Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse af 2. oktober 2003 vedr. værdi af eget elforbrug fra husstandsvindmølle

KEN nr 10299 af 02/10/2003Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet18. februar 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse af 2. oktober 2003 vedr. værdi af

eget elforbrug fra husstandsvindmølle

Klagen angår spørgsmålet om værdiansættelse af eget

elforbrug fra husstandsvindmølle.

Det fremgår af

sagens

oplysninger

, at klageren sammen med sin ægtefælle i august/september 1996

anskaffede en husstandsvindmølle, placeret i forbindelse med det af familien

beboede parcelhus. Klageren ejer 50 % af den erhvervede vindmølle.

Vindmøllen har i ejerperioden produceret el såvel til

husstanden som til salg til elværket. Med elværket er aftalt en fast pris på

salg af overskudsproduktionen til 29,3 øre pr. kWh. Hertil kommer et

statstilskud på 27 øre pr. kWh, således at den samlede salgspris pr. kWh

udgør

56,3 øre.

I de perioder, hvor møllen ikke har produceret

tilstrækkeligt til dækning af husstandens eget behov, har klageren købt strøm

af elværket til den sædvanlige købspris for forbrugeren.

Klageren har som bilag til selvangivelsen for de pågældende

indkomstår fremsendt oversigt over produktion, salg og eget forbrug i henhold

til registrerede tal. Der er ikke fra de stedlige skattemyndigheders side

gjort

bemærkninger hertil, ligesom man ikke har anfægtet de årligt opgjorte løbende

driftsudgifter, som disse er fratrukket regnskabet. Endelig er der ikke gjort

bemærkninger til det af klageren opgjorte afskrivningsgrundlag.

Det fremgår af sagens oplysninger, at klageren i forbindelse

med opgørelsen af indkomsten har benyttet ligningslovens § 8P, stk. 5 med

henvisning til den nu ophævede afskrivningslovs §§ 2 – 7. I § 8P er det

anført,

Læs alt

at den skattepligtige kan vælge at medregne indkomsten fra vindmølledriften

efter de beregningsbaserede (skematiske) regler i bestemmelsens stk. 2 og 3

eller efter skattelovgivningens almindelige regler som anført i stk. 5.

Ligningslovens § 8P er indsat ved lov nr. 488 af den 12. juni 1996 vedrørende

den skattemæssige behandling af fysiske personers ejerskab af vindmøller

eller

vindmølleandele.

De af klageren fremsendte opgørelser er samlet gengivet i

den af myndighederne udarbejdede sagsfremstilling som følger:

(Beløbene vedrører

summen af begge ægtefællers kWh-forbrug og deres samlede udgifter

1996

1997

1998

Privat elforbrug fra vindmøller

Samlet produktion ifølge egne oplysninger

9.128 kWh

29.826 kWh

33.868 kWh

- salg ifølge fakturaer fra elselskabet

5.679 kWh

19.443 kWh

21.537 kWh

Eget forbrug

3.449 kWh

10.383 kWh

12.331 kWh

Udgifter:

Ifølge indsendte bilag

Vindmølle Forårseftersyn

1.482 kr.

El mont. + forsikring til vindmølle

1.859 kr.

Vindmølle Efterårseftersyn

1.705 kr.

1.500 kr.

Porto

79 kr.

Kontingent

2.400 kr.

2.400 kr.

- Afløftet moms, jf. kontroloplysninger

- 784 kr.

- 582 kr.

I alt før skattemæssige afskrivninger

79 kr.

4.803 kr.

5.177 kr.

Skattemæssige afskrivninger

(maksimale):

Anskaffelsessum (efter afløftning af moms)

202.742 kr.

- afskrivninger i 1996

60.823 kr.

60.823 kr.

Saldo pr. 31.12.1996

141.919 kr.

- afskrivninger i 1997 30 %

42.576 kr

.

42.576 kr.

Saldo pr. 31/12 1997

99.343 kr.

- afskrivninger i 1998 30 %

29.803 kr.

29.803 kr.

Saldo pr. 31.12.1998

69.540 kr.

Samlede udgifter

60.902 kr.

47.379 kr.

34.980 kr.

Vindmølleejeren har via kontingentbetalingen (2.400 kr. pr.

år) afdækket sig mod større reparationer på vindmøllen. Den årlige selvrisiko

udgør 2.400 kr.

Den stedlige skatteforvaltning har for indkomståret 1996

oprindeligt ved afgørelse af den 31. august 1998 opgjort klagerens og dennes

ægtefælles underskud ved el-produktionen som følger:

Indtægter ved salg af el

3.031

- udgifter

Porto

79

Skattemæssigt foretagne afskrivninger

60.823

I alt

60.902

Fradragsberettiget andel af udgifter:

60.902 kr. x 5.679/9.128 kWh

37.890

Årets resultat

- 34.859

Andel af underskud, 50 %

- 17.430

For indkomstårene 1997 og 1998 er opgørelsen udarbejdet som

følger:

1997

1998

Indtægter

11.586

17.360

Udgifter

5.587

6.293

Overskud

5.999

11.067

Afskrivninger

48.390

38.734

Underskud

42.391

27.667

Andel af underskud, 50 %

21.195

13.557

Det er ikke i forbindelse med fremsættelsen af lovforslaget

eller i øvrigt angivet, hvorledes værdien af eget forbrug fra vindmøllen skal

opgøres, hvis bestemmelsen i § 8P, stk. 5 anvendes ved opgørelsen af

fortjenesten på vindmølledriften.

Skatteministeren har i et svar af den 5. juli 2001, j. nr.

99/01-4201-00117, til Folketingets Energipolitiske Udvalg på baggrund af en

forespørgsel fra Danmarks Vindmølleforening bemærket følgende:

”Når en skatteyder udtager varer af sit lager til eget

forbrug, må han efter gældende praksis beregne forbruget i forhold til

indkøbsprisen

eller produktionsprisen uden tillæg af normal avance.

Denne praksis gælder også forbrug af el fra egen vindmølle,

da der ikke er fastsat særskilte regler for dette område.

Idet den forbrugte el ikke er indkøbt, er der ikke nogen

indkøbspris, der kan anvendes ved beregningen. Det er derfor

produktionsprisen,

der skal anvendes.”

I forbindelse med behandlingen af ansættelsen for

indkomståret 1996 blev der fra den stedlige skatteforvaltnings side taget

forbehold for nye retningslinier på området for opgørelsen af eget

el-forbrug.

På anmodning af klageren blev ansættelsen genoptaget i forbindelse med

behandlingen af ansættelserne for indkomstårene 1997 og 1998. Ved den

fornyede

gennemgang af skatteansættelsen for indkomståret 1996 og i øvrigt vedrørende

ansættelserne for 1997 og 1998 fandt forvaltningen, at de faktiske udgifter

tillagt de regnskabsmæssige afskrivninger skal indgå i værdien af eget

elforbrug. De regnskabsmæssige afskrivninger svarer til den faktiske

værdiforringelse og tillagt de direkte produktionsomkostninger udgør de

klagerens samlede, faktiske udgifter ved produktionen af el.

Klagerens primære påstand, at værdien af eget elforbrug

alene skal opgøres til de direkte produktionsomkostninger forbundet med

driften

af vindmøllen, er ikke imødekommet. Den af klageren valgte beregningsmetode

ved

opgørelsen af eget forbrug ved el-produktionen kan derfor efter myndighedens

vurdering ikke finde anvendelse.

På dette grundlag foretog forvaltningen for indkomståret

1996 en ændring af den tidligere foretagne skatteansættelse. Ansættelserne

for

indkomstårene 1997 og 1998 blev i samme forbindelse ændret i forhold til det

selvangivne.

Skatteankenævnet

ændrede ved sin afgørelse af den 12. marts 2001 i sin helhed forvaltningens

afgørelse, idet det blev lagt til grund, at fremstillingsprisen skulle

opgøres

som de løbende omkostninger med tillæg af de skattemæssige afskrivninger. Der

er i afgørelsen henvist til ligningslovens § 8P samt Ligningsrådets

vindmølleanvisning af den 25. marts 1987, SD-cirkulære 1987-11.

Skatteankenævnet har ved sin vurdering lagt vægt på, at det

af loven og forarbejderne hertil fremgår, at det er de almindelige

skattemæssige regler for værdiansættelse, der finder anvendelse. Driften af

vindmøllen anses for blandet drift, erhvervsmæssig og privat. At der er

mulighed for afskrivning på møllen, som om den alene anvendtes til

erhvervsmæssige formål, skyldes særreglen i ligningslovens § 8P, stk. 5.

Tilsvarende vil klageren ved afståelsen af vindmøllen blive beskattet efter

de gældende

regler for blandede benyttede aktiver. Privat anvendelse af vindmøllens

produktionsanlæg kan sammenlignes med en bil, der anvendes såvel

erhvervsmæssigt som privat. Modsætningsvis vil en erhvervsdrivende,

eksempelvis

en købmand, der udtager varer til eget forbrug, efter praksis ikke blive

nægtet

afskrivninger på sine driftsenheder. De indgår således ikke ved opgørelsen af

værdien af eget vareforbrug og købmanden anses fortsat for at anvende disse i

en fuldt erhvervsmæssig virksomhed.

Klagerens repræsentant

har principalt anført, at værdien af eget elforbrug sættes til årets

fremstillingspris eksklusiv afskrivninger, hvorefter det samlede resultat

bliver negativt med henholdsvis 57.841 kr. for 1996, 35.387 kr. for 1997 og

endelig 21.524 kr. for 1998.

Subsidiært er det anført, at værdien skal sættes til den

over for elværket fastsatte afregningspris på 56,3 øre pr. kWh, hvorefter

resultatet af virksomheden bliver negativt med henholdsvis 55.929 kr. for

1996,

31.212 kr. for 1997 og endelig 16.466 kr. for 1998.

Mere subsidiært anfører repræsentanten, at værdien af eget

elforbrug sættes til årets fremstillingspris inklusive driftsøkonomiske

afskrivninger. Underskud på driften kan herefter opgøres til 55.288 kr. for

1996, 28.336 kr. for 1997 og endelig 14.147 kr. for 1998.

Det er således repræsentantens vurdering, at der kan vælges

imellem fremstillingsprisen ekskl. afskrivninger, subsidiært afregningsprisen

og mere subsidiært fremstillingsprisen inklusiv regnskabsmæssige

afskrivninger.

Til det af skatteministeren afgivne svar til Folketingets

Energipolitiske Udvalg bemærker repræsentanten, at skatteministeren netop

fastslår, at gældende praksis for udtag af varer fra eget lager til eget

forbrug også er gældende for vindmøller.

Omkring produktionsprisen har repræsentanten under

henvisning til praksis vedrørende udtag af egne varer, varelagerreglerne,

landbrugernes forbrug af egne produkter samt endelig vedrørende fyring med

korn

og rasp samt salgsbeholdninger i øvrigt anført, at denne må kunne afgrænses

som: ”Direkte afholdte driftsudgifter (råvarer, produktionsløn m.v.,)

medregnes

til produktionsprisen, mens indirekte produktionsomkostninger som

administrationsudgifter, husleje, afskrivninger, renter m.v. ikke

medregnes/ikke kræves medregnet.”

For landbrugsdrift, hvorfra der udtages varer til eget

forbrug, har repræsentanten særligt bemærket, at produktionsprisen i

ligningsvejledningens afsnit E.E. 2.2.2. er afgrænset som følger:

”

Anvendes fremstillingsprisen, skal de direkte afholdte

udgifter medregnes, mens indirekte produktionsomkostninger kan medregnes. Som

et minimum skal der til de direkte omkostninger henføres følgende:

råvarer (udsæd, gødning)

udgifter til fremmed forarbejdning

(maskinstationsvederlag, fremmed arbejdskraft i øvrigt)

forbrug af hjælpevarer (brændstof m.v. til maskiner)

”

For landbrugere fastsættes hvert år vejledende mindstesatser

for værdien af eget vareforbrug. Repræsentanten har oplyst, at

mindstesatserne

beregnes på baggrund af produkternes salgsprisstatistik for det seneste år,

hvorefter salgsprisen reduceres med en omkostningsfaktor til niveauet for

direkte produktionsomkostninger. Repræsentanten bistår Ligningsrådet ved

beregning af satserne for værdien af eget vareforbrug for landbrugere.

Repræsentanten har herudover henvist til

Statsskattedirektoratets meddelelse af den 22. december 1980, refereret i

SKATM. 1981 side 150 samt angivelser i SKATM. 1982 side 190 vedrørende samme.

Fastholdes ankenævnets ansættelse, vil der ske

dobbeltbeskatning, idet skattemæssig afskrivning i den løbende

værdiansættelse

indirekte afskæres, samtidig med at der sker fuld beskatning i forbindelse

med

afståelsen af vindmøllen, herunder af genvundne afskrivninger, jf.

ligningslovens § 8P, stk. 5.

Repræsentanten har endelig henvist til de nu gældende regler

for opgørelsen af værdien af eget arbejde for håndværksmestre, hvorefter

disse

af varelageret kan udtage varer til egen produktion. Værdien af disse varer

bliver opgjort til indkøbsprisen. Uanset at håndværksmesteren måtte anvende

en

del af sit lager til opbevaring af disse varer, vil han alt andet lige ikke

skulle lægge eventuelle bygningsafskrivninger til indkøbsprisen.

Landsskatteretten

skal udtale:

I henhold til ligningslovens § 8P skal en skatteyder, der

ejer vindmøller eller vindmølleandele, ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst én gang for alle vælge at opgøre indtægt ved vindmølledriften i

henhold til beregningsmodellen i stk. 2 og 3 eller som anført i stk. 5 efter

skattelovgivningens almindelige regler. Bestemmelsen er indsat ved lov nr.

488

af 12/6 1996 med virkning fra og med indkomståret 1996.

Det lægges ved afgørelsen til grund, at klageren har anvendt

reglen i ligningslovens § 8P stk. 5, hvorefter driften og den deraf følgende,

samlede indkomst ved driften af vindmøllen anses for erhvervsmæssig. Da

klageren udtager en del af produktionen til privat brug, skal der efter

sædvanlige regler fastsættes værdi af eget vareforbrug. Værdien indgår i

opgørelsen af resultatet af driften af vindmøllen.

Værdien af eget vareforbrug beregnes i henhold til

skatteministerens svar til Folketingets Energipolitiske Udvalg af den 5. juli

2001, j. nr. 99/01-4201-00117 i forhold til produktionsprisen.

Af bemærkningerne til det oprindeligt fremsatte lovforslag

til ligningslovens § 8P fremgår, at Ligningsrådets bindende anvisning fra

1987

i forbindelse med lovændringen ophæves, således at al indkomst fra

vindmølledrift beskattes efter skattelovgivningens almindelige regler.

Anvisningen er ikke nævnt ved den senere, skriftlige behandling af

lovforslaget. Der er ikke herudover i forbindelse med vedtagelsen af

lovgrundlaget givet anvisninger til opgørelsen af værdien af eget forbrug.

Henset til at der ikke er givet sådanne særlige anvisninger, skal

skattelovgivningens almindelige regler på området lægges til grund ved

fastsættelsen af indholdet af ”produktionsprisen”.

I varelagerloven er anført principperne for opgørelse af

varelagerets værdi i regnskabet. Denne værdiansættelse, herunder

varelagerlovens principper for opgørelse af fremstillingsprisen, kan

imidlertid

ikke finde anvendelse, idet det for varelagerlovens anvendelse lægges til

grund, at værdiansættelsen er foreløbig og sker på aktiver, der senere indgår

i

regnskabet med en endelig fastsat pris i handel og vandel, eksempelvis

salgspris.

Varelagerloven er oprindeligt vedtaget som lov nr. 200 af den 6. juni 1967.

Indenfor andre produktionsvirksomheder, herunder landbrug,

samt ved driftsenheder, der anvender indkøbte produkter til videresalg eller

produktion, kan en skatteyder, når han udtager varer til eget brug, opgøre

værdien heraf til indkøbsprisen eller produktionsprisen uden tillæg af normal

avance. Normal avance må efter almindelig sproglig fortolkning kunne anføres

til det beløb/den fortjeneste, som opnås, når de samlede udgifter, som disse

er

anført i regnskabet, fratrækkes den endelige salgspris. Udtag af varen skal

derfor være omkostningsneutralt for virksomheden i forbindelse med

udarbejdelsen af resultatopgørelsen.

I nærværende sag er der imidlertid tale om et aktiv, der efter

omstændighederne, ud fra anvendelsen af dette, kan sidestilles med et blandet

benyttet driftsmiddel. Værdien af eget vareforbrug fra møllen skal derfor i

klagerens indkomstopgørelse medtages til den værdi, som den udtagne del kunne

have indbragt ved salg til elværket. Værdien herved svarer herefter til

produktionsprisen på el fra husstandsvindmølle.

På dette grundlag tiltræder Landsskatteretten

repræsentantens subsidiære påstand.

Sagen hjemvises til en endelig opgørelse af værdien af eget

vareforbrug i henhold til ovenstående samt virksomhedens endelige resultat

for

alle påklagede indkomstår.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter