Landsskatteretskendelse af 14. november 2002 vedr. Overdragelse af virksomhed knowhow - værdiansættelse
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Landsskatteretskendelse af 14. november 2002 vedr.
Overdragelse af
virksomhed – knowhow -
værdiansættelse
A A/S klager over, at de stedlige skattemyndigheder for
indkomståret 1998 har forhøjet selskabets indkomst med 1.350.000 kr., der er
anset som skattepligtigt tilskud i form af vederlagsfri erhvervelse af
knowhow,
og samtidig har nedsat selskabets indkomst med samme beløb, anset som fradrag
for anskaffelsessum vedrørende knowhow.
Det fremgår af sagens oplysninger, at det klagende selskab ved
overdragelsesaftale af 1. april 1998 med virkning fra 1. januar 1998 har købt
virksomheden i B I/S. Af overdragelsesaftalen fremgår blandt andet:
”BAGGRUND:
Sælgeren har igennem en årrække haft til formål at drive
reklamebureau. Bureauet beskæftiger sig særligt med udarbejdelse af tryksager
finansieret af leverandører og samarbejdspartnere til de firmaer, der
præsenteres i tryksagerne.
Desuden har sælgeren etableret en virksomhed indenfor udvikling
af produkter til brug på Internettet og tilsvarende. Denne virksomhed er
organisatorisk
adskilt fra reklamebureauet, og har anvendt navnet ”C”, men er
juridisk en del
af det sælgende interessentskab.
Med baggrund i et ønske om en omstrukturering af virksomheden er
det købende selskab etableret med det formål at fortsætte driften indenfor de
to forretningsområder.
Køberen ønsker således at erhverve sælgerens aktiver og
aktiviteter, i det omfang de er nødvendige for den fortsatte drift af
virksomheden, og idet samtlige aktiver forudsættes at kunne overdrages til
Læs alt
køberen frie og ubehæftede.
Køberen har ikke særligt med henblik på erhvervelse besigtiget
virksomheden, idet ejerne af det købende selskab har deres daglige gang og
virke i virksomheden.
Såvel sælgeren som køberen vurderer efter bedste evne, samt
efter de udarbejdede perioderegnskaber, at resultatet i perioden 1. januar
til
26. marts 1998 total set er meget begrænset.
Det aftales dog mellem parterne, at skulle skattemyndighederne
mod parternes forventning ved skatteansættelse for året anse sælgeren for
skattepligtig af dette meget begrænsede resultat, skal dette beløb refunderes
sælgeren senest 4 uger efter skattemyndighederne har afkrævet sælgeren
beløbet.
På denne baggrund har hverken sælgeren eller køberen indsigelser
imod, at overdragelsen effektueres pr. den 1. januar 1998.
Overdragelsen fra sælgeren til køberen finder sted den 1. januar
1998 kl. 00.01 på følgende vilkår:
§ 1OMSÆTNINGSAKTIVER, DRIFTSINVENTAR OG FINANSIELLE
ANLÆGSAKTIVER:
Sælgeren overdrager til køberen alle sælgeren tilhørende
omsætningsaktiver i den hidtil af sælgeren drevne virksomhed på det ovenfor
anførte forretningssted med reklamebureau og internetvirksomhed i henhold til
bilag 1.
Værdien af de overdragne omsætningsaktiver andrager kr.
1,823.158,00, i henhold til årsregnskab udarbejdet pr. 31. december 1997 for
sælgeren, og berigtiges i overensstemmelse med de i § 10 anførte.
( )
§ 2LEJEMÅL:
Sælgeren oplyser, at køberen kan indtræde i det lejemål, hvorfra
sælgeren hidtil har drevet den overtagne virksomhed
( )
§ 3IGANGVÆRENDE ARBEJDER:
Igangværende arbejder overdrages i deres helhed til køberen.
( )
§ 4MEDARBEJDERE:
Sælgeren oplyser, at der i den overdragne virksomhed har været
ansat i alt 32 medarbejdere.
( )
§ 5 RETTIGHEDER:
Sælgeren overdrager til køberen de sælgeren tilhørende
kundekartotek, kundetilknytning og navnerettigheder, herunder
forretningskendetegn såvel registrerede som uregistrerede.
Sælgeren erklærer at være ejer af og rettighedshaver til
nedennævnte enerettigheder, der er registreret i det danske varemærkeregister
og beskyttet i henhold til Lov om Ophavsret, Lov om Mønstre eller Lov om
Brugspatenter, idet disse alle overdrages:
1.
Reg.nr. X 1996
Logo for B. Med B skrevet nedenunder
2.
Reg.nr. Y 1997
Internetadresse
3.
Reg.nr. X
1997
A
Udskrifter fra det danske varemærkeregister er vedlagt.
Alle de sælgeren i øvrigt tilhørende, ikke-registrerede
rettigheder og den til sælgerens virksomhed i enhver henseende knyttede
goodwill, herunder knowhow, forretningskendetegn, reklamer og
brochuremateriale, kalkulationsgrundlag, indkøbs- og salgsbetingelser,
teknisk
dokumentation, edb-håndbøger, servicebulletiner og teknisk litteratur, såvel
skrevne som lagrede på EDB-medie eller andre medier, overdrages til køberen.
Værdien af de overdragne rettigheder anses for kr. 0,00, da
virksomheden ikke har genereret nogen indtjening eller har dokumenteret en
likviditetsskabende evne. Disse forhold fremgår af de for sælgeren
udarbejdede
regnskaber. Det regnskab, der danner baggrund for nærværende overdragelse,
udviser et beskedent regnskabsmæssigt indestående på kr. 313.070,00, ligesom
årets resultat for det seneste regnskabsår op til nærværende overdragelse
viser
et resultat på kr. 740.765,00, fra hvilket der skal fratrækkes driftsherreløn
til de to interessenter i det sælgende interessentskab.
Der kan således ikke antages at være nogen indtjening af
betydning i dette regnskabsår, ligesom de forudgående regnskabsår udviser et
meget beskedent overskud før driftsherreløn, hvilket også fremgår af det
beskedne regnskabsmæssige indestående.
( )
§ 10KØBESUM:
Købesummen for de ved nærværende aftale overdragne aktiver,
opgjort til kr. 1.974.591,00, skriver kroner
énmillionhundredeogfemtentusindefemhundredeogsyvti 00/100 specificeret
således:
Omsætningsaktiver, herunder varebeholdninger, diverse
tilgodehavender og likvide beholdninger, jfr. § 1
1.823.258 kr.
Småaktiver, enkelte møbler m.v. jfr. § 1
10.000 kr.
Finansielle anlægsaktiver jf. § 1
4.020,00 kr.
Igangværende arbejder jf. § 3
137.413,00 kr.
Rettigheder, jfr. § 5
0 kr.
Købesum opgjort til
1.974.591,00 kr.
Købesummen berigtiges på følgende måde:
Overtagelse af sælgers løbende driftskredit i bank
763.478,00 kr.
Overtagelse af sælgers gæld vedrørende:
- leverandører
25.000,00 kr.
- moms og afgifter
421.298,00 kr.
- andre kreditorer
950.713,00 kr.
Negativ købesum foreløbigt opgjort til
185.898,00 kr.
( )”
Det fremgår videre af sagens oplysninger, at D og E hver ejede
halvdelen af B I/S. Ejerforholdet i det klagende selskab var på
overdragelsestidspunktet således:
F ApS37,5 %
G ApS37,5 %
H ApS25 %
Samtlige selskaber er 100 % ejet af henholdsvis E, F og I.
Den overdragne virksomhed omfattede alene internetvirksomheden,
idet de øvrige aktiviteter blev afsluttet i forbindelse med overdragelsen.
Ved kapitalindskud af 18. marts 1999 og 3. juni 1999 er K A/S
blevet ejer af 51 % af aktierne i det klagende selskab. De pågældende
kapitalindskud blev foretaget med henholdsvis 1.045.500 kr. kontant til kurs
478,24 og 4.500 kr. ved overførte reserver/overkurs til kurs 100. De
oprindelige aktionærer i det klagende selskab har i foråret 2000 tilbagekøbt
en
del af aktierne fra K A/S til samme kurs som K A/S betalte ved købet. Den 10.
marts 2000 har aktionærerne i det klagende selskab via en skattefri
aktieombytning med aktier i den svenske it-koncern, L AB, afhændet aktierne i
det klagende selskab for 79.750.000 SEK.
D har til brug for sagen udarbejdet følgende notat:
" Notat i forbindelse med overdragelse af aktiviteter fra B
I/S til A A/S
E og D startede B l/S i 1994.
Udviklingen i B I/S fra 1994 - 1997.
B I/S blev etableret starten af 1994 med henblik at levere
reklameydelser til virksomheder i Danmark. Virksomheden udviklede sig over de
næste par år til at levere ydelser indenfor 3 områder:
Indsamling og bearbejdnings-afdelingen
Bestod primært at telemarkting aktiviteter, hvor medarbejdere
sad og ringede ud til private personer med henblik på at lave analyser.
Kunder
kunne eksempelvis være aviser som ønskede at belyse forskellige områder.
Kunderne betalte for den ønskede antal interviews som skulle gennemføres.
Aktiviteten bliver dog droslet ned i 1997 og er nærmest ikke eksisterende ved
udgangen af 1997.
Tryksags-afdelingen
Afdelingen udarbejdede tryksager for kunder. Dette foregik ved
at efter modtagelse af kundeordrer blev tryksager designet og sat op på
computer. Hvem enkelt tryksag blev designet fra bunden af. Kunderne betalte
en
fastpris for en brochure. Prisen dækkede over trykudgifter samt timer til at
sætte den pågældende brochure op på computer. Efterfølgende havde kunden
rettigheden til den brochure de havde betalt for. De kunne således frit vælge
at lade andre reklamebureauer redigere og genoptrykke brochurerne.
Internet-afdelingen
Afdelingen blev etableret i slutningen af 1995/starten af 1996.
Afdelingen voksede i løbet af 1996 til at bestå af 3 sælgere og 5-6
studerende
som kunne skrive HTML på computer. Derudover var der 1 grafiker som lavede
det
grafiske design på computer ud fra kundernes ønsker.
Afdelingen var primære årsag til at B I/S havde et dårligt år -
økonomisk set - i 1996. De fleste penge blev tabt på salgsindsatsen overfor
kunder, som var meget tilbageholdende med at etablere web-løsninger på
internet. Afdelingens produktion af web-løsninger foregik i store træk som
ved
udvikling af tryksager. En kunde forespurgte på produktion af en hjemmeside.
Vi
designede derefter hjemmesiden i HTML og den blev lagt på internettet.
I midten af 1997 begyndte siderne at indeholde mere
programmering (java og asp). Dette betød, at vi skulle til at investere
væsentlig flere penge til computere og servere, da den programmering krævede
væsentlig dyrere hardware.
Kunderne havde dog altid ret til at tage hjemmesiden med til en
anden leverandør (ikke hardwaren), således at denne nye leverandør kunne
fortsætte udviklingen af kundens hjemmeside. Dette betød, at kunden på intet
tidspunkt var blevet bundet til os som leverandør.
I 1997 blev en medarbejder ved navn M certificeret som udvikler
indenfor et produkt - netcommerce. Denne certificering var dog bundet til M
personlig
- da certificeringen var tilknyttet hans personlige evner indenfor anvendelse
af det pågældende produkt.
Afdelingen var også involveret i udarbejdelse af et statistik
program til internet brug. Det var primært én medarbejder, N, som foretog den
tekniske udvikling (omkring 100 timer af 125 kr. i timen). Dette produkt
viste
sig dog i 1997 ikke at være godt nok til at kunne sælges som produkt og blev
afskrevet 100 %. I forbindelse med overdragelsen fra B I/S blev værdien af
dette produkt derfor sat til kr. 0.
N havde dog i slutningen af 1997 en idé om at lave en nyt og
bedre produkt, hvilket B 1/S ikke ønskede at bruge timer på. Medarbejderen
påbegyndte herefter udviklingen af et nyt statistik værktøj i sin fritid. N
trappede timemæssigt ned i slutningen af 1998, men fratrådte først endeligt
medio 1999 (Så vidt vides har den pågældende medarbejder siden hen brugt mere
end 2.000 timer på dette produkt.
Udviklingen i A A/S fra 1998 - 2002.
A A/S blev stiftet i starten af 1998 af I (25 %), E (37,5 %) og
D (37,5 %). I den forbindelse bliver aktiviteterne i B I/S overdraget til A
A/S. Selskabets daværende revisor gennemgik B I/S for alle 3 parter. Goodwill
blev i den forbindelse ansat til kr. 0 pga. den lave indtjening i selskabet.
Know-how i form af patenter, produkter og lignende blev ligeledes ansat til
kr.
