Spring til indhold

Retsinformation

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 29/2003

KEN nr 9286 af 21/05/2003Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet28. maj 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 29/2003

Dansk Skolefoto ApS

har klaget til Pressenævnet over en artikel og

en fotocollage på bagsiden af Tænk+Test nr. 31, februar 2003

, idet

man mener, at god presseskik

er tilsidesat. Der er endvidere klaget over, at bladet har afvist at bringe

et

genmæle.

Artiklen havde overskriften ”

Discountfoto A/S

” og

underoverskriften: ”Mange forældre er utilfredse med de skolefotos, som

de

hvert år bruger penge på. Kvaliteten er for dårlig, og det skyldes bl.a. et

højt tempo og brug af urutinerede fotografer”.

I artiklen hed det bl.a.:

”

Hanne

Henriksen, lærer på Laursens

Realskole i Århus, fik lidt af et chok, da Dansk Skolefoto før jul sendte

billedet af hendes 1. klasse ud:

- Jeg troede, det var en spøg. Flere elever vred ansigterne i

groteske grimasser. Men fotografen havde ikke tænkt sig at samle eleverne

igen.

Mange skolefotos var langt dårligere, og blev da ikke taget om, sagde han.

Den århusianske lærers oplevelse står i skarp kontrast til den

reklame, man finder på fotofirmaets hjemmeside:

”Vi går aldrig på kompromis med kvaliteten, da vi vil kunne

tilbyde vore kunder det bedste af det bedste. Vi har verdens mest avancerede

Læs alt

produktionssystem og branchens dygtigste fotografer”, skriver Dansk

Skolefoto.

Hanne

Henriksen er helt uenig. Når

fotografen portrætterer børnene enkeltvis, er der tale om rent og skært

samlebåndsarbejde, oplever hun:

- Børnene sætter sig, knips, knips og væk igen. Fotografen gør

ikke det ringeste forsøg på at finde ind til personen. Egentlig kunne man

lige

så godt stille en fotoautomat op, lyder

Hanne

Henriksens

ti-årige erfaring.

For

Hans

Martin

Pedersen er det helt i orden kun at tage et par enkelte

billeder af hvert barn. Han er fotograf hos Dansk Skolefoto og har mere end

10.000 børneportrætter på bagen:

- Jeg får som regel de bedste billeder på de første optagelser.

Hos de yngste elever gælder det om at udnytte deres spontane fokus på

fotografen. Man får ikke nødvendigvis noget godt ud af at bruge mere tid,

siger

han.

Tid belønner sig

Det mener

Sofie

Holst, lærer på Tovhøjskolen i Århus,

til gengæld.

- Store bureauer som Jydsk og Dansk Skolefoto forsøger

tydeligvis at trumfe sig igennem med billige billeder. Derfor er de nødt til

at

spare tid på fotograferingen. Og det giver rigtig dårlige billeder, oplever

hun

som både lærer og forælder.

Som lærer har hun oplevet alt fra grønblå ansigter og til

fotografen fra Jydsk Skolefoto, der skulle tage et billede af skolen, men kom

til at fotografere det forkerte hus.

Hun har, som hun siger ”aldrig mødt nogen, der er tilfredse med

skolebillederne”. Og så har hun som forælder mærket forskellen mellem et

lille

fotofirma og Jydsk Skolefoto.

- I børnehaven brugte man det lille firma Gauss. De evnede

virkelig at finde børnenes udtryk. Man havde ligefrem lyst til at hænge

billederne op og forære dem som gave.

I skolen fik vi trukket Dansk Skolefoto ned over ørerne. Selv om

billederne måske er teknisk o.k., er det ikke nogen, jeg bliver glad af at

kigge på. Nu ligger de allesammen i en kasse, konstaterer

Sofie

Holst.

Ind fra gaden

Selv fot

o-bureauer taler åbent om alt

for høje fejlprocenter. Alle adspurgte ”kender tilfælde”, hvor

fotografen har

måttet tage op til halvdelen af billederne om. Uanset, hvordan sådanne tal

fortolkes, viser det, at der er for mange dårlige fotografer i

skolefotobranchen, mener flere bureauer.

Uddannede fotografer står ikke ligefrem i kø til

skolefotografstillinger. Op til efterårets højsæson hyrer de større

fotobureauer typisk et antal ikkeuddannede sæsonfotografer.

Brian

Rasmussen var for nogle år siden

sæsonfotograf for DK Skolefoto. Som nytilkommen blev han sendt på et tredages

kursus på et Scandic Hotel efterfulgt af et par uger som føl hos en mere

erfaren kollega.

Alt foregår efter nagelfaste retningslinier, husker han. Det

står i ringbind, hvor og hvordan lampen og skamlen skal stå. Selv kameraet er

fastindstillet på forhånd.

- Jeg skulle sådan set bare trykke på knappen, fortæller han.

Nogle sæsonfotografer vender tilbage år efter år. Men problemet

er, ifølge

Janie

Mikkelsen, medejer af Sønderjysk

Skolefoto, at der sker en del udskiftning blandt fotograferne, og branchen er

plaget af urutineret arbejdskraft:

Mange sæsonarbejdere når aldrig at få den professionelle rutine

som en fastansat. Det må på sigt give ekstremt dårlig reklame.

Forældre som

Sofie

Holst har mest af alt lyst til

at melde sig ud af skolefoto. Men hun føler sig forpligtet til at købe

billederne

for ikke at såre børnene.

- Vi må kunne stole på, at vi får et ordentligt produkt. Jeg vil

i hvert fald gerne betale mere for at slippe for discountmodellen.”

Artiklen var ledsaget af et klassebillede af Laursens Realskoles

1. klasse taget af klager. På billedet var der sat en rød ring om fire af

børnene, der enten kigger væk, laver ansigt eller har lukket øjnene.

På bagsiden af bladet var bragt en fiktiv reklame med seks

portrætbilleder af en pige, hvor billedet enten er sløret, for mørkt, for

lyst,

gulnet, skævt, eller hvor pigen laver ansigt. Ved siden af billederne var

anført et logo, hvori det hed: ”Professionelt 100% rent håndarbejde fra

eget

fotolaboratorium”. Til billederne og sloganet var knyttet følgende

tekst:

”

SkoleFotografen tilbyder

Tag ikke chancen brug de bedste i branchen

Vi går aldrig på kompromis med kvaliteten, da vi vil kunne

tilbyde vore kunder det bedste af de bedste. Vi har verdens mest avancerede

produktionssystem, branchens dygtigste fotografer samt et produkttilbud som i

høj grad sigter på at både forældre/elevers, såvel som den enkelte skoles

behov, dækkes mest muligt.”

Den 28. februar 2003 anmodede klager bladet om at bringe

følgende genmæle:

”Tænk+Test bragte i nr. 31/februar 2003 en artikel vedrørende

skolefotos. Artiklen indeholder bl.a. et klassebillede, hvor elevernes udtryk

ikke er tilfredsstillende, og en lærer citeres i den forbindelse for, at hun

fik et chok, da Dansk Skolefoto udsendte billedet. Hertil kan Dansk Skolefoto

oplyse, at det omhandlende billede faktisk blev taget om på Dansk Skolefotos

eget initiativ, og det i artiklen bragte billede er således ikke det

endelige.

Et sted i artiklen citeres en lærer fra Tovhøjskolen for, at ”store

bureauer

som Jydsk og Dansk Skolefoto forsøger tydeligvis at trumfe sig gennem med

billige billeder”. Hertil oplyser Dansk Skolefoto, at Dansk Skolefoto

aldrig

har fotograferet på Tovhøjskolen.

I tilknytning til den omhandlede artikel var der på bladets

bagside bragt en fotokollage, der henviste til artiklen inde i bladet.

Fotokollagen indeholdte modelfotos, der var bevidst dårligt optaget af

Tænk+Test. Da Dansk Skolefotos varemærke og slogan uden tilladelse samtidig

var

indføjet i kollagen, kunne man umiddelbart få indtryk af, at billederne var

taget af Dansk Skolefoto. Det understreges herved, at de pågældende billeder

ikke stammer fra Dansk Skolefoto.”

Den 5. marts 2003 afviste bladet at bringe genmælet.

Klageren har i forhold til klagen over tilsidesættelse af god

presseskik anført, at der er tale om en artikel med tilhørende

billedillustrationer,

der – udover den konkrete omtale af klager – samlet giver læseren

indtryk af –

i hvert fald i meget væsentlig grad – at være rettet mod klager, dels

som følge

af citater fra klagers hjemmeside, dels som følge af gentagen angivelse af

klagers

navn, og dels ved anvendelse af klagers varemærke og slogan på bladets

bagside.

Klageren har videre anført, at artiklen indeholder meget

kritiske synspunkter, der som følge af artiklens helhedsindtryk må anses at

være rettet mod klager. Klager har imidlertid ikke fået forelagt kritikken og

dermed fået lejlighed til at komme til orde og give ”svar på

tiltale”. De meget

kritiske synspunkter burde i særlig grad være afbalanceret med synspunkter

fra

klager, når henses til bladets karakter af et forbrugermagasin, der henhører

under Forbrugerrådet med deraf følgende mulighed for at skade en virksomheds

omdømme.

Klageren har i den forbindelse anført, at den administrative

leder hos klager deltog i et 20 minutters telefoninterview med journalisten,

hvorfra ikke et eneste citat har fundet vej til artiklen. Der var tale om et

generelt interview, og lederen fik ikke oplyst historiens ”vinkel”.

Klageren har yderligere anført, at der synes at kunne være en

risiko for, at journalisten har været forhåndsindtaget i forhold til klager.

Journalisten, som har en datter på Laursens Realskole, betalte først efter en

rykkerskrivelse og en del korrespondance for sine billeder af datteren. Man

kan

ikke lade være at tænke på, om denne hændelse kan have påvirket journalistens

tilgang til den bragte historie.

Klageren har videre gjort gældende, at det empiriske grundlag

for den meget kritiske fremstilling mildest talt er spinkelt på trods af, at

klager rammes meget specifikt.

Klageren har endelig anført, at bladet uden tilladelse har

anvendt klagers varemærke og slogan på en måde, der bringer klager i

miskredit

grundet kombinationen med bevidst dårlige portrætbilleder, idet oplysningen

om,

at der er tale om modelfotos, står med meget småt og lodret skrift.

Anvendelsen

af et fiktivt firmanavn ændrer ikke ved det faktum, at klager gennem

anvendelsen af slogan og varemærke kan ”genkendes” og dermed skades

af de meget

dårlige modelfotos. Der er ikke tale om generel satire i forhold til en

branche, når et autentisk logo og varemærke er indarbejdet i en

”antireklame”.

I øvrigt er Højesterets dom, som bladet har henvist til, ikke relevant i den

foreliggende sag. Den i dommen omhandlede pågældende plakat indeholdt netop

ikke – som tilfældet er i den foreliggende sag – slogans,

varemærker eller lignende,

som kunne forbindes med en enkelt specifik svineproducent.

Klageren har i forhold til klagen over bladets afvisning af at

bringe et genmæle anført, at citatet af lærer

Hanne

Henriksen

muligvis er korrekt. Den pågældende lærer var imidlertid ikke til stede ved

den

pågældende fotooptagelse. Under alle omstændigheder forbindes citatet fra

læreren med klager og det i artiklen bragte billede taget af klageren. Det

fremgår hverken af citatet eller af artiklen i øvrigt, at det bragte billede

blev taget om. Citatet om, at fotografen ikke havde tænkt sig at samle

eleverne

igen, kan ikke opfattes på anden måde, end at det bragte billede ikke blev

taget om. Der er dermed tale om en faktisk forkert oplysning. Det er i øvrigt

ikke korrekt, at billedet kun blev taget om ”efter kraftigt pres fra den

pågældende lærer”. Formålet med genmælet er at få bragt oplysningen om,

at

klager faktisk tog klassebilledet om.

Klageren har videre anført, at det kommer ikke frem i artiklen,

at lærer

Sofie

Holst som lærer på Tovhøjskolen har

dårlige erfaringer med Jydsk Skolefoto – og ikke med Dansk Skolefoto. I

artiklen præsenteres hun som lærer på Tovhøjskolen, og umiddelbart efter

følger

”hendes” citat med henvisning til klager.

Sofie

Holst

citeres herefter for udtalelsen: ”Og det giver rigtigt dårlige billeder,

oplever hun som både lærer og forælder”. I sammenhængen kan det lige så

godt

forstås således, at hun – udover at være lærer – også har egne børn

på

Tovhøjskolen. Klager ønsker i et genmæle oplyst, at man aldrig har

fotograferet

på Tovhøjskolen.

Klageren har med hensyn til genmæle i forhold til fotocollagen

på bagsiden henvist til det ovenfor anførte. Vedrørende den franske

retsafgørelse, som bladet har henvist til, har klager blandt andet bemærket,

at

bladet har anvendt klagers slogan og varemærke i modsætning til den omtalte

sag, hvor logoet var ændret.

Bladet har indledningsvis oplyst, at man løbende havde fået

henvendelser fra forældre og lærere, som var utilfredse med de

foto-ordninger,

som deres skoler har været tilknyttet. Derfor blev opgaven med at undersøge

området givet til free-lance journalist

Jesper

Svennum.

Hans research omfattede forældre, lærere, firmaer, der fotograferer på skoler

og institutioner, samt tidligere og nuværende skolefotografer. Udfra denne

research skrev han den påklagede artikel. Den tegner et billede af en

branche,

hvor mange firmaer er hårdt presset på tid og derfor leverer et produkt, som

mange forældre åbenbart er utilfredse med.

Bladet har anført, at artiklen handler om branchen, og kritikken

i artiklen retter sig mod flere navngivne skolefotograferingsfirmaer og ikke

kun mod klager.

Bladet har videre anført, at journalisten har interviewet den

daglige leder og en fotograf hos klager. I artiklen er fotografen og klagers

hjemmeside citeret. Det er uforståeligt, hvis de presseetiske regler skulle

give lederen hos klager ret til at ”komme til orde”.

Bladet har til klagers anførsel om, at en sag om fotografering

af journalistens datter skulle have influeret på vinklen på historien,

anført,

at vinklen naturligvis er diskuteret og fastlagt i samarbejde med redaktøren

udfra journalistens research. Bladet finder forsøget på at miskreditere

skribenten ubehageligt. At en journalist har oplevet problemer eller

misforståelser omkring betalingen af skolefotos bør ikke forhindre pågældende

i

at skrive om branchen.

Det er bladets opfattelse, at utilfredse og kritiske forbrugere

er et meget almindeligt udgangspunkt for journalistiske artikler såvel hos

indklagede som i de øvrige medier. Bladet er derfor uenig i, at et sådant

emne

kun skulle kunne belyses ved en gennemgang af hele produktionen fra et

bestemt

firma.

Bladet har i forhold til collagen på bagsiden oplyst, at man

gennem det seneste halve år i hvert nummer har bragt en satirisk bagside.

Ideen

er at levere en opmærksomhedsskabende og tankevækkende, satirisk kommentar

til

et aktuelt emne, som det kendes fra avisernes satiretegninger. Formen er her

lidt anderledes, idet siderne er udformet som ”antireklame”, som

det blandt

andet kendes fra den canadiske forbrugerbevægelse Adbusters. Bladet

bearbejder

eksisterende reklamer og/eller produkter og bringer dem i en stærkt satirisk

ramme. Emnerne er aktuelle – ofte et enme, som behandles i samme nummer

af

bladet.

Bladet har i den forbindelse anført, at man har sammenstillet

ægte reklameslogans fra klager med stærkt overdrevne modelfotos. Bladet har

for

en sikkerheds skyld gjort opmærksom på, at der er tale om modelfotos, ligesom

bladet ikke bruger et bestemt firmanavn, men et fiktivt (SkoleFotografen). Da

bladet

ikke indeholder reklamer, minimeres risikoen for, at siden opfattes som en

ægte

reklame. Satiren er et led i den offentlige debat og overskrider ikke

grænserne

for denne. Bladet har i øvrigt henvist til dommen vedrørende plakaten

”Danske

svin er sunde – de strutter af penicillin”, som er et udtryk for,

at satire i

Danmark har vide rammer, hvilket også tidligere er afspejlet i kendelser fra

Pressenævnet.

Bladet har i forhold til spørgsmålet om genmæle anført, at man

har afvist at bringe dette, idet der ikke er tale om korrektion af faktisk

forkerte oplysninger. Der er tale om, at klager mener, at bladet burde have

bragt nogle andre oplysninger, end dem der er bragt og/eller et ønske fra

klager om at tilføje ekstra oplysninger.

Bladet har i forhold til det omtalte klassebillede anført, at

når billedet blev taget om, skyldtes det udelukkende kraftigt pres fra lærer

Hanne

Henriksen. Det fremgår ikke i artiklen, at hun skulle

have været til stede ved denne klassefotografering, og hun kommenterer ikke

optagesituationen i artiklen. Det er ud fra en ti-årig erfaring med

skolefotofirmaer – bl.a. klager – at hun i artiklen udtaler sig om

en

enkelt-fotografering af elever.

Bladet har i forhold til udtalelserne fra lærer

Sofie

Holst anført, at hun som lærer har dårlige erfaringer med

Jydsk Skolefoto og ikke med klager. Det har hun til gengæld som forælder,

idet

klager har fotograferet hendes børn på andre skoler i Århus. Derfor

understreges det i artiklen, at

Sofie

Holst udtaler sig som både

lærer og forælder. Bladet har ikke skrevet, at klager har fotograferet på

Tovhøjskolen. Bladet har netop om

Sofie

Holst skrevet: ”Som lærer har

hun oplevet ”, hvorefter Jydsk Skolefoto – og ikke klager –

nævnes. Fælles for

Hanne

Henriksens og

Sofie

Holsts udtalelser er i øvrigt,

at de giver udtryk for personlige oplevelser og holdninger.

Bladet har endelig med hensyn til bagsiden anført, at der her er

tale om stærkt overdrevne modelfotos, som ingen kan tro er taget af et

rigtigt

skolefotofirma. Som tidligere nævnt har man for en sikkerheds skyld gjort

opmærksom på, at der er tale om modelfotos, ligesom der ikke anvendes et

bestemt firmanavn, men et fiktivt. Bladet har i øvrigt henvist til det

ovenfor

om bagsiden anførte. Bladet har samtidig henvist til en række af bladets

øvrige

satiriske bagsider samt en fransk retsafgørelse angående Greenpeaces brug af

olieselskabet Essos logo.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Lene

Pagter Kristensen, Finn Rowold, Kaare R. Skou og Kirsten Dyregaard.

Pressenævnet udtaler:

Bladet har i artiklen bragt en række kritiske udsagn om

kvaliteten af det arbejde, som to større skolefotofirmaer, herunder klager,

udfører. Nævnet finder, at udsagnene, der vedrører klager, er skadelige for

klager, og de burde derfor være efterprøvet ved forelæggelse for klager. Ved

at

undlade dette har bladet handlet i strid med god presseskik, og nævnet

udtaler

sin kritik.

Nævnet finder ikke grundlag for at fastslå, at journalisten –

som følge af en privat tvist med klager – har været forhåndsindtaget i

forhold

til klager ved udarbejdelsen af artiklen.

Det er nævnets opfattelse, at der må indrømmes medierne vide

rammer med hensyn til satiriske gengivelser eller kommentarer i forhold til

personer eller begivenheder. Henset hertil og til, at fotocollagen efter

nævnets opfattelse ikke egnet til at fremkalde det indtryk, at der er tale om

en ægte reklame, finder nævnet ikke grundlag for at udtale kritik på dette

punkt.

Nævnet finder ikke øvrigt, at bladet har handlet i strid med god

presseskik.

Det fremgår af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at en anmodning

om genmæle over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at

påføre

nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er bragt i et

massemedie,

skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.

I artiklen bringes i forhold til det bragte klassebillede en

udtalelse fra lærer

Hanne

Henriksen om, at fotografen ikke

havde tænkt sig at samle eleverne igen, og at han skulle have udtalt, at

mange

skolefotos var langt dårligere, men at de da ikke blev taget om.

Hanne

Henriksens udtalelser må sammenholdt med det bragte

klassebillede forstås således, at billedet ikke blev taget om. Nævnet finder,

at bladet herved har bragt en forkert oplysning, og klager er derfor

berettiget

til genmæle.

Nævner finder, at det ikke af artiklen fremgår, at klager har

fotograferet på Tovhøjskolen, og klager har derfor ikke krav på genmæle.

Med hensyn til fotocollagen finder nævnet, at det må fremstå som

åbenbart, at der ikke – uanset at klagers logo og slogan er anvendt

– er tale

om billeder, som klager har taget. Nævnet finder ikke, at der er bragt

forkerte

oplysninger, og der er derfor ikke grundlag for genmæle på dette punkt.

Klager er berettiget til efter påkrav at få optaget følgende

genmæle i Tænk+Test, jf. medieansvarslovens § 39:

”

Genmæle

Tænk+Test bragte i nr. 31, februar 2003, en omtale af kvaliteten

af blandt andet Dansk Skolefotos arbejde. I den forbindelse blev der bragt et

klassebillede fra Laursens Realskole taget af Dansk Skolefoto, hvor elevernes

udtryk ikke er tilfredsstillende.

Dansk Skolefoto skal oplyse, at det pågældende klassebillede

blev taget om, og at det i artiklen bragte billede således ikke er det

endelige.

Dansk Skolefoto ApS”

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægges det herefter den

ansvarshavende redaktør af Tænk+Test at offentliggøre følgende:

”

Kendelse fra

Pressenævnet:

I Tænk+Test blev der i nr. 31, februar 2003, bragt en omtale

af kvaliteten af det arbejde, som blandt andet Dansk Skolefoto udfører.

Dansk Skolefoto har klaget til Pressenævnet, idet man finder,

at bladet har handlet i strid med god presseskik.

Pressenævnet udtaler:

Bladet har i artiklen bragt en række kritiske udsagn om

kvaliteten af det arbejde, som to større skolefotofirmaer, herunder klager,

udfører. Nævnet finder, at udsagnene, der vedrører klager, er skadelige for

klager, og de burde derfor være efterprøvet ved forelæggelse for klager. Ved

at

undlade dette har bladet handlet i strid med god presseskik, og nævnet

udtaler

sin kritik.

København, den 21. maj

2003.

Lene Pagter

Kristensen, Finn Rowold, Kaare R. Skou og Kirsten Dyregaard.”

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter