Landsskatteretskendelse af 3. april 2002 vedrørende "Grænsehandel"
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Landsskatteretskendelse af 3. april 2002 vedrørende
”Grænsehandel”
A’s klage skyldes, at told- og skatteregionen har afkrævet ham
16.775 kr. i øl-, vin- og emballageafgift samt moms i forbindelse med
indførslen af i alt 284 kartoner dåseøl samt 20 kasser vin fra Tyskland, idet
den indførte mængde ikke er anset for værende til eget brug.
Det er oplyst, at klageren henholdsvis den 14. september 1999
samt den 30. marts 2000 via landegrænsen Tyskland/Danmark har indført et
kvantum dåseøl på i alt 284 kartoner øl á 30 stk. samt 20 kasser vin á 6
flasker, hvilket blev konstateret ved Told- og Skats kontrol af
grænsetrafikken
de pågældende dage. Transporten blev foretaget i en varevogn af mærket Toyota
Hiace.
I forbindelse med kontrollen, har klageren oplyst, at de
omhandlede varer var indkøbt af ham, dels til eget forbrug og dels for nogle
venner, idet de var 10 venner, der skiftedes til at hente øl m.v. til
hinanden.
Ved den påklagede afgørelse har told- og skatteregionen afkrævet
klageren i alt 16.775 kr., der fordeler sig med
8.709 kr. i ølafgift,
592 kr. i
vinafgift, 4.119 kr. i emballageafgift samt moms 3.355 kr.
Told- og skatteregionen har som hjemmel for sin afgørelse
henvist til, at det af øl- og vinafgiftslovens § 4, stk. 1, fremgår, at der
skal betales afgift, når varerne overgår til forbrug her i landet. Regionen
har
samtidig henvist til lovens § 6, stk. 1, der foreskriver, at privatpersoner,
der fra andre EU-lande får tilført eller erhverver afgiftspligtige varer,
skal
indgive en anmeldelse til de statslige told- og skattemyndigheder og stille
Læs alt
sikkerhed for de skyldige afgifter. Herudover har regionen henvist til lovens
§
11, stk. 4, der giver afgiftsfritagelse for varer, som privatpersoner selv
indfører til eget brug fra et andet EU-land. I denne forbindelse har regionen
yderligere henvist til EU-Rådets direktiv nr. 92/12 af 25. februar 1992,
artikel 8 og 9, der opstiller den vejledende mængde vedrørende øl til eget
brug
til 110 liter. Endelig har regionen henvist til lovens § 16, stk. 3, hvoraf
fremgår, at den, der modtager varerne, hvoraf der skal betales afgift, skal
angive mængden heraf.
For så vidt angår emballageafgiften har regionen henvist til
emballageafgiftslovens § 7a, stk. 2a, stk. 2, 2. pkt., som foreskriver, at
den
person, som modtager varer, hvoraf der skal betales afgift, straks skal
angive
mængden af de pågældende varer.
Endelig har regionen som hjemmel for opkrævning af moms henvist
til momslovens § 27, stk. 2, nr. 1, hvoraf det fremgår, at der skal betales
moms af punktafgifter i forbindelse med indførslen af varer fra andre
EU-lande.
Regionen har som begrundelse for sin afgørelse anført, at
indførslen af den omhandlede mængde varer langt overstiger, hvad der kan
anses
som værende til eget brug. Regionen har under hensyn til klagerens egen
forklaring og med henvisning til den vejledende mængde i EU-Rådets direktiv
nr.
92/12 af 25. februar 1992, artikel 8 og 9 alene godkendt 110 liter øl til
eget
brug. Den resterende mængde øl og vin har regionen anset for at være en
erhvervsmæssig indførsel, hvorfor der skal betales afgift af varerne.
Regionen
har ligeledes henset til, at klageren selv har oplyst, at en del af varerne
var
til nogle venner og således til andres brug, hvorfor klageren ikke
afgiftsfrit
kan indføre disse varer, da det er en forudsætning, at varerne er indført til
eget brug.
Klageren har over for Landsskatteretten nedlagt påstand om, at
der ikke skal opkræves afgifter af det omhandlede kvantum øl og vin.
Klageren har til støtte for sin påstand bl.a. anført, at den
pågældende afgørelse er ugyldig, idet man ikke har givet ham lejlighed til at
udtale sig ved et møde, forinden regionen har truffet sin afgørelse. Klageren
har samtidig anført, at han har handlet i overensstemmelse med de
oplysninger,
som han har modtaget fra et Toldcenter forud for turene til Tyskland. Her
skulle klageren have fået oplyst, at der var intet galt i at gøre, som han
gjorde. Klageren har endvidere ikke kunnet finder oplysninger på internettet,
i
diverse pjecer fra Told- og Skat, eller på de plakater, der hænger hos
samtlige
købmænd på den tyske side af grænsen om, at man maks. måtte medtage 110 liter
øl mv.
Klageren har herudover anført, at han ikke, da han blev standset
ved grænsen, blev oplyst om, at indførslen af denne mængde øl og vin var
ulovlig, og at han ville blive pålagt en afgift. Først senere hen, da man
havde
gennemført endnu en tur til Tyskland, blev han gjort opmærksom på, at der
skulle betales afgift af det omhandlede kvantum øl og vin.
Endelig har klageren til støtte for sin påstand gjort gældende,
at der ikke er tale om erhvervsmæssig indførsel med videresalg for øje.
Klageren har i denne forbindelse anført, at han har stået for indkøbet på
fælles vegne af i alt 10 deltagere, dog ikke med den hensigt at tjene på det,
men blot fordi, at man skiftedes til at indkøbe øl og vin for hinanden, alt
efter hvem, der nu havde tid til at hente varerne. Klageren har herudover
bemærket, at den del af øllet mv., der tilhørte ham selv, alene var til eget
brug og gaver.
Landsskatteretten skal
udtale:
I henhold til øl- og vinafgiftslovens § 1, stk. 1, og § 3, stk.
1, skal der betales afgift af øl og vin her i landet efter de i loven nærmere
opregnet satser.
Afgiftspligtens indtræden følger af lovens § 4, hvoraf bl.a.
fremgår, at der skal betales afgift her i landet ved overgang til forbrug,
dvs.
når varerne forlader en ordning under suspension af afgiften, eller ved
modtagelsen, når varer fra andre EU-lande erhverves af virksomheder og
personer, der ikke er berettiget til at oplægge varerne uden
afgiftsberigtigelse,
jf. §§ 5 og 6.
Efter lovens § 11, stk. 4, ydes afgiftsfritagelse bl.a. af
varer, som privatpersoner selv medfører til eget brug fra et andet EU-land, i
hvilket de er erhvervet i beskattet stand.
Øl- og vinafgiftsloven (lov nr. 1015 af 19. december 1992 med
senere ændringer) gennemfører EU-Rådets direktiv nr. 92/12 af 25. februar
1992
(cirkulationsdirektivet) med senere ændringer. Loven skal således
administreres
i overensstemmelse med cirkulationsdirektivets bestemmelser.
Af cirkulationsdirektivets præambel fremgår, at
punktafgiftspligtige varer, som privatpersoner anskaffer til eget brug, og
som
de selv transporterer, skal beskattes i den medlemsstat, hvor varerne er
anskaffet, hvilket er nærmere fastslået i direktivets art. 8. Det fremgår
videre
af præamblen, at for at kunne fastslå, at de punktafgiftspligtige varer ikke
er
beregnet til privat brug, men til erhvervsmæssige formål, skal
medlemsstaterne
tage hensyn til en række kriterier. Disse kriterier er nærmere opregnet i
direktivets art. 9, 2. pkt., hvoraf det bl.a. fremgår, at medlemsstaterne kan
opstille vejledende mængder for indførslen af varer beregnet til
erhvervsmæssige formål, der for så vidt angår øl ikke må være mindre end 110
liter, og for så vidt angå vin ikke må være mindre end 90 liter.
Landsskatteretten bemærker indledningsvis, at klageren ikke på
tilstrækkelig vis har kunne dokumentere, at han rent faktisk har anmodet om
et
møde med regionen, som beskrevet i regionens skrivelse af 16. oktober 2000,
forinden denne traf sin afgørelse i sagen, hvorfor den påklagede afgørelse
ikke
findes at være ugyldig.
Landsskatteretten lægger efter det oplyste til grund, at det
omhandlede kvantum øl og vin er indkøbt i et andet EU-land, Tyskland og
herefter indført af klageren til Danmark via den dansk/tyske grænse.
Efter de foreliggende oplysninger, finder Landsskatteretten, at
de omhandlede varer ikke kun har været indbragt her i landet til klageren
selv,
men også til 9 andre personer.
Landsskatteretten finder herefter, at indførslen af de i sagen
omhandlede mængder øl ikke kan anses for omfattet af
afgiftsfritagelsesbestemmelsen i øl- og vinafgiftslovens § 11, stk. 4. Der er
herved henset til, at bestemmelsen ikke kan anvendes i en situation som den
foreliggende, hvor klageren til dels på vegne af andre personer indfører
varer
til de andres selvstændige brug. Endvidere kan det indførte kvantum øl ikke
antages at være bestemt til privat brug, idet mængden ligger væsentligt over,
hvad der med rimelighed kan forventes anvendt i en normal husholdning, jf.
cirkulationsdirektivets art. 9, 2. pkt., hvor den vejledende mængde for øl er
sat til 110 liter.
Landsskatteretten finder således, at alene 333 stk. øldåser á 33
cl., svarende til 110 liter for indførslen i 1999 samt en tilsvarende mængde
for indførslen i 2000 må anses for at have været bestemt til klagerens eget
brug, mens de resterende i alt 7.854 dåser øl ikke kan henføres til
bestemmelsen i øl- og vinafgiftslovens § 11, stk. 4, men er afgiftspligtige
efter lovens § 1, stk. 1, og § 4.
For så vidt angår den indførte mængde vin finder
Landsskatteretten, at der ikke skal opkræves vinafgift af disse varer, under
hensyn til de foreliggende oplysninger samt den omstændighed, at den indførte
mængde vin ligger under den vejledende mængde på 90 liter, jf.
cirkulationsdirektivets art. 9, 2. pkt.
Landsskatteretten finder ligeledes under hensyn til, at den
opkrævede emballageafgift for 1999 og 2000 hver for sig ligger under
bagatelgrænsen på 2.500 kr., jf. emballageafgiftslovens § 7a, stk. 4, at
emballageafgiften ikke skal opkræves, idet der ikke foreligger nærmere
dokumentation for, at klageren skulle have modtaget flere afgiftspligtige
varer
i løbet af årene 1999 og 2000, hvoraf der er opkrævet emballageafgift.
For så vidt angår spørgsmålet om der for den omhandlede
punktafgiftspligtige mængde øl tillige er indtrådt momspligt, finder
Landsskatteretten, at klageren efter det foreliggende ikke kan anses som en
momspligtig person, der efter momslovens § 11, stk. 1, nr. 1, skal betale
moms
ved erhvervelse af varer fra andre EU-lande, idet det lægges til grund, at
klageren alene har indført øl til sig selv og på vegne af nogle andre
privatpersoner. Der skal således ikke opkræves moms af den omhandlede mængde
øl. Landsskatteretten bemærker i denne forbindelse, at momslovens § 27, stk.
2,
nr. 1, ikke indeholder et hjemmelsgrundlag for opkrævning af moms, men alene
fastslår, at såfremt der er en momspligt, skal told mv. medregnes i
afgiftsgrundlaget.
I overensstemmelse med toldlovens § 39, stk. 1, nr. 4, hvoraf fremgår,
at føreren af et befordringsmiddel, hvori uberigtigede eller betinget told-
og
afgiftsfri varer transporteres, hæfter for de på varerne hvilende told- og
afgiftsbeløb, finder Landsskatteretten, at klageren hæfter for ølafgiften.
Landsskatteretten finder endelig, at allerede fordi der ikke
foreligger nærmere dokumentation for de oplysninger, som klageren måtte have
fået fra toldcentret i forbindelse med turene til Tyskland, kan klageren ikke
anses at have opnået en retsbeskyttet berettiget forventning om, at kunne
indføre ubegrænsede mængder af øl til såvel klageren selv som til andre uden
afgiftsmæssige konsekvenser.
Den påklagede afgørelse vil herefter af være at ændre i
overensstemmelse med ovennævnte.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- SKAT har afkrævet klageren 3.583 kr. i ølafgift i forbindelse med indførslen af øl fra Tyskland Landsskatteretten · 2. december 2009
- Opkrævning af øl- og mineralvandsafgift, samt emballageafgift Landsskatteretten · 27. september 2012
- Opkrævning af mineralvandsafgift på 386.511 kr., ølafgift på 1.932.988 kr. og emballageafgift på 312.100 kr. i forbindelse med indførelse af øl og mineralvand… Landsskatteretten · 17. januar 2018
- SKATs opkrævning af ølafgift på 50.512 kr., emballageafgift på 8.074 kr. samt erhvervelsesmoms på 56.855 kr., i alt 115.441 kr., der er fastsat skønsmæssigt Landsskatteretten · 26. april 2022
- Det af SKAT ansatte moms- og afgiftstilsvar på 454.210 kr. for perioden 1. april 2016 til 31. marts 2017 for manglende afgiftsberigtigelse af afgiftspligtige… Landsskatteretten · 5. oktober 2021
- Opkrævning af vin- og emballageafgift og erhvervelsesmoms ved indførsel af vin i Tyskland og videresalg til forbrug i Danmark Landsskatteretten · 16. april 2012
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af øl, vin og frugtvin m.m. samt emballageafgiftsloven (Konkurrenceforbedring for visse grænsehandelsvarer) Retsinformation · 19. november 2003
- Forslag til Lov om ændring af visse afgiftslove og ligningsloven (Skatte- og afgiftsændringer som led i udmøntning af finanslovsaftalen for 2005) Retsinformation · 17. november 2004
- Toldstyrelsens opkrævning af 6.707 kr. i øl-, vin- og spiritusafgift efter en kontrol ved indrejsefeltet i [havn1] den 17. maj 2018 Landsskatteretten · 8. september 2021
- En af den daværende told- og skatteregion foretagen skønsmæssig ansættelse af øl-, vin-, emballageafgift og moms Landsskatteretten · 20. januar 2011
- SKAT har afkrævet klageren øl- og mineralvandsafgift i forbindelse med indførslen af øl og mineralvand fra Tyskland Landsskatteretten · 10. oktober 2011
- Opkrævning af øl- og mineralvandsafgift Landsskatteretten · 5. januar 2012