Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse af 28. juni 2002 vedr. Fradrag for befordring og dobbelt husførelse

KEN nr 10142 af 28/06/2002Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet12. september 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse af 28. juni 2002 vedr. Fradrag for

befordring og dobbelt husførelse

A klager for indkomstårene 1997 og 1998 over, at de stedlige

skattemyndigheder ikke har godkendt fradrag for dobbelt husførelse

og fradrag for befordring.

Sagens oplysninger

:

Det fremgår af sagen, at klageren er uddannet elektromekaniker

inden for forsvaret i årene 1979 – 1984 inkl. Klageren har siden 1984

udført

almindeligt arbejde ved militæret og deltaget i diverse

efteruddannelseskurser

i elektronik, eksempelvis vedligeholdelse og reparation af F 16 fly.

Klageren var udstationeret i X i perioden 30. september 1996 til

30. juni 1999 for at gennemgå en officersgrunduddannelse. Uddannelsen er et

led

i videreuddannelse fra tekniker/konstabel til teknisk officer. Klageren har

over for skatteforvaltningen oplyst, at han selv skulle søge om at blive

optaget på uddannelsen, men at det ikke er udtryk for, at det er frivilligt.

Klageren har derfor ment, at han ikke har haft noget reelt valg, idet

alternativet havde været en stilling med lavere løn. Ifølge personelbefaling

nr. 55 af 5. september 1996 skulle klageren efter ansøgning gennemgå

officersgrunduddannelsen inden for elektronik, og klageren var under

uddannelsen omfattet af de fastsatte bestemmelser for løn- og

ansættelsesvilkår

m. v. for kadetter på Forsvarets Officersskole. Personelbefalingen er ikke

vedlagt, da den indeholder navn og fødselsdato på alle de personer, der

ifølge

denne befaling nr. 55 er beordret til andre tjenester eller bevilget en

officersgrunduddannelse.

Læs alt

Klageren har oplyst til skatteadministrationen, at han under

uddannelsen har deltaget i ulønnet vagtturnus.

Klageren har under uddannelsen fået en særlig uddannelsesløn,

der er mindre end den løn, han oppebar indtil uddannelsens start. Han har

ikke

modtaget godtgørelse fra arbejdsgiveren i forbindelse med uddannelsen, men

han

har betalt et månedligt kvarterbidrag på 925 kr. til logi, der blev trukket i

lønnen.

Klageren har endvidere oplyst til skatteadministrationen, at han

har betalt ca. 280 kr. pr. måned for rengøring.

Der er ved ansøgning af 22. april 1997 søgt om et personligt

tillæg til klageren. Ifølge ansøgningen har klageren søgt om dette tillæg, da

han ved indtræden på Flyvevåbnets Officersskole pr. 1. oktober 1996 har lidt

en

væsentlig nedgang i den faste løn.

Klageren fik bevilget et personligt ikke pensionsgivende tillæg

på 2.200 kr. pr. måned. Beløbet er større end den reelle lønnedgang, hvilket

skyldes, at beløbet er omregnet fra stedtillægssats III til VI.

Ifølge en pjece fra forsvaret benævnt ”Officer af linien i

flyvevåbnet” er den pågældende uddannelse, der i alt varer 59 måneder,

opdelt i

4 faser:

1.6 måneders militær grund- og sergentuddannelse

2.2 måneders elektronik-/flymekanikeruddannelse

6 måneders elektronik- /flymekanikeruddannelse

6 måneders praktik på et værksted

6 måneders fly-/elektronikmekanikeruddannelse

3.22 måneders officersgrunduddannelse

4.11 måneders grundlæggende funktionsuddannelse.

Ifølge pjecen vil eleven blive udnævnt til premierløjtnant efter

de 59 måneders uddannelse, hvis den grundlæggende funktionsuddannelse er

gennemført med et tilfredsstillende resultat. Klageren har været under

uddannelse i perioden 30. september 1996 til 30. juni 1999 svarende til 33

måneder. De stedlige skattemyndigheder har efter det foreliggende formodet,

at

klageren har deltaget i fase 3 og 4, og at han dermed har mulighed for at

blive

premierløjtnant.

Skatteadministrationen har den 8. juni 1999 telefonisk fået

oplyst af Flyvevåbnets Officersskole, at uddannelsen er en kompetencegivende

lederuddannelse, der tages efter frivillig ansøgning fra deltageren.

Uddannelsen kan ikke tages af personer, der kommer ”lige fra

gaden”. De

pågældende skal starte som aspiranter til officersgrunduddannelsen,

hvorigennem

de samtidig aftjener deres værnepligt. Skatteadministrationen har endvidere

telefonisk fået oplyst, at de kontraktforhold, som de kommende kadetter har

inden uddannelsen påbegyndes, ophæves, når de starter på uddannelsen. Det

betyder bl.a., at de ikke kan sendes ud til tjeneste f.eks. i udlandet,

medens

de er under uddannelse.

Klageren har ved indkomstopgørelserne for indkomstårene 1997 og

1998 foretaget fradrag for dobbelt husførelse med henholdsvis 14.900 kr. og

14.800 kr.

Fradragene er opgjort således: 52 uger – 5 ugers ferie = 47 uger

a 400 kr. = 18.800 kr.

Beløbet er reduceret med bundfradrag, jf. ligningslovens § 9,

stk. 1, på henholdsvis 3.900 kr. og 4.000 kr.

Ifølge folkeregisteroplysninger blev klageren skilt den 25.

april 1996, og han flyttede pr. 15. juli 1996 tilbage til det tidligere hjem

på

adressen i Y. Klagerens tidligere ægtefælle samt 2 børn fraflyttede adressen

i

Y den 8. juli 1996.

Klageren boede pr. 15. juli 1996 alene på adressen, men ifølge

folkeregisteroplysninger flyttede B og hendes søn ind hos klageren den 1.

august 1996. Klageren påbegyndte pr. 30. september 1996 sin uddannelse i X.

Klageren har endvidere for indkomstårene 1997 og 1998 foretaget fradrag for

befordring mellem X og hjemmet i Y med henholdsvis 20.285 kr. og 50.451 kr.

Klageren har oplyst, at han har kørt tur/retur mellem sit hjem og X en gang

om

ugen i 47 uger, og at fradraget er opgjort på grundlag af en afstand på 270

–

280 km hver vej. Klageren har ikke specificeret fradragene. Det er oplyst

overfor de stedlige skattemyndigheder, at befordringsfradraget for

indkomståret

1998 også indeholder udgift til færgebillet.

Udgiften er ikke dokumenteret.

Skattemyndighedernes afgørelse

:

De stedlige skattemyndigheder har ikke godkendt de selvangivne

fradrag, og skatteankenævnet har i den forbindelse anført, at det i relation

til begge typer af fradrag ifølge praksis er af afgørende betydning, om der

er

tale om efter- eller videreuddannelse, idet der ikke kan indrømmes fradrag i

forbindelse med videreuddannelse.

Som sagen foreligger oplyst har skatteankenævnet fundet, at den

uddannelse, som klageren har taget på Forsvarets Officersskole har karakter

af

en kompetencegivende videreuddannelse. Dels er der tale om, at klageren efter

endt uddannelse kan opnå en stilling som premierløjtnant, og dels er det

oplyst

af Flyvevåbnets Officersskole, at den uddannelse, som han har taget, er en

kompetencegivende lederuddannelse.

Klagerens argumentation

:

Klageren har indsendt en klage udarbejdet af hans

personaleorganisation, Hovedorganisationen af Officerer i Danmark (HOD).

Klagerens repræsentant har anført, at klageren i 1997 blev

optaget som kadet på Flyvevåbnets Officersskole med henblik på gennemgang af

officersgrunduddannelsen for at blive linieofficer i forsvaret. Klageren blev

under uddannelsen beordret til tjeneste ved Flyvevåbnets Officersskole i X

efter de for tjenestemænd gældende regler for forflyttelse.

Da officersgrunduddannelsen, der er beregnet til at vare 22

måneder, således kun ville blive af midlertidig karakter, har klageren i den

anledning modtaget godtgørelse for udgifter til dobbelt husførelse efter den

for forsvarets militære tjenestemænd gældende særregel under midlertidig

forflyttelse. Denne godtgørelse er ifølge skattereglerne

indkomstskattepligtig

og derfor opgivet af forsvaret til skattemyndighederne. Da den dobbelte

husførelse alene skyldes erhvervsmæssige årsager, jf. Ligningsvejledningen,

afsnit A.F.1.3.1., har repræsentanten gjort gældende, at klageren er

berettiget

til fradrag for udgifter til dobbelt husførelse.

De stedlige skattemyndigheder har ikke godkendt de selvangivne

fradrag under henvisning til, at tjenesten ved Flyvevåbnets Officersskole

skal

betragtes som videreuddannelse og derfor ikke berettiger til fradrag, jf.

statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, og ligningslovens § 9 C.

Klagerens repræsentant har i den forbindelse oplyst, at forsvaret

på dets 3 officersskoler uddanner 150 – 200 kadetter hvert år på

officersgrunduddannelsen med henblik på ansættelse som fast linieofficer

(tjenestemand) i forsvaret. Personel til denne uddannelse kommer fra hele

landet, og da grunduddannelsen kun har en varighed af ca. 22 måneder,

foretager

det personel, som ikke har bopæl i hovedstadsområdet normalt ikke flytning,

men

oppebærer i stedet godtgørelse for dobbelt husførelse efter den mellem

Forsvarsministeriet og de til forsvaret relaterede personelorganisationer

indgåede aftale.

Repræsentanten har gjort gældende, at de af de stedlige

skattemyndigheder anførte begrundelser for ansættelserne bygger på et

manglende

kendskab til forsvarets personel- og uddannelsesstruktur. Forsvarets

uddannelsesstruktur er lovfæstet og bygget på lov om forsvarets personel

(hovedloven), der blev vedtaget som lov nr. 232 af 1982 og afløste lov nr.

335

af 1969. Loven bygger på forslag fra en af Forsvarsministeriet den 31. januar

1973 nedsat styringsgruppe, som fremkom med forslag til en personel- og

uddannelsesstruktur, hvorefter samtlige funktioner (stillinger) opdeles som

militære eller civile i 4 niveauer (manuelt, mellemleder-, leder- og

chefniveau) samt i 3 tjenesteområder (operation, teknik og forvaltning).

Styringsgruppens forslag til ny uddannelsesstruktur i forsvaret er optaget i

”Betænkning nr. 902 angående forsvarets fremtidige personel- og

uddannelsesstruktur samt personellovgivning”.

Seneste udgave af lov om forsvarets personel, hovedloven, er

optaget i lovbekendtgørelse nr. 527 af 6. juli 1998, og den beskriver bl.a.

hvad militært personel omfatter

inddeling af forsvarets personelgrupper

officersuddannelsen.

Repræsentanten har pointeret, at det grundlag, på hvilket

forsvaret rekrutterer sit faste officerspersonel (tjenestemænd), ikke er

bygget

på ”videreuddannelse”, men alene på en officersgrunduddannelse.

Forsvarets uddannelsesstruktur for officerspersonellet er

opbygget på en sådan måde, at den pågældende som kadet skal gennemgå en

officersgrunduddannelse for at skabe sig en livskarriere som linieofficer

(tjenestemand) med dertil hørende avancementer gennem karriereforløbet. Efter

denne grunduddannelse bliver den pågældende udnævnt til linieofficer med rang

af premierløjtnant, og et ansættelsesforhold som tjenestemand oprettes. For

at

avancere videre i det militære system skal linieofficeren gennemgå

”Videreuddannelseskursus I” (VUT I) og

”Videreuddannelseskursus II” (VUT II) –

alt afhængig af en bedømmelse af den pågældendes egnethed til disse

videreuddannelser. Repræsentanten har endvidere fremhævet, at siden

forsvarets

personeluddannelsesstruktur blev indført ved lov i 1982 har der været en

samlet

afgang af officerskadetter på 150 – 200 pr. år fra de 3 værns

officersskoler

efter gennemgang af officersgrunduddannelsen. Der har i denne periode ikke

været rejst tvivl om beskatningsforholdene af officerskadetternes ydelser.

Bortset fra en enkelt sag fra 1971, hvor en kadet på Hærens

Officersskole af skattemyndighederne blev nægtet adgang til fradrag for

befordring mellem hjemmet og officersskolen, har der ikke været tvivl om, at

kadetterne under deres gennemgang af officersgrunduddannelsen på en af de 3

værns officersskoler får meddelt fast tjeneste af 2 – 4 års varighed og

derved

opnår ret til at modtage godtgørelse for dobbelt husførelse efter den særlige

aftale gældende for forsvarets personel og med den dertil hørende adgang til

skattemæssigt fradrag for afholdte udgifter til dobbelt husførelse. Den

nævnte

sag fra 1971 blev indbragt for Landsskatteretten, som fandt, at den

pågældende

skatteyder var berettiget til fradrag for befordring. I denne sag havde de

stedlige skattemyndigheder nægtet en elev på Hærens Officersskole på

Frederiksberg Slot fradrag for befordring mellem hjem og arbejdsplads. Det

fremgik af sagen, at officerseleverne under uddannelsen på Officersskolen

modtog sædvanlig løn, og at de havde mulighed for at oppebære time- og

dagpenge

efter statens regler, at de var underkastet de almindelige beredskabskrav for

forsvarets personel, herunder pligt til i særlige situationer at gøre

militærtjeneste, og at de under uddannelsen var forpligtede til at gøre

tjeneste som vagtkommandører. Landsskatteretten kunne efter det oplyste

tiltræde, at officersskolen ansås for et arbejdssted i relation til

ligningsloven, og ansættelsen blev derfor nedsat til det selvangivne beløb.

Repræsentanten har endelig anført, at der er al mulig grund til

at antage, at de stedlige skattemyndigheder ikke er bekendt med hverken den

ved

lov fastsatte personeluddannelsesstruktur eller det krav, der er fastsat for

at

blive tjenestemandsansat linieofficer, nemlig en gennemgang af

officersgrunduddannelsen, som på ingen måde har noget at gøre med en

videreuddannelse, da den først kommer senere i en officers karriereforløb.

Skatteankenævnets bemærkninger

:

Skatteankenævnet har under sagens behandling i Landsskatteretten

anført, at den omhandlede officersuddannelse dels er en grunduddannelse dels

en

videreuddannelse og ikke en efteruddannelse. Nævnet bemærker endvidere, at

skatteankenævnets afgørelse er baseret på en skattemæssig vurdering af

begreberne efteruddannelse og videreuddannelse. Skatteankenævnet er af den

opfattelse, at der i klagerens tilfælde er tale om en videreuddannelse i

forhold til hans faglige uddannelse, hvorimod der i forhold til den militære

uddannelse er tale om en egentlig grunduddannelse. Nævnet finder derfor, at

der

ikke er tale om en efteruddannelse, der berettiger til fradrag for dobbelt

husførelse. Skatteankenævnet er bekendt med såvel forsvarets

personaleuddannelsesstruktur

som kravet om, at officersuddannelsen skal gennemgås for at blive

tjenestemandsansat linieofficer. Nævnet bemærker i den forbindelse, at sagen

alene er vurderet ud fra et skattemæssigt synspunkt. Hvad angår den nævnte

kendelse fra Landsskatteretten af 20. december 1971 finder skatteankenævnet

ikke, at klagerens situation er analog med den pågældende skatteyders

situation

i den nævnte sag. Skatteankenævnet har ved vurderingen af sagen blandt andet

lagt vægt på

at klageren har fået en særlig uddannelsesløn under uddannelsen,

hvorimod officerseleven i den nævnte sag fra 1971 modtog sædvanlig løn under

uddannelsen

at klageren under uddannelsen ikke kunne sendes ud til tjeneste,

f. eks. i udlandet, hvorimod officerseleven i sagen fra 1971 var underlagt de

almindelige beredskabskrav for forsvarets personel

at det i klagerens tilfælde er et spørgsmål om, hvorvidt han har

modtaget en grund- eller videreuddannelse, hvorimod det i sagen fra 1971 var

spørgsmålet om, hvorvidt Hærens Officersskole på Frederiksberg Slot kunne

anses

for at være en arbejdsplads.

Forsvarskommandoens udtalelse

:

Forsvarskommandoen har på forespørgsel af Told- og

Skattestyrelsen under sagens behandling i Landsskatteretten oplyst, at

optagelse på officersuddannelsen finder sted efter ansøgning. Kadetterne

bliver

i forbindelse med gennemgang af uddannelsen ansat i forsvaret.

Ansættelsesforholdet reguleres af Kundgørelse for forsvaret B. 5 – 18.

Forsvaret har interesse i, at de ansatte tilføres ny kompetence m.v. og har i

overensstemmelse hermed opbygget et betydeligt antal grund-, videre- og

efteruddannelser, hvortil optagelse finder sted efter ansøgning.

Officersuddannelsen betragtes i den

sammenhæng som en grunduddannelse. Kadetter kan i perioder, hvor der

eventuelt

ikke er undervisning, beordres til tjeneste i funktioner i forsvaret, hvor

den

opnåede militære grad anvendes. Kadetter indgår tillige i krigsstyrken og

indgår i forsvarets samlede styrkeproduktion. Ansættelsesforholdet for

kadetter

kan sidestilles med det ansættelsesforhold, der gælder for øvrige ansatte i

forsvaret. I undervisningsperioden er kadetterne beordret til at gennemføre

et

tjenesteforløb, som er tilrettelagt af forsvaret. Heri indgår såvel teoretisk

undervisning som praktisk tjeneste. Uddannelsen har således ikke privat

karakter, men modtages som led i ansættelsesforholdet. Efter endt uddannelse

ansættes kadetten som officer af linien (tjenestemand) og omfattes af en

tjenestepligt på typisk 3 år. Der er således ikke tale om et lønnet

uddannelsesforløb, men derimod et ansættelsesforhold, hvor betingelser, løn

m.v. er aftalt med den forhandlingsberettigede organisation

(Hovedorganisationen af Officerer i Danmark/AC.) Såfremt den ansatte forinden

optagelse på officersskolen var ansat i en anden stilling i forsvaret,

bevares

den hidtidige løn i forbindelse med gennemgangen af officersuddannelsen.

Kadetter er som regel meddelt fast tjenestested ved officersskolen, hvorfor

der

ikke kan godtgøres udgifter til forplejning, logi m.v. (time- og dagpenge).

Told- og Skattestyrelsens bemærkninger

:

Told- og Skattestyrelsen har under sagens behandling i

Landsskatteretten udtalt, at det er en forudsætning for, at klageren kan

anses

for berettiget til befordringsfradrag, at Flyvevåbnets Officersskole kan

anses

for hans arbejdsplads, hvilket ligeledes er en forudsætning for fradrag efter

Ligningsrådets anvisning om dobbelt husførelse.

Told- og Skattestyrelsen har på baggrund af den nævnte udtalelse

fra Forsvarskommandoen anført, at man finder, at Flyvevåbnets Officersskole

ikke kan anses for en arbejdsplads for klageren. Told- og Skattestyrelsen har

henvist til styrelsens gennemgang af praksis på området i TfS 1998.464, idet

man gør opmærksom på, at den elev ved Hærens Officersskole i 1968, der blev

anset for berettiget til befordringsfradrag ved Landsskatteretten, jf. LSRM

1972.60, blev uddannet under den tidligere uddannelsesstruktur og ikke den

nugældende ordning, som klageren har fulgt. Også ansættelses- og

arbejdsvilkårene var tilsyneladende anderledes i 1968, idet det fremgår af

kendelsen,

at eleven den gang havde mulighed for at oppebære time- og dagpenge.

Klagerens repræsentants bemærkninger

:

Klagerens repræsentant har under henvisning til udtalelserne fra

Forsvarskommandoen og Told- og Skattestyrelsen anført, at man beklager at

måtte

konstatere, at Told- og Skattestyrelsen over for Landsskatteretten har

konkluderet, at klageren på baggrund af de for ham gældende uddannelses-,

ansættelses- og arbejdsforhold hverken er berettiget til befordringsfradrag,

fradrag for dobbelt husførelse eller fradrag efter rejsereglerne.

Told- og Skattestyrelsen har fundet, at Flyvevåbnets

Officersskole ikke kan betragtes som en arbejdsplads henset til, at

uddannelsen

hertil ikke sker efter krav fra arbejdsgiveren, men efter ansøgning og

således

frivilligt. Repræsentanten har under henvisning hertil anført, at

Forsvarskommandoen til dette spørgsmål har udtalt følgende:

”Forsvaret har interesse i, at de ansatte tilføres ny kompetence

mv. og har i overensstemmelse hermed opbygget et betydeligt antal grund-,

videre- og efteruddannelser, hvortil optagelse finder sted efter

ansøgning.”

Repræsentanten finder ikke, at dette begrunder, at en

officersskole ikke kan være en arbejdsplads. Hvad angår spørgsmålet om,

hvorvidt uddannelsen er en grunduddannelse og dermed kompetencegivende har

repræsentanten anført, at Told- og Skattestyrelsens vurdering af, at

uddannelsen er en grunduddannelse og dermed kompetencegivende forekommer

irrelevant i denne sag, og repræsentanten tilbageviser dette argument henset

til, at uddannelsen på forsvarets officersskoler er en grunduddannelse betalt

af forsvaret og dermed berettiget til fradrag, jf. Ligningsvejledningen Alm.

del, pkt. A.B.1.9.19, i modsætning til reglerne for grund- og

videreuddannelser, der ikke betales af arbejdsgiveren, men alene af den

uddannelsessøgende og derfor ikke berettiger til fradrag, jf.

Ligningsvejledningen, Alm. del, pkt. A.F.1.5. Repræsentanten oplyser i den

forbindelse, at denne fortolkning af ligningsvejledningens pkt. A.B.1.9.19 og

A.F.1.5. er givet telefonisk af Told- og Skattestyrelsen til repræsentanten.

Told- og Skattestyrelsen har anført, at kadetter på Flyvevåbnets

Officersskole

er ansat i henhold til særlig aftale mellem Forsvarsministeriet og HOD.

Repræsentanten har i den forbindelse anført, at styrelsens vurdering er

irrelevant, idet arbejdsforhold, løn og tillæg m.m. under ansættelse i det

offentlige som elever/(kadetter i forsvaret) – også under

skoleuddannelse –

helt normalt er fastsat af den pågældende styrelse. Eksempelvis kan nævnes de

specielle lønsatser, der er fastsat for elever, jf. Finansministeriets

lønoversigter, der udgives af Økonomistyrelsen. Hvad angår det af Told- og

Skattestyrelsen anførte om, at det særlige ansættelsesforhold indebærer, at

kadetterne bl.a. ikke får skattefri godtgørelse under tjenesterejser, har

repræsentanten bemærket, at denne regel gælder for alt militært personel

under

tjenesterejser, der ikke medfører overnatning og ikke alene for kadetter på

officersskolerne. Denne regel skyldes, at militært personel oppebærer et

militærtillæg, der bl.a. dækker merudgifter til tjenesterejser, der ikke

medfører overnatning, og har intet med ansættelsesforholdet at gøre og dermed

ingen sammenhæng med tjenesten på officersskolen. Denne regel er således

irrelevant i denne sag og har intet at gøre med, hvorvidt forsvarets

officersskoler kan betragtes som arbejdspladser. Til det af Told- og

Skattestyrelsen anførte om, at kadetterne i uddannelsesperioden ikke er

omfattet af de arbejdstidsregler, der gælder for almindelig ansættelse, har

repræsentanten anført, at det ikke er unormalt, at man under et skoleforløb

af

praktiske hensyn til uddannelsens gennemførelse ikke er bundet af særlige

arbejdstidsregler. Dette er i fuld overensstemmelse med det af

Finansministeriet fastsatte cirkulære om arbejdstidsregler for statens

tjenestemænd (cirkulære nr. 67 af 12. april 2000), hvor der, jf. cirkulærets

pkt. 3, kan henvises til særlige regler for kursusdeltagelse. Repræsentanten

gør i den forbindelse opmærksom på, at de samme regler gør sig gældende for

øvrige uddannelsessteder i det offentlige, og det oplyses eksempelvis, at

Politiskolen har bekræftet, at arbejdstidsreglerne heller ikke gælder for

politieleverne på Politiskolen. Repræsentanten må derfor på dette grundlag

tilbagevise Told- og Skattestyrelsens vurdering, idet man finder, at fordi

arbejdstidsregler ikke er gældende på forsvarets officersskoler, har dette

ingen indflydelse på, om officersskolerne kan betragtes som arbejdspladser.

Til

det af Told- og Skattestyrelsen anførte om, at kadetterne har tjenestested

ved

officersskolen har repræsentanten anført, at det fremgår af

Forsvarskommandoens

svar til Told- og Skattestyrelsen, at kadetter som hovedregel er meddelt fast

tjenestested ved officersskolen. Repræsentanten finder i øvrigt ikke dette

forhold relevant i vurderingen af, om officersskolerne kan betragtes som en

arbejdsplads eller ej. Til det anførte om, at kadetterne i perioder, hvor

undervisning ikke finder sted, kan beordres til tjeneste i funktioner i

forsvaret har repræsentanten henvist til, at Forsvarskommandoen bl.a. har

fremført,

” ..kadetter indgår tillige i krigsstyrken og indgår i

forsvarets samlede styrkeproduktion. Ansættelsesforhold for kadetter kan

sidestilles med et ansættelsesforhold, der gælder for øvrige i forsvaret. I

undervisningsperioden er kadetterne beordret til at gennemføre

tjenesteforløb,

som er tilrettelagt af forsvaret. Heri indgår såvel teoretisk undervisning

som

praktisk tjeneste. Uddannelsen har således ikke privat karakter, men modtages

som led i ansættelsesforholdet.”

Repræsentanten har endvidere fremhævet, at de militære elever

deltager i praktisk militærtjeneste under officersskoleuddannelsen.

Repræsentanten har henvist til TSS – meddelelse af 14. januar

1998 om befordringsfradrag mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads, der

indeholder en række afgørelser, om hvorledes en række uddannelsessteder inden

for det offentlige kan betragtes som arbejdspladser. Således kan nævnes, at

Told- og Skatteskolen kan betragtes som en arbejdsplads

(tiltrådt af Landsskatteretten TfS 1998.91)

Politiskolen kan betragtes som en arbejdsplads (LSRM 1972.146)

Hærens Officersskole betragtes som en arbejdsplads (LSRM

1972.60)

Kriminalforsorgens Uddannelsescenter kan betragtes som en

arbejdsplads (LSR af 25. oktober 1994).

Repræsentanten har endvidere anført, at som en væsentlig årsag

til disse afgørelser fremgår det tydeligt af TSS – meddelelsen, at

elever under

opholdet på de nævnte uddannelsesinstitutioner er underlagt de samme

tjenstlige

forpligtelser under skoleopholdet som ved praktisk tjeneste i de pågældende

organisationers institutioner og således står til rådighed for arbejdsgiveren

til faktisk benyttelse. Repræsentanten finder det indlysende, at Told- og

Skattestyrelsen lægger stor vægt på den nævnte TSS – meddelelse, idet

styrelsen

har bedt Landsskatteretten om at offentliggøre kendelsen vedrørende told- og

skatteeleven netop med henblik på at opnå en mere ensartet praksis for såvel

offentligt som privat ansatte medarbejdere, der deltager i internt

tilrettelagte

institutionsuddannelser. Repræsentanten finder på dette grundlag, at dette

forhold i særlig grad understreger, at officersskolerne kan betragtes som

arbejdspladser. Repræsentanten har under henvisning til det af Told- og

Skattestyrelsen anførte om, at den elev ved Hærens Officersskole, der i 1968

af

Landsskatteretten blev anset for berettiget til befordringsfradrag, blev

uddannet under den tidligere uddannelsesstruktur, anført, at uanset at

forsvarets uddannelsesstruktur i 1983 blev ændret til det, den er i dag, er

de

primære forhold stadig de samme, nemlig at forsvarets personel i tjenesten i

forsvaret modtager uddannelse på forsvarets læreanstalter (officersskoler

m.m.)

på stort set samme vilkår som i 1968. Der har således ikke hersket tvivl om

mulighederne for fradrag i skattemæssig henseende siden Landsskatterettens

kendelse i 1971 og inden nærværende sag er fremkommet. Repræsentanten har

endvidere anført, at såfremt den af Told- og Skattestyrelsen nu fremsatte

påstand om, at uddannelsesstrukturen i forsvaret har ændret sig i en sådan

grad

siden Landsskatterettens kendelse i 1971 (LSRM 1972.60), at bl.a.

befordringsfradrag ikke kan foretages, er korrekt, forekommer det særdeles

ulogisk, at Told- og Skattestyrelsen ikke i sin vigtige og retningsgivende

TSS

– meddelelse af 14. januar 1998 – hvor netop den nævnte kendelse

fra

Landsskatteretten fra 1971 er fremhævet – her informerer om, at for så

vidt

angår forsvarets officersskoler kan disse ikke længere betragtes som

arbejdspladser henset til den ændrede uddannelsesstruktur. Repræsentanten er

dog ikke i tvivl om, at det grundlæggende princip i forsvarets

uddannelsesstruktur er den samme i 1998 ved udsendelsen af TSS –

meddelelsen

som i 1992 ved udsendelsen af den nævnte kendelse fra Landsskatteretten.

Repræsentanten

har derfor konkluderet, at Told- og Skattestyrelsen ikke i sin udtalelse til

Landsskatteretten har fulgt sin egen og stadig gældende TSS – meddelelse

fra

14. januar 1998. Denne opfattelse bygges bl.a. på, at det forekommer

besynderligt, at den nu af Told- og Skattestyrelsen fremsatte ændrede

holdning

vedrørende den nugældende uddannelsesstruktur i forsvaret, der blev indført i

1983, ikke på noget tidspunkt siden udsendelsen af TSS - meddelelsen har

givet

anledning til ændrede skatteregler for forsvarets personel under uddannelse

fra

hverken Told- og Skattestyrelsen, told- og skatteregionerne eller de mange

lokale skatteforvaltninger. Repræsentanten tilbageviser derfor stærkt den af

Told- og Skattestyrelsen nu anlagte holdning om, at forsvarets

uddannelsesstruktur

er af en sådan beskaffenhed, at forsvarets officersskoler ikke længere kan

betragtes som arbejdspladser. Til det af Told- og Skattestyrelsen anførte om,

at eleven i 1968 havde mulighed for at oppebære time- og dagpenge har

repræsentanten oplyst, at dette forhold alene skyldes, at uddannelsen på det

tidspunkt var under 2 år (18 måneder). Efter den mellem Finansministeriet og

tjenestemændenes centralorganisationer indgåede aftale om tjenesterejser og

herunder stationering blev eleverne således ikke forflyttet, men

udstationeret

under officersskoleuddannelsen. Dette berettigede eleverne til at oppebære

time- og dagpenge (udstationeringsgodtgørelse) på lige fod med øvrigt

militært

personel under udstationering. Repræsentanten har endelig henvist til, at det

af Told- og Skattestyrelsen anførte om, at forsvarets officersskoler ikke

længere kan betragtes som arbejdspladser, synes at stride mod styrelsen egen

fortolkning af, hvad der forstås ved en arbejdsplads, idet styrelsen i sin

pjece fra juli 2000 ”Skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse”

har fastsat

følgende:

”En persons arbejdsplads er et sted, hvor personen får vederlag

for at arbejde.”

Da forsvarets kadetter under uddannelse på forsvarets

officersskoler får løn, ligesom undervisningen og undervisningsmaterialerne

er

betalt af forsvaret, forekommer dette at være i god overensstemmelse med

status

for en arbejdsplads.

Landsskatterettens

afgørelse:

Det må lægge til grund, at klageren efter optagelse på

Flyvevåbnets Officersskole med henblik på gennemgang af

officersgrunduddannelsen for at blive linieofficer i forsvaret, blev beordret

til tjeneste ved Flyvevåbnets Officersskole i X efter de for tjenestemænd

gældende regler for forflyttelse. Klageren har under uddannelsesforløbet

oppebåret en særlig uddannelsesløn, et personligt tillæg samt skattepligtig

godtgørelse for udgifter til dobbelt husførelse. Da klagerens deltagelse i

undervisningen på Flyvevåbnets Officersskole således er sket på

arbejdsgiverens

foranledning og i dennes interesse, og deltagelsen i undervisningen har været

relateret til klagerens beskæftigelse og ansættelse hos arbejdsgiveren, er

klageren i overensstemmelse med fast praksis berettiget til det selvangivne

fradrag for befordring, ligesom han er berettiget til fradrag for dobbelt

husførelse for perioden 1. august 1997 til 30. september 1998, idet klageren,

der påbegyndte uddannelsen den 30. september 1996 først fra den 1. august

1997

har været samlevende.

Klageren er imidlertid alternativt for begge indkomstår

berettiget til fradrag for rejseudgifter, jf. ligningslovens § 9, stk. 1.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter