Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 12/2003
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 12/2003
[En mand - K]
har ved advokat Ivan Kornerup
Nielsen klaget til Pressenævnet over, at Ritzaus Bureau har givet afslag på
genmæle over for en nyhedsmeddelelse offentliggjort den 13. december 2002 .
I nyhedsmeddelelsen, der bar overskriften ”
Far dømt for anden gang for at bortføre børn
”, hed det:
”For anden gang er en 38-årig libanesisk mand blevet idømt
fængselsstraf for at nægte at udlevere sine to døtre til børnenes mor –
en
herboende libanesisk kvinde. [K] bortførte i 1999 børnene til Libanon og har
allerede afsonet ni måneders fængselsstraf for brøden.
Men han har trods straffen ikke gjort noget som helst for at
bringe døtrene på otte og fem tilveje – og derfor blev han i går i
Københavns
Byret idømt yderligere halvandet års fængsel.
I princippet kan han blive ved med at få fængselsdomme, hvis han
fortsat nægter at udlevere døtrene til moderen, oplyser politiadvokat
Michael
Jørgensen, der var anklager i sagen.
Den 38-årige er bosat i Sverige med en libanesisk kæreste og et
nyfødt barn. Han har forklaret politiet, at parret vil repatriere til
Libanon.
Men der er intet, som tyder på, at han vil bringe døtrene tilbage til deres
mor. Ved en såkaldt sharia-domstol i Beirut skal han have opnået en kendelse
om, at børnene – der har både dansk og libanesisk statsborgerskab –
ikke må
udrejse af Libanon.
Regeringen varslede tidligere på året, at man vil styrke støtten
Læs alt
til forældre, der har fået bortført deres barn af ægtefæller. Og i forrige
uge
fordoblede Østre Landsret straffen til en iransk mand, der bortførte to børn
til Iran. Han fik tre års fængsel.
/ritzau/
”
Herefter anmodede klager om genmæle på følgende punkter:
”[K] har ikke bortført børnene i 1999. På daværende tidspunkt
havde han forældremyndigheden efter aftale i forbindelse med skilsmissesagen.
Det fremgik af aftalen, at børnene i en periode skulle opholde sig i Libanon
og
at moderen havde 3 mdrs samvær årligt med børnene i Libanon (moderen er
libaneser). I strid med aftalen aflagde moderen retssag i Danmark om
overførsel
af forældremyndigheden til sig. Dette fik hun dom for, idet bemærkes, at
børnene indtil da lovligt opholdt sig i Libanon – også efter danske
regler!
Dagen efter dommen blev [K] varetægtsfængslet.
Han – som er dansk statsborger – er
gift
igen (og altså ikke ”bare ” kæreste) og har fast bopæl i
Sverige og har et barn med sin hustru der. Han har også fast arbejde i
Sverige.
Han er i øvrigt ked af at hans navn er nævnt i artiklen.”
Klageren har oplyst, at for så vidt angår den hævdede
bortførelse, forholder det sig således, at børnene lovligt var i Libanon,
idet
klager havde forældremyndigheden, og der forelå i øvrigt en aftale med
moderen
om, at børnene indtil videre skulle være i Libanon. Dagen efter afgørelsen i
Østre Landsret, hvor moderen fik overført forældremyndigheden til sig, blev
klager varetægtsfængslet, og børnenes ophold bliver så karakteriseret som
”bortførelse”, hvilket bestrides. Der er ikke journalistisk dækning
for dette
hændelsesforløb. Det, at der afsiges dom i Danmark, gør jo ikke børnenes
ophold
i Libanon ulovligt. Som forholdene er, har klager som fængslet ingen mulighed
for at bringe børnene til Danmark, så længe familien modsætter sig det.
Klageren har videre anført, at indklagedes vurdering af, at det
ikke vil påføre klager nævneværdig skade, at det i artiklen fejlagtigt
oplyses,
at han har en kæreste, men ikke er gift, er ganske udokumenteret. Det, som
indklagede kalder ”bagatelagtigt”, er en katastrofe for klagers
omdømme.
