Landsskatteretskendelse af 14/1 2002 - hensættelse vedrørende opkrævet flaskepant.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Landsskatteretskendelse af 14/1 2002 - hensættelse vedrørende
opkrævet flaskepant.
A ApS klager over, at de stedlige skattemyndigheder for
indkomståret 1998 ikke har godkendt fradrag for hensættelser til flaskepant.
Det fremgår af sagens oplysninger, at selskabet importerer øl og
ciderprodukter, der afsættes til restaurations- og detailleddet på det danske
marked. Selskabskapitalen udgør 1.255.010 kr., og selskabets umiddelbare
moderselskab er B, der indgår i koncernen D. Selskabet blev stiftet den 1.
maj
1998. Aktiviteten i selskabet blev tidligere drevet i et andet ejerregi, men
da
koncernen opnåede medejerskab i selskabet fra 1. oktober 1997 blev
aktiviteten
lagt ind i et nyt selskab.
I indkomståret 1998 udgjorde selskabets nettoomsætning
11.417.988 kr., hvoraf 10.954.651 kr. stammede fra salg af flaskeøl og
fustager, mens 271.515 kr. kom fra emballage og 191.822 kr. vedrørte fragt.
Resultat før skat udgjorde
¸
395.523 kr. Selskabets regnskabsår omfatter perioden 1.
oktober til 30. september.
Selskabet har i balancen pr. 30. september 1998 hensat 507.274
kr. benævnt tilbagekøbsforpligtelse, emballage. Beløbet fremkommer således:
Saldo på konto 6730 (pantkontoen) pr. 30. september 1998
778.789 kr.
Heraf fustager anslået
100.000 kr.
I alt
678.789 kr.
Skønsmæssigt indtægtsført 40 %
Læs alt
271.515 kr.
Fustager tillagt
100.000 kr.
Hensættelse pr. 30. september 1998
507.274 kr.
Fordelingen mellem det beløb, der indtægtsføres og det beløb,
der hensættes til tilbagekøbsforpligtelse, sker på baggrund af selskabets
erfaringer med, hvor stor en del af tilbagekøbsforpligtelsen, der rent
faktisk
udløses og resulterer i tilbagebetaling af pant.
I regnskabsåret 1998/1999 har selskabet indtægtsført 20 % af
saldoen på pantkontoen, og saldoen på denne konto udgjorde pr. 30. september
1999 940.091 kr. I regnskabsåret 1999/2000 er der indtægtsført 10 % af
saldoen
på pantkontoen samt reguleret for fustagepant.
Selskabet er eneimportør af udenlandsk øl. Øllet importeres i
såvel engangsflasker som fustager, og afsættes til restaurations- og
detailleddet. Ved bestilling faktureres kunden for flaske- og/eller
fustagepant. Ved bestilling af øl i eksempelvis engangsflasker faktureres
kunden 1,20 kr.
+ moms i pant.
Fustager og flasker leveret til restaurationsleddet afhentes hos
kunderne på foranledning af selskabet. Efter indsamling af returemballagen
sorteres og optælles flaskerne på selskabets lager. Herefter fremsendes
kreditnota på pantet til kunden. Til brug for returemballagen har selskabet
fremstillet en returkasse, som kunderne kan sortere og returnere flasker i.
Selskabet anvender efter aftale forskellige flaskecentraler til
indsamling af returflasker fra detailleddet. Flaskecentralerne laver
opgørelser
over afhentet og tilbageleveret returemballage og fremsender faktura til
selskabet.
Engangsflasker kan være lang tid om at blive returneret til
selskabets lager. Eksempelvis modtager selskabet stadig flaskeemballage
retur,
som en tidligere importør af et ølmærke har afstået, på trods af, at dette
agentur blev overtaget for 2½ år siden.
Returnerede engangsflasker sendes til omsmeltning. Flasker, hvor
der er betalt pant til leverandøren returneres til denne. Fustager, der
kommer
retur fra kunder, sendes også retur til leverandøren.
Miljø- og Energiministeriet har fastsat regler for markedsføring
af importerede øl og læskedrikke. Af ministeriets emballagebekendtgørelse
fremgår i § 3, stk. 1, pkt. 2, at ”der skal etableres et pant- og
retursystem,
således at emballagerne returneres til genpåfyldning eller til
materialegenvinding. Pantet fastsættes til et beløb, der mindst svarer til
det
sædvanlige på markedet for en tilsvarende emballage.”
Som led i Miljøstyrelsens opgørelse af returprocenter for
emballage til øl og læskedrikke i henhold til bekendtgørelsens § 3, stk. 2,
skal virksomheden afgive særlige oplysninger om markedsføringen af de
importerede øl/læskedrikke. I den forbindelse skal der udfyldes og indsendes
et
skema for hvert produkt, der blandt andet oplyser om emballagetypen, antal
fyldte emballager indført i et givent år, antal fyldte emballager solgt i et
givent år, antal tomme emballager retur i et givent år, hvor mange stk., der
er
sendt retur i et givent år og hvor mange stk./kg, der er sendt til
genpåfyldning og hos hvem.
Ved virksomhedsbesøget den 2. maj 2000 var det ikke muligt ud
fra selskabets registreringer, at afgive så detaljerede oplysninger om hvert
produkt. Fra regnskabsåret 1998/1999 har selskabet foretaget indberetning til
Miljø- og Energiministeriet.
Myndighederne har ikke godkendt fradrag for hensættelsen til
flaskepant og har derfor forhøjet selskabets indkomst med 507.274 kr.
Forhøjelsen er begrundet med, at selskabet har erhvervet en
ubetinget ret til salgsvederlaget for varerne og pantet for emballagen i det
år, hvor der er sket salg og levering jf. statsskattelovens § 4, og
udgifterne
ved tilbagebetaling af pant kan først udgiftsføres i det år, hvor flaskerne
returneres til selskabet og forpligtelsen til at udbetale pant aktualiseres,
jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Myndighederne har yderligere anført, at selskabet køber øl hos
udenlandske bryggerier og leverandører med henblik på videresalg. Flaskerne
er
en del af varen – i mange tilfælde er udenlandsk øl netop kendetegnet
ved
flaskernes særlige udformninger og farver. Af miljømæssige hensyn – for
at
sikre, at emballage fra importerede øl og læskedrikke bliver returneret til
genopfyldning eller omsmeltning – har miljømyndighederne indført regler
om
opkrævning af pant på importerede øl og læskedrikke samt særlige
oplysningskrav
over for miljømyndighederne.
Selskabets formål med at få emballagen retur – såvel flasker som
fustager – er enten at returnere emballagen til de udenlandske
bryggerier/leverandører eller at opfylde den forpligtelse selskabet er pålagt
af miljømyndighederne, til at tage tomme flasker retur. Bryggerierne derimod
har en særlig interesse i at få flasker og kasser retur. Emballagen tilhører
bryggerierne og indgår i et genopfyldningssystem. De flasker og kasser, der
forsvinder må erstattes af nye. Pantet skal sikre bryggeriernes ejendomsret
–
at flasker og kasser kommer retur til genanvendelse.
Skattemyndighederne har endelig begrundet afgørelsen med, at der
ikke på statustidspunktet er foretaget en så pålidelig beløbsmæssig opgørelse
af tilbagekøbsforpligtelsen, at hensættelsen til tilbagekøbsforpligtelsen kan
foretages med skattemæssig virkning. Det svind selskabet har indtægtsført i
indkomståret 1998 bygger på et skøn ud fra selskabets erfaringer.
Selskabets repræsentant har over for Landsskatteretten nedlagt
påstand om, at der godkendes fradrag for hensættelsen i henhold til det i
selvangivelsen anførte.
Til støtte for denne påstand har repræsentanten anført,
at
selskabet ikke erhverver ret til depositum (pant) i salgsåret. Selskabet
erhverver først ret til depositum, når det konstateres, at emballagen ikke
vil
blive returneret på grund af svind, og selskabet har derfor ikke ved
modtagelsen af depositum modtaget en indtægt, der kan beskattes.
Repræsentanten har endvidere anført,
at
depositum efter
fast praksis ikke beskattes hos modtageren, da depositum alene er en
sikkerhedsstillelse for en aktuel eller fremtidig forpligtelse. Efter
lejelovgivningens regler er en lejers depositum til udlejer en
sikkerhedsstillelse over for dels lejerens løbende lejebetalinger, dels over
for udlejers krav på istandsættelse ved lejers fraflytning af lejemålet. Ved
etablering af forpagtningskontrakter indgår et erlagt depositum ikke i
anskaffelsessummen for aktiver erhvervet i forbindelse med etablering af
erhvervsvirksomhed, jf. ligningsvejledningen 2000 E.D.2.5.1. Depositum er
ikke
betaling for et aktiv, men derimod sikkerhedsstillelse for en senere
opfyldelse
af en forpligtelse.
I denne sag er depositum fra kunderne alene udtryk for en
sikkerhedsstillelse for den forpligtelse, der er til at returnere emballagen.
Returneres emballagen ikke, kan depositum anvendes til at dække de
omkostninger, der opstår herved. Først på dette tidspunkt vil selskabet
skulle
beskattes. Det er uomtvisteligt, at selskabet har erhvervet ret til at
modtage
depositum og faktisk modtager disse beløb. Der er bare ikke tale om en vare,
men derimod en sikkerhedsstillelse fra kunderne for, at de leverer emballagen
tilbage. Det er derfor irrelevant, når skattemyndighederne begrunder
beskatning
med, at selskabet har erhvervet en ubetinget ret til salgsvederlaget for
varerne og pant for emballagen i det år, der er sket salg og levering, jf.
statsskattelovens § 4.
Repræsentanten har videre anført,
at
selskabet i forhold
til kunderne besidder ejendomsretten til den emballage, som udlånes mod pant.
I
modsætning til de gængse flasketyper på det danske øl- og læskedriksmarked er
de udenlandske ølflasker særegne og kan alene returneres til selskabet. Ved
fastlæggelse af ejendomsretten til et aktiv sondres mellem omsætningsaktiver
og
driftsmidler. Det afgørende er, hvad hensigten er med erhvervelsen af aktivet
(emballagen). Bryggerier og leverandørers – herunder selskabets –
erhvervelse
af flasker sker ikke med henblik på videresalg. Retursystemet er derfor
etableret for at sikre returnering af de udlånte flasker. Flasker og kasser
anvendes alene til levering af selve varen, men sælges ikke sammen med varen.
Myndighederne har gjort gældende, at flaskerne er en del af varen som følge
af,
at udenlandsk øl er kendetegnet ved flaskernes særlige udformninger og
farver.
Pligten til at etablere et retursystem er ikke afhængig af, om der er tale om
en ”almindelig” eller ”speciel” flaske. Der findes på det
danske marked en
mængde forskellig slags emballage til øl og læskedrikke, uden at dette har
medført særlige regler for den skattemæssige behandling af sådanne
emballagetyper.
Repræsentanten fremhæver samtidig, at selskabet har nøjagtig
samme interesse i at etablere et retursystem som de danske producenter på
markedet. Dels er de alle undergivet de samme lovkrav i kraft af
miljøreglerne,
dels har såvel producenter som leverandører afgørende interesse i at sikre
ejendomsretten til emballagen. Retursystemet skal sikre ejendomsretten til
såvel de flasker, der kan anvendes til genopfyldning, som de flasker, der
anvendes til materialeindvinding. Lovkravet om et retursystem skelner ikke
mellem disse typer af emballage, og såvel leverandører som producenter er
underlagt samme kontrol fra Miljøstyrelsen.
Det er også anført af repræsentanten,
at
skattemyndighedernes synspunkt i sagen indebærer, at danske importører af
udenlandske produkter, der importeres til Danmark underkastes en strengere
skattemæssig behandling end danske producenter af et tilsvarende produkt.
Derved kan udenlandske producenter få vanskeligere ved at trænge ind på det
danske marked, og myndighedernes synspunkt indebærer derfor en teknisk
handelshindring, hvilket strider mod EU-traktatens artikel 30, der forbyder
kvantitative indførselsrestriktioner og foranstaltninger med tilsvarende
virkning.
Endelig har repræsentanten anført,
at
efter fast praksis
vedrørende tilbagekøbsforpligtelser på returemballage godkendt af det
daværende
Statsskattedirektoratet har danske bryggerier alene indtægtsført den del af
det
modtagne depositum, der svarer til svindet i kasser og flasker. Det er først
i
takt med, at svindet konstateres, at bryggerierne opnår ejendomsret til det
stilledes depositum. Årets ind- og udleveringer påvirker derfor ikke den
skattepligtige
indkomst, og påvirker heller ikke resultatopgørelsen, idet forskelsbeløbet
posteres på balanceposten for hensættelser til tilbagekøbsforpligtelsen.
Vedrørende spørgsmålet om ejendomsretten til emballagen har
repræsentanten henvist til TfS 1999.474 LSR og anført,
at
denne sag
omhandlede emballage i form af bæreposer, etiketter og paller, der overgik
til
kundens ejendom ved salg af varen, og kan derfor ikke sammenlignes med
nærværende. Vedrørende returemballage i form af ølflasker m.v. har
repræsentanten henvist til LSRM 1952.27, SO 1969.173, SO 1979.135 og
ligningsvejledningen 1999 E.B.2.6.1.1. Repræsentanten har vedrørende
afgørelserne anført,
at
der i disse afgørelser lægges vægt på, at
flasker og kasser er returemballage, der kun udleveres til kunder mod pant,
og
på denne baggrund anses denne helt specifikke type af emballage for
driftsmidler. Denne mangeårige praksis er ikke afveget ved TfS 1999.474.
Landsskatteretten skal
udtale:
Landsskatteretten bemærker, at erhvervsindtægter som hovedregel
skal medtages ved indkomstopgørelsen, når der er erhvervet endelig ret til en
bestemt ydelse. Hvis retten til en indtægt er betinget, er
beskatningstidspunktet afhængigt af betingelsens indhold. Hvis betingelsen
nærmest har karakter af en formsag, og der i realiteten ikke er tvivl om, at
betingelsen vil blive opfyldt, indtræder beskatningen allerede på
aftaletidspunktet. Hvis betingelsen derimod er af en sådan karakter, at der
hersker reel usikkerhed om, hvorvidt aftalen bliver gennemført, indtræder
beskatning
først, når betingelsen er opfyldt.
Landsskatteretten finder herefter, at der kan gives medhold i
den af selskabets repræsentant nedlagte påstand. Retten har herved henset
til,
at selskabet er forpligtet til at tage flaskerne retur og betale pant
tilbage,
og at indkomsten for selskabet således er betinget af, at flaskerne ikke
returneres. Retten har endvidere henset til, at den største del af flaskerne
kommer retur, og at pantsystemet dermed ikke er en sikker indtægtskilde for
selskabet. Endelig har retten henset til, at der på en særskilt konto er
hensat
et beløb svarende til selskabets skøn over pant for de flasker, der
returneres
til selskaber, og at der dermed er tilvejebragt det fornødne regnskabsmæssige
grundlag til at sikre, at et fradrag for hensættelserne alene har
periodiserende virkning.
Ansættelsen af selskabets skattepligtige indkomst nedsættes
således i overensstemmelse med den nedlagte påstand.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sag om, hvorvidt et tab fra handel med kryptovaluta, som er anskaffet i spekulationsøjemed, kan fradrages i den personlige indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 1, eller om tabet alene kan fradrages i den skattepligtige indkomst som et ligningsmæssigt fradrag, jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a Domsdatabasen · 29. oktober 2024
- Landsretten stadfæster byrettens afgørelse i sag om, hvorvidt ridecenter er at anse som en erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende i indkomstårene 2013-2015, og om sagsøgte som følge heraf er berettiget til dels at fradrage virksomhedens underskud i sin skattepligtige indkomst, dels at anvende virksomhedsordningen efter reglerne i virksomhedsskatteloven i de omhandlede indkomstår Domsdatabasen · 4. februar 2025
- Sag om prøvelse af Landsskatterettens afgørelse, hvorefter der ikke kan ske rådighedsbeskatning, samtidig med at der foretages beskatning af driftsunderskud som maskeret udlodning i forbindelse med ikke-erhvervsmæssigt drevet virksomhed Domsdatabasen · 17. maj 2024
- Sagen drejer sig om anerkendelse af skattemæssigt fradrag uden kildeartsbegrænsning for en erstatningsforpligtelse i forbindelse med udøvelse af bestyrelseshverv i en bank Domsdatabasen · 4. april 2025
- Sagen angår spørgsmålet om, hvorvidt en række ændringer i skatteansættelserne for de sagsøgende selskaber i relation til lempelsesansættelsen angående en række transaktioner er omfattet af den forlængede ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5 Domsdatabasen · 10. juni 2024
- Prøvelse af to sager, der angår Landsskatterettens afgørelser og udspringer af den transfer pricing-korrektion, som skattemyndighederne har foretaget vedrørende skattepligtig indkomst Domsdatabasen · 12. maj 2021
Lignende dokumenter
- 2000/484/EF: Kommissionens beslutning af 29. juni 2000 i en procedure i henhold til EF-traktatens artikel 81 (Sag IV/36.456/F3 - Inntrepreneur og IV/36.492/F3 - Spring) (meddelt under nummer K(2000) 1591) (Kun den engelske udgave er autentisk) EU-lovgivning · 29. juni 2000
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat Reischl fremsat den 29. maj 1979. — Advokatrådet som mandater for P. Conradsen A/S mod Ministeriet for skatter og afgifter. EU-domme · 29. maj 1979
- Landsskatteretskendelse vedr. advokat- og revisorudgifter ved køb af aktier i nye datterselskaber Retsinformation · 20. april 2005
- Landsskatteretskendelse af 14. november 2002 vedr. Overdragelse af virksomhed knowhow - værdiansættelse Retsinformation · 24. september 2003
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat M. Campos Sánchez-Bordona fremsat den 17. januar 2018. — A/S Bevola og Jens W. Trock ApS mod Skatteministeriet. EU-domme · 17. januar 2018
- Landsskatteretskendelse vedr. Fradragsbegrænsning salg af aktier herunder tab Retsinformation · 22. februar 2007