Moms i forhold til pakkerejser
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Moms i forhold til pakkerejser
Indledning
Told- og Skattestyrelsen har på grundlag af en
henvendelse fra en told- og skatteregion i anledning af en konkret sag udtalt
sig om praksis vedrørende anvendelse af egne ydelser til brug for en
pakkerejse.
Henvendelsen til regionen kom fra et busselskab, der til
brug for sine pakkerejser brugte egne busser. Selskabet ønskede, at
anvende den beskrevne praksis på side 14 i Toldi
Skat's vejledning "Værd at vide" fra april 1996.
Af vejledningen fremgår det, at der er tale om en
momspligtig aktivitet, hvis en virksomhed udfører transportydelsen med
egne eller lejede busser, og at der i så fald skal betales moms af en
kalkuleret værdi af kørslen.
Styrelsen har meddelt regionen, at denne praksis fortsat
er gældende, således at en vognmand, der sælger pakkerejser
og dertil leverer transportydelser fra sin egen kørselsafdeling, skal
beregne moms af værdien af disse, jf. momslovens § 27, stk. 1.
Begrundelse:
Rejsebureauvirksomhed, herunder pakkerejser, er fritaget
for moms i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 16.
Fritagelsen er hjemlet i 6. momsdirektivs artikel 28, stk.
3, litra b), jf. stk. 4. Af artikel 28, stk. 3 fremgår det, at
medlemsstaterne i den i stk. 4 omhandlede overgangsperiode fortsat kan
fritage de transaktioner, der er opregnet i bilag F, på de i
medlemsstaten gældende betingelser.
Bilag F, nr. 27
: "Tjenesteydelser præsteret
af de i artikel 26 omhandlede rejsebureauer og af rejsebureauer, der handler
i den rejsendes navn og for hans regning, i forbindelse med rejser inden for
Læs alt
Fællesskabet."
Det er således den form for rejsebureauvirksomhed,
der er beskrevet i artikel 26, der kan fritages for momspligt, og Danmark er
forpligtet til at følge særordningen i artikel 26's definition
af rejsebureauvirksomhed ved fritagelsen for moms i henhold til momslovens §
13, stk. 1, nr. 16.
Hvad der nærmere skal forstås ved begrebet
rejsebureauvirksomhed har været behandlet i to sager for EF-domstolen,
C-308/96 og C-94/97, Howden Court Hotel, som blev slået sammen og
behandlet under et.
Der var tale om to personer, der i forbindelse med drift
af deres hotelvirksomhed tilbød deres kunder pakkerejser. Rejsen blev
udbudt til en fast pris og inkluderede indkvartering med halvpension,
transport med bus fra en række opsamlingssteder og en heldagsudflugt
med bus under hotelopholdet.
De spørgsmål, der blev forelagt for domstolen
var blandt andet følgende:
Finder artikel 26 anvendelse på transaktioner af den
art, den foreliggende sag vedrører, hvor ejerne af et hotel i det
sydlige England som led i deres hotelvirksomhed for et samlet beløb
tilbyder kunderne en uges ophold på hotellet, transport med bus mellem
hotellet og steder i det nordlige England samt en sightseeingtur i omegnen
med bus under hotelopholdet (idet ejerne af hotellet køber transporten
af et busudlejningsselskab)?
Og
i givet fald, hvordan skal beregning af fortjenstmargenen
ske, når der indgår såvel egne ydelser som ydelser
købt hos tredjemænd.
Domstolen forklarer i præmis 18 om årsagen til
særordningen for rejsebureauer:
"For det første bemærkes, at de
tjenesteydelser, der udføres af rejsebureauer og personer, der
organiserer turistrejser, er karakteriseret ved, at de som oftest
består af flere ydelser, navnlig med hensyn til transport og
indkvartering, som udføres såvel i som uden for den medlemsstat,
hvor virksomheden har sit hovedsæde eller et fast kontor. På
grund af de mange forskellige ydelser og de steder, hvor ydelserne
udføres, ville der for virksomhederne være praktiske
vanskeligheder forbundet med at anvende de almindelige regler om
beskatningsstedet, beskatningsgrundlaget og fradrag af den indgående
afgift, og disse vanskeligheder ville kunne hindre virksomhederne i at
udføre deres arbejde. For at tilpasse de gældende regler til
denne særlige form for virksomhed har fællesskabslovgiver i
sjette direktivs artikel 26, stk. 2, 3 og 4, indført en
særordning med hensyn til moms."
Domstolen når som svar på det første
spørgsmål frem til, at artikel 26 finder anvendelse i den
foreliggende situation. Der er tale om rejsebureauvirksomhed.
Som det fremgår af særlig artikel 26, stk. 2,
og ovenstående, er rejsebureauvirksomhed et snævert begreb.
Til brug for besvarelsen på det andet
spørgsmål finder domstolen det nødvendigt først at
undersøge, om artikel 26 - når pakkerejserne består af
blandede ydelser - kun finder anvendelse på de ydelser, der er
købt hos tredjemand, eller på alle ydelserne. Dernæst
må det undersøges, efter hvilken metode den del af pakkerejsen,
der vedrører egne ydelser, skal beregnes.
Domstolen slår fast, at særordningen i sjette
direktivs artikel 26 udelukkende finder anvendelse på ydelser
købt hos tredjemand, jf. præmis 35. Den anden del af
spørgsmålet, som går på, hvordan den del af
pakkerejsen, der vedrører egne ydelser, skal beregnes, bliver indledt
i præmis 39.
Af præmis 39 fremgår det, at artikel 26 ikke
fastlægger kriterier, hvorefter fortjenstmargenen for ydelser
købt hos tredjemand kan udskilles fra det beløb, der
vedrører egne ydelser, da den ikke tager det tilfælde i
betragtning, hvor der leveres en pakkerejse, som både omfatter ydelser
købt hos tredjemand og egne ydelser.
I præmis 47 konkluderer domstolen, at det
anførte må besvares med, at sjette direktivs artikel 26 skal
fortolkes således, at når en erhvervsdrivende, som er omfattet af
bestemmelserne i denne artikel, mod betaling af et fast beløb
udfører transaktioner, som dels består af ydelser leveret af ham
selv, dels af ydelser leveret af andre afgiftspligtige personer, finder den
ordning med hensyn til momsen, der er fastsat i denne bestemmelse,
udelukkende anvendelse på tjenesteydelser leveret af tredjemand. Det
kan ikke forlanges, at en erhvervsdrivende skal beregne, hvilken del af
pakkerejsen, der svarer til hans egen ydelse, efter princippet om faste
omkostninger, når denne del kan udskilles af pakkerejsen på
grundlag af markedsprisen for ydelser, der svarer til dem, som indgår i
pakkerejsen.
Med andre ord er ydelser leveret af tredjemand til brug
for en pakkerejse omfattet af særordningen i artikel 26 og den heri
beskrevne beregningsmodel, mens egne ydelser falder udenfor
særordningen, hvorfor der skal beregnes moms efter de almindelige
principper (princippet om faste omkostninger, når denne del kan
udskilles på grundlag af markedsprisen).
Heraf kan udledes, at begrebet rejsebureauvirksomhed ikke
omfatter den situation, hvor virksomheden leverer transportydelser fra egen
kørselsafdeling til brug for pakkerejser. Transportydelsen er
således ikke fritaget for moms efter rejsebureaubestemmelsen i henhold
til momslovens § 13, stk. 1, nr. 16, men er derimod momspligtig.
Afgiftsgrundlaget skal fastlægges i overensstemmelse
med momslovens § 27, stk. 1.
Lignende dokumenter
- MOMSVEJLEDNING, TEKST 1993 AFSNIT N - SÆRLIGE OMRÅDER Retsinformation · 5. februar 2008
- Moms Retsinformation · 7. juni 2000
- Sag om hvorvidt afgiftsmyndighederne har været berettiget til som sket at nedsætte kommanditselskabernes momsangivelser Domsdatabasen · 24. januar 2012
- MOMSVEJLEDNING, TEKST 1995 AFSNIT K - MOMSGODTGØRELSE Retsinformation · 5. februar 2008
- Landsskatteretskendelse af 6. december 2002 vedr. Mineralolieafgift primæraktivitet eller transport vognmand rensning af roer Retsinformation · 29. september 2003
- Kendelse af 17. januar 1994. 92-73.813 Klagenævn (Nævnenes Hus) · 17. januar 1994