Indklagede har anført, at det sikkert er korrekt, at børnenes
afrejse til Libanon ikke var en bortførelse. Det blev den til gengæld i samme
øjeblik, da moderen fik forældremyndigheden, og faderen nægtede at bringe
børnene tilbage til Danmark. Dette er jo grunden til, at klager sidder i
fængsel. Der er derfor journalistisk dækning for i denne sammenhæng at bruge
udtrykket ”bortført”, da klager har ført børnene væk fra deres
moder. Under
alle omstændigheder kan brugen af udtrykket bortført – set i sagens
sammenhæng
og det faktum, at klager for anden gang blev idømt en længere fængselsstraf
for
ikke at udlevere børnene – ikke anses at påføre klager skade af
betydning.
Indklagede har endelig anført, at fejlen med at betegne klagers
ny kone som hans kæreste er så bagatelagtig, at den efter indklagedes
opfattelse ikke kan vurderes at påføre klager økonomisk eller anden skade af
betydning.
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Axel
Kierkegaard, Aage Lundgaard, Tage Clausen og Ole Askvig.
Pressenævnet udtaler:
Det fremgår af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at en anmodning
om genmæle over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at
påføre
nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er bragt i et
massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er
utvivlsom.
Pressenævnet finder på baggrund af de nærmere foreliggende
omstændigheder, at udtrykket ”bortført” – om end det
umiddelbart sigter en til
aktiv handling – reelt er dækkende, og at der derfor ikke er bragt
forkerte
oplysninger. Forholdet giver dermed ikke grundlag for genmæle.
Med hensyn til den fejlagtige oplysning om, at klager skulle
have fået en ny kæreste – og ikke som korrekt en ny hustru – finder
nævnet, at
der ikke er tale om en oplysning, der kan påføre klager skade af betydning.
Den
omstændighed, at klager tidligere har været libanesisk statsborger, og at han
har familiemedlemmer i Libanon, kan ikke føre til en ændret vurdering. Der er
derfor ikke grundlag for genmæle på dette punkt.
Afsagt den 5. marts 2003.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sag om bl.a. strafansvar og erstatningsansvar for påståede ærefornærmende krænkelser i forbindelse med offentliggørelse og omtale i landsdækkende medier m.m. Domsdatabasen · 17. juni 2020
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 2003-6-134 Retsinformation · 26. februar 2004
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 2003-6-82 Retsinformation · 10. oktober 2003
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 96/2001 Retsinformation · 23. oktober 2001
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 107/2002 Retsinformation · 20. december 2002
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-12898 Retsinformation · 27. november 2025
Lignende dokumenter
- RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (FUSP) 2017/203 af 6. februar 2017 om gennemførelse af afgørelse 2010/788/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Den Demokratiske Republik Congo EU-lovgivning · 6. februar 2017
- RÅDETS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2017/199 af 6. februar 2017 om gennemførelse af artikel 9, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1183/2005 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod personer, der bryder våbenembargoen over for Den Demokratiske Republik Congo EU-lovgivning · 6. februar 2017
- RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (FUSP) 2017/399 af 7. marts 2017 om gennemførelse af afgørelse 2010/788/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Den Demokratiske Republik Congo EU-lovgivning · 7. marts 2017
- RÅDETS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2017/396 af 7. marts 2017 om gennemførelse af artikel 9, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1183/2005 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod personer, der bryder våbenembargoen over for Den Demokratiske Republik Congo EU-lovgivning · 7. marts 2017
- RÅDETS AFGØRELSE (FUSP) 2025/957 af 20. maj 2025 om ændring af afgørelse (FUSP) 2024/1484 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Rusland EU-lovgivning · 20. maj 2025
- RÅDETS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2025/958 af 20. maj 2025 om gennemførelse af forordning (EU) 2024/1485 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Rusland EU-lovgivning · 20. maj 2025