Landsskatteretskendelse af 22. juli 2002 vedr. overtrædelse af konkurrenceklausul
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Landsskatteretskendelse af 22. juli 2002 vedr. overtrædelse
af konkurrenceklausul
A A/S klager for indkomståret 1999 over, at de stedlige
skattemyndigheder ikke har godkendt fradrag for hhv. erstatning vedrørende
overtrædelse af konkurrenceklausul, 50.000 kr., og advokatomkostninger
vedrørende samme, 57.719 kr.
Det fremgår af sagen, at det klagende selskab samt selskabets
direktør og hovedaktionær B ved dom afsagt af byretten i juni 1998 in solidum
tilpligtedes at betale 200.000 kr. for overtrædelse af en konkurrenceklausul
til C som sagsøger med tillæg af procesrente som ved dommen nærmere bestemt.
Dommen blev anket til Landsretten, hvor der blev indgået forlig
om nedsættelse af den idømte betaling for selskabets vedkommende til 50.000
kr.
Det er oplyst, at der ikke foreligger noget skriftligt materiale
vedrørende nævnte forlig.
Den omhandlede konkurrenceklausul blev aftalt mellem selskabet
og sagsøger i forbindelse med selskabets salg af en frisørforretning til
sagsøger i efteråret 1997. Selskabet og B havde forpligtet sig til i et ½ år
fra overdragelsen inden for en radius af 1.000 m, og derefter inden for en
radius af 400 m, fra den solgte virksomhed, hverken direkte eller indirekte,
via selskaber eller på anden vis, at drive virksomhed m.v. med
frisørforretning. Klausulen omfattede endvidere bl.a. en pligt til ikke at
rette henvendelse til personer, som var nævnt i det til køber overgivne
kundekartotek, samt en pligt til ikke at annoncere i lokalaviser om
overdragelsen eller ansattes kommende arbejdssted indtil 31. december 1997.
Selskabet forpligtede sig desuden til at pålægge ansatte ikke at orientere
kunder om disse forhold.
Det var endvidere aftalt, at selskabet og B skulle betale en
konventionalbod stor 200.000 kr. med eventuelt tillæg af yderligere
erstatning
Læs alt
efter dansk rets almindelige regler, såfremt klausulen overtrådtes.
Ved byretsdommen lagdes det til grund, at konkurrenceklausulen
var overtrådt af selskabet, hvorfor bl.a. selskabet tilpligtedes at betale
nævnte konventionalbod til sagsøger.
Selskabets advokatomkostninger i forbindelse med retssagen
androg 57.719 kr.
Selskabet har ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
foretaget fradrag med 50.000 kr. for så vidt angår betalingen vedrørende den
omhandlede konkurrenceklausul og med 57.719 kr. vedrørende hermed forbundne
advokatomkostninger.
De stedlige skattemyndigheder har ved den påklagede afgørelse
forhøjet selskabets indkomst svarende til de samme beløb.
Skattemyndighederne har bl.a. henvist til, at den betalte
erstatning samt hermed forbundne advokatomkostninger ikke kan anses at være
en
følge af normal driftsrisiko ved drift af frisørforretninger, jf.
statsskattelovens § 6 a.
Klagerens repræsentant har over for Landsskatteretten nedlagt
påstand om, at selskabets indkomst nedsættes til det selvangivne.
Til støtte for den nedlagte påstand har repræsentanten bl.a.
anført, at byretsdommen ikke er korrekt, og at hovedaktionæren ikke har haft
nogen forsætlig skyld ved overtrædelsen af konkurrenceklausulen. Også
Landsrettens tilkendegivelse forekommer forkert, men en ansøgning om at kunne
føre sagen ved Højesteret kunne muligvis ikke imødekommes, og ville endvidere
være bekostelig, hvorfor det valgtes at tiltræde det af Landsretten
foreslåede
forlig om betaling af 50.000 kr.
Det er herefter gjort gældende, at det betalte beløb er
fradragsberettiget som et nedslag i købesummen. Alternativt må beløbet anses
for fradragsberettiget pga. sammenhængen med de omkostninger, selskabet i
givet
fald skulle have tilranet sig. Det må i øvrigt anses for tvivlsomt, hvorvidt
Landsrettens dommere er sig de skattemæssige forhold bevidste. Tværtimod må
udgangspunktet antages at være, at der skal være symmetri mellem skattepligt
for modtageren og på den anden side fradragsret. Der mangler således
lovhjemmel
for andet.
Der er henvist til Landsskatterettens kendelse af 23. november
1994 og en artikel offentliggjort i Revision og Regnskabsvæsen nr. 6 –
2000.
Landsskatteretten skal
udtale:
Udgifter afholdt til udredelse af en erstatning må anses for
fradragsberettigede, såfremt den erstatningspådragende disposition er udøvet
som led i indkomsterhvervelsen, og den erstatningsbetingende omstændighed kan
anses for en driftsrisiko forbundet med erhvervsudøvelsen, jf.
statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Retten finder ikke, at den af klageren betalte konventionalbod,
som efter det oplyste forligsmæssigt nedsattes i forhold til det ved byretten
idømte, kan anses for udslag af en med klagerens erhvervsudøvelse naturligt
forbundet driftsrisiko, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der er
herved henset til, at påtagelsen af forpligtelsen i henhold til
konkurrenceklausulen må anses for en enkeltstående disposition, der ikke er
et
tilbagevendende led i driften af virksomheden, ligesom den aftalte
forpligtelse
ikke kan anses som et led i den egentlige virksomhedsudøvelse.
Landsskatteretten henviser herved til de tidligere offentliggjorte afgørelser
i
TfS 1991.510 og TfS 1997.12.
For så vidt angår de med ovennævnte retssag forbundne
advokatomkostninger må disse omkostninger i overensstemmelse med retssagens
genstand anses for et ikke fradrags-berettiget formuetab, som er
indkomstopgørelsen uvedkommende, jf. statsskattelovens § 5, samt i øvrigt jf.
Landsskatterettens kendelser offentliggjort i LSRM 1970.52 og LSRM 1972.55.
Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Hybrid kernekapital - kapitalinstrument anset for anlægskapital Retsinformation · 10. september 2021
- Rentefradragsbegrænsning i skadesforsikringsselskab, opgørelse af nettofinansieringsudgifter Retsinformation · 15. marts 2024
- Der er ikke godkendt fradrag for andel af udgifter til advokatbistand efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a Landsskatteretten · 19. september 2008
- Der er ikke godkendt fradrag for rejseudgifter i forbindelse med forhandling om køb af aktier, og at køb af brugsrettigheder til spillerlicenser ikke er… Landsskatteretten · 7. august 2009
- Investering i kryptovaluta gennem selskab ikke anset for maskeret udlodning Retsinformation · 23. september 2021
- Landsskatteretskendelse vedr. Transferindtægter og udgifter - køb og salg af spillerrettigheder Retsinformation · 27. marts 2007
Lignende dokumenter
- Dom for markedsmanipulation Finanstilsynet · 21. december 2020
- Landsskatteretskendelse af 6/3 2002 vedr. fradrag for besvigelser og advokatudgifter. Retsinformation · 26. august 2003
- Landsskatteretskendelse af 28. oktober 2002 vedr. Negativ saldoværdi på driftskonto Retsinformation · 19. september 2003
- Dom - Østre Landsret – Parken Sport & Entertainment A/S Finanstilsynet · 24. marts 2017
- Landsskatteretskendelse vedr. revisorudgifter i forbindelse med kapitaludvidelse i et moderselskab Retsinformation · 19. april 2005
- Landsskatteretskendelse af 30. april 2003 vedr. Fikseret rente indbetaling af erstatning Retsinformation · 27. oktober 2003