Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse

KEN nr 12589 af 15/10/2001Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet22. marts 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse

Moms, fradrag, kursusvirksomhed

A A/S's klage skyldes, at told- og skatteregionen har anset alle

omkostninger, der medgår til overnatning og bespisning for at

være omfattet af fradragsbegrænsningen i momslovens § 42, stk.

3.

Det er fremgår af sagens oplysninger, at den af selskabet drevne

virksomhed består af:

- Uddannelse, undervisning, efteruddannelse og anden kursusvirksomhed,

såvel momspligtige som momsfrie kurser

- Rådgivning og konsulentbistand inden for farmaceutisk

praksis

- Salg af varer og ydelser, for eksempel undervisningsmateriale,

telefon mv. til momspligtige kurser

- Udlejning af konferencecenter, dvs. værelsesudlejning og

bespisning samt udlejning af kursuslokaler.

Selskabets repræsentant har fremlagt et katalog, der beskriver

kursusvirksomheden.

Der er enighed mellem selskabet og regionen om, hvilke aktiviteter der er

momspligtige, og hvilke der er momsfrie. Der er tillige enighed om

principperne for beregning af momsfradragsretten for selskabet.

Told- og skatteregionen har ved den påklagede afgørelse anset

følgende omkostninger for at være omfattet af den

begrænsede momsfradragsret efter momslovens § 42, stk. 3:

- indkøb af mad og drikkevarer

- indkøb af rengøring, vask af linned

- køb af udstyr til værelser (bord, seng, lamper,

sengetøj og -linned mv.)

- indretning af værelser og bygninger (opførelse,

vedligeholdelse og reparation)

Læs alt

- indretning af køkkenlokaler (opførelse,

vedligeholdelse, reparation m.v.)

- driftsmidler til brug for køkkenet

- rengøring af køkken og driftsmidler

Selskabets repræsentant har over for Landsskatteretten nedlagt

principal påstand om, at selskabet har fuld momsfradragsret for alle

udgifter, der relaterer sig til selskabets egen hotel- og

restaurationsvirksomhed. Subsidiært har repræsentanten nedlagt

påstand om, at selskabet har fuld momsfradragsret for udgifter ved

opførelse og indretning af bygninger, køb af udstyr til

værelserne, indretning af køkkenlokaler, køb af

driftsmidler til køkkenet samt rengøring af køkken og

driftsmidler og lignende.

Repræsentanten har til støtte for den principale

påstand henvist til bemærkningerne til lovforslagene L124/1993 og

L258/1995. I bemærkningerne til forslaget til ændringer i

momslovens § 42 (lovforslag nr. 124/1993) er anført:

" Efter de foreslåede regler i § 13, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., skal

der betales afgift af erhvervsrelateret kursusvirksomhed. Det følger

af bestemmelsens stk. 1 om begrænsninger i fradragsretten, at

indkøb af hotel- og restaurationsydelser ikke kan fradrages. I

bestemmelsens stk. 2 præciseres rækkevidden heraf for

indkøb m.v. af de pågældende ydelser til brug for

deltagere i denne kursusvirksomhed. "

Repræsentanten har anført, at dette må fortolkes

således, at det ikke har været lovgivers hensigt at

begrænse den almindelige fradragsret for momspligtige

kursusvirksomheder til andre indkøb end hotel- og

restaurationsydelser. Repræsentanten har videre anført, at

"følgende ydelser" i bemærkningerne ikke kan udvides til tillige

at omfatte varer.

Endvidere har repræsentanten anført, at den begrænsede

momsfradragsret på 25 % blev indført ved lov nr. 428 af 14. juni

1995. I bemærkningerne til § 42, stk. 2, og § 42, stk. 3, (lovforslag

nr. 258/1995) er anført:

" Til nr. 4

Det foreslås, at der indføres en begrænset fradragsret

på 25 pct. af afgiften af hotel- og restaurationsydelser.... "

" Til nr. 5

Ændringen er en konsekvens af ændringen i nr. 4. Det

foreslås således, at der indføres samme begrænsede

fradragsret på 25 pct. for virksomheder, der driver afgiftspligtig

kursusvirksomhed efter lovens § 13, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., med hensyn til

disse virksomheders indkøb m.v., som vedrører overnatning og

bespisning af virksomhedens kursusdeltagere m.v. "

Repræsentanten har anført, at henvisningen i nr. 5 til nr. 4

må indebære, at begrænsningen i momsfradragsretten alene

vedrører den samme type udgifter, som er omfattet af nr. 4. Efter

denne bestemmelse vedrører begrænsningen alene hotel- og

restaurationsydelser. Bestemmelsen indeholder ikke begrænsninger for

andre udgiftstyper. Dette støttes tillige af, at henvisningen i § 42,

stk. 3, til § 13, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., må medføre, at den

begrænsede fradragsret alene vedrører "eksterne" hotel- og

restaurationsudgifter. Momsfradragsretten vedrørende driften af

konferencecentret skal derimod behandles efter de almindelige regler om

fradragsret for moms for hotel- og restaurationsvirksomheder. Da hotel- og

restaurationsvirksomhed er momspligtigt, er det repræsentantens

opfattelse, at alle udgifter, der kan henføres til denne aktivitet,

berettiger til fuld momsfradragsret.

Endelig har repræsentanten anført, at det vil være i

strid med artikel 17, stk. 6, sidste pkt., i 6. momsdirektiv, hvis

vedtagelsen af de foreslåede lovbestemmelser i L124/1993 og L258/1995

havde begrænset virksomhedernes ret til momsfradrag for omkostninger,

for hvilke der ikke var begrænsninger i den nationale momslovgivning

ved vedtagelsen af 6. moms-direktiv. Repræsentanten har herved henvist

til EF-dommen af 19. september 2000 i C-177/99 og C-181/99 (Ampafrance

SA).

Til støtte for den subsidiære påstand har

repræsentanten anført, at på baggrund af

lovbemærkningerne må lovgiver have tilsigtet en symmetri mellem

momslovens § 42, stk. 2, og stk. 3. En kursusdeltager har således,

uafhængig af sin momsmæssige status, fuld fradragsret for moms

på deltagergebyret, uanset om der i et vist omfang indgår ophold

og forplejning i kursusafgiften. Der vil således kun være

momsmæssig symmetri, hvis kursusvirksomheden opnår

begrænset momsfradragsret for de udgifter til forplejning og hotel, der

indgår i kurset. Symmetrien vil derimod ikke være opnået,

hvis begrænsningen omfatter andre udgifter end de direkte hotel- og

restaurationsudgifter.

Repræsentanten har videre anført, at der sker en

likviditetsforskydning for så vidt angår bygnings- og

inventarindkøb i forhold til, hvis hotel- og restaurationsydelserne

var indkøbt eksternt. Repræsentanten har tillige anført,

at udtagning efter momslovens § 5, stk. 2, alene omhandler forbrug, og dette

anses ikke for at være tilfældet for så vidt angår

udgifter vedrørende bygninger og inventaranskaffelser.

Endelig har repræsentanten for så vidt angår bygninger

anført, at det vil være i strid med momslovens § 39 at

begrænse momsfradragsretten med henvisning til momslovens § 42, stk.

3.

Landsskatteretten skal udtale:

Momslovens § 42, stk. 2 og 3, har følgende ordlyd:

" Stk. 2. Virksomheder kan uanset bestemmelserne i stk. 1, nr. 5 og 6,

fradrage 25 pct. af afgift af hotel- og restaurationsydelser, i det omfang

udgifterne hertil er af strengt erhvervsmæssig karakter.

Stk. 3. Virksomheder, der driver kursusvirksomhed efter § 13, stk. 1, nr.

3, 2. pkt., kan fradrage 25 pct. af afgift af indkøb m.v., som

vedrører overnatning og bespisning af virksomhedens kursusdeltagere

m.v., i det omfang indkøbet heraf står i et rimeligt forhold til

de afholdte udgifter. "

Af bemærkningerne til lovforslaget L258/1995 fremgår

følgende:

" Til nr. 4

Det foreslås, at der indføres en begrænset fradragsret

på 25 pct. af afgiften af hotel- og restaurationsydelser.

Restaurationsydelser omfatter alene udgifter til egentlige

restaurationsbesøg, men ikke udgifter til forretningsfrokoster og

-middage i virksomhedens egen kantine. Der henvises i øvrigt til

forslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Ændringen er en konsekvens af ændringen i nr. 4. Det

foreslås således, at der indføres samme begrænsede

fradragsret på 25 pct. for virksomheder, der driver afgiftspligtig

kursusvirksomhed efter lovens § 13, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., med hensyn til

disse virksomheders indkøb m.v., som vedrører overnatning og

bespisning af virksomhedens kursusdeltagere m.v. Det er en betingelse for

fradragsretten, at indkøbene m.v. står i et rimeligt forhold til

de afholdte kurser m.v. "

Af momslovens § 5, stk. 2, fremgår:

" Med levering mod vederlag sidestilles udtagning af varer og ydelser,

når de tages i anvendelse til formål som nævnt i § 42, stk.

1 og 3, såfremt der er opnået fuld eller delvis fradragsret ved

indkøb, fremstilling m.v. af de pågældende varer og

ydelser. "

Landsskatteretten finder, henset til ordlyden af og forarbejderne til

momslovens § 42, stk. 2 og 3, at fradragsbegrænsningen i § 42, stk. 3,

omfatter mere end eksterne hotel- og restaurationsydelser. Retten har tillige

henset til, at den momspligtige kursusvirksomheds indkøb af eksterne

hotel- og restaurationsydelser ville være omfattet af momslovens § 42,

stk. 2. Retten finder videre under hensyntagen til sammenhængen mellem

momslovens § 42, stk. 2 og 3, at kursusvirksomhedens indkøb m.v., som

vedrører overnatning og bespisning omfatter samtlige udgifter herved,

herunder udgifter til opførelse og indretning af bygninger, køb

af udstyr til værelserne, indretning af køkkenlokaler,

køb af driftsmidler til køkkenet samt rengøring af

køkken og driftsmidler m.v. Det bemærkes herved, at der forud

for vedtagelsen af lov nr. 375 af 18. maj 1994, hvor kursusvirksomheder af

den her omhandlede art var momsfritaget, for momsregistrerede virksomheder

gjaldt fradragsbegrænsninger svarende til de ved denne lov i § 42, stk.

1, indsatte. Da kursusvirksomheder af den her omhandlede art blev

momspligtige ved vedtagelsen af denne lov, indførtes i § 42, stk. 3,

en begrænsning i disse virksomheders fradragsret for moms af udgifter

til overnatning og bespisning af kursusdeltagerne. Baggrunden herfor var, at

kursusdeltagerne i det omfang de var momspligtige, kunne foretage fradrag for

momsen af kursusudgiften, herunder for den del af momsen, der kunne

henføres til overnatning og bespisning, og som for kursusdeltagerne

var at sidestille med restaurationsydelser og hotelophold. Denne bestemmelse

og den senere ved lov nr. 428 af 14. juni 1995 indførte lempelse af

fradragsbegrænsningen (jf. § 42, stk. 2 og 3, som citeret ovenfor)

sikrer således den samme afgiftsbelastning vedrørende

sådanne ydelser, uanset om de leveres af kursusvirksomheder i

forbindelse med en undervisningsleverance eller af en restaurant/et

hotel.

Bestemmelsen findes derfor heller ikke at være uforenelig med

artikel 17, stk. 6, sidste pkt., i 6. momsdirektiv, idet vedtagelsen heraf

ikke har medført yderligere undtagelser til fradragsretten end dem,

der var gældende ved vedtagelsen af 6. momsdirektiv.

Endelig finder retten, at det ikke er i strid med momslovens § 39 at

begrænse fradragsretten for så vidt angår udgifter til

opførelse, reparation m.v. af bygninger med henvisning til momslovens

§ 42, stk. 3.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter