Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse af 5.maj 2003 vedr. Forbrug af egne varer - restauratør

KEN nr 9644 af 05/05/2003Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet27. oktober 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse af 5.maj 2003 vedr. Forbrug af egne

varer - restauratør

A klager for indkomstårene 1999 og 2000 over, at de stedlige

skattemyndigheder har forhøjet hans indkomster med eget vareforbrug

vedrørende

barn, hhv. 7348 kr. og 7.445 kr.

Det fremgår af sagens oplysninger, at klageren i de påklagede

indkomstår har drevet en restaurant. Omsætningen i virksomheden udgjorde i

indkomståret 1999 3.545.966 kr., mens resultat før renter var 657.522 kr. I

2000 var omsætningen 3.608.370 kr. og resultat før renter 590.808 kr.

Klagerens familie består, foruden klageren, af klagerens hustru

samt to børn, der er født i 1993 og 1997.

Klageren har selvangivet forbrug af egne varer for to voksne og

et barn.

Myndighederne har forhøjet klagerens indkomst i indkomstårene

1999 og 2000 med henholdsvis 7.348 kr. og 7.445 kr. for eget forbrug af varer

for klagerens yngste barn.

Forhøjelsen er begrundet med, at da klager ikke har bogført det

løbende faktiske forbrug af varer udtaget til eget forbrug, skal beskatningen

ske strikt efter Ligningsrådets anvisninger.

Myndighederne er af den opfattelse, at Ligningsrådets satser

skal ses som et samlet hele, idet en skatteyder også kan nøjes med

Ligningsrådets satser, selvom han beviseligt har et større eget forbrug.

Klageren kan derfor ikke vælge at pille enkeltkomponenter ud, som f.eks.

reduktion af satsen for børn med den begrundelse, at barnet spiser et måltid

i

dagplejen.

Klagerens repræsentant har over for Landsskatteretten nedlagt

påstand om, at forhøjelserne nedsættes med 1/3 eller til 4.899 kr. i 1999 og

4.963 kr. i 2000.

Læs alt

Til støtte for denne påstand har repræsentanten anført, at når

det er åbenlyst, at personen kun er på delvis kost i hjemmet, forbruges der

mindre end de af Ligningsrådet fastsatte vejledende mindstesatser.

Repræsentanten har endvidere anført, at det fremgår af

ligningsvejledningen 2000, E.B.2.1, at en påstand om, at der ikke udtages

varer

til eget forbrug, eller de udtagne varer betales kontant, kun bør godkendes,

såfremt påstanden dokumenteres. I denne sag er det dokumenteret at den del af

egne varer er betalt kontant – i daginstitutionen.

Endelig har repræsentanten anført, at myndighederne er

berettiget til at fastsætte værdien af forbrug af egne varer ud fra et skøn,

når klageren ikke har foretaget en løbende bogføring af forbruget. Men dette

skøn skal være et rimeligt skøn baseret på alle foreliggende oplysninger.

Landsskatteretten skal

udtale:

Landsskatteretten bemærker, at forbrug af egne varer i henhold

til bestemmelsen i statsskattelovens § 4 er skattepligtig som personlig

indkomst.

Landsskatteretten bemærker yderligere, at klageren ikke har

bogført varer udtaget fra virksomheden til eget forbrug i overensstemmelse

med

reglerne herfor, jf. bogføringslovens § 1 samt mindstekravsbekendtgørelsens §

9, stk. 1 (skatteministeriets bekendtgørelse nr. 141 af 26. februar 1992).

Landsskatteretten finder herefter, at det er med rette, at

skatteankenævnet har foretaget en skønsmæssig ansættelse af forbrug af egne

varer for klagerens yngste barn. Landsskatteretten kan dog ikke tiltræde

størrelsen af det skøn, skatteankenævnet har udøvet. Idet klagerens yngste

barn

dagligt har spist et måltid i sin daginstitution, finder retten, at der skal

ske en reduktion af Ligningsrådets fastsatte satser med en tredjedel.

Ansættelsen for indkomstårene 1999 og 2000 nedsættes således med

henholdsvis 2.449 kr. og 2.482 kr.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter