Bekendtgørelse af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension
Gældende udgave: LBK nr 976 af 05/11/2026
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 38 afgørelser
Retsinformation 21, Landsskatteretten 14, Domsdatabasen 1, Det finansielle ankenævn 1, Klagenævn (Nævnenes Hus) 1
- § 17 f 14
- § 2 6
- § 17 5
- § 15 4
- § 2 a 2
- § 17 s 2
- § 29 1
- § 9 1
- § 4 1
- § 20 1
- § 28 1
- § 17 b 1
- § 17 n 1
- § 26 a 1
- § 26 1
De nyeste afgørelser
- Skattestyrelsen har ændret selskabets indberetninger til eIndkomst af A-indkomst, A-skat, AM-bidrag, værdi af fri telefon, værdi af arbejdsgiverbetalt… Landsskatteretten · 21. oktober 2024
- Beskatning af udbetalinger fra en engelsk SIPP-pensionsordning Retsinformation · 4. maj 2024
- Sag om prøvelse af Ankestyrelsens afgørelse, hvorefter sagsøger ikke har ret til at modtage pensionstillæg til sin førtidspension efter flytning til Portugal Domsdatabasen · 12. januar 2023
- Seniornedslag Landsskatteretten · 2. december 2021
- Bindende svar - Kapital- og ratepensioner - anbringelse i unoterede aktier - puljebekendtgørelsen Retsinformation · 13. januar 2016
- Modregning i SP-midler indsat ved en fejl — Sparekassen Sjælland Det finansielle ankenævn · 24. oktober 2012
- Beregningen af arbejdsmarkedsbidrag for en skatteyder, der har modtaget såvel løn som førtidspension, hvoraf der er indeholdt pensionsbidrag med bortseelsesret… Landsskatteretten · 30. januar 2012
- Et pålæg til selskabet om indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag samt indberetning af værdi af fri bil for ansatte i selskabet Landsskatteretten · 16. januar 2012
- Anmodning om genoptagelse af Landsskatterettens afgørelse Landsskatteretten · 10. januar 2011
- Selskabet er anset som indeholdelsespligtig arbejdsgiver, samt over at der som konsekvens heraf ikke er godkendt til fradrag for udgifter til… Landsskatteretten · 27. januar 2010
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Bekendtgørelse af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension
Herved bekendtgøres lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension,
jf. lovbekendtgørelse nr. 5 af 4. januar 2001, med de ændringer, der følger
af
§ 3 i lov nr. 284 af 25. april 2001, lov nr. 332 af 16. maj 2001,
§ 2
i lov nr. 503 af 7. juni 2001, § 1 i lov nr. 357 af 6. juni 2002, § 4 i lov
nr.
403 af 6. juni 2002, § 12 i lov nr. 428 af 6. juni 2002 og § 2 i lov nr. 434
af
10. juni 2002.
Kapitel 1
Indledning
§ 1.
Med
det formål at udbetale lønmodtagere m.fl. tillægspension i overensstemmelse
med
denne lov oprettes Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Kapitel 2
Personkreds
§ 2.
Medlemmer af Arbejdsmarkedets Tillægspension er, jf. dog § 3,
a)
lønmodtagere i
alderen 16-66 år, jf. dog § 15, stk. 6, der er beskæftiget her i
landet, eller som udsendes til et andet land for den danske stat, danske
virksomheder og institutioner samt på danske skibe,
b)
personer, der
oppebærer rådighedsløn eller ventepenge i henhold til lov om tjenestemænd i
Læs alt
staten, folkeskolen og folkekirken eller i henhold til de kommunale
tjenestemandsregulativer eller reglementer,
c)
personer, der er
opsagt, og som oppebærer løn i en opsigelsesperiode.
Stk. 2.
Personer,
der som lønmodtagere i henhold til stk. 1 har været medlemmer af
tillægspensionsordningen sammenlagt i mindst 3 år, og som derudover har
betalt
bidrag svarende til 3 årsbidrag i henhold til § 4 a eller § 15,
stk. 1, kan efter eget ønske bevare deres medlemskab, selv om de måtte
overgå til selvstændig erhvervsvirksomhed. De nærmere regler herom fastsættes
af bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med de interesserede
arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer regler, der sikrer, at
persongrupper, der typisk har beskæftigelse hos flere arbejdsgivere inden for
en enkelt uge (løsarbejdere), omfattes af ordningen.
§ 2 a.
Medlemmer af en arbejdsløshedskasse omfattes af ordningen under
arbejdsløshed,
hvis de er berettiget til dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Endvidere omfattes ledige arbejdsløshedsforsikrede, som modtager godtgørelse
efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og
efteruddannelse, af ordningen.
Stk. 2.
Lønmodtagere omfattes af ordningen under arbejdsfravær, hvis de er berettiget
til dagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. Det samme gælder
ledige, som ville være omfattet af stk. 1, hvis det dagpengeberettigende
forhold ikke havde foreligget.
Stk. 3.
Lønmodtagere i beskæftigelse omfattes af ordningen under deltagelse i
uddannelse, der berettiger til godtgørelse efter lov om godtgørelse ved
deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, hvis de modtager løn
fra en arbejdsgiver, godtgørelse fra en arbejdsløshedskasse eller fra
arbejdsformidlingen eller modtager jobrotationsydelse fra
arbejdsformidlingen.
Stk. 4.
Personer,
der modtager ydelser i henhold til §§ 25, 36
,
52 og 74 d i lov om aktiv socialpolitik, omfattes af ordningen.
Stk. 5.
Personer,
der er medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som er over 25 år, og som
modtager
uddannelsesgodtgørelse efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, omfattes
af
ordningen.
Stk. 6.
Personer,
der er medlem af en arbejdsløshedskasse, og som modtager aktiveringsydelse i
henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, omfattes af ordningen.
Stk. 7.
Udlændinge,
der modtager hjælp efter § 27 eller § 29, stk. 2, i lov om
integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven), omfattes af
ordningen.
Stk. 8.
1)
Personer,
der modtager pension i henhold til § 16 i lov om social pension,
omfattes
af ordningen.
§ 2 b.
Følgende personer kan efter eget ønske betale bidrag til Arbejdsmarkedets
Tillægspension for perioder, hvor de modtager de nævnte ydelser:
1)
Personer, der er
medlem af en arbejdsløshedskasse, og som modtager overgangsydelse eller
efterløn efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
2)
personer, der
modtager fleksydelse efter lov om fleksydelse,
3)
personer, der i
medfør af §§ 74 m, 75 f, stk. 3, og 75 m, stk. 3, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., modtager efterløn eller overgangsydelse uden
at
være medlem af en dansk arbejdsløshedskasse, og
4)
personer, der er
omfattet af lov om delpension eller lov om social pension § 14, jf. § 13.
§ 2 c.
De nærmere regler om bidragspligt efter bestemmelserne i § 2 a og
§ 2
b fastsættes af beskæftigelsesministeren efter forhandling med
socialministeren
og efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension.
§ 3.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter samråd med bestyrelsen for
Arbejdsmarkedets Tillægspension regler om, hvorvidt følgende grupper skal
omfattes af loven:
a)
udenlandske
lønmodtagere, der er kortvarigt beskæftiget her i landet,
b)
udenlandske
lønmodtagere, der under længere tids beskæftigelse her i landet for
udenlandske
selskaber er dækket af en pensionsordning i deres hjemland,
c)
udenlandske
lønmodtagere beskæftiget på danske diplomatiske repræsentationer i udlandet
eller på danske skibe og
d)
danske lønmodtagere,
der af danske virksomheder er beskæftiget i udlandet og omfattet af en dér
gældende pensionsordning.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren kan fravige lovens bestemmelser om medlemskab af
Arbejdsmarkedets Tillægspension og om bidrag for så vidt angår statsborgere i
andre stater eller dele af disse og danske statsborgere, der opholder sig i
andre stater eller dele af disse, såfremt der med de pågældende stater er
opnået gensidig overenskomst angående disse personers adgang til
tillægspension.
§ 4.
(Ophævet)
Kapitel 2 a
Deling af medlemskredsen
§ 4 a.
I
kollektive overenskomster og aftaler, som en minister eller en kommunal
myndighed har indgået eller godkendt, og som er opsagt eller kan opsiges til
udløb senest med udgangen af 1987, kan det inden dette tidspunkt aftales, at
de
pr. 1. januar 1982 gældende bidragssatser ikke skal kunne forhøjes efter
bestemmelsen i § 15, stk. 1.
Stk. 2.
I
almindelige bestemmelser om løn- og arbejdsforhold, som en offentlig
myndighed
har fastsat eller godkendt i perioden fra 1. januar til 31. december 1987,
kan
det bestemmes, at de pr. 1. januar 1982 gældende bidragssatser ikke skal
kunne
forhøjes efter bestemmelsen i § 15, stk. 1.
Stk. 3.
Arbejdsgiveren betaler bidrag efter stk. 1 og 2 for alle lønmodtagere,
der
er omfattet af de nævnte overenskomster, aftaler eller almindelige
bestemmelser.
Stk. 4.
Årsbidraget
i henhold til stk. 1 og 2 for et fuldtidsbeskæftiget medlem udgør
1.166,40
kr.
Stk. 5.
Hvis der i
kollektive overenskomster og aftaler eller i almindelige bestemmelser om løn-
og arbejdsforhold er indgået aftale efter stk. 1 eller truffet
bestemmelse
efter stk. 2, kan det aftales eller bestemmes, at bidraget i stk. 4
forhøjes med de pr. 1. januar 1996 og senere i medfør af § 15,
stk. 1, fastsatte forhøjelser af årsbidraget.
Kapitel 3
Egenpension
§ 5.
Tillægspension i form af egenpension ydes efter dette kapitel fra det fyldte
67. år, jf. dog § 9, stk. 4 og 5.
§ 6.
Til
medlemmer, der er indtrådt i ordningen senest den 31. marts 1965, ydes årlig
tillægspension af den inden den 1. januar 1982 erhvervede anciennitet, dog
højst 173/4 år, jf. § 7, efter følgende skala:
Født i
Årlig pension pr. anciennitetsår
April
1898
600,00 kr.
-
1899
312,00 kr.
-
1900
216,00 kr.
-
1901
168,00 kr.
-
1902
139,20 kr.
-
1903
120,00 kr.
-
1904
111,43 kr.
-
1905
105,00 kr.
Oktober 1905 – april 1917
108,00 kr.
April
1918
109,71 kr.
-
1919
111,82 kr.
-
1920
113,74 kr.
-
1921
115,50 kr.
-
1922
117,12 kr.
-
1923
118,62 kr.
-
1924
120,00 kr.
-
1925
119,14 kr.
-
1926
118,34 kr.
-
1927
117,60 kr.
-
1928
116,90 kr.
-
1929
116,25 kr.
-
1930
115,64 kr.
-
1931
115,06 kr.
-
1932
114,51 kr.
-
1933
111,33 kr.
-
1934
108,32 kr.
-
1935
105,47 kr.
-
1936
102,77 kr.
-
1937 og senere
100,20 kr.
Stk. 2.
Til
medlemmer, der er indtrådt i ordningen den 1. april 1965 eller senere, ydes
tillægspension med 60,00 kr. om året for hvert års anciennitet, jf. § 7,
der er erhvervet i tiden før den 1. oktober 1972, og med 100,00 kr. om året
for
hvert års anciennitet, der er erhvervet i tiden fra den 1. oktober 1972 til
den
31. december 1981. Der kan i alt højst opnås anciennitet svarende til tiden
fra
indtrædelsen til 1. januar 1982.
§ 7.
For
tiden før den 1. januar 1982 svarer et års anciennitet til indbetaling i
årets
løb af bidrag, jf. § 15, for 11 måneder før det fyldte 60. år og 9
måneder
efter dette tidspunkt.
Stk. 2.
Bidragsindbetalinger i det enkelte år ud over de i stk. 1 nævnte
godskrives medlemmet i andre bidragsår i det omfang, det måtte være
nødvendigt
for at opnå anciennitet som angivet i stk. 1, eller for at opnå pension
som angivet i § 8, stk. 2. Eventuelle overskydende bidrag anses som
indbetalt i perioden fra den 1. juli 1992 indtil den 1. januar 2002.
Stk. 3.
Uger eller
måneder, for hvilke der i medfør af § 15 er betalt 2/3 eller 1/3 bidrag,
medregnes forholdsmæssigt.
§ 8.
Af
bidrag, der vedrører tiden fra den 1. januar 1982 til den 1. juli 1992, ydes
en
årlig pension på 100,00 kr. for hvert bidragsbeløb på 396,00 kr., der
indbetales før det fyldte 60. år, og 100,00 kr. for hvert bidragsbeløb på
324,00 kr., der indbetales efter dette tidspunkt.
Stk. 2.
I den i
stk. 1 nævnte periode kan der højst opnås en pension svarende til 11
måneders bidrag om året før det fyldte 60. år og 9 måneders bidrag om året
efter dette tidspunkt. Eventuelle overskydende bidrag godskrives efter
tilsvarende regler som i § 7, stk. 2.
§ 8 a.
Af bidrag, der vedrører tiden fra den 1. juli 1992 indtil den 1. januar 2002,
ydes en årlig pension på 100,00 kr. for hvert indbetalt bidragsbeløb på
396,00
kr.
§ 8 b.
Af bidrag, der vedrører tiden fra den 1. januar 2002, med fradrag af beløb
efter § 16, ydes pension som angivet i bilag A i overensstemmelse med
Arbejdsmarkedets Tillægspensions pensionsgrundlag, jf. § 18. Bestyrelsen
for Arbejdsmarkedets Tillægspension kan ændre pensionsbeløbene, for så vidt
angår fremtidige bidrag.
Stk. 2.
Pensionen
som nævnt i stk. 1 fastsættes på grundlag af en rentesats på 2 pct. p.a.
Efter indstilling af bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension kan
beskæftigelsesministeren efter forhandling med Finanstilsynet ændre satsen.
§ 9.
Tillægspension i form af egenpension ydes efter anmodning fra den 1. i
måneden
efter det fyldte 67. år, jf. dog stk. 4 og 5, og udbetales månedsvis
forud. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension kan dog bestemme, at
mindre pensionsbeløb med tillæg af bonuspension, jf. § 19, stk. 2,
udbetales enten for længere perioder ad gangen eller som kapitaliserede
engangsbeløb. Regler til bestemmelse af kapitaliseringsværdier fastsættes af
bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 18. Ved
kapitaliseringen anvendes samme forventede restlevetid for mænd og kvinder.
Stk. 2.
Den
beregnede årlige pension med tillæg af bonuspension afrundes til det nærmeste
med 12 delelige kronebeløb.
Stk. 3.
For tiden
inden anmodningen kan der højst ydes 6 måneders tillægspension.
Stk. 4.
Ønskes
tillægspensionen udbetalt fra et tidspunkt, der ligger efter det fyldte 67.
år,
forhøjes pensionen med en forhøjelsesprocent, for hver måned udbetalingen
udskydes, regnet fra det 67. år, dog ikke ud over det fyldte 70. år.
Forhøjelsen beregnes i forhold til den pension, medlemmet ville have været
berettiget til for den foregående måned. For pension optjent før 1. januar
2002
er forhøjelsesprocenten 0,8 pr. måned. For pension optjent fra 1. januar 2002
er forhøjelsesprocenten 0,6 pr. måned.
Stk. 5.
Til
personer, der er fyldt 60 år den 1. juli 1999 eller senere, kan
tillægspension
efter anmodning udbetales før det fyldte 67. år, dog ikke før det fyldte 65.
år. Ønskes tillægspensionen udbetalt fra et tidligere tidspunkt end det 67.
år,
nedsættes pensionen med en nedsættelsesprocent, for hver måned pensionen
ønskes
udbetalt før det 67. år. Nedsættelsen beregnes i forhold til den pension,
medlemmet ville have været berettiget til for den efterfølgende måned. For
pension
optjent før 1. januar 2002 er nedsættelsesprocenten 0,8 pr. måned. For
pension
optjent fra 1. januar 2002 er nedsættelsesprocenten 0,6 pr. måned.
Stk. 6.
Hvis
beskæftigelsesministeren ændrer rentesatsen, jf. § 8 b, stk. 2, kan
bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension ændre forhøjelses-
henholdsvis
nedsættelsesprocenten i stk. 4 og 5, for så vidt angår pension optjent
efter ændringen af rentesatsen.
§ 10.
Beskæftigelsesministeren kan efter indstilling fra bestyrelsen for
Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætte regler om beregning og udbetaling
af
tillægspension.
Kapitel 4
Ydelser ved dødsfald (ATP-bidrag vedrørende
tiden
før den 1. januar 2002)
Ægtefælleydelse
§ 11.
Til efterlevende ægtefæller efter medlemmer af tillægspensionsordningen, der
er
født den 1. juli 1925 eller senere, og som dør den 1. juli 1992 eller senere,
udbetales der ved dødsfaldet et engangsbeløb. Retten til engangsbeløbet
berøres
ikke af, at separation mellem ægtefællerne har fundet sted.
Stk. 2.
Beløbet
svarer til den kapitaliserede værdi af en pensionsydelse, der
beregningsmæssigt
forudsættes udbetalt til en med det afdøde medlem jævnaldrende person.
Pensionsydelsen forudsættes endvidere udbetalt livsvarigt fra dødsfaldet, dog
tidligst fra den pågældendes 67. år. Hvis afdøde havde udnyttet retten efter
§ 9, stk. 5, forudsættes pensionsydelsen udbetalt fra dødsfaldet.
Ved
kapitaliseringen anvendes samme forventede restlevetid for mænd og kvinder.
Stk. 3.
Pensionsydelsen, jf. stk. 2, udgør 35 pct. af den egenpension og
bonuspension,
som det pågældende medlem ved dødsfaldet har optjent ret til.
Stk. 4.
Engangsbeløb, der ikke er begæret udbetalt senest 5 år efter dødsfaldet,
tilfalder Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Børneydelse
§ 11 a.
Til børn efter medlemmer af tillægspensionsordningen, der er født den 1. juli
1925 eller senere, og som dør den 1. juli 1992 eller senere, udbetales der
ved
dødsfaldet et engangsbeløb.
Stk. 2.
Beløbet
udgør for hvert barn under 18 år én gang den pensionsret i form af
egenpension
og bonuspension fra det 67. år, eventuelt reguleret efter § 9,
stk. 4
eller 5, som medlemmet havde optjent ret til ved dødsfaldet.
Stk. 3.
Det i
stk. 2 nævnte beløb udbetales til værgen for det eller de berettigede
børn.
Stk. 4.
For
engangsbeløbet efter denne bestemmelse gælder det samme som nævnt i
§ 11,
stk. 4.
Overgangsydelse
§ 12.
Ud
over beløbet efter § 11 udbetales der til efterlevende ægtefæller efter
medlemmer af tillægspensionsordningen født i perioden 1. juli 1925 - 30. juni
1941, som dør den 1. juli 1992 eller senere, et engangsbeløb.
Stk. 2.
Beløbet
svarer til den kapitaliserede værdi af en pensionsydelse til den efterlevende
ægtefælle. Ved beregningen forudsættes pensionsydelsen udbetalt fra
dødsfaldet,
dog tidligst fra den efterlevendes 62. år. Ved kapitaliseringen anvendes
samme
forventede restlevetid for mænd og kvinder, jf. stk. 4.
Stk. 3.
Pensionsydelsen, jf. stk. 2, efter et medlem, der er født senest den 30.
juni 1931, udgør 15 pct. af den egenpension og bonuspension, som det
pågældende
medlem den 1. juli 1992 har optjent ret til. For medlemmer født i perioden 1.
juli 1931 - 30. juni 1941 aftrappes procenten jævnt, således at der for
medlemmer, der er født den 1. juli 1941 eller senere, ikke beregnes nogen
pensionsydelse.
Stk. 4.
Ved
kapitaliseringen medregnes fra den efterlevende ægtefælles 67. år, eller fra
det tidspunkt, hvor vedkommende har udnyttet retten efter § 9,
stk. 5, kun den del af pensionsydelsen efter stk. 3, der sammenlagt
med pensionsydelsen efter § 11, stk. 3, overstiger den
efterlevendes
eventuelle egenpension (inklusive bonuspension), jf. kapitel 3. Er den
efterlevende ved dødsfaldet ikke fyldt 67 år, medregnes ved beregningen af
egenpensionen bidrag vedrørende tiden indtil 1. januar 2002.
Stk. 5.
For
engangsbeløbet efter denne bestemmelse gælder det samme som nævnt i
§ 11,
stk. 4.
Kapitaliseret ægtefællepension m.v.
§ 13.
Til efterlevende ægtefæller efter medlemmer af tillægspensionsordningen, som
er
født senest den 30. juni 1925, og som dør den 1. juli 1992 eller senere,
udbetales der ved dødsfaldet et engangsbeløb, jf. stk. 3.
Stk. 2.
Til
efterlevende ægtefæller, som er født den 1. juli 1930 eller senere, efter
medlemmer, der er døde før den 1. juli 1992, udbetales der et engangsbeløb,
jf.
stk. 3.
Stk. 3.
Engangsbeløbene efter stk. 1 og 2 beregnes som den kapitaliserede værdi
af
en pensionsydelse til den efterlevende ægtefælle, der svarer til enten
halvdelen af afdødes egenpension og bonuspension eller halvdelen af den
egenpension og bonuspension, som afdøde ville være berettiget til at få
udbetalt
fra sit fyldte 67. år på grundlag af de indbetalte bidrag og
bonustilskrivning.
Stk. 4.
Ved
kapitaliseringen forudsættes pensionsydelsen udbetalt fra dødsfaldet, dog
tidligst fra den efterlevende ægtefælles 62. år, jf. stk. 5. Ved
kapitaliseringen anvendes samme forventede restlevetid for mænd og kvinder.
Stk. 5.
Ved
kapitaliseringen medregnes fra den efterlevende ægtefælles 67. år eller fra
det
tidspunkt, hvor vedkommende har udnyttet retten efter § 9, stk. 5,
dog kun den del af pensionsydelsen, jf. stk. 3, der overstiger
ægtefællens
egenpension (inklusive bonuspension, jf. kapitel 3). Er den efterlevende
ægtefælle ved dødsfaldet ikke fyldt 67 år, medregnes ved beregningen af
egenpensionen bidrag vedrørende tiden indtil 1. januar 2002.
Stk. 6.
Engangsbeløbene efter stk. 1 og 2 udbetales på betingelse af, at
ægteskabet har varet i 10 år, og at afdøde har opnået ret til fuld pension,
jf.
§§ 6, 7 og 8, for i alt 10 år.
Stk. 7.
For
engangsbeløb efter stk. 1, hvor dødsfaldet sker efter den 1. januar 2002
gælder det samme som nævnt i § 11, stk. 4.
Stk. 8.
Begæring om
engangsbeløb efter stk. 2 skal være indgivet senest ved den efterlevende
ægtefælles 67. år, men ikke tidligere end den 1. januar 2007.
§ 14.
Hvor retten til udbetaling af ægtefællepension og bonuspension er opnået før
den 1. juli 1992, ydes pensionen efter de hidtil gældende regler. Retten
bortfalder ved indgåelse af nyt ægteskab, men genindtræder efter anmodning,
hvis ægteskabet ophører.
Stk. 2.
Opfylder
den efterlevende ægtefælle samtidig betingelserne for at modtage
tillægspension
i form af egenpension i henhold til kapitel 3, har pågældende kun ret til den
største af pensionerne.
Stk. 3.
Ægtefællepensionen udbetales i øvrigt i overensstemmelse med reglerne i
§ 9, stk. 1 og 2.
§ 14 a.
Udbetaling af engangsbeløb efter §§ 11, 11 a, 12 og 13 sker efter
anmodning fra den berettigede.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren kan efter indstilling fra bestyrelsen for
Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætte regler for beregning og udbetaling
af
engangsbeløb efter §§ 11, 11 a, 12 og 13 samt beregning af egenpension
efter § 12, stk. 4, og § 13, stk. 5. Bestyrelsen
fastsætter
regler for bestemmelse af kapitaliseringsværdier, jf. § 18.
Kapitel 4 a
Ydelser ved dødsfald (ATP-bidrag vedrørende
tiden
fra den 1. januar 2002)
Ydelser til ægtefæller og samlevere
§ 14 b.
Til efterlevende ægtefæller eller samlevere efter medlemmer af
tillægspensionsordningen, udbetales der ved medlemmets død et engangsbeløb på
40.000 kr. Retten til engangsbeløbet for ægtefæller berøres ikke af, at
separation mellem ægtefællerne har fundet sted.
Stk. 2.
Som
samlevende anses personer, der har fælles bopæl og kan indgå ægteskab med
hinanden. For at opnå ret til en ydelse efter stk. 1 skal de samlevende
ved en skriftlig notering hos Arbejdsmarkedets Tillægspension have indsat
hinanden som modtager af denne ydelse. Samlivet, jf. 1. pkt., skal bestå på
tidspunktet for noteringen hos Arbejdsmarkedets Tillægspension. Det er
endvidere en betingelse, at samlivet har bestået i mindst 2 år forud for
dødsfaldet.
I tilfælde af samleverens institutionsophold skal kravet om fælles bopæl i 4.
pkt., have været opfyldt forud for opholdet.
Stk. 3.
Ydelse
efter stk. 1 kan udbetales til en efterlevende efter et medlem, der har
været medlem af tillægspensionsordningen i sammenlagt mindst 2 år, og som
derudover har betalt bidrag svarende til 2 årsbidrag i henhold til § 4 a
eller § 15, stk. 1.
Stk. 4.
Beløbet i
stk. 1 kan reguleres af bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 5.
Engangsbeløb efter denne bestemmelse, der ikke er begæret udbetalt senest 5
år
efter dødsfaldet, tilfalder Arbejdsmarkedets Tillægspension.
§ 14 c.
Ydelsen efter § 14 b, stk. 1, nedsættes med lige store beløb fra og
med det år, hvor medlemmet fylder 66 år, til og med det år, hvor medlemmet
fylder 69 år, således at retten til ydelsen helt bortfalder ved medlemmets
fyldte 70. år.
§ 14 d.
Ægtefæller efter medlemmer af tillægspensionsordningen, der har ret til et
beløb efter §§ 11 og 12 og samtidig har ret til et beløb efter § 14
b, har alene ret til at få udbetalt det højeste af disse beløb.
Børneydelse
§ 14 e.
Til børn efter medlemmer af tillægspensionsordningen udbetales der ved
dødsfald
et engangsbeløb. Beløbet udgør for hvert barn under 21 år 40.000 kr.
Stk. 2.
For børn
under 18 år udbetales beløbet til værgen for det eller de berettigede børn.
Stk. 3.
Ydelse
efter stk. 1 kan udbetales til børn efter medlemmer, der har været
medlemmer af tillægspensionsordningen i sammenlagt mindst 2 år, og som
derudover har betalt bidrag svarende til 2 årsbidrag i henhold til § 4 a
eller § 15, stk. 1.
Stk. 4.
Beløbet
efter stk. 1 kan reguleres af bestyrelsen for Arbejdsmarkedets
Tillægspension.
Stk. 5.
Engangsbeløb efter denne bestemmelse, der ikke er begæret udbetalt senest 5
år
efter dødsfaldet, tilfalder Arbejdsmarkedets Tillægspension.
§ 14 f.
Børn efter medlemmer af tillægspensionsordningen, der har ret til et beløb
efter § 11 a og samtidig har ret til et beløb efter § 14 e, har
alene
ret til at få udbetalt det højeste af disse beløb.
§ 14 g.
Udbetaling af engangsbeløb efter §§ 14 b og 14 e sker efter anmodning
fra
den berettigede.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren kan efter indstilling fra bestyrelsen for
Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætte regler for beregning og udbetaling
af
engangsbeløb efter §§ 14 b og 14 e.
Kapitel 5
Bidrag
§ 15.
Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætter størrelsen af
årsbidraget, som er det bidrag, der for beskæftigelse hos samme arbejdsgiver
årligt skal betales for et fuldtidsbeskæftiget medlem. Beslutning herom skal
godkendes af repræsentantskabet ved simpelt flertal, dog at såvel et flertal
af
arbejdsgiverrepræsentanter som et flertal af lønmodtagerrepræsentanter skal
stemme for beslutningen.
Stk. 2.
For
medlemmer, der ikke er fuldtidsbeskæftigede, betales der for beskæftigelse
hos
samme arbejdsgiver enten 2/3, 1/3 eller intet bidrag afhængigt af
beskæftigelsens omfang.
Stk. 3.
For at
sikre at medlemmer med samme beskæftigelsesgrad uanset beskæftigelsesform og
aflønningsperiode får indbetalt bidrag af samme størrelse, jf. dog § 4
a,
fastsætter beskæftigelsesministeren efter forhandling med finansministeren og
bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension regler for beregning af
bidrag
under beskæftigelse hos samme arbejdsgiver, herunder nærmere regler om
1)
årsbidragets opdeling
på lønperioder samt de timegrænser, der er afgørende for, hvornår der skal
betales fuldt, 2/3, 1/3 eller intet bidrag,
2)
beregning af det
timetal, der lægges til grund for bidragsbetalingen for medlemmer, hvis
arbejdstid ikke kendes, og
3)
bidragets størrelse
for persongrupper, der typisk har beskæftigelse hos flere arbejdsgivere
indenfor en enkelt uge.
Stk. 4.
Arbejdsgiveren betaler 2/3 af bidraget og medlemmet 1/3.
Stk. 5.
Medlemmer,
der bevarer deres medlemskab i medfør af § 2, stk. 2, betaler selv
det samlede bidrag efter stk. 1.
Stk. 6.
Bidragsbetaling for et medlem ophører ved dettes fyldte 67. år eller ved
pensionering inden dette tidspunkt, jf. § 9, stk. 5.
§ 16.
For alle bidragsbetalende medlemmer beregnes årligt et beløb, der fradrages
forlods i det enkelte medlems indbetalte pensionsbidrag før beregning af
pension efter § 8 b. Det beregnede beløb er sammensat af
1)
et beløb, der dækker
dødsfaldsydelsen efter § 14 b i det enkelte bidragsår, og
2)
et beløb, der sikrer
opretholdelse af dækningen efter § 14 b i de perioder, hvor der ikke
betales tilstrækkelige bidrag til dække det nævnte fradrag.
§ 17.
Arbejdsgiveren tilbageholder medlemmets del af bidraget ved lønudbetaling og
indbetaler det samlede bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension efter hvert
kvartals udløb.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter indstilling fra bestyrelsen for
Arbejdsmarkedets Tillægspension de nærmere regler om betaling af bidrag,
herunder om frist for betalingen. Det kan ved disse regler bestemmes, at
Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med indbetaling samt
eftergive bidrag og renter.
Stk. 3.
Sker
indbetaling af bidrag ikke rettidigt, skal arbejdsgiveren betale renter af
bidraget med 1½ pct. for hver påbegyndt måned fra kvartalets udløb, jf.
stk. 1.
Stk. 4.
Arbejdsmarkedets Tillægspension har udpantningsret for bidrag og renter.
Stk. 5.
Krav, der
tilkommer Arbejdsmarkedets Tillægspension i medfør af dette kapitel, forældes
efter reglerne i lov nr. 274 af 22. december 1908 om forældelse af visse
fordringer.
Stk. 6.
Stk. 2-5 finder tilsvarende anvendelse på bidrag for medlemmer, der i
medfør af § 15, stk. 5, selv betaler det samlede bidrag.
Stk. 7.
Hvis der
ikke opnås dækning hos arbejdsgiveren for skyldige bidrag, eller disse
eftergives, tillægges der lønmodtageren pensionsret for det manglende bidrag.
Kapitel 5 a
Kompensation til arbejdsgiverne
§ 17 a.
Som kompensation for arbejdsgivernes bidrag til Arbejdsmarkedets
Tillægspension
ydes et beløb til arbejdsgivere, der er registreret efter
merværdiafgiftsloven
(momsloven) eller lov om afgift af lønsum m.v. Kravet om registrering gælder
ikke for udenlandske virksomheder og virksomheder på Færøerne og i Grønland.
Der ydes ikke kompensation til offentlige arbejdsgivere.
Stk. 2.
Beløbet
beregnes af Arbejdsmarkedets Tillægspension på grundlag af de samlede bidrag
til Arbejdsmarkedets Tillægspension, som er modtaget fra arbejdsgiveren i en
forudgående 3-måneders periode. Beløbet udgør 380,00 kr. om året, for hver
gang
arbejdsgiveren indbetaler et beløb, der svarer til årsbidrag efter § 15,
stk. 1. Beløb under 25,00 kr. udbetales ikke.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med bestyrelsen for
Arbejdsmarkedets Tillægspension nærmere regler om beregning og udbetaling af
beløb.
Stk. 4.
Arbejdsgiveren
betaler et bidrag til dækning af administrationsudgifter i forbindelse med
udbetaling af og modregning i kompensationsbeløbet. Bidraget finansieres
gennem
en modregning i kompensationsbeløbet efter stk. 2 forud for modregning i
henhold til anden lovgivning. Beskæftigelsesministeren fastsætter bidraget
efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension. Beløbet beregnes af
Arbejdsmarkedets Tillægspension på grundlag af de samlede bidrag til
Arbejdsmarkedets Tillægspension, som er modtaget fra arbejdsgiveren i de
3-måneders perioder, der gælder for beregning af kompensationsbeløbet, jf.
stk. 2. Beløbet udgør årligt det af beskæftigelsesministeren fastsatte
bidrag, for hver gang arbejdsgiveren indbetaler et beløb, der svarer til
årsbidraget efter § 15, stk. 1.
Stk. 5.
Beskæftigelsesministeren
fastsætter efter forhandling med bestyrelsen for Arbejdsmarkedets
Tillægspension nærmere regler om indbetaling af bidrag efter stk. 4.
Kapitel 5 b /NREF/SN502/2)/
Midlertidig pensionsopsparing
§ 17 b.
For 1998 opkræves der en midlertidig pensionsopsparing til Arbejdsmarkedets
Tillægspension på 1,0 pct. af bidragsgrundlaget efter § 8, stk. 1,
litra a, b, d og e, og § 10 i lov om en arbejdsmarkedsfond for
lønmodtagere m.fl. og selvstændigt erhvervsdrivende omfattet af
bidragspligten
efter § 7, stk. 1 og 3, i samme lov, medmindre pensionsopsparingen
opgøres til 345,00 kr. eller derunder. Lov om en arbejdsmarkedsfonds regler
om
opkrævning, angivelse og indbetaling, periodisering, indberetning, straf,
regulering m.v. finder tilsvarende anvendelse på pensionsopsparing efter 1.
pkt., jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
For
personer, der overfor den, der udbetaler eller godskriver A-indkomst, har
forevist et af vedkommende skattemyndighed udstedt frikort, jf.
kildeskattelovens § 48, stk. 6, undlades indeholdelse af
pensionsopsparing, i samme omfang som A-indkomst, der indgår i
bidragsgrundlaget for pensionsopsparing, i henhold til frikortet udbetales
eller godskrives uden indeholdelse af A-skat. Såfremt der i henhold til
frikortet skal ske indeholdelse af A-skat, skal den indeholdelsespligtige
foretage opgørelse og indeholdelse af pensionsopsparing efter reglerne i
stk. 1, 2. pkt.
Stk. 3.
Er der
foretaget udbetaling efter § 17 c, stk. 5, eller § 17 d,
stk. 1, og konstateres det ved en efterfølgende ændring af den
skattemæssige årsopgørelse for 1998 for kontohaveren, at der er opkrævet for
lidt eller for meget i pensionsopsparing, foretager de statslige told- og
skattemyndigheder alene opkrævning af restbeløb eller udbetaling af
overskydende beløb, såfremt kontoen i Arbejdsmarkedets Tillægspension er
blevet
reguleret i medfør af ansættelsesændringen, før der er foretaget udbetaling
efter § 17 c, stk. 5, eller § 17 d, stk. 1.
Stk. 4.
For
personer omfattet af § 2 a, opkræves der endvidere en midlertidig
pensionsopsparing på 1.300,00 kr. på årsbasis.
Stk. 5.
Opkrævede
beløb efter stk. 1 overføres af de statslige told- og skattemyndigheder
til Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 6.
Opkrævede
beløb efter stk. 4 indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 7.
Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med skatteministeren fastsætte
nærmere regler til gennemførelse af reglerne i stk. 1-3 og 5.
§ 17 c.
Efter 1. november 1999 sker der en godskrivning på særskilte konti, jf. dog
stk. 5, 2. pkt., og § 17 d, stk. 3, af de enkelte bidragyderes
pensionsopsparing omfattet af § 17 b, stk. 1, på grundlag af
årsopgørelserne for 1998 samt af pensionsopsparing omfattet af § 17 b,
stk. 4, med de beløb, der er indbetalt til Arbejdsmarkedets
Tillægspension.
Stk. 2.
Arbejdsmarkedets Tillægspension skal forvalte de særskilte konti adskilt fra
fondens øvrige formue.
Stk. 3.
Der
aflægges særskilt regnskab for forvaltning og administration af de særskilte
konti. Administrationsomkostninger dækkes efter tilsvarende regler, som er
gældende for andre ordninger, der administreres af Arbejdsmarkedets
Tillægspension.
Stk. 4.
Årets
resultat tilskrives én gang årligt på de enkelte konti i forhold til deres
andel af den samlede formue, første gang for perioden indtil 31. december
1999.
Stk. 5.
Ved
dødsfald udbetales det på kontoen indestående beløb med tillæg til dødsboet.
Sker dødsfaldet i 1998, udbetales den opkrævede pensionsopsparing efter
§ 17 b, stk. 1, for indkomståret 1998 ved de statslige told- og
skattemyndigheders foranstaltning til dødsboet. Beskæftigelsesministeren kan
efter forhandling med skatteministeren fastsætte nærmere regler for
udbetaling
efter 2. pkt.
Stk. 6.
For
udbetalinger i løbet af et regnskabsår fastsætter bestyrelsen en forrentning
fra årets begyndelse til udbetalingstidspunktet.
§ 17 d.
Når kontohaveren fylder 65 år, udbetales det på kontoen indestående med
tillæg,
jf. dog stk. 3. For personer, der inden den 1. juli 1999 er fyldt 60 år,
udbetales det på kontoen indestående dog ved det fyldte 67. år.
Stk. 2.
Beløb, der
ikke har kunnet udbetales senest 5 år efter det i stk. 1 angivne
udbetalingstidspunkt, er forældede og tilfalder Arbejdsmarkedets
Tillægspension.
Stk. 3.
Opkrævet
pensionsopsparing for 1998 efter § 17 b, stk. 1, udbetales for
personer, der den 31. december 1999 er fyldt 67 år, ved de statslige told- og
skattemyndigheders foranstaltning på grundlag af den skattemæssige
årsopgørelse
for 1998.
§ 17 e.
For § 17 c og § 17 d finder reglerne i kapitlerne 7, 7 a, 8, 9 og
10
samt §§ 29, 32, 34, 35, 36, stk. 1, og 38 tilsvarende anvendelse.
Dog
skal aktiverne hørende til de særskilte konti efter § 17 c opgøres til
markedsværdi.
Kapitel 5 c
Den Særlige Pensionsopsparing
§ 17 f.
Der opkræves en særlig pensionsopsparing til Arbejdsmarkedets Tillægspension
på
1,0 pct. af bidragsgrundlaget efter § 8, stk. 1, litra a, b, d, e
og
g, og § 10 i lov om en arbejdsmarkedsfond for lønmodtagere m.fl. og
selvstændigt erhvervsdrivende omfattet af bidragspligten efter § 7,
stk. 1 og 2, i samme lov, jf. dog stk. 2 og 6. Lov om en
arbejdsmarkedsfonds regler om opkrævning, angivelse og indbetaling,
periodisering, indberetning, straf, regulering m.v. finder tilsvarende
anvendelse for pensionsopsparing efter 1. pkt., jf. dog stk. 2 og 6.
Stk. 2.
For
personer omfattet af bidragspligten efter lov om en arbejdsmarkedsfond
§ 7, stk. 1, litra a, jf. § 8, stk. 1, litra b, og
§ 11, stk. 1, § 7, stk. 1, litra b samt litra c, jf.
§ 8, stk. 1, litra e, og § 11, stk. 1, opkræves
pensionsopsparing efter stk. 1, 1. pkt., første gang af løn, vederlag
m.v., der ved indeholdelse af foreløbig skat efter kildeskatteloven henregnes
til en periode i det kalenderår, hvor personen fylder 17 år, og sidste gang
af
løn, vederlag m.v., der ved indeholdelse af foreløbig skat efter
kildeskatteloven henregnes til en periode i det kalenderår, hvor personen
fylder 64 år, for personer, der inden den 1. juli 1999 er fyldt 60 år, dog 66
år. For personer omfattet af bidragspligten efter lov om en
arbejdsmarkedsfond
§ 7, stk. 1, litra a, jf. § 8, stk. 1, litra b, og
§ 11, stk. 8, § 7, stk. 1, litra c, jf. § 8,
stk. 1, litra e, og § 11, stk. 8, § 7, stk. 1, litra
e, og § 7, stk. 2, opkræves pensionsopsparing første gang for det
indkomstår, hvor personen fylder 17 år, og for sidste gang for det
indkomstår,
hvor personen fylder 64 år, for personer, der inden den 1. juli 1999 er fyldt
60 år, dog 66 år.
Stk. 3.
For
personer omfattet af § 2 a
,
stk. 1-7,
opkræves der endvidere en særlig
pensionsopsparing på 1,0 pct. af de i bestemmelsen nævnte dagpenge,
godtgørelser m.v.
Stk. 4.
Opkrævede
beløb efter stk. 1 overføres af de statslige told- og skattemyndigheder
til Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 5.
Opkrævede
beløb efter stk. 3 indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 6.
Er der foretaget
henholdsvis påbegyndt udbetaling efter § 17 h, stk. 4, eller § 17 i, stk. 1,
og
konstateres det ved en efterfølgende ændring af en skattemæssig årsopgørelse
for kontohaveren, at der er opkrævet for lidt eller for meget i
pensionsopsparing,
foretager de statslige told- og skattemyndigheder ikke opkrævning af
restbeløb
eller udbetaling af overskydende beløb. Tilsvarende indstilles inddrivelsen
af
ikke rettidigt indbetalt pensionsopsparing tillige med renter, såfremt der er
foretaget henholdsvis påbegyndt udbetaling efter § 17 h, stk. 4, eller § 17
i,
stk. 1.
Stk. 7.
Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med skatteministeren fastsætte
nærmere regler til gennemførelse af reglerne i stk. 1, 2, 4 og 6.
§ 17 g.
På grundlag af årsopgørelserne for et givet indkomstår sker der efter den 1.
november i året efter indkomståret en godskrivning på særskilte konti af de
enkelte bidragyderes opkrævede pensionsopsparing omfattet af § 17 f, stk. 1,
opgjort som den beregnede pensionsopsparing i henhold til årsopgørelsen
fratrukket bidragsyderens eventuelle restancer vedrørende ikke rettidigt
indbetalt pensionsopsparing for det givne indkomstår på
opgørelsestidspunktet.
Der sker endvidere godskrivning af betalte restancer vedrørende ikke
rettidigt
indbetalt pensionsopsparing. På samme tidspunkt som nævnt i 1. pkt. sker der
en
godskrivning på særskilte konti af de enkelte bidragsyderes pensionsopsparing
omfattet af § 17 f, stk. 3, med de beløb, der er indbetalt til
Arbejdsmarkedets
Tillægspension.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler for godskrivning på
særskilte konti efter stk. 1.
§ 17 h.
Arbejdsmarkedets Tillægspension skal forvalte de særskilte konti adskilt fra
fondens øvrige formue.
Stk. 2.
Der
aflægges særskilt regnskab for forvaltning og administration af de særskilte
konti. Administrationsomkostninger dækkes efter tilsvarende regler, som er
gældende for andre ordninger, der administreres af Arbejdsmarkedets
Tillægspension.
Stk. 3.
Årets
resultat tilskrives én gang årligt på de enkelte konti i forhold til deres
andel af den samlede formue, første gang for perioden indtil 31. december
2000.
Stk. 4.
Ved
dødsfald udbetales det på kontoen indestående beløb med tillæg til dødsboet.
Opkrævet pensionsopsparing efter § 17 f, stk. 1, vedrørende det år,
hvori dødsfaldet har fundet sted, udbetales ved de statslige told- og
skattemyndigheders foranstaltning til dødsboet. Opkrævet pensionsopsparing
efter § 17 f, stk. 3, vedrørende det år, hvori dødsfaldet har
fundet
sted, kan udbetales til dødsboet fra Arbejdsmarkedets Tillægspension på
grundlag af boets dokumentation af størrelsen af de opkrævede beløb.
Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med skatteministeren og efter
indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætte nærmere regler for
udbetalingen efter henholdsvis 2. og 3. pkt.
Stk. 5.
For
udbetalinger i løbet af et regnskabsår fastsætter bestyrelsen en forrentning
fra årets begyndelse til udbetalingstidspunktet.
§ 17 i.
Pensionsopsparing med tillæg udbetales månedsvis forud fra Arbejdsmarkedets
Tillægspension til kontohavere fra den 1. i måneden efter det fyldte 65. år,
i
det omfang der er sket godskrivning på kontoen efter § 17 g, jf. dog 4.
pkt. For personer, der inden den 1. juli 1999 er fyldt 60 år, påbegyndes
udbetaling dog ved det fyldte 67. år. Udbetaling sker over en periode på 10
år.
Det beløb, der udbetales i hvert af de 10 år, udgør et beløb svarende til
kontoens indestående ved kalenderårets begyndelse delt med det antal år,
hvori
der endnu ikke er foretaget udbetalinger. Beskæftigelsesministeren kan efter
indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætte
nærmere regler om udbetalingen, herunder at mindre beløb kan udbetales for
længere perioder ad gangen eller som engangsbeløb. Beskæftigelsesministeren
kan
endvidere efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets
Tillægspension
fastsætte regler for fremgangsmåden ved en kontos eventuelle deling mellem
ægtefællerne i forbindelse med skifte i anledning af separation eller
skilsmisse.
Stk. 2.
Personer,
der er berettiget til udbetaling af pensionsopsparing efter stk. 1, kan
udskyde
udbetaling eller påbegyndelse af udbetaling til et senere tidspunkt, dog ikke
ud over det fyldte 70. år.
Stk. 3.
Beløb, der
ikke har kunnet udbetales senest 5 år efter, at den sidste rate ville være
blevet udbetalt efter reglerne i stk. 1, er forældede og indgår i
fordelingen efter § 17 h, stk. 3.
§ 17 j.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med skatteministeren
nærmere regler for anvendelsen af § 17 g, herunder for godskrivning af
Den
Særlige Pensionsopsparing.
§ 17 k.
For §§ 17 g - 17 i finder reglerne i kapitlerne 7, 7 a, 8, 9 og 10 samt
§§ 29, 32, 34, 35, 36, stk. 1, og 38 tilsvarende anvendelse. Dog
skal
aktiverne hørende til de særskilte konti efter § 17 g opgøres til
markedsværdi.
Kapitel 5 d
Supplerende arbejdsmarkedspension for
førtidspensionister
§ 17 l.
Indbetalinger til den supplerende arbejdsmarkedspension for
førtidspensionister
godskrives på særskilte konti på grundlag af indberetning fra kommunerne, jf.
lov om social pension § 33 b. Arbejdsmarkedets Tillægspension kan forvalte
midlerne vedrørende den supplerende arbejdsmarkedspension sammen med midlerne
i
Den Særlige Pensionsopsparing.
Stk. 2.
Regnskab
for forvaltning og administration af de særskilte konti i den supplerende
arbejdsmarkedspension indgår i den samlede opgørelse vedrørende Den Særlige
Pensionsopsparing efter denne lovs kapitel 5 c. Årets resultat tilskrives én
gang årligt efter reglerne i § 17 h, stk. 3.
Stk. 3.
Bestyrelsen
kan fastsætte et særskilt administrationsgebyr i forbindelse med
indbetalinger
til den supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister.
Stk. 4.
For
udbetalinger i løbet af et regnskabsår gælder den forrentning fra årets
begyndelse til udbetalingstidspunktet, som bestyrelsen har fastsat efter § 17
h, stk. 5.
Stk. 5.
Ved
dødsfald før det fyldte 65. år, eller 67. år, hvis personen er født før den
1.
juli 1939, udbetales indeståendet på kontoen med tillæg til dødsboet.
Socialministeren fastsætter efter indstilling fra bestyrelsen for
Arbejdsmarkedets tillægspension nærmere regler for udbetaling af beløb til
boet, herunder beløb, der endnu ikke er godskrevet særskilte konti.
§ 17 m.
Når kontohaveren, der har indbetalt bidrag til den supplerende
arbejdsmarkedspension, fylder 65 år, eller 67 år, hvis personen er født før
den
1. juli 1939, anvendes indestående på kontoen med tillæg, jf. § 17 l, stk. 4.
til erhvervelse af pensionsret i Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 8 b.
Stk. 2.
Pensionsret
erhvervet efter stk. 1 medregnes ikke til opfyldelse af perioder og bidrag
efter § 14 b, stk. 3, og § 14 e, stk. 3.
Kapitel 6
Pensions- og hensættelsesgrundlag
§ 18.
Arbejdsmarkedets Tillægspension skal anmelde et pensionsgrundlag til
Finanstilsynet senest samtidig med, at grundlaget tages i anvendelse. Det
samme
gælder enhver efterfølgende ændring i grundlaget. Pensionsgrundlaget skal
indeholde angivelse af
1)
grundlaget for
beregning af egenpensionsoptjening, jf. kapitel 3,
2)
grundlaget for
beregning af ydelser ved dødsfald, jf. kapitel 4 og 4 a, og
3)
regler for fordeling
af det realiserede resultat til medlemmerne og andre berettigede.
Stk. 2.
Det
anmeldte pensionsgrundlag skal baseres på betryggende forudsætninger om
beregningselementerne, og det skal være rimeligt over for medlemmerne og
andre
berettigede.
Stk. 3.
Der skal
tilstræbes en langsigtet bonuspolitik, der sikrer pensionernes realværdi.
Stk. 4.
Finanstilsynet kan fastsætte nærmere bestemmelser om de i stk. 1-3
nævnte
forhold.
§ 19.
Arbejdsmarkedets Tillægspension skal anmelde et hensættelsesgrundlag til
Finanstilsynet senest samtidig med, at grundlaget tages i anvendelse. Det
samme
gælder enhver efterfølgende ændring i det nævnte grundlag.
Hensættelsesgrundlaget skal indeholde angivelse af beregningsgrundlaget til
opgørelse af pensionshensættelserne.
Stk. 2.
Hensættelsesgrundlaget skal fastsættes således, at hensættelserne må anses
for
tilstrækkelige til, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan opfylde sine
pensionsforpligtelser.
Stk. 3.
Finanstilsynet
kan fastsætte nærmere bestemmelser om de i stk. 1 og 2 nævnte forhold.
Kapitel 7
Administration
§ 20.
Arbejdsmarkedets Tillægspension ledes af et repræsentantskab, en bestyrelse
og
en direktør.
§ 21.
Repræsentantskabet består af 15 arbejdsgiverrepræsentanter og 15
lønmodtagerrepræsentanter samt en formand.
Stk. 2.
Arbejdsgiverrepræsentanterne udpeges således, jf. § 25:
8
efter indstilling af
Dansk Arbejdsgiverforening
2
efter indstilling af
Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger
1
efter indstilling af
finansministeren
1
efter indstilling af
Amtsrådsforeningen i Danmark
1
efter indstilling af
Kommunernes Landsforening
1
efter indstilling af
Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune i fællesskab
1
efter indstilling af
Finanssektorens Arbejdsgiverforening
Stk. 3.
Lønmodtagerrepræsentanterne udpeges således, jf. § 25:
10
efter indstilling af
Landsorganisationen i Danmark
3
efter indstilling af
Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd
1
efter indstilling
fra Ledernes Hovedorganisation
1
efter indstilling af
Akademikernes Centralorganisation
Stk. 4.
Repræsentantskabet udnævner selv sin formand, som ikke må have tilknytning
til
nogen arbejdsgiver- eller lønmodtagerorganisation.
Stk. 5.
Repræsentantskabets medlemmer udpeges for 3 år ad gangen, jf. dog § 42.
Finder udpegning sted i løbet af en periode, gælder den kun til periodens
udløb. Genudpegning kan finde sted.
§ 22.
Repræsentantskabet skal have forelagt til godkendelse det årlige regnskab og
behandle de sager, som bestyrelsen eller mindst 4 bestyrelsesmedlemmer måtte
ønske at forelægge for repræsentantskabet.
Stk. 2.
Repræsentantskabet afholder møde én gang årligt samt i øvrigt, når
bestyrelsen,
mindst 4 bestyrelsesmedlemmer eller 10 medlemmer af repræsentantskabet måtte
ønske det.
§ 23.
Bestyrelsen består af formanden for repræsentantskabet som formand og 12
andre
medlemmer, der vælges blandt repræsentantskabets medlemmer, og som udpeges
således, jf. § 25:
3
efter indstilling af
Dansk Arbejdsgiverforening
1
efter indstilling af
Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune
og
Frederiksberg Kommune i fællesskab
1
efter indstilling af
Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger
1
efter indstilling af
finansministeren
3
efter indstilling af
Landsorganisationen i Danmark
2
efter indstilling af
repræsentantskabets lønmodtagerrepræsentanter repræsenterende lønmodtagere
ansat i stat og kommuner
1
efter indstilling af
Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd og Ledernes
Hovedorganisation
i
fællesskab
Stk. 2.
Bestyrelsens medlemmer udpeges for tre år ad gangen. Finder udpegning sted i
løbet af en periode, gælder den kun til udløb af funktionsperioden i
repræsentantskabet. Genvalg kan finde sted.
Stk. 3.
Bestyrelsen
skal lede administrationen af Arbejdsmarkedets Tillægspension i
overensstemmelse med reglerne i denne lov og den godkendte forsikringsplan.
Stk. 4.
Bestyrelsen
kan tillade direktøren at sælge administrative ydelser til et datterselskab,
der er oprettet efter § 26, stk. 4. Salget skal ske efter
tilsvarende
regler, som gælder for indtægtsdækket virksomhed i statsinstitutioner under
finansloven. Denne virksomhed skal regnskabsmæssigt være adskilt fra
Arbejdsmarkedets Tillægspensions øvrige regnskab. Beskæftigelsesministeren
kan
fastsætte nærmere regler om vilkår og tilsyn.
Stk. 5.
Bestyrelsen
ansætter direktøren og andet ledende personale og fastsætter retningslinjer
for
deres arbejde, herunder også den løbende anbringelse af fondsmidler.
Generelle
forskrifter og vejledninger, der udsendes til medlemmerne og deres
arbejdsgivere, skal godkendes af bestyrelsen.
§ 24.
Direktøren forestår den daglige administration af Arbejdsmarkedets
Tillægspension under ansvar over for bestyrelsen.
§ 24 a.
Arbejdsmarkedets Tillægspension skal have ansat en af Finanstilsynet godkendt
ansvarshavende aktuar til udførelse af de nødvendige forsikringstekniske
funktioner, herunder beregninger og undersøgelser.
Stk. 2.
Nægter
Finanstilsynet at godkende en af Arbejdsmarkedets Tillægspension foreslået
aktuar, skal Finanstilsynet begrunde, hvorfor godkendelse nægtes. Søger
Arbejdsmarkedets Tillægspension Finanstilsynets godkendelse af en ny
ansvarshavende aktuar, skal anmodningen herom være ledsaget af en angivelse
af
årsagen til skiftet.
Stk. 3.
Finanstilsynet kan fastsætte nærmere bestemmelser om de i stk. 1 og 2
nævnte forhold.
§ 24 b.
Den ansvarshavende aktuar skal påse, at Arbejdsmarkedets Tillægspension
overholder det anmeldte pensions- og hensættelsesgrundlag, herunder at
pensions- og hensættelsesgrundlaget til enhver tid er i overensstemmelse med
de
i § 18, stk. 1 - 3 og § 19, stk. 1 og 2, nævnte krav. Den
ansvarshavende aktuar skal i denne forbindelse gennemgå det aktuarmæssige
indhold i Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiviteter og materiale i øvrigt.
Stk. 2.
Den
ansvarshavende aktuar skal omgående indberette enhver tilsidesættelse af de i
stk. 1, nævnte forhold til Finanstilsynet. Den ansvarshavende aktuar har
ret til af direktøren at forlange alle oplysninger, som er nødvendige for
udøvelsen af hvervet. Finanstilsynet kan kræve de oplysninger af den
ansvarshavende aktuar, som er nødvendige til bedømmelse af Arbejdsmarkedets
Tillægspensions økonomiske stilling.
Stk. 3.
Den
ansvarshavende aktuar skal årligt indsende en beretning til Finanstilsynet.
Denne beretning skal indeholde en aktuarmæssig opgørelse af status i
Arbejdsmarkedets Tillægspension i overensstemmelse med det anmeldte
hensættelsesgrundlag.
Stk. 4.
Finanstilsynet kan fastsætte nærmere bestemmelser om de i stk. 1-3
nævnte
forhold.
§ 24 c.
Direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede med ansvar
for fonds-, valuta- eller kreditfunktioner samt interne revisions- og
vicerevisionschefer i Arbejdsmarkedets Tillægspension må ikke for egen
regning
udføre eller deltage i spekulationsforretninger, jf. dog stk. 5. Det
samme
gælder for andre ledende medarbejdere med ansvar for fonds-, valuta- eller
kreditfunktioner.
Stk. 2.
Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om, hvilke formuedispositioner der
udgør spekulationsforretninger.
Stk. 3.
Bestyrelsen
skal for personer omfattet af stk. 1 udarbejde retningslinjer om
indberetning af formuedispositioner.
Stk. 4.
På baggrund
af de foretagne indberetninger skal den valgte revision i
revisionsprotokollatet vedrørende årsrapporten afgive erklæring om, hvorvidt
indberetningerne har givet anledning til bemærkninger, jf. stk. 3.
Stk. 5.
Spekulationsforretninger i stk. 1 omfatter ikke lån i euro til
finansiering af fast ejendom med registreret pant i ejendommen, såfremt
ejendommen ikke anvendes til erhvervsmæssige formål.
§ 24 d.
Arbejdsmarkedets Tillægspension må ikke indgå engagementer med
repræsentantskabs- og bestyrelsesmedlemmer, direktionen, ansatte i
tillægspensionsordningen, tillægspensionsordningens valgte revision eller de
interne revisions- og vicerevisionschefer.
Stk. 2.
Uden
bestyrelsens godkendelse, som skal indføres i bestyrelsens
forhandlingsprotokol, må Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke indgå
engagementer med samt modtage sikkerhedsstillelse fra selskaber, hvori den i
stk. 1 nævnte personkreds er direktører eller bestyrelsesmedlemmer.
Stk. 3.
De i
stk. 2 nævnte engagementer skal bevilges i henhold til Arbejdsmarkedets
Tillægspensions sædvanlige forretningsbetingelser og på markedsbaserede
vilkår.
Tillægspensionsordningens valgte revision skal i revisionsprotokollen
vedrørende årsregnskabet afgive erklæring om, hvorvidt kravene i 1. pkt. er
opfyldt.
Stk. 4.
Direktionen
og bestyrelsen skal i særlig grad overvåge forsvarligheden og forløbet af de
i
stk. 2 nævnte engagementer.
Stk. 5.
Reglerne i
stk. 2, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4 gælder også engagementer
med
selskaber, hvori personer, der er knyttet til direktøren ved ægteskab,
slægts-
eller svogerskab i ret op- eller nedstigende linje eller som søskende, er
direktører.
§ 24 e.
(Ophævet)
§ 24 f.
Den valgte revision skal én gang om året gennemgå tillægspensionsordningens
interne retningslinjer vedrørende indberetning efter § 24 c,
stk. 3,
og afgive erklæring i revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet om,
hvorvidt tillægspensionens forretningsgange på dette område er betryggende.
§ 24 g.
En direktør kan ikke bestride sit hverv i Arbejdsmarkedets Tillægspension,
såfremt den pågældende har anmeldt betalingsstandsning, er under
konkursbehandling, har indgivet begæring om gældssanering, eller der er
indledt
forhandling om tvangsakkord.
§ 24 h.
Direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt de
interne revisions- og vicerevisionschefer må ikke eje eller drive selvstændig
erhvervsvirksomhed eller som bestyrelsesmedlem, funktionær eller på anden
måde
deltage i ledelsen eller driften af anden erhvervsvirksomhed end
tillægspensionsordningen, jf. dog §§ 24 i - 24 n. De kan dog eje, drive
og
deltage i administrationen af fast ejendom. Endvidere kan direktører med
bestyrelsens tilladelse midlertidigt eje eller drive selvstændig
erhvervsvirksomhed, som de ejer ved tiltrædelsen af deres stilling i
tillægspensionsordningen eller senere arver, hvis en umiddelbar afhændelse af
erhvervsvirksomheden vil være forbundet med et økonomisk tab. Direktionen kan
give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed
ligestillede samt de interne revisions- og vicerevisionschefer.
Stk. 2.
Forbudet i
stk. 1 gælder ikke for hverv i foreninger, institutioner, råd, nævn og
lignende, der ikke har til formål at fremme deltagernes økonomiske interesser
gennem erhvervsdrift.
Stk. 3.
De interne
revisions- og vicerevisionschefer kan uanset stk. 1 være interne
revisions- og vicerevisionschefer i andre virksomheder inden for koncernen.
§ 24 i.
Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være bestyrelsesmedlem i et
datterselskab af tillægspensionsordningen. Direktionen kan give tilsvarende
tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede.
Stk. 2.
Samtlige
tilladelser givet af bestyrelsen i medfør af stk. 1 skal fremgå af
bestyrelsens forhandlingsprotokol.
Stk. 3.
Tillægspensionsordningens årsregnskab skal indeholde oplysning om de i
stk. 1 nævnte hverv, som bestyrelsen har godkendt, jf. § 25 b,
stk. 8. Endvidere skal den valgte revision gennemgå og afgive erklæring
i
revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet om, hvorvidt engagementer
indgået
med de selskaber, hvor hvervet bestrides, kan anses for ydet på
tillægspensionsordningens sædvanlige forretningsbetingelser og på
markedsbaserede
vilkår.
§ 24 j.
Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være bestyrelsesmedlem i et
pengeinstitut, et realkreditinstitut, et forsikringsselskab, et
fondsmæglerselskab eller en investerings- eller specialforening, der ikke
indgår i koncern med tillægspensionsordningen, jf. dog § 24 m.
Direktionen
kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed
ligestillede. Den pågældende må dog ikke varetage hvervet som
bestyrelsesformand.
Stk. 2.
Hvervet kan
kun bestrides, såfremt der ikke er personsammenfald for flertallet af
medlemmerne i bestyrelsen for det pågældende selskab og
tillægspensionsordningens bestyrelse.
Stk. 3.
§ 24
i, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.
§ 24 k.
Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være bestyrelsesmedlem i andre
erhvervsvirksomheder end de i §§ 24 i og 24 j nævnte institutter og
virksomheder. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører,
underdirektører og dermed ligestillede.
Stk. 2.
Hvervet kan
kun bestrides, såfremt tillægspensionsordningen eller datterselskaber heraf
ikke har eller indgår engagementer med de i stk. 1 nævnte
erhvervsvirksomheder eller virksomheder, der indgår i koncern med disse
erhvervsvirksomheder. Undtaget herfra er engagement i form af kapitalandele
og
engagement omfattet af § 26, stk. 3.
Stk. 3.
§ 24
i, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.
§ 24 l.
Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være bestyrelsesmedlem i de i
§ 7 i lov om værdipapirhandel m.v. nævnte selskaber, jf. dog § 24
m.
Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører,
underdirektører
og dermed ligestillede.
Stk. 2.
§ 24
i, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.
§ 24 m.
En direktør, vicedirektør, underdirektør eller en dermed ligestillet kan
højst
være medlem af 10 bestyrelser i de erhvervsvirksomheder, der er omfattet af
§§ 24 j - 24 l, heraf 5 bestyrelser i erhvervsvirksomheder, der er
børsnoterede eller har en egenkapital på over 50 mio. kr.
Stk. 2.
Begrænsningen i stk. 1 og § 24 j, stk. 1, 3. pkt., gælder ikke
for hverv i en investerings- eller specialforening, som Arbejdsmarkedets
Tillægspension alene eller sammen med forsikringsselskaber er medlem af, og
hvor kun disse er medlemmer.
§ 24 n.
Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være direktør i
tillægspensionsordningens
datterselskaber. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse for
vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede.
Stk. 2.
§ 24
i, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.
§ 25.
Repræsentantskabet og bestyrelsen bør så vidt muligt have en afbalanceret
sammensætning af mænd og kvinder.
Stk. 2.
Når der
skal indstilles medlemmer efter § 21, stk. 2 og 3, og § 23,
stk. 1, skal der indstilles både en mand og en kvinde. Hvis der skal
indstilles flere medlemmer, skal der indstilles lige mange mænd og kvinder.
Skal der indstilles et ulige antal, skal der indstilles én mere af det ene
køn
end af det andet. Organisationerne angiver i deres indstillinger, hvem de
foretrækker, og beskæftigelsesministeren skal følge denne indstilling,
medmindre
repræsentantskabet eller bestyrelsen derved ville få en kønsmæssigt skæv
sammensætning. I så fald er beskæftigelsesministeren berettiget til blandt de
indstillede at udpege andre, således at repræsentantskabet og bestyrelsen så
vidt muligt får en afbalanceret sammensætning af mænd og kvinder.
Beskæftigelsesministeren afgør, hvem af de indstillede der skal udpeges som
medlem af repræsentantskabet og bestyrelsen.
Stk. 3.
Foreligger
der særlige grunde, kan myndigheden eller organisationen fravige bestemmelsen
i
stk. 2. Myndigheden eller organisationen skal i så fald angive
begrundelsen herfor.
Kapitel 7 a
Årsregnskab og revision
§ 25 a.
For hvert regnskabsår udarbejder bestyrelse og direktør et årsregnskab
bestående af balance, resultatopgørelse, noter og femårsoversigt. Der
udarbejdes endvidere årsberetning. Disse dele udgør en helhed.
Stk. 2.
Årsregnskab
og årsberetning samt et eventuelt koncernregnskab underskrives af direktøren
og
bestyrelsen. Mener direktøren eller et bestyrelsesmedlem, at årsregnskabet
eller årsberetningen ikke bør godkendes, eller har vedkommende andre
indvendinger mod disse eller mod et eventuelt koncernregnskab, som
vedkommende
ønsker at gøre repræsentantskabet bekendt med, skal vedkommende gøre rede
herfor i sin påtegning.
Stk. 3.
Regnskabsåret
følger kalenderåret. Dette krav er tillige gældende for eventuelle
datterselskaber.
Stk. 4.
Senest 10
dage efter repræsentantskabets godkendelse af årsregnskabet i henhold til
§ 22, stk. 1, dog senest 6 måneder efter regnskabsårets udløb,
indsendes det reviderede og godkendte årsregnskab samt udskrift af
revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabets revision til
Beskæftigelsesministeriet og Finanstilsynet.
Stk. 5.
Opfylder
årsregnskabet ikke lovgivningens forskrifter, kan Finanstilsynet kræve
regnskabet
ændret og forelagt til fornyet behandling hos repræsentantskabet.
§ 25 b.
Årsregnskabet skal opstilles på en overskuelig måde i overensstemmelse med
denne lov og forskrifter i henhold til loven.
Stk. 2.
Årsregnskabet skal give et retvisende billede af Arbejdsmarkedets
Tillægspensions aktiver og passiver, den økonomiske stilling samt resultat.
Stk. 3.
Finanstilsynet fastsætter regler for udarbejdelse af årsregnskabet, herunder
regler om opgørelse og værdiansættelse af Arbejdsmarkedets Tillægspensions
aktiver.
Stk. 4.
Finanstilsynet kan fastsætte regler for udarbejdelse af koncernregnskab.
Stk. 5.
Finanstilsynet kan forlange årsregnskabsposterne samt yderligere
specifikationer hertil udfærdiget på særlige skemaer til brug ved bedømmelse
af
Arbejdsmarkedets Tillægspensions økonomiske stilling og udarbejdelsen af
tilsynets årlige beretning.
Stk. 6.
Finanstilsynet kan forlange de skemaer, der er nævnt under stk. 5,
suppleret med redegørelser om enkeltforhold underskrevet af Arbejdsmarkedets
Tillægspensions direktør, bestyrelse eller ansvarshavende aktuar.
Stk. 7.
De skemaer
og redegørelser, der er nævnt under stk. 5 og stk. 6, indsendes
efter
regler fastsat af Finanstilsynet.
Stk. 8.
I en note
til årsregnskabet skal der gives oplysninger om hverv, som bestyrelsen har
godkendt, jf. §§ 24 i - 24 l og § 24 n. Oplysningerne, som skal
vedrøre samtlige hverv i det pågældende regnskabsår, skal omfatte en
angivelse
af hvervet samt navnet på den pågældende, som har påtaget sig dette.
§ 25 c.
Arbejdsmarkedets Tillægspensions årsregnskab skal revideres af mindst 2
revisorer, hvoraf mindst én revisor skal være statsautoriseret. De øvrige
revisorer skal enten være statsautoriserede eller registrerede.
Repræsentantskabet udnævner revisorerne for tre år ad gangen, men kan til
enhver tid trække udnævnelsen tilbage.
Stk. 2.
Ved
revisorskifte skal Arbejdsmarkedets Tillægspension og revisor give
Finanstilsynet en redegørelse, hvis skiftet skyldes særlige forhold.
Stk. 3.
Efter at
revisionen er afsluttet, skal revisorerne ved påtegning på regnskabet
bekræfte,
at de har revideret dette og det eventuelle koncernregnskab.
Stk. 4.
Revisorerne
skal til brug for bestyrelsen føre en revisionsprotokol, der forelægges på
ethvert bestyrelsesmøde. Enhver protokoltilførsel underskrives af samtlige
bestyrelsesmedlemmer.
Stk. 5.
Findes en
revisor åbenbart uegnet til sit hverv, kan beskæftigelsesministeren afskedige
den pågældende og i den afgåedes sted udpege en revisor, der fungerer, indtil
nyt valg kan foretages.
§ 25 d.
Revisorerne har altid ret til at deltage i bestyrelsesmøder under
behandlingen
af sager, der har betydning for revisionen eller for aflæggelsen af
regnskabet.
Stk. 2.
Revisorerne
har pligt til at deltage i bestyrelsens behandling af de pågældende sager,
såfremt det ønskes af blot ét bestyrelsesmedlem.
Stk. 3.
Revisorerne
har ret til at være til stede på repræsentantskabsmødet. De skal være til
stede, såfremt det begæres af bestyrelsen eller af et medlem af
repræsentantskabet.
Stk. 4.
Finanstilsynet kan udfærdige nærmere forskrifter om revisionens
gennemførelse.
Stk. 5.
Finanstilsynet kan pålægge revisionen at give oplysninger om Arbejdsmarkedets
Tillægspensions forhold.
Kapitel 8
Fondsanbringelse
§ 26.
Bestyrelsen og direktøren er forpligtet til at anbringe Arbejdsmarkedets
Tillægspension kapital på en hensigtsmæssig og for medlemmerne tjenlig måde,
således at der er betryggende sikkerhed for, at Arbejdsmarkedets
Tillægspension
til enhver tid kan opfylde sine forpligtelser. Ved midlernes anbringelse skal
der tiltræbes en opretholdelse af midlernes realværdi.
Stk. 2.
Arbejdsmarkedets Tillægspensions midler skal være anbragt i følgende
kategorier
af aktiver:
1)
obligationer eller
gældsbreve udstedt af eller garanteret af regeringer eller regionale
myndigheder i zone A, jf. bilag B,
2)
børsnoterede
obligationer udstedt af internationale organisationer, der som medlem har
mindst et af medlemslandene i Den Europæiske Union,
3)
realkreditobligationer
efter realkreditlovens § 1, stk. 5, samt andre obligationer udstedt
her i landet eller i lande omfattet af zone A, og som frembyder samme
sikkerhed,
4)
tilgodehavender,
eksklusive tilgodehavender, der er efterstillet andre kreditorer, hos
kreditinstitutter under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A, bortset
fra kreditinstitutter omfattet af nr. 3, samt lån garanteret af
kreditinstitutter eller forsikringsselskaber under offentligt tilsyn i lande
omfattet af zone A,
5)
grunde og bygninger,
hvis værdi er uafhængig af en særlig erhvervsudnyttelse,
6)
lån sikret ved
tinglyst panteret i grunde og bygninger som omfattet af nr. 5 for et beløb op
til 2/3 af den seneste offentlige ejendomsvurdering,
7)
andele og beviser i
investeringsinstitutter omfattet af Rådets direktiv 85/611/EØF, andele i
placeringsforeninger, pengemarkedsforeninger og
investeringsinstitutforeninger,
jf. § 1 og § 2, stk. 2, nr. 1-3, i lov om
investeringsforeninger
og specialforeninger,
8)
andre obligationer og
lån noteret på offentlig fondsbørs i lande omfattet af zone A,
9)
aktier og andre
kapitalandele noteret på offentlig fondsbørs i lande omfattet af zone A,
10)
grunde og bygninger,
der ikke er omfattet af nr. 5, samt lån sikret ved tinglyst panteret i grunde
og bygninger, der ikke er omfattet af nr. 6,
11)
kapitalandele og andre
værdipapirer, der er noteret på offentlig fondsbørs i lande uden for zone A,
fra udstedere, der er hjemmehørende i lande uden for zone A,
12)
unoterede
kapitalandele, herunder kapitalandele, der omsættes på en autoriseret
markedsplads, jf. § 40, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v.
eller
et andet reguleret marked, der er offentligt anerkendt, regelmæssigt
arbejdende
og åbent for offentligheden, samt andre udlån og værdipapirer, som ikke
omfattes af nr. 1-11.
Stk. 3.
Fondsmidlerne kan endvidere anvendes til lån til arbejdsgivere, der har
indbetalt bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension, dog ikke ud over 50
pct.
af det indbetalte bidrag og aldrig under 500,00 kr. Lånene ydes gennem banker
og sparekasser til den for disse institutter sædvanlige udlånsrente, og
pengeinstitutterne er ansvarlige over for Arbejdsmarkedets Tillægspension for
lånets tilbagebetaling.
Stk. 4.
Af
fondsmidlerne kan der endvidere foretages placering i et aktieselskab, som
Arbejdsmarkedets Tillægspension ejer fuldt ud, og som har til formål at
tilbyde
administrative ydelser bortset fra formueforvaltning til pensionskasser og
tilsvarende ordninger i livsforsikringsselskaber, der er omfattet af lov om
forsikringsvirksomhed. Selskabet kan endvidere tilbyde administrative ydelser
til pensionsordninger, myndigheder og andre udbydere af alderdomssikring,
efterløn og lignende, herunder til sammenslutninger af sådanne, med henblik
på
information i forhold til medlemmer, kunder m.v. Et eventuelt salg af ydelser
fra Arbejdsmarkedets Tillægspension til et sådant selskab skal ske efter
reglerne
i § 23, stk. 4.
Stk. 5.
Af
fondsmidlerne kan der endvidere foretages placering i et datterselskab
registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som Arbejdsmarkedets
Tillægspension ejer fuldt ud, og som har til formål at drive
fondsmæglervirksomhed.
Stk. 6.
Hvis
Arbejdsmarkedets Tillægspension i øvrigt har et datterselskab, hvis aktivitet
er begrænset til at foretage og forvalte investeringer omfattet af
stk. 2,
kan datterselskabets aktiver inden for værdien af kapitalandele i og
eventuelle
lån til datterselskabet behandles som aktiver efter stk. 2. Er
datterselskabet ikke helejet, indgår dets aktiver til en forholdsmæssig værdi
svarende til den ejede andel af egenkapitalen.
Stk. 7.
Arbejdsmarkedets Tillægspensions anbringelse af midler i en enkelt virksomhed
må ikke medføre, at Arbejdsmarkedets Tillægspension alene eller sammen med
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring eller sammen med datterselskaber, som
de ejer, kan udøve bestemmende indflydelse på virksomheden, medmindre andet
følger af stk. 14 eller 15.
Stk. 8.
Højst 70
pct. af Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver må udgøres af aktiver
omfattet
af stk. 2, nr. 7-12, eller stk. 4 og 5, jf. dog § 26 a,
stk. 7 og 9.
Stk. 9.
Højst 10
pct. af Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver må udgøres af aktiver
omfattet
af stk. 2, nr. 11.
Stk. 10.
Højst 2
pct. af Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver må udgøres af udlån omfattet
af stk. 2, nr. 12, og per debitor højst 1 pct.
Stk. 11.
Højst 20
pct. af Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver må udgøres af aktiver
omfattet
af stk. 2, nr. 12. Heraf må andre udlån og værdipapirer, som ikke
handles
på en autoriseret markedsplads eller et andet reguleret marked, der er
offentligt anerkendt, regelmæssigt arbejdende og åbent for offentligheden,
højst udgøre 10 pct. af Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver.
Stk. 12.
Finanstilsynet fastsætter nærmere bestemmelser om afgrænsningen af
værdipapirer, der omfattes af flere af de i stk. 2, nr. 1-12, nævnte
aktivgrupper.
Stk. 13.
Finanstilsynet kan dispensere fra dette kapitels bestemmelser.
Stk. 14.
Stk. 7 gælder dog ikke ved anbringelse af midler i datterselskaber, som
Arbejdsmarkedets Tillægspension ejer, og hvis midler anbringes efter de
regler,
der gælder for Arbejdsmarkedets Tillægspension selv, eller virksomhed efter
stk. 4
Stk. 15.
Arbejdsmarkedets Tillægspension kan for at sikre allerede foretagne
investeringer midlertidigt drive anden virksomhed eller medvirke ved
omstrukturering af erhvervsvirksomheder. Indberetning herom skal gives til
Finanstilsynet.
§ 26 a.
Der må ikke blandt Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver indgå elementer,
der repræsenterer en risiko på en enkelt virksomhed, hvis værdi sammenlagt
udgør mere end 2 pct. af Arbejdsmarkedets Tillægspensions samlede aktiver. I
de
tilfælde, hvor den pågældende virksomhed er hjemmehørende og børsnoteret i et
land omfattet af zone A, og virksomhedens egenkapital overstiger 250 mio.
kr.,
udgør den i 1. pkt. fastsatte grænse 3 pct.
Stk. 2.
Stk. 1
gælder tilsvarende i forhold til virksomheder, mellem hvilke der består en
sådan forbindelse, at de udgør en samlet risiko for Arbejdsmarkedets
Tillægspension.
Stk. 3.
For grunde
og bygninger omfattet af § 26, stk. 2, nr. 5, og lån omfattet af
§ 26, stk. 2, nr. 6, finder stk. 1 og 2 tilsvarende anvendelse
med den forskel, at grænsen udgør 5 pct.
Stk. 4.
Hvis
Arbejdsmarkedets Tillægspension har investeret i eller ydet lån til et
selskab,
hvis aktiviteter alene omfatter investeringer efter § 26, stk. 2,
nr.
5, finder den i stk. 3 anførte grænse anvendelse på Arbejdsmarkedets
Tillægspensions samlede engagement med selskabet.
Stk. 5.
For aktiver
omfattet af § 26, stk. 2, nr. 3, udgør den i stk. 1 fastsatte
grænse 40 pct.
Stk. 6.
For risici
på kreditinstitutter under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A
bortset
fra kreditinstitutter omfattet af § 26, stk. 2, nr. 3, og på
forsikringsselskaber under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A udgør
den i stk. 1 fastsatte grænse 10 pct. For aktiver, der ikke er omfattet
af
§ 26, stk. 2, nr. 4, må der højst foretages placeringer i
overensstemmelse med de grænser, der er fastsat i stk. 1.
Stk. 7.
For andele
og beviser i et enkelt investeringsinstitut som anført under § 26,
stk. 2, nr. 7, udgør den i stk. 1 fastsatte grænse 10 pct. Denne
begrænsning finder dog ikke anvendelse, når det pågældende
investeringsinstitut
efter sine vedtægter alene kan investere i aktiver omfattet af § 26,
stk. 2, nr. 1-3. I sådanne tilfælde kan investeringen tillige i forhold
til bestemmelsen i § 26, stk. 7, henføres til § 26,
stk. 2,
nr. 1-3.
Stk. 8.
Stk. 1
og 2 finder ikke anvendelse på aktiver omfattet af § 26, stk. 2,
nr.
1 og 2.
Stk. 9.
Stk. 1, 2 og 4 finder ikke anvendelse på investeringer i
datterselskaber,
der omfattes af § 26, stk. 4-6, samt på investeringer i selskaber,
hvis aktivitet efter deres vedtægter er begrænset til at foretage
investeringer
i aktiver omfattet af § 26, stk. 2, nr. 1-3. I sidstnævnte tilfælde
kan investeringen i forhold til bestemmelserne i § 26, stk. 7 og
10,
henføres til § 26, stk. 2, nr. 1-3.
Stk. 10.
Bestyrelsen fastsætter nærmere bestemmelser om Arbejdsmarkedets
Tillægspensions
valutakurs- og renterisikoeksponering.
Kapitel 9
Tilsyn
§ 27.
Finder Finanstilsynet, at kravene i kapitel 6 ikke er overholdt, afgiver
Finanstilsynet efter at have forhandlet med Arbejdsmarkedets Tillægspension
indberetning herom til beskæftigelsesministeren.
§ 27 a.
Finanstilsynet fører tilsyn med Arbejdsmarkedets Tillægspensions anbringelse
af
midlerne efter §§ 26 og 26 a.
Stk. 2.
Det
Finansielle Virksomhedsråd indgår i tilsynet efter stk. 1 inden for
rådets
kompetenceområde, jf. lov om finansiel virksomhed § 65, stk. 2.
Stk. 3.
Finanstilsynet kan give Arbejdsmarkedets Tillægspension påbud om inden en
fastsat frist at foretage de foranstaltninger, som Finanstilsynet skønner
nødvendige med henblik på, at anbringelsen af midlerne sker i
overensstemmelse
med §§ 26 og 26 a.
§ 27 b.
Finanstilsynet er berettiget til at afkræve Arbejdsmarkedets Tillægspension
enhver oplysning, som Finanstilsynet anser for fornøden. Finanstilsynet skal
til enhver tid have adgang til at gøre sig bekendt med institutionens bøger,
regnskaber og hele virksomhed.
§ 27 c.
Finanstilsynet afgiver til beskæftigelsesministeren en årlig beretning om
tilsynet med Arbejdsmarkedets Tillægspension og en særskilt beretning baseret
på en gennemgang af den ansvarshavende aktuars beretning om den aktuarmæssige
status i Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 24 b, stk. 3.
Arbejdsmarkedets Tillægspension underrettes om beretningens indhold.
§ 27 d.
Arbejdsmarkedets Tillægspension betaler afgift til Finanstilsynet. Afgiften
sættes efter kapitel 7 a i lov om finansiel virksomhed.
§ 27 e.
Afgørelser truffet af Finanstilsynet i henhold til denne lov kan indbringes
for
Økonomi- og Erhvervsministeriets Erhvervsankenævn senest 4 uger efter, at
afgørelsen
er meddelt Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Kapitel 10
Ankenævn
§ 28.
Arbejdsmarkedets Tillægspensions afgørelser i henhold til denne lov om
a)
medlemskab,
b)
bidrag, herunder om
beregning og opkrævning,
c)
pension eller
d)
beregning og
udbetaling af beløb efter § 17 a, stk. 2,
kan - bortset fra beslutninger trufne i henhold til
§ 15, stk. 1, og § 19, stk. 2 - indenfor en frist af 4
uger
fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt, indbringes for et ankenævn.
Stk. 2.
Ankenævnet
består af 5 medlemmer, der tillige med en suppleant for hvert medlem udnævnes
af beskæftigelsesministeren for en periode af 3 år. For tre medlemmers
vedkommende sker udnævnelsen efter indstilling af henholdsvis Højesterets
præsident, Sø- og Handelsrettens præsident og Arbejdsretten og for to
medlemmers vedkommende efter indstilling af henholdsvis
arbejdsgiverrepræsentanterne og lønmodtagerrepræsentanterne i
repræsentantskabet for Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 3.
Ankenævnet
fastsætter selv sin forretningsorden.
Kapitel 11
Forskellige bestemmelser
§ 29.
Krav på ydelser i medfør af denne lov kan ikke gøres til genstand for arrest,
eksekution eller anden retsforfølgning. Retshandler, der afsluttes af den
berettigede med hensyn til disse krav, er ugyldige.
§ 30.
Enhver, der beskæftiger en eller flere lønmodtagere, der er omfattet af denne
lov, skal foretage indberetning herom efter de nærmere regler, som
beskæftigelsesministeren måtte fastsætte efter indstilling af bestyrelsen for
Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 2.
Offentlige
myndigheder, forsikringsselskaber, der tegner arbejdsskadeforsikringer,
arbejdsløshedskasser samt arbejdsgivere, lønmodtagere og faglige
organisationer
skal på begæring overlade Arbejdsmarkedets Tillægspension og ankenævnet
enhver
oplysning, som er af betydning for afgørelsen af pensionsspørgsmål i henhold
til denne lov.
§ 31.
(Ophævet)
§ 32.
Med bøde eller hæfte straffes, hvis strengere straf ikke er forskyldt efter
anden lovgivning, den, der som medlem af bestyrelse eller repræsentantskab
eller som direktør, aktuar eller revisor for Arbejdsmarkedets Tillægspension
a)
undlader at opfylde
de pligter, der påhviler ham efter loven,
b)
giver urigtige eller
vildledende oplysninger til beskæftigelsesministeren, Finanstilsynet eller
andre offentlige myndigheder eller til ledelsen om forhold, der vedrører
Arbejdsmarkedets Tillægspension,
c)
gør sig skyldig i
grov eller oftere gentagen forsømmelse eller skødesløshed, der kan medføre
tab
for Arbejdsmarkedets Tillægspension eller medlemmerne.
Stk. 2.
De i
stk. 1 nævnte personer samt ansatte i Arbejdsmarkedets Tillægspension er
under ansvar efter borgerlig straffelov § 152, jf. § 152 e,
forpligtet til over for uvedkommende at hemmeligholde, hvad de gennem deres
virksomhed bliver vidende om.
§ 32 a.
Med bøde eller hæfte straffes, hvis ikke strengere straf er forskyldt efter
anden lovgivning, overtrædelse af § 24 c, stk. 1 og 3-5, §§ 24
d, 24 f og 24 g, § 24 h, stk. 1, §§ 24 i- 24 n og
§ 25
b, stk. 9.
§ 33.
Med bøde straffes
a)
den arbejdsgiver,
der undlader i rette tid at foretage indberetning som nævnt i § 30,
stk. 1, eller undlader rettidigt at indbetale det samlede bidrag for et
hos ham beskæftiget medlem af Arbejdsmarkedets Tillægspension,
b)
den, der undlader at
efterkomme en begæring fra Arbejdsmarkedets Tillægspension eller ankenævnet
om
oplysninger i medfør af § 30, stk. 2, eller som giver
Arbejdsmarkedets Tillægspension eller ankenævnet urigtige eller vildledende
oplysninger om forhold af betydning for afgørelser i henhold til loven.
Stk. 2.
Er
forholdet begået med forsæt til at unddrage Arbejdsmarkedets Tillægspension
bidrag, eller foreligger der i øvrigt særligt skærpende omstændigheder, kan
straffen stige til hæfte eller fængsel indtil 2 år.
Stk. 3.
Sagerne
behandles som politisager. Angår sigtelsen forhold af den i stk. 2
nævnte
art, finder de i lov om rettens pleje, kapitlerne 68, 69, 71 og 72 omhandlede
retsmidler anvendelse i samme omfang som i sager, som det efter de
almindelige
regler tilkommer statsadvokaten at forfølge.
§ 34.
I
forskrifter, der udfærdiges af beskæftigelsesministeren med hjemmel i loven,
kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i
forskrifterne.
§ 35.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter
reglerne
i straffelovens 5. kapitel.
§ 36.
Indsigelser mod størrelsen af de for et medlem konterede bidrag kan ikke
fremsættes, når der er forløbet 3 år efter modtagelsen af kontoudskrift fra
Arbejdsmarkedets Tillægspension vedrørende bidraget. I andre tilfælde kan
indsigelse ikke fremsættes, når der er forløbet 5 år fra det tidspunkt, hvor
et
eventuelt bidrag skulle have været indbetalt til Arbejdsmarkedets
Tillægspension.
Stk. 2.
Såfremt
tilkendt tillægspension ikke er hævet i et sammenhængende tidsrum af 3 år,
bortfalder den del af tillægspensionen, som har stået uhævet i mere end 3 år.
Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension kan dog fravige denne
bestemmelse i det enkelte tilfælde.
§ 37.
Ydelser i henhold til denne lov medtages ikke ved beregningen af de
indtægter,
der lægges til grund ved fastsættelsen af grundbeløbet for folkepension.
§ 38.
Denne lov gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
Danske
lønmodtagere, der ikke er hjemmehørende på Færøerne, og som er beskæftiget på
Færøerne for den danske stat eller for virksomheder og institutioner, der har
sæde eller styrelse i den øvrige del af riget, er omfattet af loven, for så
vidt de i øvrigt opfylder betingelser for medlemskab.
Stk. 3.
Lønmodtagere, der ikke er hjemmehørende i Grønland, og som beskæftiges i
Grønland
for den danske stat eller for danske virksomheder og institutioner, er
omfattet
af loven, for så vidt de i øvrigt opfylder dennes betingelser for medlemskab
af
Arbejdsmarkedets Tillægspension. Tilsvarende regler gælder for danske
lønmodtagere, der ikke er hjemmehørende i Grønland, og som beskæftiges for
udenlandske virksomheder og institutioner i Grønland.
Kapitel 12
Ikrafttræden
§ 39.
Der tilbageholdes i løn og svares arbejdsgiverbidrag af løn, der indtjenes
fra
og med begyndelsen af den lønningsuge, i hvilken den 1. april 1964 falder,
for
månedslønnede dog fra og med den 1. april 1964.
§ 40.
Personer, født i marts måned 1898, oppebærer tillægspension i
overensstemmelse
med reglerne i denne lov fra 1. april 1965 at regne, uanset bestemmelserne i
§ 5, stk. 1, og § 9, stk. 1, for så vidt de opfylder
betingelserne i § 8 for opnåelse af pensionsanciennitet.
§ 41.
Udbetaling af tillægspension begynder den 1. april 1965.
§ 42.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter høring af repræsentantskabet regler
for afgangsordenen for arbejdsgiver- og lønmodtagerrepræsentanterne.
§ 43.
(Overgangsbestemmelse, udeladt)
§ 44.
Denne lov træder i kraft straks.
Lov nr. 358 af 14. juni 1995 indeholder i § 2 følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af
beskæftigelsesministeren.
3)
Loven træder dog
tidligst i kraft den 1. januar 1996. Beskæftigelsesministeren fastsætter
endvidere hvilken periode for indbetalte ATP-bidrag, der første gang skal
danne
grundlag for det forhøjede kompensationsbeløb. For ATP-bidrag, der vedrører
tiden før lovens ikrafttræden, beregnes kompensationsbeløbet efter de hidtil
gældende regler.
Lov nr. 1057 af 20. december 1995 indeholder i § 10
følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 10
Loven træder i kraft den 1. januar 1997. Dog træder
§ 1, nr. 4, i kraft den 1. januar 1996.
Stk. 2.
De i
§ 2, nr. 1, § 3, nr. 1, og § 5, nr. 1, anførte bidrag udgør i
1997 150 pct. af det i § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension fastsatte bidrag.
Stk. 3.
De i
§ 4, nr. 1, § 8, nr. 1, og § 9, nr. 2, anførte bidrag udgør i
1997 50 pct. af det i § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension fastsatte bidrag.
Lov nr. 1071 af 20. december 1995 indeholder i § 37
følgende bestemmelse:
§ 37
Tidspunktet for lovens eller dele af lovens
ikrafttræden fastsættes af økonomi- og erhvervsministeren,
4)
for
så vidt angår § 42 efter drøftelse med skatteministeren.
Stk. 2.
---
Stk. 3.
---
Stk. 4.
---
Stk. 5.
---
Lov nr. 1197 af 27. december 1996 indeholder i § 2
følgende bestemmelser:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 1997.
Stk. 2.
Loven har
virkning for kompensationsbeløb, der vedrører beskæftigelse efter den 1.
januar
1988. For perioden 1. januar 1988
-
1. januar 1997 udbetales dog kun kompensationsbeløb, der samlet overstiger
100,00 kr. Det samlede kompensationsbeløb udbetales af Arbejdsmarkedets
Tillægspension.
Stk. 3.
Kompensationsbeløb, der vedrører perioden 1. januar 1988
-
1. januar 1997, forrentes fra den dato, hvor de skulle have været
udbetalt, hvis arbejdsgiveren havde været momsregistreret. Forrentningen sker
indtil den dag, beløbet kan hæves, med en årlig rente, der svarer til den til
enhver tid fastsatte officielle diskonto med et tillæg på 6 pct.
Lov nr. 475 af 10. juni 1997 som ændret ved § 5 i lov
nr. 414 af 26. juni 1998 og § 2 i lov nr. 1051 af 23. december 1998
indeholder i § 9 følgende bestemmelser:
§ 9
Loven træder i kraft den 1. januar 1998. - - -
§ 3, nr. 1-4, 7-12, 14 og 17, træder dog i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2.
Senest den
1. marts 1998 skal bestyrelsen have udarbejdet interne retningslinjer ifølge
-
- - § 24 c, stk. 2, og § 24 e, stk. 1, i lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension, som affattet ved denne lovs § 8, nr. 1.
Stk. 3.
Bestemmelserne i - - - § 24 d, stk. 3, 2. pkt., § 24 e,
stk. 2, § 24 f, § 24 i, stk. 3, 2. pkt., og § 25 b,
stk. 9, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, som affattet ved denne
lovs § 8, nr. 1 og 2, finder anvendelse på regnskabsår, der begynder den
1. januar 1998 eller senere.
Stk. 4.
Direktører,
vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt interne
revisions-
og vicerevisionschefer, der ved lovens ikrafttræden ejer eller driver en
virksomhed i strid med - - - § 24 h i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension, som affattet ved denne lovs § 8, nr. 1, kan uanset disse
bestemmelser fortsætte hermed.
Stk. 5.
- - -
Stk. 6.
- - -
Stk. 7.
Uanset
reglerne i denne lov kan direktører, vicedirektører, underdirektører og
dermed
ligestillede samt filialbestyrere i finansielle institutter omfattet af denne
lov varetage bestyrelseshverv i Danmarks Skibskreditfond, Dansk
Eksportfinansiering, Dansk Landbrugs Realkreditfond, Dansk
Udviklingsfinansiering A/S, Finansieringsinstituttet for Hoteller m.v.,
Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S, Foreningen Norden,
Landsbankernes Reallånefond, Totalkredit Realkreditfond, Grønlandsbanken A/S,
Kongeriget Danmarks Fiskeribank og Bornholms Erhvervsfond.
Stk. 8.
- - -
Stk. 9.
Engagementer og sikkerhedsstillelser, der den 1. januar 1998 lovligt var
indgået mellem den valgte revision eller en intern revisions- eller
vicerevisionschef eller ansatte i Arbejdsmarkedets Tillægspension eller
Lønmodtagernes Dyrtidsfond og de i §§ 1-5, 7 og 8 omhandlede institutter
og selskaber, kan fortsætte til den oprindeligt aftalte udløbsdato.
Stk. 10.
- - -
Stk. 11.
- - -
Stk. 12.
- - -
Lov nr. 803 af 24. oktober 1997 som ændret ved § 5 i
lov nr. 1081 af 29. december 1997 indeholder i § 15 følgende
bestemmelser:
§ 15
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende,
5)
§ 8
dog først den 1. juli 1998.
Stk. 2.
For
personer omfattet af bidragspligten efter lov om arbejdsmarkedsfonde
§ 7,
stk. 1, litra a og b samt litra c, jf. § 8, stk. 1, litra e,
og
§ 11, stk. 1, opkræves der midlertidig pensionsopsparing efter
§ 17 b, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, af løn, vederlag m.v., der udbetales
fra og med den 1. januar 1998, samt af løn, vederlag m.v., der udbetales før
den 1. januar 1998, i det omfang lønnen m.v. ved indeholdelse af foreløbig
skat
efter kildeskatteloven henregnes til en periode efter den 31. december 1997.
Stk. 3.
For
personer omfattet af bidragspligten efter lov om arbejdsmarkedsfonde
§ 7,
stk. 1, litra c, jf. § 8, stk. 1, litra e, og § 11,
stk. 8, og § 7, stk. 3, opkræves der midlertidig
pensionsopsparing efter § 17 b, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, for indkomståret
1998. For personer, hvis indkomstår 1998 er startet før den 1. november 1997,
udgør pensionsopsparingen dog kun 1/12 af den for indkomståret 1998 beregnede
pensionsopsparing for hver måned fra den 1. november 1997 at regne og indtil
indkomstårets udløb.
Stk. 4.
For
personer omfattet af denne lovs §§ 2-4 opkræves der midlertidig
pensionsopsparing efter § 17 b, stk. 4, i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, af ydelser fra
arbejdsløshedskasserne, der udbetales i perioden fra og med den 5. januar
1998
til og med den 31. december 1998.
Lov nr. 980 af 17. december 1997 indeholder i § 42
følgende bestemmelser:
§ 42
Loven træder i kraft den 1. juli 1998 - - -.
Stk. 2.
- - -
Stk. 3.
- - -
Stk. 4.
- - -
Stk. 5.
- - -
Lov nr. 424 af 26. juni 1998 indeholder i § 9 følgende
bestemmelse:
§ 9
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
6)
Stk. 2.
---
Stk. 3.
---
Stk. 4.
---
Lov nr. 468 af 1. juli 1998 indeholder i § 13 følgende
bestemmelser:
§ 13
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
7)
Dog
træder §§ 2-7 først i kraft den 1. januar 1999.
Stk. 2.
Loven har
virkning for opkrævning af særlig pensionsopsparing fra og med indkomståret
1999, jf. stk. 3 og 4. § 1, nr. 2-4, § 8 og § 11 har
virkning for opkrævning af midlertidig pensionsopsparing fra og med
indkomståret 1998. § 1, nr. 1, og § 12, nr. 1, har virkning for
indbetalinger til Arbejdsmarkedets Tillægspension foretaget efter den 31.
juli
1998.
Stk. 3.
For
personer omfattet af bidragspligten efter lov om arbejdsmarkedsfonde
§ 7,
stk. 1, litra a og b samt litra c, jf. § 8, stk. 1, litra e,
og
§ 11, stk. 1, opkræves der særlig pensionsopsparing efter § 17
f, stk. 1, og § 17 f, stk. 2, 1. pkt., i lov om
Arbejdsmarkedets
Tillægspension som affattet ved denne lovs § 1, nr. 6, af løn, vederlag
m.v., der udbetales fra og med den 1. januar 1999, samt af løn, vederlag
m.v.,
der udbetales før den 1. januar 1999, i det omfang lønnen m.v. ved
indeholdelse
af foreløbig skat efter kildeskatteloven henregnes til en periode efter den
31.
december 1998.
Stk. 4.
For
personer omfattet af bidragspligten efter lov om arbejdsmarkedsfonde
§ 7,
stk. 1, litra c, jf. § 8, stk. 1, litra e, og § 11,
stk. 8, og § 7, stk. 3, opkræves der særlig pensionsopsparing
efter § 17 f, stk. 1, og § 17 f, stk. 2, 2. pkt., i lov
om
Arbejdsmarkedets Tillægspension som affattet ved denne lovs § 1, nr. 6,
fra og med indkomståret 1999. For personer, hvis indkomstår 1999 er startet
før
den 1. august 1998, udgør pensionsopsparingen dog kun 1/12 af den for
indkomståret 1999 beregnede pensionsopsparing for hver måned fra den 1.
august
1998 at regne og indtil indkomstårets udløb.
Lov nr. 490 af 1. juli 1998 indeholder i § 6 og
§ 7 følgende bestemmelser:
§ 6
Loven træder i kraft den 1. august 1998 og har
regnskabsmæssig virkning fra og med regnskabsåret 1998.
§ 7
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. §§ 1,
2 og 5 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de
afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.
Lov nr. 1033 af 23. december 1998 indeholder i § 5
følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 5
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende
8)
og
har virkning fra den 1. januar 2000,---
Stk. 2.
---
Lov nr. 1055 af 23. december 1998 indeholder i § 5
følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 5
Loven træder i kraft den 1. januar 1999.
Lov nr. 278 af 12. maj 1999 indeholder i § 3 følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Loven træder i kraft den 1. juli 1999.
Lov nr. 288 af 12. maj 1999 indeholder i § 17 følgende
ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 17
Loven træder i kraft den 1. juli 1999, jf. dog
stk. 2-5.
Stk. 2.
§ 1,
nr. 20, --- træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
9)
Stk. 3.
---
Stk. 4.
---
Stk. 5.
---
Lov nr. 1077 af 29. december 1999 indeholder i § 2
følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 2
Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af
beskæftigelsesministeren.
10)
Stk. 2.
Nedsættelsen af kompensationsbeløbet sker første gang for det
kompensationsbeløb,
der udbetales på grundlag af indbetalte ATP-bidrag i perioden 23. februar -
22.
maj 2000.
Stk. 3.
I år 2000
nedsættes kompensationsbeløbet med en tredjedel af den årlige nedsættelse ved
hver af de 3 udbetalinger efter lovens virkningstidspunkt. I år 2001 og
følgende år nedsættes beløbet med en fjerdedel ved hver af de kvartårlige
udbetalinger.
Lov nr. 1082 af 29. december 1999 indeholder i § 3 og
§ 4 følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 3
Loven træder i kraft den 1. januar 2000. - - -
§ 4
Aftaler om puljejob, der er indgået mellem den ledige
og arbejdsformidlingen inden den 1. januar 2000, kan dog gennemføres efter de
hidtil gældende regler.
Lov nr. 1085 af 29. december 1999 indeholder i § 2
følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 2
Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af
beskæftigelsesministeren.
11)
Loven træder dog
tidligst i kraft den 1. januar 2000.
Stk. 2.
Nedsættelsen af kompensationsbeløbet sker første gang for det
kompensationsbeløb, der udbetales på grundlag af indbetalte ATP-bidrag i
perioden 23. februar - 22. maj 2000.
Stk. 3.
I år 2000
nedsættes kompensationsbeløbet med en tredjedel af den årlige nedsættelse ved
hver af de 3 udbetalinger efter lovens virkningstidspunkt. I år 2001 og
følgende år nedsættes beløbet med en fjerdedel ved hver af de kvartårlige
udbetalinger.
Lov nr. 335 af 17. maj 2000 indeholder i § 3 følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
12)
Stk. 2.
---
Lov nr. 390 af 30. maj 2000 indeholder i § 5 følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 5
Loven træder i kraft den 1. juni 2000.
Stk. 2.
---
Stk. 3.
---
Stk. 4.
---
Lov nr. 397 af 31. maj 2000 indeholder i § 3 følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Loven træder i kraft den 1. juli 2000.
Lov nr. 458 af 31. maj 2000 indeholder i § 6 følgende
ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 6
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
13)
Stk. 2.
§§ 1
og 2, § 3, nr. 1 og 2, og § 4 har virkning fra og med indkomståret
2001.---
Stk. 3.
---
Stk. 4.
---
Lov nr. 459 af 31. maj 2000 indeholder i § 9 følgende
ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 9
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
14)
Stk. 2.
§ 1,
§ 2, § 3, nr. 1 og 2, § 4, § 5 og § 6, nr. 1-3, har
virkning fra og med indkomståret 2001.
Stk. 3.
---
Stk. 4.
---
Stk. 5.
---
Lov nr. 1248 af 20. december 2000 indeholder i § 3
følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 3
Loven træder i kraft den 1. januar 2001.
Stk. 2.
§ 1,
nr. 1, har virkning for kompensationsbeløb, der vedrører beskæftigelse efter
den 1. januar 1988. For perioden 1. januar 1988 - 1. januar 2001 udbetales
dog
kun kompensationsbeløb, der samlet overstiger 100,00 kr. Det samlede
kompensationsbeløb udbetales af Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 3.
Kompensationsbeløb,
der vedrører perioden 1. januar 1988 - 1. januar 2001, forrentes fra den
dato,
hvor de skulle have været udbetalt, hvis arbejdsgiveren havde været
momsregistreret. Forrentningen sker indtil den dag, beløbet hæves, med en
årlig
rente, der svarer til den til enhver tid fastsatte officielle diskonto med et
tillæg på 6 pct.
Stk. 4.
Nedsættelsen af kompensationsbeløbet, jf. § 1, nr. 2, sker første gang
for
det kompensationsbeløb, der udbetales på grundlag af ATP-bidrag modtaget i
perioden 23. februar - 22. maj 2001.
Stk. 5.
For
indbetalte ATP-bidrag, der er modtaget i perioden 23. november 2000 - 22.
februar 2001, nedsættes kompensationsbeløbet til 480,00 kr. på årsbasis.
Lov nr. 1253 af 20. december 2000 indeholder i § 11
følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 11
Loven træder i kraft den 1. januar 2001.
Stk. 2.
De
hidtidige regler i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og i lov om en
arbejdsmarkedsfond om godtgørelse ved deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelse
finder fortsat anvendelse for godtgørelse omfattet af § 68, stk. 4,
i
lov nr. 399 af 31. maj 2000 om arbejdsmarkedsuddannelser.
Stk. 3.
---
Stk. 4.
---
Lov nr. 1329 af 20. december 2000 indeholder i § 6
følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 6
Loven træder i kraft den 1. januar 2001.
Lov nr. 284 af 25. april 2001 indeholder i § 8 følgende
ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 8
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2001, jf. dog stk. --,-- og 8.
Stk. 2.
---
Stk. 3.
---
Stk. 4.
---
Stk. 5.
---
Stk. 6.
---
Stk. 7.
---
Stk. 8.
§ 3,
nr. 2,
15)
træder i kraft den 1. januar 2003.
Lov nr. 332 af 16. maj 2001 indeholder i § 2 følgende
bestemmelser:
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2002. § 1, nr. 14, har dog virkning
fra
den 1. januar 2001.
Stk. 2.
Kun
samlivsperioder fra den 1. januar 2002 medregnes i samlivskravet på 2 år
efter
§ 14 b, stk. 2, som indsat ved § 1, nr. 12.
Stk. 3.
Kun
medlemskab og bidrag, der vedrører tiden fra den 1. januar 2002, medregnes i
karensperioderne på 2 år efter § 14 b, stk. 3, og § 14 e,
stk. 3, som indsat ved § 1, nr. 12.
Stk. 4.
Bidrag, der
vedrører tiden fra den 1. januar 2002, kan ikke danne baggrund for beregning
af
ydelser efter §§ 11 og 11 a.
Stk. 5.
Medlemmer,
der er fyldt 65 år den 1. januar 2002, er ikke omfattet af lovens § 1,
nr.
12 og 13.
Lov nr. 503 af 7. juni 2001 indeholder i § 6 følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 6
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2001, ---
Stk. 2.
---
Lov nr. 357 af 6. juni 2002 indeholder i § 6 følgende
bestemmelser:
§ 6
Stk. 1.
Loven
træder i kraft den 10. juni 2002, jf. dog stk. 2, og har virkning første gang
for godskrivning af indbetalte bidrag for indkomståret 2001.
Stk. 2.
§ 1, nr. 1
og §§ 2-5 træder i kraft den 1. januar 2003, jf. dog stk. 5. Indeståender på
den enkeltes konto i Den Midlertidige Pensionsopsparing, jf. det hidtil
gældende kapitel 5 b, overflyttes pr. 1. januar 2003 til den pågældendes
konto
i Den Særlige Pensionsopsparing. Sammenlægning af kontoen i Den Midlertidige
Pensionsopsparing og kontoen i Den Særlige Pensionsopsparing, jf. 1. pkt.,
anses uanset pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 1, ikke for at være en
disposition, der medfører, at den videreførte konto i Den Særlige
Pensionsopsparing ikke længere opfylder betingelser i
pensionsbeskatningslovens
kapitel 1. Eventuel regulering af beløb til Den Midlertidige
Pensionsopsparing
for indkomståret 1998 sker efter de hidtil gældende regler, jf.
lovbekendtgørelse nr. 5 af 4. januar 2001. Regulering efter 1. januar 2003
sker
på pågældendes konto i Den Særlige Penionsopsparing.
Stk. 3.
Eventuel
regulering af beløb til Den Særlige Pensionsopsparing for indkomstårene 1999
og
2000 sker efter de hidtil gældende regler, jf. lovbekendtgørelse nr. 5 af 4.
januar 2001.
Stk. 4.
Af de
beløb, der ikke har kunnet indgå i fordelingen, jf. den hidtil gældende § 17
g,
stk. 8, ved godskrivningen i 2001, tilbageholder Arbejdsmarkedets
Tillægspension indtil videre 30 mio. kr. til efterregulering m.v. af konti.
Det
resterende beløb fordeles mellem kontohaverne. Beskæftigelsesministeren
fastsætter nærmere regler om fordeling mellem kontohaverne såvel af dette
resterende beløb som til sin tid af det beløb, som har været reserveret til
regulering m.v.
Stk. 5.
Afgift af
engangsbeløb, der udbetales efter § 14 b, stk. 1, og § 14 e, stk. 1, i lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. pensionsbeskatningslovens § 29 B, nr. 2,
som affattet ved denne lovs § 4, nr. 1, har virkning for ydelser til
ægtefæller
og samlevere samt børneydelser, der udbetales ved dødsfald, der indtræffer
den 1.
januar 2004 eller senere.
Lov nr. 403 af 6. juni 2002 indeholder i § 8 følgende
ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 8
Stk. 1.
Loven
træder i kraft den 1. januar 2003, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2.
---
Stk. 3.
§ 4, nr. 1,
træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende
16)
og har virkning fra den 1. juli 2001.
Lov nr. 428 af 6. juni 2002 indeholder i § 19 følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 19
Stk. 1.
Loven
træder i kraft den 1. juli 2002, ---
Stk. 2.
---
Stk. 3.
---
Stk. 4.
---
Lov nr. 434 af 10. juni 2002 indeholder i § 5 følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 5
Loven træder i kraft den 1. september 2002.
Beskæftigelsesministeriet, den 20. august
2002
Claus Hjort Frederiksen
/E. Edelberg
Bilag A
Pensionsgrundlaget pr. 1. januar 2002
For hver 100 kr. bidrag, jf. § 8 b,
optjenes følgende pensionsret fra alder 67
fyldt alder
pensionsret v/67 år
fyldt alder
pensionsret v/67 år
16 år
18,30 kr.
42 år
12,17 kr.
17 år
18,02 kr.
43 år
11,96 kr.
18 år
17,75 kr.
44 år
11,76 kr.
19 år
17,48 kr.
45 år
11,56 kr.
20 år
17,21 kr.
46 år
11,35 kr.
21 år
16,95 kr.
47 år
11,15 kr.
22 år
16,69 kr.
48 år
10,95 kr.
23 år
16,43 kr.
49 år
10,75 kr.
24 år
16,18 kr.
50 år
10,55 kr.
25 år
15,93 kr.
51 år
10,35 kr.
26 år
15,69 kr.
52 år
10,15 kr.
27 år
15,44 kr.
53 år
9,95 kr.
28 år
15,21 kr.
54 år
9,75 kr.
29 år
14,97 kr.
55 år
9,54 kr.
30 år
14,74 kr.
56 år
9,34 kr.
31 år
14,51 kr.
57 år
9,13 kr.
32 år
14,29 kr.
58 år
8,93 kr.
33 år
14,06 kr.
59 år
8,72 kr.
34 år
13,84 kr.
60 år
8,51 kr.
35 år
13,63 kr.
61 år
8,29 kr.
36 år
13,41 kr.
62 år
8,07 kr.
37 år
13,20 kr.
63 år
7,84 kr.
38 år
12,99 kr.
64 år
7,61 kr.
39 år
12,78 kr.
65 år
7,38 kr.
40 år
12,58 kr.
66 år
7,14 kr.
41 år
12,37 kr.
67 år
7,15 kr.
Bemærk: Tariffen er baseret på en fælles dødelighed for
mænd og kvinder
i forholdet M:K = 50:50
Anvendt rentesats, jf. § 8 b, stk. 2, på 2 pct.
Bilag B
Følgende lande er omfattet af zone A: Medlemsstaterne i
EU/EØS og alle andre lande, der er fulde medlemmer af Organisationen for
Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) samt Saudi-Arabien.
Officielle noter
1)
Bestemmelsen træder i kraft 1. januar 2003, jf. § 8, stk. 8, i lov nr.
284
af 25. april 2001.
2)
Kapitel 5 b ophæves den 1. januar 2003, jf. § 6, stk. 2, i lov nr. 357 af 6.
juni 2002.
3)
Loven er trådt i kraft den 1. januar 1996, jf. bekendtgørelse nr. 878 af 13.
november 1995.
4)
Loven er trådt i kraft den 1. januar 1996, jf. bekendtgørelse nr. 1132 af 20.
december 1995.
5)
Loven er trådt i kraft den 26. oktober 1997.
6)
Loven er trådt i kraft den 28. juli 1998.
7)
Loven er trådt i kraft den 3. juli 1998.
8)
Loven er trådt i kraft den 29. december 1998.
9)
Lovens § 1, nr. 20, er trådt i kraft den 15. maj 1999.
10)
Loven er trådt i kraft den 15. maj 2000, jf. bekendtgørelse nr. 320 af 9. maj
2000.
11)
Loven er trådt i kraft den 15. maj 2000, jf. bekendtgørelse nr. 321 af 9. maj
2000.
12)
Loven er trådt i kraft den 19. maj 2000.
13)
Loven er trådt i kraft den 3. juni 2000.
14)
Loven er trådt i kraft den 3. juni 2000.
15)
Lovens § 3, nr. 2, omhandler ATP-lovens § 2 a, stk. 8.
16) § 4, nr. 1, som omhandler
ATP-lovens § 2 b, stk.
1, nr. 4, er trådt i kraft den 8. juni 2002.
Lignende dokumenter
- RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2021/1710 af 21. september 2021 om fastlæggelse af den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Specialudvalget vedrørende Koordinering af Sociale Sikringsordninger, som er nedsat ved handels- og samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland på den anden side, for så vidt angår vedtagelsen af en afgørelse om ændring af bilagene til protokollen om koordinering af sociale sikringsordninger UDKAST TIL AFGØRELSE nr. 1/2021 VEDTAGET AF SPECIALUDVALGET, SOM ER NEDSAT VED ARTIKEL 8, STK. 1, LITRA P), I HANDELS- OG SAMARBEJDSAFTALEN MELLEM DEN EUROPÆISKE UNION OG DET EUROPÆISKE ATOMENERGIFÆLLESSKAB PÅ DEN ENE SIDE OG DET FORENEDE KONGERIGE STORBRITANNIEN OG NORDIRLAND PÅ DEN ANDEN SIDE, den … om ændring af bilagene til protokollen om koordinering af sociale sikringsordninger EU-lovgivning · 21. september 2021
- Ændringsforslag til 2. behandling af Forslag til lov om indfødsrets meddelelse Retsinformation · 15. december 2020
- EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 988/2009 af 16. september 2009 om ændring af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger og fastlæggelse af indholdet i bilagene (Tekst af relevans for EØS og for Schweiz) EU-lovgivning · 16. september 2009
- Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik og lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse Retsinformation · 4. juni 2002
- 03-137.820 - Udstederrisiko skal ikke medtages i opgørelse (16. juni 2005) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 16. juni 2005
- arbejdsgivernet.dk (sag 1492) Klagenævnet for Domænenavne · 1. september 2008