Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse af 12. maj 2003 vedr. Gældseftergivelse af lån fra fond interesseforbundne parter

KEN nr 9658 af 12/05/2003Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet28. oktober 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse af 12. maj 2003 vedr.

Gældseftergivelse af lån fra fond – interesseforbundne parter

A ApS klager for indkomståret 1999 over, at de stedlige

skattemyndigheder har anset tilskud fra B Fond for skattepligtigt tilskud.

Det fremgår af sagen, at A ApS

blev stiftet den 1. juni 1996 under navnet C ApS. Formålet med selskabet

var at eje anparter/aktier i andre selskaber samt handel, service og

produktion

og dermed forbundne aktiviteter. D var eneanpartshaver.

E A/S blev stiftet i 1984, og F A/S ejede på daværende tidspunkt

51 % af aktierne, i 1988 overtog F A/S E A/S helt, og D og hans hustru blev

samtidig hermed daglige ledere. En betydelig del af aktiviteten i E A/S var

at

udvikle produkter til B-koncernen.

B Fonden

blev stiftet i

1985, og formålet med fonden var efter bestyrelsens frie skøn at yde støtte

til

stifternes efterkommere. Bestyrelsen i Fonden har siden 1994 bestået af G, H,

I

og K. D er efterkommer af stifterne og er fætter til G og I. B Fonden var

ejer

af F A/S.

I 1995/1996 besluttede B-koncernen, at F A/S skulle sælge E A/S,

men det viste sig at være umuligt at finde købere til selskabet, idet

koncernen

ikke ønskede at garantere, at de ville aftage de samme mængder af varer fra

dette. Efter forhandlinger mellem D og koncernen blev resultatet, at

selskabet

overtog E A/S med en kapital på nom. 2.000.000 kr. for 1.000.000 kr. jf.

Læs alt

aktieoverdragelsesaftale af 20. maj 1996, på trods af at D mente, at værdien

af

aktierne reelt var 0 kr. Forud for erhvervelsen af aktierne blev der

indhentet

en forhåndsgodkendelse hos skatteforvaltningen, som lagde til grund, at de

familiemæssige forhold ikke havde betydning for handlen.

Selskabet lånte herefter den 7. juni 1996 1.000.000 kr. af

Fonden til brug for købet. Lånet var afdragsfrit i 3 år, hvorefter det skulle

afvikles over 10 år med 100.000 kr. årligt. De årlige afdrag skulle erlægges

den

1. marts, første gang den 1. marts 2000, og beløbet

skulle forrentes med 7 % p.a. med første

rentebetaling den 1. marts 1997. Der blev betalt renter på lånet i 1997 men

ikke i 1998, idet selskabet fik henstand med rentebetalingen af Fonden. Det

fremgår af selskabets regnskab for indkomståret 1999, at lånet til Fonden

blev

opført til 0 kr. pr. 31. december 1999.

Ultimo 1999 besluttede Fonden at gå aktivt ind i styringen af E

A/S for at sikre værdierne. På baggrund heraf blev der indgået en

aktionæroverenskomst

den 25. december 1999, i henhold til hvilken fonden overtog 50 % af

aktiekapitalen nom. 1. mio. kr. aktier i E A/S for 1 mio. kr. Vederlaget blev

erlagt ved, at Fonden kvitterede gældsbrevet/fordringen på selskabet af samme

størrelse.

Efterfølgende blev E A/S forgæves søgt solgt, og det gik konkurs

den 4. maj 2000 med et underskud på 3.000.000 kr. Der blev ikke afleveret

regnskab for 1999, men det er oplyst, at der var en negativ indkomst på

mindst

1.000.000 kr. Selskabet nedskrev i forbindelse med konkursen kapitalandele og

tilgodehavende i E A/S til 0 kr. og fortsatte herefter med erhvervsmæssige

aktiviteter bestående af produktion og salg af styringskomponenter. I

indkomståret 1999 havde selskabet et skattepligtigt resultat på – 6.260

kr. og

en opgjort egenkapital pr. 31/12-99 på 206.406 kr. efter nedskrivning af

gælden

med 1 mio. kr., og i indkomståret 2000, er der oplyst et skattepligtigt

overskud på 295.014 og en egenkapital på 315.679. kr.

De stedlige myndigheder har forhøjet selskabets skattepligtige

indkomst med 1.000.000 kr., idet de har anset gældseftergivelsen af lånet på

1.000.000 for at være et skattepligtigt tilskud jf. statsskattelovens § 4.

Som

begrundelse herfor har de bl.a. anført, at Fonden har købt aktierne i E A/S

for

1.000.000 kr. på trods af, at disse reelt

var uden værdi. E A/S havde i indkomståret 1999 en negativ indkomst på

godt 1.000.000 kr. Der er tale om interesseforbundne parter, idet det må

anses

for usandsynligt, at en uafhængig part ville have betalt for aktier, som var

værdiløse.

Selskabets repræsentant har principalt nedlagt påstand om, at

selskabet ikke har modtaget et skattepligtigt tilskud fra Fonden, hvorfor

selskabets indkomst skal nedsættes til det selvangivne. Subsidiært har hun

nedlagt påstand om, at selskabet har modtaget en akkord/gældseftergivelse fra

Fonden med den skattemæssige konsekvens, at det fremførbare skattemæssige

underskud bortfalder/reduceres.

Som begrundelse for den principale påstand har hun bl.a. anført,

at der er tale om uafhængige parter, hvorfor det aftalte skal lægges til

grund.

Fonden er ikke interesseforbunden med selskabet, og eneanpartshaveren er

blevet

ikke beriget med handlen, idet han ikke havde stillet sikkerhed for

selskabets

gæld til fonden. Eneanpartshaveren hverken har eller har haft nogen

indflydelse

på Fondens handlemåde. Når der endvidere henses til såvel Fondens som

eneanpartshaverens forventninger om et salg af E A/S til fremmede, må den

aftalte overdragelsessum lægges til grund som handelsværdien af aktierne på

overdragelsestidspunktet.

Fonden har ikke på nogen måde ved aktiekøbet foretaget nogen form for

uddeling

eller begunstigelse af selskabet.

Som begrundelse for den subsidiære påstand har hun bl.a. anført,

at Fonden fået indfriet sit tilgodehavende hos selskabet helt eller delvist.

Størrelsen af gældseftergivelsen vil i denne situation udgøre et beløb

svarende

til forskellen mellem en skønnet værdi af de overdragne aktier og fordringens

nominelle størrelse. Eftersom selskabet ultimo 1999 stort set ikke havde

anden

gæld end gæld til Fonden vil der i skattemæssig henseende være tale om en

samlet ordning med den konsekvens, at fremførbart underskud fra indkomstårene

1996-1999 inkl. reduceres eller bortfalder jf. ligningslovens § 15.

Landsskatteretten skal

udtale:

Det må lægges til grund, at der er tale om en aftale mellem

interesseforbundne parter. Der er herved bl.a. henset til, at

hovedaktionæren,

som efterkommer af B Fondens stiftere, er omfattet af § 3, stk. 3 i fundats

for

B Fonden. Der kan derfor foretages en prøvelse af den skatteretlige

kvalifikation af ydelserne i aftalen.

Det anses ikke for sandsynliggjort, at gælden på 1.000.000 kr.

er indfriet ved salget af nom. 1.000.000 kr. aktier i E A/S den 25. december

1999. Der er herved bl.a. henset til det oplyste om E A/S’ negative

indkomst på

overdragelsestidspunktet og den efterfølgende konkurs den 4. maj 2000. Det må

derfor lægges til grund, at værdien af nom. 1.000.000 kr. aktier på

overdragelsestidspunktet andrager 0 kr., og den i aftalen fastsatte købesum

1.000.000 kr. må derfor reelt anses som en eftergivelse af gælden på

1.000.000

kr.

Det fremgår af kursgevinstlovens § 24 stk. 1, at gevinst på

gæld, som følge af en samlet ordning mellem debitors og kreditor om bortfald

eller nedsættelse af debitors gæld, ikke

skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Dette

gælder dog ikke, såfremt gælden nedskrives til et lavere beløb end

fordringens

værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen jf.

kursgevinstlovens

§ 24, stk. 1, 2. pkt.

Efter årsregnskabet pr. 31/12-99, reguleret for nedskrivningen,

opgørelse over aktivernes og gældens samlede størrelse, var B Fonden kreditor

for næsten 100 % af selskabets gæld, og aftalen kan derfor anses som en

samlet

ordning. Fondens fordring mod selskabet på gældseftergivelsestidspunktet kan

på

dette grundlag skønsmæssigt ansættes til kurs 20 svarende til 200.000 kr. Ved

gældseftergivelsen på 1 million kr. er gælden nedsat til 0 kr. Gælden er

herved

nedbragt med 200.000 kr. under

den anslåede kursværdi for Fonden. Beløbet på 200.000 kr. skal medregnes til

selskabets skattepligtige indkomst jf. kursgevinstlovens § 24, stk. 1, 2

pkt.

Landsskatteretten bemærker videre, at det fremgår af

ligningslovens § 15, stk. 2 og 3, at en samlet ordning som hovedregel

medfører

begrænsning af underskud med det beløb, hvormed gælden nedsættes. Den del af

en

gældsnedsættelse, der indgår i en skyldners skattepligtige indkomst, medfører

ikke underskudsbegrænsning.

På baggrund heraf finder Landsskatteretten, at den påklagede

ansættelse nedsættes til 200.000 kr. jf. kursgevinstlovens § 24, stk. 1, 2.

pkt., og at der sker en underskudsbegrænsning for et beløb på 800.000 kr.,

jf.

ligningslovens § 15, stk. 2 og 3.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter