Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse af 14. november 2002 vedr. Overdragelse af virksomhed knowhow - værdiansættelse

KEN nr 10181 af 14/11/2002Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet24. september 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse af 14. november 2002 vedr.

Overdragelse af

virksomhed – knowhow -

værdiansættelse

A A/S klager over, at de stedlige skattemyndigheder for

indkomståret 1998 har forhøjet selskabets indkomst med 1.350.000 kr., der er

anset som skattepligtigt tilskud i form af vederlagsfri erhvervelse af

knowhow,

og samtidig har nedsat selskabets indkomst med samme beløb, anset som fradrag

for anskaffelsessum vedrørende knowhow.

Det fremgår af sagens oplysninger, at det klagende selskab ved

overdragelsesaftale af 1. april 1998 med virkning fra 1. januar 1998 har købt

virksomheden i B I/S. Af overdragelsesaftalen fremgår blandt andet:

”BAGGRUND:

Sælgeren har igennem en årrække haft til formål at drive

reklamebureau. Bureauet beskæftiger sig særligt med udarbejdelse af tryksager

finansieret af leverandører og samarbejdspartnere til de firmaer, der

præsenteres i tryksagerne.

Desuden har sælgeren etableret en virksomhed indenfor udvikling

af produkter til brug på Internettet og tilsvarende. Denne virksomhed er

organisatorisk

adskilt fra reklamebureauet, og har anvendt navnet ”C”, men er

juridisk en del

af det sælgende interessentskab.

Med baggrund i et ønske om en omstrukturering af virksomheden er

det købende selskab etableret med det formål at fortsætte driften indenfor de

to forretningsområder.

Køberen ønsker således at erhverve sælgerens aktiver og

aktiviteter, i det omfang de er nødvendige for den fortsatte drift af

virksomheden, og idet samtlige aktiver forudsættes at kunne overdrages til

Læs alt

køberen frie og ubehæftede.

Køberen har ikke særligt med henblik på erhvervelse besigtiget

virksomheden, idet ejerne af det købende selskab har deres daglige gang og

virke i virksomheden.

Såvel sælgeren som køberen vurderer efter bedste evne, samt

efter de udarbejdede perioderegnskaber, at resultatet i perioden 1. januar

til

26. marts 1998 total set er meget begrænset.

Det aftales dog mellem parterne, at skulle skattemyndighederne

mod parternes forventning ved skatteansættelse for året anse sælgeren for

skattepligtig af dette meget begrænsede resultat, skal dette beløb refunderes

sælgeren senest 4 uger efter skattemyndighederne har afkrævet sælgeren

beløbet.

På denne baggrund har hverken sælgeren eller køberen indsigelser

imod, at overdragelsen effektueres pr. den 1. januar 1998.

Overdragelsen fra sælgeren til køberen finder sted den 1. januar

1998 kl. 00.01 på følgende vilkår:

§ 1OMSÆTNINGSAKTIVER, DRIFTSINVENTAR OG FINANSIELLE

ANLÆGSAKTIVER:

Sælgeren overdrager til køberen alle sælgeren tilhørende

omsætningsaktiver i den hidtil af sælgeren drevne virksomhed på det ovenfor

anførte forretningssted med reklamebureau og internetvirksomhed i henhold til

bilag 1.

Værdien af de overdragne omsætningsaktiver andrager kr.

1,823.158,00, i henhold til årsregnskab udarbejdet pr. 31. december 1997 for

sælgeren, og berigtiges i overensstemmelse med de i § 10 anførte.

( )

§ 2LEJEMÅL:

Sælgeren oplyser, at køberen kan indtræde i det lejemål, hvorfra

sælgeren hidtil har drevet den overtagne virksomhed

( )

§ 3IGANGVÆRENDE ARBEJDER:

Igangværende arbejder overdrages i deres helhed til køberen.

( )

§ 4MEDARBEJDERE:

Sælgeren oplyser, at der i den overdragne virksomhed har været

ansat i alt 32 medarbejdere.

( )

§ 5 RETTIGHEDER:

Sælgeren overdrager til køberen de sælgeren tilhørende

kundekartotek, kundetilknytning og navnerettigheder, herunder

forretningskendetegn såvel registrerede som uregistrerede.

Sælgeren erklærer at være ejer af og rettighedshaver til

nedennævnte enerettigheder, der er registreret i det danske varemærkeregister

og beskyttet i henhold til Lov om Ophavsret, Lov om Mønstre eller Lov om

Brugspatenter, idet disse alle overdrages:

1.

Reg.nr. X 1996

Logo for B. Med B skrevet nedenunder

2.

Reg.nr. Y 1997

Internetadresse

3.

Reg.nr. X

1997

A

Udskrifter fra det danske varemærkeregister er vedlagt.

Alle de sælgeren i øvrigt tilhørende, ikke-registrerede

rettigheder og den til sælgerens virksomhed i enhver henseende knyttede

goodwill, herunder knowhow, forretningskendetegn, reklamer og

brochuremateriale, kalkulationsgrundlag, indkøbs- og salgsbetingelser,

teknisk

dokumentation, edb-håndbøger, servicebulletiner og teknisk litteratur, såvel

skrevne som lagrede på EDB-medie eller andre medier, overdrages til køberen.

Værdien af de overdragne rettigheder anses for kr. 0,00, da

virksomheden ikke har genereret nogen indtjening eller har dokumenteret en

likviditetsskabende evne. Disse forhold fremgår af de for sælgeren

udarbejdede

regnskaber. Det regnskab, der danner baggrund for nærværende overdragelse,

udviser et beskedent regnskabsmæssigt indestående på kr. 313.070,00, ligesom

årets resultat for det seneste regnskabsår op til nærværende overdragelse

viser

et resultat på kr. 740.765,00, fra hvilket der skal fratrækkes driftsherreløn

til de to interessenter i det sælgende interessentskab.

Der kan således ikke antages at være nogen indtjening af

betydning i dette regnskabsår, ligesom de forudgående regnskabsår udviser et

meget beskedent overskud før driftsherreløn, hvilket også fremgår af det

beskedne regnskabsmæssige indestående.

( )

§ 10KØBESUM:

Købesummen for de ved nærværende aftale overdragne aktiver,

opgjort til kr. 1.974.591,00, skriver kroner

énmillionhundredeogfemtentusindefemhundredeogsyvti 00/100 specificeret

således:

Omsætningsaktiver, herunder varebeholdninger, diverse

tilgodehavender og likvide beholdninger, jfr. § 1

1.823.258 kr.

Småaktiver, enkelte møbler m.v. jfr. § 1

10.000 kr.

Finansielle anlægsaktiver jf. § 1

4.020,00 kr.

Igangværende arbejder jf. § 3

137.413,00 kr.

Rettigheder, jfr. § 5

0 kr.

Købesum opgjort til

1.974.591,00 kr.

Købesummen berigtiges på følgende måde:

Overtagelse af sælgers løbende driftskredit i bank

763.478,00 kr.

Overtagelse af sælgers gæld vedrørende:

- leverandører

25.000,00 kr.

- moms og afgifter

421.298,00 kr.

- andre kreditorer

950.713,00 kr.

Negativ købesum foreløbigt opgjort til

185.898,00 kr.

( )”

Det fremgår videre af sagens oplysninger, at D og E hver ejede

halvdelen af B I/S. Ejerforholdet i det klagende selskab var på

overdragelsestidspunktet således:

F ApS37,5 %

G ApS37,5 %

H ApS25 %

Samtlige selskaber er 100 % ejet af henholdsvis E, F og I.

Den overdragne virksomhed omfattede alene internetvirksomheden,

idet de øvrige aktiviteter blev afsluttet i forbindelse med overdragelsen.

Ved kapitalindskud af 18. marts 1999 og 3. juni 1999 er K A/S

blevet ejer af 51 % af aktierne i det klagende selskab. De pågældende

kapitalindskud blev foretaget med henholdsvis 1.045.500 kr. kontant til kurs

478,24 og 4.500 kr. ved overførte reserver/overkurs til kurs 100. De

oprindelige aktionærer i det klagende selskab har i foråret 2000 tilbagekøbt

en

del af aktierne fra K A/S til samme kurs som K A/S betalte ved købet. Den 10.

marts 2000 har aktionærerne i det klagende selskab via en skattefri

aktieombytning med aktier i den svenske it-koncern, L AB, afhændet aktierne i

det klagende selskab for 79.750.000 SEK.

D har til brug for sagen udarbejdet følgende notat:

" Notat i forbindelse med overdragelse af aktiviteter fra B

I/S til A A/S

E og D startede B l/S i 1994.

Udviklingen i B I/S fra 1994 - 1997.

B I/S blev etableret starten af 1994 med henblik at levere

reklameydelser til virksomheder i Danmark. Virksomheden udviklede sig over de

næste par år til at levere ydelser indenfor 3 områder:

Indsamling og bearbejdnings-afdelingen

Bestod primært at telemarkting aktiviteter, hvor medarbejdere

sad og ringede ud til private personer med henblik på at lave analyser.

Kunder

kunne eksempelvis være aviser som ønskede at belyse forskellige områder.

Kunderne betalte for den ønskede antal interviews som skulle gennemføres.

Aktiviteten bliver dog droslet ned i 1997 og er nærmest ikke eksisterende ved

udgangen af 1997.

Tryksags-afdelingen

Afdelingen udarbejdede tryksager for kunder. Dette foregik ved

at efter modtagelse af kundeordrer blev tryksager designet og sat op på

computer. Hvem enkelt tryksag blev designet fra bunden af. Kunderne betalte

en

fastpris for en brochure. Prisen dækkede over trykudgifter samt timer til at

sætte den pågældende brochure op på computer. Efterfølgende havde kunden

rettigheden til den brochure de havde betalt for. De kunne således frit vælge

at lade andre reklamebureauer redigere og genoptrykke brochurerne.

Internet-afdelingen

Afdelingen blev etableret i slutningen af 1995/starten af 1996.

Afdelingen voksede i løbet af 1996 til at bestå af 3 sælgere og 5-6

studerende

som kunne skrive HTML på computer. Derudover var der 1 grafiker som lavede

det

grafiske design på computer ud fra kundernes ønsker.

Afdelingen var primære årsag til at B I/S havde et dårligt år -

økonomisk set - i 1996. De fleste penge blev tabt på salgsindsatsen overfor

kunder, som var meget tilbageholdende med at etablere web-løsninger på

internet. Afdelingens produktion af web-løsninger foregik i store træk som

ved

udvikling af tryksager. En kunde forespurgte på produktion af en hjemmeside.

Vi

designede derefter hjemmesiden i HTML og den blev lagt på internettet.

I midten af 1997 begyndte siderne at indeholde mere

programmering (java og asp). Dette betød, at vi skulle til at investere

væsentlig flere penge til computere og servere, da den programmering krævede

væsentlig dyrere hardware.

Kunderne havde dog altid ret til at tage hjemmesiden med til en

anden leverandør (ikke hardwaren), således at denne nye leverandør kunne

fortsætte udviklingen af kundens hjemmeside. Dette betød, at kunden på intet

tidspunkt var blevet bundet til os som leverandør.

I 1997 blev en medarbejder ved navn M certificeret som udvikler

indenfor et produkt - netcommerce. Denne certificering var dog bundet til M

personlig

- da certificeringen var tilknyttet hans personlige evner indenfor anvendelse

af det pågældende produkt.

Afdelingen var også involveret i udarbejdelse af et statistik

program til internet brug. Det var primært én medarbejder, N, som foretog den

tekniske udvikling (omkring 100 timer af 125 kr. i timen). Dette produkt

viste

sig dog i 1997 ikke at være godt nok til at kunne sælges som produkt og blev

afskrevet 100 %. I forbindelse med overdragelsen fra B I/S blev værdien af

dette produkt derfor sat til kr. 0.

N havde dog i slutningen af 1997 en idé om at lave en nyt og

bedre produkt, hvilket B 1/S ikke ønskede at bruge timer på. Medarbejderen

påbegyndte herefter udviklingen af et nyt statistik værktøj i sin fritid. N

trappede timemæssigt ned i slutningen af 1998, men fratrådte først endeligt

medio 1999 (Så vidt vides har den pågældende medarbejder siden hen brugt mere

end 2.000 timer på dette produkt.

Udviklingen i A A/S fra 1998 - 2002.

A A/S blev stiftet i starten af 1998 af I (25 %), E (37,5 %) og

D (37,5 %). I den forbindelse bliver aktiviteterne i B I/S overdraget til A

A/S. Selskabets daværende revisor gennemgik B I/S for alle 3 parter. Goodwill

blev i den forbindelse ansat til kr. 0 pga. den lave indtjening i selskabet.

Know-how i form af patenter, produkter og lignende blev ligeledes ansat til

kr.

0, da selskabet eneste produkt, kort tid forinden var blevet afskrevet 100 %

pga. ikke at være teknisk godt nok. Parterne var herefter enige om, at der

ikke

forelå nogen merværdi ved overdragelsen.

De 3 indehavere arbejdede alle i selskabet. 2 af aktionærerne (E

og I) arbejdede som sælgere og den sidste (D) arbejdede med at varetage det

administrative arbejde.

Udviklingen indenfor de 3 ovennævnte områder har været som

følger:

Indsamling og bearbejdnings-afdelingen

Der har i perioden praktisk taget ingen aktivitet været indenfor

området.

Tryksags-afdelingen

I midten af 1. halvår 1998 meddelte den ledende medarbejder, at

han ville starte egen virksomheden indenfor tryksagsproduktion. Da han var en

nøglemedarbejder, valgte vi at drosle afdelingen ned, således at der ikke

blev

foretaget opsøgende salgsarbejde indenfor området. De opgaver der siden hen

kom, blev udført at grafikerne fra internet afdelingen.

Internet-afdelingen

Inden for internet området gik udviklingen hurtigere og

hurtigere. Fordi aktiviteten nu var blevet til et aktieselskab, begyndte nye

kunder at se os som en mere seriøs leverandør. Dette øgede antallet af kunder

betragteligt. En anden væsentlig faktor var den store arbejdsindsats fra

selskabets nye partner (I), som må tilskrives en stor del af æren for

selskabets vækst fra 1998.

I midten af 1998 øjnene vi muligheden for at udvikle

komponenter/moduler (produkter), som kunne genbruges. Derved fik vi mulighed

for at udnytte tiden bedre for de medarbejdere som var programmører. Disse

medarbejdere kunne således i de perioder, hvor der intet var at lave sidde og

udvikle på disse produkter, som så kunne sælges til vores kunder.

Udviklingstiden på disse produkter var typisk fra 10-100 timer. 2 af

produkterne udviklede sig dog i løbet af 1999 til rene tidsrøvere, hvorfor

tidsforbruget på disse 2 produkter endte i mere end 1.000 timer pr. produkt

inden at produkterne blev skrottet.

I slutningen af 1998 begyndte vi en dialog med K A/S om

muligheden for samarbejde. De viste på daværende tidspunkt interesse for

vores

virksomhed, da vi i slutningen af 1998 viste at selskabet havde en evne til

at

tjene penge (evnen til at tjene penge skyldtes, at vi selskabet havde fået en

ny partner samt at vi var begyndt at udvikle produkter, som kunne sælges

flere

gange efter at de var blevet udviklet

*

).

Dette muliggjorde at K A/S ønskede at investere i A A/S. K A/S

nytegnede aktier i selskabet for 5 mio. kr. således at de kom til at sidde på

51 % af aktierne. De ønskede dog samtidig mulighed for at overtage resten af

aktierne i selskabet. Det blev aftalt, at K A/S efter 3 år kunne overtage 24

%

af aktierne, mod at betale holdingselskaberne deres forholdsmæssige andel af

8

mio. kr. Hvis selskabet ikke havde udviklet sig tilstrækkeligt, havde de dog

muligheden for at sælge deres 51 % af aktierne retur for 8 mio. kr. Prisen på

de resterende 25 % af aktierne blev fastsat efter selskabets evne til at

tjene

penge.

Samarbejdet med K A/S udviklede sig i en negativ retning. Vi

brugte forholdsvis meget tid på "kaffemøder" med deres konsulenter.

Dette betød at selvom 1. halvår 1999 viste et pænt overskud i nærheden af 1

mio. kr. sluttede året som helhed med et underskud på over 1 mio. kr. Derfor

aftalte vi med K A/S at vi skulle købe nogen af vores aktier retur for godt

2,5

mio. kr., således at K A/S derefter kun sad med 25 % af aktierne.

I andet halvår af 1999 gik aktiemarkedet "amok"

overfor alt hvad der havde med internet at gøre. Det betød at

internetvirksomheder kunne bringes på børsen for uanede summer. Samtidig var

det eneste som talte vækst, vækst og atter vækst - uanset omkostninger (den

"nye" økonomi).

Det gjorde at en svensk internet konsulent virksomhed ønskede at

købe A A/S. I den "nye" økonomi var det vækstmuligheder der betød

noget, ikke om en virksomhed havde evnen til at tjene penge eller havde

investeret penge i regulære produkter - såsom nogle medicinalvirksomheder

eller

IT virksomheder. Derfor "betalte" det svenske selskab langt over

100

mio. kr. i aktier for A A/S baseret vækstmulighederne. De fleste af aktierne

var dog bundet at en lock-up periode, således at kun en lille del af disse

aktier kunne sælges. Ingen af holdingselskaberne valgte dog at sælge disse

aktier. Aktierne fra handlen repræsenterer i dag en værdi på omkring 30.000

kr.

*

Produkterne har dog

siden kostet dyrt i gratis service for A A/S, da produkterne var blevet solgt

uden at være ordentligt færdigudviklede. Produkterne holdt op med at

eksistere

i løbet af 2000.”

Den stedlige skattemyndighed har ved den påklagede ansættelse

forhøjet det klagende selskabs skattepligtige indkomst med 1.350.000 kr., jf.

statsskattelovens § 4 og har samtidig nedsat det klagende selskabs

skattepligtige indkomst med 1.350.000 kr., jf. ligningslovens § 8 L, stk. 1.

Afgørelsen er begrundet med, at det klagende selskab ved

overdragelsen af 1. april 1998 vederlagsfrit har modtaget knowhow til en

værdi

af 1.350.000 kr. Værdien anses som et skattepligtigt tilskud, jf.

statsskattelovens § 4. Beløbet udgør desuden selskabets anskaffelsessum for

knowhow og kan fradrages i henhold til ligningslovens § 8 L, stk. 1.

Der er ved afgørelsen blandt andet henvist til, at det i de

sidste 2-3 år har vist sig, at it-virksomheder handles til store summer på

trods af meget spinkle overskud eller direkte underskud. Det har vist sig, at

virksomhederne ikke længere vurderes ud fra deres overskud og egenkapital.

Man

investerer i fremtiden og ikke fortiden og det er især udenlandske opkøbere,

der har interesse i de dygtige danske it-folk og virksomheder. Dette anses

for

at være et udtryk for, at det er medarbejdernes knowhow (viden og

potentiale),

der betales for. Der er henvist til diverse avisartikler.

Der er videre henvist til, at selskabets revisor har anført, at

det er muligt, at visse it-virksomheder er handlet til store summer på trods

af

spinkle overskud eller direkte underskud. Men dette er kun sket, hvis den

pågældende it-virksomhed har været i besiddelse af et potentiale – en

udviklet

idé, der har kunnet omsættes til penge ved en massiv markedsføring. Ifølge

revisor har dette ikke været tilfældet for internetaktiviteten i B I/S på

tidspunktet for overdragelsen. Medarbejderne har på dette tidspunkt ikke haft

den unikke knowhow, der har gjort det muligt at udvikle ideen og markedsføre

denne. Revisor har som dokumentation for ovenstående henvist til, at i alle

de

handler, hvor der er betalt store summer, er det stillet som betingelse for

handlen, at aktionærerne forpligtes til at arbejde for de nye ejere og at de

samtidig forpligter sig til i en nærmere fastsat årrække at have samme antal

ansatte som på overdragelsestidspunktet eller endog flere. Da der ved købet

af

aktiviteten i B I/S ikke er sket en sådan binding, har revisor anset det for

dokumenteret, at der ikke har været en knowhow, der skulle erlægges vederlag

for. Hertil har den stedlige skattemyndighed bemærket, at den manglende

binding

af aktionærerne/medarbejderne er et resultat af, at der er handlet mellem

interesseforbundne parter. Der er ingen grund til at indgå en aftale, hvori

man

forpligter sig selv til at arbejde for et selskab i en nærmere fastsat

årrække,

når man selv ejer selskabet. At I ejede 25 % af kapitalen på tidspunktet for

selskabets køb af aktiviteten, kan ikke ændre på, at D, E og I alle har

arbejdet

for selskabet, og at de i kraft af deres status som aktionærer indirekte har

været bundet til at fortsætte hermed for at sikre værdien af deres respektive

andele af selskabskapitalen.

Der er videre henvist til, at da der ikke findes praksis omkring

værdiansættelse af knowhow i it-virksomheder, må der tages udgangspunkt i,

hvordan markedet for dette specielle aktiv har udviklet sig.

Vedrørende værdiansættelsen er der blandt andet henvist til, at

interessentskabets omsætning, som den fremgår af faktiske forhold, anses at

dokumentere, at der var høj vækst og en masse viden i virksomheden på

overdragelsestidspunktet. Den stedlige skattemyndighed har vurderet, at der

på

overdragelsestidspunktet har været 18 fuldtidsansatte i virksomheden.

Selskabet

har i indkomståret 1999 haft en nettoomsætning på 17,5 mio. kr. og et

resultat

på -1,2 mio. kr. På trods af, at man må have kunne se denne tendens ved en

gennemgang af selskabets bogføring på handelstidspunktet, var K A/S parat til

at købe aktierne til en kurs langt over pari (478,24), hvilket dokumenterer,

at

der er betalt for medarbejdernes knowhow. De oprindelige aktionærer i

selskabet

har i foråret 2000 købt en del af aktierne tilbage fra K A/S. Dette køb er

sket

til samme kurs som K A/S betalte ved køb af aktierne. Den 10. marts 2000 er

hele aktiekapitalen solgt til det svenske selskab L AB for 79.750.000 SEK.

Salgsprisen er berigtiget med aktier i L AB. Da kursen på SEK den 10. marts

2000 var 88,29, svarer værdien af de svenske aktier til 70.411.275 kr. Kursen

kan herefter beregnes til 70.411.275 x 100 / 2.050.000 = 3.435. På

overdragelsestidspunktet havde L AB kun selskabets regnskab for 1999 med en

nettoomsætning på 17,5 mio. kr. og et resultat på -1,2 mio. kr.

Der er videre henvist til, at der ved værdiansættelsen tillige

er henset til, at aktierne i selskabet på tidspunktet for kapitaludvidelsen

(registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i

marts 1999), hvor K A/S indtrådte som ny hovedaktionær, blev anset for

at have en kurs på 478, på trods af et negativt resultat. Denne tendens

fortsatte ved salget af aktier til L AB, hvor kursen var 3.435.

Der er videre henvist til, at værdien pr. medarbejder

skønsmæssigt er fastsat til 75.000 kr. Der er herved henset til, at der er

forløbet ca. 15 måneder fra købet af aktiviteten til aktiesalget, og at en

del

af den knowhow som K A/S har betalt for må anses at vedrøre den

mellemliggende

periode, samt at der har været en markant udvikling på markedet for

it-virksomheder i løbet af 1998, 1999 og 2000. Da den knowhow, som K A/S og L

AB har betalt for, må anses for at have eksisteret allerede ved overdragelsen

af virksomheden fra interessentskabet, er der således betalt 1.350.000 kr.

(18

ansatte af 75.000 kr.) for lidt for virksomheden i forbindelse med købet fra

B

I/S. Ifølge ligningsvejledningen 1998, afsnit S.C.1.2.2.1 er kapitaltilførsel

fra en aktionær til et selskab i form af tilskud – som ikke har

tilknytning til

en aktieemission – skattepligtigt for selskabet. Med tilskud sidestilles

overdragelse af aktiver fra aktionærer til selskabet til en lavere værdi end

handelsværdien, hvilket anses for at være tilfældet i indeværende sag.

Det klagende selskabs repræsentant har overfor Landsskatteretten

nedlagt påstand om, at forhøjelsen på 1.350.000 kr. i form af skattepligtigt

tilskud og nedsættelsen med 1.350.000 kr., jf. ligningslovens § 8 L, stk. 1,

bortfalder.

Repræsentanten har til støtte herfor anført, at der ikke forelå

skattepligtig knowhow, da D og E den 1. januar 1998 solgte deres hidtil i

interessentskabsform drevne virksomhed, B I/S, til det klagende selskab.

Det er videre anført, at knowhow i litteraturen er defineret

således: ”Knowhow er al uafsløret teknisk information, uanset om den er

egnet

for patentering eller ej, som er nødvendig for den industrielle

genfremstilling

af et produkt eller en proces direkte og under samme betingelser. Da den er

afledt af erfaring, udgør knowhow det, som en producent ikke kan erfare ved

blot en undersøgelse af produktet og blot en viden om det tekniske

fremskridt”.

I det klagende selskab var der sket opstart af en nicheproduktion omkring

programmering på Internettet. Produktionen var under udvikling, men var ikke

tilstrækkelig udviklet til at blive markedsført i den store stil. Det er

denne

internetaktivitet, som er overdraget til det klagende selskab med virkning

pr.

1. januar 1998. Udover de to interessenter, var der ansat en række

it-medarbejdere i interessentskabet, herunder programmører mv. Ingen af

medarbejderne var underlagt bindinger i form af konkurrenceklausuler eller

lignende, og de kunne når som helst forlade virksomheden for at tage

ansættelse

i anden (it-)virksomhed. Af de 18 medarbejdere, som skatteforvaltningen har

tillagt en knowhow-værdi, er kun de 6 fortsat ansat i selskabet. Der er

således

sket en stor udskiftning af medarbejderstaben i perioden.

Det er videre anført, at ideen til den omhandlede

nicheproduktion på Internettet er fostret af de to interessenter, mens

medarbejderne alene har skulle føre ideen ud i livet via programmering mv.

Medarbejderne har udført et stykke arbejde, som de har været uddannet til.

Medarbejderne har været i besiddelse den viden, der har været nødvendig for

at

bestride de omhandlede arbejdsfunktioner. Denne viden har tusindvis af danske

programmører mv. været i besiddelse af. Medarbejderne har ikke været i

besiddelse af en sådan unik viden, der kan sidestilles med knowhow.

Nicheproduktionen var under udvikling på

overdragelsestidspunktet, og udviklingen er fortsat i regi af det klagende

selskab. På overdragelsestidspunktet har ingen kunnet vide, om

nicheproduktionen ville blive færdigudviklet, og om dette ville resultere i

omsætnings- og indtjeningsfremgang. Den eksplosive udvikling indenfor

it-området har i 2000 medvirket til, at aktionærerne i det klagende selskab

via

en skattefri aktieombytning med aktier i den svenske it-koncern, L AB, har

afhændet aktierne i det klagende selskab. Der var imidlertid ingen, der kunne

se denne udvikling den 1. januar 1998. Det har også efterfølgende vist sig

–

via konkurser, voldsomt faldende aktiekurser for it-aktier mv. – at

forventningerne og værdierne var skruet alt for højt op i løbet af 1999 og

første del af 2000. I starten af 1999 blev der indledt forhandlinger med K

A/S

om et samarbejde, idet man var nået frem til, at det klagende selskab ikke

alene kunne få en tilstrækkelig stor omsætnings- og indtjeningsfremgang, som

kunne tilfredsstille selskabets aktionærer. Disse forhandlinger er mundet ud

i

en investeringsaftale, hvoraf det blandt andet fremgår, at parterne

forventede,

at det etablerede samarbejde ville medføre en væsentlig værdistigning på

selskabets aktier. Der er udarbejdet en forretningsplan med henblik på at

gennemføre en videreudvikling af selskabet via etablering af et

forretningsmæssigt samarbejde og et fremtidigt fælles ejerskab af det

klagende

selskab. K A/S blev i forbindelse med en kontant kapitalforhøjelse på

5.000.000

kr. ejer af 51 % af det klagende selskab. Det er klart, at K A/S har betalt

overpris for at komme i besiddelse af en bestemmende aktiepost i selskabet,

og for

at få del i en forventet fremtidig værdistigning på selskabets aktier. Denne

overpris er ikke udtryk for, at selskabet har været i besiddelse af en

knowhow

via selskabets medarbejdere. Dette ses også af, at K A/S ikke har stillet

krav

om bindinger af medarbejderne i det klagende selskab i forbindelse med

aftalens

indgåelse og gennemførelse.

Repræsentanten har videre anført, at der er formodning for, at D

og E har overdraget virksomheden til højest mulig pris, idet I ejede 25 % af

det klagende selskab. Overdragelsesaftalen må derfor anses for indgået på

armslængdevilkår.

Repræsentanten har endvidere henvist til D’s notat. I

tilknytning til notatet er det anført, at medarbejderne i B I/S ikke har

været

i besiddelse af ”en særlig viden”, som er kendetegnende for

knowhow.

Medarbejderne har besiddet en helt basal viden om it-teknologi –

herunder

vedrørende design af WEB-sider – som alle it-medarbejdere besidder. Der

er

grundlæggende ingen forskel på arten og omfanget af den viden, som disse

it-medarbejdere har besiddet, i forhold til den viden (når bortses fra

forskellen i virksomhedens fagområde), som medarbejdere i et revisionsfirma

eller på en maskinfabrik besidder. Der er i alle tilfælde tale om

medarbejdere,

som har erhvervet et grundlæggende kendskab til og viden om det arbejde, som

de

skal udføre. Dette medfører ikke, at denne viden kan betragtes som knowhow.

Ved

salg af et revisionsfirma eller en maskinfabrik har det aldrig været på tale,

at fastsætte en værdi af knowhow baseret på antallet af medarbejdere i

virksomheden.

Landsskatteretten skal

udtale:

Ifølge ligningslovens § 2, stk. 1, skal skattepligtige, der

kontrolleres af fysiske eller juridiske personer eller kontrollerer juridiske

personer eller er koncernforbundet med en juridisk person, ved opgørelsen af

den skattepligtige indkomst anvende priser og vilkår for handelsmæssige eller

økonomiske transaktioner med de nævnte personer i overensstemmelse med, hvad

der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige

parter.

Ifølge ligningslovens § 2, stk. 2, forstås ved kontrol ejerskab

eller rådighed over stemmerettigheder som nævnt i § 32, stk. 1, 2. og 3. pkt.

i

selskabsskatteloven, og § 16 H, stk. 1, 2.-5. pkt., dog således at der

direkte

eller indirekte skal ejes mere end 50 %

af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 % af stemmerne. Ved

koncernforbundne juridiske personer forstås juridiske personer, der

kontrolleres af samme kreds af aktionærer.

Landsskatteretten finder, at overdragelsen ikke er omfattet af

ligningslovens § 2, idet ingen af parterne ved ejerskab eller

stemmerettigheder

har haft kontrol over den anden part, og idet parterne ikke er

koncernforbundne, da den ene part er et interessentskab.

Da Landsskatteretten yderligere ikke anser det for

sandsynliggjort, at der på overdragelsestidspunktet har været yderligere

værdier i virksomheden i form af knowhow, finder Landsskatteretten ikke

grundlag for at tilsidesætte den af parterne ved overdragelsesaftale af 1.

april 1998 fastsatte overdragelsessum. Den påklagede ansættelse ændres til

det

selvangivne.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter