Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse af 9. oktober 2002 vedr. Arbejdsmarkedsbidrag værdi af vederlag ydet i form af aktier

KEN nr 9615 af 09/10/2002Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet22. oktober 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse af 9. oktober 2002 vedr.

Arbejdsmarkedsbidrag – værdi af vederlag ydet i form af aktier

Klagen vedrører spørgsmålet, om A i indkomståret 1998 er

bidragspligtig i henhold til lov om arbejdsmarkedsfonde § 7, stk. 1, litra c,

jf. § 8, stk. 1, litra e, og lov om arbejdsmarkedets tillægspension § 17,

litra

b, af bonus udbetalt af B B.V., Holland.

Det fremgår af sagens oplysninger, at klageren er

administrerende direktør i C A/S, og at han i indkomståret 1998 har modtaget

en

bonus på 61.749.900 kr. fra B B.V. for sin medvirken ved børsintroduktionen

af

C A/S, hvor han er ansat.

I forbindelse med børsintroduktionen af C A/S indgik B B.V.

aftale med 8 ledende medarbejdere i C A/S om, at de i tilfælde af succesfuld

børsnotering af C A/S inden 31. december 1998 skulle modtage en særlig bonus.

Klagerens andel af den samlede bonus udgjorde 45 %.

B B.V. er hjemmehørende i Holland og ejede forud for

børsintroduktionen ca. 83 % af aktierne i C A/S. Efter børsintroduktionen var

ejerandelen reduceret til ca. 32 %. Ifølge det oplyste solgte det hollandske

selskab efterfølgende den resterende aktiepost.

Det fremgår af aftalen med B B.V., at klageren skulle modtage en

bonus 7 dage efter børsnoteringen af C A/S. Bonusen skulle beregnes efter en

særlig formel, der er beskrevet i "Management Bonus Scheme", der

blev

sendt til bonusmodtagerne den 16. april 1998. Bonusens størrelse var afhængig

af udbudsforløbet og udbudskursen på aktierne.

Af "Management Bonus Scheme" fremgår bl.a. følgende:

"It is a

condition that, after deduction for and payment of all taxes on the Payment,

Læs alt

which for this purpose has been fixed at 63 %, you reinvest 60 % of the

remainder of the Payment in shares in C A/S (the "Shares"). The

amount to be reinvested will correspond to 22,2 % of the Payment.

You will

purchase the shares from B B.V. at a price per share corresponding to the

price

at which the shares in C A/S are sold in the IPO. Your purchase price for the

Shares will be withheld from the Payment and the Shares will be delivered to

you on the Payment Date. Please inform us about to which bank account number

the Shares should be transferred."

Det var ifølge aftalen en betingelse for opnåelse af bonus, at

klageren var ansat i C A/S på det tidspunkt, bonusen kom til udbetaling, og

at

han var aktivt involveret i enten børsintroduktionen eller salgsprocessen.

Det blev aftalt, at en del af bonusen skulle geninvesteres i

aktier i C A/S, og at de modtagne aktier skulle bindes i en 3-årig periode

frem

til den foreløbige offentliggørelse af 2000 regnskabet for C A/S i foråret

2001.

Såfremt børsintroduktionen af C A/S ikke fandt sted inden 31.

december 1998, bortfaldt aftalen.

Børsintroduktionen af C A/S blev gennemført i maj 1998. Bonusen

blev opgjort ud fra afregningskursen på aktierne ved emissionens

gennemførelse,

men blev først udbetalt den 1. april 1999.

Klagerens bonus blev beregnet til 61.749.900 kr. Heraf blev

13.708.440 kr. i henhold til bonusaftalen geninvesteret i aktier i C A/S,

9.139.023 kr. blev udbetalt kontant, og 38.902.437 kr. blev afsat til

skattemæssige betalinger.

Told- og Skatteregionen har truffet afgørelse om, at klageren

skal betale arbejdsmarkedsbidrag og midlertidig pensionsopsparing af den

modtagne bonus på 61.749.900 kr., jf. arbejdsmarkedsfondslovens § 7, stk. 1,

litra c, og § 8, stk. 1, litra e, og lov om arbejdsmarkedets tillægspension §

17, litra b. Told- og Skatteregionen har herefter opgjort

arbejdsmarkedsbidraget til 4.939.992 kr. og den midlertidige

pensionsopsparing

til 617.499 kr.

Told- og Skatteregionen har som begrundelse for afgørelsen bl.a.

anført, at den udbetalte bonus som følge af deltagelse i arbejdet med

børsintroduktionen er et vederlag/honorar omfattet af

arbejdsmarkedsfondslovens

§ 7, stk. l, litra c. Det er direkte en forudsætning i aftalen, at klageren

skulle deltage aktivt i processen. Der er således tale om, at han skulle yde

et

stykke personligt arbejde som en modydelse for den udbetalte bonus. Det

personlige arbejde, som klageren har ydet i forbindelse med

børsintroduktionen,

er ydet uden for tjenesteforhold. Dels er der tale om et enkeltstående

projekt,

som ikke er led i det daglige arbejde. Dels er arbejdet primært udført for B

B.V., ligesom bonusen er udbetalt af B B.V. Klageren har sideløbende modtaget

sin normale løn fra C A/S. Som sælgende aktionær har B B.V. den umiddelbare

interesse i en vellykket børsintroduktion. Det er dog naturligt, at ledende

medarbejdere i C A/S deltager aktivt i processen med børsintroduktionen,

fordi

det forudsætter detaljeret kendskab til en virksomhed at præsentere den bedst

muligt for aktiemarkedet. Det bevirker dog ikke, at det arbejde, som klageren

har udført i forbindelse med børsintroduktionen, er udført som led i et

tjenesteforhold.

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren ikke

er bidragspligtig i henhold til arbejdsmarkedsfondslovens § 7, stk. 1, litra

c,

jf. § 8, stk. 1, litra e, og lov om arbejdsmarkedets tillægspension § 17,

litra

b, af den modtagne bonus.

Til støtte for påstanden har repræsentanten bl.a. anført, at

arbejdsmarkedsfondsloven bl.a. sondrer imellem personer, der har lønindkomst

fra beskæftigelse her i landet for en dansk arbejdsgiver og endvidere er

fuldt

skattepligtige m.v., jf. arbejdsmarkedsfondslovens § 7, stk. 1, litra a, og

personer, der er fuldt skattepligtige til Danmark og modtager vederlag,

honorarer eller anden indkomst uden for tjenesteforhold, men dog uden at være

selvstændige, jf. arbejdsmarkedsfondslovens § 7, stk. 1, litra c. For så vidt

angår danske personer, der arbejder for en dansk arbejdsgiver her i landet,

jf.

§ 7, stk. 1, litra a, er bidragsgrundlaget alt vederlag i penge samt nærmere

specifikt nævnte personalegoder, jf. § 8, stk. 1, litra a. For så vidt angår

personer, der modtager honorarer m.v. udenfor tjenesteforhold, jf. § 7, stk.

1,

litra c, er bidragsgrundlaget i medfør af § 8, stk. 1, litra e, alt vederlag,

honorar eller anden indkomst, der modtages for arbejdet. Er der tale om

arbejde

for en udenlandsk arbejdsgiver, der ikke har fast driftssted i Danmark, er

der

ikke bidragspligt, uanset om lønmodtageren er fuldt skattepligtig til

Danmark.

Reglerne for det midlertidige pensionsbidrag følger reglerne for

arbejdsmarkedsbidrag.

Repræsentanten har herefter principalt bl.a. gjort gældende, at

B B.V. købte aktierne i C A/S med henblik på at få dette selskab børsnoteret.

I

forbindelse med aftalen om bonus bad B B.V. 8 ledende medarbejdere i C A/S om

at arbejde aktivt for, at C A/S kunne børsintroduceres bedst muligt.

Bonusaftalerne blev indgået for at motivere de 8 ledende medarbejdere til at

medvirke aktivt og positivt for bedst mulig børsintroduktion. Ud over aftalen

med B B.V. udførte medarbejderne deres sædvanlige arbejde for C A/S og modtog

i

den forbindelse sædvanligt lønvederlag. Dette sædvanlige lønvederlag var

betaling for, at de ledende medarbejdere udførte deres normale funktioner

bedst

muligt og havde derfor ingen sammenhæng med den særskilt aftalte bonus. I

forbindelse med aftalen med B B.V. accepterede disse medarbejdere således at

yde en indsats ud over den sædvanlige, og også ud over hvad der blev forlangt

af C A/S. Told- og Skatteregionen er enig i, at opdragsgiver var B B.V., men

finder at de ledende medarbejdere ikke var ansatte i holdingselskabet men

selvstændigt arbejdende konsulenter. Der var imidlertid tale om et de facto

ansættelsesforhold, hvorfor de ledende medarbejdere må anses for lønmodtagere

og ikke honorarmodtagere i relation til arbejdsmarkedsfondsloven. B B.V.

havde

instruktionsbeføjelserne med hensyn til den ekstra indsats, de 8 ledende

medarbejdere ydede i forbindelse med børsnoteringen. Medarbejderne refererede

til holdingselskabet vedrørende dette arbejde, og det hollandske selskab

bestemte de overordnede retningslinier for børsintroduktionen. Medarbejdernes

opgaver for det hollandske selskab var bl.a. at indsamle oplysninger,

herunder

dataoplysninger, samt at markedsføre det danske selskab i forbindelse med

børsintroduktionen.

