Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse vedr. Maksimering af procentgodtgørelse pålignede skatter for datterselskab

KEN nr 11242 af 17/01/2006Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet19. marts 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse vedr. Maksimering af

procentgodtgørelse – pålignede skatter for datterselskab

Klagen skyldes, at regionen ved opgørelsen af den godtgørelse, der

ydes i forbindelse med tilbagebetaling af overskydende skat efter

selskabsskattelovens § 29 B, stk. 5, ikke har taget hensyn til den

indkomstskat,

som A ApS’ (herefter benævnt selskabet) datterselskab, B A/S, har betalt

forud

for etablering af sambeskatning mellem de to selskaber.

Landsskatterettens

afgørelse

Regionens afgørelse

stadfæstes.

Sagens oplysninger

B A/S blev stiftet den 1.

januar 1997 ved en skattefri virksomhedsomdannelse, hvor C indskød sin

personligt ejede virksomhed i B A/S.

Selskabet blev stiftet ved en

skattefri aktieombytning pr. 1. december 1997, hvor C ombyttede sine aktier i

B

A/S med anparter i selskabet.

Både selskabet og B A/S har

kalenderåret som indkomstår, idet selskabets første indkomstår dog løb fra 1.

december 1997 til 31. december 1998. Selskabet og B A/S har været

sambeskattet

fra og med indkomståret 1998.

I indkomstårene 1997 og 1998

realiserede selskabet og B A/S følgende skattepligtige indkomster:

Indkomstår

1997

Læs alt

1998

B A/S

6.297.283 kr.

1.910.266 kr.

Selskabet

-

- 4.979 kr.

B A/S betalte 2.141.048 kr. i

skat for indkomståret 1997, svarende til 34% af 6.297.200 kr. For

indkomståret

1998 udgjorde skatten af sambeskatningsindkomsten 34% af 1.905.200 kr.,

svarende til 647.768 kr.

B A/S indbetalte den 20.

marts 1998 frivillig acontoskat for indkomståret 1998 med 2.500.000 kr. Ved

skatteberegningen blev beløbet forhøjet med et tillæg på 2%, svarende til

50.000 kr., efter selskabsskattelovens § 29 B, stk. 6.

Den overskydende skat for

indkomståret 1998 udgjorde dermed 1.902.232 kr.

Regionen udbetalte i

forbindelse med tilbagebetalingen af den overskydende skat en godtgørelse på

6%

af den overskydende skat efter selskabsskattelovens § 29 B, stk. 5, på 38.866

kr., svarende til 6% af 647.768 kr. Godtgørelsen blev maksimeret efter reglen

i

selskabsskattelovens § 29 B, stk. 5, 4. pkt., idet regionen ikke tog hensyn

til

den skat, som B A/S havde betalt forud for etableringen af sambeskatning

mellem

de to selskaber.

Selskabet har efterfølgende

anmodet om, at regionen udbetaler yderligere 75.267 kr. i godtgørelse,

således

at der udbetales en godtgørelse på 6% af den overskydende skat på 1.902.232

kr.

Regionens afgørelse

Regionen har ikke imødekommet

selskabets anmodning om udbetaling af yderligere 75.267 kr. i godtgørelse.

Ved beregningen af

godtgørelsen af den overskydende skat for indkomståret 1998 skal der ikke

tages

hensyn til B A/S’ pålignede skatter for det foregående indkomstår

(1997),

således at godtgørelsen skal maksimeres af indkomstskatten for indkomståret

1998, som udgjorde 647.768 kr.

Med hensyn til

maksimeringsreglen fremgår det af TSS-cirkulære 2002-35, at sambeskattede

moderselskaber

ved opgørelsen af den højeste indkomstskat i indkomståret eller i et af de to

seneste indkomstår forud for indkomståret skal medregne et 100% ejet

datterselskabs pålignede indkomstskatter i år forud for dets indtræden i

sambeskatningen.

Cirkulæret må forstås

således, at det er et krav for at medregne datterselskabets indkomstskatter,

at

datterselskabet også i sammenligningsåret er 100% ejet af moderselskabet.

Da B A/S ikke var ejet 100%

af selskabet i hele indkomståret 1997, er der ikke grundlag for at medregne B

A/S’ pålignede indkomstskatter for indkomståret 1997 ved beregningen af

godtgørelsen af den overskydende skat.

Selskabets påstand og

argumenter

Selskabets repræsentant har

fremsat påstand om, at godtgørelsen af den overskydende skat udgør 114.133

kr.

Ved beregningen af

godtgørelsen af den overskydende skat skal der tages hensyn til den

indkomstskat,

som B A/S har betalt forud for etablering af sambeskatning mellem de to

selskaber.

Der er henvist til

Højesterets dom af 9. oktober 2002, gengivet i TfS 2002, 901 H, hvorefter der

ikke er hjemmel i selskabsskatteloven til at se bort fra den af

datterselskabet

betalte indkomstskat for indkomstår forud for etablering af sambeskatning.

Det kan derfor ikke udledes

af TSS-cirkulære 2002-35, at det skulle være et krav, at datterselskabet har

været ejet 100% af moderselskabet i hele det pågældende indkomstår.

Formålet med sambeskatning er

at stille selskaberne samlet set gunstigere, end de ville have været stillet

uden sambeskatning.

Fortolkes maksimeringsreglen

som anført af regionen, stilles selskabet og B A/S imidlertid rent økonomisk

ringere ved en sambeskatning, end de ellers ville have været, hvilket ikke er

formålet med sambeskatningsreglerne. En fortolkning, der på den måde fraviger

det overordnede formål med sambeskatningsreglerne, kræver klar og utvetydig

lovhjemmel, hvilket ikke er tilfældet i denne sag.

Punkt 3 i cirkulæret må

derfor forstås således, at moderselskabet skal eje alle aktier i

datterselskabet.

Hvis dette er tilfældet, skal der tages hensyn til den skat, som

datterselskabet har betalt – også for indkomstår forud for etablering af

sambeskatningen, uanset om moderselskabet ikke har ejet datterselskabet i

hele

det indkomstår, der sammenlignes med.

Endelig er der tale om, at

tidligere klar praksis ændres til ugunst for skatteyderne. En sådan ændring

kan

kun ske med klar og utvetydig hjemmel. Der er herved henvist til præmisserne

i

den Østre Landsretsdom, der blev stadfæstet ved Højesterets dom af 9. oktober

2002, hvorefter der ikke findes en sådan klar og utvetydig hjemmel.

Højesteret

ses ikke at have udtalt sig imod dette synspunkt.

Landsskatterettens

bemærkninger og begrundelse

Af den dagældende § 29 B,

stk. 5, 3. og 4. pkt., i selskabsskatteloven fremgik følgende:

”Ved

tilbagebetaling af overskydende skat ydes der selskabet eller foreningen m.v.

en godtgørelse på 6 pct. af beløbet. Godtgørelsen kan dog maksimalt udgøre 6

pct. af den højeste indkomstskat i indkomståret eller i et af de to seneste

indkomstår forud for indkomståret.”

Af Højesterets dom af 9.

oktober 2002, offentliggjort i SKM2002.526.HR (www.skat.dk) og i TfS 2002,

901

H, fremgår bl.a. følgende:

”( )

Det

er oplyst, at DanMax Finansieringsservice A/S i hele indkomståret 1996 var

100%

ejet af FonaGruppen A/S, og at FonaGruppen og DanMax blev sambeskattet med

virkning fra indkomståret 1997.

( )

Højesterets

bemærkninger:

Højesteret

tiltræder, at det ikke med den fornødne sikkerhed fremgår af ordlyden af og

forarbejderne til den dagældende bestemmelse i selskabsskattelovens § 29 B,

stk. 5, 4. pkt. – heller ikke når bestemmelsen sammenholdes med ordlyden

af og

forarbejderne til lovens øvrige bestemmelser, herunder § 29 B, stk. 2, og §

31,

stk. 3 – at der ved beregningen af maksimum for den rentegodtgørelse af

overskydende skat, der tilkommer et moderselskab, der er sambeskattet med et

datterselskab, skal bortses fra den indkomstskat, der forud for

sambeskatningens

etablering er opkrævet hos datterselskabet. Højesteret tiltræder endvidere,

at

der i hvert fald i en situation som den foreliggende, hvor datterselskabet

også

i sammenligningsåret var 100% ejet af moderselskabet, bør tages hensyn også

til

datterselskabets indkomstskat.

( )”

Højesteret har i dommen alene

taget stilling til den situation, hvor datterselskabet også i

sammenligningsåret

var ejet 100% af moderselskabet.

Der er således ikke taget

stilling til en situation som den foreliggende, hvor B A/S alene har været

ejet

100% af selskabet i en del af sammenligningsåret.

Selskabsskattelovens § 29 B,

stk. 5, 4. pkt., må forstås således, at der alene kan tages hensyn til den

indkomstskat, der er opkrævet hos datterselskabet forud for sambeskatningens

etablering, såfremt datterselskabet har været ejet af moderselskabet i hele

sammenligningsåret.

Der er herved henset til, at

den indkomstskat, der er opkrævet hos datterselskabet i sammenligningsåret,

er

opstået som følge af datterselskabets aktivitet i hele sammenligningsåret, og

at det derfor må være et krav, at moderselskabet har ejet datterselskabet i

hele den periode, der ligger til grund for denne indkomstskat.

Idet B A/S ikke har været

ejet af selskabet i hele indkomståret 1997, kan der ved beregningen af

godtgørelsen efter selskabsskattelovens § 29 B, stk. 5, ikke tages hensyn til

den indkomstskat, som B A/S har betalt i indkomståret 1997.

Det er således med rette, at

godtgørelsen er maksimeret til 6% af 647.768 kr., svarende til 38.866 kr.,

som

selskabet betalte i skat af sambeskatningsindkomsten for indkomståret 1998,

og

den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter