Spring til indhold

Retsinformation

Moms i forhold til pakkerejser

UDT nr 9589 af 28/09/2001UdtalelseSkatte- og Vækstministeriet13. december 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Moms i forhold til pakkerejser

Indledning

Told- og Skattestyrelsen har på grundlag af en

henvendelse fra en told- og skatteregion i anledning af en konkret sag udtalt

sig om praksis vedrørende anvendelse af egne ydelser til brug for en

pakkerejse.

Henvendelsen til regionen kom fra et busselskab, der til

brug for sine pakkerejser brugte egne busser. Selskabet ønskede, at

anvende den beskrevne praksis på side 14 i Toldi

Skat's vejledning "Værd at vide" fra april 1996.

Af vejledningen fremgår det, at der er tale om en

momspligtig aktivitet, hvis en virksomhed udfører transportydelsen med

egne eller lejede busser, og at der i så fald skal betales moms af en

kalkuleret værdi af kørslen.

Styrelsen har meddelt regionen, at denne praksis fortsat

er gældende, således at en vognmand, der sælger pakkerejser

og dertil leverer transportydelser fra sin egen kørselsafdeling, skal

beregne moms af værdien af disse, jf. momslovens § 27, stk. 1.

Begrundelse:

Rejsebureauvirksomhed, herunder pakkerejser, er fritaget

for moms i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 16.

Fritagelsen er hjemlet i 6. momsdirektivs artikel 28, stk.

3, litra b), jf. stk. 4. Af artikel 28, stk. 3 fremgår det, at

medlemsstaterne i den i stk. 4 omhandlede overgangsperiode fortsat kan

fritage de transaktioner, der er opregnet i bilag F, på de i

medlemsstaten gældende betingelser.

Bilag F, nr. 27

: "Tjenesteydelser præsteret

af de i artikel 26 omhandlede rejsebureauer og af rejsebureauer, der handler

i den rejsendes navn og for hans regning, i forbindelse med rejser inden for

Læs alt

Fællesskabet."

Det er således den form for rejsebureauvirksomhed,

der er beskrevet i artikel 26, der kan fritages for momspligt, og Danmark er

forpligtet til at følge særordningen i artikel 26's definition

af rejsebureauvirksomhed ved fritagelsen for moms i henhold til momslovens §

13, stk. 1, nr. 16.

Hvad der nærmere skal forstås ved begrebet

rejsebureauvirksomhed har været behandlet i to sager for EF-domstolen,

C-308/96 og C-94/97, Howden Court Hotel, som blev slået sammen og

behandlet under et.

Der var tale om to personer, der i forbindelse med drift

af deres hotelvirksomhed tilbød deres kunder pakkerejser. Rejsen blev

udbudt til en fast pris og inkluderede indkvartering med halvpension,

transport med bus fra en række opsamlingssteder og en heldagsudflugt

med bus under hotelopholdet.

De spørgsmål, der blev forelagt for domstolen

var blandt andet følgende:

Finder artikel 26 anvendelse på transaktioner af den

art, den foreliggende sag vedrører, hvor ejerne af et hotel i det

sydlige England som led i deres hotelvirksomhed for et samlet beløb

tilbyder kunderne en uges ophold på hotellet, transport med bus mellem

hotellet og steder i det nordlige England samt en sightseeingtur i omegnen

med bus under hotelopholdet (idet ejerne af hotellet køber transporten

af et busudlejningsselskab)?

Og

i givet fald, hvordan skal beregning af fortjenstmargenen

ske, når der indgår såvel egne ydelser som ydelser

købt hos tredjemænd.

Domstolen forklarer i præmis 18 om årsagen til

særordningen for rejsebureauer:

"For det første bemærkes, at de

tjenesteydelser, der udføres af rejsebureauer og personer, der

organiserer turistrejser, er karakteriseret ved, at de som oftest

består af flere ydelser, navnlig med hensyn til transport og

indkvartering, som udføres såvel i som uden for den medlemsstat,

hvor virksomheden har sit hovedsæde eller et fast kontor. På

grund af de mange forskellige ydelser og de steder, hvor ydelserne

udføres, ville der for virksomhederne være praktiske

vanskeligheder forbundet med at anvende de almindelige regler om

beskatningsstedet, beskatningsgrundlaget og fradrag af den indgående

afgift, og disse vanskeligheder ville kunne hindre virksomhederne i at

udføre deres arbejde. For at tilpasse de gældende regler til

denne særlige form for virksomhed har fællesskabslovgiver i

sjette direktivs artikel 26, stk. 2, 3 og 4, indført en

særordning med hensyn til moms."

Domstolen når som svar på det første

spørgsmål frem til, at artikel 26 finder anvendelse i den

foreliggende situation. Der er tale om rejsebureauvirksomhed.

Som det fremgår af særlig artikel 26, stk. 2,

og ovenstående, er rejsebureauvirksomhed et snævert begreb.

Til brug for besvarelsen på det andet

spørgsmål finder domstolen det nødvendigt først at

undersøge, om artikel 26 - når pakkerejserne består af

blandede ydelser - kun finder anvendelse på de ydelser, der er

købt hos tredjemand, eller på alle ydelserne. Dernæst

må det undersøges, efter hvilken metode den del af pakkerejsen,

der vedrører egne ydelser, skal beregnes.

Domstolen slår fast, at særordningen i sjette

direktivs artikel 26 udelukkende finder anvendelse på ydelser

købt hos tredjemand, jf. præmis 35. Den anden del af

spørgsmålet, som går på, hvordan den del af

pakkerejsen, der vedrører egne ydelser, skal beregnes, bliver indledt

i præmis 39.

Af præmis 39 fremgår det, at artikel 26 ikke

fastlægger kriterier, hvorefter fortjenstmargenen for ydelser

købt hos tredjemand kan udskilles fra det beløb, der

vedrører egne ydelser, da den ikke tager det tilfælde i

betragtning, hvor der leveres en pakkerejse, som både omfatter ydelser

købt hos tredjemand og egne ydelser.

I præmis 47 konkluderer domstolen, at det

anførte må besvares med, at sjette direktivs artikel 26 skal

fortolkes således, at når en erhvervsdrivende, som er omfattet af

bestemmelserne i denne artikel, mod betaling af et fast beløb

udfører transaktioner, som dels består af ydelser leveret af ham

selv, dels af ydelser leveret af andre afgiftspligtige personer, finder den

ordning med hensyn til momsen, der er fastsat i denne bestemmelse,

udelukkende anvendelse på tjenesteydelser leveret af tredjemand. Det

kan ikke forlanges, at en erhvervsdrivende skal beregne, hvilken del af

pakkerejsen, der svarer til hans egen ydelse, efter princippet om faste

omkostninger, når denne del kan udskilles af pakkerejsen på

grundlag af markedsprisen for ydelser, der svarer til dem, som indgår i

pakkerejsen.

Med andre ord er ydelser leveret af tredjemand til brug

for en pakkerejse omfattet af særordningen i artikel 26 og den heri

beskrevne beregningsmodel, mens egne ydelser falder udenfor

særordningen, hvorfor der skal beregnes moms efter de almindelige

principper (princippet om faste omkostninger, når denne del kan

udskilles på grundlag af markedsprisen).

Heraf kan udledes, at begrebet rejsebureauvirksomhed ikke

omfatter den situation, hvor virksomheden leverer transportydelser fra egen

kørselsafdeling til brug for pakkerejser. Transportydelsen er

således ikke fritaget for moms efter rejsebureaubestemmelsen i henhold

til momslovens § 13, stk. 1, nr. 16, men er derimod momspligtig.

Afgiftsgrundlaget skal fastlægges i overensstemmelse

med momslovens § 27, stk. 1.

Lignende dokumenter