0, da selskabet eneste produkt, kort tid forinden var blevet afskrevet 100 %
pga. ikke at være teknisk godt nok. Parterne var herefter enige om, at der
ikke
forelå nogen merværdi ved overdragelsen.
De 3 indehavere arbejdede alle i selskabet. 2 af aktionærerne (E
og I) arbejdede som sælgere og den sidste (D) arbejdede med at varetage det
administrative arbejde.
Udviklingen indenfor de 3 ovennævnte områder har været som
følger:
Indsamling og bearbejdnings-afdelingen
Der har i perioden praktisk taget ingen aktivitet været indenfor
området.
Tryksags-afdelingen
I midten af 1. halvår 1998 meddelte den ledende medarbejder, at
han ville starte egen virksomheden indenfor tryksagsproduktion. Da han var en
nøglemedarbejder, valgte vi at drosle afdelingen ned, således at der ikke
blev
foretaget opsøgende salgsarbejde indenfor området. De opgaver der siden hen
kom, blev udført at grafikerne fra internet afdelingen.
Internet-afdelingen
Inden for internet området gik udviklingen hurtigere og
hurtigere. Fordi aktiviteten nu var blevet til et aktieselskab, begyndte nye
kunder at se os som en mere seriøs leverandør. Dette øgede antallet af kunder
betragteligt. En anden væsentlig faktor var den store arbejdsindsats fra
selskabets nye partner (I), som må tilskrives en stor del af æren for
selskabets vækst fra 1998.
I midten af 1998 øjnene vi muligheden for at udvikle
komponenter/moduler (produkter), som kunne genbruges. Derved fik vi mulighed
for at udnytte tiden bedre for de medarbejdere som var programmører. Disse
medarbejdere kunne således i de perioder, hvor der intet var at lave sidde og
udvikle på disse produkter, som så kunne sælges til vores kunder.
Udviklingstiden på disse produkter var typisk fra 10-100 timer. 2 af
produkterne udviklede sig dog i løbet af 1999 til rene tidsrøvere, hvorfor
tidsforbruget på disse 2 produkter endte i mere end 1.000 timer pr. produkt
inden at produkterne blev skrottet.
I slutningen af 1998 begyndte vi en dialog med K A/S om
muligheden for samarbejde. De viste på daværende tidspunkt interesse for
vores
virksomhed, da vi i slutningen af 1998 viste at selskabet havde en evne til
at
tjene penge (evnen til at tjene penge skyldtes, at vi selskabet havde fået en
ny partner samt at vi var begyndt at udvikle produkter, som kunne sælges
flere
gange efter at de var blevet udviklet
*
).
Dette muliggjorde at K A/S ønskede at investere i A A/S. K A/S
nytegnede aktier i selskabet for 5 mio. kr. således at de kom til at sidde på
51 % af aktierne. De ønskede dog samtidig mulighed for at overtage resten af
aktierne i selskabet. Det blev aftalt, at K A/S efter 3 år kunne overtage 24
%
af aktierne, mod at betale holdingselskaberne deres forholdsmæssige andel af
8
mio. kr. Hvis selskabet ikke havde udviklet sig tilstrækkeligt, havde de dog
muligheden for at sælge deres 51 % af aktierne retur for 8 mio. kr. Prisen på
de resterende 25 % af aktierne blev fastsat efter selskabets evne til at
tjene
penge.
Samarbejdet med K A/S udviklede sig i en negativ retning. Vi
brugte forholdsvis meget tid på "kaffemøder" med deres konsulenter.
Dette betød at selvom 1. halvår 1999 viste et pænt overskud i nærheden af 1
mio. kr. sluttede året som helhed med et underskud på over 1 mio. kr. Derfor
aftalte vi med K A/S at vi skulle købe nogen af vores aktier retur for godt
2,5
mio. kr., således at K A/S derefter kun sad med 25 % af aktierne.
I andet halvår af 1999 gik aktiemarkedet "amok"
overfor alt hvad der havde med internet at gøre. Det betød at
internetvirksomheder kunne bringes på børsen for uanede summer. Samtidig var
det eneste som talte vækst, vækst og atter vækst - uanset omkostninger (den
"nye" økonomi).
Det gjorde at en svensk internet konsulent virksomhed ønskede at
købe A A/S. I den "nye" økonomi var det vækstmuligheder der betød
noget, ikke om en virksomhed havde evnen til at tjene penge eller havde
investeret penge i regulære produkter - såsom nogle medicinalvirksomheder
eller
IT virksomheder. Derfor "betalte" det svenske selskab langt over
100
mio. kr. i aktier for A A/S baseret vækstmulighederne. De fleste af aktierne
var dog bundet at en lock-up periode, således at kun en lille del af disse
aktier kunne sælges. Ingen af holdingselskaberne valgte dog at sælge disse
aktier. Aktierne fra handlen repræsenterer i dag en værdi på omkring 30.000
kr.
*
Produkterne har dog
siden kostet dyrt i gratis service for A A/S, da produkterne var blevet solgt
uden at være ordentligt færdigudviklede. Produkterne holdt op med at
eksistere
i løbet af 2000.”
Den stedlige skattemyndighed har ved den påklagede ansættelse
forhøjet det klagende selskabs skattepligtige indkomst med 1.350.000 kr., jf.
statsskattelovens § 4 og har samtidig nedsat det klagende selskabs
skattepligtige indkomst med 1.350.000 kr., jf. ligningslovens § 8 L, stk. 1.
Afgørelsen er begrundet med, at det klagende selskab ved
overdragelsen af 1. april 1998 vederlagsfrit har modtaget knowhow til en
værdi
af 1.350.000 kr. Værdien anses som et skattepligtigt tilskud, jf.
statsskattelovens § 4. Beløbet udgør desuden selskabets anskaffelsessum for
knowhow og kan fradrages i henhold til ligningslovens § 8 L, stk. 1.
Der er ved afgørelsen blandt andet henvist til, at det i de
sidste 2-3 år har vist sig, at it-virksomheder handles til store summer på
trods af meget spinkle overskud eller direkte underskud. Det har vist sig, at
virksomhederne ikke længere vurderes ud fra deres overskud og egenkapital.
Man
investerer i fremtiden og ikke fortiden og det er især udenlandske opkøbere,
der har interesse i de dygtige danske it-folk og virksomheder. Dette anses
for
at være et udtryk for, at det er medarbejdernes knowhow (viden og
potentiale),
der betales for. Der er henvist til diverse avisartikler.
Der er videre henvist til, at selskabets revisor har anført, at
det er muligt, at visse it-virksomheder er handlet til store summer på trods
af
spinkle overskud eller direkte underskud. Men dette er kun sket, hvis den
pågældende it-virksomhed har været i besiddelse af et potentiale – en
udviklet
idé, der har kunnet omsættes til penge ved en massiv markedsføring. Ifølge
revisor har dette ikke været tilfældet for internetaktiviteten i B I/S på
tidspunktet for overdragelsen. Medarbejderne har på dette tidspunkt ikke haft
den unikke knowhow, der har gjort det muligt at udvikle ideen og markedsføre
denne. Revisor har som dokumentation for ovenstående henvist til, at i alle
de
handler, hvor der er betalt store summer, er det stillet som betingelse for
handlen, at aktionærerne forpligtes til at arbejde for de nye ejere og at de
samtidig forpligter sig til i en nærmere fastsat årrække at have samme antal
ansatte som på overdragelsestidspunktet eller endog flere. Da der ved købet
af
aktiviteten i B I/S ikke er sket en sådan binding, har revisor anset det for
dokumenteret, at der ikke har været en knowhow, der skulle erlægges vederlag
for. Hertil har den stedlige skattemyndighed bemærket, at den manglende
binding
af aktionærerne/medarbejderne er et resultat af, at der er handlet mellem
interesseforbundne parter. Der er ingen grund til at indgå en aftale, hvori
man
forpligter sig selv til at arbejde for et selskab i en nærmere fastsat
årrække,
når man selv ejer selskabet. At I ejede 25 % af kapitalen på tidspunktet for
selskabets køb af aktiviteten, kan ikke ændre på, at D, E og I alle har
arbejdet
for selskabet, og at de i kraft af deres status som aktionærer indirekte har
været bundet til at fortsætte hermed for at sikre værdien af deres respektive
andele af selskabskapitalen.
Der er videre henvist til, at da der ikke findes praksis omkring
værdiansættelse af knowhow i it-virksomheder, må der tages udgangspunkt i,
hvordan markedet for dette specielle aktiv har udviklet sig.
Vedrørende værdiansættelsen er der blandt andet henvist til, at
interessentskabets omsætning, som den fremgår af faktiske forhold, anses at
dokumentere, at der var høj vækst og en masse viden i virksomheden på
overdragelsestidspunktet. Den stedlige skattemyndighed har vurderet, at der
på
overdragelsestidspunktet har været 18 fuldtidsansatte i virksomheden.
Selskabet
har i indkomståret 1999 haft en nettoomsætning på 17,5 mio. kr. og et
resultat
på -1,2 mio. kr. På trods af, at man må have kunne se denne tendens ved en
gennemgang af selskabets bogføring på handelstidspunktet, var K A/S parat til
at købe aktierne til en kurs langt over pari (478,24), hvilket dokumenterer,
at
der er betalt for medarbejdernes knowhow. De oprindelige aktionærer i
selskabet
har i foråret 2000 købt en del af aktierne tilbage fra K A/S. Dette køb er
sket
til samme kurs som K A/S betalte ved køb af aktierne. Den 10. marts 2000 er
hele aktiekapitalen solgt til det svenske selskab L AB for 79.750.000 SEK.
Salgsprisen er berigtiget med aktier i L AB. Da kursen på SEK den 10. marts
2000 var 88,29, svarer værdien af de svenske aktier til 70.411.275 kr. Kursen
kan herefter beregnes til 70.411.275 x 100 / 2.050.000 = 3.435. På
overdragelsestidspunktet havde L AB kun selskabets regnskab for 1999 med en
nettoomsætning på 17,5 mio. kr. og et resultat på -1,2 mio. kr.
Der er videre henvist til, at der ved værdiansættelsen tillige
er henset til, at aktierne i selskabet på tidspunktet for kapitaludvidelsen
(registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i
marts 1999), hvor K A/S indtrådte som ny hovedaktionær, blev anset for
at have en kurs på 478, på trods af et negativt resultat. Denne tendens
fortsatte ved salget af aktier til L AB, hvor kursen var 3.435.
Der er videre henvist til, at værdien pr. medarbejder
skønsmæssigt er fastsat til 75.000 kr. Der er herved henset til, at der er
forløbet ca. 15 måneder fra købet af aktiviteten til aktiesalget, og at en
del
af den knowhow som K A/S har betalt for må anses at vedrøre den
mellemliggende
periode, samt at der har været en markant udvikling på markedet for
it-virksomheder i løbet af 1998, 1999 og 2000. Da den knowhow, som K A/S og L
AB har betalt for, må anses for at have eksisteret allerede ved overdragelsen
af virksomheden fra interessentskabet, er der således betalt 1.350.000 kr.
(18
ansatte af 75.000 kr.) for lidt for virksomheden i forbindelse med købet fra
B
I/S. Ifølge ligningsvejledningen 1998, afsnit S.C.1.2.2.1 er kapitaltilførsel
fra en aktionær til et selskab i form af tilskud – som ikke har
tilknytning til
en aktieemission – skattepligtigt for selskabet. Med tilskud sidestilles
overdragelse af aktiver fra aktionærer til selskabet til en lavere værdi end
handelsværdien, hvilket anses for at være tilfældet i indeværende sag.
Det klagende selskabs repræsentant har overfor Landsskatteretten
nedlagt påstand om, at forhøjelsen på 1.350.000 kr. i form af skattepligtigt
tilskud og nedsættelsen med 1.350.000 kr., jf. ligningslovens § 8 L, stk. 1,
bortfalder.
Repræsentanten har til støtte herfor anført, at der ikke forelå
skattepligtig knowhow, da D og E den 1. januar 1998 solgte deres hidtil i
interessentskabsform drevne virksomhed, B I/S, til det klagende selskab.
Det er videre anført, at knowhow i litteraturen er defineret
således: ”Knowhow er al uafsløret teknisk information, uanset om den er
egnet
for patentering eller ej, som er nødvendig for den industrielle
genfremstilling
af et produkt eller en proces direkte og under samme betingelser. Da den er
afledt af erfaring, udgør knowhow det, som en producent ikke kan erfare ved
blot en undersøgelse af produktet og blot en viden om det tekniske
fremskridt”.
I det klagende selskab var der sket opstart af en nicheproduktion omkring
programmering på Internettet. Produktionen var under udvikling, men var ikke
tilstrækkelig udviklet til at blive markedsført i den store stil. Det er
denne
internetaktivitet, som er overdraget til det klagende selskab med virkning
pr.
1. januar 1998. Udover de to interessenter, var der ansat en række
it-medarbejdere i interessentskabet, herunder programmører mv. Ingen af
medarbejderne var underlagt bindinger i form af konkurrenceklausuler eller
lignende, og de kunne når som helst forlade virksomheden for at tage
ansættelse
i anden (it-)virksomhed. Af de 18 medarbejdere, som skatteforvaltningen har
tillagt en knowhow-værdi, er kun de 6 fortsat ansat i selskabet. Der er
således
sket en stor udskiftning af medarbejderstaben i perioden.
Det er videre anført, at ideen til den omhandlede
nicheproduktion på Internettet er fostret af de to interessenter, mens
medarbejderne alene har skulle føre ideen ud i livet via programmering mv.
Medarbejderne har udført et stykke arbejde, som de har været uddannet til.
Medarbejderne har været i besiddelse den viden, der har været nødvendig for
at
bestride de omhandlede arbejdsfunktioner. Denne viden har tusindvis af danske
programmører mv. været i besiddelse af. Medarbejderne har ikke været i
besiddelse af en sådan unik viden, der kan sidestilles med knowhow.
Nicheproduktionen var under udvikling på
overdragelsestidspunktet, og udviklingen er fortsat i regi af det klagende
selskab. På overdragelsestidspunktet har ingen kunnet vide, om
nicheproduktionen ville blive færdigudviklet, og om dette ville resultere i
omsætnings- og indtjeningsfremgang. Den eksplosive udvikling indenfor
it-området har i 2000 medvirket til, at aktionærerne i det klagende selskab
via
en skattefri aktieombytning med aktier i den svenske it-koncern, L AB, har
afhændet aktierne i det klagende selskab. Der var imidlertid ingen, der kunne
se denne udvikling den 1. januar 1998. Det har også efterfølgende vist sig
–
via konkurser, voldsomt faldende aktiekurser for it-aktier mv. – at
forventningerne og værdierne var skruet alt for højt op i løbet af 1999 og
første del af 2000. I starten af 1999 blev der indledt forhandlinger med K
A/S
om et samarbejde, idet man var nået frem til, at det klagende selskab ikke
alene kunne få en tilstrækkelig stor omsætnings- og indtjeningsfremgang, som
kunne tilfredsstille selskabets aktionærer. Disse forhandlinger er mundet ud
i
en investeringsaftale, hvoraf det blandt andet fremgår, at parterne
forventede,
at det etablerede samarbejde ville medføre en væsentlig værdistigning på
selskabets aktier. Der er udarbejdet en forretningsplan med henblik på at
gennemføre en videreudvikling af selskabet via etablering af et
forretningsmæssigt samarbejde og et fremtidigt fælles ejerskab af det
klagende
selskab. K A/S blev i forbindelse med en kontant kapitalforhøjelse på
5.000.000
kr. ejer af 51 % af det klagende selskab. Det er klart, at K A/S har betalt
overpris for at komme i besiddelse af en bestemmende aktiepost i selskabet,
og for
at få del i en forventet fremtidig værdistigning på selskabets aktier. Denne
overpris er ikke udtryk for, at selskabet har været i besiddelse af en
knowhow
via selskabets medarbejdere. Dette ses også af, at K A/S ikke har stillet
krav
om bindinger af medarbejderne i det klagende selskab i forbindelse med
aftalens
indgåelse og gennemførelse.
Repræsentanten har videre anført, at der er formodning for, at D
og E har overdraget virksomheden til højest mulig pris, idet I ejede 25 % af
det klagende selskab. Overdragelsesaftalen må derfor anses for indgået på
armslængdevilkår.
Repræsentanten har endvidere henvist til D’s notat. I
tilknytning til notatet er det anført, at medarbejderne i B I/S ikke har
været
i besiddelse af ”en særlig viden”, som er kendetegnende for
knowhow.
Medarbejderne har besiddet en helt basal viden om it-teknologi –
herunder
vedrørende design af WEB-sider – som alle it-medarbejdere besidder. Der
er
grundlæggende ingen forskel på arten og omfanget af den viden, som disse
it-medarbejdere har besiddet, i forhold til den viden (når bortses fra
forskellen i virksomhedens fagområde), som medarbejdere i et revisionsfirma
eller på en maskinfabrik besidder. Der er i alle tilfælde tale om
medarbejdere,
som har erhvervet et grundlæggende kendskab til og viden om det arbejde, som
de
skal udføre. Dette medfører ikke, at denne viden kan betragtes som knowhow.
Ved
salg af et revisionsfirma eller en maskinfabrik har det aldrig været på tale,
at fastsætte en værdi af knowhow baseret på antallet af medarbejdere i
virksomheden.
Landsskatteretten skal
udtale:
Ifølge ligningslovens § 2, stk. 1, skal skattepligtige, der
kontrolleres af fysiske eller juridiske personer eller kontrollerer juridiske
personer eller er koncernforbundet med en juridisk person, ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst anvende priser og vilkår for handelsmæssige eller
økonomiske transaktioner med de nævnte personer i overensstemmelse med, hvad
der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige
parter.
Ifølge ligningslovens § 2, stk. 2, forstås ved kontrol ejerskab
eller rådighed over stemmerettigheder som nævnt i § 32, stk. 1, 2. og 3. pkt.
i
selskabsskatteloven, og § 16 H, stk. 1, 2.-5. pkt., dog således at der
direkte
eller indirekte skal ejes mere end 50 %
af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 % af stemmerne. Ved
koncernforbundne juridiske personer forstås juridiske personer, der
kontrolleres af samme kreds af aktionærer.
Landsskatteretten finder, at overdragelsen ikke er omfattet af
ligningslovens § 2, idet ingen af parterne ved ejerskab eller
stemmerettigheder
har haft kontrol over den anden part, og idet parterne ikke er
koncernforbundne, da den ene part er et interessentskab.
Da Landsskatteretten yderligere ikke anser det for
sandsynliggjort, at der på overdragelsestidspunktet har været yderligere
værdier i virksomheden i form af knowhow, finder Landsskatteretten ikke
grundlag for at tilsidesætte den af parterne ved overdragelsesaftale af 1.
april 1998 fastsatte overdragelsessum. Den påklagede ansættelse ændres til
det
selvangivne.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Overdragelse af knowhow og licensrettigheder til nystiftede datterselskaber Retsinformation · 21. august 2015
- SKAT har for indkomstårene 2008-2013 nægtet selskabet fradrag for skattemæssige afskrivninger på varemærket [x1] og domænenavnet [x2].com, ligesom der er… Landsskatteretten · 18. februar 2020
- Sag om, hvorvidt et tab fra handel med kryptovaluta, som er anskaffet i spekulationsøjemed, kan fradrages i den personlige indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 1, eller om tabet alene kan fradrages i den skattepligtige indkomst som et ligningsmæssigt fradrag, jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a Domsdatabasen · 29. oktober 2024
- Skattestyrelsen har ikke imødekommet klagerens anmodning om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2017 og 2018 Landsskatteretten · 16. maj 2025
- Spekulationstab ej personlig indkomst Retsinformation · 15. december 2022
- Gevinst og tab ved afståelse af bitcoins Retsinformation · 15. marts 2018
Lignende dokumenter
- Landsskatteretskendelse vedr. ugyldighed pga. tilsidesættelse af formelle regler Retsinformation · 9. juni 2005
- 062-2023 Kendelse af 31. januar 2024. Klagenævn (Nævnenes Hus) · 31. januar 2024
- 084-2023 (Kendelse af den 9. april) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 9. april 2024
- KOMMISSIONENS AFGØRELSE (EU) 2024/2467 af 13. februar 2024 om foranstaltningerne Statsstøtte SA.52162 (2019/C) (ex 2018/FC) – Danmark og Statsstøtte SA.52617 (2019/C) (ex 2018/FC) – Sverige gennemført af Danmark og Sverige til fordel for Øresundsbro Konsortiet (Meddelt under nummer C(2024) 959) (Kun den engelske udgave er autentisk) (EØS-relevant tekst) EU-lovgivning · 13. februar 2024
- Landsskatteretskendelse vedr. Kurs på gældsbrev Retsinformation · 16. marts 2007
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat Reischl fremsat den 29. maj 1979. — Advokatrådet som mandater for P. Conradsen A/S mod Ministeriet for skatter og afgifter. EU-domme · 29. maj 1979