Landsskatteretskendelse af 28. juni 2002 vedr. Fradrag for befordring og dobbelt husførelse
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Landsskatteretskendelse af 28. juni 2002 vedr. Fradrag for
befordring og dobbelt husførelse
A klager for indkomstårene 1997 og 1998 over, at de stedlige
skattemyndigheder ikke har godkendt fradrag for dobbelt husførelse
og fradrag for befordring.
Sagens oplysninger
:
Det fremgår af sagen, at klageren er uddannet elektromekaniker
inden for forsvaret i årene 1979 – 1984 inkl. Klageren har siden 1984
udført
almindeligt arbejde ved militæret og deltaget i diverse
efteruddannelseskurser
i elektronik, eksempelvis vedligeholdelse og reparation af F 16 fly.
Klageren var udstationeret i X i perioden 30. september 1996 til
30. juni 1999 for at gennemgå en officersgrunduddannelse. Uddannelsen er et
led
i videreuddannelse fra tekniker/konstabel til teknisk officer. Klageren har
over for skatteforvaltningen oplyst, at han selv skulle søge om at blive
optaget på uddannelsen, men at det ikke er udtryk for, at det er frivilligt.
Klageren har derfor ment, at han ikke har haft noget reelt valg, idet
alternativet havde været en stilling med lavere løn. Ifølge personelbefaling
nr. 55 af 5. september 1996 skulle klageren efter ansøgning gennemgå
officersgrunduddannelsen inden for elektronik, og klageren var under
uddannelsen omfattet af de fastsatte bestemmelser for løn- og
ansættelsesvilkår
m. v. for kadetter på Forsvarets Officersskole. Personelbefalingen er ikke
vedlagt, da den indeholder navn og fødselsdato på alle de personer, der
ifølge
denne befaling nr. 55 er beordret til andre tjenester eller bevilget en
officersgrunduddannelse.
Læs alt
Klageren har oplyst til skatteadministrationen, at han under
uddannelsen har deltaget i ulønnet vagtturnus.
Klageren har under uddannelsen fået en særlig uddannelsesløn,
der er mindre end den løn, han oppebar indtil uddannelsens start. Han har
ikke
modtaget godtgørelse fra arbejdsgiveren i forbindelse med uddannelsen, men
han
har betalt et månedligt kvarterbidrag på 925 kr. til logi, der blev trukket i
lønnen.
Klageren har endvidere oplyst til skatteadministrationen, at han
har betalt ca. 280 kr. pr. måned for rengøring.
Der er ved ansøgning af 22. april 1997 søgt om et personligt
tillæg til klageren. Ifølge ansøgningen har klageren søgt om dette tillæg, da
han ved indtræden på Flyvevåbnets Officersskole pr. 1. oktober 1996 har lidt
en
væsentlig nedgang i den faste løn.
Klageren fik bevilget et personligt ikke pensionsgivende tillæg
på 2.200 kr. pr. måned. Beløbet er større end den reelle lønnedgang, hvilket
skyldes, at beløbet er omregnet fra stedtillægssats III til VI.
Ifølge en pjece fra forsvaret benævnt ”Officer af linien i
flyvevåbnet” er den pågældende uddannelse, der i alt varer 59 måneder,
opdelt i
4 faser:
1.6 måneders militær grund- og sergentuddannelse
2.2 måneders elektronik-/flymekanikeruddannelse
6 måneders elektronik- /flymekanikeruddannelse
6 måneders praktik på et værksted
6 måneders fly-/elektronikmekanikeruddannelse
3.22 måneders officersgrunduddannelse
4.11 måneders grundlæggende funktionsuddannelse.
Ifølge pjecen vil eleven blive udnævnt til premierløjtnant efter
de 59 måneders uddannelse, hvis den grundlæggende funktionsuddannelse er
gennemført med et tilfredsstillende resultat. Klageren har været under
uddannelse i perioden 30. september 1996 til 30. juni 1999 svarende til 33
måneder. De stedlige skattemyndigheder har efter det foreliggende formodet,
at
klageren har deltaget i fase 3 og 4, og at han dermed har mulighed for at
blive
premierløjtnant.
Skatteadministrationen har den 8. juni 1999 telefonisk fået
oplyst af Flyvevåbnets Officersskole, at uddannelsen er en kompetencegivende
lederuddannelse, der tages efter frivillig ansøgning fra deltageren.
Uddannelsen kan ikke tages af personer, der kommer ”lige fra
gaden”. De
pågældende skal starte som aspiranter til officersgrunduddannelsen,
hvorigennem
de samtidig aftjener deres værnepligt. Skatteadministrationen har endvidere
telefonisk fået oplyst, at de kontraktforhold, som de kommende kadetter har
inden uddannelsen påbegyndes, ophæves, når de starter på uddannelsen. Det
betyder bl.a., at de ikke kan sendes ud til tjeneste f.eks. i udlandet,
medens
de er under uddannelse.
Klageren har ved indkomstopgørelserne for indkomstårene 1997 og
1998 foretaget fradrag for dobbelt husførelse med henholdsvis 14.900 kr. og
14.800 kr.
Fradragene er opgjort således: 52 uger – 5 ugers ferie = 47 uger
a 400 kr. = 18.800 kr.
Beløbet er reduceret med bundfradrag, jf. ligningslovens § 9,
stk. 1, på henholdsvis 3.900 kr. og 4.000 kr.
Ifølge folkeregisteroplysninger blev klageren skilt den 25.
april 1996, og han flyttede pr. 15. juli 1996 tilbage til det tidligere hjem
på
adressen i Y. Klagerens tidligere ægtefælle samt 2 børn fraflyttede adressen
i
Y den 8. juli 1996.
Klageren boede pr. 15. juli 1996 alene på adressen, men ifølge
folkeregisteroplysninger flyttede B og hendes søn ind hos klageren den 1.
august 1996. Klageren påbegyndte pr. 30. september 1996 sin uddannelse i X.
Klageren har endvidere for indkomstårene 1997 og 1998 foretaget fradrag for
befordring mellem X og hjemmet i Y med henholdsvis 20.285 kr. og 50.451 kr.
Klageren har oplyst, at han har kørt tur/retur mellem sit hjem og X en gang
om
ugen i 47 uger, og at fradraget er opgjort på grundlag af en afstand på 270
–
280 km hver vej. Klageren har ikke specificeret fradragene. Det er oplyst
overfor de stedlige skattemyndigheder, at befordringsfradraget for
indkomståret
1998 også indeholder udgift til færgebillet.
Udgiften er ikke dokumenteret.
Skattemyndighedernes afgørelse
:
De stedlige skattemyndigheder har ikke godkendt de selvangivne
fradrag, og skatteankenævnet har i den forbindelse anført, at det i relation
til begge typer af fradrag ifølge praksis er af afgørende betydning, om der
er
tale om efter- eller videreuddannelse, idet der ikke kan indrømmes fradrag i
forbindelse med videreuddannelse.
Som sagen foreligger oplyst har skatteankenævnet fundet, at den
uddannelse, som klageren har taget på Forsvarets Officersskole har karakter
af
en kompetencegivende videreuddannelse. Dels er der tale om, at klageren efter
endt uddannelse kan opnå en stilling som premierløjtnant, og dels er det
oplyst
af Flyvevåbnets Officersskole, at den uddannelse, som han har taget, er en
kompetencegivende lederuddannelse.
Klagerens argumentation
:
Klageren har indsendt en klage udarbejdet af hans
personaleorganisation, Hovedorganisationen af Officerer i Danmark (HOD).
Klagerens repræsentant har anført, at klageren i 1997 blev
optaget som kadet på Flyvevåbnets Officersskole med henblik på gennemgang af
officersgrunduddannelsen for at blive linieofficer i forsvaret. Klageren blev
under uddannelsen beordret til tjeneste ved Flyvevåbnets Officersskole i X
efter de for tjenestemænd gældende regler for forflyttelse.
Da officersgrunduddannelsen, der er beregnet til at vare 22
måneder, således kun ville blive af midlertidig karakter, har klageren i den
anledning modtaget godtgørelse for udgifter til dobbelt husførelse efter den
for forsvarets militære tjenestemænd gældende særregel under midlertidig
forflyttelse. Denne godtgørelse er ifølge skattereglerne
indkomstskattepligtig
og derfor opgivet af forsvaret til skattemyndighederne. Da den dobbelte
husførelse alene skyldes erhvervsmæssige årsager, jf. Ligningsvejledningen,
afsnit A.F.1.3.1., har repræsentanten gjort gældende, at klageren er
berettiget
til fradrag for udgifter til dobbelt husførelse.
De stedlige skattemyndigheder har ikke godkendt de selvangivne
fradrag under henvisning til, at tjenesten ved Flyvevåbnets Officersskole
skal
betragtes som videreuddannelse og derfor ikke berettiger til fradrag, jf.
statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, og ligningslovens § 9 C.
Klagerens repræsentant har i den forbindelse oplyst, at forsvaret
på dets 3 officersskoler uddanner 150 – 200 kadetter hvert år på
officersgrunduddannelsen med henblik på ansættelse som fast linieofficer
(tjenestemand) i forsvaret. Personel til denne uddannelse kommer fra hele
landet, og da grunduddannelsen kun har en varighed af ca. 22 måneder,
foretager
det personel, som ikke har bopæl i hovedstadsområdet normalt ikke flytning,
men
oppebærer i stedet godtgørelse for dobbelt husførelse efter den mellem
Forsvarsministeriet og de til forsvaret relaterede personelorganisationer
indgåede aftale.
Repræsentanten har gjort gældende, at de af de stedlige
skattemyndigheder anførte begrundelser for ansættelserne bygger på et
manglende
kendskab til forsvarets personel- og uddannelsesstruktur. Forsvarets
uddannelsesstruktur er lovfæstet og bygget på lov om forsvarets personel
(hovedloven), der blev vedtaget som lov nr. 232 af 1982 og afløste lov nr.
335
af 1969. Loven bygger på forslag fra en af Forsvarsministeriet den 31. januar
1973 nedsat styringsgruppe, som fremkom med forslag til en personel- og
uddannelsesstruktur, hvorefter samtlige funktioner (stillinger) opdeles som
militære eller civile i 4 niveauer (manuelt, mellemleder-, leder- og
chefniveau) samt i 3 tjenesteområder (operation, teknik og forvaltning).
Styringsgruppens forslag til ny uddannelsesstruktur i forsvaret er optaget i
”Betænkning nr. 902 angående forsvarets fremtidige personel- og
uddannelsesstruktur samt personellovgivning”.
Seneste udgave af lov om forsvarets personel, hovedloven, er
optaget i lovbekendtgørelse nr. 527 af 6. juli 1998, og den beskriver bl.a.
hvad militært personel omfatter
inddeling af forsvarets personelgrupper
officersuddannelsen.
Repræsentanten har pointeret, at det grundlag, på hvilket
forsvaret rekrutterer sit faste officerspersonel (tjenestemænd), ikke er
bygget
på ”videreuddannelse”, men alene på en officersgrunduddannelse.
Forsvarets uddannelsesstruktur for officerspersonellet er
opbygget på en sådan måde, at den pågældende som kadet skal gennemgå en
officersgrunduddannelse for at skabe sig en livskarriere som linieofficer
(tjenestemand) med dertil hørende avancementer gennem karriereforløbet. Efter
denne grunduddannelse bliver den pågældende udnævnt til linieofficer med rang
af premierløjtnant, og et ansættelsesforhold som tjenestemand oprettes. For
at
avancere videre i det militære system skal linieofficeren gennemgå
”Videreuddannelseskursus I” (VUT I) og
”Videreuddannelseskursus II” (VUT II) –
alt afhængig af en bedømmelse af den pågældendes egnethed til disse
videreuddannelser. Repræsentanten har endvidere fremhævet, at siden
forsvarets
personeluddannelsesstruktur blev indført ved lov i 1982 har der været en
samlet
afgang af officerskadetter på 150 – 200 pr. år fra de 3 værns
officersskoler
efter gennemgang af officersgrunduddannelsen. Der har i denne periode ikke
været rejst tvivl om beskatningsforholdene af officerskadetternes ydelser.
Bortset fra en enkelt sag fra 1971, hvor en kadet på Hærens
Officersskole af skattemyndighederne blev nægtet adgang til fradrag for
befordring mellem hjemmet og officersskolen, har der ikke været tvivl om, at
kadetterne under deres gennemgang af officersgrunduddannelsen på en af de 3
værns officersskoler får meddelt fast tjeneste af 2 – 4 års varighed og
derved
opnår ret til at modtage godtgørelse for dobbelt husførelse efter den særlige
aftale gældende for forsvarets personel og med den dertil hørende adgang til
skattemæssigt fradrag for afholdte udgifter til dobbelt husførelse. Den
nævnte
sag fra 1971 blev indbragt for Landsskatteretten, som fandt, at den
pågældende
skatteyder var berettiget til fradrag for befordring. I denne sag havde de
stedlige skattemyndigheder nægtet en elev på Hærens Officersskole på
Frederiksberg Slot fradrag for befordring mellem hjem og arbejdsplads. Det
fremgik af sagen, at officerseleverne under uddannelsen på Officersskolen
modtog sædvanlig løn, og at de havde mulighed for at oppebære time- og
dagpenge
efter statens regler, at de var underkastet de almindelige beredskabskrav for
forsvarets personel, herunder pligt til i særlige situationer at gøre
militærtjeneste, og at de under uddannelsen var forpligtede til at gøre
tjeneste som vagtkommandører. Landsskatteretten kunne efter det oplyste
tiltræde, at officersskolen ansås for et arbejdssted i relation til
ligningsloven, og ansættelsen blev derfor nedsat til det selvangivne beløb.
Repræsentanten har endelig anført, at der er al mulig grund til
at antage, at de stedlige skattemyndigheder ikke er bekendt med hverken den
ved
lov fastsatte personeluddannelsesstruktur eller det krav, der er fastsat for
at
blive tjenestemandsansat linieofficer, nemlig en gennemgang af
officersgrunduddannelsen, som på ingen måde har noget at gøre med en
videreuddannelse, da den først kommer senere i en officers karriereforløb.
Skatteankenævnets bemærkninger
:
Skatteankenævnet har under sagens behandling i Landsskatteretten
anført, at den omhandlede officersuddannelse dels er en grunduddannelse dels
en
videreuddannelse og ikke en efteruddannelse. Nævnet bemærker endvidere, at
skatteankenævnets afgørelse er baseret på en skattemæssig vurdering af
begreberne efteruddannelse og videreuddannelse. Skatteankenævnet er af den
opfattelse, at der i klagerens tilfælde er tale om en videreuddannelse i
forhold til hans faglige uddannelse, hvorimod der i forhold til den militære
uddannelse er tale om en egentlig grunduddannelse. Nævnet finder derfor, at
der
ikke er tale om en efteruddannelse, der berettiger til fradrag for dobbelt
husførelse. Skatteankenævnet er bekendt med såvel forsvarets
personaleuddannelsesstruktur
som kravet om, at officersuddannelsen skal gennemgås for at blive
tjenestemandsansat linieofficer. Nævnet bemærker i den forbindelse, at sagen
alene er vurderet ud fra et skattemæssigt synspunkt. Hvad angår den nævnte
kendelse fra Landsskatteretten af 20. december 1971 finder skatteankenævnet
ikke, at klagerens situation er analog med den pågældende skatteyders
situation
i den nævnte sag. Skatteankenævnet har ved vurderingen af sagen blandt andet
lagt vægt på
at klageren har fået en særlig uddannelsesløn under uddannelsen,
hvorimod officerseleven i den nævnte sag fra 1971 modtog sædvanlig løn under
uddannelsen
at klageren under uddannelsen ikke kunne sendes ud til tjeneste,
f. eks. i udlandet, hvorimod officerseleven i sagen fra 1971 var underlagt de
almindelige beredskabskrav for forsvarets personel
at det i klagerens tilfælde er et spørgsmål om, hvorvidt han har
modtaget en grund- eller videreuddannelse, hvorimod det i sagen fra 1971 var
spørgsmålet om, hvorvidt Hærens Officersskole på Frederiksberg Slot kunne
anses
for at være en arbejdsplads.
Forsvarskommandoens udtalelse
:
Forsvarskommandoen har på forespørgsel af Told- og
Skattestyrelsen under sagens behandling i Landsskatteretten oplyst, at
optagelse på officersuddannelsen finder sted efter ansøgning. Kadetterne
bliver
i forbindelse med gennemgang af uddannelsen ansat i forsvaret.
Ansættelsesforholdet reguleres af Kundgørelse for forsvaret B. 5 – 18.
Forsvaret har interesse i, at de ansatte tilføres ny kompetence m.v. og har i
overensstemmelse hermed opbygget et betydeligt antal grund-, videre- og
efteruddannelser, hvortil optagelse finder sted efter ansøgning.
Officersuddannelsen betragtes i den
sammenhæng som en grunduddannelse. Kadetter kan i perioder, hvor der
eventuelt
ikke er undervisning, beordres til tjeneste i funktioner i forsvaret, hvor
den
opnåede militære grad anvendes. Kadetter indgår tillige i krigsstyrken og
indgår i forsvarets samlede styrkeproduktion. Ansættelsesforholdet for
kadetter
kan sidestilles med det ansættelsesforhold, der gælder for øvrige ansatte i
forsvaret. I undervisningsperioden er kadetterne beordret til at gennemføre
et
tjenesteforløb, som er tilrettelagt af forsvaret. Heri indgår såvel teoretisk
undervisning som praktisk tjeneste. Uddannelsen har således ikke privat
karakter, men modtages som led i ansættelsesforholdet. Efter endt uddannelse
ansættes kadetten som officer af linien (tjenestemand) og omfattes af en
tjenestepligt på typisk 3 år. Der er således ikke tale om et lønnet
uddannelsesforløb, men derimod et ansættelsesforhold, hvor betingelser, løn
m.v. er aftalt med den forhandlingsberettigede organisation
(Hovedorganisationen af Officerer i Danmark/AC.) Såfremt den ansatte forinden
optagelse på officersskolen var ansat i en anden stilling i forsvaret,
bevares
den hidtidige løn i forbindelse med gennemgangen af officersuddannelsen.
Kadetter er som regel meddelt fast tjenestested ved officersskolen, hvorfor
der
ikke kan godtgøres udgifter til forplejning, logi m.v. (time- og dagpenge).
Told- og Skattestyrelsens bemærkninger
:
Told- og Skattestyrelsen har under sagens behandling i
Landsskatteretten udtalt, at det er en forudsætning for, at klageren kan
anses
for berettiget til befordringsfradrag, at Flyvevåbnets Officersskole kan
anses
for hans arbejdsplads, hvilket ligeledes er en forudsætning for fradrag efter
Ligningsrådets anvisning om dobbelt husførelse.
Told- og Skattestyrelsen har på baggrund af den nævnte udtalelse
fra Forsvarskommandoen anført, at man finder, at Flyvevåbnets Officersskole
ikke kan anses for en arbejdsplads for klageren. Told- og Skattestyrelsen har
henvist til styrelsens gennemgang af praksis på området i TfS 1998.464, idet
man gør opmærksom på, at den elev ved Hærens Officersskole i 1968, der blev
anset for berettiget til befordringsfradrag ved Landsskatteretten, jf. LSRM
1972.60, blev uddannet under den tidligere uddannelsesstruktur og ikke den
nugældende ordning, som klageren har fulgt. Også ansættelses- og
arbejdsvilkårene var tilsyneladende anderledes i 1968, idet det fremgår af
kendelsen,
at eleven den gang havde mulighed for at oppebære time- og dagpenge.
Klagerens repræsentants bemærkninger
:
Klagerens repræsentant har under henvisning til udtalelserne fra
Forsvarskommandoen og Told- og Skattestyrelsen anført, at man beklager at
måtte
konstatere, at Told- og Skattestyrelsen over for Landsskatteretten har
konkluderet, at klageren på baggrund af de for ham gældende uddannelses-,
ansættelses- og arbejdsforhold hverken er berettiget til befordringsfradrag,
fradrag for dobbelt husførelse eller fradrag efter rejsereglerne.
Told- og Skattestyrelsen har fundet, at Flyvevåbnets
Officersskole ikke kan betragtes som en arbejdsplads henset til, at
uddannelsen
hertil ikke sker efter krav fra arbejdsgiveren, men efter ansøgning og
således
frivilligt. Repræsentanten har under henvisning hertil anført, at
Forsvarskommandoen til dette spørgsmål har udtalt følgende:
”Forsvaret har interesse i, at de ansatte tilføres ny kompetence
mv. og har i overensstemmelse hermed opbygget et betydeligt antal grund-,
videre- og efteruddannelser, hvortil optagelse finder sted efter
ansøgning.”
Repræsentanten finder ikke, at dette begrunder, at en
officersskole ikke kan være en arbejdsplads. Hvad angår spørgsmålet om,
hvorvidt uddannelsen er en grunduddannelse og dermed kompetencegivende har
repræsentanten anført, at Told- og Skattestyrelsens vurdering af, at
uddannelsen er en grunduddannelse og dermed kompetencegivende forekommer
irrelevant i denne sag, og repræsentanten tilbageviser dette argument henset
til, at uddannelsen på forsvarets officersskoler er en grunduddannelse betalt
af forsvaret og dermed berettiget til fradrag, jf. Ligningsvejledningen Alm.
del, pkt. A.B.1.9.19, i modsætning til reglerne for grund- og
videreuddannelser, der ikke betales af arbejdsgiveren, men alene af den
uddannelsessøgende og derfor ikke berettiger til fradrag, jf.
Ligningsvejledningen, Alm. del, pkt. A.F.1.5. Repræsentanten oplyser i den
forbindelse, at denne fortolkning af ligningsvejledningens pkt. A.B.1.9.19 og
A.F.1.5. er givet telefonisk af Told- og Skattestyrelsen til repræsentanten.
