tilbageføres til landzone, og lokalplaner for landzonearealer,
når
en planlægning for området ikke længere findes nødvendig.
Stk. 2.
Beslutning
efter stk. 1 kan først træffes, efter at ejerne af de berørte arealer
har
haft lejlighed til at udtale sig. Kommunalbestyrelsen fastsætter en frist
herfor på mindst 8 uger.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen giver underretning om beslutninger efter stk. 1 til
vedkommende ejere, miljøministeren og regionplanmyndigheden.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen lader ophævede byplanvedtægter og lokalplaner aflyse fra
tingbogen.
Kapitel 6 a
Lokal Agenda 21
§ 33 a.
Amtsråd og kommunalbestyrelser skal inden udgangen af den første halvdel af
den
kommunale valgperiode offentliggøre en redegørelse for deres strategi for
amtskommunens henholdsvis kommunens bidrag til en bæredygtig udvikling i det
21. århundrede med oplysninger om, hvordan der skal arbejdes
helhedsorienteret,
tværfagligt og langsigtet, og hvordan befolkningen, virksomheder,
organisationer og foreninger vil blive inddraget i arbejdet (lokal Agenda
21).
Strategien skal indeholde amtsrådets henholdsvis kommunalbestyrelsens
politiske
målsætninger for det fremtidige arbejde inden for følgende indsatsområder:
1)
Mindskelse af
miljøbelastningen,
2)
fremme af en
bæredygtig byudvikling og byomdannelse,
3)
fremme af biologisk
mangfoldighed,
4)
inddragelse af
befolkningen og erhvervslivet i det lokale Agenda 21-arbejde og
5)
fremme af et samspil
mellem beslutningerne vedrørende miljømæsige, trafikale, erhvervsmæssige,
sociale, sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige, kulturelle og økonomiske
forhold.
Stk. 2.
Den i
stk. 1 nævnte redegørelse skal samtidig med offentliggørelsen sendes til
miljøministeren.
§ 33 b.
Miljøministeren giver hvert fjerde år en redegørelse for det lokale Agenda
21-arbejde i amtskommuner og kommuner til et af Folketinget nedsat udvalg.
Redegørelsen skal tilvejebringes i samarbejde med de kommunale
organisationer.
Kapitel 7
Zoneinddelingen og landzoneadministrationen
§ 34.
Hele landet er opdelt i byzoner, sommerhusområder og landzoner.
Stk. 2.
Byzoner er
1)
områder, som i en
byudviklingsplan er udlagt til bymæssig bebyggelse,
2)
områder, som i en
bygningsvedtægt er udlagt som byggeområder til bymæssig bebyggelse,
3)
områder, som i en
byplanvedtægt er udlagt til bymæssig bebyggelse eller offentlige formål, og
4)
områder, som i en
lokalplan er overført til byzone.
Stk. 3.
Sommerhusområder er
1)
områder, som i en
bygningsvedtægt eller en byplanvedtægt er udlagt til sommerhusbebyggelse, og
2)
områder, som i en
lokalplan er overført til sommerhusområde.
Stk. 4.
Landzoner
er de områder, der ikke er omfattet af stk. 2 og 3.
§ 35.
I
landzoner må der ikke uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen foretages
udstykning, opføres ny bebyggelse eller ske ændring i anvendelsen af
bestående
bebyggelse og ubebyggede arealer, jf. dog §§ 36-38.
Stk. 2.
Tilladelse
efter stk. 1 til udstykning, bebyggelse eller ændret anvendelse, som er
omfattet af reglen om VVM-pligt i § 6 c, stk. 1, eller reglen om
lokalplanpligt i § 13, stk. 2, kan først meddeles, når de fornødne
retningslinier i regionplanen er endeligt vedtaget og den fornødne lokalplan
er
offentligt bekendtgjort.
Stk. 3.
For arealer
i kystnærhedszonen, jf. § 5 a, må tilladelse efter stk. 1 kun
meddeles, hvis det ansøgte har helt underordnet betydning i forhold til de
nationale planlægningsinteresser i kystområderne, jf. § 1.
Stk. 4.
Uden for
landsbyer, der er afgrænset i kommuneplanen, og områder, der er omfattet af
en
lokalplan, kan en tilladelse efter stk. 1 først meddeles, efter at
kommunalbestyrelsen har indhentet en udtalelse fra regionplanmyndigheden og i
hovedstadsområdet tillige amtsrådet. Udtalelsen skal så vidt muligt afgives
inden 2 uger efter regionplanmyndighedens henholdsvis amtsrådets modtagelse
af
sagen. Hvis fristen ikke kan overholdes, skal regionplanmyndigheden
henholdsvis
amtsrådet underrette kommunalbestyrelsen.
Stk. 5.
Tilladelser
efter stk. 1 kan først meddeles, når der er forløbet 2 uger efter, at
kommunalbestyrelsen har givet skriftlig orientering om ansøgningen til
naboerne
til den omhandlede ejendom.
Stk. 6.
Bestemmelserne i stk. 4 og 5 gælder ikke, hvis det ansøgte efter
kommunalbestyrelsens skøn er af underordnet betydning for de i stk. 4
nævnte myndigheder og naboerne.
Stk. 7.
Ansøgeren
og regionplanmyndigheden skal have skriftlig meddelelse om afgørelser efter
stk. 1.
Stk. 8.
En
afgørelse efter stk. 1 skal indeholde oplysning om bestemmelserne i
§§ 59 og 60.
Stk. 9.
Tilladelser
efter stk. 1 skal offentliggøres. Offentliggørelse kan dog undlades,
hvis
tilladelsen er i overensstemmelse med en offentligt bekendtgjort lokalplan.
Stk. 10.
Offentliggørelsen
af en tilladelse efter stk. 1 skal indeholde oplysning om bestemmelserne
i
§§ 59 og 60.
§ 36.
Tilladelse efter § 35, stk. 1, kræves ikke til:
1)
Udstykning efter
landbrugslovens § 8, stk. 4, til samdrift med en bestående
landbrugsejendom.
2)
Udstykning af en
skovejendom efter landbrugslovens § 4, stk. 2.
3)
Byggeri, der er
erhvervsmæssigt nødvendigt for den pågældende ejendoms drift som
landbrugs-
eller skovbrugsejendom eller for udøvelse af fiskerierhvervet, jf. dog
stk. 2.
4)
Ibrugtagen af
bebyggelse eller arealer til landbrug eller skovbrug eller til brug for
udøvelse af fiskerierhvervet.
5)
Udstykning, byggeri
eller ændret anvendelse i det omfang, dette er bestemt i en fredning efter
lov
om naturbeskyttelse eller udtrykkeligt er tilladt i en lokalplan, der er
tilvejebragt efter reglerne i denne lov.
6)
Indvinding af
råstoffer i jorden.
7)
Byggeri, der efter
bygningsreglement for småhuse er fritaget for krav om byggetilladelse, og som
ikke medfører oprettelse af en ny bolig.
8)
Byggeri, der i
bygningsreglement er fritaget for krav om byggetilladelse, og som etableres
til
brug for offentlige trafik-, forsynings- eller varslingsanlæg eller radio- og
tv-modtagelse.
9)
Til- og ombygning af
helårshus, hvorved husets samlede bruttoetageareal ikke overstiger 250 m
2
.
10)
Helårsboligs overgang
til anvendelse som fritidsbolig.
11)
Udstykning, der
foretages på grundlag af en erhvervelse efter jordkøbsloven til et regionalt
jordkøbsnævns formål.
12)
Opførelse eller
indretning i eksisterende bebyggelse af en bolig på en landbrugsejendom, hvis
areal overstiger 30 ha, når den nye bolig skal benyttes i forbindelse med et
generationsskifte eller til en medhjælper.
13)
Byggeri til udvidelse
af en mindre erhvervsvirksomhed i det åbne land, som lovligt er etableret i
en
tidligere landbrugsbygning.
Stk. 2.
Der kræves
dog tilladelse efter § 35, stk. 1, for så vidt angår beliggenheden
og
udformningen af bygninger som omhandlet i stk. 1, nr. 3, 12 og 13, der
opføres uden tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer. For så
vidt angår gyllebeholdere, skal der meddeles tilladelse til en af hensyn til
markdriften ønsket placering, medmindre væsentlige hensyn til landskab, natur
og miljø samt naboer afgørende taler imod placeringen. En tilladelse skal
være
betinget af, at gyllebeholderen afskærmes med beplantning, og at
gyllebeholderen skal fjernes, når den ikke længere er nødvendig for driften.
Stk. 3.
Der kan kun
i særlige tilfælde meddeles tilladelse efter § 35, stk. 1, til
frastykning af en bolig, der er opført på en landbrugsejendom i henhold til
bestemmelsen i stk. 1, nr. 12.
Stk. 4.
Bestemmelserne i stk. 1, nr. 12 og 13, gælder ikke inden for
klitfrednings- og strandbeskyttelseslinjen efter naturbeskyttelsesloven.
§ 37.
Bygninger, der ikke længere er nødvendige for driften af en landbrugsejendom,
kan uden tilladelse efter § 35, stk. 1, tages i brug til
håndværks-
og industrivirksomhed, mindre butikker og en bolig, jf. dog stk. 3, samt
lager- og kontorformål m.v. på betingelse af:
1)
at virksomheden eller
boligen etableres i bestående bygninger, der ikke om- eller tilbygges i
væsentligt omfang, og
2)
at bygningerne ikke
er opført inden for de seneste 5 år.
Stk. 2.
I
tilknytning til de bygninger, der er nævnt i stk. 1, kan der endvidere
etableres et mindre ikke skæmmende oplag efter kommunalbestyrelsens nærmere
bestemmelse.
Stk. 3.
Er der
flere tidligere landbrugsbygninger på en ejendom, kan der kun etableres en
bolig efter stk. 1 i én af disse bygninger.
Stk. 4.
Der kan
ikke efter stk. 1 indrettes mindre butikker og en bolig i tidligere
landbrugsbygninger, der er beliggende inden for klitfrednings- og
strandbeskyttelseslinjen.
§ 38.
Anvendelse
af bygninger til den virksomhed, der er nævnt i § 37, må kun ske efter
forudgående anmeldelse til kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen skal
påse,
om betingelserne efter § 37 er opfyldt. Såfremt kommunalbestyrelsen ikke
har gjort indsigelse inden 2 uger fra den dag, anmeldelsen er modtaget, kan
bygningerne tages i brug.
Kapitel 8
Sommerhusområder
§ 38 a.
En
ejendom i et sommerhusområde må, medmindre andet er fastsat i en lokalplan
eller i en af de planer, der er opretholdt ved § 68, stk. 2, ikke
benyttes til anden anvendelse end boligformål, jf. §§ 40 og 41. En
anvendelse, der er lovligt påbegyndt senest den 12. juni 1999, kan dog
fortsætte, men retten hertil bortfalder, når den ikke har været udnyttet i 3
på
hinanden følgende år, jf. § 56, stk. 2.
§ 39.
I
sommerhusområder må der, medmindre andet er fastsat i en lokalplan eller i en
af de planer m.v., der er opretholdt ved § 68, stk. 2, ikke uden
kommunalbestyrelsens tilladelse opføres eller indrettes mere end én bolig på
en
selvstændigt matrikuleret ejendom.
§ 40.
En
bolig i et sommerhusområde må bortset fra kortvarige ferieophold m.v. ikke
anvendes til overnatning i perioden fra 1. oktober til 31. marts, medmindre
boligen blev anvendt til helårsbeboelse, da området blev udlagt til
sommerhusområde, og retten til helårsbeboelse ikke senere er bortfaldet, jf.
§ 56, stk. 2.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde dispensere fra forbudet i
stk. 1. En dispensation bortfalder ved ejerskifte, og når boligen ikke
længere anvendes til helårsbeboelse.
§ 41.
En
pensionist, der ejer en bolig i et sommerhusområde, har en personlig ret til
at
benytte boligen til helårsbeboelse, når pensionisten har ejet ejendommen i 8
år. Retten til helårsbeboelse bortfalder dog, hvis der nedlægges forbud mod,
at
boligen anvendes til helårsbeboelse efter reglerne om boligtilsyn i kapitel 9
i
lov om byfornyelse. Bestemmelserne i kapitel VII i lov om midlertidig
regulering af boligforholdene finder ikke anvendelse på boliger, der benyttes
til helårsbeboelse efter 1. pkt.
Stk. 2.
Ved
pensionist forstås en person på 67 år og derover, en person over 60 år, der
oppebærer pension eller efterløn, samt en førtidspensionist i henhold til lov
om social pension.
Stk. 3.
En
pensionists ægtefælle, samlever eller nært beslægtede kan sammen med
pensionisten benytte boligen til helårsbeboelse. Efter pensionistens død kan
ægtefællen, samleveren eller den nært beslægtede fortsætte med at benytte
boligen til helårsbeboelse. Ved fraflytning bortfalder denne ret.
Stk. 4.
Dør
pensionisten uden at efterlade sig en ægtefælle eller samlever, har en anden
person, der har haft fælles husstand med pensionisten, ret til at fortsætte
med
at benytte boligen til helårsbeboelse.
Stk. 5.
Retten
efter stk. 3 og 4 bortfalder ved fraflytning.
Kapitel 9
Servitutter
§ 42.
En
ejer af fast ejendom kan kun med forudgående samtykke fra kommunalbestyrelsen
gyldigt pålægge ejendommen servitutbestemmelser om forhold, hvorom der kan
optages bestemmelser i en lokalplan. Samtykke efter 1. pkt. kan ikke meddeles
i
tilfælde, hvor der som følge af § 13, stk. 2, skal tilvejebringes
en
lokalplan.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsens beslutning efter stk. 1 skal påføres
servitutdokumentet. Hvis samtykke meddeles, eller hvis ejendommen ejes af
kommunen, skal påtegningen udtrykkeligt angive, at tilvejebringelse af en
lokalplan ikke er påkrævet.
§ 43.
Kommunalbestyrelsen kan ved påbud eller forbud sikre overholdelsen af
servitutbestemmelser om forhold, hvorom der kan optages bestemmelser i en
lokalplan.
§ 44.
Bestemmelserne i §§ 42 og 43 finder ikke anvendelse på servitutter, der
er
pålagt af offentlige myndigheder med hjemmel i lovgivningen.
Kapitel 10
Tilbageførsel
§ 45.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte at tilbageføre arealer fra byzone eller
sommerhusområde til landzone i overensstemmelse med kommuneplanen.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen kan endvidere efter ansøgning fra vedkommende ejer
tilbageføre et areal fra byzone eller sommerhusområde til landzone, når
arealet
grænser til landzone, og når tilbageførslen er ubetænkelig ud fra
planlægningsmæssige
hensyn.
Stk. 3.
Beslutning
efter stk. 1 kan først træffes, efter at ejerne af de berørte arealer
har
haft lejlighed til at fremsætte bemærkninger inden en af kommunalbestyrelsen
fastsat frist, der skal være mindst 8 uger.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen giver særskilt underretning om beslutninger efter
stk. 1 og 2 til vedkommende ejere og til miljøministeren og
regionplanmyndigheden. Endvidere underrettes panthavere og andre indehavere
af
tinglyste rettigheder over ejendommene.
Stk. 5.
Underretning til ejere og panthavere skal indeholde oplysning om reglerne i
§ 46.
§ 46.
Ved tilbageførsel af privat ejede arealer til landzone efter § 45 kan
der
ydes erstatning for udgifter, ejeren har afholdt med henblik på ejendommens
udnyttelse i byzone.
Stk. 2.
Erstatningsfastsættelsen sker under hensyn til forholdene på tidspunktet for
kommunalbestyrelsens beslutning efter § 45, stk. 1 og 2.
Stk. 3.
Krav om
erstatning efter stk. 1 skal fremsættes skriftligt over for
kommunalbestyrelsen senest 12 uger efter, at ejeren har fået meddelelse om
kommunalbestyrelsens beslutning efter § 45, stk. 1 og 2.
Kommunalbestyrelsen underretter regionplanmyndigheden og miljøministeren om
erstatningskravet.
Stk. 4.
Mindelig
overenskomst om erstatningens størrelse skal tiltrædes af miljøministeren og
regionplanmyndigheden. Opnås mindelig overenskomst ikke senest 8 uger efter
udløbet af den i stk. 3 nævnte frist, skal kommunalbestyrelsen indbringe
erstatningsspørgsmålet for taksationsmyndighederne efter lov om offentlige
veje, jf. § 50.
Stk. 5.
Staten og
regionplanmyndigheden betaler hver 1/3 af kommunens udgifter til erstatning
og
sagsomkostninger.
Kapitel 11
Ekspropriation, overtagelse m.v.
§ 47.
Kommunalbestyrelsen kan ekspropriere fast ejendom, der tilhører private,
eller
private rettigheder over fast ejendom, når ekspropriationen vil være af
væsentlig betydning for at sikre gennemførelsen af en byudvikling i
overensstemmelse med kommuneplanen eller for virkeliggørelsen af en lokalplan
eller en byplanvedtægt.
Stk. 2.
Ved
ekspropriation til erhvervelse af ejendomsret bortfalder alle rettigheder
over
det eksproprierede, medmindre andet bestemmes i det enkelte tilfælde.
Stk. 3.
Ved
ekspropriationens gennemførelse finder bestemmelserne i lov om offentlige
veje
§ 45 og §§ 47-49 tilsvarende anvendelse.
§ 48.
Når en lokalplan eller en byplanvedtægt har forbeholdt en ejendom til et
offentligt formål, kan ejeren forlange ejendommen overtaget af kommunen mod
erstatning.
Stk. 2.
Når en
lokalplan eller en byplanvedtægt har forbeholdt en del af en ejendom til et
offentligt formål, kan ejeren forlange den pågældende del af ejendommen
overtaget af kommunen mod erstatning. Hvis restejendommen ikke kan udnyttes
på
rimelig måde som selvstændig ejendom, kan ejeren forlange hele ejendommen
overtaget af kommunen.
Stk. 3.
Overtagelsespligten
efter stk. 1 og 2, 1. pkt., påhviler dog kun kommunen, hvis det
pågældende
areal ikke kan udnyttes på en økonomisk rimelig måde i overensstemmelse med
den
faktiske udnyttelse af de omliggende ejendomme.
§ 49.
Når det i en lokalplan eller en byplanvedtægt er bestemt, at en bebyggelse
ikke
må nedrives uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen, og tilladelsen nægtes,
kan
ejeren forlange ejendommen overtaget af kommunen mod erstatning.
Stk. 2.
Overtagelsespligten
efter stk. 1 påhviler dog kun kommunen, hvis der er et væsentligt
misforhold mellem ejendommens afkastningsgrad og afkastningsgraden for
ejendomme med en lignende beliggenhed og benyttelse, som ikke er omfattet af
et
nedrivningsforbud.
Stk. 3.
Bestemmelserne
i stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse, når en ejendom helt eller
delvis er omfattet af et forbud mod større byggearbejder, jf. § 15,
stk. 2, nr. 19.
§ 50.
Taksationsmyndighederne efter lov om offentlige veje fastsætter erstatning
for
ekspropriation efter § 47 og for tilbageførsel efter § 46. Disse
myndigheder afgør endvidere spørgsmål om berettigelsen af krav efter
§§ 48
og 49.
Stk. 2.
Om sagernes
behandling for taksationsmyndighederne og erstatningens fastsættelse og
udbetaling m.v. finder §§ 51-56 og §§ 59-67 i lov om
offentlige veje tilsvarende anvendelse.
Kapitel 12
Tilsyn
§ 51.
Kommunalbestyrelsen påser overholdelsen af denne lov og af de regler, der er
fastsat med hjemmel i loven, samt af bestemmelserne i lokalplaner og i de
efter
§ 68, stk. 2, opretholdte vedtægter og planer m.v., jf. dog
stk. 2.
Stk. 2.
Amtsrådet,
i hovedstadsområdet Hovedstadens Udviklingsråd, påser overholdelsen af
§ 6
c og regler, der med hjemmel i § 6 c, stk. 3, og § 8 er
fastsat
for administrationen af § 6 c.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen
skal foretage indberetning til amtsrådet, i hovedstadsområdet Hovedstadens
Udviklingsråd, når kommunalbestyrelsen får kendskab til et ulovligt forhold i
tilfælde, hvor amtsrådet, i hovedstadsområdet Hovedstadens Udviklingsråd
efter
stk. 2 er tilsynsmyndighed.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen henholdsvis amtsrådet, i hovedstadsområdet Hovedstadens
Udviklingsråd, påser, at påbud og forbud efter denne lov efterkommes, og at
vilkår fastsat i tilladelser, dispensationer m.v. overholdes.
Stk. 5.
Kommunalbestyrelsen henholdsvis amtsrådet, i hovedstadsområdet Hovedstadens
Udviklingsråd, skal foranledige et ulovligt forhold lovliggjort, medmindre
forholdet har underordnet betydning.
Stk. 6.
På Bornholm
er tilsynsmyndigheden efter loven i alle tilfælde Bornholms
Kommunalbestyrelse.
§ 51 a.
Kommunalbestyrelsen
skal hvert år pr. 1. oktober påbyde enhver, som er registreret i CPR med
bopæl
i en bolig i et sommerhusområde, som den pågældende ikke lovligt kan anvende
til helårsbeboelse, jf. §§ 40 og 41, inden 14 dage efter påbudets
meddelelse
1)
at fraflytte boligen
og
2)
at dokumentere
fraflytningen over for kommunalbestyrelsen.
Stk. 2.
Tilsvarende
påbud skal kommunalbestyrelsen meddele enhver, som i perioden fra 1. oktober
til 1. marts bliver registreret i CPR med bopæl i en bolig i et
sommerhusområde, som den pågældende ikke lovligt kan anvende til
helårsbeboelse, jf. §§ 40 og 41. Påbud efter 1. pkt. meddeles senest 14
dage efter, at den pågældendes bopæl er blevet registreret i CPR.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen registrerer påbud efter stk. 1 og 2 i CPR samtidig
med
påbudets meddelelse og sletter denne registrering, når påbudet er efterkommet
og
den pågældende er registreret i CPR med en anden bopæl. Indenrigsministeren
fastsætter nærmere regler om registreringen.
Stk. 4.
Efterkommes
et påbud efter stk. 1 eller 2 ikke rettidigt, skal kommunalbestyrelsen
straks indgive anmeldelse til politiet.
Stk. 5.
Efterkommes
et påbud efter stk. 1 eller 2 ikke rettidigt, skal kommunalbestyrelsen
endvidere pålægge den pågældende daglige tvangsbøder. Undlader den pågældende
herefter fortsat at efterkomme påbudet, skal kommunalbestyrelsen foretage
inddrivelse af tvangsbøderne. Inddrivelsen foretages mindst hver 4. uge for
påløbne, ikke betalte tvangsbøder, første gang senest 4 uger efter, at
pålæggelsen af tvangsbøder er påbegyndt. Tvangsbøderne tilfalder den
pågældende
kommune. Der er udpantningsret for tvangsbøderne.
Kapitel 13
Administrative bestemmelser m.v.
§ 52.
Miljøministeren bistår amtsråd, Hovedstadens Udviklingsråd og
kommunalbestyrelser med vejledning efter denne lov.
Stk. 2.
Miljøministeren
kan nedsætte sagkyndige råd til at rådgive myndighederne i spørgsmål om
fysisk
planlægning.
Stk. 3.
Miljøministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet styrelse eller
tilsvarende institution til at udøve de beføjelser, der i denne lov er
tillagt
ministeren.
Stk. 4.
Miljøministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser,
der
er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 3, herunder at
afgørelserne ikke skal kunne indbringes for ministeren.
§ 53.
Regeringen
kan indgå overenskomster med fremmede stater om fælles foranstaltninger til
opfyldelse af lovens formål.
Stk. 2.
Miljøministeren fastsætter regler til opfyldelse af internationale
overenskomster, der indgås i henhold til stk. 1.
§ 54.
Miljøministeren kan fastsætte regler om gebyrer til dækning af myndighedernes
omkostninger ved administration og tilsyn efter loven. Der er udpantningsret
for gebyrer.
§ 55.
Betingelser, der er knyttet til en tilladelse eller en dispensation efter
denne
lov og bestemmelser efter § 37, stk. 2, er bindende for ejere og
indehavere af andre rettigheder over ejendommen uden hensyn til, hvornår
retten
er stiftet. Amtsrådet, i hovedstadsområdet Hovedstadens Udviklingsråd,
henholdsvis kommunalbestyrelsen lader betingelser af varig interesse tinglyse
på ejendommen på ejerens bekostning. Der er udpantningsret for det udlagte
beløb.
§ 56.
En
tilladelse eller dispensation efter denne lov bortfalder, hvis den ikke er
udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt.
Stk. 2.
En hidtidig
ret til at udnytte en ejendom på en måde, som er i strid med § 38 a, en
lokalplan eller en efter § 68, stk. 2, opretholdt plan, eller som
ville kræve tilladelse eller dispensation efter denne lov, bortfalder, når
retten ikke har været udnyttet i 3 på hinanden følgende år.
§ 57.
Miljøministeriets, amtsrådets, Hovedstadens Udviklingsråds og
kommunalbestyrelsens personale og personer med bemyndigelse fra de pågældende
myndigheder har uden retskendelse adgang til enhver ejendom i tilsynsøjemed,
jf. § 51, og efter forudgående underretning til ejeren eller brugeren
for
at foretage tekniske forarbejder til forberedelse af beslutninger efter denne
lov.
Stk. 2.
Legitimation skal forevises efter anmodning.
Stk. 3.
Politiet
yder nødvendig bistand til at opnå den i stk. 1 nævnte adgang.
Kapitel 14
Klage og søgsmål
§ 58.
Til
Naturklagenævnet, som er nedsat i medfør af § 79 i lov nr. 9 af 3.
januar
1992 om naturbeskyttelse, kan påklages:
1)
Kommunalbestyrelsers
afgørelser efter § 35, stk. 1.
2)
Kommunalbestyrelsers
afgørelser efter § 47, stk. 1.
3)
Amtsråds, i
hovedstadsområdet Hovedstadens Udviklingsråds og på Bornholm
kommunalbestyrelsens, afgørelser om tilladelser efter regler fastsat af
miljøministeren i henhold til § 6 c, stk. 3.
4)
Amtsråds,
Hovedstadens Udviklingsråds og kommunalbestyrelsers afgørelser om andre
forhold, der er omfattet af denne lov, for så vidt angår retlige spørgsmål.
Stk. 2.
Naturklagenævnets
formand kan på nævnets vegne træffe afgørelse i sager, der ikke skønnes at
have
meget væsentlig interesse i forhold til lovens formål.
Stk. 3.
Naturklagenævnets
afgørelser kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
§ 58 a.
Foreningers
afgørelser efter § 21, stk. 1, kan påklages til
kommunalbestyrelsen.
§ 59.
Klageberettiget efter § 58 er miljøministeren og i øvrigt enhver med
retlig interesse i sagens udfald.
Stk. 2.
Klageberettiget efter § 58, stk. 1, nr. 1, 3 og 4, er endvidere
landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har
beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige
brugerinteresser inden for arealanvendelsen, på betingelse af,
1)
at foreningen eller
organisationen har vedtægter eller love, som dokumenterer dens formål, og
2)
at foreningen eller
organisationen repræsenterer mindst 100 medlemmer.
§ 60.
Klage skal være indgivet skriftligt inden 4 uger efter, at afgørelsen er
meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog altid
fra bekendtgørelsen. I tilfælde, hvor en afgørelse træffes indirekte og
således
ikke meddeles eller offentliggøres, regnes fristen fra det tidspunkt, hvor
klageren har fået kendskab til afgørelsen. Hvis klagefristen udløber på en
lørdag eller en helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.
Stk. 2.
Klage efter
§ 58, stk. 1, nr. 1, indgives til kommunalbestyrelsen.
Kommunalbestyrelsen videresender klagen til Naturklagenævnet ledsaget af den
påklagede afgørelse og det materiale, der er indgået i sagens bedømmelse.
Andre
klager indgives til Naturklagenævnet.
Stk. 3.
Ved
rettidig klage efter § 58, stk. 1, nr. 3 og 4, kan Naturklagenævnet
bestemme, at en af kommunalbestyrelsen eller amtsrådet, i hovedstadsområdet
Hovedstadens Udviklingsråd, meddelt tilladelse eller godkendelse ikke må
udnyttes, og at et påbud ikke skal efterkommes. Er et bygge- eller
anlægsarbejde iværksat, kan nævnet påbyde dette standset.
Stk. 4.
En
tilladelse efter § 35, stk. 1, må ikke udnyttes før klagefristens
udløb. Rettidig klage efter § 58, stk. 1, nr. 1 og 2, har
opsættende
virkning, medmindre Naturklagenævnet bestemmer andet.
Stk. 5.
Naturklagenævnet påser, at den, som har modtaget en tilladelse, underrettes
om
klagen. Når klage indgives til kommunalbestyrelsen, underretter
kommunalbestyrelsen straks den, der har modtaget en tilladelse, om klagen.
§ 61.
Når det er foreneligt med planlægningsmæssige hensyn og med hensynet til
offentlighedens medvirken i planlægningen, kan Naturklagenævnet i forbindelse
med afgørelse af en klagesag efter § 58, stk. 1, se bort fra
reglerne
om tilladelse efter § 35, stk. 1, lokalplaner og dispensationer,
når
klagen vedrører en foranstaltning, der er udført.
§ 62.
Søgsmål til prøvelse af afgørelser om forhold, der er omfattet af denne lov,
skal være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt. For
afgørelser, hvorom der er udfærdiget offentlig bekendtgørelse, regnes
søgsmålsfristen fra bekendtgørelsen.
Stk. 2.
Søgsmål til
prøvelse af afgørelser, der er truffet af en forening efter bemyndigelse fra
kommunalbestyrelsen, jf. § 21, stk. 1, kan ikke anlægges, før
klageadgangen til kommunalbestyrelsen, jf. § 58 a er udnyttet.
Stk. 3.
Overtrædelse af bestemmelser i en lokalplan eller en af de efter § 68,
stk. 2, opretholdte vedtægter og planer m.v. kan gøres gældende under et
civilt søgsmål mod den, der har begået overtrædelsen eller har ansvaret for
den
ulovlige tilstands opretholdelse. Dette gælder dog ikke søgsmål om
lovliggørelse, når dispensation er meddelt efter reglerne i §§ 19 eller
40.
Stk. 4.
Spørgsmål,
der kan prøves af taksationsmyndighederne, jf. § 50, kan ikke indbringes
for domstolene, før overtaksationskommissionens afgørelse foreligger.
Stk. 5.
Søgsmål om
ekspropriation efter denne lov anlægges ved den landsret, under hvilken
ejendommen er beliggende.
Kapitel 15
Lovliggørelse og straf
§ 63.
Det påhviler den til enhver tid værende ejer af en ejendom at berigtige et
ulovligt forhold. Består forholdet i en ulovlig brug af ejendommen, påhviler
pligten tillige brugeren.
Stk. 2.
De i
§ 51 nævnte myndigheder kan på ejerens bekostning lade et påbud om at
berigtige et ulovligt forhold tinglyse på ejendommen. Når forholdet er
berigtiget, skal vedkommende myndighed lade påbudet aflyse fra tingbogen.
Stk. 3.
Når et ved
dom meddelt påbud om at berigtige et ulovligt forhold ikke efterkommes inden
den i dommen fastsatte frist og inddrivelse af tvangsbøder ikke kan antages
at
føre til, at påbudet efterkommes, kan vedkommende myndighed foretage det
nødvendige til forholdets berigtigelse på ejerens bekostning. Der er
udpantningsret for beløbet.
§ 64.
Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med
bøde den, der
1)
overtræder
bestemmelser i en lokalplan eller en af de efter § 68, stk. 2,
opretholdte vedtægter og planer m.v.,
2)
overtræder § 35,
stk. 1, § 39 og § 40, stk. 1,
3)
tilsidesætter vilkår
for en tilladelse eller dispensation m.v. efter loven eller de i medfør af
loven udfærdigede forskrifter eller planer eller tilsidesætter
kommunalbestyrelsens bestemmelser efter § 37, stk. 2, eller
4)
undlader at
efterkomme et påbud eller forbud, der er udstedt i henhold til loven eller de
i
medfør af loven udfærdigede forskrifter, herunder påbud om at berigtige et
ulovligt forhold.
Stk. 2.
Der kan i
regler fastsat efter § 6 c, stk. 3, fastsættes straf af bøde for
overtrædelse af bestemmelser i sådanne regler.
Stk. 3.
Der kan
pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i
straffelovens 5. kapitel.
Kapitel 16
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 65.
Loven træder i kraft den 1. januar 1992. § 41 træder dog i kraft den 1.
oktober 1991. § 67, stk. 1, nr. 5, træder i kraft ved
miljøministerens bekendtgørelse for så vidt angår ophævelse af § 3,
stk. 3, om nedsættelse af Tilbudspligtnævnet i lov nr. 328 af 18. juni
1969 om tilbudspligt
1) .
§ 66.
Sager, der er indbragt for miljøministeren, Planstyrelsen, Miljøankenævnet
eller Tilbudspligtnævnet før lovens ikrafttræden, færdigbehandles efter de
hidtil gældende regler. Det samme gælder forslag til planer, når forslaget er
offentliggjort før den 1. januar 1992. Forslag til planer kan dog
færdigbehandles efter de hidtil gældende regler, hvis forslaget er
offentliggjort
før den 1. juli 1992.
§ 67.
Ved lovens ikrafttræden ophæves:
1)
Lov om lands-
og regionplanlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 921 af 22. december 1989,
2)
lov om
kommuneplanlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 918 af 22. december 1989,
3)
lov om by- og
landzoner, jf. lovbekendtgørelse nr. 919 af 22. december 1989,
4)
lov nr. 123 af 1.
april 1980 om ekspropriation til byudvikling,
5)
lov nr. 328 af 18.
juni 1969 om tilbudspligt,
6)
lov nr. 305 af 30.
juni 1922 om visse bestemmelser om parcelsalg,
7)
kapitel 2
og
§ 12,
stk. 3,
i lov om sommerhuse og campering m.v., jf. lovbekendtgørelse
nr. 920 af 22. december 1989,
8)
§§ 2
og
3
i lov nr.
207 af 25. maj 1983 om ændring af lov om sommerhuse og campering m.v., og
9)
§ 24, stk. 1, nr. 1
og
2, stk. 3
og
stk. 5,
§§ 27, 28 a-28d
samt
§ 28
f, stk. 1, nr. 1
og
2,
og
stk. 3,
i lov om frikommuner, jf.
lovbekendtgørelse nr. 571 af 8. august 1990.
Stk. 2.
Ved lovens
ikrafttræden foretages følgende ændringer:
1)
I lov om beskatning
af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom, jf. lovbekendtgørelse nr. 558
af
16. september 1988, som senest ændret ved lov nr. 386 af 13. juni 1990,
ændres
i § 7, stk. 1, “lov om kommuneplanlægning” til: “lov
om planlægning”.
2)
I lov om
frigørelsesafgift m.v. af fast ejendom, jf. lovbekendtgørelse nr. 441 af 26.
september 1985, som senest ændret ved lov nr. 138 af 7. marts 1990, ændres i
§ 8 A
“by- og landzonelovens
§ 2 A” til: “lov om planlægning § 45”.
3)
I lov om vurdering af
landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 437 af 14. august 1984,
som
senest ændret ved lov nr. 59 af 7. februar 1990, ændres i
§ 4 A
og
§ 14,
stk. 5,
“lov om by- og landzoner” til: “lov om planlægning”.
§ 68.
Region-,
kommune- og lokalplaner, der er tilvejebragt efter de hidtidige planlove,
opretholdes, indtil de ændres efter reglerne i denne lov.
Stk. 2.
Følgende
planer m.v. i henhold til den hidtidige bygge- og byplanlovgivning bortfalder
i
den udstrækning, de er uforenelige med en lokalplan, og kan i øvrigt ophæves
ved bestemmelser herom i en lokalplan: Byplanvedtægter, markplaner,
reguleringsplaner, udredningsplaner, retningsplaner, magelægsplaner,
beslutninger om friholdelse af et område for bebyggelse samt beslutninger om
bevaring af bebyggelsers ydre fremtræden.
§ 69.
Bekendtgørelser, cirkulærer og vejledninger efter hidtidig planlovgivning,
jf.
§ 67, stk. 1, nr. 1-8, opretholdes, indtil de ophæves eller afløses
af forskrifter med hjemmel i denne lov.
Stk. 2.
Frikommuneregulativer, der er godkendt efter de i § 67, stk. 1, nr.
9, nævnte bestemmelser, bevarer deres gyldighed indtil udgangen af 1993.
§ 70.
Loven
gælder ikke for Færøerne og Grønland.
§ 93, stk. 1, i lov nr. 9 af 3. januar 1992 om
naturbeskyttelse er sålydende:
§ 93.
Loven
træder i kraft den 1. juli 1992
2) .
§§ 2 og 3 i lov nr. 920 af 25. november 1992 om ændring
af lov om planlægning er sålydende:
§ 2.
Loven
træder i kraft den 1. januar 1993
3) .
§ 3.
Klagesager,
der er indbragt for miljøministeren eller Planstyrelsen før 1. januar 1993,
færdigbehandles af Naturklagenævnet efter reglerne i denne lov.
§ 3 i lov nr. 185 af 14. april 1993 om ændring af lov
om planlægning m.v. er sålydende:
§ 3.
Loven
træder i kraft den 1. maj 1993
4) .
Stk. 2.
Ved lovens
ikrafttræden opløses de i planlovens § 10 nævnte fonde for
frigørelses-
og afståelsesafgift, og fondenes midler tilfalder amtskommunerne, henholdsvis
Københavns og Frederiksberg Kommuner.
Stk. 3.
Lån i
henhold tilsagn, der er afgivet inden lovens ikrafttræden, skal uanset
stk. 2 udbetales på de i tilsagnet fastsatte vilkår.
§ 2 i lov nr. 270 af 6. maj 1993 om ændring af lov om
planlægning er sålydende:
§ 2.
Loven
træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende
5) .
Stk. 2.
Miljøministeren
fremsætter forslag om revision af planlægningslovens § 3 a inden
udgangen
af folketingsåret 1994-95.
§ 3 i lov nr. 252 af 6. maj 1993 om ændring af
byggeloven og planlægningsloven er sålydende:
§ 3.
Loven
træder i kraft den 1. juli 1993
6) .
Stk. 2.
§ 1,
nr. 1 og 2 og § 2 har virkning for ansøgninger om dispensation, som
meddeles efter lovens ikrafttræden.
§ 2 i lov nr. 293 af 27. april 1994 om ændring af lov
om planlægning er sålydende:
§ 2.
Loven
træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende
7) .
§ 3, stk. 1, i lov nr. 439 af 1. juni 1994 om
ændring af lov om planlægning og lov om naturbeskyttelse er sålydende:
§ 3.
Loven
træder i kraft den 1. august 1994
8)
, jf. dog stk. 2
9) .
§§ 2 og 3 i lov nr. 236 af 2. april 1997 er sålydende:
§ 2.
Loven
træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende
10) .
§ 3.
Indkvarteringssteder,
der er etableret med fritagelse efter § 3 a, stk. 1, i lov om
planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 746 af 16. august 1994, som ændret ved
lov nr. 311 af 17. maj 1995, kan anvendes til indkvartering af asylansøgere,
personer med midlertidig opholdstilladelse i medfør af lov om midlertidig
opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v.,
personer fra det tidligere Jugoslavien, der er meddelt opholdstilladelse i
medfør af udlændingelovens § 7 eller § 9, stk. 2, nr. 5, samt
personer med opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9,
stk. 2, nr. 6. Fritagelsen for at overholde planlovens bestemmelser om
tilvejebringelse af planer m.v. gælder, uanset at bebyggelsen i en periode
ikke
har været anvendt til indkvartering af de nævnte personer. Ibrugtagelse af
bebyggelsen til anden anvendelse er ikke omfattet af fritagelsen, men skal
behandles efter planlovens bestemmelser.
§§ 2, 3 og 4 i lov nr. 324 af 14. maj 1997 er sålydende:
§ 2.
Loven
træder i kraft ugedagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende
11)
. Bestemmelserne i § 1, nr. 1, 6 og 7
12)
samt i § 3 har virkning for planer, der
vedtages endeligt efter lovens ikrafttræden. Bestemmelserne i § 1, nr.
2,
3 og 4
13)
har virkning for regionplanlægning fra og med
regionplanrevision 2001 samt for regionplantillæg for detailhandel, hvis
amtsrådet vælger at tilvejebringe regionplanretningslinier for den samlede
detailhandelsstruktur i amtskommunen forud for regionplanrevision 2001.
Bestemmelserne i § 1, nr. 5 og 9
14)
, har virkning for
forslag til planer, der fremsættes efter lovens ikrafttræden.
§ 3.
Indtil der efter reglerne i lov om planlægning som ændret ved denne lov er
tilvejebragt regionplanretningslinier for den samlede detailhandelsstruktur i
amtskommunen henholdsvis i Københavns og Frederiksberg kommuner kan der kun
tilvejebringes regionplanretningslinier for detailhandelscentre, der er
omfattet af § 6, stk. 3, nr. 4, jf. stk. 8, i lov om
planlægning, i områder, der er udlagt til centerformål inden for et
bykernecenter i henhold til en kommuneplan, der er endeligt vedtaget før
lovens
ikrafttræden.
Stk. 2.
Indtil der,
jf. stk. 1, er tilvejebragt regionplanretningslinier for den samlede
detailhandelsstruktur i amtskommunen henholdsvis i Københavns og
Frederiksberg
kommuner, kan der kun kommune-, eller lokalplanlægges for butikker i områder,
der er udlagt til centerformål inden for et lokal-, bydels- eller
bykernecenter
i henhold til en kommuneplan, der er endeligt vedtaget før lovens
ikrafttræden.
Der kan dog endvidere kommune- og lokalplanlægges for de arealer til
butikker,
der er omfattet af § 5 d, stk. 2, nr. 1 - 3, som affattet i denne
lov.
Stk. 3.
I region-,
kommune- og lokalplanlægning efter stk. 1 og 2 kan der ikke planlægges
for
bruttoetagearealer for de enkelte butikker på mere end 3.000 m
2
for
dagligvarebutikker eller 1.000 m
2
for udvalgsvarebutikker.
Stk. 4.
Ved en
kommuneplanrevision, der gennemføres, før der er tilvejebragt
regionplanretningslinier for den samlede detailhandelsstruktur, jf.
stk. 1, kan eksisterende rammer for lokalplanlægningen uanset
stk. 2
opretholdes, i det omfang de er grundlag for en gældende lokalplan,
byplanvedtægt eller reguleringsplan, der giver mulighed for etablering af
butikker.
§ 4.
Amtsrådet
skal fremsætte indsigelse mod forslag til lokalplaner, kommuneplaner og
ændringer til kommuneplaner, der indeholder mulighed for etablering af
butikker, såfremt planforslaget er i strid med bestemmelserne i § 3 i
denne lov.
Stk. 2.
Bestemmelserne i § 17, stk. 3, § 28 og § 29, stk. 3,
i
lov om planlægning finder tilsvarende anvendelse.
§ 3 i lov nr. 400 af 10. juni 1997 om ændring af
jordkøbsloven og lov om planlægning er sålydende:
§ 3.
Loven træder i kraft den 1. juli 1997
15) .
Stk. 2.
Reglerne
for Den Sønderjyske Jordfond finder anvendelse, indtil forsøget er ophørt
efter
reglerne herom.
§ 3, stk. 1, i lov nr. 428 af 10. juni 1997 om
ændring af lov om bygningsfredning og lov om planlægning er sålydende:
§ 3.
Loven træder i kraft den 1. december 1997
16) .
§ 5 i lov nr. 478 af 1. juli 1998 er sålydende:
§ 5.
Loven
træder i kraft den 15. juli 1998
17) .
§ 4, stk. 1, i lov nr. 479 af 1. juli 1998 er
sålydende:
§ 4.
Loven
træder i kraft den 1. august 1998
18) .
§§ 2-4 i lov nr. 1022 af 23. december 1998 er
sålydende:
§ 2.
Loven
træder i kraft den 1. januar 1999
19) .
Stk. 2.
20)
Kommunalbestyrelsens forpligtelser efter
§ 51 a i lov om planlægning som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1,
gælder kun i forhold til personer, som efter den 20. oktober 1998 bliver
registreret i CPR med bopæl i en bolig i et sommerhusområde, som den
pågældende
ikke lovligt kan anvende til helårsbeboelse, jf. §§ 40 og 41 i lov om
planlægning.
§ 3.
21)
Kommunalbestyrelsen kan meddele dispensation
fra forbudet mod anvendelse af en bolig i et sommerhusområde til
helårsbeboelse, jf. § 40, stk. 1, i lov om planlægning, til en
person, som fra før den 21. oktober 1998 har været registreret i CPR med
bopæl
i en sådan bolig, og som ikke i henhold til samme lovs §§ 40 og 41
lovligt
har kunnet anvende boligen til helårsbeboelse. En dispensation skal være
tidsbegrænset til senest den 31. marts 2009.
Stk. 2.
Ansøgning
om dispensation efter stk. 1 indgives til kommunalbestyrelsen senest den
30. september 1999. Kommunalbestyrelsens afgørelse efter stk. 1 skal
træffes senest den 31. marts 2000.
Stk. 3.
En
dispensation efter stk. 1 omfatter tillige ethvert medlem af
indehaverens
husstand.
Stk. 4.
En
dispensation efter stk. 1 bortfalder ved fraflytning.
Stk. 5.
22)
Kommunalbestyrelsens afgørelser efter
stk. 1 kan påklages til Naturklagenævnet, for så vidt angår retlige
spørgsmål. Klage skal være indgivet skriftligt til nævnet senest den 15. maj
2000.
Stk. 6.
23)
Bestemmelserne i § 58, stk. 2 og 3,
§ 59, § 60, stk. 3 og 5, og § 62, stk. 1, i lov om
planlægning finder tilsvarende anvendelse.
§ 4.
Kommunalbestyrelsen indsender årligt oplysninger til miljøministeren om
administrationen m.v. af reglerne i §§ 40 og 41, jf. §§ 51 og 51 a
i
lov om planlægning og § 3.
Stk. 2.
Miljøministeren fastsætter nærmere regler om kommunalbestyrelsens
forpligtelser
efter stk. 1.
Stk. 3.
Miljøministeren kan fastsætte regler om kommunalbestyrelsens forpligtelser
til
at orientere personer, der har dispensation fra forbudet mod helårsbeboelse i
medfør af § 3.
§ 2 i lov nr. 368 af 2 juni 1999 om ændring af lov om
planlægning er sålydende:
§ 2.
Loven
træder i kraft den 12. juni 1999
24) .
§ 13 i lov nr. 355 af 2. juni 1999 om ændring af
forskellige love som følge af oprettelsen af Hovedstadens Udviklingsråd er
sålydende:
§ 13.
Loven træder i kraft den 1. juli 2000
25)
, § 6 dog først
den 1. juli 2002.
Stk. 2.
Ved det
første valg af medlemmer til Hovedstadens Udviklingsråd anvendes samme
gruppeanmeldelse, som blev foretaget ved valg til økonomiudvalg og stående
udvalg ved konstitueringen efter det senest afholdte kommunalvalg, jf.
§ 24, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse.
Stk. 3.
Regionplaner i hovedstadsområdet, der er tilvejebragt af de hidtidige
regionplanmyndigheder i området, opretholdes, indtil de ændres.
Stk. 4.
Regionplanforslag i hovedstadsområdet, der ikke er endeligt vedtaget den 1.
juli 2000, og de den 1. juli 2000 uafsluttede sager inden for sagsområder,
som
overgår til Hovedstadens Udviklingsråd, færdigbehandles af Hovedstadens
Udviklingsråd.
§ 2 i lov nr. 1106 af 29. december 1999 om ændring af lov
om ændring af lov om planlægning er sålydende:
§ 2.
26)
Loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning for alle afgørelser truffet
efter
§ 3, stk. 1, i lov nr. 1022 af 23. december 1998, som ændret ved
lov
nr. 371 af 2. juni 1999.
§ 3 i lov nr. 110 af 15. februar 2000 er sålydende:
§ 3.
Loven træder i kraft ugedagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende
27)
, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
§ 1,
nr. 3-5 og 12-14, samt § 2 træder i kraft den 1. juli 2000
)
28) .
Stk. 3.
Uanset
§ 23 b som affattet ved denne lovs § 1, nr. 10, kan
kommunalbestyrelsen udarbejde forslag til kommuneplan uden at have vedtaget
og
offentliggjort en strategi, hvis der efter de hidtil gældende regler er
offentliggjort en beretning og indkaldt ideer, forslag m.v. med henblik på
planlægningsarbejdet.
§ 14 i lov nr. 447 af 31. maj 2000 om ændring af visse
miljølove er sålydende:
§ 14.
Loven træder i kraft den 15. september 2000
29)
, jf. dog
stk. 2-4.
Stk. 2.
Lovens
regler om adgang til at påklage afgørelser gælder for sager, der er afgjort i
1. instans efter lovens ikrafttræden. Reglerne om klage over afslag på
anmodning om aktindsigt efter § 4, stk. 5, i lov om aktindsigt i
miljøoplysninger som ændret ved lovens § 1, nr. 10, gælder ligeledes for
afslag, der meddeles efter lovens ikrafttræden.
Stk. 3.
§ 2,
stk. 3, i lov om adgang til miljøoplysninger som affattet ved denne lovs
§ 1, nr. 4, har ikke virkning i forhold til materiale, der er indhentet
før lovens ikrafttræden, såfremt den, der har indleveret materialet, ikke var
eller kunne gøres forpligtet til at levere materialet og den pågældende ikke
har meddelt, at han eller hun accepterer udleveringen.
Stk. 4.
§ 2,
stk. 4, i lov om adgang til aktindsigt i miljøoplysninger som affattet
ved
denne lovs § 1, nr. 4, har ikke virkning for oplysninger om emissioner,
som er kommet i myndighedernes besiddelse før lovens ikrafttræden.
§ 3 i lov nr. 477 af 7. juni 2001 om ændring af lov om
planlægning og jordkøbsloven er sålydende:
§ 3.
Loven træder i kraft ugedagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende
30) .
Stk. 2.
Forslag til
planer, der er offentliggjort før lovens ikrafttræden, færdigbehandles efter
de
hidtil gældende regler.
§ 5 i lov nr. 480 af 7. juni 2001 er sålydende:
§ 5.
Loven træder i kraft den 1. juli 2001
31) .
§ 78 i lov nr. 145 af 25. marts 2002 om ændring af
forskellige love som følge af sammenlægningen af de bornholmske kommuner er
sålydende:
§ 78.
Loven
træder i kraft den 1. januar 2003
32)
, jf. dog § 79,
stk. 1.
Stk. 2.
Regionplanen
for Bornholm og kommuneplanerne for Allinge-Gudhjem, Hasle, Nexø, Rønne og
Aakirkby Kommuner opretholdes, indtil de erstattes af en region- og
kommuneplan
for Bornholm efter lov om planlægning som ændret ved denne lov.
§§ 3-5 i lov nr. 383 af 6. juni 2002 om ændring af lov
om planlægning og lov om Hovedstadens Udviklingsråd er sålydende:
§ 3.
Loven træder i kraft ugedagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende
33)
, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
§ 1,
nr. 12-14 og 20-23, træder i kraft den 1. september 2002, på Bornholm dog
først
den 1. januar 2003
34) .
Stk. 3.
§ 2
træder i kraft den 1. januar 2003.
§ 4.
Sager om tilladelse efter § 35, stk. 1, i lov om planlægning, der
før
1. september 2002 er modtaget af amtsrådet eller Hovedstadens Udviklingsråd,
færdigbehandles af disse myndigheder.
§ 5.
Indtil der efter reglerne i lov om planlægning, som ændret ved denne lov, er
tilvejebragt bestemmelser i kommuneplanens hovedstruktur og rammer for
lokalplanlægningen om den samlede detailhandelsstruktur i kommunen,kan der
kun
kommune-og lokalplanlægges for butikker i overensstemmelse med
retningslinjerne
i regionplanmyndighedernes Regionplan 2001, herunder afgrænsningen af de
centrale dele af byer og bydele samt aflastningsområder, jf. § 5 d,
stk. 2, nr. 4, hvor der kan planlægges for butikker.
Stk. 2.
Regionplanmyndigheden kan godkende mindre fravigelser fra bestemmelserne i
stk. 1.
Miljøministeriet, den 11. september
2002
Hans Chr. Schmidt
/Kirsten Vintersborg
Bilag
Officielle noter
1)
Ophævelsen af Tilbudspligtnævnet er trådt i kraft den 15. december 1992, jf.
Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 947 af 3. december 1992.
2)
Vedrørende §§ 36, stk. 1, nr. 5 og 60, stk. 2.
3)
Vedrørende §§ 35, stk. 5, 40, stk. 3, 51, stk. 2, 58, 58 a, 60, stk.
2–5, 61 og
67, stk. 2, nr. 1.
4)
Vedrørende §§ 10, 58, stk. 1, og 62, stk. 2.
5)
Vedrørende § 3 a, bekendtgjort i Lovtidende
den 8. maj 1993.
6)
Vedrørende § 20, stk. 2.
7)
Vedrørende § 13, stk. 4, bekendtgjort i
Lovtidende den 28. april 1994.
8)
Vedrørende §§ 1, stk. 2, 5 a, 5 b, 6 a, 11 a, 16, stk. 3-5, 27, stk. 1, 1.
pkt., 28, stk. 1, 1. pkt., 29, stk. 3, 29 a, 35, stk. 3, 51, stk. 2, og 59.
9)
Vedrørende lov om naturbeskyttelse.
10)
Vedrørende § 3 a, bekendtgjort i Lovtidende
den 3 april 1997.
11)
Vedrørende § 5 c, 5 d, 5 e, 5 f, 6, stk. 3, nr. 5, 6, stk. 9, 6 b, 11, stk.
8,
11 b, 15, stk. 8, 16, stk. 5, 16, stk. 6, 17, stk. 3, 27, stk. 1, 1. pkt.,
28,
stk. 1, 1.pkt., 29, stk. 3, 1. pkt., 29 a, 1. pkt., 29 a, stk. 2, og 29 b,
bekendtgjort i Lovtidende den 15. maj 1997.
12)
Vedrørende §§ 5 c, 5 d, 5 e, 5 f,11 b og
15, stk. 8.
13)
Vedrørende §§ 6, stk. 3, nr. 5, 6, stk. 9,
og 6 b.
14)
Vedrørende §§ 11, stk. 8, og 16, stk. 6.
15)
Vedrørende § 36, stk. 1, nr. 11.
16)
Vedrørende § 11, stk. 6.
17)
Vedrørende § 6, stk. 3, nr. 9.
18)
Vedrørende § 6, stk. 3, nr. 12.
19)
Vedrørende § 51 a.
20)
Stk. 2 er ophævet den 1. april 2000, jf. § 1, nr. 1, og § 2, stk. 2, i lov
nr.
371 af 2. juni 1999 om ændring af lov om ændring af lov om planlægning.
21)
§§ 3 og 4 er indsat i lov nr. 1022 af 23. december 1998 ved lov nr. 371 af 2.
juni 1999 om ændring af lov om ændring af lov om planlægning. Bestemmelserne
er
trådt i kraft
den 1. juli 1999, jf. § 2,
stk. 1, i sidstnævnte lov.
22)
Stk. 5 er affattet ved lov nr. 1106 af 29. december 1999 om ændring af lov om
ændring af lov om planlægning.
23)
Stk. 6 er indsat ved lov nr 1106 af 29. december 1999 om ændring af lov om
ændring af lov om planlægning.
24)
Vedrørende §§ 6, stk. 3, nr. 4, 6, stk. 8, 6 c, 7, stk. 1-3, 8 og 16, stk. 5,
8, stk. 2,15, stk. 4, 35, stk. 2, 38 a, 41, stk. 1, 51, stk. 2, 56, stk. 2,
58,
stk. 1, nr. 3, 60, stk. 3, 61 og 64, stk. 2.
25)
Vedrørende § 3, stk. 3 og 4, § 4, stk. 1, § 5, stk. 1, 1. pkt., § 5 g, § 6,
stk. 1 og 4, § 6 a, § 7, § 7 a, § 9, §§ 22-24, §§ 27-29 a og 30, § 35, stk. 4
og 5, § 45, stk. 4, § 46, stk. 4 og 5, § 51, stk. 2-5, § 52, stk. 1, § 55,
2.pkt., § 57, stk. 1, § 58, stk. 1, og § 60, stk. 2 og 5.
26)
Vedrørende § 3, stk. 5 og 6, i lov nr. 1022 af 23. december 1998 om ændring
af
lov om planlægning.
27)
Vedrørende § 5 b, § 11 a, stk. 1, § 22, stk. 1, 2 og 3, § 23, stk. 1, 3 og 4,
§§ 23 a-23 f, §§ 33 a og 33 b, bekendtgjort i Lovtidende den 18. februar
2000.
28)
Vedrørende § 6, stk. 3, § 6 c, stk. 2 og 3, § 51, stk. 2, 1. pkt., § 58, stk.
1, nr. 3, og § 60, stk. 3.
29)
Vedrørende § 2, stk. 3, § 20, stk. 1, nr. 3, § 26, stk. 1, nr. 3, og § 59,
stk.
2.
30)
Vedrørende § 6, stk. 4, § 6 d, § 11, stk. 4, § 11, stk. 5, nr. 6, § 11 c og §
15, stk. 2, nr. 19, bekendtgjort i Lovtidende den 8. juni 2001.
31)
Vedrørende § 20, stk. 1, nr. 2, § 23 a, stk. 1, 3. pkt. og § 25, stk. 2.
32)
Vedrørende § 5 g, § 6, stk. 1, 2, 3, 5, 6, 7 og 8, § 6 a, stk. 1, § 6 c, stk.
1, og stk. 2, 1. pkt., § 9, 1. pkt., § 10, stk. 3, 5 og 6, § 11, stk. 1, 9 og
10, § 12, stk. 1-3, § 13, stk. 1, 2. pkt. og stk. 3, 1. pkt., § 22, stk. 4, §
29, stk. 5, § 51, stk. 6, og § 58, stk. 1, nr. 3.
33)
Vedrørende § 5 d, stk. 3, § 6, stk. 3, nr. 5, § 6, stk. 8, § 6 b, § 11, stk.
8,
nr. 6, § 11 b, § 29 a, § 29 b, § 36, stk. 1, nr. 12 og 13, § 36, stk. 2, §
36,
stk. 3 og 4, § 37, stk. 1, § 37, stk. 3 og 4, bekendtgjort i Lovtidende den
7.
juni 2002.
34)
Vedrørende § 35, stk. 1, § 35, stk. 4-6, § 35, stk. 7, § 51, stk. 2, § 58,
stk.
1, nr. 1, § 60, stk. 2, og § 60, stk. 5, 2. pkt.
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer, lov om regionale faglige kulturmiljøråd, lov om planlægning og lov om påligningen af indkomstskat til staten Retsinformation · 1. juni 2001
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer, lov om regionale faglige kulturmiljøråd, lov om planlægning og lov om påligningen af indkomstskat til staten Retsinformation · 27. juni 2001
- Forslag til Lov om ændring af museumsloven, bygningsfredningsloven og lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde og om ophævelse af lov om regionale faglige kulturmiljøråd (Udmøntning af kommunalreformen for så vidt angår museumsområdet m.v.) Retsinformation · 24. februar 2005
- Forslag til Lov om ændring af museumsloven, bygningsfredningsloven og lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde og om ophævelse af lov om regionale faglige kulturmiljøråd (Udmøntning af kommunalreformen, for så vidt angår museumsområdet m.v.) Retsinformation · 16. juni 2005
- Forslag til Lov om ændring af forskellige love som følge af sammenlægningen af de bornholmske kommuner Retsinformation · 19. marts 2002
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om planlægning og lov om Hovedstadens Udviklingsråd (Ændring af reglerne om landzoneadministrationen og reglerne om planlægning til butiksformål) Retsinformation · 3. januar 2003