Landsskatteretskendelse af 30. maj 2001 vedr. befordringsfradrag for en sygeplejerske på efteruddannelse.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Landsskatteretskendelse af 30. maj 2001 vedr.
befordringsfradrag for en sygeplejerske på efteruddannelse.
A klager for indkomstårene 1995 og 1996 over, at de stedlige
skattemyndigheder ikke har godkendt fradrag for befordring mellem hjem og
uddannelsessted.
Det fremgår af sagen, at klageren er ansat som
afdelingssygeplejerske ved sygehuset i X i modtagelsen ved skadestuen.
Klageren
var i perioden 1. oktober til 31. december 1993 konstitueret i stillingen som
afdelingssygeplejerske,
i perioden 1. januar til 1. februar 1994 ansat som vikar i stillingen og fra
1.
februar 1994 ansat som afdelingssygeplejerske. Hun har i perioden 1.
september
1995 til 26. juni 1996 haft uddannelsesorlov fra sygehuset i X for at tage
sygeplejefaglig diplomeksamen på Danmark Sygeplejerskehøjskole i København
med
speciale i ledelse. Herefter vendte hun tilbage til sin stilling som
afdelingssygeplejerske på sygehuset i X.
Klageren fik fuld løn fra sygehuset i X under hele orlovsperioden,
ligesom hun bevarede sin ansættelsesanciennitet m.v. samt ret til at vende
tilbage til den samme stilling efter afslutning af uddannelsen.
Arbejdsgiveren krævede ikke, at klageren gennemførte
uddannelsen, og klageren har selv afholdt udgifter til bøger og transport.
Formålet med diplomstudiet er, at den studerende gennem
videregående studier i teori og praksis bliver i stand til
at
organisere, lede
og udvikle sygeplejen inden for eget arbejdsområde
at
Læs alt
sikre en
kvalitativ sygeplejefaglig udvikling af medarbejdere, elever og studerende
at
koordinere
sygeplejen i eget regi med andre relevante faggruppers indsats under
hensyntagen til befolkningens ønsker og behov samt en hensigtsmæssig
ressourceanvendelse.
Diplomstudiet varer 2 semestre/1 akademisk år og strækker sig
fra september til og med juni måned. Den normerede studietid pr. semester er
760 timer.
Klageren har i forbindelse med uddannelsen foretaget følgende
fradrag for befordring mellem hjemmet og uddannelsesstedet, idet afstanden
tur
retur er 261 km:
1995
71 rejsedage a 189,36 kr.
13.444
kr.
1996
112 rejsedage a 195,62 kr.
21.910
kr.
De stedlige skattemyndigheder har ikke godkendt de selvangivne
befordringsfradrag, og skatteankenævnet har i den forbindelse bl.a. anført,
at
det uddannelsesforløb, der er beskrevet i TfS 1997.8 LSR og i den
foreliggende
sag er ens. I den nævnte sag fandt Landsskatteretten, at studiet var en
videreuddannelse og ikke blot en ajourføring
af den hidtidige erhvervede uddannelse som sygeplejerske. Der blev af
Landsskatteretten herved henset til uddannelsens formål, varighed og indhold,
som bl.a. omfattede organisation og ledelse. I afgørelsen blev der endvidere
henset til, at sygehuset ved ansættelsen som afdelingssygeplejerske havde
betinget deltagelsen i uddannelsen.
Skatteankenævnet finder ikke, at det sidstnævnte forhold kan
tillægges selvstændig og afgørende betydning ved afgørelsen.
Skatteankenævnet har derfor været af den opfattelse, at der er
tale om videreuddannelse set i forhold til grunduddannelsen som
sygeplejerske,
og der er derfor ikke godkendt fradrag for befordring i forbindelse med
uddannelsen.
Klagerens repræsentant har henvist til Told- og Skattestyrelsens
cirkulære af 7. maj 1999
om genoptagelse
af sager vedrørende fradrag for befordring til efteruddannelsessted under
uddannelsesorlov og har i den forbindelse gjort gældende, at klagerens
situation er ganske analog til situationen for sygehjælpere, der har fået
godkendt fradrag for befordring i forbindelse med deltagelse i
efteruddannelseskurser på social- og sundhedsskoler.
Klageren havde orlov med fuld løn med deraf følgende ret til
ferie med løn, ligesom uddannelsestiden indgik i løn- og
ansættelsesancienniteten. Klageren vendte også tilbage til samme stilling som
afdelingssygeplejerske for skadestuemodtagelsen ved sygehuset i X. Denne
stilling, som klageren havde tiltrådt nogle år tidligere, omfatter den
sygeplejefaglige ledelse (forvaltning og udvikling), samarbejde med alle
andre
fagområder, den administrative og økonomiske ledelse af afdelingen,
organisatorisk
samarbejde med sygehusledelsen og forvaltningen, ansvar for kommunikation til
brugere og pårørende samt ikke mindst ledelse af afdelingens ca. 30 ansatte.
Repræsentanten har endvidere henvist til en definition af
efteruddannelse i ”Sygeplejersken” nr. 27 fra 1999, der er udgivet
af Dansk
Sygeplejeråd, hvor efteruddannelse defineres som et kort eller langt kursus
(over eller under 100 timer), hvor der eventuelt udstedes et bevis. Det kan
være et lederkursus, kontaktsygeplejerskekursus, edb – kursus,
diplomuddannelse
fra Danmarks Sygeplejeskehøjskole eller enkeltstående universitetsfag. En
efteruddannelse er ikke nødvendigvis kompetencegivende. En videreuddannelse
er
kompetencegivende inden for det universitære system.
Repræsentanten har henvist til Told- og Skattestyrelsens
ligningsvejledning 1999, afsnit A.F.3.1.3.2, s. 492, hvor det er anført, at
som
arbejdsplads betragtes også steder, hvor den pågældende modtager undervisning
i
uddannelsesøjemed som et led i arbejdet. I øvrigt henvises der samme sted
til,
at en lærers deltagelse i årskursus på Danmarks Lærerhøjskole måtte anses for
at have karakter af efteruddannelse og ikke videreuddannelse. Udgiften til
befordring i forbindelse hermed blev anset for fradragsberettiget, jf. TfS
1987.338 samt TfS 1990.136.
Repræsentanten gør herefter gældende, at der ikke synes at være
belæg for de stedlige skattemyndigheders begrundelse for ikke at godkende de
selvangivne befordringsfradrag. For det første kan det ved bedømmelsen af, om
der er tale om efteruddannelse eller videreuddannelse ikke alene være
afgørende, hvilken grunduddannelse, der oprindeligt er gennemført. Det
afgørende er som i sagen med sygehjælperne, at der er tale om uddannelse, der
kan siges at være gennemført som et led i arbejdet. Klageren har før og efter
deltagelsen i kurset en stilling, hvori som ansvarsområde indgår alle de
områder og emner, der indgår i undervisningen.
Sygeplejerskernes egen organisation betegner kurset som
efteruddannelse. Kurset er ikke kompetencegivende. Der er ikke i X Amt noget
krav om, at afdelingssygeplejersker eller oversygeplejersker skal have
gennemgået kurset, ligesom der ej heller er noget lovfæstet herom.
Chefsygeplejersker skal have en højere uddannelse, normalt en akademisk
uddannelse eller grad.
Klageren har bevaret sin stilling og tilknytning til
arbejdsgiveren, ligesom efteruddannelsen er valgt i fuld overensstemmelse med
arbejdsgiveren, der som udgangspunkt bevilger orlov og foretager
indstillinger,
såfremt der er flere, der ønsker efteruddannelse.
Der er endvidere ingen ændringer i klagerens ansættelses- og
lønforhold. X Amt har i forbindelse med indførelsen af ”ny løn” i
det
offentlige udbetalt vederlag til alle sygeplejersker, der har forskellige
efteruddannelseskurser, herunder det som klageren har gennemgået. Det er i
overenskomsten ikke et ultimativt krav, at disse tillæg skal gives.
Repræsentanten har endelig gjort gældende, at Told- og
Skattestyrelsens cirkulære 1999 – 17 om genoptagelse i forbindelse med
fradrag
for befordring til uddannelsessted ”gør op” med
skattemyndighedernes hidtidige
fortolkning af området, og at der således ikke kan trækkes en parallel til
TfS
1997.8, som skatteankenævnet har henvist til.
Landsskatteretten skal
udtale:
Lønmodtagere, der har fået bevilget orlov af arbejdsgiveren, er
som udgangspunkt ikke berettigede til fradrag for befordring mellem bopælen
og
uddannelsesstedet.
Kun i tilfælde, hvor de pågældende lønmodtagere i orlovsperioden
opnår løn eller lønindkomstlignende indtægt fra deres arbejdsgiver, er det
muligt at indrømme fradrag efter ligningslovens § 9 C.
Da uddannelsen må anses for efteruddannelse, og klagerens
deltagelse i undervisningen på Danmarks Sygeplejerskehøjskole i København er
sket efter aftale med arbejdsgiveren, og hun i orlovstiden har oppebåret fuld
løn samt bevaret sine øvrige rettigheder, herunder optjent anciennitet og
pension, finder Landsskatteretten, at klageren er berettiget til de
selvangivne
befordringsfradrag.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Kendelse af 10. november 2025 i FV2025-1433 (tidligere FV2025-529) Arbejdsretten m.fl. · 10. november 2025
- Landsskatteretskendelse vedr. befordring mellem hjem og arbejde Retsinformation · 26. september 2006
- Befordringsfradrag – fri bil finansieret ved reduktion af skattepligtig bruttoløn Retsinformation · 9. juni 2009
- Befordringsudgifter - skiftende arbejdssteder. (* 1) Retsinformation · 25. september 1997
- Befordring, DSB ansat, færgeudgifter. (* 1) Retsinformation · 25. september 1997
- Befordring, hjem/arbejdsplads, taxa (* 1) Retsinformation · 25. september 1997
Lignende dokumenter
- C.A.4.3.3.1.2 Arbejdsplads Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- Afskedigelse af afdelingssygeplejerske på grund af samarbejdsvanskeligheder Retsinformation · 3. marts 2003
- Kommunens begrænsning af skønnet ved ansættelse Retsinformation · 17. januar 2019
- Retningslinier for specialuddannelse til hygiejnesygeplejerske (Til samtlige amtsråd, Københavns magistrat, Frederiksberg kommunalbestyrelse m.v.) Retsinformation · 30. september 1997
- C.A.4.3.1.4 Udgifter til kurser, studierejser og faglitteratur Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- Denne sag angår spørgsmålet om anerkendelse af en arbejdsskade trods sen anmeldelse Domsdatabasen · 5. september 2006