Spring til indhold

Retsinformation

Moms. Håndværkers opførelse af sommerhus til eget brug.

KEN nr 9535 af 23/08/2001Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet6. december 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Moms. Håndværkers opførelse

af sommerhus til eget brug.

Virksomheden A's klage skyldes at told- og skatteregionen har fundet

virksomheden momspligtig af indehaverens eget arbejde og materialer anvendt

ved opførelsen af et sommerhus til brug for indehaveren, B.

Det fremgår af sagen, at virksomheden er en personlig virksomhed,

der er drevet af B og 4 ansatte. B er uddannet maskin-/bygningssnedker.

Virksomheden beregner 236 kr. og 180 kr. pr. time for arbejde udført

henholdsvis af svende og lærlinge. Virksomhedens avance på

materialer er oplyst til ca. 25 %.

I 1998 købte B en sommerhusgrund, hvorpå han opførte

et sommerhus på 83,6 m2 til brug for sig selv og sin

familie. Sommerhuset blev opført af B selv med bistand fra

familiemedlemmer i perioden fra 1. august 1998 til påsken 1999. Ansatte

i virksomheden medvirkede ikke ved opførelsen. B anvendte weekends,

helligdage og ferie til arbejdet med opførelsen af sommerhuset.

Til opførelsen anvendtes materialer, som var indkøbt til

snedkerforretningen. Materialerne blev udtaget af virksomheden, og den

tidligere fratrukne købsmoms blev tilbageført i forbindelse med

udtagningen.

Derudover blev der indkøbt materialer fra andre

leverandører, samt anvendt fremmed arbejde (el-installatør

m.fl.) til arbejdet. Fakturaer vedrørende disse er udstedt til B som

privatperson.

B har ifølge det oplyste anvendt 246 timer på

opførelsen af sommerhuset, heraf 207 timer indenfor eget

fagområde. Det totale materialeforbrug er oplyst til 246.775 kr. inkl.

køleskab, ovn, lamper og brændeovn.

Told- og skatteregionen har ved den påklagede afgørelse

fundet, at virksomheden er momspligtig af B's eget arbejde samt materialer

Læs alt

anvendt til opførelsen af hans sommerhus. Regionen har opgjort

momskravet til 22.213 kr.

Regionen har som begrundelse anført, at der efter momslovens §§ 6

og 7 skal betales moms af opførelse af byggeri for egen regning med

henblik på salg, udlejning, til virksomhedens eller virksomhedens

indehavers brug, idet sådanne byggerier sidestilles med levering mod

vederlag. Af bemærkningerne til momslovens § 7 fremgår, at der

vedrørende byggeri for egen regning skal betales afgift af arbejde,

udført af indehaver selv, når arbejdet falder ind under den

pågældendes fag eller hertil nært knyttet fagområde,

eller når den pågældende udfører tilsvarende arbejde

for fremmed regning eller for egen regning i forbindelse med byggeri til salg

eller udlejning.

Endvidere er det i bemærkningerne anført, at bestemmelserne

svarer til de dagældende regler om byggemoms, som findes i

bekendtgørelse nr. 372 af 6. juli 1984 om merværdi af byggeri

mv. til salg, udlejning eller eget brug.

Ifølge momslovens § 28, stk. 3, jf. stk. 2, er afgiftsgrundlaget

for det omhandlede byggeri virksomhedens almindelige salgspris, eventuelt en

kalkuleret salgspris. Da materialekøb, omkostninger mv. ikke

indgår i virksomhedens momsregnskab, skal momstilsvaret opgøres

på grundlag af værdien af indehaverens arbejde til almindelig

salgspris samt af den normale avance på anvendte materialer indenfor

indehaverens fagområde.

Virksomhedens repræsentant har over for Landsskatteretten nedlagt

påstand om, at opførelsen af det omhandlede sommerhus ikke er

momspligtig. Det er til støtte herfor principalt gjort gældende,

at der ikke er hjemmel i 6. momsdirektiv til et krav om beregning af moms af

værdien af eget arbejde og af en kalkuleret avance.

Subsidiært er det gjort gældende, at B ved at opføre et

sommerhus til eget brug ikke har ageret som en afgiftspligtig person, og

dermed ikke kan anses for omfattet af pligten til at beregne moms af

værdien af eget arbejde og af en kalkuleret avance.

Repræsentanten har anført, at 6. momsdirektivs art. 11 giver

mulighed for at anvende en transaktions "normalværdi" som

beskatningsgrundlag, hvis der er tale om transaktioner omfattet af

direktivets art. 6, stk. 3. Art. 6, stk. 3, vedrører tjenesteydelser,

som af en afgiftspligtig person udføres til brug for dennes

virksomhed. Bestemmelsen er grundlag for at fastlægge regler om

beregning af pålægsmoms, og anvendes i Danmark kun i forbindelse

med byggemoms. Derimod er en virksomhedsindehavers opførelse af et

sommerhus til sit eget brug ikke omfattet af art. 6, stk. 3. De ydelser, som

virksomhedsindehaveren udfører i denne forbindelse, er derimod

omfattet af art. 6, stk. 2, litra b). Beskatningsgrundlaget for ydelser

omfattet af art. 6, stk. 2, litra b), er art. 11, stk. 1, litra c), hvorefter

beskatningsgrundlaget er de udgifter, som den afgiftspligtige person har haft

i forbindelse med tjenesteydelsen. 6. momsdirektiv indeholder således

ikke hjemmel til at fastsætte krav om beregning af moms, udover den

moms, som måtte hvile på byggematerialer mv. , som er

indkøbt til virksomheden, og som efterfølgende er anvendt af B

i forbindelse med opførelsen af sommerhuset.

Bestemmelserne i 6. momsdirektivs art. 6 og 11 er imidlertid ikke korrekt

implementeret i dansk momslovgivning, idet § 5, stk. 4, (og § 7) rent faktisk

giver myndighederne hjemmel til at rejse krav om betaling af moms på

grundlag af en kalkuleret salgspris, jf. § 28, stk. 3.

Formålet med 6. momsdirektiv er blandt andet at sikre et ensartet

beskatningsgrundlag i alle EU-medlemslande. Et medlemsland kan ikke

indføre bestemmelser, som skaber grundlag for at fastsætte

beskatningsgrundlaget på en anden måde, medmindre der er

indføjet en udtrykkelig hjemmel hertil. Eftersom dette ikke er

tilfældet, kan B støtte ret direkte på 6. momsdirektivs

artikel 6 og 11, idet disse bestemmelser er lempeligere end momslovens

bestemmelser.

Repræsentanten har videre anført, at afgiftspligtige personer

er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig

økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3. En tømrermester, som

i sin fritid opfører et sommerhus til sig selv og sin familie, agerer

i denne forbindelse ikke i sin egenskab af afgiftspligtig person, men som

privatperson. Det betyder, at der under ingen omstændigheder kan

være tale om, at hans arbejdsydelse udtages af den registrerede

virksomhed, hvorfor forholdet slet ikke er omfattet af momslovens § 5, stk.

4. Kun i det omfang B har forbrugt materialer mv., som er indkøbt

gennem den registrerede virksomhed, er dette forbrug omfattet af

udtagningsreglen i § 5, stk. 4.

Landsskatteretten skal udtale:

Momslovens § 5, stk. 4, har følgende ordlyd:

"Med levering mod vederlag sidestilles udtagning af varer og ydelser i

forbindelse med byggeri m.v. til formål, som ikke vedrører den

registreringspligtige virksomheds leverancer."

Momslovens § 28 har følgende ordlyd:

"stk. 1. (...)

Stk. 2. For varer og ydelser, der helt eller delvis leveres mod anden

betaling end penge (byttehandel), er afgiftsgrundlaget virksomhedens

almindelige pris ved levering af den pågældende vare eller

ydelse. Findes der ikke en sådan almindelig salgspris, er

afgiftsgrundlaget en kalkuleret salgspris, der skal omfatte samtlige de

omkostninger og den avance, der i almindelighed indgår ved leveringen

af varer og ydelser af den pågældende art. (...)

Stk. 3. For varer og ydelser, som en virksomhed anvender ved byggeri m.v.,

og hvoraf der skal betales afgift efter § 5, stk. 4, og § 6 og 7,

fastsættes afgiftsgrundlaget på den i stk. 2 anførte

måde."

6. momsdirektivs art. 5 har følgende ordlyd:

"1. Ved "levering af et gode" forstås overdragelse af retten til som

ejer at råde over et materielt gode.

(...)

5. Medlemsstaterne kan anse aflevering af visse byggearbejder som levering

i henhold til stk. 1.

(...)"

6. momsdirektivs art. 6, stk. 2, litra b, har følgende ordlyd:

"Følgende sidestilles med tjenesteydelser mod vederlag:

b) vederlagsfri tjenesteydelser, som af den afgiftspligtige person

udføres til eget brug eller til brug for hans personale eller i

øvrigt til virksomheden uvedkommende formål."

6. momsdirektivs art. 6, stk. 3, har følgende ordlyd:

"Med henblik på at modvirke konkurrencefordrejning kan

medlemsstaterne, med forbehold af det i artikel 29 nævnte samråd,

med tjenesteydelser mod vederlag sidestille tjenesteydelser, som af en

afgiftspligtig person udføres til brug for dennes virksomhed,

såfremt en anden afgiftspligtig persons udførelse af en

sådan tjenesteydelse ikke ville give ham ret til fuldt fradrag af

merværdiafgiften."

Efter direktivets § 11, stk. 1, er momsgrundlaget ved de i artikel 6, stk.

2, omhandlede transaktioner de udgifter, som den afgiftspligtige person har

haft i forbindelse med tjenesteydelsen, medens momsgrundlaget ved de i

artikel 6, stk. 3, omhandlede transaktioner er normalværdien af den

pågældende transaktion.

Landsskatteretten finder, at momslovens § 5, stk. 4 og § 28, stk. 3

må anses for at have hjemmel i henholdsvis art. 5, stk. 5 og art. 6,

stk. 3, samt art. 11, pkt. A, stk. 1, litra d.

Retten finder herefter, at B's opførelse af et sommerhus på

egen grund til privat anvendelse udgør en udtagning til virksomheden

uvedkommende formål i henhold til momslovens § 5, stk. 4. Retten

finder ikke, at det forhold, at arbejdet er foregået i ferier, weekends

og på helligdage kan føre til, at forholdet ikke kan sidestilles

med levering mod vederlag. Retten har i den forbindelse tillagt det

vægt, at begreberne selvstændig økonomisk virksomhed og

levering mod vederlag hverken i momsdirektivet, momsloven eller i

lovforarbejderne ses afgrænset på baggrund af sædvanlig

arbejdstid.

På denne baggrund stadfæstes den påklagede

afgørelse.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter