Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse af 2. maj 2002 vedrørende aktieinvestering

KEN nr 10079 af 02/05/2002Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet29. august 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse af 2. maj 2002 vedrørende

aktieinvestering

A A/S klage vedrører opgørelse af indkomst på følgende punkter:

Indkomståret 1997:

Avance ved salg af aktier anset for skattepligtig, jf. ABL §

3, opgjort til

58.820.502 kr.

Tab ved salg af aktier anset for fradragsberettiget, jf. ABL §

3, opgjort til

5.212.717 kr.

Indkomståret 1998:

Udbytte fra selskaber, hvori selskabet ejer mindre end 25 % af

aktiekapitalen medtaget med 100 %, jf. SEL § 13, stk. 3

503.511 kr.

Avance ved salg af aktier anset for skattepligtigt, jf. ABL §

3, opgjort til

23.801.585 kr.

Tab ved salg af aktier anset for fradragsberettiget, jf. ABL §

3, opgjort til

46.524.847 kr.

Indkomståret 1999:

Udbytte fra selskaber, hvori selskabet ejer mindre end 25 % af

aktiekapitalen medtaget med 100 %, jf. SEL § 13, stk. 3

379.462 kr.

Avance ved salg af aktier anset for skattepligtig, jf. ABL §

3, opgjort til

139.673.955 kr.

Avance ved salg af aktier ejer under 3 år selvangivet med

15.530.451 kr., medregnet ved opgørelse af avance skattepligtig efter ABL § 3

-15.530.451 kr.

Læs alt

Tab ved salg af aktier anset for fradragsberettiget, jf. ABL §

3, opgjort til

16.637.081 kr.

Indkomståret 2000:

Udbytte fra selskaber, hvori selskabet ejer mindre end 25 % af

aktiekapitalen medtaget med 100 %, jf. SEL § 13, stk. 3

908.255 kr.

Tab ved salg af aktier ejet under 3 år selvangivet med

1.416.483 kr., medregnet ved opgørelse af skattepligtig avance efter ABL § 3

1.416.483 kr.

Tab ved salg af aktier anset for fradragsberettiget, jf. ABL §

3, opgjort til

13.064.000 kr.

Det er oplyst, at selskabet er børsnoteret og siden 1984 har

beskæftiget sig med investering i ikke-noterede selskaber. Aktiekapitalen

ejes

af diverse selskaber med henholdsvis

ca.

18 % af aktiekapitalen, ca. 14 %, ca. 10 %, ca. 8 %, ca. 14 %, ca. 8 % og ca.

7

%. Selskabet selv ejer ca. 8 %, og de resterende ca. 13 % af aktiekapitalen

er

fordelt på en række mindre aktionærer.

Det er videre oplyst, at det er selskabets bestyrelse, der

træffer bestemmelse om investeringer, idet dog direktionen kan træffe

beslutning om investeringer på op til 5 mio. kr. Der indsendes årligt ca.

1.000

anmodninger om kapitaltilførsel fra forskellige selskaber, og selskabets

investeringsmedarbejdere foretager herefter en indledende undersøgelse, hvor

de

sorterer ca. 80 % af henvendelserne fra. Der oprettes en sag på de resterende

ca. 200 virksomheder, og efter yderligere undersøgelser investerer selskabet

årligt i ca. 5 – 15 virksomheder.

Selskabet ejer i intet tilfælde over 50 % af aktiekapitalen i

det selskab, der investeres i. I ét selskab udgjorde ejerandelen 50 %, medens

der i de resterende selskaber typisk ejes væsentligt under 50 %.

Gennemsnitlig

ejerandel i perioden var 18,1 %.

Det er videre oplyst, at selskabet ikke deltager i den daglige

drift i porteføljevirksomhederne, men at det er en betingelse for

kapitalindskud, at der kan opnås indflydelse gennem en bestyrelsespost.

Det er endvidere en betingelse for

investering, at der indgås en aktionæroverenskomst med

porteføljevirksomhedens

øvrige aktionærer, hvor der bl.a. skal indgå bestemmelser om gensidig

forkøbsret til dokumenteret markedsværdi. Selskabets indskud foregår gennem

kapitaludvidelser, men der ydes som hovedregel ikke lån til

porteføljevirksomheden.

I visse tilfælde ydes lån som ansvarlig lånekapital, som ved udgangen af 1997

udgjorde 1.487 t.kr., ved udgangen af 1998 5.622 t.kr., ved udgangen af 1999

20.122 t.kr. og ved udgangen af 2000 34.740 t.kr.

Det er videre bl.a. forklaret, at afviklingen af de foretagne

investeringer afhænger af, hvorledes porteføljevirksomheden har udviklet sig.

Som en hovedregel sker afhændelse ved, at samtlige aktier afhændes –

både

selskabets og de øvrige aktionærers.

Visse porteføljevirksomheder udvikler sig slet ikke i den

retning, der var forventet ved investeringens start. Hvis ledelse og

ejerkreds

vurderer, at problemerne ikke kan løses, forsøges virksomheden solgt,

eventuelt

ved at afhænde aktiviteterne enkeltvis med efterfølgende likvidation af

porteføljevirksomheden.

Er dette ikke muligt, kan det blive nødvendigt at lukke virksomheden ved en

konkurs.

I andre tilfælde har porteføljevirksomheden nok udviklet sig,

men ikke som forventet, og hvis virksomheden ikke vurderes at kunne skabe

tilstrækkelig indtjening til opfyldelse af selskabets krav, vil

porteføljevirksomheden ofte blive solgt til iværksætter eller ledelse.

Porteføljevirksomheden vil i denne situation

være vanskelig at sælge, og som hovedregel vil kun den oprindelige

iværksætter

og selskabets ledelse være interesserede i at overtage virksomheden.

Den mest almindelige form for afvikling af en investering sker

ved en samlet overdragelse af porteføljevirksomheden til en ny investor. I de

fleste tilfælde vil den nye investor være en virksomhed eller international

koncern inden for samme branche som porteføljevirksomheden. Potentielle

købere

identificeres ofte af porteføljevirksomheden selv. Vederlæggelsen sker som

hovedregel kontant. I visse situation sker vederlæggelsen ved modtagelse af

aktier i den købende virksomhed, i hvilket tilfælde den købende virksomhed

ofte

vil være et børsnoteret selskab, og selskabet vil typisk afhænde de modtagne

vederlagsaktier kort tid efter porteføljevirksomhedens overdragelse.

I enkelte tilfælde indeholder en porteføljevirksomhed

tilstrækkeligt potentiale til at kunne børsnoteres. Sker dette vil selskabet

typisk afhænde de børsnoterede aktier 6-12 måneder efter børsnoteringen.

Afviklingsperioden på 6-12 måneder er begrundet i hensynet til kursdannelsen

og

børsretlige bestemmelser om lock-up periode for selskabets oprindelige

aktionærer.

I 1997 blev der foretaget 8 investeringer i nye

porteføljevirksomheder, og der blev solgt 7 aktieposter med følgende

resultater:

Ejertid

Resultat (i t.kr.)

1.

12 år

7.974

2.

11 år

721

3.

11 år

4.962

4.

4 år

44.879

5.

3 år

996

6.

2 år

- 3.000

7.

2 år

- 2.208

Nr. 6 og

nr. 7 var begge

omfattet af lov om statsgaranti til udviklingsvirksomhed, og selskabet modtog

i

1999 garantiudbetalinger på 2,6 mio. kr. svarende til 50 % af det opgjorte

tab.

I 1998 blev der foretaget 8 nye investeringer og solgt 6

aktieposter, heraf 5 med tab:

Ejertid

Resultat (i t.kr.)

8.

10 år + 1 måned

- 5.238

9.

4 år + 4 måneder

- 11.509

10.

4 år + 1 måned

- 9.724

11. (første investering)

4 år

- 11.150

12.

2 år + 6 måneder

26.300

13.

2 år + 2 måneder

- 8.500

Selskaberne nr. 13, nr. 10 og nr. 9 var omfattet af lov om

statsgaranti til udviklingsvirksomhed, og selskabet modtog i 1999

garantiudbetalinger på 13,5 mio. kr., svarende til knap 50 % af det opgjorte

tab.

I 1999 foretog selskabet 8 investeringer i nye virksomheder og

solgte 13 aktieposter, heraf 5 med tab:

Ejertid

Resultat (i t.kr.)

14.

11 år + 11 måneder

- 4.120

15.

11 år + 7 måneder

- 4.900

16.

10 år + 9 måneder

11.441

17.

8 år + 10 måneder

13.929

18.

4 år + 7 måneder

40.008

19.

4 år + 5 måneder

208

20. (aktieombytning)

3 år

8.460

21.

3 år

46.346

22.

2 år + 11 måneder

- 15

23.

2 år + 11 måneder

- 7.075

24.

2 år + 11 måneder

- 4.994

25.

1 år + 6 måneder

4.299

26.

11 måneder

9.230

I 2000 foretog selskabet investeringer i 14 nye virksomheder og

solgte 6 aktieposter med følgende resultat:

Ejertid

Resultat (i t.kr.)

27.

11 år

984.172

28.

8 år + 6 måneder

187.500

19.

4 år + 9 måneder

7.493

29.

2 år + 10 måneder

- 10.997

30.

1 år + 6 måneder

64

31.(vederlag modtaget ved salg af nr.

25)

8 måneder

1.335

Det fremgår videre af selskabets årsregnskaber, at langt

størstedelen af selskabets aktiver er investeret i aktier i

porteføljevirksomhederne, og at selskabet derudover har placeret likvide

midler

i obligationer og lignende værdipapirer. Selskabets resultat i årsregnskabet

består i langt overvejende grad af avance eller tab ved salg af aktier,

udbytte

af aktieinvesteringer, samt op- eller nedskrivninger af aktier.

Den kommunale skattemyndighed har efter en samlet vurdering af

aktiviteterne i selskabet anset selskabets avance og tab ved salg af aktier i

porteføljevirksomhederne for omfattet af ABL § 3, idet aktierne må anses for

anskaffet som et led i selskabets næring, da det er anset som et led i

selskabets almindelige virksomhed at investere i aktier i udvalgte

virksomheder

med henblik på salg med fortjeneste for øje. Der er herved især lagt vægt på,

at selskabet som sin primære – og eneste – deciderede

erhvervsmæssige aktivitet

har køb og salg af de omhandlede porteføljeselskaber, idet de eneste

indtægter

herudover er udbytter fra disse selskaber (primært skattefrie), samt afkast

af

obligationer fra anbringelsen af selskabets overskydende likviditet.

ABL § 3 omfatter både aktier erhvervet som led i handelsnæring

og som vederlagsnæring. Ved vurderingen af om, der er tale om handelsnæring,

er

selve aktiviteten afgørende, og der skal i denne forbindelse lægges vægt på

omfanget af aktiviteten med handel med aktier m.v. og på, om aktiviteten har

systematisk karakter. Blandt de momenter, der kan tillægges vægt, er

størrelsen

af beholdningen af værdipapirer, herunder om den skattepligtige har økonomisk

mulighed for at beholde aktierne som anlægsaktiver, den hastighed, hvormed

papirerne omsættes, omsætningens størrelse, samt den regelmæssighed, købene

og

salgene foretages med.

Den kommunale skattemyndighed har videre bl.a. anført, at

selskabets udgifter til personale og administration m.v. alene er anset for

fradragsberettigede ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst under

hensyntagen til, at selskabet er anset for næringsdrivende efter ABL § 3 ved

handel med aktier, da udgifterne primært anses at vedrøre denne aktivitet.

Såfremt selskabet ikke kan anses for næringsdrivende ved handel med aktier

skal

disse udgifter efter et konkret skøn tillægges aktiernes anskaffelsessum, da

udgifterne ikke kan anses afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde

indkomsten i årets løb, jf. statsskattelovens § 6 a.

Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om nedsættelse af de

påklagede ansættelser til de selvangivne beløb.

Han har til støtte herfor principalt gjort gældende, at

selskabet ikke driver næringsvirksomhed med handel med aktier som defineret i

ABL § 3, stk. 1. De omhandlede aktieposter er derimod anlægsaktier omfattet

af

ABL § 2 og dermed undergivet den almindelige 3-årsregel, hvorefter

gevinst/tab

er skattefri henholdsvis ikke fradragsberettiget efter mindst 3 års ejertid.

Gevinster fra aktier, der afhændes inden 3 års ejertid, vil være

skattepligtige, mens tab alene kan fradrages i tilsvarende gevinster. ABL §

3,

stk. 1, der er uændret siden lovens vedtagelse i 1981, definerer

næringsaktier

som ” aktier, som er erhvervet som led i den skattepligtiges næringsvej

”. I

bemærkningerne til § 3 i lovforslag nr. L 140 af 28.1.1981 (ABL) uddybes

definitionen: ”Aktier anses for næringsaktier i samme omfang som efter

hidtidig

praksis. Det gælder i første række, når de er erhvervet af skattepligtige,

der

har som erhverv at handle med aktier og lignende værdipapirer, når aktierne

er

erhvervet med videresalg for øje”. Praksis stiller yderligere det krav,

at

videresalgshensigten skal være båret af ønsket om at opnå fortjeneste. Efter

hidtil offentliggjort praksis er det stort set kun selskaber, der har som

deres

erhverv at handel med aktier for andre, der er blevet anset for

næringsskattepligtige med aktier. I kerneområdet befinder sig

pengeinstitutter

og fondsmæglerselskaber, idet der ligefrem antages at være en formodning for,

at pengeinstitutters aktiebeholdninger er næringsaktier. Aktier i

datterselskaber, der driver virksomhed ”i forlængelse” af

pengeinstituttets

virksomhed, er dog anlægsaktier, ligesom næringsformodningen kan afkræftes

med

hensyn til enkeltstående aktieposter. Når aktiehandlerne ikke er målet i sig

selv, men et middel i en langsigtet værditilvækststrategi, sker der ikke

næringsbeskatning, selvom der løbende handles aktier i betydeligt omfang.

Forsikringsselskaber og investeringsforeninger er eksempler på det.

Selskabets formål afviger ikke væsentligt fra formålet for en

investeringsforening. Begge enheder, med hver deres særlige

investeringsstrategi, har til formål at skabe et løbende og stabilt afkast,

ligesom investeringerne i begge tilfælde foretages for egne midler. Det

forhold, at selskabet ikke er etableret som en investeringsforening, skal

bl.a.

ses i lyset af, at placeringsreglerne i lov om investeringsforeninger og

specialforeninger ikke er forenelig med selskabets investeringsstrategi om

fortrinsvis at investere i unoterede aktier, ligesom ejerandelen i de enkelte

porteføljeselskaber i flere tilfælde vil overskride de i lov om

investeringsforeninger og specialforeninger fastsatte grænser. Det forhold,

at

selskabet ikke udøver sin aktivitet gennem en investeringsforening, kan

imidlertid ikke medføre en skærpet næringsbedømmelse af selskabet i forhold

til

bl.a. akkumulerende investeringsforeninger, der er undergivet præcis de samme

bestemmelser i ABL. Praksis vedrørende investeringsforeninger taler således

også for, at selskabet ikke er næringsskattepligtig med handel med aktier.

Det er ikke udelukket, at andre virksomheder end

pengeinstitutter o. lign. kan handelsnæringsbeskattes af aktier, selvom de

ikke

har det som deres erklærede næringsvej at handle med aktier. En gennemgang af

praksis viser dog tydeligt, at handelsnæringsbegrebet er ganske snævert. Ved

vurderingen ses der på aktivitetens omfang og på, om aktiviteten har

systematisk karakter. De forhold, der tillægges vægt, er omsætningens

størrelse

og vægt i den skattepligtiges økonomi, den regelmæssighed, der har præget køb

og salg, omsætningshastigheden, omsætteligheden samt finansieringen (egen-

eller fremmedkapital), hvor høj grad af fremmedkapital kan tale for

næringsbeskatning. Det følger allerede af selskabets investeringsproces og

salgsprocedure, at aktiviteten ikke kan beskrives som systematisk køb og salg

af aktier. Endvidere er omsætningshastigheden af unoterede aktier langt

lavere

end børsnoterede aktier, ligesom aktionæroverenskomsterne fastsætter

bindinger,

der yderligere nedsætter omsætningshastigheden og begrænser aktiernes

omsættelighed i det hele taget. Det betyder, at det systematiske køb og salg

af

aktier, der er en ufravigelig betingelse for handelsnæringsbeskatning, ganske

enkelt ikke er foreneligt med selskabets idegrundlag eller faktiske virke.

Det er videre gjort gældende, at det forudsætningsvis følger af

lov nr. 365 af 18.5.1994 om statsgaranti til udviklingsvirksomhed, at den

aktivitet (udviklingsvirksomhed) som selskabet udøver, ikke er

næringsvirksomhed i ABL’s forstand. Selskabet har modtaget statsgaranti

vedrørende selskab nr. 6, der gik konkurs, og selskab nr. 7, der blev

afhændet

for at minimere tab. Lov om statsgaranti til udviklingsvirksomhed havde til

formål at fremme den risikovillige kapital til små og mellemstore

virksomheder.

Forudsat at visse betingelser blev opfyldt, kunne udviklingsselskaberne få

dækket op til 50 % af et eventuelt tab på en porteføljevirksomhed. I

bemærkningerne til § 8 i det fremsatte lovforslag er det om den skattemæssig

behandling af udviklingsselskabernes gevinst og tab på aktier anført:

”Gevinster af aktier og anparter, der er ejet i mere end 3 år,

vil ikke være skattepligtige, ligesom tab ikke vil være fradragsberettigede.

Gevinster fra aktier eller anparter, der afhændes inden 3 år fra

anskaffelsesdato, vil være skattepligtige, mens tab alene vil kunne fradrages

i

tilsvarende gevinster.”

Landsskatteretten skal

udtale:

Ifølge ABL § 3, stk. 1, medregnes fortjeneste eller tab ved

afståelse af aktier, som er erhvervet som led i den skattepligtiges

næringsvej,

ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst.

Selskabets eneste aktivitet er investeringer i aktier i

selskaber, der har behov for kapitalindskud, med det formål at udvikle

porteføljevirksomhederne. I forbindelse med disse investeringer betinger

selskabet sig indflydelse i porteføljevirksomhedernes bestyrelse, og at der

indgås aktionæroverenskomster med de øvrige aktionærer, men selskabet

deltager

efter det forklarede ikke i den daglige drift af porteføljevirksomhederne,

ligesom der herudover alene i begrænset omfang stilles finansiering til

rådighed. Selskabet har i de omhandlede 4 år foretaget henholdsvis 8, 8, 8 og

14 nye investeringer og har solgt aktier i henholdsvis 7, 6, 13 og 6

selskaber

efter at have ejet aktierne i perioder på mellem 8 måneder og 12 år.

Uanset den professionelle tilrettelæggelse af selskabets

investeringsvirksomhed og investeringernes omfang finder retten i

overensstemmelse med en udtalelse fra Told- og Skattestyrelsen, at selskabets

køb og salg af de omhandlede aktier ikke er sket som led i en sådan

næringsvirksomhed, som efter praksis kan anses for omfattet af ABL § 3, stk.

1.

Der er herved bl.a. henset til det begrænsede antal køb og salg af aktier og

omsætningshastigheden.

Den påklagede ansættelse af indkomst for indkomståret 1997 vil

derfor være at nedsætte med 58.820.502 kr. og at forhøje med 5.212.717 kr.

Ansættelsen for indkomståret 1998 vil være at nedsætte med udbytte på 503.511

kr. og avance på 23.801.585 kr. samt at forhøje med ikke fradragsberettiget

tab

på aktier med 46.524.847 kr. For indkomståret 1999 vil indkomstansættelsen

være

at nedsætte med udbytte på 379.462 kr. og avance på 139.673.955 kr. og at

forhøje med avance ved salg af aktier ejet under 3 år, 15.530.451 kr., og

ikke

fradragsberettiget tab ved salg af aktier på 16.637.081 kr.

Indkomstansættelsen

for indkomståret 2000 vil være at nedsætte med udbytte, 908.255 kr., avance

ved

salg af aktier på 1.177.614.000 kr. og fradrag for tab ved salg af aktier

ejet

under 3 år, 1.416.483 kr. og at forhøje med ikke fradragsberettiget tab på

aktier på 13.064.000 kr. Det bemærkes, at Landsskatteretten ikke herved har

taget stilling til de selvangivne fradrag for udgifter til personale og

administration

m.v.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter