Landsskatteretskendelse af 2. maj 2002 vedrørende aktieinvestering
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Landsskatteretskendelse af 2. maj 2002 vedrørende
aktieinvestering
A A/S klage vedrører opgørelse af indkomst på følgende punkter:
Indkomståret 1997:
Avance ved salg af aktier anset for skattepligtig, jf. ABL §
3, opgjort til
58.820.502 kr.
Tab ved salg af aktier anset for fradragsberettiget, jf. ABL §
3, opgjort til
5.212.717 kr.
Indkomståret 1998:
Udbytte fra selskaber, hvori selskabet ejer mindre end 25 % af
aktiekapitalen medtaget med 100 %, jf. SEL § 13, stk. 3
503.511 kr.
Avance ved salg af aktier anset for skattepligtigt, jf. ABL §
3, opgjort til
23.801.585 kr.
Tab ved salg af aktier anset for fradragsberettiget, jf. ABL §
3, opgjort til
46.524.847 kr.
Indkomståret 1999:
Udbytte fra selskaber, hvori selskabet ejer mindre end 25 % af
aktiekapitalen medtaget med 100 %, jf. SEL § 13, stk. 3
379.462 kr.
Avance ved salg af aktier anset for skattepligtig, jf. ABL §
3, opgjort til
139.673.955 kr.
Avance ved salg af aktier ejer under 3 år selvangivet med
15.530.451 kr., medregnet ved opgørelse af avance skattepligtig efter ABL § 3
-15.530.451 kr.
Læs alt
Tab ved salg af aktier anset for fradragsberettiget, jf. ABL §
3, opgjort til
16.637.081 kr.
Indkomståret 2000:
Udbytte fra selskaber, hvori selskabet ejer mindre end 25 % af
aktiekapitalen medtaget med 100 %, jf. SEL § 13, stk. 3
908.255 kr.
Tab ved salg af aktier ejet under 3 år selvangivet med
1.416.483 kr., medregnet ved opgørelse af skattepligtig avance efter ABL § 3
1.416.483 kr.
Tab ved salg af aktier anset for fradragsberettiget, jf. ABL §
3, opgjort til
13.064.000 kr.
Det er oplyst, at selskabet er børsnoteret og siden 1984 har
beskæftiget sig med investering i ikke-noterede selskaber. Aktiekapitalen
ejes
af diverse selskaber med henholdsvis
ca.
18 % af aktiekapitalen, ca. 14 %, ca. 10 %, ca. 8 %, ca. 14 %, ca. 8 % og ca.
7
%. Selskabet selv ejer ca. 8 %, og de resterende ca. 13 % af aktiekapitalen
er
fordelt på en række mindre aktionærer.
Det er videre oplyst, at det er selskabets bestyrelse, der
træffer bestemmelse om investeringer, idet dog direktionen kan træffe
beslutning om investeringer på op til 5 mio. kr. Der indsendes årligt ca.
1.000
anmodninger om kapitaltilførsel fra forskellige selskaber, og selskabets
investeringsmedarbejdere foretager herefter en indledende undersøgelse, hvor
de
sorterer ca. 80 % af henvendelserne fra. Der oprettes en sag på de resterende
ca. 200 virksomheder, og efter yderligere undersøgelser investerer selskabet
årligt i ca. 5 – 15 virksomheder.
Selskabet ejer i intet tilfælde over 50 % af aktiekapitalen i
det selskab, der investeres i. I ét selskab udgjorde ejerandelen 50 %, medens
der i de resterende selskaber typisk ejes væsentligt under 50 %.
Gennemsnitlig
ejerandel i perioden var 18,1 %.
Det er videre oplyst, at selskabet ikke deltager i den daglige
drift i porteføljevirksomhederne, men at det er en betingelse for
kapitalindskud, at der kan opnås indflydelse gennem en bestyrelsespost.
Det er endvidere en betingelse for
investering, at der indgås en aktionæroverenskomst med
porteføljevirksomhedens
øvrige aktionærer, hvor der bl.a. skal indgå bestemmelser om gensidig
forkøbsret til dokumenteret markedsværdi. Selskabets indskud foregår gennem
kapitaludvidelser, men der ydes som hovedregel ikke lån til
porteføljevirksomheden.
I visse tilfælde ydes lån som ansvarlig lånekapital, som ved udgangen af 1997
udgjorde 1.487 t.kr., ved udgangen af 1998 5.622 t.kr., ved udgangen af 1999
20.122 t.kr. og ved udgangen af 2000 34.740 t.kr.
Det er videre bl.a. forklaret, at afviklingen af de foretagne
investeringer afhænger af, hvorledes porteføljevirksomheden har udviklet sig.
Som en hovedregel sker afhændelse ved, at samtlige aktier afhændes –
både
selskabets og de øvrige aktionærers.
Visse porteføljevirksomheder udvikler sig slet ikke i den
retning, der var forventet ved investeringens start. Hvis ledelse og
ejerkreds
vurderer, at problemerne ikke kan løses, forsøges virksomheden solgt,
eventuelt
ved at afhænde aktiviteterne enkeltvis med efterfølgende likvidation af
porteføljevirksomheden.
Er dette ikke muligt, kan det blive nødvendigt at lukke virksomheden ved en
konkurs.
I andre tilfælde har porteføljevirksomheden nok udviklet sig,
men ikke som forventet, og hvis virksomheden ikke vurderes at kunne skabe
tilstrækkelig indtjening til opfyldelse af selskabets krav, vil
porteføljevirksomheden ofte blive solgt til iværksætter eller ledelse.
Porteføljevirksomheden vil i denne situation
være vanskelig at sælge, og som hovedregel vil kun den oprindelige
iværksætter
og selskabets ledelse være interesserede i at overtage virksomheden.
Den mest almindelige form for afvikling af en investering sker
ved en samlet overdragelse af porteføljevirksomheden til en ny investor. I de
fleste tilfælde vil den nye investor være en virksomhed eller international
koncern inden for samme branche som porteføljevirksomheden. Potentielle
købere
identificeres ofte af porteføljevirksomheden selv. Vederlæggelsen sker som
hovedregel kontant. I visse situation sker vederlæggelsen ved modtagelse af
aktier i den købende virksomhed, i hvilket tilfælde den købende virksomhed
ofte
vil være et børsnoteret selskab, og selskabet vil typisk afhænde de modtagne
vederlagsaktier kort tid efter porteføljevirksomhedens overdragelse.
I enkelte tilfælde indeholder en porteføljevirksomhed
tilstrækkeligt potentiale til at kunne børsnoteres. Sker dette vil selskabet
typisk afhænde de børsnoterede aktier 6-12 måneder efter børsnoteringen.
Afviklingsperioden på 6-12 måneder er begrundet i hensynet til kursdannelsen
og
børsretlige bestemmelser om lock-up periode for selskabets oprindelige
aktionærer.
I 1997 blev der foretaget 8 investeringer i nye
porteføljevirksomheder, og der blev solgt 7 aktieposter med følgende
resultater:
Ejertid
Resultat (i t.kr.)
1.
12 år
7.974
2.
11 år
721
3.
11 år
4.962
4.
4 år
44.879
5.
3 år
996
6.
2 år
- 3.000
7.
2 år
- 2.208
Nr. 6 og
nr. 7 var begge
omfattet af lov om statsgaranti til udviklingsvirksomhed, og selskabet modtog
i
1999 garantiudbetalinger på 2,6 mio. kr. svarende til 50 % af det opgjorte
tab.
I 1998 blev der foretaget 8 nye investeringer og solgt 6
aktieposter, heraf 5 med tab:
Ejertid
Resultat (i t.kr.)
8.
10 år + 1 måned
- 5.238
9.
4 år + 4 måneder
- 11.509
10.
4 år + 1 måned
- 9.724
11. (første investering)
4 år
- 11.150
12.
2 år + 6 måneder
26.300
13.
2 år + 2 måneder
- 8.500
Selskaberne nr. 13, nr. 10 og nr. 9 var omfattet af lov om
statsgaranti til udviklingsvirksomhed, og selskabet modtog i 1999
garantiudbetalinger på 13,5 mio. kr., svarende til knap 50 % af det opgjorte
tab.
I 1999 foretog selskabet 8 investeringer i nye virksomheder og
solgte 13 aktieposter, heraf 5 med tab:
Ejertid
Resultat (i t.kr.)
14.
11 år + 11 måneder
- 4.120
15.
11 år + 7 måneder
- 4.900
16.
10 år + 9 måneder
11.441
17.
8 år + 10 måneder
13.929
18.
4 år + 7 måneder
40.008
19.
4 år + 5 måneder
208
20. (aktieombytning)
3 år
8.460
21.
3 år
46.346
22.
2 år + 11 måneder
- 15
23.
2 år + 11 måneder
- 7.075
24.
2 år + 11 måneder
- 4.994
25.
1 år + 6 måneder
4.299
26.
11 måneder
9.230
I 2000 foretog selskabet investeringer i 14 nye virksomheder og
solgte 6 aktieposter med følgende resultat:
Ejertid
Resultat (i t.kr.)
27.
11 år
984.172
28.
8 år + 6 måneder
187.500
19.
4 år + 9 måneder
7.493
29.
2 år + 10 måneder
- 10.997
30.
1 år + 6 måneder
64
31.(vederlag modtaget ved salg af nr.
25)
8 måneder
1.335
Det fremgår videre af selskabets årsregnskaber, at langt
størstedelen af selskabets aktiver er investeret i aktier i
porteføljevirksomhederne, og at selskabet derudover har placeret likvide
midler
i obligationer og lignende værdipapirer. Selskabets resultat i årsregnskabet
består i langt overvejende grad af avance eller tab ved salg af aktier,
udbytte
af aktieinvesteringer, samt op- eller nedskrivninger af aktier.
Den kommunale skattemyndighed har efter en samlet vurdering af
aktiviteterne i selskabet anset selskabets avance og tab ved salg af aktier i
porteføljevirksomhederne for omfattet af ABL § 3, idet aktierne må anses for
anskaffet som et led i selskabets næring, da det er anset som et led i
selskabets almindelige virksomhed at investere i aktier i udvalgte
virksomheder
med henblik på salg med fortjeneste for øje. Der er herved især lagt vægt på,
at selskabet som sin primære – og eneste – deciderede
erhvervsmæssige aktivitet
har køb og salg af de omhandlede porteføljeselskaber, idet de eneste
indtægter
herudover er udbytter fra disse selskaber (primært skattefrie), samt afkast
af
obligationer fra anbringelsen af selskabets overskydende likviditet.
ABL § 3 omfatter både aktier erhvervet som led i handelsnæring
og som vederlagsnæring. Ved vurderingen af om, der er tale om handelsnæring,
er
selve aktiviteten afgørende, og der skal i denne forbindelse lægges vægt på
omfanget af aktiviteten med handel med aktier m.v. og på, om aktiviteten har
systematisk karakter. Blandt de momenter, der kan tillægges vægt, er
størrelsen
af beholdningen af værdipapirer, herunder om den skattepligtige har økonomisk
mulighed for at beholde aktierne som anlægsaktiver, den hastighed, hvormed
papirerne omsættes, omsætningens størrelse, samt den regelmæssighed, købene
og
salgene foretages med.
Den kommunale skattemyndighed har videre bl.a. anført, at
selskabets udgifter til personale og administration m.v. alene er anset for
fradragsberettigede ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst under
hensyntagen til, at selskabet er anset for næringsdrivende efter ABL § 3 ved
handel med aktier, da udgifterne primært anses at vedrøre denne aktivitet.
Såfremt selskabet ikke kan anses for næringsdrivende ved handel med aktier
skal
disse udgifter efter et konkret skøn tillægges aktiernes anskaffelsessum, da
udgifterne ikke kan anses afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde
indkomsten i årets løb, jf. statsskattelovens § 6 a.
Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om nedsættelse af de
påklagede ansættelser til de selvangivne beløb.
Han har til støtte herfor principalt gjort gældende, at
selskabet ikke driver næringsvirksomhed med handel med aktier som defineret i
ABL § 3, stk. 1. De omhandlede aktieposter er derimod anlægsaktier omfattet
af
ABL § 2 og dermed undergivet den almindelige 3-årsregel, hvorefter
gevinst/tab
er skattefri henholdsvis ikke fradragsberettiget efter mindst 3 års ejertid.
Gevinster fra aktier, der afhændes inden 3 års ejertid, vil være
skattepligtige, mens tab alene kan fradrages i tilsvarende gevinster. ABL §
3,
stk. 1, der er uændret siden lovens vedtagelse i 1981, definerer
næringsaktier
som ” aktier, som er erhvervet som led i den skattepligtiges næringsvej
”. I
bemærkningerne til § 3 i lovforslag nr. L 140 af 28.1.1981 (ABL) uddybes
definitionen: ”Aktier anses for næringsaktier i samme omfang som efter
hidtidig
praksis. Det gælder i første række, når de er erhvervet af skattepligtige,
der
har som erhverv at handle med aktier og lignende værdipapirer, når aktierne
er
erhvervet med videresalg for øje”. Praksis stiller yderligere det krav,
at
videresalgshensigten skal være båret af ønsket om at opnå fortjeneste. Efter
hidtil offentliggjort praksis er det stort set kun selskaber, der har som
deres
erhverv at handel med aktier for andre, der er blevet anset for
næringsskattepligtige med aktier. I kerneområdet befinder sig
pengeinstitutter
og fondsmæglerselskaber, idet der ligefrem antages at være en formodning for,
at pengeinstitutters aktiebeholdninger er næringsaktier. Aktier i
datterselskaber, der driver virksomhed ”i forlængelse” af
pengeinstituttets
virksomhed, er dog anlægsaktier, ligesom næringsformodningen kan afkræftes
med
hensyn til enkeltstående aktieposter. Når aktiehandlerne ikke er målet i sig
selv, men et middel i en langsigtet værditilvækststrategi, sker der ikke
næringsbeskatning, selvom der løbende handles aktier i betydeligt omfang.
Forsikringsselskaber og investeringsforeninger er eksempler på det.
Selskabets formål afviger ikke væsentligt fra formålet for en
investeringsforening. Begge enheder, med hver deres særlige
investeringsstrategi, har til formål at skabe et løbende og stabilt afkast,
ligesom investeringerne i begge tilfælde foretages for egne midler. Det
forhold, at selskabet ikke er etableret som en investeringsforening, skal
bl.a.
ses i lyset af, at placeringsreglerne i lov om investeringsforeninger og
specialforeninger ikke er forenelig med selskabets investeringsstrategi om
fortrinsvis at investere i unoterede aktier, ligesom ejerandelen i de enkelte
porteføljeselskaber i flere tilfælde vil overskride de i lov om
investeringsforeninger og specialforeninger fastsatte grænser. Det forhold,
at
selskabet ikke udøver sin aktivitet gennem en investeringsforening, kan
imidlertid ikke medføre en skærpet næringsbedømmelse af selskabet i forhold
til
bl.a. akkumulerende investeringsforeninger, der er undergivet præcis de samme
bestemmelser i ABL. Praksis vedrørende investeringsforeninger taler således
også for, at selskabet ikke er næringsskattepligtig med handel med aktier.
Det er ikke udelukket, at andre virksomheder end
pengeinstitutter o. lign. kan handelsnæringsbeskattes af aktier, selvom de
ikke
har det som deres erklærede næringsvej at handle med aktier. En gennemgang af
praksis viser dog tydeligt, at handelsnæringsbegrebet er ganske snævert. Ved
vurderingen ses der på aktivitetens omfang og på, om aktiviteten har
systematisk karakter. De forhold, der tillægges vægt, er omsætningens
størrelse
og vægt i den skattepligtiges økonomi, den regelmæssighed, der har præget køb
og salg, omsætningshastigheden, omsætteligheden samt finansieringen (egen-
eller fremmedkapital), hvor høj grad af fremmedkapital kan tale for
næringsbeskatning. Det følger allerede af selskabets investeringsproces og
salgsprocedure, at aktiviteten ikke kan beskrives som systematisk køb og salg
af aktier. Endvidere er omsætningshastigheden af unoterede aktier langt
lavere
end børsnoterede aktier, ligesom aktionæroverenskomsterne fastsætter
bindinger,
der yderligere nedsætter omsætningshastigheden og begrænser aktiernes
omsættelighed i det hele taget. Det betyder, at det systematiske køb og salg
af
aktier, der er en ufravigelig betingelse for handelsnæringsbeskatning, ganske
enkelt ikke er foreneligt med selskabets idegrundlag eller faktiske virke.
Det er videre gjort gældende, at det forudsætningsvis følger af
lov nr. 365 af 18.5.1994 om statsgaranti til udviklingsvirksomhed, at den
aktivitet (udviklingsvirksomhed) som selskabet udøver, ikke er
næringsvirksomhed i ABL’s forstand. Selskabet har modtaget statsgaranti
vedrørende selskab nr. 6, der gik konkurs, og selskab nr. 7, der blev
afhændet
for at minimere tab. Lov om statsgaranti til udviklingsvirksomhed havde til
formål at fremme den risikovillige kapital til små og mellemstore
virksomheder.
Forudsat at visse betingelser blev opfyldt, kunne udviklingsselskaberne få
dækket op til 50 % af et eventuelt tab på en porteføljevirksomhed. I
bemærkningerne til § 8 i det fremsatte lovforslag er det om den skattemæssig
behandling af udviklingsselskabernes gevinst og tab på aktier anført:
”Gevinster af aktier og anparter, der er ejet i mere end 3 år,
vil ikke være skattepligtige, ligesom tab ikke vil være fradragsberettigede.
Gevinster fra aktier eller anparter, der afhændes inden 3 år fra
anskaffelsesdato, vil være skattepligtige, mens tab alene vil kunne fradrages
i
tilsvarende gevinster.”
Landsskatteretten skal
udtale:
Ifølge ABL § 3, stk. 1, medregnes fortjeneste eller tab ved
afståelse af aktier, som er erhvervet som led i den skattepligtiges
næringsvej,
ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst.
Selskabets eneste aktivitet er investeringer i aktier i
selskaber, der har behov for kapitalindskud, med det formål at udvikle
porteføljevirksomhederne. I forbindelse med disse investeringer betinger
selskabet sig indflydelse i porteføljevirksomhedernes bestyrelse, og at der
indgås aktionæroverenskomster med de øvrige aktionærer, men selskabet
deltager
efter det forklarede ikke i den daglige drift af porteføljevirksomhederne,
ligesom der herudover alene i begrænset omfang stilles finansiering til
rådighed. Selskabet har i de omhandlede 4 år foretaget henholdsvis 8, 8, 8 og
14 nye investeringer og har solgt aktier i henholdsvis 7, 6, 13 og 6
selskaber
efter at have ejet aktierne i perioder på mellem 8 måneder og 12 år.
Uanset den professionelle tilrettelæggelse af selskabets
investeringsvirksomhed og investeringernes omfang finder retten i
overensstemmelse med en udtalelse fra Told- og Skattestyrelsen, at selskabets
køb og salg af de omhandlede aktier ikke er sket som led i en sådan
næringsvirksomhed, som efter praksis kan anses for omfattet af ABL § 3, stk.
1.
Der er herved bl.a. henset til det begrænsede antal køb og salg af aktier og
omsætningshastigheden.
Den påklagede ansættelse af indkomst for indkomståret 1997 vil
derfor være at nedsætte med 58.820.502 kr. og at forhøje med 5.212.717 kr.
Ansættelsen for indkomståret 1998 vil være at nedsætte med udbytte på 503.511
kr. og avance på 23.801.585 kr. samt at forhøje med ikke fradragsberettiget
tab
på aktier med 46.524.847 kr. For indkomståret 1999 vil indkomstansættelsen
være
at nedsætte med udbytte på 379.462 kr. og avance på 139.673.955 kr. og at
forhøje med avance ved salg af aktier ejet under 3 år, 15.530.451 kr., og
ikke
fradragsberettiget tab ved salg af aktier på 16.637.081 kr.
Indkomstansættelsen
for indkomståret 2000 vil være at nedsætte med udbytte, 908.255 kr., avance
ved
salg af aktier på 1.177.614.000 kr. og fradrag for tab ved salg af aktier
ejet
under 3 år, 1.416.483 kr. og at forhøje med ikke fradragsberettiget tab på
aktier på 13.064.000 kr. Det bemærkes, at Landsskatteretten ikke herved har
taget stilling til de selvangivne fradrag for udgifter til personale og
administration
m.v.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sagen drejer sig om, hvorvidt Realdania har ret til fradrag for den andel af foreningens lønudgifter, der kan allokeres til foreningens aktiviteter, som hjemlet i foreningens vedtægter, der omfatter støtte af almennyttige og almenvelgørende formål inden for det byggede miljø og bredt fordelt i Danmark samt i særlige tilfælde i udlandet (filantropisk aktivitet) Domsdatabasen · 27. juni 2023
- Landsskatteretskendelse af 6. oktober 2003 vedr. periodisering af arbejdsgivers indbetaling til pensionsordning Retsinformation · 18. februar 2004
- Fordring - tab - person - bedrageri - internetsvindel Retsinformation · 21. august 2018
- Landsskatteretskendelse af 22. juli 2002 vedr. overtrædelse af konkurrenceklausul Retsinformation · 11. september 2003
- Advokatudgifter (* 1) Retsinformation · 25. september 1997
- Ligningslovens § 8 N - aktiveret lønudgift Retsinformation · 2. oktober 2021
Lignende dokumenter
- Landsskatteretskendelse vedr. Fradragsbegrænsning salg af aktier herunder tab Retsinformation · 22. februar 2007
- PERSONBESKATNING 1987 AFSNIT PK - AKTIONÆRBESKATNINGEN Retsinformation · 5. februar 2008
- Sag om fradrag for tab på aktier i datterselskab Domsdatabasen · 7. august 2012
- PERSONBESKATNING 1986 AFSNIT PK - AKTIONÆRBESKATNINGEN Retsinformation · 5. februar 2008
- SELSKABSBESKATNING 1995 AFSNIT SG - BESKATNING VED AFSTÅELSE AF AKTIER, ANDELSBEVISER OG LIGN. Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1985 AFSNIT PK - AKTIONÆRBESKATNINGEN Retsinformation · 5. februar 2008