Medarbejderne kan derfor ikke anses som honorarmodtagere, da honorarmodtagere

i

modsætning til lønmodtagere kræver en eller anden form for selvstændighed i

forhold til opdragsgiveren. De var ikke selvstændigt arbejdende, havde ikke

selvstændige kontorfaciliteter eller arbejdsredskaber, særskilt bogholderi,

egne kontorholdsomkostninger eller andre af de karakteristika, der normalt

kendetegner en selvstændigt arbejdende konsulent. Det er i denne forbindelse

ikke afgørende, at der ikke blev oprettet en egentlig ansættelseskontrakt

imellem de ledende medarbejdere og B B.V., idet den indgåede bonusaftale er

en

regulær, skriftlig ansættelsesaftale, hvoraf klagerens honorar og

arbejdsgiverens forventninger til arbejdet fremgår. Hertil kommer, at de

kriterier,

der er opstillet til afgrænsningen mellem lønmodtagere og selvstændige

erhvervsdrivende i punkt 3.1.1. i cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 om

personskatteloven, som ændret ved cirkulære nr. 14 af 15. januar 1997, på

grund

af de ændrede arbejdsmønstre, herunder f.eks. hjemmearbejde, ikke længere er

relevant. Da klageren således var ansat hos en udenlandsk arbejdsgiver, der

ikke havde fast driftssted i Danmark, er der ikke bidragspligt efter

arbejdsmarkedsfondslovens § 7, stk. 1, litra a, og der skal derfor ikke

beregnes arbejdsmarkedsbidrag og midlertidig pensionsopsparing af nogen del

af

vederlaget.

Subsidiært har repræsentanten bl.a. gjort gældende, at der ved

opgørelsen af bidragsgrundlaget må sondres imellem den kontante del af

vederlaget og den del af vederlaget, der blev ydet i form af aktier. Uanset

ordlyden af bonusaftalen bestod bonusen af dels et kontant vederlag dels et

vederlag ydet i form af aktier.

Bidragsgrundlaget for personer omfattet af lønmodtagerbidraget i

arbejdsmarkedsfondslovens § 7, stk. 1, fremgår af lovens § 8. Bestemmelsen i

§

8, stk. 1, litra b, relaterer sig både til bestemmelsen i § 8, stk. 1, litra

a,

og bestemmelsen i § 8, stk. 1, litra e, idet formuleringen ”eller som

led i en

aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt” direkte vedrører

honorarmodtagere omfattet af § 8, stk. 1, litra e. Bidragsgrundlaget i § 8,

stk. 1, litra b, blev udvidet ved lov nr. 283 af 12. maj 1999 og lov nr. 1286

af 20. december 2000 med den skattepligtige værdi af dels køberetter til

aktier

dels aktier og tegningsretter til aktier. Udvidelsen af bidragsgrundlaget i §

8, stk. 1, litra b, relaterer sig både til § 8, stk. 1, litra a, og § 8, stk.

1, litra e, og dermed også honorarmodtagere omfattet af § 8, stk. 1, litra e.

Det fremgår herved af bemærkningerne til L 169 1998/99 (lov nr. 283 af 12.

maj

1999) og L 37 2000/01 (lov nr. 1286 af 22. december 2000), at

bidragsgrundlaget

for lønmodtagere og honorarmodtagere blev udvidet til at omfatte den

skattepligtige værdi af dels køberetter til aktier dels aktier og

tegningsretter til aktier. Der er endvidere henvist til Ministersvar til L

169

1998/96 (bilag 2). Det bemærkes herved, at der ikke var grundlag for at

udvide

bidragsgrundlaget, såfremt der allerede i de gældende regler var hjemmel til

at

opkræve arbejdsmarkedsbidrag af den skattemæssige værdi af bl.a. aktier. Det

må

derfor konkluderes, at der ikke i de dagældende bestemmelser i

arbejdsmarkedsfondslovens § 8, stk. 1, litra b og litra e, var hjemmel til at

opkræve arbejdsmarkedsbidrag af den skattemæssige værdi af aktier.

Bidragsgrundlaget for honorarmodtagere kan endvidere ikke være

bredere end for almindelige lønmodtagere, der med enkelte undtagelser

generelt

set ikke er bidragspligtige af naturalieydelser, herunder af aktier. De 8

ledende

medarbejdere modtog en væsentlig del af vederlaget i form af aktier, jf.

herved

opgørelse af 1. april 1999, hvori værdien af bonusen er opgjort og opdelt i

en

kontant del og en aktiedel, der skulle bindes i 3 år. Årsagen til denne form

for aflønning af medarbejderne var, at det var en forudsætning for en

succesfuld børsnotering, at de ledende medarbejdere havde et ønske om at

investere i virksomheden og også viste dette udadtil. Det var for B B.V.,

Holding, af stor signalværdi over for investorerne, at de ledende

medarbejdere

som en del af bonusen fik vederlag i form af aktier. Uanset at vederlag i

form

af andet end penge, herunder vederlag i form af aktier, efter en

ordlydsfortolkning kan anses for omfattet af arbejdsmarkedsfondslovens § 8,

stk. 1, litra e, har det dog næppe været Folketingets mening, at

bidragsgrundlaget for honorarmodtagere skal være bredere end for

lønmodtagere.

Det fremgår herved af "Håndbog om AM-bidrag" af Ove Lykke Zeimer m.

fl., 3. udgave, side 144, at det næppe har været sigtet med bestemmelsen, at

honorarmodtagere skulle omfattes af et større bidragsgrundlag end

lønmodtagere.

Selv om det hverken i loven eller i bekendtgørelsen om arbejdsmarkedsbidrag,

bek. nr. 1250 af 16. december 1996 med senere ændringer, specifikt er nævnt,

at

også honorarmodtagere er fritaget for at betale arbejdsmarkedsbidrag m.m. af

vederlag i aktier, kan det næppe have været meningen, at der på dette punkt

skulle være forskel imellem modtagere af løn og modtagere af

konsulentvederlag.

Når naturalieydelser ikke er specifikt nævnt for så vidt angår honorarer

udenfor tjenesteforhold skyldes dette formentlig, at der i disse situationer

kun sjældent aftales vederlag i andet end kontanter. Den bagvedliggende

argumentation må imidlertid være den samme, nemlig at der som udgangspunkt -

med enkelte undtagelser - kun betales arbejdsmarkedsbidrag af

A-indkomst-skattepligtige naturalieydelser. Da konsulenter ikke betaler

A-indkomstskat af værdien af modtagne aktier, kan disse ikke være en del af

bidragsgrundlaget.

Repræsentanten har herefter konkluderet, at de ledende

medarbejdere har stået i et ansættelsesforhold til en udenlandsk arbejdsgiver

i

forbindelse med udbetalingen af den særlige bonus, hvorfor der ikke er

bidragspligt efter arbejdsmarkedsbidragsloven. Den del af vederlaget, der er

erlagt i aktier, må endvidere være undtaget fra bidragsgrundlaget, uanset om

medarbejderne må anses for at være ansatte eller konsulenter.

Told- og Skattestyrelsen har over for Landsskatteretten

indstillet, at den påklagede afgørelse stadfæstes. Der er til støtte herfor

bl.a. anført, at den bonus, som klageren har modtaget fra B B.V. i henhold

til

Management Bonus Scheme af 16. april 1998 må anses for et vederlag eller

honorar for personligt arbejde her i landet uden for tjenesteforhold, som

ikke

kan henføres til selvstændig erhvervsvirksomhed, og at klageren derfor er

bidragspligtig i henhold til arbejdsmarkedsfondslovens § 7, stk. 1, litra c.

Told- og Skattestyrelsen har endvidere bl.a. anført, at det må

lægges til grund, at bonusen bestod dels af et kontant vederlag dels et

vederlag i form af aktier. Da klageren må anses som honorarmodtager, jf.

arbejdsmarkedsfondslovens § 7, stk. 1, litra c, er bonusen omfattet af

bidragsgrundlaget i den til denne bestemmelse knyttede bestemmelse i lovens §

8, stk. 1, litra e. Bidragsgrundlaget for de i § 7, stk. 1, litra c, nævnte

personer fremgår udelukkende af lovens § 8, stk. 1, litra e, som ikke

undtager

bestemte arter af indkomst fra bidragsgrundlaget. Bestemmelsen fastslår, at

der

til bidragsgrundlaget medregnes vederlag, honorarer eller anden indkomst for

personligt arbejde her i landet uden for ansættelsesforhold, som ikke kan

henføres til selvstændig erhvervsvirksomhed. Det har aldrig for

honorarmodtagere på samme måde som for lønmodtagere i henhold til

arbejdsmarkedsfondslovens § 8, stk. 1, litra a og b, været en betingelse for

arbejdsmarkedsbidrag, at vederlaget er A-indkomst. Den ændring, der skete ved

lov nr. 1286 af 20. december 2000, hvor bl.a. værdien af aktier blev gjort

bidragspligtige, var en ændring af § 8, stk. 1, litra b, som udelukkende

vedrører bidragsgrundlaget for lønmodtagere m.v., og ikke en ændring af

bidragsgrundlaget for honorarmodtagere. Vederlaget, herunder den del af

vederlaget, der blev ydet i form af aktier, er derfor omfattet af

bidragsgrundlaget i arbejdsmarkedsfondslovens § 8, stk. 1, litra e.

Landsskatterettens

bemærkninger:

Ud fra en samlet vurdering af sagens oplysninger finder retten,

at den bonus, som klageren har modtaget fra B B.V. i henhold til Management

Bonus Scheme af 16. april 1998, må anses for et vederlag eller honorar for

personligt arbejde her i landet uden for tjenesteforhold, som ikke kan

henføres

til selvstændig erhvervsvirksomhed, og at klageren derfor er bidragspligtig i

henhold til arbejdsmarkedsfondslovens § 7, stk. 1, litra c.

Der er herved særligt lagt vægt på, at arbejdet for B B.V.

bestod af en enkeltstående, bestemt og nærmere afgrænset opgave, som ikke

havde

karakter af løbende varetagelse af opgaver som led i selskabets almindelige

drift. Vederlaget blev ikke beregnet som i almindelige tjenesteforhold.

Bonusens størrelse blev beregnet på grundlag af aktiekursen ved emissionens

gennemførelse, og blev udbetalt som et engangsvederlag. Uanset omfanget af

klagerens arbejde i forbindelse med børsintroduktionen, bortfaldt bonusen,

hvis

børsintroduktionen ikke fandt sted inden 31. december 1998, eller hvis

klageren

ikke var ansat i C A/S på udbetalingstidspunktet. Der blev ikke i

ansættelsesaftale eller i ”Management Bonus Scheme” fastsat

retningslinier

eller instrukser for hvervets udførelse, bortset fra at klageren skulle

deltage

aktivt i enten børsintroduktionen eller salgsprocessen, og retten finder det

ikke tilstrækkeligt godtgjort, at der på anden måde blev fastsat andre

generelle eller konkrete instrukser for arbejdets udførelse.

Uanset formuleringen af ”Management Bonus Scheme” lægger retten

ved sagens afgørelse til grund, at bonusen bestod dels af et kontant vederlag

dels af et vederlag ydet i form af aktier. Det bemærkes herved, at

bonusaftalen

bl.a. var betinget af, at klageren dels modtog et kontant vederlag dels

modtog

aktier i C A/S, og at bonusen fra B B.V. skulle afregnes dels ved udbetaling

af

et kontant vederlag dels ved levering aktier.

Retten bemærker herefter, at klageren må anses som

honorarmodtager, jf. arbejdsmarkedsfondslovens § 7, stk. 1, litra c, og at

bonusen derfor er omfattet af bidragsgrundlaget i den til denne regel

knyttede

bestemmelse i lovens § 8, stk. 1, litra e. Det fremgår direkte af

bestemmelsens

ordlyd, at der til bidragsgrundlaget medregnes vederlag, honorarer eller

anden

indkomst for personligt arbejde her i landet uden for ansættelsesforhold, som

ikke kan henføres til selvstændig erhvervsvirksomhed. Bidragsgrundlaget for

de

i § 7, stk. 1, litra c, nævnte personer fremgår udelukkende af lovens § 8,

stk.

1, litra e.

Den ændring, der skete ved lov nr. 1286 af 20. december 2000,

hvor bl.a. værdien af aktier blev gjort bidragspligtige, var en ændring af §

8,

stk. 1, litra b, som vedrører bidragsgrundlaget for lønmodtagere m.v., og

ikke

en ændring af bidragsgrundlaget for honorarmodtagere omfattet af § 7, stk. 1,

litra c.

Vederlaget, herunder den del af vederlaget, der blev ydet i form

af aktier, er derfor omfattet af bidragsgrundlaget i

arbejdsmarkedsfondslovens

§ 8, stk. 1, litra e.

Den påklagede afgørelse for indkomståret 1998 stadfæstes derfor.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter