Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse af 30. maj 2001 vedr. befordringsfradrag for en sygeplejerske på efteruddannelse.

KEN nr 10070 af 30/05/2001Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet28. august 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse af 30. maj 2001 vedr.

befordringsfradrag for en sygeplejerske på efteruddannelse.

A klager for indkomstårene 1995 og 1996 over, at de stedlige

skattemyndigheder ikke har godkendt fradrag for befordring mellem hjem og

uddannelsessted.

Det fremgår af sagen, at klageren er ansat som

afdelingssygeplejerske ved sygehuset i X i modtagelsen ved skadestuen.

Klageren

var i perioden 1. oktober til 31. december 1993 konstitueret i stillingen som

afdelingssygeplejerske,

i perioden 1. januar til 1. februar 1994 ansat som vikar i stillingen og fra

1.

februar 1994 ansat som afdelingssygeplejerske. Hun har i perioden 1.

september

1995 til 26. juni 1996 haft uddannelsesorlov fra sygehuset i X for at tage

sygeplejefaglig diplomeksamen på Danmark Sygeplejerskehøjskole i København

med

speciale i ledelse. Herefter vendte hun tilbage til sin stilling som

afdelingssygeplejerske på sygehuset i X.

Klageren fik fuld løn fra sygehuset i X under hele orlovsperioden,

ligesom hun bevarede sin ansættelsesanciennitet m.v. samt ret til at vende

tilbage til den samme stilling efter afslutning af uddannelsen.

Arbejdsgiveren krævede ikke, at klageren gennemførte

uddannelsen, og klageren har selv afholdt udgifter til bøger og transport.

Formålet med diplomstudiet er, at den studerende gennem

videregående studier i teori og praksis bliver i stand til

at

organisere, lede

og udvikle sygeplejen inden for eget arbejdsområde

at

Læs alt

sikre en

kvalitativ sygeplejefaglig udvikling af medarbejdere, elever og studerende

at

koordinere

sygeplejen i eget regi med andre relevante faggruppers indsats under

hensyntagen til befolkningens ønsker og behov samt en hensigtsmæssig

ressourceanvendelse.

Diplomstudiet varer 2 semestre/1 akademisk år og strækker sig

fra september til og med juni måned. Den normerede studietid pr. semester er

760 timer.

Klageren har i forbindelse med uddannelsen foretaget følgende

fradrag for befordring mellem hjemmet og uddannelsesstedet, idet afstanden

tur

retur er 261 km:

1995

71 rejsedage a 189,36 kr.

13.444

kr.

1996

112 rejsedage a 195,62 kr.

21.910

kr.

De stedlige skattemyndigheder har ikke godkendt de selvangivne

befordringsfradrag, og skatteankenævnet har i den forbindelse bl.a. anført,

at

det uddannelsesforløb, der er beskrevet i TfS 1997.8 LSR og i den

foreliggende

sag er ens. I den nævnte sag fandt Landsskatteretten, at studiet var en

videreuddannelse og ikke blot en ajourføring

af den hidtidige erhvervede uddannelse som sygeplejerske. Der blev af

Landsskatteretten herved henset til uddannelsens formål, varighed og indhold,

som bl.a. omfattede organisation og ledelse. I afgørelsen blev der endvidere

henset til, at sygehuset ved ansættelsen som afdelingssygeplejerske havde

betinget deltagelsen i uddannelsen.

Skatteankenævnet finder ikke, at det sidstnævnte forhold kan

tillægges selvstændig og afgørende betydning ved afgørelsen.

Skatteankenævnet har derfor været af den opfattelse, at der er

tale om videreuddannelse set i forhold til grunduddannelsen som

sygeplejerske,

og der er derfor ikke godkendt fradrag for befordring i forbindelse med

uddannelsen.

Klagerens repræsentant har henvist til Told- og Skattestyrelsens

cirkulære af 7. maj 1999

om genoptagelse

af sager vedrørende fradrag for befordring til efteruddannelsessted under

uddannelsesorlov og har i den forbindelse gjort gældende, at klagerens

situation er ganske analog til situationen for sygehjælpere, der har fået

godkendt fradrag for befordring i forbindelse med deltagelse i

efteruddannelseskurser på social- og sundhedsskoler.

Klageren havde orlov med fuld løn med deraf følgende ret til

ferie med løn, ligesom uddannelsestiden indgik i løn- og

ansættelsesancienniteten. Klageren vendte også tilbage til samme stilling som

afdelingssygeplejerske for skadestuemodtagelsen ved sygehuset i X. Denne

stilling, som klageren havde tiltrådt nogle år tidligere, omfatter den

sygeplejefaglige ledelse (forvaltning og udvikling), samarbejde med alle

andre

fagområder, den administrative og økonomiske ledelse af afdelingen,

organisatorisk

samarbejde med sygehusledelsen og forvaltningen, ansvar for kommunikation til

brugere og pårørende samt ikke mindst ledelse af afdelingens ca. 30 ansatte.

Repræsentanten har endvidere henvist til en definition af

efteruddannelse i ”Sygeplejersken” nr. 27 fra 1999, der er udgivet

af Dansk

Sygeplejeråd, hvor efteruddannelse defineres som et kort eller langt kursus

(over eller under 100 timer), hvor der eventuelt udstedes et bevis. Det kan

være et lederkursus, kontaktsygeplejerskekursus, edb – kursus,

diplomuddannelse

fra Danmarks Sygeplejeskehøjskole eller enkeltstående universitetsfag. En

efteruddannelse er ikke nødvendigvis kompetencegivende. En videreuddannelse

er

kompetencegivende inden for det universitære system.

Repræsentanten har henvist til Told- og Skattestyrelsens

ligningsvejledning 1999, afsnit A.F.3.1.3.2, s. 492, hvor det er anført, at

som

arbejdsplads betragtes også steder, hvor den pågældende modtager undervisning

i

uddannelsesøjemed som et led i arbejdet. I øvrigt henvises der samme sted

til,

at en lærers deltagelse i årskursus på Danmarks Lærerhøjskole måtte anses for

at have karakter af efteruddannelse og ikke videreuddannelse. Udgiften til

befordring i forbindelse hermed blev anset for fradragsberettiget, jf. TfS

1987.338 samt TfS 1990.136.

Repræsentanten gør herefter gældende, at der ikke synes at være

belæg for de stedlige skattemyndigheders begrundelse for ikke at godkende de

selvangivne befordringsfradrag. For det første kan det ved bedømmelsen af, om

der er tale om efteruddannelse eller videreuddannelse ikke alene være

afgørende, hvilken grunduddannelse, der oprindeligt er gennemført. Det

afgørende er som i sagen med sygehjælperne, at der er tale om uddannelse, der

kan siges at være gennemført som et led i arbejdet. Klageren har før og efter

deltagelsen i kurset en stilling, hvori som ansvarsområde indgår alle de

områder og emner, der indgår i undervisningen.

Sygeplejerskernes egen organisation betegner kurset som

efteruddannelse. Kurset er ikke kompetencegivende. Der er ikke i X Amt noget

krav om, at afdelingssygeplejersker eller oversygeplejersker skal have

gennemgået kurset, ligesom der ej heller er noget lovfæstet herom.

Chefsygeplejersker skal have en højere uddannelse, normalt en akademisk

uddannelse eller grad.

Klageren har bevaret sin stilling og tilknytning til

arbejdsgiveren, ligesom efteruddannelsen er valgt i fuld overensstemmelse med

arbejdsgiveren, der som udgangspunkt bevilger orlov og foretager

indstillinger,

såfremt der er flere, der ønsker efteruddannelse.

Der er endvidere ingen ændringer i klagerens ansættelses- og

lønforhold. X Amt har i forbindelse med indførelsen af ”ny løn” i

det

offentlige udbetalt vederlag til alle sygeplejersker, der har forskellige

efteruddannelseskurser, herunder det som klageren har gennemgået. Det er i

overenskomsten ikke et ultimativt krav, at disse tillæg skal gives.

Repræsentanten har endelig gjort gældende, at Told- og

Skattestyrelsens cirkulære 1999 – 17 om genoptagelse i forbindelse med

fradrag

for befordring til uddannelsessted ”gør op” med

skattemyndighedernes hidtidige

fortolkning af området, og at der således ikke kan trækkes en parallel til

TfS

1997.8, som skatteankenævnet har henvist til.

Landsskatteretten skal

udtale:

Lønmodtagere, der har fået bevilget orlov af arbejdsgiveren, er

som udgangspunkt ikke berettigede til fradrag for befordring mellem bopælen

og

uddannelsesstedet.

Kun i tilfælde, hvor de pågældende lønmodtagere i orlovsperioden

opnår løn eller lønindkomstlignende indtægt fra deres arbejdsgiver, er det

muligt at indrømme fradrag efter ligningslovens § 9 C.

Da uddannelsen må anses for efteruddannelse, og klagerens

deltagelse i undervisningen på Danmarks Sygeplejerskehøjskole i København er

sket efter aftale med arbejdsgiveren, og hun i orlovstiden har oppebåret fuld

løn samt bevaret sine øvrige rettigheder, herunder optjent anciennitet og

pension, finder Landsskatteretten, at klageren er berettiget til de

selvangivne

befordringsfradrag.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter