Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse af 14. marts 2002.

KEN nr 10073 af 14/03/2002Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet28. august 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse af 14. marts 2002.

Midler overført til en fond i Lichtenstein.

Boet efter A klager over, at skatteankenævnet for indkomstårene

1991-1996 ikke har godkendt fonden D i Liechtenstein.

Det er oplyst, at A sammen med B den 27.6.1981 udvandrede til

Spanien fra adresse i Danmark. B indvandrede til Danmark den 4.5.1989, og A

indvandrede den 13.1.1991, begge til samme adresse. C har siden den 1.8.1983

boet på adressen, og den 11.10.1989 indgik han registreret partnerskab med A.

B afgik ved døden den 6.8.1992, og C og A var universalarvinger,

men boet blev udlagt til begravelsesomkostninger, da der ikke var midler i

boet. C afgik ved døden den 4.11.1997 og A den 26.4.1998.

Pr. 21.10.1983 oprettedes en fond under navnet D med hjemsted i

Liechtenstein, med en formue ifølge vedtægterne på 30.000 FR.

Der er strid om, hvorvidt fonden blev stiftet af A alene eller i

forening med B, men der er enighed om, at fondens formue kort tid efter

stiftelsen blev forøget ved overdragelse af aktiekapitalen i E A/S, som

indtil

dette tidspunkt havde været ejet af

B og

A med 50 % til hver. E A/S blev likvideret i 1986, hvorefter der blev

overført

et likvidationsprovenu på 11.661.528 kr. til fonden.

Pengene blev oprindeligt anbragt i et pengeinstitut i

Liechtenstein, men det er oplyst, at 1 mio. kr. blev overført til Danmark i

1989, idet der ikke foreligger nærmere oplysninger om denne overførsel.

Ved brev af 23.4.1993 fra A og C til formueforvalterne i

Liechtenstein meddeltes det at de havde besluttet, at reducere kapitalen i

fonden D til fordel for familierne i de kommende år. De anmodede derfor om,

at

der skulle sælges værdipapirer til en værdi af 2 mio. SF, og at de frigivne

Læs alt

beløb skulle overføres til en konto i en dansk bank under navnet fonden D.

Der

blev som følge heraf overført 8.482.975 kr. til en konto i banken.

A og C fik begge fuldmagt til at disponere over disse bankkonti,

men det er forklaret, at kun C rent faktisk har udnyttet sin fuldmagt.

Ifølge vedtægterne er fondens formål opretholdelse, sikring

og forøgelse af fondens formue, afholdelse af

udgifterne til og sikring af standsmæssig underhold, opdragelse og uddannelse

for samt overhovedet understøttelse af de af fonden begunstigede. Det fremgår

af vedtægternes § 11, at fondsbegunstigede og omfanget af en

fondsbegunstigelse

til enhver tid kan fastlægges af stifteren eller af fondsbestyrelsen med

samtykke fra stifteren, idet dette skal ske ved oprettelse af

tillægsvedtægter.

Det fremgår af vedtægternes § 15, at fondsbestyrelsen er meddelt beføjelse

til

ved bestyrelsesbeslutning til enhver tid at vedtage tillægsvedtægter, som

skal

have samme retskraft som vedtægterne selv, samt at ændringer i eller

tilføjelser til vedtægter og tillægsvedtægter kan foretages på tilsvarende

måde. Af vedtægternes § 17 fremgår bl.a., at fondens formue i tilfælde af

fondens

opløsning skal udloddes til de begunstigede. Er ingen begunstiget udpeget,

eller foreligger forudsætningerne for en fondsbegunstigelse ikke, anvender

fondsbestyrelsen fondens midler efter eget frie skøn.

Det er forklaret, at der er oprettet tillægsvedtægter, men der

er – trods opfordring – ikke fremlagt en kopi af disse.

Det er videre forklaret, at formålet med stiftelsen af fonden

skulle være at begunstige familierne til B, C og A mest muligt, samt at dette

skulle foregå ved, at fondens midler blev udlånt til familiemedlemmerne til

en

forrentning, der minimum svarede til mindsterenten, men derudover blev

fastsat

af låntager.

Det er videre forklaret, at C ikke overfor fonden D foretog

nogen indrapporteringer af lån eller legater, at der som hovedregel ikke blev

udstedt egentlige gældsbreve i forbindelse med ydelse af lån til

familiemedlemmer, men at størrelserne på de enkelte lån fremgik af

optegnelser

udarbejdet af C. Størrelserne af de ydede legater er konstrueret af C i

samarbejde med de kommunale skattemyndigheder ved gennemgang af udskrifter

fra

bankkonti i banken i fonden D’s navn.

Der er – trods opfordring – ikke fremlagt regnskaber for fonden

D.

Skatteankenævnet har ikke godkendt fonden D som selvstændigt

skattesubjekt efter danske regler og har derfor anset klageren og afdøde C

for

skattepligtige af indeståendet i fonden og afkastet heraf. Det er lagt til

grund, at fondens midler ikke har været uigenkaldeligt udskilt fra A’ og

C’s

formuer, idet det bemærkes, at de var universalarvinger efter B, og at de

derfor er indtrådt i hans rettigheder i forhold til fonden. Der er i denne

forbindelse yderligere henvist til, at ligningsmyndighederne forgæves har

anmodet om fondens regnskaber og tillæg til fondens vedtægter, men at fonden

har nægtet at give oplysninger om, hvem der var stiftere, og hvem der er

begunstigede, om tillægsvedtægter og regnskabsforhold m.v., således at sagen

i

et vist omfang må bero på antagelser og skøn. På det foreliggende grundlag må

skatteankenævnet antage, at A, B og C har været begunstigede i fondens

tillægsvedtægter, og at de kunne instruere fonden til at betale fondens

formue

til dem selv, ligesom fondens midler ved opløsning kunne tilfalde dem selv.

Denne antagelse støttes af, at A og C den 23.4.1993 kunne instruere fonden om

at overføre 2 mio. CHF til fondens bankkonto i Danmark, som de ifølge

fuldmagt

disponerede over. Fondens midler har derfor ikke været uigenkaldeligt udskilt

fra deres formuer, og de er herefter skattepligtige af fondens formuer og

afkastet heraf.

Vedrørende opgørelsen af beløbene til beskatning har

skatteankenævnet bl.a. henvist til, at det ikke har været muligt at få

oplysninger om fondens formue, bortset fra det beløb, der i 1993 blev

overført

til Danmark. Der er derfor taget udgangspunkt i likvidationsprovenuet på

11.661.528 kr. fra E A/S, og på dette grundlag er der beregnet et årligt

afkast

af formuen. Opgørelsen vedrørende indestående i Liechtenstein er herefter

foretaget således:

13.4.1987

Likvidationsudlodning

11.661.528

Renter 1987

660.820

8 % i 8½ måned

31.12.1987

Formue

12.322.348

Renter 1988

985.788

8 %

31.12.1988

Formue

13.308.136

Renter 1989

1.064.651

8 %

31.12.1989

Formue

14.372.787

Renter 1990

1.149.823

8 %

?

Overført til Danmark

- 1.000.000

31.12.1990

Formue

14.522.610

Renter 1991

1.161.809

8 %

31.12.1991

Formue

15.684.418

Renter 1992

1.254.753

8 %

31.12.1992

Formue

16.939.172

Renter 1993

381.131

17.320.303

6 % i 4½ måned

25.5.1993

Overført til Danmark

- 8.000.000

9.320.303

Renter 1993

349.511

6 % i 7½ måned

31.12.1993

Formue

9.669.815

Renter 1994

580.189

6 %

31.12.1994

Formue

10.250.003

Renter 1995

615.000

6 %

31.12.1995

Formue

10.865.004

Renter 1996

570.413

11.435.416

6 % i 10½ måned

13.11.1996

Overført fra Danmark

1.000.000

12.435.416

Renter 1996

93.266

6 % i 1½ måned

31.12.1996

Formue

12.528.682

Hertil er lagt de beløb, der i perioden er overført til

bankkonti i fonden D’s navn i Danmark, samt de beløb, der er udlånt til

forskellige familiemedlemmer. Sidstnævnte beløb er opgjort dels efter

C’s

optegnelser, dels efter låntagernes selvangivelser. Formuen i Danmark og

renteindtægterne heraf er herefter opgjort således:

Udlån

Bank

Rente

Formue

Rente

Formue

Rente 1991

45.381

31.12.1991

Formue

1.002.113

Rente 1992

50.972

31.12.1992

Formue

855.930

Rente 1993

314.361

261.234

31.12.1993

Formue

8.262.361

2.656.514

Rente 1994

748.782

148.743

31.12.1994

Formue

8.904.143

2.450.693

Rente 1995

848.181

207.868

31.12.1995

Formue

9.638.279

2.702.638

Rente 1996

938.117

183.068

31.12.1996

Formue

9.932.515

2.025.614

De herved opgjorte formuer og indtægter er herefter i perioden

indtil B afgik ved døden fordelt med 50 % til henholdsvis B og A, og herefter

fordelt med 75 % til A og 25 % til C, idet disse var universalarvinger efter

B.

Til påstanden om, at der er indtrådt forældelse for så vidt

angår forhøjelserne forud for 1995, jf. skattestyrelseslovens § 35, stk. 1,

har

skatteankenævnet bemærket, at det må tilregnes A og C som i hvert fald groft

uagtsomt, at de ikke selvangav fondens formue og afkast, når de frit kunne

disponere over fondens midler og dermed reelt ejede fondens formue. Der er

herved videre henvist til, at der er tale om betydelige beløb.

Skatteankenævnet

har derfor fundet, at forhøjelsesfristen i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1

er suspenderet, jf. § 35, stk. 4, idet A og C forsætligt eller groft uagtsomt

har bevirket, at skatteansættelserne er foretaget på et urigtigt eller

ufuldstændigt grundlag.

Boets advokat har nedlagt principal påstand om nedsættelse af de

foretagne indkomst- og formueansættelser til det selvangivne, subsidiært om

nedsættelse.

Han har til støtte herfor for det første gjort gældende, at der

er indtrådt forældelse med hensyn til indkomstårene 1991, 1992, 1993 og 1994,

idet agterskrivelsen først fremkom efter 1. maj 1998, jf.

skattestyrelseslovens

§ 35, stk. 1. Der er ikke grundlag for at suspendere forældelsesfristen under

henvisning til udvist grov uagtsomhed eller forsæt. Det er i denne

forbindelse

gjort gældende, at afdøde A ikke modtog midler fra fonden og derfor ikke

havde

nogen anledning til at betvivle holdbarheden af fonden, herunder at rette

henvendelse til skattemyndighederne for at undersøge om fonden kunne anses

for

et selvstændigt skattesubjekt. Det kan ikke tillægges betydning, at han og C

havde fuldmagt til at disponere over fondens danske konti, da alle kontiene

lyder på fondens navn, og da det foreligger belyst gennem advokatudtalelsen,

at

fondens bestyrelse i Liechtenstein har kunnet give sådanne fuldmagter.

Dødsboet

har ikke civilretligt nogen som helst mulighed for at få adgang hverken til

midlerne i banken eller i fonden i Liechtenstein. Der kan heller ikke lægges

vægt på, at afdøde formelt var arving i B’s bo, da han rent faktisk ikke

arvede

noget. Videre kan et arveforhold ikke skabe en særlig forpligtelse i relation

til oplysningspligt overfor skattemyndighederne. Endelig er det gjort

gældende,

at det må anses for betænkeligt at statuere uagtsomhed, endsige forsæt, i en

sag, hvor skattemyndighedernes ansættelse udelukkende bygger på formodninger

og

ikke på noget klart bevis.

Advokaten har i relation til alle indkomstårene gjort gældende,

at der ikke er noget grundlag for at hævde, at fonden ikke kan anses for at

udgøre et efter dansk skatteret selvstændigt skattesubjekt. Han har herved

bl.a. bemærket, at der i dansk skatteret ikke består nogen adgang til at

”tilsidesætte” et udenlandsk selskab eller en udenlandsk fond, Der

foreligger

ikke i dansk retspraksis et eneste eksempel på, at man har kunnet gennemføre

beskatning blot under henvisning til, at et i øvrigt korrekt oprettet og

lovligt fungerende udenlandsk selskab eller fond skulle savne retsevne, det

være sig civilretligt eller skatteretligt. Det kan faktisk udledes af den

nugældende bestemmelse i fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 4, at

udenlandske fonde anerkendes i Danmark, såfremt disse fonde opfylder det

pågældende lands lovgivning for stiftelse. Når man alligevel kan finde

eksempler på afgørelser, hvor skattemyndighederne finder anledning til at

formue- og indkomstbeskatte midler hos stifteren af en fonde, hænger det

sammen

med, at skattemyndighederne har hjemmel til at efterprøve lovligheden af en

sket formueoverføring fra person til en udenlandsk juridisk person, men dette

har

ikke noget med den udenlandske fonds retssubjektivitet at gøre.

Advokaten har videre bl.a. anført, at det kan fastslås, at

fonden er etableret i overensstemmelse med reglerne i Liechtenstein og

fortsat

er lovligt bestående i Liechtenstein. Der skete en formueoverførsel i 1983

ved

overdragelsen af aktierne i E A/S. Begge gavegivere var på daværende

tidspunkt

bosiddende i Spanien og var ikke omfattet af dansk skattepligt. Den skete

formueoverførsel kan derfor ikke anfægtes eller efterprøves af danske

skattemyndigheder.

Det foreliggende materiale viser ikke på noget punkt, at stifteren og

gavegiveren A eller gavegiveren B eller C, som hverken er stifter eller

gavegiver, på noget tidspunkt har fået udbetalt eller har anvendt fondens

midler til eget brug.

Advokaten har til støtte for de nedlagte påstande endvidere

henvist til en fremlagt advokatudtalelse fra en liechtensteinsk advokat, der

på

baggrund af de forelagte dokumenter har udtalt, at efter hans opfattelse er

fonden D lovligt stiftet efter de der gældende regler, der ikke kræver, at

fonden skal registreres hos offentlige myndigheder, samt at fonden fortsat

eksisterer. Han har videre bl.a. forklaret, at det ikke er muligt at indhente

oplysninger, om hvem der var stiftere af fonden D, fra offentlige registre

e.lign., men alene fra stiftelsens bestyrelse, der i henhold til

liechtensteinsk ret ikke må udlevere sådanne oplysninger. Der er ingen pligt

for stiftelsen til at udarbejde årlige regnskaber, og udarbejdes sådanne, må

de

ikke udleveres. Der er efter liechtensteinsk ret intet til hinder for, at

stiftere indsættes som begunstigede, og der er ingen forpligtelse til at

registrere tillægsvedtægter hos offentlige myndigheder, ligesom eventuelle

tillægsvedtægter ikke må udleveres af bestyrelsen.

Advokaten har endvidere gjort gældende, at fonden opfylder

danske krav til adskillelse af stifterens og fondens formue. Der er intet,

der

ved en konkret vurdering af vedtægterne peger i retning af, at

formueudskillelsen ikke har været reel, effektiv og uigenkaldelig. Der findes

ingen bestemmelser i vedtægterne, der giver grundlag for at hævde, at fondens

midler kan udbetales til stifteren, ej heller i tilfælde af fondens

opløsning.

Ganske vist kan man ikke i vedtægterne se, hvem der er indsat som

begunstigede,

da denne kreds fremgår af en eller flere tillægsvedtægter, som ikke kan

fremskaffes, men denne teoretiske mulighed er ikke tilstrækkelig til

statuering

af skattepligt i Danmark. Bestyrelsen af fonden har altid bestået af tre

uafhængige medlemmer.

Til støtte for den subsidiære påstand, som er nedlagt for det

tilfælde, at fondens formue ikke kan anses for endeligt udskilt af stifterens

formue, har advokaten gjort gældende, at de talmæssige beregninger af

indkomst

og formue ikke kan lægges til grund. Skattemyndighedernes talmæssige

opgørelse

tager udgangspunkt i den likvidationsudlodning, der fandt sted fra E A/S i

1987, og myndighederne har herefter fikseret en rentetilskrivning, som man

formoder har fundet sted i Liechtenstein. Samtidig er der taget højde for, at

der

i 1990 er overført 1 mio. kr. og i 1993 8 mio. kr. til Danmark. Han har

hertil

bl.a. anført, at der ikke er noget konkret kendskab til, at midlerne fra

likvidationen af E A/S er bevaret i fonden eller delvist måtte være anvendt,

inden B og A tog bopæl i Danmark. I mangel af mere sikre oplysninger må

beregningerne tage udgangspunkt i de formuebeløb, som man med sikkerhed

kender,

nemlig de beløb, som har stået på de danske konti. Der er videre henvist til,

at boet ikke har mulighed for at få adgang til de midler, der måtte befinde

sig

i Liechtenstein eller andre steder i udlandet. Videre tager beregningerne

ikke

højde for, at der eventuelt skal betales arveafgift i boet efter B.

Mere subsidiært har han gjort gældende, at der ved beregningen

af renteindtægterne vedrørende indeståenderne i Liechtenstein bør tages

udgangspunkt i et kendt renteniveau, nemlig det renteniveau, der fremgår af

de

danske aftalekonti. De af skattemyndighederne anvendte rentesatser synes

nogenlunde at følge diskontoen, men man kan ikke ved ren skønsudøvelse lægge

sig på så højt et renteniveau. Af kontoudskrifterne for de danske aftalekonti

ses det, at rentesatserne har været følgende:

1992 ca. 5 %

1993 4 ¾ %

1995 4 %

1996 3,4 %- 2,2 %

1997 ca. 2,4 %.

Endelig har han efter gennemgang af kontoudtog for de danske

bankkonti sammenholdt med skattemyndighedernes opgørelser konstateret, at de

samlede renteindtægter for 1991 skal reduceres med 4.543 kr., idet

skattemyndighederne har medregnet et beløb på 5.908. kr., hvorimod der alene

skal medregnes et beløb på 1.358 kr., renteindtægterne for 1995 med skal

reduceres med handelsrenter ved en obligationshandel på i alt 20.222 kr., og

renteindtægterne for 1996 skal forhøjes med 5.230 kr. vedrørende yderligere

tilskrevne renter på en bankkonto tilhørende fonden D.

Landsskatteretten skal

udtale:

Efter det oplyste, herunder at A på lige fod med B har foretaget

indbetalinger til fonden D og har haft rådighed over de indbetalte beløb,

finder retten, at det må lægges til grund, at både A og B var stiftere af

fonden D.

A indvandrede den 13.1.1991 til Danmark og boede derefter i

Danmark til sin død den 26.4.1998. Afgørelsen af, om der skal ske beskatning

–

herunder af renteindtægter – for indkomstårene 1991-1996, skal derfor

træffes

på grundlag af de danske skatteregler.

På det foreliggende grundlag kan det ikke antages, at den

formue, der er overført til fonden D, er uigenkaldeligt og bindende udskilt

fra

de formuer, der tilhørte de 2 stiftere af fonden. Der er herved bl.a. henset

til, at det af de fremlagte vedtægter for fonden fremgår, at stifterne –

eventuelt ved oprettelse af tillægsvedtægter – kan fastsætte kredsen af

begunstigede, herunder fastsætte den eller de personer, der skal modtage

fondens formue i tilfælde af dennes opløsning. Det bemærkes i denne

forbindelse, at der efter det oplyste er oprettet en tillægsvedtægt, hvorved

kredsen af begunstigede er fastlagt, men at denne tillægsvedtægt – trods

opfordring – ikke er fremlagt for skattemyndighederne. Der er videre

henset til

den faktiske råden, som stifterne har haft over fondens formue, idet der

bl.a.

er henset til, at de har kunnet udvirke udbetaling af betydelige beløb til

bankkonti i Danmark, som stifterne har haft rådighed over. Der er videre

henset

til, at der efter det for Landsskatteretten foreliggende ikke er afkrævet

stifterne noget regnskab e.lign. over de beløb, der blev overført til

Danmark.

Når særligt henses til, at der til Danmark efter ordre fra A og

C blev overført store beløb, finder retten, at det må tilregnes A som i det

mindste groft uagtsomt, at han ikke fra 1991 medtog nogen del af indtægter

eller formue ved opgørelsen af sin indkomst og formue eller på anden måde

redegjorde for forholdene overfor de danske skattemyndigheder, idet der

herved

er henset til, at det efter karakteren og omfanget af hans råden og

rettigheder

over fonden og de midler, der angiveligt skulle tilhøre fonden, må have stået

ham klart, at fonden D ikke efter danske regler ville kunne anses for et

selvstændigt skattesubjekt. Retten finder derfor, at fristen i

skattestyrelseslovens dagældende § 35, stk. 1 har været suspenderet efter §

35,

stk. 3, indtil det tidspunkt, hvor skattemyndighederne kom i besiddelse af

tilstrækkelige oplysninger til at foretage en korrekt ansættelse, og de

påklagede ansættelser for indkomstårene 1992, 1993 og 1994 er derfor ikke

ugyldige på grund af forældelse.

To retsmedlemmer, herunder retsformanden bemærker herefter:

Efter det foreliggende findes de rettigheder, som stifterne, B

og A, fortsat havde over samtlige de midler, der var overført til fonden D,

at

kunne sidestilles med en ejers råden og rettigheder, og at formuen og

indtægterne deraf derfor vil kunne beskattes hos stifterne personligt.

Det fremgår ikke af vedtægterne, hvor store beløb der er

overført til fonden eller hvilke beløb, der er overført fra de enkelte

stiftere. Det bemærkes videre, at der – trods opfordring – ikke er

fremlagt

regnskaber for fonden D. Det må imidlertid lægges til grund som ubestridt, at

midlerne fra likvidationen af E A/S blev overført til fonden D, og at A og B

hver ejede 50 % af aktiekapitalen i E A/S.

Disse retsmedlemmer finder derfor, at halvdelen af de beløb, der

vedrører denne overførsel af midler, skal henføres til ansættelserne af

indkomst og formue for A. Tilsvarende skal halvdelen af beløbene henføres til

boet efter B, og denne del af beløbene skal efter B’s død henføres til

hans

arvinger, A og C, med halvdelen til hver, da de var hans universalarvinger. I

forbindelse med opgørelsen af boet efter B er der ikke betalt arveafgift, og

der skal derfor ikke ske reduktion af de omhandlede forhøjelser med sådanne

beløb, som eventuelt burde have været betalt i denne forbindelse.

Disse retsmedlemmer finder videre, at de foretagne opgørelser af

den del af formuen og indtægterne, der vedrører indeståendet i Liechtenstein,

kan lægges til grund, idet bemærkes, at disse opgørelser er foretaget på

baggrund af de for ligningsmyndighederne foreliggende oplysninger, som ikke

er

tilbagevist ved fremlæggelse af regnskaber, udskrifter af bankkonti eller

lignende for fonden D. Specielt vedrørende de anvendte rentesatser bemærkes,

at

der ikke ses at være grundlag for at ændre ved skattemyndighedernes skøn over

rentesatsen, der efter det oplyste svarer til den rente, der kunne opnås ved

placering i risikofrie obligationer i den omhandlede periode.

For så vidt angår opgørelsen af renter for 1991 ses der ikke at

være nogen fejl ved skattemyndighedernes opgørelse, idet det af advokaten

omtalte beløb på 1.358 kr. vedrører renter tilskrevne den omhandlede

bankkonto

i indkomståret 1990. I øvrigt tiltrædes advokatens bemærkninger vedrørende

den

nærmere opgørelse af renteindtægterne for 1995 og 1996, således at der

voteres

for, at den påklagede ansættelse af kapitalindkomst for 1995 vil være at

nedsætte med 75 % af 20.222 kr. eller i alt 15.166 kr., og kapitalindkomsten

for 1996 vil være at forhøje med 75 % af 5.230 kr. eller i alt 3.922 kr.,

samt

for at stadfæste de påklagede ansættelser af indkomst for 1991, 1992, 1993 og

1994 og de påklagede ansættelser af formue.

Et retsmedlem finder, at der alene er grundlag for at beskatte

klageren af indtægter og formue af de midler, der blev overført til Danmark.

Der vil være at træffe afgørelse efter stemmeflertallet, og den

påklagede ansættelse af kapitalindkomst for 1995 vil således være at nedsætte

med 5 % af 20.222 kr. eller i alt 15.166 kr., og kapitalindkomsten for 1996

vil

være at forhøje med 25 % af 5.230 kr. eller i alt 3.922 kr. De påklagede

ansættelser af indkomst for 1991, 1992, 1993 og 1994 og de påklagede

ansættelser af formue vil være at stadfæste.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter