Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension

Ikke gældende siden 2. september 2004 LBK nr 689 af 20/08/2002LovbekendtgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet30. august 2002

Gældende udgave: LBK nr 976 af 05/11/2026

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 38 afgørelser

Retsinformation 21, Landsskatteretten 14, Domsdatabasen 1, Det finansielle ankenævn 1, Klagenævn (Nævnenes Hus) 1

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension

Herved bekendtgøres lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension,

jf. lovbekendtgørelse nr. 5 af 4. januar 2001, med de ændringer, der følger

af

§ 3 i lov nr. 284 af 25. april 2001, lov nr. 332 af 16. maj 2001,

§ 2

i lov nr. 503 af 7. juni 2001, § 1 i lov nr. 357 af 6. juni 2002, § 4 i lov

nr.

403 af 6. juni 2002, § 12 i lov nr. 428 af 6. juni 2002 og § 2 i lov nr. 434

af

10. juni 2002.

Kapitel 1

Indledning

§ 1.

Med

det formål at udbetale lønmodtagere m.fl. tillægspension i overensstemmelse

med

denne lov oprettes Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Kapitel 2

Personkreds

§ 2.

Medlemmer af Arbejdsmarkedets Tillægspension er, jf. dog § 3,

a)

lønmodtagere i

alderen 16-66 år, jf. dog § 15, stk. 6, der er beskæftiget her i

landet, eller som udsendes til et andet land for den danske stat, danske

virksomheder og institutioner samt på danske skibe,

b)

personer, der

oppebærer rådighedsløn eller ventepenge i henhold til lov om tjenestemænd i

Læs alt

staten, folkeskolen og folkekirken eller i henhold til de kommunale

tjenestemandsregulativer eller reglementer,

c)

personer, der er

opsagt, og som oppebærer løn i en opsigelsesperiode.

Stk. 2.

Personer,

der som lønmodtagere i henhold til stk. 1 har været medlemmer af

tillægspensionsordningen sammenlagt i mindst 3 år, og som derudover har

betalt

bidrag svarende til 3 årsbidrag i henhold til § 4 a eller § 15,

stk. 1, kan efter eget ønske bevare deres medlemskab, selv om de måtte

overgå til selvstændig erhvervsvirksomhed. De nærmere regler herom fastsættes

af bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 3.

Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med de interesserede

arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer regler, der sikrer, at

persongrupper, der typisk har beskæftigelse hos flere arbejdsgivere inden for

en enkelt uge (løsarbejdere), omfattes af ordningen.

§ 2 a.

Medlemmer af en arbejdsløshedskasse omfattes af ordningen under

arbejdsløshed,

hvis de er berettiget til dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Endvidere omfattes ledige arbejdsløshedsforsikrede, som modtager godtgørelse

efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og

efteruddannelse, af ordningen.

Stk. 2.

Lønmodtagere omfattes af ordningen under arbejdsfravær, hvis de er berettiget

til dagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. Det samme gælder

ledige, som ville være omfattet af stk. 1, hvis det dagpengeberettigende

forhold ikke havde foreligget.

Stk. 3.

Lønmodtagere i beskæftigelse omfattes af ordningen under deltagelse i

uddannelse, der berettiger til godtgørelse efter lov om godtgørelse ved

deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, hvis de modtager løn

fra en arbejdsgiver, godtgørelse fra en arbejdsløshedskasse eller fra

arbejdsformidlingen eller modtager jobrotationsydelse fra

arbejdsformidlingen.

Stk. 4.

Personer,

der modtager ydelser i henhold til §§ 25, 36

,

52 og 74 d i lov om aktiv socialpolitik, omfattes af ordningen.

Stk. 5.

Personer,

der er medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som er over 25 år, og som

modtager

uddannelsesgodtgørelse efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, omfattes

af

ordningen.

Stk. 6.

Personer,

der er medlem af en arbejdsløshedskasse, og som modtager aktiveringsydelse i

henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, omfattes af ordningen.

Stk. 7.

Udlændinge,

der modtager hjælp efter § 27 eller § 29, stk. 2, i lov om

integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven), omfattes af

ordningen.

Stk. 8.

1)

Personer,

der modtager pension i henhold til § 16 i lov om social pension,

omfattes

af ordningen.

§ 2 b.

Følgende personer kan efter eget ønske betale bidrag til Arbejdsmarkedets

Tillægspension for perioder, hvor de modtager de nævnte ydelser:

1)

Personer, der er

medlem af en arbejdsløshedskasse, og som modtager overgangsydelse eller

efterløn efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

2)

personer, der

modtager fleksydelse efter lov om fleksydelse,

3)

personer, der i

medfør af §§ 74 m, 75 f, stk. 3, og 75 m, stk. 3, i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v., modtager efterløn eller overgangsydelse uden

at

være medlem af en dansk arbejdsløshedskasse, og

4)

personer, der er

omfattet af lov om delpension eller lov om social pension § 14, jf. § 13.

§ 2 c.

De nærmere regler om bidragspligt efter bestemmelserne i § 2 a og

§ 2

b fastsættes af beskæftigelsesministeren efter forhandling med

socialministeren

og efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension.

§ 3.

Beskæftigelsesministeren fastsætter efter samråd med bestyrelsen for

Arbejdsmarkedets Tillægspension regler om, hvorvidt følgende grupper skal

omfattes af loven:

a)

udenlandske

lønmodtagere, der er kortvarigt beskæftiget her i landet,

b)

udenlandske

lønmodtagere, der under længere tids beskæftigelse her i landet for

udenlandske

selskaber er dækket af en pensionsordning i deres hjemland,

c)

udenlandske

lønmodtagere beskæftiget på danske diplomatiske repræsentationer i udlandet

eller på danske skibe og

d)

danske lønmodtagere,

der af danske virksomheder er beskæftiget i udlandet og omfattet af en dér

gældende pensionsordning.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren kan fravige lovens bestemmelser om medlemskab af

Arbejdsmarkedets Tillægspension og om bidrag for så vidt angår statsborgere i

andre stater eller dele af disse og danske statsborgere, der opholder sig i

andre stater eller dele af disse, såfremt der med de pågældende stater er

opnået gensidig overenskomst angående disse personers adgang til

tillægspension.

§ 4.

(Ophævet)

Kapitel 2 a

Deling af medlemskredsen

§ 4 a.

I

kollektive overenskomster og aftaler, som en minister eller en kommunal

myndighed har indgået eller godkendt, og som er opsagt eller kan opsiges til

udløb senest med udgangen af 1987, kan det inden dette tidspunkt aftales, at

de

pr. 1. januar 1982 gældende bidragssatser ikke skal kunne forhøjes efter

bestemmelsen i § 15, stk. 1.

Stk. 2.

I

almindelige bestemmelser om løn- og arbejdsforhold, som en offentlig

myndighed

har fastsat eller godkendt i perioden fra 1. januar til 31. december 1987,

kan

det bestemmes, at de pr. 1. januar 1982 gældende bidragssatser ikke skal

kunne

forhøjes efter bestemmelsen i § 15, stk. 1.

Stk. 3.

Arbejdsgiveren betaler bidrag efter stk. 1 og 2 for alle lønmodtagere,

der

er omfattet af de nævnte overenskomster, aftaler eller almindelige

bestemmelser.

Stk. 4.

Årsbidraget

i henhold til stk. 1 og 2 for et fuldtidsbeskæftiget medlem udgør

1.166,40

kr.

Stk. 5.

Hvis der i

kollektive overenskomster og aftaler eller i almindelige bestemmelser om løn-

og arbejdsforhold er indgået aftale efter stk. 1 eller truffet

bestemmelse

efter stk. 2, kan det aftales eller bestemmes, at bidraget i stk. 4

forhøjes med de pr. 1. januar 1996 og senere i medfør af § 15,

stk. 1, fastsatte forhøjelser af årsbidraget.

Kapitel 3

Egenpension

§ 5.

Tillægspension i form af egenpension ydes efter dette kapitel fra det fyldte

67. år, jf. dog § 9, stk. 4 og 5.

§ 6.

Til

medlemmer, der er indtrådt i ordningen senest den 31. marts 1965, ydes årlig

tillægspension af den inden den 1. januar 1982 erhvervede anciennitet, dog

højst 173/4 år, jf. § 7, efter følgende skala:

Født i

Årlig pension pr. anciennitetsår

April

1898

600,00 kr.

-

1899

312,00 kr.

-

1900

216,00 kr.

-

1901

168,00 kr.

-

1902

139,20 kr.

-

1903

120,00 kr.

-

1904

111,43 kr.

-

1905

105,00 kr.

Oktober 1905 – april 1917

108,00 kr.

April

1918

109,71 kr.

-

1919

111,82 kr.

-

1920

113,74 kr.

-

1921

115,50 kr.

-

1922

117,12 kr.

-

1923

118,62 kr.

-

1924

120,00 kr.

-

1925

119,14 kr.

-

1926

118,34 kr.

-

1927

117,60 kr.

-

1928

116,90 kr.

-

1929

116,25 kr.

-

1930

115,64 kr.

-

1931

115,06 kr.

-

1932

114,51 kr.

-

1933

111,33 kr.

-

1934

108,32 kr.

-

1935

105,47 kr.

-

1936

102,77 kr.

-

1937 og senere

100,20 kr.

Stk. 2.

Til

medlemmer, der er indtrådt i ordningen den 1. april 1965 eller senere, ydes

tillægspension med 60,00 kr. om året for hvert års anciennitet, jf. § 7,

der er erhvervet i tiden før den 1. oktober 1972, og med 100,00 kr. om året

for

hvert års anciennitet, der er erhvervet i tiden fra den 1. oktober 1972 til

den

31. december 1981. Der kan i alt højst opnås anciennitet svarende til tiden

fra

indtrædelsen til 1. januar 1982.

§ 7.

For

tiden før den 1. januar 1982 svarer et års anciennitet til indbetaling i

årets

løb af bidrag, jf. § 15, for 11 måneder før det fyldte 60. år og 9

måneder

efter dette tidspunkt.

Stk. 2.

Bidragsindbetalinger i det enkelte år ud over de i stk. 1 nævnte

godskrives medlemmet i andre bidragsår i det omfang, det måtte være

nødvendigt

for at opnå anciennitet som angivet i stk. 1, eller for at opnå pension

som angivet i § 8, stk. 2. Eventuelle overskydende bidrag anses som

indbetalt i perioden fra den 1. juli 1992 indtil den 1. januar 2002.

Stk. 3.

Uger eller

måneder, for hvilke der i medfør af § 15 er betalt 2/3 eller 1/3 bidrag,

medregnes forholdsmæssigt.

§ 8.

Af

bidrag, der vedrører tiden fra den 1. januar 1982 til den 1. juli 1992, ydes

en

årlig pension på 100,00 kr. for hvert bidragsbeløb på 396,00 kr., der

indbetales før det fyldte 60. år, og 100,00 kr. for hvert bidragsbeløb på

324,00 kr., der indbetales efter dette tidspunkt.

Stk. 2.

I den i

stk. 1 nævnte periode kan der højst opnås en pension svarende til 11

måneders bidrag om året før det fyldte 60. år og 9 måneders bidrag om året

efter dette tidspunkt. Eventuelle overskydende bidrag godskrives efter

tilsvarende regler som i § 7, stk. 2.

§ 8 a.

Af bidrag, der vedrører tiden fra den 1. juli 1992 indtil den 1. januar 2002,

ydes en årlig pension på 100,00 kr. for hvert indbetalt bidragsbeløb på

396,00

kr.

§ 8 b.

Af bidrag, der vedrører tiden fra den 1. januar 2002, med fradrag af beløb

efter § 16, ydes pension som angivet i bilag A i overensstemmelse med

Arbejdsmarkedets Tillægspensions pensionsgrundlag, jf. § 18. Bestyrelsen

for Arbejdsmarkedets Tillægspension kan ændre pensionsbeløbene, for så vidt

angår fremtidige bidrag.

Stk. 2.

Pensionen

som nævnt i stk. 1 fastsættes på grundlag af en rentesats på 2 pct. p.a.

Efter indstilling af bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension kan

beskæftigelsesministeren efter forhandling med Finanstilsynet ændre satsen.

§ 9.

Tillægspension i form af egenpension ydes efter anmodning fra den 1. i

måneden

efter det fyldte 67. år, jf. dog stk. 4 og 5, og udbetales månedsvis

forud. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension kan dog bestemme, at

mindre pensionsbeløb med tillæg af bonuspension, jf. § 19, stk. 2,

udbetales enten for længere perioder ad gangen eller som kapitaliserede

engangsbeløb. Regler til bestemmelse af kapitaliseringsværdier fastsættes af

bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 18. Ved

kapitaliseringen anvendes samme forventede restlevetid for mænd og kvinder.

Stk. 2.

Den

beregnede årlige pension med tillæg af bonuspension afrundes til det nærmeste

med 12 delelige kronebeløb.

Stk. 3.

For tiden

inden anmodningen kan der højst ydes 6 måneders tillægspension.

Stk. 4.

Ønskes

tillægspensionen udbetalt fra et tidspunkt, der ligger efter det fyldte 67.

år,

forhøjes pensionen med en forhøjelsesprocent, for hver måned udbetalingen

udskydes, regnet fra det 67. år, dog ikke ud over det fyldte 70. år.

Forhøjelsen beregnes i forhold til den pension, medlemmet ville have været

berettiget til for den foregående måned. For pension optjent før 1. januar

2002

er forhøjelsesprocenten 0,8 pr. måned. For pension optjent fra 1. januar 2002

er forhøjelsesprocenten 0,6 pr. måned.

Stk. 5.

Til

personer, der er fyldt 60 år den 1. juli 1999 eller senere, kan

tillægspension

efter anmodning udbetales før det fyldte 67. år, dog ikke før det fyldte 65.

år. Ønskes tillægspensionen udbetalt fra et tidligere tidspunkt end det 67.

år,

nedsættes pensionen med en nedsættelsesprocent, for hver måned pensionen

ønskes

udbetalt før det 67. år. Nedsættelsen beregnes i forhold til den pension,

medlemmet ville have været berettiget til for den efterfølgende måned. For

pension

optjent før 1. januar 2002 er nedsættelsesprocenten 0,8 pr. måned. For

pension

optjent fra 1. januar 2002 er nedsættelsesprocenten 0,6 pr. måned.

Stk. 6.

Hvis

beskæftigelsesministeren ændrer rentesatsen, jf. § 8 b, stk. 2, kan

bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension ændre forhøjelses-

henholdsvis

nedsættelsesprocenten i stk. 4 og 5, for så vidt angår pension optjent

efter ændringen af rentesatsen.

§ 10.

Beskæftigelsesministeren kan efter indstilling fra bestyrelsen for

Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætte regler om beregning og udbetaling

af

tillægspension.

Kapitel 4

Ydelser ved dødsfald (ATP-bidrag vedrørende

tiden

før den 1. januar 2002)

Ægtefælleydelse

§ 11.

Til efterlevende ægtefæller efter medlemmer af tillægspensionsordningen, der

er

født den 1. juli 1925 eller senere, og som dør den 1. juli 1992 eller senere,

udbetales der ved dødsfaldet et engangsbeløb. Retten til engangsbeløbet

berøres

ikke af, at separation mellem ægtefællerne har fundet sted.

Stk. 2.

Beløbet

svarer til den kapitaliserede værdi af en pensionsydelse, der

beregningsmæssigt

forudsættes udbetalt til en med det afdøde medlem jævnaldrende person.

Pensionsydelsen forudsættes endvidere udbetalt livsvarigt fra dødsfaldet, dog

tidligst fra den pågældendes 67. år. Hvis afdøde havde udnyttet retten efter

§ 9, stk. 5, forudsættes pensionsydelsen udbetalt fra dødsfaldet.

Ved

kapitaliseringen anvendes samme forventede restlevetid for mænd og kvinder.

Stk. 3.

Pensionsydelsen, jf. stk. 2, udgør 35 pct. af den egenpension og

bonuspension,

som det pågældende medlem ved dødsfaldet har optjent ret til.

Stk. 4.

Engangsbeløb, der ikke er begæret udbetalt senest 5 år efter dødsfaldet,

tilfalder Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Børneydelse

§ 11 a.

Til børn efter medlemmer af tillægspensionsordningen, der er født den 1. juli

1925 eller senere, og som dør den 1. juli 1992 eller senere, udbetales der

ved

dødsfaldet et engangsbeløb.

Stk. 2.

Beløbet

udgør for hvert barn under 18 år én gang den pensionsret i form af

egenpension

og bonuspension fra det 67. år, eventuelt reguleret efter § 9,

stk. 4

eller 5, som medlemmet havde optjent ret til ved dødsfaldet.

Stk. 3.

Det i

stk. 2 nævnte beløb udbetales til værgen for det eller de berettigede

børn.

Stk. 4.

For

engangsbeløbet efter denne bestemmelse gælder det samme som nævnt i

§ 11,

stk. 4.

Overgangsydelse

§ 12.

Ud

over beløbet efter § 11 udbetales der til efterlevende ægtefæller efter

medlemmer af tillægspensionsordningen født i perioden 1. juli 1925 - 30. juni

1941, som dør den 1. juli 1992 eller senere, et engangsbeløb.

Stk. 2.

Beløbet

svarer til den kapitaliserede værdi af en pensionsydelse til den efterlevende

ægtefælle. Ved beregningen forudsættes pensionsydelsen udbetalt fra

dødsfaldet,

dog tidligst fra den efterlevendes 62. år. Ved kapitaliseringen anvendes

samme

forventede restlevetid for mænd og kvinder, jf. stk. 4.

Stk. 3.

Pensionsydelsen, jf. stk. 2, efter et medlem, der er født senest den 30.

juni 1931, udgør 15 pct. af den egenpension og bonuspension, som det

pågældende

medlem den 1. juli 1992 har optjent ret til. For medlemmer født i perioden 1.

juli 1931 - 30. juni 1941 aftrappes procenten jævnt, således at der for

medlemmer, der er født den 1. juli 1941 eller senere, ikke beregnes nogen

pensionsydelse.

Stk. 4.

Ved

kapitaliseringen medregnes fra den efterlevende ægtefælles 67. år, eller fra

det tidspunkt, hvor vedkommende har udnyttet retten efter § 9,

stk. 5, kun den del af pensionsydelsen efter stk. 3, der sammenlagt

med pensionsydelsen efter § 11, stk. 3, overstiger den

efterlevendes

eventuelle egenpension (inklusive bonuspension), jf. kapitel 3. Er den

efterlevende ved dødsfaldet ikke fyldt 67 år, medregnes ved beregningen af

egenpensionen bidrag vedrørende tiden indtil 1. januar 2002.

Stk. 5.

For

engangsbeløbet efter denne bestemmelse gælder det samme som nævnt i

§ 11,

stk. 4.

Kapitaliseret ægtefællepension m.v.

§ 13.

Til efterlevende ægtefæller efter medlemmer af tillægspensionsordningen, som

er

født senest den 30. juni 1925, og som dør den 1. juli 1992 eller senere,

udbetales der ved dødsfaldet et engangsbeløb, jf. stk. 3.

Stk. 2.

Til

efterlevende ægtefæller, som er født den 1. juli 1930 eller senere, efter

medlemmer, der er døde før den 1. juli 1992, udbetales der et engangsbeløb,

jf.

stk. 3.

Stk. 3.

Engangsbeløbene efter stk. 1 og 2 beregnes som den kapitaliserede værdi

af

en pensionsydelse til den efterlevende ægtefælle, der svarer til enten

halvdelen af afdødes egenpension og bonuspension eller halvdelen af den

egenpension og bonuspension, som afdøde ville være berettiget til at få

udbetalt

fra sit fyldte 67. år på grundlag af de indbetalte bidrag og

bonustilskrivning.

Stk. 4.

Ved

kapitaliseringen forudsættes pensionsydelsen udbetalt fra dødsfaldet, dog

tidligst fra den efterlevende ægtefælles 62. år, jf. stk. 5. Ved

kapitaliseringen anvendes samme forventede restlevetid for mænd og kvinder.

Stk. 5.

Ved

kapitaliseringen medregnes fra den efterlevende ægtefælles 67. år eller fra

det

tidspunkt, hvor vedkommende har udnyttet retten efter § 9, stk. 5,

dog kun den del af pensionsydelsen, jf. stk. 3, der overstiger

ægtefællens

egenpension (inklusive bonuspension, jf. kapitel 3). Er den efterlevende

ægtefælle ved dødsfaldet ikke fyldt 67 år, medregnes ved beregningen af

egenpensionen bidrag vedrørende tiden indtil 1. januar 2002.

Stk. 6.

Engangsbeløbene efter stk. 1 og 2 udbetales på betingelse af, at

ægteskabet har varet i 10 år, og at afdøde har opnået ret til fuld pension,

jf.

§§ 6, 7 og 8, for i alt 10 år.

Stk. 7.

For

engangsbeløb efter stk. 1, hvor dødsfaldet sker efter den 1. januar 2002

gælder det samme som nævnt i § 11, stk. 4.

Stk. 8.

Begæring om

engangsbeløb efter stk. 2 skal være indgivet senest ved den efterlevende

ægtefælles 67. år, men ikke tidligere end den 1. januar 2007.

§ 14.

Hvor retten til udbetaling af ægtefællepension og bonuspension er opnået før

den 1. juli 1992, ydes pensionen efter de hidtil gældende regler. Retten

bortfalder ved indgåelse af nyt ægteskab, men genindtræder efter anmodning,

hvis ægteskabet ophører.

Stk. 2.

Opfylder

den efterlevende ægtefælle samtidig betingelserne for at modtage

tillægspension

i form af egenpension i henhold til kapitel 3, har pågældende kun ret til den

største af pensionerne.

Stk. 3.

Ægtefællepensionen udbetales i øvrigt i overensstemmelse med reglerne i

§ 9, stk. 1 og 2.

§ 14 a.

Udbetaling af engangsbeløb efter §§ 11, 11 a, 12 og 13 sker efter

anmodning fra den berettigede.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren kan efter indstilling fra bestyrelsen for

Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætte regler for beregning og udbetaling

af

engangsbeløb efter §§ 11, 11 a, 12 og 13 samt beregning af egenpension

efter § 12, stk. 4, og § 13, stk. 5. Bestyrelsen

fastsætter

regler for bestemmelse af kapitaliseringsværdier, jf. § 18.

Kapitel 4 a

Ydelser ved dødsfald (ATP-bidrag vedrørende

tiden

fra den 1. januar 2002)

Ydelser til ægtefæller og samlevere

§ 14 b.

Til efterlevende ægtefæller eller samlevere efter medlemmer af

tillægspensionsordningen, udbetales der ved medlemmets død et engangsbeløb på

40.000 kr. Retten til engangsbeløbet for ægtefæller berøres ikke af, at

separation mellem ægtefællerne har fundet sted.

Stk. 2.

Som

samlevende anses personer, der har fælles bopæl og kan indgå ægteskab med

hinanden. For at opnå ret til en ydelse efter stk. 1 skal de samlevende

ved en skriftlig notering hos Arbejdsmarkedets Tillægspension have indsat

hinanden som modtager af denne ydelse. Samlivet, jf. 1. pkt., skal bestå på

tidspunktet for noteringen hos Arbejdsmarkedets Tillægspension. Det er

endvidere en betingelse, at samlivet har bestået i mindst 2 år forud for

dødsfaldet.

I tilfælde af samleverens institutionsophold skal kravet om fælles bopæl i 4.

pkt., have været opfyldt forud for opholdet.

Stk. 3.

Ydelse

efter stk. 1 kan udbetales til en efterlevende efter et medlem, der har

været medlem af tillægspensionsordningen i sammenlagt mindst 2 år, og som

derudover har betalt bidrag svarende til 2 årsbidrag i henhold til § 4 a

eller § 15, stk. 1.

Stk. 4.

Beløbet i

stk. 1 kan reguleres af bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 5.

Engangsbeløb efter denne bestemmelse, der ikke er begæret udbetalt senest 5

år

efter dødsfaldet, tilfalder Arbejdsmarkedets Tillægspension.

§ 14 c.

Ydelsen efter § 14 b, stk. 1, nedsættes med lige store beløb fra og

med det år, hvor medlemmet fylder 66 år, til og med det år, hvor medlemmet

fylder 69 år, således at retten til ydelsen helt bortfalder ved medlemmets

fyldte 70. år.

§ 14 d.

Ægtefæller efter medlemmer af tillægspensionsordningen, der har ret til et

beløb efter §§ 11 og 12 og samtidig har ret til et beløb efter § 14

b, har alene ret til at få udbetalt det højeste af disse beløb.

Børneydelse

§ 14 e.

Til børn efter medlemmer af tillægspensionsordningen udbetales der ved

dødsfald

et engangsbeløb. Beløbet udgør for hvert barn under 21 år 40.000 kr.

Stk. 2.

For børn

under 18 år udbetales beløbet til værgen for det eller de berettigede børn.

Stk. 3.

Ydelse

efter stk. 1 kan udbetales til børn efter medlemmer, der har været

medlemmer af tillægspensionsordningen i sammenlagt mindst 2 år, og som

derudover har betalt bidrag svarende til 2 årsbidrag i henhold til § 4 a

eller § 15, stk. 1.

Stk. 4.

Beløbet

efter stk. 1 kan reguleres af bestyrelsen for Arbejdsmarkedets

Tillægspension.

Stk. 5.

Engangsbeløb efter denne bestemmelse, der ikke er begæret udbetalt senest 5

år

efter dødsfaldet, tilfalder Arbejdsmarkedets Tillægspension.

§ 14 f.

Børn efter medlemmer af tillægspensionsordningen, der har ret til et beløb

efter § 11 a og samtidig har ret til et beløb efter § 14 e, har

alene

ret til at få udbetalt det højeste af disse beløb.

§ 14 g.

Udbetaling af engangsbeløb efter §§ 14 b og 14 e sker efter anmodning

fra

den berettigede.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren kan efter indstilling fra bestyrelsen for

Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætte regler for beregning og udbetaling

af

engangsbeløb efter §§ 14 b og 14 e.

Kapitel 5

Bidrag

§ 15.

Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætter størrelsen af

årsbidraget, som er det bidrag, der for beskæftigelse hos samme arbejdsgiver

årligt skal betales for et fuldtidsbeskæftiget medlem. Beslutning herom skal

godkendes af repræsentantskabet ved simpelt flertal, dog at såvel et flertal

af

arbejdsgiverrepræsentanter som et flertal af lønmodtagerrepræsentanter skal

stemme for beslutningen.

Stk. 2.

For

medlemmer, der ikke er fuldtidsbeskæftigede, betales der for beskæftigelse

hos

samme arbejdsgiver enten 2/3, 1/3 eller intet bidrag afhængigt af

beskæftigelsens omfang.

Stk. 3.

For at

sikre at medlemmer med samme beskæftigelsesgrad uanset beskæftigelsesform og

aflønningsperiode får indbetalt bidrag af samme størrelse, jf. dog § 4

a,

fastsætter beskæftigelsesministeren efter forhandling med finansministeren og

bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension regler for beregning af

bidrag

under beskæftigelse hos samme arbejdsgiver, herunder nærmere regler om

1)

årsbidragets opdeling

på lønperioder samt de timegrænser, der er afgørende for, hvornår der skal

betales fuldt, 2/3, 1/3 eller intet bidrag,

2)

beregning af det

timetal, der lægges til grund for bidragsbetalingen for medlemmer, hvis

arbejdstid ikke kendes, og

3)

bidragets størrelse

for persongrupper, der typisk har beskæftigelse hos flere arbejdsgivere

indenfor en enkelt uge.

Stk. 4.

Arbejdsgiveren betaler 2/3 af bidraget og medlemmet 1/3.

Stk. 5.

Medlemmer,

der bevarer deres medlemskab i medfør af § 2, stk. 2, betaler selv

det samlede bidrag efter stk. 1.

Stk. 6.

Bidragsbetaling for et medlem ophører ved dettes fyldte 67. år eller ved

pensionering inden dette tidspunkt, jf. § 9, stk. 5.

§ 16.

For alle bidragsbetalende medlemmer beregnes årligt et beløb, der fradrages

forlods i det enkelte medlems indbetalte pensionsbidrag før beregning af

pension efter § 8 b. Det beregnede beløb er sammensat af

1)

et beløb, der dækker

dødsfaldsydelsen efter § 14 b i det enkelte bidragsår, og

2)

et beløb, der sikrer

opretholdelse af dækningen efter § 14 b i de perioder, hvor der ikke

betales tilstrækkelige bidrag til dække det nævnte fradrag.

§ 17.

Arbejdsgiveren tilbageholder medlemmets del af bidraget ved lønudbetaling og

indbetaler det samlede bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension efter hvert

kvartals udløb.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren fastsætter efter indstilling fra bestyrelsen for

Arbejdsmarkedets Tillægspension de nærmere regler om betaling af bidrag,

herunder om frist for betalingen. Det kan ved disse regler bestemmes, at

Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med indbetaling samt

eftergive bidrag og renter.

Stk. 3.

Sker

indbetaling af bidrag ikke rettidigt, skal arbejdsgiveren betale renter af

bidraget med 1½ pct. for hver påbegyndt måned fra kvartalets udløb, jf.

stk. 1.

Stk. 4.

Arbejdsmarkedets Tillægspension har udpantningsret for bidrag og renter.

Stk. 5.

Krav, der

tilkommer Arbejdsmarkedets Tillægspension i medfør af dette kapitel, forældes

efter reglerne i lov nr. 274 af 22. december 1908 om forældelse af visse

fordringer.

Stk. 6.

Stk. 2-5 finder tilsvarende anvendelse på bidrag for medlemmer, der i

medfør af § 15, stk. 5, selv betaler det samlede bidrag.

Stk. 7.

Hvis der

ikke opnås dækning hos arbejdsgiveren for skyldige bidrag, eller disse

eftergives, tillægges der lønmodtageren pensionsret for det manglende bidrag.

Kapitel 5 a

Kompensation til arbejdsgiverne

§ 17 a.

Som kompensation for arbejdsgivernes bidrag til Arbejdsmarkedets

Tillægspension

ydes et beløb til arbejdsgivere, der er registreret efter

merværdiafgiftsloven

(momsloven) eller lov om afgift af lønsum m.v. Kravet om registrering gælder

ikke for udenlandske virksomheder og virksomheder på Færøerne og i Grønland.

Der ydes ikke kompensation til offentlige arbejdsgivere.

Stk. 2.

Beløbet

beregnes af Arbejdsmarkedets Tillægspension på grundlag af de samlede bidrag

til Arbejdsmarkedets Tillægspension, som er modtaget fra arbejdsgiveren i en

forudgående 3-måneders periode. Beløbet udgør 380,00 kr. om året, for hver

gang

arbejdsgiveren indbetaler et beløb, der svarer til årsbidrag efter § 15,

stk. 1. Beløb under 25,00 kr. udbetales ikke.

Stk. 3.

Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med bestyrelsen for

Arbejdsmarkedets Tillægspension nærmere regler om beregning og udbetaling af

beløb.

Stk. 4.

Arbejdsgiveren

betaler et bidrag til dækning af administrationsudgifter i forbindelse med

udbetaling af og modregning i kompensationsbeløbet. Bidraget finansieres

gennem

en modregning i kompensationsbeløbet efter stk. 2 forud for modregning i

henhold til anden lovgivning. Beskæftigelsesministeren fastsætter bidraget

efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension. Beløbet beregnes af

Arbejdsmarkedets Tillægspension på grundlag af de samlede bidrag til

Arbejdsmarkedets Tillægspension, som er modtaget fra arbejdsgiveren i de

3-måneders perioder, der gælder for beregning af kompensationsbeløbet, jf.

stk. 2. Beløbet udgør årligt det af beskæftigelsesministeren fastsatte

bidrag, for hver gang arbejdsgiveren indbetaler et beløb, der svarer til

årsbidraget efter § 15, stk. 1.

Stk. 5.

Beskæftigelsesministeren

fastsætter efter forhandling med bestyrelsen for Arbejdsmarkedets

Tillægspension nærmere regler om indbetaling af bidrag efter stk. 4.

Kapitel 5 b /NREF/SN502/2)/

Midlertidig pensionsopsparing

§ 17 b.

For 1998 opkræves der en midlertidig pensionsopsparing til Arbejdsmarkedets

Tillægspension på 1,0 pct. af bidragsgrundlaget efter § 8, stk. 1,

litra a, b, d og e, og § 10 i lov om en arbejdsmarkedsfond for

lønmodtagere m.fl. og selvstændigt erhvervsdrivende omfattet af

bidragspligten

efter § 7, stk. 1 og 3, i samme lov, medmindre pensionsopsparingen

opgøres til 345,00 kr. eller derunder. Lov om en arbejdsmarkedsfonds regler

om

opkrævning, angivelse og indbetaling, periodisering, indberetning, straf,

regulering m.v. finder tilsvarende anvendelse på pensionsopsparing efter 1.

pkt., jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

For

personer, der overfor den, der udbetaler eller godskriver A-indkomst, har

forevist et af vedkommende skattemyndighed udstedt frikort, jf.

kildeskattelovens § 48, stk. 6, undlades indeholdelse af

pensionsopsparing, i samme omfang som A-indkomst, der indgår i

bidragsgrundlaget for pensionsopsparing, i henhold til frikortet udbetales

eller godskrives uden indeholdelse af A-skat. Såfremt der i henhold til

frikortet skal ske indeholdelse af A-skat, skal den indeholdelsespligtige

foretage opgørelse og indeholdelse af pensionsopsparing efter reglerne i

stk. 1, 2. pkt.

Stk. 3.

Er der

foretaget udbetaling efter § 17 c, stk. 5, eller § 17 d,

stk. 1, og konstateres det ved en efterfølgende ændring af den

skattemæssige årsopgørelse for 1998 for kontohaveren, at der er opkrævet for

lidt eller for meget i pensionsopsparing, foretager de statslige told- og

skattemyndigheder alene opkrævning af restbeløb eller udbetaling af

overskydende beløb, såfremt kontoen i Arbejdsmarkedets Tillægspension er

blevet

reguleret i medfør af ansættelsesændringen, før der er foretaget udbetaling

efter § 17 c, stk. 5, eller § 17 d, stk. 1.

Stk. 4.

For

personer omfattet af § 2 a, opkræves der endvidere en midlertidig

pensionsopsparing på 1.300,00 kr. på årsbasis.

Stk. 5.

Opkrævede

beløb efter stk. 1 overføres af de statslige told- og skattemyndigheder

til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 6.

Opkrævede

beløb efter stk. 4 indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 7.

Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med skatteministeren fastsætte

nærmere regler til gennemførelse af reglerne i stk. 1-3 og 5.

§ 17 c.

Efter 1. november 1999 sker der en godskrivning på særskilte konti, jf. dog

stk. 5, 2. pkt., og § 17 d, stk. 3, af de enkelte bidragyderes

pensionsopsparing omfattet af § 17 b, stk. 1, på grundlag af

årsopgørelserne for 1998 samt af pensionsopsparing omfattet af § 17 b,

stk. 4, med de beløb, der er indbetalt til Arbejdsmarkedets

Tillægspension.

Stk. 2.

Arbejdsmarkedets Tillægspension skal forvalte de særskilte konti adskilt fra

fondens øvrige formue.

Stk. 3.

Der

aflægges særskilt regnskab for forvaltning og administration af de særskilte

konti. Administrationsomkostninger dækkes efter tilsvarende regler, som er

gældende for andre ordninger, der administreres af Arbejdsmarkedets

Tillægspension.

Stk. 4.

Årets

resultat tilskrives én gang årligt på de enkelte konti i forhold til deres

andel af den samlede formue, første gang for perioden indtil 31. december

1999.

Stk. 5.

Ved

dødsfald udbetales det på kontoen indestående beløb med tillæg til dødsboet.

Sker dødsfaldet i 1998, udbetales den opkrævede pensionsopsparing efter

§ 17 b, stk. 1, for indkomståret 1998 ved de statslige told- og

skattemyndigheders foranstaltning til dødsboet. Beskæftigelsesministeren kan

efter forhandling med skatteministeren fastsætte nærmere regler for

udbetaling

efter 2. pkt.

Stk. 6.

For

udbetalinger i løbet af et regnskabsår fastsætter bestyrelsen en forrentning

fra årets begyndelse til udbetalingstidspunktet.

§ 17 d.

Når kontohaveren fylder 65 år, udbetales det på kontoen indestående med

tillæg,

jf. dog stk. 3. For personer, der inden den 1. juli 1999 er fyldt 60 år,

udbetales det på kontoen indestående dog ved det fyldte 67. år.

Stk. 2.

Beløb, der

ikke har kunnet udbetales senest 5 år efter det i stk. 1 angivne

udbetalingstidspunkt, er forældede og tilfalder Arbejdsmarkedets

Tillægspension.

Stk. 3.

Opkrævet

pensionsopsparing for 1998 efter § 17 b, stk. 1, udbetales for

personer, der den 31. december 1999 er fyldt 67 år, ved de statslige told- og

skattemyndigheders foranstaltning på grundlag af den skattemæssige

årsopgørelse

for 1998.

§ 17 e.

For § 17 c og § 17 d finder reglerne i kapitlerne 7, 7 a, 8, 9 og

10

samt §§ 29, 32, 34, 35, 36, stk. 1, og 38 tilsvarende anvendelse.

Dog

skal aktiverne hørende til de særskilte konti efter § 17 c opgøres til

markedsværdi.

Kapitel 5 c

Den Særlige Pensionsopsparing

§ 17 f.

Der opkræves en særlig pensionsopsparing til Arbejdsmarkedets Tillægspension

på

1,0 pct. af bidragsgrundlaget efter § 8, stk. 1, litra a, b, d, e

og

g, og § 10 i lov om en arbejdsmarkedsfond for lønmodtagere m.fl. og

selvstændigt erhvervsdrivende omfattet af bidragspligten efter § 7,

stk. 1 og 2, i samme lov, jf. dog stk. 2 og 6. Lov om en

arbejdsmarkedsfonds regler om opkrævning, angivelse og indbetaling,

periodisering, indberetning, straf, regulering m.v. finder tilsvarende

anvendelse for pensionsopsparing efter 1. pkt., jf. dog stk. 2 og 6.

Stk. 2.

For

personer omfattet af bidragspligten efter lov om en arbejdsmarkedsfond

§ 7, stk. 1, litra a, jf. § 8, stk. 1, litra b, og

§ 11, stk. 1, § 7, stk. 1, litra b samt litra c, jf.

§ 8, stk. 1, litra e, og § 11, stk. 1, opkræves

pensionsopsparing efter stk. 1, 1. pkt., første gang af løn, vederlag

m.v., der ved indeholdelse af foreløbig skat efter kildeskatteloven henregnes

til en periode i det kalenderår, hvor personen fylder 17 år, og sidste gang

af

løn, vederlag m.v., der ved indeholdelse af foreløbig skat efter

kildeskatteloven henregnes til en periode i det kalenderår, hvor personen

fylder 64 år, for personer, der inden den 1. juli 1999 er fyldt 60 år, dog 66

år. For personer omfattet af bidragspligten efter lov om en

arbejdsmarkedsfond

§ 7, stk. 1, litra a, jf. § 8, stk. 1, litra b, og

§ 11, stk. 8, § 7, stk. 1, litra c, jf. § 8,

stk. 1, litra e, og § 11, stk. 8, § 7, stk. 1, litra

e, og § 7, stk. 2, opkræves pensionsopsparing første gang for det

indkomstår, hvor personen fylder 17 år, og for sidste gang for det

indkomstår,

hvor personen fylder 64 år, for personer, der inden den 1. juli 1999 er fyldt

60 år, dog 66 år.

Stk. 3.

For

personer omfattet af § 2 a

,

stk. 1-7,

opkræves der endvidere en særlig

pensionsopsparing på 1,0 pct. af de i bestemmelsen nævnte dagpenge,

godtgørelser m.v.

Stk. 4.

Opkrævede

beløb efter stk. 1 overføres af de statslige told- og skattemyndigheder

til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 5.

Opkrævede

beløb efter stk. 3 indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 6.

Er der foretaget

henholdsvis påbegyndt udbetaling efter § 17 h, stk. 4, eller § 17 i, stk. 1,

og

konstateres det ved en efterfølgende ændring af en skattemæssig årsopgørelse

for kontohaveren, at der er opkrævet for lidt eller for meget i

pensionsopsparing,

foretager de statslige told- og skattemyndigheder ikke opkrævning af

restbeløb

eller udbetaling af overskydende beløb. Tilsvarende indstilles inddrivelsen

af

ikke rettidigt indbetalt pensionsopsparing tillige med renter, såfremt der er

foretaget henholdsvis påbegyndt udbetaling efter § 17 h, stk. 4, eller § 17

i,

stk. 1.

Stk. 7.

Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med skatteministeren fastsætte

nærmere regler til gennemførelse af reglerne i stk. 1, 2, 4 og 6.

§ 17 g.

På grundlag af årsopgørelserne for et givet indkomstår sker der efter den 1.

november i året efter indkomståret en godskrivning på særskilte konti af de

enkelte bidragyderes opkrævede pensionsopsparing omfattet af § 17 f, stk. 1,

opgjort som den beregnede pensionsopsparing i henhold til årsopgørelsen

fratrukket bidragsyderens eventuelle restancer vedrørende ikke rettidigt

indbetalt pensionsopsparing for det givne indkomstår på

opgørelsestidspunktet.

Der sker endvidere godskrivning af betalte restancer vedrørende ikke

rettidigt

indbetalt pensionsopsparing. På samme tidspunkt som nævnt i 1. pkt. sker der

en

godskrivning på særskilte konti af de enkelte bidragsyderes pensionsopsparing

omfattet af § 17 f, stk. 3, med de beløb, der er indbetalt til

Arbejdsmarkedets

Tillægspension.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler for godskrivning på

særskilte konti efter stk. 1.

§ 17 h.

Arbejdsmarkedets Tillægspension skal forvalte de særskilte konti adskilt fra

fondens øvrige formue.

Stk. 2.

Der

aflægges særskilt regnskab for forvaltning og administration af de særskilte

konti. Administrationsomkostninger dækkes efter tilsvarende regler, som er

gældende for andre ordninger, der administreres af Arbejdsmarkedets

Tillægspension.

Stk. 3.

Årets

resultat tilskrives én gang årligt på de enkelte konti i forhold til deres

andel af den samlede formue, første gang for perioden indtil 31. december

2000.

Stk. 4.

Ved

dødsfald udbetales det på kontoen indestående beløb med tillæg til dødsboet.

Opkrævet pensionsopsparing efter § 17 f, stk. 1, vedrørende det år,

hvori dødsfaldet har fundet sted, udbetales ved de statslige told- og

skattemyndigheders foranstaltning til dødsboet. Opkrævet pensionsopsparing

efter § 17 f, stk. 3, vedrørende det år, hvori dødsfaldet har

fundet

sted, kan udbetales til dødsboet fra Arbejdsmarkedets Tillægspension på

grundlag af boets dokumentation af størrelsen af de opkrævede beløb.

Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med skatteministeren og efter

indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætte nærmere regler for

udbetalingen efter henholdsvis 2. og 3. pkt.

Stk. 5.

For

udbetalinger i løbet af et regnskabsår fastsætter bestyrelsen en forrentning

fra årets begyndelse til udbetalingstidspunktet.

§ 17 i.

Pensionsopsparing med tillæg udbetales månedsvis forud fra Arbejdsmarkedets

Tillægspension til kontohavere fra den 1. i måneden efter det fyldte 65. år,

i

det omfang der er sket godskrivning på kontoen efter § 17 g, jf. dog 4.

pkt. For personer, der inden den 1. juli 1999 er fyldt 60 år, påbegyndes

udbetaling dog ved det fyldte 67. år. Udbetaling sker over en periode på 10

år.

Det beløb, der udbetales i hvert af de 10 år, udgør et beløb svarende til

kontoens indestående ved kalenderårets begyndelse delt med det antal år,

hvori

der endnu ikke er foretaget udbetalinger. Beskæftigelsesministeren kan efter

indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætte

nærmere regler om udbetalingen, herunder at mindre beløb kan udbetales for

længere perioder ad gangen eller som engangsbeløb. Beskæftigelsesministeren

kan

endvidere efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets

Tillægspension

fastsætte regler for fremgangsmåden ved en kontos eventuelle deling mellem

ægtefællerne i forbindelse med skifte i anledning af separation eller

skilsmisse.

Stk. 2.

Personer,

der er berettiget til udbetaling af pensionsopsparing efter stk. 1, kan

udskyde

udbetaling eller påbegyndelse af udbetaling til et senere tidspunkt, dog ikke

ud over det fyldte 70. år.

Stk. 3.

Beløb, der

ikke har kunnet udbetales senest 5 år efter, at den sidste rate ville være

blevet udbetalt efter reglerne i stk. 1, er forældede og indgår i

fordelingen efter § 17 h, stk. 3.

§ 17 j.

Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med skatteministeren

nærmere regler for anvendelsen af § 17 g, herunder for godskrivning af

Den

Særlige Pensionsopsparing.

§ 17 k.

For §§ 17 g - 17 i finder reglerne i kapitlerne 7, 7 a, 8, 9 og 10 samt

§§ 29, 32, 34, 35, 36, stk. 1, og 38 tilsvarende anvendelse. Dog

skal

aktiverne hørende til de særskilte konti efter § 17 g opgøres til

markedsværdi.

Kapitel 5 d

Supplerende arbejdsmarkedspension for

førtidspensionister

§ 17 l.

Indbetalinger til den supplerende arbejdsmarkedspension for

førtidspensionister

godskrives på særskilte konti på grundlag af indberetning fra kommunerne, jf.

lov om social pension § 33 b. Arbejdsmarkedets Tillægspension kan forvalte

midlerne vedrørende den supplerende arbejdsmarkedspension sammen med midlerne

i

Den Særlige Pensionsopsparing.

Stk. 2.

Regnskab

for forvaltning og administration af de særskilte konti i den supplerende

arbejdsmarkedspension indgår i den samlede opgørelse vedrørende Den Særlige

Pensionsopsparing efter denne lovs kapitel 5 c. Årets resultat tilskrives én

gang årligt efter reglerne i § 17 h, stk. 3.

Stk. 3.

Bestyrelsen

kan fastsætte et særskilt administrationsgebyr i forbindelse med

indbetalinger

til den supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister.

Stk. 4.

For

udbetalinger i løbet af et regnskabsår gælder den forrentning fra årets

begyndelse til udbetalingstidspunktet, som bestyrelsen har fastsat efter § 17

h, stk. 5.

Stk. 5.

Ved

dødsfald før det fyldte 65. år, eller 67. år, hvis personen er født før den

1.

juli 1939, udbetales indeståendet på kontoen med tillæg til dødsboet.

Socialministeren fastsætter efter indstilling fra bestyrelsen for

Arbejdsmarkedets tillægspension nærmere regler for udbetaling af beløb til

boet, herunder beløb, der endnu ikke er godskrevet særskilte konti.

§ 17 m.

Når kontohaveren, der har indbetalt bidrag til den supplerende

arbejdsmarkedspension, fylder 65 år, eller 67 år, hvis personen er født før

den

1. juli 1939, anvendes indestående på kontoen med tillæg, jf. § 17 l, stk. 4.

til erhvervelse af pensionsret i Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 8 b.

Stk. 2.

Pensionsret

erhvervet efter stk. 1 medregnes ikke til opfyldelse af perioder og bidrag

efter § 14 b, stk. 3, og § 14 e, stk. 3.

Kapitel 6

Pensions- og hensættelsesgrundlag

§ 18.

Arbejdsmarkedets Tillægspension skal anmelde et pensionsgrundlag til

Finanstilsynet senest samtidig med, at grundlaget tages i anvendelse. Det

samme

gælder enhver efterfølgende ændring i grundlaget. Pensionsgrundlaget skal

indeholde angivelse af

1)

grundlaget for

beregning af egenpensionsoptjening, jf. kapitel 3,

2)

grundlaget for

beregning af ydelser ved dødsfald, jf. kapitel 4 og 4 a, og

3)

regler for fordeling

af det realiserede resultat til medlemmerne og andre berettigede.

Stk. 2.

Det

anmeldte pensionsgrundlag skal baseres på betryggende forudsætninger om

beregningselementerne, og det skal være rimeligt over for medlemmerne og

andre

berettigede.

Stk. 3.

Der skal

tilstræbes en langsigtet bonuspolitik, der sikrer pensionernes realværdi.

Stk. 4.

Finanstilsynet kan fastsætte nærmere bestemmelser om de i stk. 1-3

nævnte

forhold.

§ 19.

Arbejdsmarkedets Tillægspension skal anmelde et hensættelsesgrundlag til

Finanstilsynet senest samtidig med, at grundlaget tages i anvendelse. Det

samme

gælder enhver efterfølgende ændring i det nævnte grundlag.

Hensættelsesgrundlaget skal indeholde angivelse af beregningsgrundlaget til

opgørelse af pensionshensættelserne.

Stk. 2.

Hensættelsesgrundlaget skal fastsættes således, at hensættelserne må anses

for

tilstrækkelige til, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan opfylde sine

pensionsforpligtelser.

Stk. 3.

Finanstilsynet

kan fastsætte nærmere bestemmelser om de i stk. 1 og 2 nævnte forhold.

Kapitel 7

Administration

§ 20.

Arbejdsmarkedets Tillægspension ledes af et repræsentantskab, en bestyrelse

og

en direktør.

§ 21.

Repræsentantskabet består af 15 arbejdsgiverrepræsentanter og 15

lønmodtagerrepræsentanter samt en formand.

Stk. 2.

Arbejdsgiverrepræsentanterne udpeges således, jf. § 25:

8

efter indstilling af

Dansk Arbejdsgiverforening

2

efter indstilling af

Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger

1

efter indstilling af

finansministeren

1

efter indstilling af

Amtsrådsforeningen i Danmark

1

efter indstilling af

Kommunernes Landsforening

1

efter indstilling af

Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune i fællesskab

1

efter indstilling af

Finanssektorens Arbejdsgiverforening

Stk. 3.

Lønmodtagerrepræsentanterne udpeges således, jf. § 25:

10

efter indstilling af

Landsorganisationen i Danmark

3

efter indstilling af

Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd

1

efter indstilling

fra Ledernes Hovedorganisation

1

efter indstilling af

Akademikernes Centralorganisation

Stk. 4.

Repræsentantskabet udnævner selv sin formand, som ikke må have tilknytning

til

nogen arbejdsgiver- eller lønmodtagerorganisation.

Stk. 5.

Repræsentantskabets medlemmer udpeges for 3 år ad gangen, jf. dog § 42.

Finder udpegning sted i løbet af en periode, gælder den kun til periodens

udløb. Genudpegning kan finde sted.

§ 22.

Repræsentantskabet skal have forelagt til godkendelse det årlige regnskab og

behandle de sager, som bestyrelsen eller mindst 4 bestyrelsesmedlemmer måtte

ønske at forelægge for repræsentantskabet.

Stk. 2.

Repræsentantskabet afholder møde én gang årligt samt i øvrigt, når

bestyrelsen,

mindst 4 bestyrelsesmedlemmer eller 10 medlemmer af repræsentantskabet måtte

ønske det.

§ 23.

Bestyrelsen består af formanden for repræsentantskabet som formand og 12

andre

medlemmer, der vælges blandt repræsentantskabets medlemmer, og som udpeges

således, jf. § 25:

3

efter indstilling af

Dansk Arbejdsgiverforening

1

efter indstilling af

Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune

og

Frederiksberg Kommune i fællesskab

1

efter indstilling af

Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger

1

efter indstilling af

finansministeren

3

efter indstilling af

Landsorganisationen i Danmark

2

efter indstilling af

repræsentantskabets lønmodtagerrepræsentanter repræsenterende lønmodtagere

ansat i stat og kommuner

1

efter indstilling af

Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd og Ledernes

Hovedorganisation

i

fællesskab

Stk. 2.

Bestyrelsens medlemmer udpeges for tre år ad gangen. Finder udpegning sted i

løbet af en periode, gælder den kun til udløb af funktionsperioden i

repræsentantskabet. Genvalg kan finde sted.

Stk. 3.

Bestyrelsen

skal lede administrationen af Arbejdsmarkedets Tillægspension i

overensstemmelse med reglerne i denne lov og den godkendte forsikringsplan.

Stk. 4.

Bestyrelsen

kan tillade direktøren at sælge administrative ydelser til et datterselskab,

der er oprettet efter § 26, stk. 4. Salget skal ske efter

tilsvarende

regler, som gælder for indtægtsdækket virksomhed i statsinstitutioner under

finansloven. Denne virksomhed skal regnskabsmæssigt være adskilt fra

Arbejdsmarkedets Tillægspensions øvrige regnskab. Beskæftigelsesministeren

kan

fastsætte nærmere regler om vilkår og tilsyn.

Stk. 5.

Bestyrelsen

ansætter direktøren og andet ledende personale og fastsætter retningslinjer

for

deres arbejde, herunder også den løbende anbringelse af fondsmidler.

Generelle

forskrifter og vejledninger, der udsendes til medlemmerne og deres

arbejdsgivere, skal godkendes af bestyrelsen.

§ 24.

Direktøren forestår den daglige administration af Arbejdsmarkedets

Tillægspension under ansvar over for bestyrelsen.

§ 24 a.

Arbejdsmarkedets Tillægspension skal have ansat en af Finanstilsynet godkendt

ansvarshavende aktuar til udførelse af de nødvendige forsikringstekniske

funktioner, herunder beregninger og undersøgelser.

Stk. 2.

Nægter

Finanstilsynet at godkende en af Arbejdsmarkedets Tillægspension foreslået

aktuar, skal Finanstilsynet begrunde, hvorfor godkendelse nægtes. Søger

Arbejdsmarkedets Tillægspension Finanstilsynets godkendelse af en ny

ansvarshavende aktuar, skal anmodningen herom være ledsaget af en angivelse

af

årsagen til skiftet.

Stk. 3.

Finanstilsynet kan fastsætte nærmere bestemmelser om de i stk. 1 og 2

nævnte forhold.

§ 24 b.

Den ansvarshavende aktuar skal påse, at Arbejdsmarkedets Tillægspension

overholder det anmeldte pensions- og hensættelsesgrundlag, herunder at

pensions- og hensættelsesgrundlaget til enhver tid er i overensstemmelse med

de

i § 18, stk. 1 - 3 og § 19, stk. 1 og 2, nævnte krav. Den

ansvarshavende aktuar skal i denne forbindelse gennemgå det aktuarmæssige

indhold i Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiviteter og materiale i øvrigt.

Stk. 2.

Den

ansvarshavende aktuar skal omgående indberette enhver tilsidesættelse af de i

stk. 1, nævnte forhold til Finanstilsynet. Den ansvarshavende aktuar har

ret til af direktøren at forlange alle oplysninger, som er nødvendige for

udøvelsen af hvervet. Finanstilsynet kan kræve de oplysninger af den

ansvarshavende aktuar, som er nødvendige til bedømmelse af Arbejdsmarkedets

Tillægspensions økonomiske stilling.

Stk. 3.

Den

ansvarshavende aktuar skal årligt indsende en beretning til Finanstilsynet.

Denne beretning skal indeholde en aktuarmæssig opgørelse af status i

Arbejdsmarkedets Tillægspension i overensstemmelse med det anmeldte

hensættelsesgrundlag.

Stk. 4.

Finanstilsynet kan fastsætte nærmere bestemmelser om de i stk. 1-3

nævnte

forhold.

§ 24 c.

Direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede med ansvar

for fonds-, valuta- eller kreditfunktioner samt interne revisions- og

vicerevisionschefer i Arbejdsmarkedets Tillægspension må ikke for egen

regning

udføre eller deltage i spekulationsforretninger, jf. dog stk. 5. Det

samme

gælder for andre ledende medarbejdere med ansvar for fonds-, valuta- eller

kreditfunktioner.

Stk. 2.

Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om, hvilke formuedispositioner der

udgør spekulationsforretninger.

Stk. 3.

Bestyrelsen

skal for personer omfattet af stk. 1 udarbejde retningslinjer om

indberetning af formuedispositioner.

Stk. 4.

På baggrund

af de foretagne indberetninger skal den valgte revision i

revisionsprotokollatet vedrørende årsrapporten afgive erklæring om, hvorvidt

indberetningerne har givet anledning til bemærkninger, jf. stk. 3.

Stk. 5.

Spekulationsforretninger i stk. 1 omfatter ikke lån i euro til

finansiering af fast ejendom med registreret pant i ejendommen, såfremt

ejendommen ikke anvendes til erhvervsmæssige formål.

§ 24 d.

Arbejdsmarkedets Tillægspension må ikke indgå engagementer med

repræsentantskabs- og bestyrelsesmedlemmer, direktionen, ansatte i

tillægspensionsordningen, tillægspensionsordningens valgte revision eller de

interne revisions- og vicerevisionschefer.

Stk. 2.

Uden

bestyrelsens godkendelse, som skal indføres i bestyrelsens

forhandlingsprotokol, må Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke indgå

engagementer med samt modtage sikkerhedsstillelse fra selskaber, hvori den i

stk. 1 nævnte personkreds er direktører eller bestyrelsesmedlemmer.

Stk. 3.

De i

stk. 2 nævnte engagementer skal bevilges i henhold til Arbejdsmarkedets

Tillægspensions sædvanlige forretningsbetingelser og på markedsbaserede

vilkår.

Tillægspensionsordningens valgte revision skal i revisionsprotokollen

vedrørende årsregnskabet afgive erklæring om, hvorvidt kravene i 1. pkt. er

opfyldt.

Stk. 4.

Direktionen

og bestyrelsen skal i særlig grad overvåge forsvarligheden og forløbet af de

i

stk. 2 nævnte engagementer.

Stk. 5.

Reglerne i

stk. 2, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4 gælder også engagementer

med

selskaber, hvori personer, der er knyttet til direktøren ved ægteskab,

slægts-

eller svogerskab i ret op- eller nedstigende linje eller som søskende, er

direktører.

§ 24 e.

(Ophævet)

§ 24 f.

Den valgte revision skal én gang om året gennemgå tillægspensionsordningens

interne retningslinjer vedrørende indberetning efter § 24 c,

stk. 3,

og afgive erklæring i revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet om,

hvorvidt tillægspensionens forretningsgange på dette område er betryggende.

§ 24 g.

En direktør kan ikke bestride sit hverv i Arbejdsmarkedets Tillægspension,

såfremt den pågældende har anmeldt betalingsstandsning, er under

konkursbehandling, har indgivet begæring om gældssanering, eller der er

indledt

forhandling om tvangsakkord.

§ 24 h.

Direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt de

interne revisions- og vicerevisionschefer må ikke eje eller drive selvstændig

erhvervsvirksomhed eller som bestyrelsesmedlem, funktionær eller på anden

måde

deltage i ledelsen eller driften af anden erhvervsvirksomhed end

tillægspensionsordningen, jf. dog §§ 24 i - 24 n. De kan dog eje, drive

og

deltage i administrationen af fast ejendom. Endvidere kan direktører med

bestyrelsens tilladelse midlertidigt eje eller drive selvstændig

erhvervsvirksomhed, som de ejer ved tiltrædelsen af deres stilling i

tillægspensionsordningen eller senere arver, hvis en umiddelbar afhændelse af

erhvervsvirksomheden vil være forbundet med et økonomisk tab. Direktionen kan

give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed

ligestillede samt de interne revisions- og vicerevisionschefer.

Stk. 2.

Forbudet i

stk. 1 gælder ikke for hverv i foreninger, institutioner, råd, nævn og

lignende, der ikke har til formål at fremme deltagernes økonomiske interesser

gennem erhvervsdrift.

Stk. 3.

De interne

revisions- og vicerevisionschefer kan uanset stk. 1 være interne

revisions- og vicerevisionschefer i andre virksomheder inden for koncernen.

§ 24 i.

Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være bestyrelsesmedlem i et

datterselskab af tillægspensionsordningen. Direktionen kan give tilsvarende

tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede.

Stk. 2.

Samtlige

tilladelser givet af bestyrelsen i medfør af stk. 1 skal fremgå af

bestyrelsens forhandlingsprotokol.

Stk. 3.

Tillægspensionsordningens årsregnskab skal indeholde oplysning om de i

stk. 1 nævnte hverv, som bestyrelsen har godkendt, jf. § 25 b,

stk. 8. Endvidere skal den valgte revision gennemgå og afgive erklæring

i

revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet om, hvorvidt engagementer

indgået

med de selskaber, hvor hvervet bestrides, kan anses for ydet på

tillægspensionsordningens sædvanlige forretningsbetingelser og på

markedsbaserede

vilkår.

§ 24 j.

Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være bestyrelsesmedlem i et

pengeinstitut, et realkreditinstitut, et forsikringsselskab, et

fondsmæglerselskab eller en investerings- eller specialforening, der ikke

indgår i koncern med tillægspensionsordningen, jf. dog § 24 m.

Direktionen

kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed

ligestillede. Den pågældende må dog ikke varetage hvervet som

bestyrelsesformand.

Stk. 2.

Hvervet kan

kun bestrides, såfremt der ikke er personsammenfald for flertallet af

medlemmerne i bestyrelsen for det pågældende selskab og

tillægspensionsordningens bestyrelse.

Stk. 3.

§ 24

i, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.

§ 24 k.

Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være bestyrelsesmedlem i andre

erhvervsvirksomheder end de i §§ 24 i og 24 j nævnte institutter og

virksomheder. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører,

underdirektører og dermed ligestillede.

Stk. 2.

Hvervet kan

kun bestrides, såfremt tillægspensionsordningen eller datterselskaber heraf

ikke har eller indgår engagementer med de i stk. 1 nævnte

erhvervsvirksomheder eller virksomheder, der indgår i koncern med disse

erhvervsvirksomheder. Undtaget herfra er engagement i form af kapitalandele

og

engagement omfattet af § 26, stk. 3.

Stk. 3.

§ 24

i, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.

§ 24 l.

Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være bestyrelsesmedlem i de i

§ 7 i lov om værdipapirhandel m.v. nævnte selskaber, jf. dog § 24

m.

Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører,

underdirektører

og dermed ligestillede.

Stk. 2.

§ 24

i, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.

§ 24 m.

En direktør, vicedirektør, underdirektør eller en dermed ligestillet kan

højst

være medlem af 10 bestyrelser i de erhvervsvirksomheder, der er omfattet af

§§ 24 j - 24 l, heraf 5 bestyrelser i erhvervsvirksomheder, der er

børsnoterede eller har en egenkapital på over 50 mio. kr.

Stk. 2.

Begrænsningen i stk. 1 og § 24 j, stk. 1, 3. pkt., gælder ikke

for hverv i en investerings- eller specialforening, som Arbejdsmarkedets

Tillægspension alene eller sammen med forsikringsselskaber er medlem af, og

hvor kun disse er medlemmer.

§ 24 n.

Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være direktør i

tillægspensionsordningens

datterselskaber. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse for

vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede.

Stk. 2.

§ 24

i, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.

§ 25.

Repræsentantskabet og bestyrelsen bør så vidt muligt have en afbalanceret

sammensætning af mænd og kvinder.

Stk. 2.

Når der

skal indstilles medlemmer efter § 21, stk. 2 og 3, og § 23,

stk. 1, skal der indstilles både en mand og en kvinde. Hvis der skal

indstilles flere medlemmer, skal der indstilles lige mange mænd og kvinder.

Skal der indstilles et ulige antal, skal der indstilles én mere af det ene

køn

end af det andet. Organisationerne angiver i deres indstillinger, hvem de

foretrækker, og beskæftigelsesministeren skal følge denne indstilling,

medmindre

repræsentantskabet eller bestyrelsen derved ville få en kønsmæssigt skæv

sammensætning. I så fald er beskæftigelsesministeren berettiget til blandt de

indstillede at udpege andre, således at repræsentantskabet og bestyrelsen så

vidt muligt får en afbalanceret sammensætning af mænd og kvinder.

Beskæftigelsesministeren afgør, hvem af de indstillede der skal udpeges som

medlem af repræsentantskabet og bestyrelsen.

Stk. 3.

Foreligger

der særlige grunde, kan myndigheden eller organisationen fravige bestemmelsen

i

stk. 2. Myndigheden eller organisationen skal i så fald angive

begrundelsen herfor.

Kapitel 7 a

Årsregnskab og revision

§ 25 a.

For hvert regnskabsår udarbejder bestyrelse og direktør et årsregnskab

bestående af balance, resultatopgørelse, noter og femårsoversigt. Der

udarbejdes endvidere årsberetning. Disse dele udgør en helhed.

Stk. 2.

Årsregnskab

og årsberetning samt et eventuelt koncernregnskab underskrives af direktøren

og

bestyrelsen. Mener direktøren eller et bestyrelsesmedlem, at årsregnskabet

eller årsberetningen ikke bør godkendes, eller har vedkommende andre

indvendinger mod disse eller mod et eventuelt koncernregnskab, som

vedkommende

ønsker at gøre repræsentantskabet bekendt med, skal vedkommende gøre rede

herfor i sin påtegning.

Stk. 3.

Regnskabsåret

følger kalenderåret. Dette krav er tillige gældende for eventuelle

datterselskaber.

Stk. 4.

Senest 10

dage efter repræsentantskabets godkendelse af årsregnskabet i henhold til

§ 22, stk. 1, dog senest 6 måneder efter regnskabsårets udløb,

indsendes det reviderede og godkendte årsregnskab samt udskrift af

revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabets revision til

Beskæftigelsesministeriet og Finanstilsynet.

Stk. 5.

Opfylder

årsregnskabet ikke lovgivningens forskrifter, kan Finanstilsynet kræve

regnskabet

ændret og forelagt til fornyet behandling hos repræsentantskabet.

§ 25 b.

Årsregnskabet skal opstilles på en overskuelig måde i overensstemmelse med

denne lov og forskrifter i henhold til loven.

Stk. 2.

Årsregnskabet skal give et retvisende billede af Arbejdsmarkedets

Tillægspensions aktiver og passiver, den økonomiske stilling samt resultat.

Stk. 3.

Finanstilsynet fastsætter regler for udarbejdelse af årsregnskabet, herunder

regler om opgørelse og værdiansættelse af Arbejdsmarkedets Tillægspensions

aktiver.

Stk. 4.

Finanstilsynet kan fastsætte regler for udarbejdelse af koncernregnskab.

Stk. 5.

Finanstilsynet kan forlange årsregnskabsposterne samt yderligere

specifikationer hertil udfærdiget på særlige skemaer til brug ved bedømmelse

af

Arbejdsmarkedets Tillægspensions økonomiske stilling og udarbejdelsen af

tilsynets årlige beretning.

Stk. 6.

Finanstilsynet kan forlange de skemaer, der er nævnt under stk. 5,

suppleret med redegørelser om enkeltforhold underskrevet af Arbejdsmarkedets

Tillægspensions direktør, bestyrelse eller ansvarshavende aktuar.

Stk. 7.

De skemaer

og redegørelser, der er nævnt under stk. 5 og stk. 6, indsendes

efter

regler fastsat af Finanstilsynet.

Stk. 8.

I en note

til årsregnskabet skal der gives oplysninger om hverv, som bestyrelsen har

godkendt, jf. §§ 24 i - 24 l og § 24 n. Oplysningerne, som skal

vedrøre samtlige hverv i det pågældende regnskabsår, skal omfatte en

angivelse

af hvervet samt navnet på den pågældende, som har påtaget sig dette.

§ 25 c.

Arbejdsmarkedets Tillægspensions årsregnskab skal revideres af mindst 2

revisorer, hvoraf mindst én revisor skal være statsautoriseret. De øvrige

revisorer skal enten være statsautoriserede eller registrerede.

Repræsentantskabet udnævner revisorerne for tre år ad gangen, men kan til

enhver tid trække udnævnelsen tilbage.

Stk. 2.

Ved

revisorskifte skal Arbejdsmarkedets Tillægspension og revisor give

Finanstilsynet en redegørelse, hvis skiftet skyldes særlige forhold.

Stk. 3.

Efter at

revisionen er afsluttet, skal revisorerne ved påtegning på regnskabet

bekræfte,

at de har revideret dette og det eventuelle koncernregnskab.

Stk. 4.

Revisorerne

skal til brug for bestyrelsen føre en revisionsprotokol, der forelægges på

ethvert bestyrelsesmøde. Enhver protokoltilførsel underskrives af samtlige

bestyrelsesmedlemmer.

Stk. 5.

Findes en

revisor åbenbart uegnet til sit hverv, kan beskæftigelsesministeren afskedige

den pågældende og i den afgåedes sted udpege en revisor, der fungerer, indtil

nyt valg kan foretages.

§ 25 d.

Revisorerne har altid ret til at deltage i bestyrelsesmøder under

behandlingen

af sager, der har betydning for revisionen eller for aflæggelsen af

regnskabet.

Stk. 2.

Revisorerne

har pligt til at deltage i bestyrelsens behandling af de pågældende sager,

såfremt det ønskes af blot ét bestyrelsesmedlem.

Stk. 3.

Revisorerne

har ret til at være til stede på repræsentantskabsmødet. De skal være til

stede, såfremt det begæres af bestyrelsen eller af et medlem af

repræsentantskabet.

Stk. 4.

Finanstilsynet kan udfærdige nærmere forskrifter om revisionens

gennemførelse.

Stk. 5.

Finanstilsynet kan pålægge revisionen at give oplysninger om Arbejdsmarkedets

Tillægspensions forhold.

Kapitel 8

Fondsanbringelse

§ 26.

Bestyrelsen og direktøren er forpligtet til at anbringe Arbejdsmarkedets

Tillægspension kapital på en hensigtsmæssig og for medlemmerne tjenlig måde,

således at der er betryggende sikkerhed for, at Arbejdsmarkedets

Tillægspension

til enhver tid kan opfylde sine forpligtelser. Ved midlernes anbringelse skal

der tiltræbes en opretholdelse af midlernes realværdi.

Stk. 2.

Arbejdsmarkedets Tillægspensions midler skal være anbragt i følgende

kategorier

af aktiver:

1)

obligationer eller

gældsbreve udstedt af eller garanteret af regeringer eller regionale

myndigheder i zone A, jf. bilag B,

2)

børsnoterede

obligationer udstedt af internationale organisationer, der som medlem har

mindst et af medlemslandene i Den Europæiske Union,

3)

realkreditobligationer

efter realkreditlovens § 1, stk. 5, samt andre obligationer udstedt

her i landet eller i lande omfattet af zone A, og som frembyder samme

sikkerhed,

4)

tilgodehavender,

eksklusive tilgodehavender, der er efterstillet andre kreditorer, hos

kreditinstitutter under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A, bortset

fra kreditinstitutter omfattet af nr. 3, samt lån garanteret af

kreditinstitutter eller forsikringsselskaber under offentligt tilsyn i lande

omfattet af zone A,

5)

grunde og bygninger,

hvis værdi er uafhængig af en særlig erhvervsudnyttelse,

6)

lån sikret ved

tinglyst panteret i grunde og bygninger som omfattet af nr. 5 for et beløb op

til 2/3 af den seneste offentlige ejendomsvurdering,

7)

andele og beviser i

investeringsinstitutter omfattet af Rådets direktiv 85/611/EØF, andele i

placeringsforeninger, pengemarkedsforeninger og

investeringsinstitutforeninger,

jf. § 1 og § 2, stk. 2, nr. 1-3, i lov om

investeringsforeninger

og specialforeninger,

8)

andre obligationer og

lån noteret på offentlig fondsbørs i lande omfattet af zone A,

9)

aktier og andre

kapitalandele noteret på offentlig fondsbørs i lande omfattet af zone A,

10)

grunde og bygninger,

der ikke er omfattet af nr. 5, samt lån sikret ved tinglyst panteret i grunde

og bygninger, der ikke er omfattet af nr. 6,

11)

kapitalandele og andre

værdipapirer, der er noteret på offentlig fondsbørs i lande uden for zone A,

fra udstedere, der er hjemmehørende i lande uden for zone A,

12)

unoterede

kapitalandele, herunder kapitalandele, der omsættes på en autoriseret

markedsplads, jf. § 40, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v.

eller

et andet reguleret marked, der er offentligt anerkendt, regelmæssigt

arbejdende

og åbent for offentligheden, samt andre udlån og værdipapirer, som ikke

omfattes af nr. 1-11.

Stk. 3.

Fondsmidlerne kan endvidere anvendes til lån til arbejdsgivere, der har

indbetalt bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension, dog ikke ud over 50

pct.

af det indbetalte bidrag og aldrig under 500,00 kr. Lånene ydes gennem banker

og sparekasser til den for disse institutter sædvanlige udlånsrente, og

pengeinstitutterne er ansvarlige over for Arbejdsmarkedets Tillægspension for

lånets tilbagebetaling.

Stk. 4.

Af

fondsmidlerne kan der endvidere foretages placering i et aktieselskab, som

Arbejdsmarkedets Tillægspension ejer fuldt ud, og som har til formål at

tilbyde

administrative ydelser bortset fra formueforvaltning til pensionskasser og

tilsvarende ordninger i livsforsikringsselskaber, der er omfattet af lov om

forsikringsvirksomhed. Selskabet kan endvidere tilbyde administrative ydelser

til pensionsordninger, myndigheder og andre udbydere af alderdomssikring,

efterløn og lignende, herunder til sammenslutninger af sådanne, med henblik

på

information i forhold til medlemmer, kunder m.v. Et eventuelt salg af ydelser

fra Arbejdsmarkedets Tillægspension til et sådant selskab skal ske efter

reglerne

i § 23, stk. 4.

Stk. 5.

Af

fondsmidlerne kan der endvidere foretages placering i et datterselskab

registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som Arbejdsmarkedets

Tillægspension ejer fuldt ud, og som har til formål at drive

fondsmæglervirksomhed.

Stk. 6.

Hvis

Arbejdsmarkedets Tillægspension i øvrigt har et datterselskab, hvis aktivitet

er begrænset til at foretage og forvalte investeringer omfattet af

stk. 2,

kan datterselskabets aktiver inden for værdien af kapitalandele i og

eventuelle

lån til datterselskabet behandles som aktiver efter stk. 2. Er

datterselskabet ikke helejet, indgår dets aktiver til en forholdsmæssig værdi

svarende til den ejede andel af egenkapitalen.

Stk. 7.

Arbejdsmarkedets Tillægspensions anbringelse af midler i en enkelt virksomhed

må ikke medføre, at Arbejdsmarkedets Tillægspension alene eller sammen med

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring eller sammen med datterselskaber, som

de ejer, kan udøve bestemmende indflydelse på virksomheden, medmindre andet

følger af stk. 14 eller 15.

Stk. 8.

Højst 70

pct. af Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver må udgøres af aktiver

omfattet

af stk. 2, nr. 7-12, eller stk. 4 og 5, jf. dog § 26 a,

stk. 7 og 9.

Stk. 9.

Højst 10

pct. af Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver må udgøres af aktiver

omfattet

af stk. 2, nr. 11.

Stk. 10.

Højst 2

pct. af Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver må udgøres af udlån omfattet

af stk. 2, nr. 12, og per debitor højst 1 pct.

Stk. 11.

Højst 20

pct. af Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver må udgøres af aktiver

omfattet

af stk. 2, nr. 12. Heraf må andre udlån og værdipapirer, som ikke

handles

på en autoriseret markedsplads eller et andet reguleret marked, der er

offentligt anerkendt, regelmæssigt arbejdende og åbent for offentligheden,

højst udgøre 10 pct. af Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver.

Stk. 12.

Finanstilsynet fastsætter nærmere bestemmelser om afgrænsningen af

værdipapirer, der omfattes af flere af de i stk. 2, nr. 1-12, nævnte

aktivgrupper.

Stk. 13.

Finanstilsynet kan dispensere fra dette kapitels bestemmelser.

Stk. 14.

Stk. 7 gælder dog ikke ved anbringelse af midler i datterselskaber, som

Arbejdsmarkedets Tillægspension ejer, og hvis midler anbringes efter de

regler,

der gælder for Arbejdsmarkedets Tillægspension selv, eller virksomhed efter

stk. 4

Stk. 15.

Arbejdsmarkedets Tillægspension kan for at sikre allerede foretagne

investeringer midlertidigt drive anden virksomhed eller medvirke ved

omstrukturering af erhvervsvirksomheder. Indberetning herom skal gives til

Finanstilsynet.

§ 26 a.

Der må ikke blandt Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver indgå elementer,

der repræsenterer en risiko på en enkelt virksomhed, hvis værdi sammenlagt

udgør mere end 2 pct. af Arbejdsmarkedets Tillægspensions samlede aktiver. I

de

tilfælde, hvor den pågældende virksomhed er hjemmehørende og børsnoteret i et

land omfattet af zone A, og virksomhedens egenkapital overstiger 250 mio.

kr.,

udgør den i 1. pkt. fastsatte grænse 3 pct.

Stk. 2.

Stk. 1

gælder tilsvarende i forhold til virksomheder, mellem hvilke der består en

sådan forbindelse, at de udgør en samlet risiko for Arbejdsmarkedets

Tillægspension.

Stk. 3.

For grunde

og bygninger omfattet af § 26, stk. 2, nr. 5, og lån omfattet af

§ 26, stk. 2, nr. 6, finder stk. 1 og 2 tilsvarende anvendelse

med den forskel, at grænsen udgør 5 pct.

Stk. 4.

Hvis

Arbejdsmarkedets Tillægspension har investeret i eller ydet lån til et

selskab,

hvis aktiviteter alene omfatter investeringer efter § 26, stk. 2,

nr.

5, finder den i stk. 3 anførte grænse anvendelse på Arbejdsmarkedets

Tillægspensions samlede engagement med selskabet.

Stk. 5.

For aktiver

omfattet af § 26, stk. 2, nr. 3, udgør den i stk. 1 fastsatte

grænse 40 pct.

Stk. 6.

For risici

på kreditinstitutter under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A

bortset

fra kreditinstitutter omfattet af § 26, stk. 2, nr. 3, og på

forsikringsselskaber under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A udgør

den i stk. 1 fastsatte grænse 10 pct. For aktiver, der ikke er omfattet

af

§ 26, stk. 2, nr. 4, må der højst foretages placeringer i

overensstemmelse med de grænser, der er fastsat i stk. 1.

Stk. 7.

For andele

og beviser i et enkelt investeringsinstitut som anført under § 26,

stk. 2, nr. 7, udgør den i stk. 1 fastsatte grænse 10 pct. Denne

begrænsning finder dog ikke anvendelse, når det pågældende

investeringsinstitut

efter sine vedtægter alene kan investere i aktiver omfattet af § 26,

stk. 2, nr. 1-3. I sådanne tilfælde kan investeringen tillige i forhold

til bestemmelsen i § 26, stk. 7, henføres til § 26,

stk. 2,

nr. 1-3.

Stk. 8.

Stk. 1

og 2 finder ikke anvendelse på aktiver omfattet af § 26, stk. 2,

nr.

1 og 2.

Stk. 9.

Stk. 1, 2 og 4 finder ikke anvendelse på investeringer i

datterselskaber,

der omfattes af § 26, stk. 4-6, samt på investeringer i selskaber,

hvis aktivitet efter deres vedtægter er begrænset til at foretage

investeringer

i aktiver omfattet af § 26, stk. 2, nr. 1-3. I sidstnævnte tilfælde

kan investeringen i forhold til bestemmelserne i § 26, stk. 7 og

10,

henføres til § 26, stk. 2, nr. 1-3.

Stk. 10.

Bestyrelsen fastsætter nærmere bestemmelser om Arbejdsmarkedets

Tillægspensions

valutakurs- og renterisikoeksponering.

Kapitel 9

Tilsyn

§ 27.

Finder Finanstilsynet, at kravene i kapitel 6 ikke er overholdt, afgiver

Finanstilsynet efter at have forhandlet med Arbejdsmarkedets Tillægspension

indberetning herom til beskæftigelsesministeren.

§ 27 a.

Finanstilsynet fører tilsyn med Arbejdsmarkedets Tillægspensions anbringelse

af

midlerne efter §§ 26 og 26 a.

Stk. 2.

Det

Finansielle Virksomhedsråd indgår i tilsynet efter stk. 1 inden for

rådets

kompetenceområde, jf. lov om finansiel virksomhed § 65, stk. 2.

Stk. 3.

Finanstilsynet kan give Arbejdsmarkedets Tillægspension påbud om inden en

fastsat frist at foretage de foranstaltninger, som Finanstilsynet skønner

nødvendige med henblik på, at anbringelsen af midlerne sker i

overensstemmelse

med §§ 26 og 26 a.

§ 27 b.

Finanstilsynet er berettiget til at afkræve Arbejdsmarkedets Tillægspension

enhver oplysning, som Finanstilsynet anser for fornøden. Finanstilsynet skal

til enhver tid have adgang til at gøre sig bekendt med institutionens bøger,

regnskaber og hele virksomhed.

§ 27 c.

Finanstilsynet afgiver til beskæftigelsesministeren en årlig beretning om

tilsynet med Arbejdsmarkedets Tillægspension og en særskilt beretning baseret

på en gennemgang af den ansvarshavende aktuars beretning om den aktuarmæssige

status i Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 24 b, stk. 3.

Arbejdsmarkedets Tillægspension underrettes om beretningens indhold.

§ 27 d.

Arbejdsmarkedets Tillægspension betaler afgift til Finanstilsynet. Afgiften

sættes efter kapitel 7 a i lov om finansiel virksomhed.

§ 27 e.

Afgørelser truffet af Finanstilsynet i henhold til denne lov kan indbringes

for

Økonomi- og Erhvervsministeriets Erhvervsankenævn senest 4 uger efter, at

afgørelsen

er meddelt Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Kapitel 10

Ankenævn

§ 28.

Arbejdsmarkedets Tillægspensions afgørelser i henhold til denne lov om

a)

medlemskab,

b)

bidrag, herunder om

beregning og opkrævning,

c)

pension eller

d)

beregning og

udbetaling af beløb efter § 17 a, stk. 2,

kan - bortset fra beslutninger trufne i henhold til

§ 15, stk. 1, og § 19, stk. 2 - indenfor en frist af 4

uger

fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt, indbringes for et ankenævn.

Stk. 2.

Ankenævnet

består af 5 medlemmer, der tillige med en suppleant for hvert medlem udnævnes

af beskæftigelsesministeren for en periode af 3 år. For tre medlemmers

vedkommende sker udnævnelsen efter indstilling af henholdsvis Højesterets

præsident, Sø- og Handelsrettens præsident og Arbejdsretten og for to

medlemmers vedkommende efter indstilling af henholdsvis

arbejdsgiverrepræsentanterne og lønmodtagerrepræsentanterne i

repræsentantskabet for Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 3.

Ankenævnet

fastsætter selv sin forretningsorden.

Kapitel 11

Forskellige bestemmelser

§ 29.

Krav på ydelser i medfør af denne lov kan ikke gøres til genstand for arrest,

eksekution eller anden retsforfølgning. Retshandler, der afsluttes af den

berettigede med hensyn til disse krav, er ugyldige.

§ 30.

Enhver, der beskæftiger en eller flere lønmodtagere, der er omfattet af denne

lov, skal foretage indberetning herom efter de nærmere regler, som

beskæftigelsesministeren måtte fastsætte efter indstilling af bestyrelsen for

Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 2.

Offentlige

myndigheder, forsikringsselskaber, der tegner arbejdsskadeforsikringer,

arbejdsløshedskasser samt arbejdsgivere, lønmodtagere og faglige

organisationer

skal på begæring overlade Arbejdsmarkedets Tillægspension og ankenævnet

enhver

oplysning, som er af betydning for afgørelsen af pensionsspørgsmål i henhold

til denne lov.

§ 31.

(Ophævet)

§ 32.

Med bøde eller hæfte straffes, hvis strengere straf ikke er forskyldt efter

anden lovgivning, den, der som medlem af bestyrelse eller repræsentantskab

eller som direktør, aktuar eller revisor for Arbejdsmarkedets Tillægspension

a)

undlader at opfylde

de pligter, der påhviler ham efter loven,

b)

giver urigtige eller

vildledende oplysninger til beskæftigelsesministeren, Finanstilsynet eller

andre offentlige myndigheder eller til ledelsen om forhold, der vedrører

Arbejdsmarkedets Tillægspension,

c)

gør sig skyldig i

grov eller oftere gentagen forsømmelse eller skødesløshed, der kan medføre

tab

for Arbejdsmarkedets Tillægspension eller medlemmerne.

Stk. 2.

De i

stk. 1 nævnte personer samt ansatte i Arbejdsmarkedets Tillægspension er

under ansvar efter borgerlig straffelov § 152, jf. § 152 e,

forpligtet til over for uvedkommende at hemmeligholde, hvad de gennem deres

virksomhed bliver vidende om.

§ 32 a.

Med bøde eller hæfte straffes, hvis ikke strengere straf er forskyldt efter

anden lovgivning, overtrædelse af § 24 c, stk. 1 og 3-5, §§ 24

d, 24 f og 24 g, § 24 h, stk. 1, §§ 24 i- 24 n og

§ 25

b, stk. 9.

§ 33.

Med bøde straffes

a)

den arbejdsgiver,

der undlader i rette tid at foretage indberetning som nævnt i § 30,

stk. 1, eller undlader rettidigt at indbetale det samlede bidrag for et

hos ham beskæftiget medlem af Arbejdsmarkedets Tillægspension,

b)

den, der undlader at

efterkomme en begæring fra Arbejdsmarkedets Tillægspension eller ankenævnet

om

oplysninger i medfør af § 30, stk. 2, eller som giver

Arbejdsmarkedets Tillægspension eller ankenævnet urigtige eller vildledende

oplysninger om forhold af betydning for afgørelser i henhold til loven.

Stk. 2.

Er

forholdet begået med forsæt til at unddrage Arbejdsmarkedets Tillægspension

bidrag, eller foreligger der i øvrigt særligt skærpende omstændigheder, kan

straffen stige til hæfte eller fængsel indtil 2 år.

Stk. 3.

Sagerne

behandles som politisager. Angår sigtelsen forhold af den i stk. 2

nævnte

art, finder de i lov om rettens pleje, kapitlerne 68, 69, 71 og 72 omhandlede

retsmidler anvendelse i samme omfang som i sager, som det efter de

almindelige

regler tilkommer statsadvokaten at forfølge.

§ 34.

I

forskrifter, der udfærdiges af beskæftigelsesministeren med hjemmel i loven,

kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i

forskrifterne.

§ 35.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter

reglerne

i straffelovens 5. kapitel.

§ 36.

Indsigelser mod størrelsen af de for et medlem konterede bidrag kan ikke

fremsættes, når der er forløbet 3 år efter modtagelsen af kontoudskrift fra

Arbejdsmarkedets Tillægspension vedrørende bidraget. I andre tilfælde kan

indsigelse ikke fremsættes, når der er forløbet 5 år fra det tidspunkt, hvor

et

eventuelt bidrag skulle have været indbetalt til Arbejdsmarkedets

Tillægspension.

Stk. 2.

Såfremt

tilkendt tillægspension ikke er hævet i et sammenhængende tidsrum af 3 år,

bortfalder den del af tillægspensionen, som har stået uhævet i mere end 3 år.

Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension kan dog fravige denne

bestemmelse i det enkelte tilfælde.

§ 37.

Ydelser i henhold til denne lov medtages ikke ved beregningen af de

indtægter,

der lægges til grund ved fastsættelsen af grundbeløbet for folkepension.

§ 38.

Denne lov gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

Danske

lønmodtagere, der ikke er hjemmehørende på Færøerne, og som er beskæftiget på

Færøerne for den danske stat eller for virksomheder og institutioner, der har

sæde eller styrelse i den øvrige del af riget, er omfattet af loven, for så

vidt de i øvrigt opfylder betingelser for medlemskab.

Stk. 3.

Lønmodtagere, der ikke er hjemmehørende i Grønland, og som beskæftiges i

Grønland

for den danske stat eller for danske virksomheder og institutioner, er

omfattet

af loven, for så vidt de i øvrigt opfylder dennes betingelser for medlemskab

af

Arbejdsmarkedets Tillægspension. Tilsvarende regler gælder for danske

lønmodtagere, der ikke er hjemmehørende i Grønland, og som beskæftiges for

udenlandske virksomheder og institutioner i Grønland.

Kapitel 12

Ikrafttræden

§ 39.

Der tilbageholdes i løn og svares arbejdsgiverbidrag af løn, der indtjenes

fra

og med begyndelsen af den lønningsuge, i hvilken den 1. april 1964 falder,

for

månedslønnede dog fra og med den 1. april 1964.

§ 40.

Personer, født i marts måned 1898, oppebærer tillægspension i

overensstemmelse

med reglerne i denne lov fra 1. april 1965 at regne, uanset bestemmelserne i

§ 5, stk. 1, og § 9, stk. 1, for så vidt de opfylder

betingelserne i § 8 for opnåelse af pensionsanciennitet.

§ 41.

Udbetaling af tillægspension begynder den 1. april 1965.

§ 42.

Beskæftigelsesministeren fastsætter efter høring af repræsentantskabet regler

for afgangsordenen for arbejdsgiver- og lønmodtagerrepræsentanterne.

§ 43.

(Overgangsbestemmelse, udeladt)

§ 44.

Denne lov træder i kraft straks.

Lov nr. 358 af 14. juni 1995 indeholder i § 2 følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af

beskæftigelsesministeren.

3)

Loven træder dog

tidligst i kraft den 1. januar 1996. Beskæftigelsesministeren fastsætter

endvidere hvilken periode for indbetalte ATP-bidrag, der første gang skal

danne

grundlag for det forhøjede kompensationsbeløb. For ATP-bidrag, der vedrører

tiden før lovens ikrafttræden, beregnes kompensationsbeløbet efter de hidtil

gældende regler.

Lov nr. 1057 af 20. december 1995 indeholder i § 10

følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 10

Loven træder i kraft den 1. januar 1997. Dog træder

§ 1, nr. 4, i kraft den 1. januar 1996.

Stk. 2.

De i

§ 2, nr. 1, § 3, nr. 1, og § 5, nr. 1, anførte bidrag udgør i

1997 150 pct. af det i § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets

Tillægspension fastsatte bidrag.

Stk. 3.

De i

§ 4, nr. 1, § 8, nr. 1, og § 9, nr. 2, anførte bidrag udgør i

1997 50 pct. af det i § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets

Tillægspension fastsatte bidrag.

Lov nr. 1071 af 20. december 1995 indeholder i § 37

følgende bestemmelse:

§ 37

Tidspunktet for lovens eller dele af lovens

ikrafttræden fastsættes af økonomi- og erhvervsministeren,

4)

for

så vidt angår § 42 efter drøftelse med skatteministeren.

Stk. 2.

---

Stk. 3.

---

Stk. 4.

---

Stk. 5.

---

Lov nr. 1197 af 27. december 1996 indeholder i § 2

følgende bestemmelser:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1997.

Stk. 2.

Loven har

virkning for kompensationsbeløb, der vedrører beskæftigelse efter den 1.

januar

1988. For perioden 1. januar 1988

-

1. januar 1997 udbetales dog kun kompensationsbeløb, der samlet overstiger

100,00 kr. Det samlede kompensationsbeløb udbetales af Arbejdsmarkedets

Tillægspension.

Stk. 3.

Kompensationsbeløb, der vedrører perioden 1. januar 1988

-

1. januar 1997, forrentes fra den dato, hvor de skulle have været

udbetalt, hvis arbejdsgiveren havde været momsregistreret. Forrentningen sker

indtil den dag, beløbet kan hæves, med en årlig rente, der svarer til den til

enhver tid fastsatte officielle diskonto med et tillæg på 6 pct.

Lov nr. 475 af 10. juni 1997 som ændret ved § 5 i lov

nr. 414 af 26. juni 1998 og § 2 i lov nr. 1051 af 23. december 1998

indeholder i § 9 følgende bestemmelser:

§ 9

Loven træder i kraft den 1. januar 1998. - - -

§ 3, nr. 1-4, 7-12, 14 og 17, træder dog i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2.

Senest den

1. marts 1998 skal bestyrelsen have udarbejdet interne retningslinjer ifølge

-

- - § 24 c, stk. 2, og § 24 e, stk. 1, i lov om

Arbejdsmarkedets Tillægspension, som affattet ved denne lovs § 8, nr. 1.

Stk. 3.

Bestemmelserne i - - - § 24 d, stk. 3, 2. pkt., § 24 e,

stk. 2, § 24 f, § 24 i, stk. 3, 2. pkt., og § 25 b,

stk. 9, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, som affattet ved denne

lovs § 8, nr. 1 og 2, finder anvendelse på regnskabsår, der begynder den

1. januar 1998 eller senere.

Stk. 4.

Direktører,

vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt interne

revisions-

og vicerevisionschefer, der ved lovens ikrafttræden ejer eller driver en

virksomhed i strid med - - - § 24 h i lov om Arbejdsmarkedets

Tillægspension, som affattet ved denne lovs § 8, nr. 1, kan uanset disse

bestemmelser fortsætte hermed.

Stk. 5.

- - -

Stk. 6.

- - -

Stk. 7.

Uanset

reglerne i denne lov kan direktører, vicedirektører, underdirektører og

dermed

ligestillede samt filialbestyrere i finansielle institutter omfattet af denne

lov varetage bestyrelseshverv i Danmarks Skibskreditfond, Dansk

Eksportfinansiering, Dansk Landbrugs Realkreditfond, Dansk

Udviklingsfinansiering A/S, Finansieringsinstituttet for Hoteller m.v.,

Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S, Foreningen Norden,

Landsbankernes Reallånefond, Totalkredit Realkreditfond, Grønlandsbanken A/S,

Kongeriget Danmarks Fiskeribank og Bornholms Erhvervsfond.

Stk. 8.

- - -

Stk. 9.

Engagementer og sikkerhedsstillelser, der den 1. januar 1998 lovligt var

indgået mellem den valgte revision eller en intern revisions- eller

vicerevisionschef eller ansatte i Arbejdsmarkedets Tillægspension eller

Lønmodtagernes Dyrtidsfond og de i §§ 1-5, 7 og 8 omhandlede institutter

og selskaber, kan fortsætte til den oprindeligt aftalte udløbsdato.

Stk. 10.

- - -

Stk. 11.

- - -

Stk. 12.

- - -

Lov nr. 803 af 24. oktober 1997 som ændret ved § 5 i

lov nr. 1081 af 29. december 1997 indeholder i § 15 følgende

bestemmelser:

§ 15

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende,

5)

§ 8

dog først den 1. juli 1998.

Stk. 2.

For

personer omfattet af bidragspligten efter lov om arbejdsmarkedsfonde

§ 7,

stk. 1, litra a og b samt litra c, jf. § 8, stk. 1, litra e,

og

§ 11, stk. 1, opkræves der midlertidig pensionsopsparing efter

§ 17 b, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, som

affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, af løn, vederlag m.v., der udbetales

fra og med den 1. januar 1998, samt af løn, vederlag m.v., der udbetales før

den 1. januar 1998, i det omfang lønnen m.v. ved indeholdelse af foreløbig

skat

efter kildeskatteloven henregnes til en periode efter den 31. december 1997.

Stk. 3.

For

personer omfattet af bidragspligten efter lov om arbejdsmarkedsfonde

§ 7,

stk. 1, litra c, jf. § 8, stk. 1, litra e, og § 11,

stk. 8, og § 7, stk. 3, opkræves der midlertidig

pensionsopsparing efter § 17 b, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets

Tillægspension, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, for indkomståret

1998. For personer, hvis indkomstår 1998 er startet før den 1. november 1997,

udgør pensionsopsparingen dog kun 1/12 af den for indkomståret 1998 beregnede

pensionsopsparing for hver måned fra den 1. november 1997 at regne og indtil

indkomstårets udløb.

Stk. 4.

For

personer omfattet af denne lovs §§ 2-4 opkræves der midlertidig

pensionsopsparing efter § 17 b, stk. 4, i lov om Arbejdsmarkedets

Tillægspension, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, af ydelser fra

arbejdsløshedskasserne, der udbetales i perioden fra og med den 5. januar

1998

til og med den 31. december 1998.

Lov nr. 980 af 17. december 1997 indeholder i § 42

følgende bestemmelser:

§ 42

Loven træder i kraft den 1. juli 1998 - - -.

Stk. 2.

- - -

Stk. 3.

- - -

Stk. 4.

- - -

Stk. 5.

- - -

Lov nr. 424 af 26. juni 1998 indeholder i § 9 følgende

bestemmelse:

§ 9

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

6)

Stk. 2.

---

Stk. 3.

---

Stk. 4.

---

Lov nr. 468 af 1. juli 1998 indeholder i § 13 følgende

bestemmelser:

§ 13

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

7)

Dog

træder §§ 2-7 først i kraft den 1. januar 1999.

Stk. 2.

Loven har

virkning for opkrævning af særlig pensionsopsparing fra og med indkomståret

1999, jf. stk. 3 og 4. § 1, nr. 2-4, § 8 og § 11 har

virkning for opkrævning af midlertidig pensionsopsparing fra og med

indkomståret 1998. § 1, nr. 1, og § 12, nr. 1, har virkning for

indbetalinger til Arbejdsmarkedets Tillægspension foretaget efter den 31.

juli

1998.

Stk. 3.

For

personer omfattet af bidragspligten efter lov om arbejdsmarkedsfonde

§ 7,

stk. 1, litra a og b samt litra c, jf. § 8, stk. 1, litra e,

og

§ 11, stk. 1, opkræves der særlig pensionsopsparing efter § 17

f, stk. 1, og § 17 f, stk. 2, 1. pkt., i lov om

Arbejdsmarkedets

Tillægspension som affattet ved denne lovs § 1, nr. 6, af løn, vederlag

m.v., der udbetales fra og med den 1. januar 1999, samt af løn, vederlag

m.v.,

der udbetales før den 1. januar 1999, i det omfang lønnen m.v. ved

indeholdelse

af foreløbig skat efter kildeskatteloven henregnes til en periode efter den

31.

december 1998.

Stk. 4.

For

personer omfattet af bidragspligten efter lov om arbejdsmarkedsfonde

§ 7,

stk. 1, litra c, jf. § 8, stk. 1, litra e, og § 11,

stk. 8, og § 7, stk. 3, opkræves der særlig pensionsopsparing

efter § 17 f, stk. 1, og § 17 f, stk. 2, 2. pkt., i lov

om

Arbejdsmarkedets Tillægspension som affattet ved denne lovs § 1, nr. 6,

fra og med indkomståret 1999. For personer, hvis indkomstår 1999 er startet

før

den 1. august 1998, udgør pensionsopsparingen dog kun 1/12 af den for

indkomståret 1999 beregnede pensionsopsparing for hver måned fra den 1.

august

1998 at regne og indtil indkomstårets udløb.

Lov nr. 490 af 1. juli 1998 indeholder i § 6 og

§ 7 følgende bestemmelser:

§ 6

Loven træder i kraft den 1. august 1998 og har

regnskabsmæssig virkning fra og med regnskabsåret 1998.

§ 7

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. §§ 1,

2 og 5 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de

afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.

Lov nr. 1033 af 23. december 1998 indeholder i § 5

følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 5

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende

8)

og

har virkning fra den 1. januar 2000,---

Stk. 2.

---

Lov nr. 1055 af 23. december 1998 indeholder i § 5

følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 5

Loven træder i kraft den 1. januar 1999.

Lov nr. 278 af 12. maj 1999 indeholder i § 3 følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 3

Loven træder i kraft den 1. juli 1999.

Lov nr. 288 af 12. maj 1999 indeholder i § 17 følgende

ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 17

Loven træder i kraft den 1. juli 1999, jf. dog

stk. 2-5.

Stk. 2.

§ 1,

nr. 20, --- træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

9)

Stk. 3.

---

Stk. 4.

---

Stk. 5.

---

Lov nr. 1077 af 29. december 1999 indeholder i § 2

følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 2

Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af

beskæftigelsesministeren.

10)

Stk. 2.

Nedsættelsen af kompensationsbeløbet sker første gang for det

kompensationsbeløb,

der udbetales på grundlag af indbetalte ATP-bidrag i perioden 23. februar -

22.

maj 2000.

Stk. 3.

I år 2000

nedsættes kompensationsbeløbet med en tredjedel af den årlige nedsættelse ved

hver af de 3 udbetalinger efter lovens virkningstidspunkt. I år 2001 og

følgende år nedsættes beløbet med en fjerdedel ved hver af de kvartårlige

udbetalinger.

Lov nr. 1082 af 29. december 1999 indeholder i § 3 og

§ 4 følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 3

Loven træder i kraft den 1. januar 2000. - - -

§ 4

Aftaler om puljejob, der er indgået mellem den ledige

og arbejdsformidlingen inden den 1. januar 2000, kan dog gennemføres efter de

hidtil gældende regler.

Lov nr. 1085 af 29. december 1999 indeholder i § 2

følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 2

Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af

beskæftigelsesministeren.

11)

Loven træder dog

tidligst i kraft den 1. januar 2000.

Stk. 2.

Nedsættelsen af kompensationsbeløbet sker første gang for det

kompensationsbeløb, der udbetales på grundlag af indbetalte ATP-bidrag i

perioden 23. februar - 22. maj 2000.

Stk. 3.

I år 2000

nedsættes kompensationsbeløbet med en tredjedel af den årlige nedsættelse ved

hver af de 3 udbetalinger efter lovens virkningstidspunkt. I år 2001 og

følgende år nedsættes beløbet med en fjerdedel ved hver af de kvartårlige

udbetalinger.

Lov nr. 335 af 17. maj 2000 indeholder i § 3 følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 3

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

12)

Stk. 2.

---

Lov nr. 390 af 30. maj 2000 indeholder i § 5 følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 5

Loven træder i kraft den 1. juni 2000.

Stk. 2.

---

Stk. 3.

---

Stk. 4.

---

Lov nr. 397 af 31. maj 2000 indeholder i § 3 følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 3

Loven træder i kraft den 1. juli 2000.

Lov nr. 458 af 31. maj 2000 indeholder i § 6 følgende

ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 6

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

13)

Stk. 2.

§§ 1

og 2, § 3, nr. 1 og 2, og § 4 har virkning fra og med indkomståret

2001.---

Stk. 3.

---

Stk. 4.

---

Lov nr. 459 af 31. maj 2000 indeholder i § 9 følgende

ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 9

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

14)

Stk. 2.

§ 1,

§ 2, § 3, nr. 1 og 2, § 4, § 5 og § 6, nr. 1-3, har

virkning fra og med indkomståret 2001.

Stk. 3.

---

Stk. 4.

---

Stk. 5.

---

Lov nr. 1248 af 20. december 2000 indeholder i § 3

følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 3

Loven træder i kraft den 1. januar 2001.

Stk. 2.

§ 1,

nr. 1, har virkning for kompensationsbeløb, der vedrører beskæftigelse efter

den 1. januar 1988. For perioden 1. januar 1988 - 1. januar 2001 udbetales

dog

kun kompensationsbeløb, der samlet overstiger 100,00 kr. Det samlede

kompensationsbeløb udbetales af Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 3.

Kompensationsbeløb,

der vedrører perioden 1. januar 1988 - 1. januar 2001, forrentes fra den

dato,

hvor de skulle have været udbetalt, hvis arbejdsgiveren havde været

momsregistreret. Forrentningen sker indtil den dag, beløbet hæves, med en

årlig

rente, der svarer til den til enhver tid fastsatte officielle diskonto med et

tillæg på 6 pct.

Stk. 4.

Nedsættelsen af kompensationsbeløbet, jf. § 1, nr. 2, sker første gang

for

det kompensationsbeløb, der udbetales på grundlag af ATP-bidrag modtaget i

perioden 23. februar - 22. maj 2001.

Stk. 5.

For

indbetalte ATP-bidrag, der er modtaget i perioden 23. november 2000 - 22.

februar 2001, nedsættes kompensationsbeløbet til 480,00 kr. på årsbasis.

Lov nr. 1253 af 20. december 2000 indeholder i § 11

følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 11

Loven træder i kraft den 1. januar 2001.

Stk. 2.

De

hidtidige regler i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og i lov om en

arbejdsmarkedsfond om godtgørelse ved deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelse

finder fortsat anvendelse for godtgørelse omfattet af § 68, stk. 4,

i

lov nr. 399 af 31. maj 2000 om arbejdsmarkedsuddannelser.

Stk. 3.

---

Stk. 4.

---

Lov nr. 1329 af 20. december 2000 indeholder i § 6

følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 6

Loven træder i kraft den 1. januar 2001.

Lov nr. 284 af 25. april 2001 indeholder i § 8 følgende

ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 8

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2001, jf. dog stk. --,-- og 8.

Stk. 2.

---

Stk. 3.

---

Stk. 4.

---

Stk. 5.

---

Stk. 6.

---

Stk. 7.

---

Stk. 8.

§ 3,

nr. 2,

15)

træder i kraft den 1. januar 2003.

Lov nr. 332 af 16. maj 2001 indeholder i § 2 følgende

bestemmelser:

§ 2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2002. § 1, nr. 14, har dog virkning

fra

den 1. januar 2001.

Stk. 2.

Kun

samlivsperioder fra den 1. januar 2002 medregnes i samlivskravet på 2 år

efter

§ 14 b, stk. 2, som indsat ved § 1, nr. 12.

Stk. 3.

Kun

medlemskab og bidrag, der vedrører tiden fra den 1. januar 2002, medregnes i

karensperioderne på 2 år efter § 14 b, stk. 3, og § 14 e,

stk. 3, som indsat ved § 1, nr. 12.

Stk. 4.

Bidrag, der

vedrører tiden fra den 1. januar 2002, kan ikke danne baggrund for beregning

af

ydelser efter §§ 11 og 11 a.

Stk. 5.

Medlemmer,

der er fyldt 65 år den 1. januar 2002, er ikke omfattet af lovens § 1,

nr.

12 og 13.

Lov nr. 503 af 7. juni 2001 indeholder i § 6 følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 6

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2001, ---

Stk. 2.

---

Lov nr. 357 af 6. juni 2002 indeholder i § 6 følgende

bestemmelser:

§ 6

Stk. 1.

Loven

træder i kraft den 10. juni 2002, jf. dog stk. 2, og har virkning første gang

for godskrivning af indbetalte bidrag for indkomståret 2001.

Stk. 2.

§ 1, nr. 1

og §§ 2-5 træder i kraft den 1. januar 2003, jf. dog stk. 5. Indeståender på

den enkeltes konto i Den Midlertidige Pensionsopsparing, jf. det hidtil

gældende kapitel 5 b, overflyttes pr. 1. januar 2003 til den pågældendes

konto

i Den Særlige Pensionsopsparing. Sammenlægning af kontoen i Den Midlertidige

Pensionsopsparing og kontoen i Den Særlige Pensionsopsparing, jf. 1. pkt.,

anses uanset pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 1, ikke for at være en

disposition, der medfører, at den videreførte konto i Den Særlige

Pensionsopsparing ikke længere opfylder betingelser i

pensionsbeskatningslovens

kapitel 1. Eventuel regulering af beløb til Den Midlertidige

Pensionsopsparing

for indkomståret 1998 sker efter de hidtil gældende regler, jf.

lovbekendtgørelse nr. 5 af 4. januar 2001. Regulering efter 1. januar 2003

sker

på pågældendes konto i Den Særlige Penionsopsparing.

Stk. 3.

Eventuel

regulering af beløb til Den Særlige Pensionsopsparing for indkomstårene 1999

og

2000 sker efter de hidtil gældende regler, jf. lovbekendtgørelse nr. 5 af 4.

januar 2001.

Stk. 4.

Af de

beløb, der ikke har kunnet indgå i fordelingen, jf. den hidtil gældende § 17

g,

stk. 8, ved godskrivningen i 2001, tilbageholder Arbejdsmarkedets

Tillægspension indtil videre 30 mio. kr. til efterregulering m.v. af konti.

Det

resterende beløb fordeles mellem kontohaverne. Beskæftigelsesministeren

fastsætter nærmere regler om fordeling mellem kontohaverne såvel af dette

resterende beløb som til sin tid af det beløb, som har været reserveret til

regulering m.v.

Stk. 5.

Afgift af

engangsbeløb, der udbetales efter § 14 b, stk. 1, og § 14 e, stk. 1, i lov om

Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. pensionsbeskatningslovens § 29 B, nr. 2,

som affattet ved denne lovs § 4, nr. 1, har virkning for ydelser til

ægtefæller

og samlevere samt børneydelser, der udbetales ved dødsfald, der indtræffer

den 1.

januar 2004 eller senere.

Lov nr. 403 af 6. juni 2002 indeholder i § 8 følgende

ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 8

Stk. 1.

Loven

træder i kraft den 1. januar 2003, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2.

---

Stk. 3.

§ 4, nr. 1,

træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende

16)

og har virkning fra den 1. juli 2001.

Lov nr. 428 af 6. juni 2002 indeholder i § 19 følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 19

Stk. 1.

Loven

træder i kraft den 1. juli 2002, ---

Stk. 2.

---

Stk. 3.

---

Stk. 4.

---

Lov nr. 434 af 10. juni 2002 indeholder i § 5 følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 5

Loven træder i kraft den 1. september 2002.

Beskæftigelsesministeriet, den 20. august

2002

Claus Hjort Frederiksen

/E. Edelberg

Bilag A

Pensionsgrundlaget pr. 1. januar 2002

For hver 100 kr. bidrag, jf. § 8 b,

optjenes følgende pensionsret fra alder 67

fyldt alder

pensionsret v/67 år

fyldt alder

pensionsret v/67 år

16 år

18,30 kr.

42 år

12,17 kr.

17 år

18,02 kr.

43 år

11,96 kr.

18 år

17,75 kr.

44 år

11,76 kr.

19 år

17,48 kr.

45 år

11,56 kr.

20 år

17,21 kr.

46 år

11,35 kr.

21 år

16,95 kr.

47 år

11,15 kr.

22 år

16,69 kr.

48 år

10,95 kr.

23 år

16,43 kr.

49 år

10,75 kr.

24 år

16,18 kr.

50 år

10,55 kr.

25 år

15,93 kr.

51 år

10,35 kr.

26 år

15,69 kr.

52 år

10,15 kr.

27 år

15,44 kr.

53 år

9,95 kr.

28 år

15,21 kr.

54 år

9,75 kr.

29 år

14,97 kr.

55 år

9,54 kr.

30 år

14,74 kr.

56 år

9,34 kr.

31 år

14,51 kr.

57 år

9,13 kr.

32 år

14,29 kr.

58 år

8,93 kr.

33 år

14,06 kr.

59 år

8,72 kr.

34 år

13,84 kr.

60 år

8,51 kr.

35 år

13,63 kr.

61 år

8,29 kr.

36 år

13,41 kr.

62 år

8,07 kr.

37 år

13,20 kr.

63 år

7,84 kr.

38 år

12,99 kr.

64 år

7,61 kr.

39 år

12,78 kr.

65 år

7,38 kr.

40 år

12,58 kr.

66 år

7,14 kr.

41 år

12,37 kr.

67 år

7,15 kr.

Bemærk: Tariffen er baseret på en fælles dødelighed for

mænd og kvinder

i forholdet M:K = 50:50

Anvendt rentesats, jf. § 8 b, stk. 2, på 2 pct.

Bilag B

Følgende lande er omfattet af zone A: Medlemsstaterne i

EU/EØS og alle andre lande, der er fulde medlemmer af Organisationen for

Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) samt Saudi-Arabien.

Officielle noter

1)

Bestemmelsen træder i kraft 1. januar 2003, jf. § 8, stk. 8, i lov nr.

284

af 25. april 2001.

2)

Kapitel 5 b ophæves den 1. januar 2003, jf. § 6, stk. 2, i lov nr. 357 af 6.

juni 2002.

3)

Loven er trådt i kraft den 1. januar 1996, jf. bekendtgørelse nr. 878 af 13.

november 1995.

4)

Loven er trådt i kraft den 1. januar 1996, jf. bekendtgørelse nr. 1132 af 20.

december 1995.

5)

Loven er trådt i kraft den 26. oktober 1997.

6)

Loven er trådt i kraft den 28. juli 1998.

7)

Loven er trådt i kraft den 3. juli 1998.

8)

Loven er trådt i kraft den 29. december 1998.

9)

Lovens § 1, nr. 20, er trådt i kraft den 15. maj 1999.

10)

Loven er trådt i kraft den 15. maj 2000, jf. bekendtgørelse nr. 320 af 9. maj

2000.

11)

Loven er trådt i kraft den 15. maj 2000, jf. bekendtgørelse nr. 321 af 9. maj

2000.

12)

Loven er trådt i kraft den 19. maj 2000.

13)

Loven er trådt i kraft den 3. juni 2000.

14)

Loven er trådt i kraft den 3. juni 2000.

15)

Lovens § 3, nr. 2, omhandler ATP-lovens § 2 a, stk. 8.

16) § 4, nr. 1, som omhandler

ATP-lovens § 2 b, stk.

1, nr. 4, er trådt i kraft den 8. juni 2002.

Lignende dokumenter