Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse af 5. april 2002 vedr. arbejdstidskrav.

KEN nr 10076 af 05/04/2002Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet28. august 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse af 5. april 2002 vedr.

arbejdstidskrav.

A klager for indkomstårene 1997 og 1998 over, at

skatteankenævnet har efterbeskattet investeringsfondshenlæggelser samt over,

at

afskrivninger på driftsmiddelkonto, der er selvangivet til 115.541 kr., er

ansat til 139.238 kr.

Det fremgår af sagens oplysninger, at klageren i en årrække har

drevet virksomheden B – en engrosvirksomhed indenfor salg af kaffe,

kildevand,

engangsservice, papirvarer mv. Klageren foretog ved indkomstopgørelsen for

indkomståret 1997 fradrag for henlæggelse til investeringsfond uden indskud

med

79.000 kr. Henlæggelsen blev anvendt i 1998 til forlods afskrivning i

forbindelse

med anskaffelse af en lastbil. Med virkning fra 1. januar 1999 omdannede

klageren sin personligt drevet virksomhed B til et anpartsselskab efter

reglerne om skattefri virksomhedsomdannelse. Lastbilen blev overdraget til

selskabet i forbindelse hermed. Virksomhedens lager- og kontorbygning i X,

købt

i 1989, blev holdt uden for omdannelsen. Klagerens personligt drevne

virksomhed

bestod herefter i indkomståret 1999 alene i udlejning af ejendommen i X, til

det nystiftede selskab.

Resultat af udlejning af ejendom :

Lejeindtægter

120.000 kr.

+ administrationsgodtgørelse

2.043 kr.

- ejendomsskat

Læs alt

10.143 kr.

- forsikring

3.049 kr.

- afskrivninger

25.086 kr.

83.765 kr.

Skatteankenævnet har ved den påklagede ansættelse efterbeskattet

investeringsfondshenlæggelsen på 79.000 kr. med 5 % tillæg på 3.950 kr. Som

begrundelse har skatteankenævnet bl.a. anført, at der ikke er tale om

virksomhedsophør. Der er tale om én virksomhed indtil omdannelsen til

anpartsselskab, jf. at virksomheden B ved regnskabsaflæggelsen har betragtet

ejendommen som en del af virksomheden og at der har været fælles

administration

og regnskabsføring mv. Der er herefter tale om udskillelse af en del af én

virksomhed, der herefter udgør 2 selvstændige virksomheder, der drives i

henholdsvis

selskabsform og i personlig regi. Arbejdstidskravet skal være opfyldt i den

personlige drevne virksomhed. Det er nævnets opfattelse, at en

erhvervsejendom

kan udgøre en selvstændig virksomhed. Afgørelsen af, hvorvidt der er tale om

en

eller flere virksomheder, træffes efter en konkret vurdering i hvert enkelt

tilfælde, og det er uden betydning ved denne vurdering, at ejendommen ved en

omdannelse efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse betragtes som en

selvstændig virksomhed, der kan holdes uden for omdannelsen, jf.

virksomhedsomdannelseslovens § 2, stk. 1, nr. 2, jf. Ligningsvejledningen

1999,

afsnit E.I.3.1.1. Af investeringsfondslovens § 3 A, stk. 3 og 4, fremgår, at

det er en betingelse for at benytte henlæggelser til investeringsfonds til

forlods afskrivning på aktiver i en virksomhed, at den skattepligtige i ikke

uvæsentligt omfang deltager i driften af virksomheden i det indkomstår, hvor

henlæggelsen anvendes til forlods afskrivning og i det efterfølgende

indkomstår. Af cirkulære nr. 166 af 29. oktober 1984 til

investeringsfondsloven, punkt 33, fremgår, at består virksomheden i udlejning

af driftsmidler, og / eller fast ejendom, vil der normalt være tale om en så

passiv form for virksomhed, at arbejdskravet ikke kan være opfyldt. Idet

klagerens

selvstændige virksomhed i indkomståret 1999 alene består i udlejning af fast

ejendom, anser skatteankenævnet ikke betingelsen om en ikke uvæsentlig

arbejdsindsats i anvendelsesåret 1998 og det efterfølgende år 1999 for

opfyldt.

Der skal således ske efterbeskatning af investeringsfondshenlæggelse, jf.

investeringsfondslovens § 10 A, stk. 1, jf. § 3 A, stk. 3 og 4.

Som konsekvens af den manglende godkendelse af forlods

afskrivninger, har skatteankenævnet for indkomståret 1998 forhøjet klagerens

afskrivning på driftsmiddelkontoen fra selvangivet 115.541 kr. til 139.238

kr.

Klagerens revisor har overfor Landsskatteretten nedlagt påstand

om, at der ikke skal ske beskatning af investeringsfondshenlæggelsen, idet

der

er tale om to virksomheder, og at virksomheden hvortil der er anvendt

investeringsfondsmidler er ophørt, hvorefter kravet om personlig

arbejdsindsats

bortfalder, jf. investeringsfondslovens § 3 A, stk. 4.

Revisoren har til støtte herfor bl.a. anført, at det følger af

virksomhedsomdannelseslovens § 6, at aktiver og passiver, der overtages i

forbindelse med omdannelsen, behandles ved opgørelsen af selskabets

skattepligtige indkomst, som om de er erhvervet af dette på de tidspunkter,

hvor de er erhvervet af den hidtidige ejer, og for de anskaffelsessummer,

hvortil aktiverne og passiverne er erhvervet af denne. Eventuelle

skattemæssige

afskrivninger og nedskrivninger, som den hidtidige ejer har foretaget, anses

for foretaget af selskabet i de pågældende år. Selskabet succederer i ejerens

skattemæssige status. I henhold til cirkulære om skattefri

virksomhedsomdannelse, udgør en ejendom der udelukkende benyttes

erhvervsmæssigt, en selvstændig virksomhed. Dette medfører, at en sådan

ejendom, dels kan overdrages til et selskab efter loven, selv om ejendommen

bliver selskabets eneste aktiv, dels kan holdes uden for en eventuel

omdannelse. Revisoren har videre anført, at aktivet der er anvendt

investeringsfondsmidler til, ikke er i personlig regi, men i den virksomhed

der

er omdannet til selskab, altså den ophørte virksomhed. Kravet om at den

skattepligtige skal deltage i virksomheden med personlig arbejdsindsats i

ikke

uvæsentlig omfang gælder for det indkomstår, hvor henlæggelsen anvendes til

forlods afskrivning og for det følgende indkomstår, men kravet ophører ved

virksomhedsophør, jf. investeringsfondslovens § 3 A, stk. 4.

Landsskatterettens

bemærkninger:

I henhold til investeringsfondslovens § 3 A, stk. 3 og 4, er det

en betingelse for at benytte investeringsfondshenlæggelser til forlods

afskrivning på aktiver i en virksomhed, at den skattepligtige deltager i

driften af virksomheden i ikke uvæsentlig omfang i det indkomstår, hvor

henlæggelsen anvendes til forlods afskrivning, samt det efterfølgende

indkomstår. Ifølge stk. 4, sidste punktum bortfalder kravet om personlig

arbejdsindsats i tilfælde af den skattepligtiges eller dennes ægtefælles død

eller konkurs samt ved virksomhedsophør.

Retten lægger ved afgørelsen til grund, at klageren frem til 1.

januar 1999 har drevet

virksomheden B i

personlig regi i egne lokaler. Ved omdannelsen til anpartsselskab hvori

ejendommen ikke blev indskudt, anses klageren for at have opsplittet sin

virksomhed i to dele. Udlejning af ejendommen må i denne sammenhæng anses for

en selvstændig virksomhed, hvorefter retten anser den anden del af klagerens

virksomhed for ophørt i personlig regi ved omdannelsen til anpartsselskab. Da

det aktiv klageren har fortaget forlods afskrivning på med

investeringsfondshenlæggelser er indskudt som en del af den virksomhedsdel

der

omdannes til anpartsselskab, og som anses for ophørt i personlig regi, finder

retten, at arbejdstidskravet er bortfaldet, jf. investeringsfondslovens § 3

A,

stk. 4, sidste punktum. I overensstemmelse med revisoren påstand skal der

herefter ikke ske efterbeskatning af investeringsfondshenlæggelsen.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter