Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 29/2003
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 29/2003
Dansk Skolefoto ApS
har klaget til Pressenævnet over en artikel og
en fotocollage på bagsiden af Tænk+Test nr. 31, februar 2003
, idet
man mener, at god presseskik
er tilsidesat. Der er endvidere klaget over, at bladet har afvist at bringe
et
genmæle.
Artiklen havde overskriften ”
Discountfoto A/S
” og
underoverskriften: ”Mange forældre er utilfredse med de skolefotos, som
de
hvert år bruger penge på. Kvaliteten er for dårlig, og det skyldes bl.a. et
højt tempo og brug af urutinerede fotografer”.
I artiklen hed det bl.a.:
”
Hanne
Henriksen, lærer på Laursens
Realskole i Århus, fik lidt af et chok, da Dansk Skolefoto før jul sendte
billedet af hendes 1. klasse ud:
- Jeg troede, det var en spøg. Flere elever vred ansigterne i
groteske grimasser. Men fotografen havde ikke tænkt sig at samle eleverne
igen.
Mange skolefotos var langt dårligere, og blev da ikke taget om, sagde han.
Den århusianske lærers oplevelse står i skarp kontrast til den
reklame, man finder på fotofirmaets hjemmeside:
”Vi går aldrig på kompromis med kvaliteten, da vi vil kunne
tilbyde vore kunder det bedste af det bedste. Vi har verdens mest avancerede
Læs alt
produktionssystem og branchens dygtigste fotografer”, skriver Dansk
Skolefoto.
Hanne
Henriksen er helt uenig. Når
fotografen portrætterer børnene enkeltvis, er der tale om rent og skært
samlebåndsarbejde, oplever hun:
- Børnene sætter sig, knips, knips og væk igen. Fotografen gør
ikke det ringeste forsøg på at finde ind til personen. Egentlig kunne man
lige
så godt stille en fotoautomat op, lyder
Hanne
Henriksens
ti-årige erfaring.
For
Hans
Martin
Pedersen er det helt i orden kun at tage et par enkelte
billeder af hvert barn. Han er fotograf hos Dansk Skolefoto og har mere end
10.000 børneportrætter på bagen:
- Jeg får som regel de bedste billeder på de første optagelser.
Hos de yngste elever gælder det om at udnytte deres spontane fokus på
fotografen. Man får ikke nødvendigvis noget godt ud af at bruge mere tid,
siger
han.
Tid belønner sig
Det mener
Sofie
Holst, lærer på Tovhøjskolen i Århus,
til gengæld.
- Store bureauer som Jydsk og Dansk Skolefoto forsøger
tydeligvis at trumfe sig igennem med billige billeder. Derfor er de nødt til
at
spare tid på fotograferingen. Og det giver rigtig dårlige billeder, oplever
hun
som både lærer og forælder.
Som lærer har hun oplevet alt fra grønblå ansigter og til
fotografen fra Jydsk Skolefoto, der skulle tage et billede af skolen, men kom
til at fotografere det forkerte hus.
Hun har, som hun siger ”aldrig mødt nogen, der er tilfredse med
skolebillederne”. Og så har hun som forælder mærket forskellen mellem et
lille
fotofirma og Jydsk Skolefoto.
- I børnehaven brugte man det lille firma Gauss. De evnede
virkelig at finde børnenes udtryk. Man havde ligefrem lyst til at hænge
billederne op og forære dem som gave.
I skolen fik vi trukket Dansk Skolefoto ned over ørerne. Selv om
billederne måske er teknisk o.k., er det ikke nogen, jeg bliver glad af at
kigge på. Nu ligger de allesammen i en kasse, konstaterer
Sofie
Holst.
Ind fra gaden
Selv fot
o-bureauer taler åbent om alt
for høje fejlprocenter. Alle adspurgte ”kender tilfælde”, hvor
fotografen har
måttet tage op til halvdelen af billederne om. Uanset, hvordan sådanne tal
fortolkes, viser det, at der er for mange dårlige fotografer i
skolefotobranchen, mener flere bureauer.
Uddannede fotografer står ikke ligefrem i kø til
skolefotografstillinger. Op til efterårets højsæson hyrer de større
fotobureauer typisk et antal ikkeuddannede sæsonfotografer.
Brian
Rasmussen var for nogle år siden
sæsonfotograf for DK Skolefoto. Som nytilkommen blev han sendt på et tredages
kursus på et Scandic Hotel efterfulgt af et par uger som føl hos en mere
erfaren kollega.
Alt foregår efter nagelfaste retningslinier, husker han. Det
står i ringbind, hvor og hvordan lampen og skamlen skal stå. Selv kameraet er
fastindstillet på forhånd.
- Jeg skulle sådan set bare trykke på knappen, fortæller han.
Nogle sæsonfotografer vender tilbage år efter år. Men problemet
er, ifølge
Janie
Mikkelsen, medejer af Sønderjysk
Skolefoto, at der sker en del udskiftning blandt fotograferne, og branchen er
plaget af urutineret arbejdskraft:
Mange sæsonarbejdere når aldrig at få den professionelle rutine
som en fastansat. Det må på sigt give ekstremt dårlig reklame.
Forældre som
Sofie
Holst har mest af alt lyst til
at melde sig ud af skolefoto. Men hun føler sig forpligtet til at købe
billederne
for ikke at såre børnene.
- Vi må kunne stole på, at vi får et ordentligt produkt. Jeg vil
i hvert fald gerne betale mere for at slippe for discountmodellen.”
Artiklen var ledsaget af et klassebillede af Laursens Realskoles
1. klasse taget af klager. På billedet var der sat en rød ring om fire af
børnene, der enten kigger væk, laver ansigt eller har lukket øjnene.
På bagsiden af bladet var bragt en fiktiv reklame med seks
portrætbilleder af en pige, hvor billedet enten er sløret, for mørkt, for
lyst,
gulnet, skævt, eller hvor pigen laver ansigt. Ved siden af billederne var
anført et logo, hvori det hed: ”Professionelt 100% rent håndarbejde fra
eget
fotolaboratorium”. Til billederne og sloganet var knyttet følgende
tekst:
”
SkoleFotografen tilbyder
Tag ikke chancen brug de bedste i branchen
Vi går aldrig på kompromis med kvaliteten, da vi vil kunne
tilbyde vore kunder det bedste af de bedste. Vi har verdens mest avancerede
produktionssystem, branchens dygtigste fotografer samt et produkttilbud som i
høj grad sigter på at både forældre/elevers, såvel som den enkelte skoles
behov, dækkes mest muligt.”
Den 28. februar 2003 anmodede klager bladet om at bringe
følgende genmæle:
”Tænk+Test bragte i nr. 31/februar 2003 en artikel vedrørende
skolefotos. Artiklen indeholder bl.a. et klassebillede, hvor elevernes udtryk
ikke er tilfredsstillende, og en lærer citeres i den forbindelse for, at hun
fik et chok, da Dansk Skolefoto udsendte billedet. Hertil kan Dansk Skolefoto
oplyse, at det omhandlende billede faktisk blev taget om på Dansk Skolefotos
eget initiativ, og det i artiklen bragte billede er således ikke det
endelige.
Et sted i artiklen citeres en lærer fra Tovhøjskolen for, at ”store
bureauer
som Jydsk og Dansk Skolefoto forsøger tydeligvis at trumfe sig gennem med
billige billeder”. Hertil oplyser Dansk Skolefoto, at Dansk Skolefoto
aldrig
har fotograferet på Tovhøjskolen.
I tilknytning til den omhandlede artikel var der på bladets
bagside bragt en fotokollage, der henviste til artiklen inde i bladet.
Fotokollagen indeholdte modelfotos, der var bevidst dårligt optaget af
Tænk+Test. Da Dansk Skolefotos varemærke og slogan uden tilladelse samtidig
var
indføjet i kollagen, kunne man umiddelbart få indtryk af, at billederne var
taget af Dansk Skolefoto. Det understreges herved, at de pågældende billeder
ikke stammer fra Dansk Skolefoto.”
Den 5. marts 2003 afviste bladet at bringe genmælet.
Klageren har i forhold til klagen over tilsidesættelse af god
presseskik anført, at der er tale om en artikel med tilhørende
billedillustrationer,
der – udover den konkrete omtale af klager – samlet giver læseren
indtryk af –
i hvert fald i meget væsentlig grad – at være rettet mod klager, dels
som følge
af citater fra klagers hjemmeside, dels som følge af gentagen angivelse af
klagers
navn, og dels ved anvendelse af klagers varemærke og slogan på bladets
bagside.
Klageren har videre anført, at artiklen indeholder meget
kritiske synspunkter, der som følge af artiklens helhedsindtryk må anses at
være rettet mod klager. Klager har imidlertid ikke fået forelagt kritikken og
dermed fået lejlighed til at komme til orde og give ”svar på
tiltale”. De meget
kritiske synspunkter burde i særlig grad være afbalanceret med synspunkter
fra
klager, når henses til bladets karakter af et forbrugermagasin, der henhører
under Forbrugerrådet med deraf følgende mulighed for at skade en virksomheds
omdømme.
Klageren har i den forbindelse anført, at den administrative
leder hos klager deltog i et 20 minutters telefoninterview med journalisten,
hvorfra ikke et eneste citat har fundet vej til artiklen. Der var tale om et
generelt interview, og lederen fik ikke oplyst historiens ”vinkel”.
Klageren har yderligere anført, at der synes at kunne være en
risiko for, at journalisten har været forhåndsindtaget i forhold til klager.
Journalisten, som har en datter på Laursens Realskole, betalte først efter en
rykkerskrivelse og en del korrespondance for sine billeder af datteren. Man
kan
ikke lade være at tænke på, om denne hændelse kan have påvirket journalistens
tilgang til den bragte historie.
Klageren har videre gjort gældende, at det empiriske grundlag
for den meget kritiske fremstilling mildest talt er spinkelt på trods af, at
klager rammes meget specifikt.
Klageren har endelig anført, at bladet uden tilladelse har
anvendt klagers varemærke og slogan på en måde, der bringer klager i
miskredit
grundet kombinationen med bevidst dårlige portrætbilleder, idet oplysningen
om,
at der er tale om modelfotos, står med meget småt og lodret skrift.
Anvendelsen
af et fiktivt firmanavn ændrer ikke ved det faktum, at klager gennem
anvendelsen af slogan og varemærke kan ”genkendes” og dermed skades
af de meget
dårlige modelfotos. Der er ikke tale om generel satire i forhold til en
branche, når et autentisk logo og varemærke er indarbejdet i en
”antireklame”.
I øvrigt er Højesterets dom, som bladet har henvist til, ikke relevant i den
foreliggende sag. Den i dommen omhandlede pågældende plakat indeholdt netop
ikke – som tilfældet er i den foreliggende sag – slogans,
varemærker eller lignende,
som kunne forbindes med en enkelt specifik svineproducent.
Klageren har i forhold til klagen over bladets afvisning af at
bringe et genmæle anført, at citatet af lærer
Hanne
Henriksen
muligvis er korrekt. Den pågældende lærer var imidlertid ikke til stede ved
den
pågældende fotooptagelse. Under alle omstændigheder forbindes citatet fra
læreren med klager og det i artiklen bragte billede taget af klageren. Det
fremgår hverken af citatet eller af artiklen i øvrigt, at det bragte billede
blev taget om. Citatet om, at fotografen ikke havde tænkt sig at samle
eleverne
igen, kan ikke opfattes på anden måde, end at det bragte billede ikke blev
taget om. Der er dermed tale om en faktisk forkert oplysning. Det er i øvrigt
ikke korrekt, at billedet kun blev taget om ”efter kraftigt pres fra den
pågældende lærer”. Formålet med genmælet er at få bragt oplysningen om,
at
klager faktisk tog klassebilledet om.
Klageren har videre anført, at det kommer ikke frem i artiklen,
at lærer
Sofie
Holst som lærer på Tovhøjskolen har
dårlige erfaringer med Jydsk Skolefoto – og ikke med Dansk Skolefoto. I
artiklen præsenteres hun som lærer på Tovhøjskolen, og umiddelbart efter
følger
”hendes” citat med henvisning til klager.
Sofie
Holst
citeres herefter for udtalelsen: ”Og det giver rigtigt dårlige billeder,
oplever hun som både lærer og forælder”. I sammenhængen kan det lige så
godt
forstås således, at hun – udover at være lærer – også har egne børn
på
Tovhøjskolen. Klager ønsker i et genmæle oplyst, at man aldrig har
fotograferet
på Tovhøjskolen.
Klageren har med hensyn til genmæle i forhold til fotocollagen
på bagsiden henvist til det ovenfor anførte. Vedrørende den franske
retsafgørelse, som bladet har henvist til, har klager blandt andet bemærket,
at
bladet har anvendt klagers slogan og varemærke i modsætning til den omtalte
sag, hvor logoet var ændret.
Bladet har indledningsvis oplyst, at man løbende havde fået
henvendelser fra forældre og lærere, som var utilfredse med de
foto-ordninger,
som deres skoler har været tilknyttet. Derfor blev opgaven med at undersøge
området givet til free-lance journalist
Jesper
Svennum.
Hans research omfattede forældre, lærere, firmaer, der fotograferer på skoler
og institutioner, samt tidligere og nuværende skolefotografer. Udfra denne
research skrev han den påklagede artikel. Den tegner et billede af en
branche,
hvor mange firmaer er hårdt presset på tid og derfor leverer et produkt, som
mange forældre åbenbart er utilfredse med.
Bladet har anført, at artiklen handler om branchen, og kritikken
i artiklen retter sig mod flere navngivne skolefotograferingsfirmaer og ikke
kun mod klager.
Bladet har videre anført, at journalisten har interviewet den
daglige leder og en fotograf hos klager. I artiklen er fotografen og klagers
hjemmeside citeret. Det er uforståeligt, hvis de presseetiske regler skulle
give lederen hos klager ret til at ”komme til orde”.
Bladet har til klagers anførsel om, at en sag om fotografering
af journalistens datter skulle have influeret på vinklen på historien,
anført,
at vinklen naturligvis er diskuteret og fastlagt i samarbejde med redaktøren
udfra journalistens research. Bladet finder forsøget på at miskreditere
skribenten ubehageligt. At en journalist har oplevet problemer eller
misforståelser omkring betalingen af skolefotos bør ikke forhindre pågældende
i
at skrive om branchen.
Det er bladets opfattelse, at utilfredse og kritiske forbrugere
er et meget almindeligt udgangspunkt for journalistiske artikler såvel hos
indklagede som i de øvrige medier. Bladet er derfor uenig i, at et sådant
emne
kun skulle kunne belyses ved en gennemgang af hele produktionen fra et
bestemt
firma.
Bladet har i forhold til collagen på bagsiden oplyst, at man
gennem det seneste halve år i hvert nummer har bragt en satirisk bagside.
Ideen
er at levere en opmærksomhedsskabende og tankevækkende, satirisk kommentar
til
et aktuelt emne, som det kendes fra avisernes satiretegninger. Formen er her
lidt anderledes, idet siderne er udformet som ”antireklame”, som
det blandt
andet kendes fra den canadiske forbrugerbevægelse Adbusters. Bladet
bearbejder
eksisterende reklamer og/eller produkter og bringer dem i en stærkt satirisk
ramme. Emnerne er aktuelle – ofte et enme, som behandles i samme nummer
af
bladet.
Bladet har i den forbindelse anført, at man har sammenstillet
ægte reklameslogans fra klager med stærkt overdrevne modelfotos. Bladet har
for
en sikkerheds skyld gjort opmærksom på, at der er tale om modelfotos, ligesom
bladet ikke bruger et bestemt firmanavn, men et fiktivt (SkoleFotografen). Da
bladet
ikke indeholder reklamer, minimeres risikoen for, at siden opfattes som en
ægte
reklame. Satiren er et led i den offentlige debat og overskrider ikke
grænserne
for denne. Bladet har i øvrigt henvist til dommen vedrørende plakaten
”Danske
svin er sunde – de strutter af penicillin”, som er et udtryk for,
at satire i
Danmark har vide rammer, hvilket også tidligere er afspejlet i kendelser fra
Pressenævnet.
Bladet har i forhold til spørgsmålet om genmæle anført, at man
har afvist at bringe dette, idet der ikke er tale om korrektion af faktisk
forkerte oplysninger. Der er tale om, at klager mener, at bladet burde have
bragt nogle andre oplysninger, end dem der er bragt og/eller et ønske fra
klager om at tilføje ekstra oplysninger.
Bladet har i forhold til det omtalte klassebillede anført, at
når billedet blev taget om, skyldtes det udelukkende kraftigt pres fra lærer
Hanne
Henriksen. Det fremgår ikke i artiklen, at hun skulle
have været til stede ved denne klassefotografering, og hun kommenterer ikke
optagesituationen i artiklen. Det er ud fra en ti-årig erfaring med
skolefotofirmaer – bl.a. klager – at hun i artiklen udtaler sig om
en
enkelt-fotografering af elever.
Bladet har i forhold til udtalelserne fra lærer
Sofie
Holst anført, at hun som lærer har dårlige erfaringer med
Jydsk Skolefoto og ikke med klager. Det har hun til gengæld som forælder,
idet
klager har fotograferet hendes børn på andre skoler i Århus. Derfor
understreges det i artiklen, at
Sofie
Holst udtaler sig som både
lærer og forælder. Bladet har ikke skrevet, at klager har fotograferet på
Tovhøjskolen. Bladet har netop om
Sofie
Holst skrevet: ”Som lærer har
hun oplevet ”, hvorefter Jydsk Skolefoto – og ikke klager –
nævnes. Fælles for
Hanne
Henriksens og
Sofie
Holsts udtalelser er i øvrigt,
at de giver udtryk for personlige oplevelser og holdninger.
Bladet har endelig med hensyn til bagsiden anført, at der her er
tale om stærkt overdrevne modelfotos, som ingen kan tro er taget af et
rigtigt
skolefotofirma. Som tidligere nævnt har man for en sikkerheds skyld gjort
opmærksom på, at der er tale om modelfotos, ligesom der ikke anvendes et
bestemt firmanavn, men et fiktivt. Bladet har i øvrigt henvist til det
ovenfor
om bagsiden anførte. Bladet har samtidig henvist til en række af bladets
øvrige
satiriske bagsider samt en fransk retsafgørelse angående Greenpeaces brug af
olieselskabet Essos logo.
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Lene
Pagter Kristensen, Finn Rowold, Kaare R. Skou og Kirsten Dyregaard.
Pressenævnet udtaler:
Bladet har i artiklen bragt en række kritiske udsagn om
kvaliteten af det arbejde, som to større skolefotofirmaer, herunder klager,
udfører. Nævnet finder, at udsagnene, der vedrører klager, er skadelige for
klager, og de burde derfor være efterprøvet ved forelæggelse for klager. Ved
at
undlade dette har bladet handlet i strid med god presseskik, og nævnet
udtaler
sin kritik.
Nævnet finder ikke grundlag for at fastslå, at journalisten –
som følge af en privat tvist med klager – har været forhåndsindtaget i
forhold
til klager ved udarbejdelsen af artiklen.
Det er nævnets opfattelse, at der må indrømmes medierne vide
rammer med hensyn til satiriske gengivelser eller kommentarer i forhold til
personer eller begivenheder. Henset hertil og til, at fotocollagen efter
nævnets opfattelse ikke egnet til at fremkalde det indtryk, at der er tale om
en ægte reklame, finder nævnet ikke grundlag for at udtale kritik på dette
punkt.
Nævnet finder ikke øvrigt, at bladet har handlet i strid med god
presseskik.
Det fremgår af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at en anmodning
om genmæle over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at
påføre
nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er bragt i et
massemedie,
skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.
I artiklen bringes i forhold til det bragte klassebillede en
udtalelse fra lærer
Hanne
Henriksen om, at fotografen ikke
havde tænkt sig at samle eleverne igen, og at han skulle have udtalt, at
mange
skolefotos var langt dårligere, men at de da ikke blev taget om.
Hanne
Henriksens udtalelser må sammenholdt med det bragte
klassebillede forstås således, at billedet ikke blev taget om. Nævnet finder,
at bladet herved har bragt en forkert oplysning, og klager er derfor
berettiget
til genmæle.
Nævner finder, at det ikke af artiklen fremgår, at klager har
fotograferet på Tovhøjskolen, og klager har derfor ikke krav på genmæle.
Med hensyn til fotocollagen finder nævnet, at det må fremstå som
åbenbart, at der ikke – uanset at klagers logo og slogan er anvendt
– er tale
om billeder, som klager har taget. Nævnet finder ikke, at der er bragt
forkerte
oplysninger, og der er derfor ikke grundlag for genmæle på dette punkt.
Klager er berettiget til efter påkrav at få optaget følgende
genmæle i Tænk+Test, jf. medieansvarslovens § 39:
”
Genmæle
Tænk+Test bragte i nr. 31, februar 2003, en omtale af kvaliteten
af blandt andet Dansk Skolefotos arbejde. I den forbindelse blev der bragt et
klassebillede fra Laursens Realskole taget af Dansk Skolefoto, hvor elevernes
udtryk ikke er tilfredsstillende.
Dansk Skolefoto skal oplyse, at det pågældende klassebillede
blev taget om, og at det i artiklen bragte billede således ikke er det
endelige.
Dansk Skolefoto ApS”
I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægges det herefter den
ansvarshavende redaktør af Tænk+Test at offentliggøre følgende:
”
Kendelse fra
Pressenævnet:
I Tænk+Test blev der i nr. 31, februar 2003, bragt en omtale
af kvaliteten af det arbejde, som blandt andet Dansk Skolefoto udfører.
Dansk Skolefoto har klaget til Pressenævnet, idet man finder,
at bladet har handlet i strid med god presseskik.
Pressenævnet udtaler:
Bladet har i artiklen bragt en række kritiske udsagn om
kvaliteten af det arbejde, som to større skolefotofirmaer, herunder klager,
udfører. Nævnet finder, at udsagnene, der vedrører klager, er skadelige for
klager, og de burde derfor være efterprøvet ved forelæggelse for klager. Ved
at
undlade dette har bladet handlet i strid med god presseskik, og nævnet
udtaler
sin kritik.
København, den 21. maj
2003.
Lene Pagter
Kristensen, Finn Rowold, Kaare R. Skou og Kirsten Dyregaard.”
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Pressenævnets kendelse i sag 12-70-00218 Retsinformation · 12. maj 2012
- Kendelse fra Pressenævnet i sag 2004-6-136 Retsinformation · 5. juli 2005
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 13-70-00476 Retsinformation · 4. marts 2014
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00198 Retsinformation · 13. april 2012
- Pressenævnets kendelse i sag 2006-6-411 Retsinformation · 14. februar 2007
- Kendelse fra Pressenævnet i sag 2004-6-69 Retsinformation · 4. januar 2005
Lignende dokumenter
- Pressenævnets kendelse i sag 2007-6-596 Retsinformation · 26. februar 2008
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70/50 Retsinformation · 29. april 2011
- Kendelse fra Pressenævnet i sag 2006-6-278 Retsinformation · 3. maj 2006
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2009-6-0802 Retsinformation · 28. maj 2009
- Sag om bl.a. strafansvar og erstatningsansvar for påståede ærefornærmende krænkelser i forbindelse med offentliggørelse og omtale i landsdækkende medier m.m. Domsdatabasen · 17. juni 2020
- Pressenævnets kendelse i sag 2006-6-321/322 Retsinformation · 27. september 2006