Moms
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Moms
busselskab ikke anset at have udøvet rejsebureauvirksomhed
fradrag for indgående afgift vedr. hotelovernatninger
Reference:
ML § 15 (dagældende), § 2, stk. 2, jf. § 11, stk. 1, litra a
(dagældende) og § 2, stk. 3 litra m (dagældende)
A klagede over, at told- og skatteregionen ikke havde godkendt fradrag for
indgående afgift af virksomhedens indkøb af hotelydelser i 1993,
da disse var anset leveret som del af pakkerejsearrangement, og som
sådan var anset at vedrøre momsfri omsætning i henhold til
dagældende momslovs § 2, stk. 3, litra m.
Det fremgik af sagen, at A fra 1991 leverede ydelser til den tyske
virksomhed B GmbH til brug for sidstnævntes salg af
pakkerejsearrangement til Norge med afgang og hjemkomst i Tyskland.
Arrangementet var nærmere beskrevet i fremlagt tysk rejsebeskrivelse
fra B GmbH, af hvilken bl.a. fremgik, at arrangementet blev solgt til de
rejsende til en samlet pris, også inkluderende samtlige de af A
leverede ydelser.
Det var oplyst, at A's ydelser i 1991 bestod af 29 ture til Norge
omfattende udelukkende buskørsel, og i 1992 141 ture til Norge
omfattende yderligere skibsoverfart i Norge samt kørsel med norske
busser på bestemmelsesstedet.
I 1993 bestod A's ydelser i 378 ture til Norge. Af
kørselskontrakten af 8. oktober 1992 mellem B GmbH og A fremgik, at A
ud over buskørsel skulle levere følgende ydelser:
Arrangement inkl. overførelsen med bus og afgift i Norge.
Aftalen med Hotel C.
Morgenbuffet på færge mellem Danmark og Sverige.
Betalingen af afgift i Sverige.
Særtilbud om overnatning i Danmark på vej
Læs alt
nordpå.
Det var oplyst, at A påtog sig disse yderligere opgaver, udelukkende
fordi man i modsat fald ikke ville have fået kontrakten på
buskørsel.
Der var fremlagt faktura fra august 1993 til B Gmbh med et
totalbeløb på 24.688.468,17 kr., dækkende arrangementet
for i alt 17.322 personer.
De fakturerede beløb vedrørende hotelophold var
udspecificeret således i fremlagt "Første udsendte samlede
opgørelse til B Gmbh":
"...
DB værelse
16566 x 140.00
3.975.840.00
enkelt værelse
incl ch.+rejseleder
1135 X 385.00
436.840.00
...
Hotel E
1542 x 195.00
300.690.00
..."
Der var endvidere fremlagt fakturaer udstedt af de omhandlede hoteller til
A. Bl.a. på baggrund af de heri angivne priser på
hotelværelser var i skrivelse af 5. januar 1999 fra A foretaget
følgende avanceopgørelse:
"...
Med udgangspunkt i, at ca. 40% af gæsterne har overnattet på
Hotel C, mens de øvrige ca. 60% af gæsterne har overnattet
på henholdsvis E Hotel, F, G Hotel, H Hotel og I kan den samlede avance
vedrørende dobbeltværelser opgøres som følger:
16.566 pers. x 0,40 x 10,00 kr./pers
kr. 62.265,00
16.566 pers. x 0,60 x 15,00 kr./pers
kr. 140.095,00
I alt
kr. 202.360,00
...
Med udgangspunkt i, at ca. 40% af gæsterne har overnattet på
Hotel C, mens de øvrige ca. 60% af gæsterne har overnattet
på henholdsvis E Hotel, F, G Hotel, H Hotel og I kan den samlede avance
vedrørende enkeltværelser opgøres som følger:
1.135 pers. x 0,40 x 0,00 kr./pers
kr. 0,00
1.135 pers. x 0,60 x 10,00 kr./pers
kr. 6.810,00
I alt
kr. 6.810,00
...
På baggrund heraf kan den samlede avance vedrørende Hotel D
opgøres som følger:
1.542 pers. x 30,00 kr./pers
kr. 53.970,00
I alt
kr. 53.970,00
..."
Det var oplyst, at A ikke forud for indgåelsen af kontrakten med B
GmbH havde arrangeret hotelovernatninger i Danmark, og at dette havde
været årsagen til, at A først i forbindelse med
revisorskift i 1996 var blevet opmærksom på, at der var
indgående afgift på disse ydelser.
Den 28. maj 1997 havde A efter det oplyste ansøgt regionen om
tilladelse til efterfølgende at fratrække købsmomsen af
hoteludgifter i forbindelse med virksomhedens deltagelse i
Norges-kørsel 1993.
Told- og Skattestyrelsen havde ved den påklagede afgørelse i
overensstemmelse med regionens afgørelse fundet, at de ydelser, A
havde leveret til B GmbH var at anse som en pakkerejse, det ville sige
turistbureauvirksomhed, der var momsfritaget efter den dagældende
momslovs § 2, stk. 3, litra m, jf. den nuværende momslovs § 13, stk. 1,
nr. 16. Styrelsen havde dog anset virksomhedens levering af transportydelser
med egne eller lejede busser for momspligtig, jf. § 2, stk. 3, litra f, i den
dagældende momslov og § 13, stk. 1, nr. 15 i den nuværende
momslov. Det var herefter styrelsens opfattelse, at A udelukkende havde
fradragsret for de udgifter, der vedrørte den momspligtige
bustransport. Virksomheden kunne således ikke afløfte momsen af
de hoteludgifter, som virksomheden havde afholdt ved leveringen af
pakkerejsearrangementet til det tyske selskab, eftersom disse udgifter ikke
vedrørte den momspligtige omsætning.
Landsskatterettens kontorindstilling havde efterfølgende
været sendt til udtalelse hos styrelsen, der i den anledning ved
skrivelse af 26. april 1999 havde indstillet, at der blev givet A medhold i
påstanden om fradrag for indgående afgift af virksomhedens
indkøb af de omhandlede hotelydelser, dog således at
virksomheden samtidig ansås for momspligtig af vederlaget for de
omhandlede ydelser. Styrelsen havde herved henvist til, at A måtte
anses at have leveret en række underleverancer til en
rejsebureauvirksomhed, og det var yderligere bemærket, at det fulgte
direkte af momsloven og hidtidig praksis, jf. TfS 1979.635, at sådanne
ydelser ikke var omfattet af den omhandlede fritagelsesbestemmelse i
momsloven.
Klagerens advokat havde over for Landsskatteretten nedlagt påstand
om, at pålagt moms på hoteludgifterne kunne fratrækkes.
Det var til støtte herfor gjort gældende, at der ikke var
tale om en pakkerejse, men derimod turistkørsel efter regning. Det var
hertil anført, at pakkerejser i regionens afgørelse var
defineret som værende "et sammensat rejsearrangement, hvori der ud over
transportydelsen indgik andre varer og ydelser f.eks. overnatning,
forplejning og entré". Denne definition lagde sig tæt op af den
definition, der var anvendt i lov om pakkerejser § 2, stk. 1, der var
trådt i kraft den 1. oktober 1993. I denne bestemmelse defineredes en
pakkerejse som værende en kombination af mindst to af følgende
elementer: transport, indkvartering eller anden turistmæssig
ydelse.
Eftersom loven først var trådt i kraft den 1. oktober 1993,
var den ikke gældende på tidspunktet, hvor de omhandlede
arrangementer fandt sted. A ville i øvrigt ikke have været
omfattet af loven, selv hvis denne havde været gældende på
dette tidspunkt, idet de ikke var omfattet af lovens definition af
henholdsvis formidler eller arrangør, jf. lovens § 3. Advokaten havde
anført, at det var det tyske rejseselskab B GmbH, der var henholdsvis
arrangør og sælger af arrangementet. Det var herefter gjort
gældende, at A ikke havde tilbudt et sammensat rejsearrangement over
for de tyske turister, men havde udført en underentreprise for den
tyske arrangør.
Det var videre anført, at A accepterede at overtage de nævnte
opgaver, udelukkende fordi dette havde været en betingelse for at A
kunne få kørselskontrakten.
Det var tillige anført, at det i rejsebeskrivelsen fremgik, at der
havde været tale om en omfattende tur på i alt 10 dage.
Sammenlignet med de mange arrangementer, som B GmbH selv havde stået
for, havde A's opgaver kun udgjort en mindre del heraf.
Advokaten havde yderligere anført, at A ingen kontakt havde haft
med de tyske turister, der havde deltaget i arrangementet. De havde dermed
ikke udført nogen opsøgende virksomhed eller nogen
selvstændig reklamering for arrangementet, hvilket ellers måtte
antages at være karakteristisk for rejsebureauvirksomhed.
Advokaten havde anført, at A heller ikke var omfattet af
rejsegarantifondlovens definition af arrangør eller formidler, jf.
lovens § 3.
Advokaten havde herefter gjort gældende, at A, der således
ikke opfyldte definitionerne for arrangør eller formidler i hverken
lov om pakkerejser eller rejsegarantifondsloven, derfor heller ikke kunne
anses som værende rejsearrangør efter momslovens § 13, stk. 1,
nr. 16. Det var hertil anført, at momsfritagelsen i momsloven
forudsatte, at der var tale om rejsebureauvirksomhed, hvorfor det ikke alene
var nok at fastslå, at der var tale om et pakkearrangement.
Advokaten havde således gjort gældende:
der ikke havde været tale om et tilbudt pakkearrangement, men alene
om en påtaget underentreprise for B GmbH, som havde været
såvel arrangør som udbyder af arrangementet.
A dermed ikke havde udøvet rejsebureauvirksomhed
de afholdte udgifter ikke var momsfritaget efter den dagældende
momslovs § 2, stk. 3, litra 1, jf. den nuværende momslov § 13, stk. 1,
nr. 16
A som konsekvens heraf kunne fratrække den indgående afgift
på de med arrangementet forbundne hotelovernatninger i Danmark i alt
942.000 kr. ekskl. renter, idet der var tale om indgående afgift af
indkøb, der vedrørte virksomhedens momspligtige
ydelser.
Opgørelsen af den indgående afgift af de omhandlede
hotelovernatninger var efterfølgende ved skrivelse af 5. januar 1999
fra A korrigeret til 890.073,00 kr.
Landsskatteretten udtalte, at i henhold til den dagældende momslovs
§ 2, stk. 3, litra m, var følgende ydelser undtaget fra
afgiftspligten:
"Rejsebureauvirksomhed og turistkontorers oplysnings- og
informationsvirksomhed m.v."
Bestemmelsen fik sin dagældende ordlyd ved lov nr. 204 af 10. maj
1978 om ændring af momsloven, hvilken lovændring var en
følge af 6. momsdirektiv.
I medfør af 6. momsdirektiv artikel 28, stk. 3, litra b, kunne
medlemsstaterne fortsat fritage følgende transaktioner, jf. bilag F,
nr. 27:
"Tjenesteydelser præsteret af de i artikel 26 omhandlede
rejsebureauer og af rejsebureauer, der handler i den rejsendes navn og for
hans regning, i forbindelse med rejser inden for Fællesskabet."
Direktivets artikel 26 omfattede "bureauer (der) handlede i eget navn over
for den rejsende og til rejsens gennemførelse anvendte leveringer af
tjenesteydelser, der præsteredes af andre afgiftspligtige
personer".
Retten fandt, at rejsebureaudefinition i den dagældende momslovs §
2, stk. 3, litra m, efter bestemmelsens ordlyd og lovens forarbejder,
måtte anses for overensstemmende med rejsebureaudefinitionen i
direktivets artikel 26, jf. artikel 28, jf. bilag F, nr. 27.
Pakkerejsearrangementet var blevet solgt til de rejsende af B GmbH til en
samlet pris også inkluderende samtlige de ydelser A arrangerede for
førstnævnte, og A fakturerede således også disse
ydelser til B GmbH. Da A på denne baggrund ikke kunne anses at have
handlet i eget navn over for rejsende i forbindelse med de omhandlede
pakkerejseydelser, fandtes A ikke herved at have udøvet
rejsebureauvirksomhed omfattet af den dagældende momslovs § 2, stk. 3,
litra m, jf. herved direktivets art. 26, jf. artikel 28, stk. 3, litra b),
jf. bilag F, nr. 27. Virksomhedens afgiftstilsvar vedrørende de
omhandlede aktiviteter ville derfor skulle opgøres efter de
almindelige regler i den dagældende momslov.
Efter den dagældende momslovs § 15 kunne registrerede virksomheder
fradrage indgående afgift af virksomhedens indkøb af
afgiftspligtige varer og ydelser til brug for virksomheden, jf. § 15, stk. 3.
Retten fandt, at A i medfør af denne bestemmelse var berettiget til at
foretage fradrag for den indgående afgift af virksomhedens
indkøb af hotelydelser til brug for arrangementet.
Som følge af det anførte blev den nedlagte påstand om
fradrag for den indgående afgift af de af A indkøbte
hotelydelser taget til følge, idet virksomheden dog samtidig i
medfør af den dagældende momslovs § 2, stk. 2, jf. § 11, stk. 1,
litra a, ansås som momspligtig af vederlaget for disse ydelser.
Den talmæssige opgørelse af virksomhedens momstilsvar ville
finde sted ved de stedlige Told- og skattemyndigheder.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- SKAT har ikke godkendt fradrag for købsmoms af selskabets racerbiler Landsskatteretten · 21. juni 2012
- Momspligtige og momsfrie tilskud - Leveringssted Retsinformation · 20. december 2017
- Skattecentret har ikke imødekommet en anmodning om tilbagebetaling af lønsumsafgift for perioden fra den 1. april 2007 til den 31. marts 2008, i alt 92.000… Landsskatteretten · 27. marts 2012
- SKAT har svaret nej til følgende spørgsmål i relation til 5 forskellige situationer Landsskatteretten · 21. juni 2012
- Skattecentret har svaret nej på selskabets spørgsmål 2, 3 og 4 Landsskatteretten · 7. oktober 2010
- SKAT har anset virksomheden, som drives med gevinst for øje, for momspligtig af meditationsundervisning Landsskatteretten · 8. april 2010
Lignende dokumenter
- Sag om hvorvidt afgiftsmyndighederne har været berettiget til som sket at nedsætte kommanditselskabernes momsangivelser Domsdatabasen · 24. januar 2012
- SKAT har svaret nej til følgende spørgsmål i relation til 5 forskellige situationer Landsskatteretten · 21. juni 2012
- Pakkerejser indeholdende operationer er omfattet særordningen for rejsebureauer Retsinformation · 22. juli 2008
- Sag om, hvorvidt sagsøgte I/S' levering af 17 byggegrunde i 2015 var momspligtig levering, jf. momslovens dagældende § 13, stk. 1, nr. 9, litra b. momspligt ved salg af fast ejendom. Domsdatabasen · 5. marts 2026
- Moms - særordning for rejsebureauer - salg af flybilletter Retsinformation · 26. august 2016
- Landsskatteretskendelse vedr. momspligt. Leveringssted for stormfældet træ. Retsinformation · 5. juli 2005