Told- og Skattestyrelsen har anført, at kadetter på Flyvevåbnets
Officersskole
er ansat i henhold til særlig aftale mellem Forsvarsministeriet og HOD.
Repræsentanten har i den forbindelse anført, at styrelsens vurdering er
irrelevant, idet arbejdsforhold, løn og tillæg m.m. under ansættelse i det
offentlige som elever/(kadetter i forsvaret) – også under
skoleuddannelse –
helt normalt er fastsat af den pågældende styrelse. Eksempelvis kan nævnes de
specielle lønsatser, der er fastsat for elever, jf. Finansministeriets
lønoversigter, der udgives af Økonomistyrelsen. Hvad angår det af Told- og
Skattestyrelsen anførte om, at det særlige ansættelsesforhold indebærer, at
kadetterne bl.a. ikke får skattefri godtgørelse under tjenesterejser, har
repræsentanten bemærket, at denne regel gælder for alt militært personel
under
tjenesterejser, der ikke medfører overnatning og ikke alene for kadetter på
officersskolerne. Denne regel skyldes, at militært personel oppebærer et
militærtillæg, der bl.a. dækker merudgifter til tjenesterejser, der ikke
medfører overnatning, og har intet med ansættelsesforholdet at gøre og dermed
ingen sammenhæng med tjenesten på officersskolen. Denne regel er således
irrelevant i denne sag og har intet at gøre med, hvorvidt forsvarets
officersskoler kan betragtes som arbejdspladser. Til det af Told- og
Skattestyrelsen anførte om, at kadetterne i uddannelsesperioden ikke er
omfattet af de arbejdstidsregler, der gælder for almindelig ansættelse, har
repræsentanten anført, at det ikke er unormalt, at man under et skoleforløb
af
praktiske hensyn til uddannelsens gennemførelse ikke er bundet af særlige
arbejdstidsregler. Dette er i fuld overensstemmelse med det af
Finansministeriet fastsatte cirkulære om arbejdstidsregler for statens
tjenestemænd (cirkulære nr. 67 af 12. april 2000), hvor der, jf. cirkulærets
pkt. 3, kan henvises til særlige regler for kursusdeltagelse. Repræsentanten
gør i den forbindelse opmærksom på, at de samme regler gør sig gældende for
øvrige uddannelsessteder i det offentlige, og det oplyses eksempelvis, at
Politiskolen har bekræftet, at arbejdstidsreglerne heller ikke gælder for
politieleverne på Politiskolen. Repræsentanten må derfor på dette grundlag
tilbagevise Told- og Skattestyrelsens vurdering, idet man finder, at fordi
arbejdstidsregler ikke er gældende på forsvarets officersskoler, har dette
ingen indflydelse på, om officersskolerne kan betragtes som arbejdspladser.
Til
det af Told- og Skattestyrelsen anførte om, at kadetterne har tjenestested
ved
officersskolen har repræsentanten anført, at det fremgår af
Forsvarskommandoens
svar til Told- og Skattestyrelsen, at kadetter som hovedregel er meddelt fast
tjenestested ved officersskolen. Repræsentanten finder i øvrigt ikke dette
forhold relevant i vurderingen af, om officersskolerne kan betragtes som en
arbejdsplads eller ej. Til det anførte om, at kadetterne i perioder, hvor
undervisning ikke finder sted, kan beordres til tjeneste i funktioner i
forsvaret har repræsentanten henvist til, at Forsvarskommandoen bl.a. har
fremført,
” ..kadetter indgår tillige i krigsstyrken og indgår i
forsvarets samlede styrkeproduktion. Ansættelsesforhold for kadetter kan
sidestilles med et ansættelsesforhold, der gælder for øvrige i forsvaret. I
undervisningsperioden er kadetterne beordret til at gennemføre
tjenesteforløb,
som er tilrettelagt af forsvaret. Heri indgår såvel teoretisk undervisning
som
praktisk tjeneste. Uddannelsen har således ikke privat karakter, men modtages
som led i ansættelsesforholdet.”
Repræsentanten har endvidere fremhævet, at de militære elever
deltager i praktisk militærtjeneste under officersskoleuddannelsen.
Repræsentanten har henvist til TSS – meddelelse af 14. januar
1998 om befordringsfradrag mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads, der
indeholder en række afgørelser, om hvorledes en række uddannelsessteder inden
for det offentlige kan betragtes som arbejdspladser. Således kan nævnes, at
Told- og Skatteskolen kan betragtes som en arbejdsplads
(tiltrådt af Landsskatteretten TfS 1998.91)
Politiskolen kan betragtes som en arbejdsplads (LSRM 1972.146)
Hærens Officersskole betragtes som en arbejdsplads (LSRM
1972.60)
Kriminalforsorgens Uddannelsescenter kan betragtes som en
arbejdsplads (LSR af 25. oktober 1994).
Repræsentanten har endvidere anført, at som en væsentlig årsag
til disse afgørelser fremgår det tydeligt af TSS – meddelelsen, at
elever under
opholdet på de nævnte uddannelsesinstitutioner er underlagt de samme
tjenstlige
forpligtelser under skoleopholdet som ved praktisk tjeneste i de pågældende
organisationers institutioner og således står til rådighed for arbejdsgiveren
til faktisk benyttelse. Repræsentanten finder det indlysende, at Told- og
Skattestyrelsen lægger stor vægt på den nævnte TSS – meddelelse, idet
styrelsen
har bedt Landsskatteretten om at offentliggøre kendelsen vedrørende told- og
skatteeleven netop med henblik på at opnå en mere ensartet praksis for såvel
offentligt som privat ansatte medarbejdere, der deltager i internt
tilrettelagte
institutionsuddannelser. Repræsentanten finder på dette grundlag, at dette
forhold i særlig grad understreger, at officersskolerne kan betragtes som
arbejdspladser. Repræsentanten har under henvisning til det af Told- og
Skattestyrelsen anførte om, at den elev ved Hærens Officersskole, der i 1968
af
Landsskatteretten blev anset for berettiget til befordringsfradrag, blev
uddannet under den tidligere uddannelsesstruktur, anført, at uanset at
forsvarets uddannelsesstruktur i 1983 blev ændret til det, den er i dag, er
de
primære forhold stadig de samme, nemlig at forsvarets personel i tjenesten i
forsvaret modtager uddannelse på forsvarets læreanstalter (officersskoler
m.m.)
på stort set samme vilkår som i 1968. Der har således ikke hersket tvivl om
mulighederne for fradrag i skattemæssig henseende siden Landsskatterettens
kendelse i 1971 og inden nærværende sag er fremkommet. Repræsentanten har
endvidere anført, at såfremt den af Told- og Skattestyrelsen nu fremsatte
påstand om, at uddannelsesstrukturen i forsvaret har ændret sig i en sådan
grad
siden Landsskatterettens kendelse i 1971 (LSRM 1972.60), at bl.a.
befordringsfradrag ikke kan foretages, er korrekt, forekommer det særdeles
ulogisk, at Told- og Skattestyrelsen ikke i sin vigtige og retningsgivende
TSS
– meddelelse af 14. januar 1998 – hvor netop den nævnte kendelse
fra
Landsskatteretten fra 1971 er fremhævet – her informerer om, at for så
vidt
angår forsvarets officersskoler kan disse ikke længere betragtes som
arbejdspladser henset til den ændrede uddannelsesstruktur. Repræsentanten er
dog ikke i tvivl om, at det grundlæggende princip i forsvarets
uddannelsesstruktur er den samme i 1998 ved udsendelsen af TSS –
meddelelsen
som i 1992 ved udsendelsen af den nævnte kendelse fra Landsskatteretten.
Repræsentanten
har derfor konkluderet, at Told- og Skattestyrelsen ikke i sin udtalelse til
Landsskatteretten har fulgt sin egen og stadig gældende TSS – meddelelse
fra
14. januar 1998. Denne opfattelse bygges bl.a. på, at det forekommer
besynderligt, at den nu af Told- og Skattestyrelsen fremsatte ændrede
holdning
vedrørende den nugældende uddannelsesstruktur i forsvaret, der blev indført i
1983, ikke på noget tidspunkt siden udsendelsen af TSS - meddelelsen har
givet
anledning til ændrede skatteregler for forsvarets personel under uddannelse
fra
hverken Told- og Skattestyrelsen, told- og skatteregionerne eller de mange
lokale skatteforvaltninger. Repræsentanten tilbageviser derfor stærkt den af
Told- og Skattestyrelsen nu anlagte holdning om, at forsvarets
uddannelsesstruktur
er af en sådan beskaffenhed, at forsvarets officersskoler ikke længere kan
betragtes som arbejdspladser. Til det af Told- og Skattestyrelsen anførte om,
at eleven i 1968 havde mulighed for at oppebære time- og dagpenge har
repræsentanten oplyst, at dette forhold alene skyldes, at uddannelsen på det
tidspunkt var under 2 år (18 måneder). Efter den mellem Finansministeriet og
tjenestemændenes centralorganisationer indgåede aftale om tjenesterejser og
herunder stationering blev eleverne således ikke forflyttet, men
udstationeret
under officersskoleuddannelsen. Dette berettigede eleverne til at oppebære
time- og dagpenge (udstationeringsgodtgørelse) på lige fod med øvrigt
militært
personel under udstationering. Repræsentanten har endelig henvist til, at det
af Told- og Skattestyrelsen anførte om, at forsvarets officersskoler ikke
længere kan betragtes som arbejdspladser, synes at stride mod styrelsen egen
fortolkning af, hvad der forstås ved en arbejdsplads, idet styrelsen i sin
pjece fra juli 2000 ”Skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse”
har fastsat
følgende:
”En persons arbejdsplads er et sted, hvor personen får vederlag
for at arbejde.”
Da forsvarets kadetter under uddannelse på forsvarets
officersskoler får løn, ligesom undervisningen og undervisningsmaterialerne
er
betalt af forsvaret, forekommer dette at være i god overensstemmelse med
status
for en arbejdsplads.
Landsskatterettens
afgørelse:
Det må lægge til grund, at klageren efter optagelse på
Flyvevåbnets Officersskole med henblik på gennemgang af
officersgrunduddannelsen for at blive linieofficer i forsvaret, blev beordret
til tjeneste ved Flyvevåbnets Officersskole i X efter de for tjenestemænd
gældende regler for forflyttelse. Klageren har under uddannelsesforløbet
oppebåret en særlig uddannelsesløn, et personligt tillæg samt skattepligtig
godtgørelse for udgifter til dobbelt husførelse. Da klagerens deltagelse i
undervisningen på Flyvevåbnets Officersskole således er sket på
arbejdsgiverens
foranledning og i dennes interesse, og deltagelsen i undervisningen har været
relateret til klagerens beskæftigelse og ansættelse hos arbejdsgiveren, er
klageren i overensstemmelse med fast praksis berettiget til det selvangivne
fradrag for befordring, ligesom han er berettiget til fradrag for dobbelt
husførelse for perioden 1. august 1997 til 30. september 1998, idet klageren,
der påbegyndte uddannelsen den 30. september 1996 først fra den 1. august
1997
har været samlevende.
Klageren er imidlertid alternativt for begge indkomstår
berettiget til fradrag for rejseudgifter, jf. ligningslovens § 9, stk. 1.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Ansættelserne af fradrag for øvrige lønmodtagerudgifter, fradrag for rejseudgifter, jf. ligningslovens § 9 A Landsskatteretten · 10. maj 2011
- Fradrag for diverse lønmodtagerudgifter Landsskatteretten · 30. januar 2012
- Beskatning af befordringsgodtgørelse oppebåret i forbindelse med bijob som basketballdommer. Spørgsmål om fradrag for faktiske udgifter til fortæring, licens… Landsskatteretten · 26. november 2008
- Fradrag for rejse- og opholdsudgifter er blevet reduceret Landsskatteretten · 14. december 2009
- Ikke godkendt fradrag for merudgifter til dobbelt husførelse i forbindelse med klagerens ansættelse som maskinchef på G1 Landsskatteretten · 7. august 2009
- Det selvangivne befordringsfradrag er blevet nedsat og, at fradrag for dobbelt husførelse er blevet nægtet Landsskatteretten · 2. juli 2009
Lignende dokumenter
- Landsskatteretskendelse vedr. Kontraktansat ved Forsvaret civiluddannelse til bygningskonstruktør - differencefradrag Retsinformation · 4. april 2007
- PERSONBESKATNING 1992 AFSNIT AF - FRADRAG I DEN SKATTEPLIGTIGE INDKOMST (LIGNINGSMÆSSIGE FRADRAG) Retsinformation · 5. februar 2008
- Landsskatteretskendelse vedr. rejse- og opholdsudgifter - brobizz - arbejdssted i Danmark og Sverige - kost og logi Retsinformation · 23. oktober 2006
- PERSONBESKATNING 1991 AFSNIT AF - FRADRAG I DEN SKATTEPLIGTIGE INDKOMST (LIGNINGSMÆSSIGE FRADRAG) Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1995 AFSNIT AF - FRADRAG I DEN SKATTEPLIGTIGE INDKOMST (LIGNINGSMÆSSIGE FRADRAG) Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1993 AFSNIT AF - FRADRAG I DEN SKATTEPLIGTIGE INDKOMST (LIGNINGSMÆSSIGE FRADRAG) Retsinformation · 5. februar 2008