Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse

KEN nr 11174 af 23/11/1999Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet16. august 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse

Vederlag for administrationsarbejde

- moder-/datterselskab

- skattepligtigt tilskud

Reference:

SL § 4

LL § 2, stk. 4

A A/S klagede for skatteåret 1996/97 over, at

skatteankenævnet havde anset B's manglende opkrævning af vederlag

for udført administrationsarbejde for A, som skattepligtigt

tilskud.

Det fremgik af sagens oplysninger, at B A/S havde

udført administrationsarbejde for datterselskabet A A/S (herefter

benævnt selskabet). Lokalt i selskabet foretog man den daglige

bogføring, mens lønningsbogholderiet for selskabets 76 ansatte

blev ført af moderselskabet. Selskabets månedsregnskab blev

udarbejdet af et par medarbejdere fra moderselskabet, som en gang pr.

måned tog over til datterselskabet i 3 dage for at udføre dette

arbejde.

Moderselskabet modtog ikke betaling for udførelsen

af arbejdet i forbindelse med udarbejdelse af datterselskabets

månedsregnskaber.

De stedlige skattemyndigheder forhøjede i december

1997 moderselskabets skattepligtige indkomst med 350.000 kr., idet

moderselskabet ansås for skattepligtigt af administrationsvederlag.

Samtidig hermed ansatte de stedlige skattemyndigheder selskabets

skattepligtige indkomst til det selvangivne, idet selskabet ansås for

skattepligtigt af et tilskud på 350.000 kr. samtidig med at man

indrømmede fradrag for yderligere administrationsomkostninger svarende

til tilskuddet.

Læs alt

Ankenævnet havde ved den påklagede

ansættelse ændret de stedlige skattemyndigheders ansættelse

og forhøjet selskabets skattepligtige indkomst med 350.000 kr., idet

moderselskabets manglende opkrævning af vederlag for udført

administrationsarbejde for datterselskabet var anset som et skattepligtigt

tilskud.

Ankenævnet havde bl.a. henset til, at selskaberne

ikke havde haft nogen aftale om vederlag for den foretagne administration og

at moderselskabet reelt havde udført arbejde for datterselskabet. Der

var således udført et arbejde af værdi, uden at der var

opkrævet vederlag herfor og et sådant tilskud skulle beskattes i

datterselskabet A A/S, jf. statsskatteloven § 4.

Moderselskabet havde ikke fradragsret for dette tilskud,

da dette ikke var ydet for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten i

moderselskabet jf. statsskatteloven § 6. Vedrørende moderselskabet

fandt ankenævnet, at den ansatte indkomst skulle nedsættes med

350.000 kr.

Tilskuddets værdi på 350.000 kr. havde

ankenævnet fastsat på baggrund af et skøn over

medgået arbejdstid samt værdien af administrationen.

Selskabets repræsentant havde over for

Landsskatteretten nedlagt påstand om, at den skattepligtige indkomst i

A A/S blev nedsat med 350.000 kr.

Til støtte herfor havde repræsentanten bl.a.

gjort gældende, at det ikke var i overensstemmelse med gældende

praksis at få foretaget skønsmæssige asymmetriske

korrektioner, navnlig ikke for udgifter til naturlige koncernfunktioner,

mellem sambeskattede selskaber, som her var sket.

Han havde endvidere bl.a. gjort gældende, at der

skulle ydes fradrag i overensstemmelse med § 1, stk. 4, i lov nr. 432 af 26.

juli 1998, idet skatteankenævnets ansættelse var foretaget efter

lovens ikrafttræden. Dette forudsatte endvidere, at selskabet ligeledes

påtog sig en forpligtelse til at betale det omhandlede vederlag, jf.

stk. 1. Konsekvenserne af de stedlige skattemyndigheders ansættelse og

ankenævnets ansættelse var den samme, nemlig at 350.000 kr.

skulle beskattes, hvilket udgjorde en sekundær justering. Selskabet

havde et retskrav på at kunne betale og herved undgå beskatning,

jf. herved tillige forarbejderne til bestemmelsen i ligningslovens § 2, stk.

4, hvoraf bl.a. fremgik følgende: "En sekundær justering

betyder, at man justerer for det forhold, at der ikke er sket betaling

svarende til den pris, der er fastsat i overensstemmelse med armslængde

princippet."

Det var yderligere bl.a. gjort gældende, at en

tilskudsbeskatning var i strid med kapitaltilførselsafgiftsdirektivet,

jf. herved EF-domstolens præjudicielle afgørelse i sag nr.

277/94 vedrørende rentefiksering, præmisserne 12 og 13.

Afgørelsen omfattede således også sparede driftsudgifter

af anden art.

Landsskatteretten udtalte:

Henset til, at moderselskabet ubestridt vederlagsfrit

havde stillet arbejdskraft til rådighed for selskabet, fandt retten som

udgangspunkt, at det var med rette, at selskabet var anset for at have

modtaget et skattepligtigt tilskud fra moderselskabet, jf. herved

statsskattelovens § 4.

Det fremgik af bestemmelsen i Ligningsloven § 2, stk. 1,

at interesseforbundne parter ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst skulle anvende priser og vilkår for handelsmæssige eller

økonomiske transaktioner i overensstemmelse med, hvad der kunne

være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem

uafhængige parter. Af bestemmelsens stk. 4 fremgik det bl.a., at

såfremt der var foretaget ændringer i ansættelsen af den

skattepligtige indkomst i henhold til stk. 1, da kunne den skattepligtige

undgå yderligere følgeændringer (sekundære

justeringer) ved at forpligte sig til betaling i overensstemmelse med de i

stk. 1 anvendte priser og vilkår.

Bestemmelserne var indsat i Ligningsloven med virkning fra

den 28. juni 1998, og det fremgik videre af ikrafttrædelsesbestemmelsen

for stk. 4, at denne bestemmelse havde virkning for ændringer af den

skattepligtige indkomst, der var foretaget efter den 28. juni 1998.

Retten bemærkede, at ankenævnets

afgørelse, hvorved selskabets skatteansættelse blev

ændret, var truffet efter den 28. juni 1998. Retten bemærkede

videre, at ankenævnet samtidig hermed nedsatte moderselskabets

skattepligtige indkomst til det selvangivne uden yderligere korrektioner,

herunder for allerede selvangivne fradrag for løn og andre

omkostninger i forbindelse med det for selskabet udførte arbejde.

Retten fandt derfor ikke, at der ved denne

ansættelse var foretaget sådanne korrektioner af såvel

moderselskabets som datterselskabets indkomster, som kunne foretages med

hjemmel i ligningslovens 2, stk. 1, for indkomstår, der var

påbegyndt 1. januar 1999 eller senere. Da der således ikke var

foretaget en ændring af selskabets ansættelse som nævnt i

ligningslovens § 2, stk. 1, fandtes korrektionen i form af

tilskudsbeskatning allerede af den grund ikke omfattet af ligningslovens § 2,

stk. 4.

Da det var med rette, at selskabet var beskattet som

tilskud af de af moderselskabet afholdte udgifter, og da retten ikke fandt,

at beskatningen var i strid med kapitaltilførselsafgiftsdirektivet,

jf. herved bl.a. EF-domstolens præjudicielle afgørelse i sag

C-287/94, præmisserne 15 - 22, blev den påklagede

ansættelse stadfæstet.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter